Den ukendte Løgstrup

“Hvad vi sagde var jo aldrig hørt før.”

K.E. Løgstrup

2

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 2

20-07-2020 12:17:05

Hans Hauge

De n uke ndte Løgstr up De se k s fromh eds b ø l g er

Ek sistens en Kø b e n h av n 2020

3

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 3

20-07-2020 12:17:05

Den ukendte Løgstrup De seks fromhedsbølger Hans Hauge © Forfatteren og Eksistensen, 2020 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0738-0 Omslag: Eksistensen Forsidefotoet viser Rugaard strand på Djursland ”Et af de smukkeste landskaber i dette land er Rugaard strand og skove med Nørresø”, (K.E. Løgstrup) Udgivelsen er støttet af VELUX FONDEN

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

4

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 4

20-07-2020 12:17:05

I nd hold Forord 7 Indledning 9 I. Nationalsocialismens filosof 13

1. Afsløringen af Løgstrup 13 2. Reductio ad hitlerum 14 3. Slagmark 16 4. Ni droite, ni gauche: Den franske forbindelse 18 5. Kronikken “Nazismens Filosof ” handler ikke om nationalsocialismens filosof 20 6. Alfred Rosenberg var nationalsocialismens filosof 22 7. Kronikken som folkeoplysning 25 8. Kronikkens præsentation 28 9. Var der Führer diktator? 32 10. Danskeren Løgstrup 36 11. Opgør med historikerne 36 12. Tour de France 38 13. L’amour à Paris 42 14. Det tredje standpunkt 43 15. Tanken over begivenhederne 48 16. Afgørelse: Ryslingesagen 50 17. Den franske Løgstrup 51 18. Mere fransk i Århus 54

II. Har Løgstrup været logisk positivist? 57

1. Fænomenolog først, positivist så eller omvendt 57 2. Rejsende til Det tredje rige 58 3. Dandyen Hans Lipps 62 4. K.E. Løgstrup tager til Göttingen og bliver Lille Lipps 63 5. Extra theologiam dialecticam nulla salus 64 6. Kunne ikke modstå Wienerkredsen 68 7. Løgstrup og Schlick 71 8. Løgstrup på Eberhard-Karls-Universität Tübingen 74 9. Rejsen til Berlin 77 10. Hvad er jødehad? 80 11. Orlovsperioden: Løgstrups hemmelige mission i Tyskland 82 12. Vikaren 83 13. En overraskende drejning 84

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 5

20-07-2020 12:17:05

III. På Schumanns linje 87

1. Friedrich Karl Schumann, DNSAP 87 2, Luther-Akademie, Sondershausen, Thüringen 89 3. Lau, Luther og Løgstrup 95 4. Dehn-affæren. Hvordan opdagede Løgstrup Schumann? 98 5. Dehn-affæren fortsat 100

IV. Løgstrups fortsatte rejser til det besatte Vesttyskland 107 1. Løgstrup i Bad Boll 107 2. Løgstrup i radioudvalget 109 3. Løgstrup hører kirkemusik i 1956 111 4. Den etiske fordring som empirisk 113 5. Kierkegaard-destillater 116 6. Kan noget virkelig ‘udspringe’ af en kendsgerning? 117 7. Fiktion – En kort afstikker til Stephanie Willrodt 118 8. Endelig positivismefri? 121 9. Det antropocentriske: Løgstrup i sneen 124 10. Jeg: en eksistentialfilosof 128 11. Løgstrups antipsykologi 130 12. Opgør med kapitalismen: Løgstrup blev socialist 131

V. Midt i en skrumpe-tid 133

1. Stigninger og fald: fra Schwarzwald til Mols Bjerge 133 2. Løgstrups seks fromhedsbølger 135 3. Rugaard strand består immerhin? Fra fænomenologi til biologi 136

Navneregister 139

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 6

20-07-2020 12:17:05

Forord “Værket transcenderer den gængse opfattelse. Hvad det gængse er, veksler” (K.E. Løgstrup)

I dette ‘værk’ om Løgstrup står der næsten ikke noget om tillid, kun en lille smule om at have noget af den andens liv i sin hånd, intet om suveræne livsytringer, sansning, skabelse, talens åbenhed eller ophav og omgivelse. Jeg skriver ikke om, hvad Løgstrup tænkte, men hvor han gjorde det, og hvem han tænkte med, tænkte på og tænkte over. Bogen fortæller om nogle helt andre og derfor nye sider af Løgstrup, som man ikke finder ret meget om andre steder, og den fortæller om Løgstrup på en ny måde uden patos. Og den indeholder en række supplerende oplysninger om personer, steder og værker, som Løgstrup har mødt, set eller læst. Den svarer på spørgsmålet, om Løgstrup var fascineret af nationalsocialismen, som humanister nu har påvist, at han var. Det var han ikke. Den redegør for hans forhold til fransk tænkning. Han var også dybt påvirket af fransk tænkning. Den viser, at Løgstrup på mange måder var logisk positivist ligesom eksistensteologerne, selvom han også til en vis grad og nogle få steder og senere i livet blev praktiserende fænomenolog. Og så slutter den med at spørge om, hvornår Løgstrup blev ‘økolog’, og svarer, at det blev han i Tyskland i 1930’erne, så glemte han naturen i mange år, men genfandt den på Djursland.1 Og så ved jeg godt, at man ikke kan sige noget nyt. De originale er aldrig originale. “EVERY book is a quotation”, som Emerson sagde.

1. Jeg takker følgende for hjælp: Arno Victor Nielsen, Per Lykke, Per Aage Brandt, Jens Buchwald Andersen, Jørn Boisen, Ole Hyldegaard Hansen, Sidsel K. Blom, Ole Jensen, Svend Andersen, Hans Boll-Johansen, Jørn Erslev Andersen, Svein Age Christoffersen, Bjørn Rabjerg, Søren Gosvig Olesen og Google og Wikipedia.

7

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 7

20-07-2020 12:17:05

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 8

20-07-2020 12:17:05

Indledning Disciplene forsamledes i april 2001 i den gamle indre gård i Købmagergade i København, selvom april er den grusomste måned. De forsamledes, for det var godt 20 år efter Løgstrups død. De var mismodige. Var det hele slut? Var de en vigende bagtrop? Det her skete ellers i de glade tider efter Murens fald. Poul Nyrup Rasmussen var endnu statsminister, og ingen forestillede sig 9/11 eller ‘systemskiftet’, alligevel var humøret på lavpunktet. Disciplene spurgte retorisk: “Tilhører Løgstrup fortiden eller fremtiden?” De håbede det sidste, men frygtede det første. De spurgte: “Hvad falder?” – af Løgstrups “projekt”, som de kaldte det. Havde Løgstrup et projekt? 1 Nej, men det havde man dengang – projektarbejde hed det. Hvis filosofferne blot tog Løgstrups tanker alvorligt, “ville det betyde en mærkbar ændring af den filosofiske diskussion”, og disciplene var beskedne og tænkte nok kun på i Danmark. Var der da en filosofisk diskussion omkring årtusindskiftet? Husker det ikke. Den teologiske diskussion skulle åbenbart ikke ændres. De var en lille smule optimistiske, for de sagde om Løgstrups tanker, at “man” ikke har forstået dem, men det havde de forsamlede i København. Derfor ville de bidrage til forståelsen. De var dog mest nervøse for, at Løgstrups tanker ville glide ud i “glemslens mørke som vildskud, der aldrig blev til noget”. Sikke et billedsprog. Løgstrups tanker som vildskud – som bekendt: dire c’est faire.2 Der var dog én ting, som disciplene var enig om. “Ét er sikkert”, sagde de. Løgstrups tænkning “tilhører ikke nutiden”. Man kan derfor godt forstå, at Statens Humanistiske Forskningsråd gav penge til 1. Publikationen hed Spor i sandet. Bidrag til forståelse af K.E. Løgstrups forfatterskab. Bogen var sandfarvet, og den blev redigeret af Jakob Wolf og Mickey Gjerris. Den udkom i 2002, hvor verden var blevet en anden. Citaterne her er fra bogens forord.

2. Pierre Bourdieus ord – at sige er at gøre (noget).

9

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 9

20-07-2020 12:17:05

Indledning

Institut for Systematisk Teologi. Der var noget, der nok ville overleve: Løgstrup som etiker. Men Løgstrups metafysik var ikke aktuel. Hvad fik dem dog til at gå op i så ligegyldigt et spørgsmål, om Løgstrups tænkning var fortid eller fremtid?

Vi kan i dag godt 20 år efter ikke vide, hvad det var, der fik dem til at mene, at Løgstrups tænkning ikke tilhørte nutiden. Hvad mon de forestillede sig ville blive fremtidens tænkning? Og hvad var samtidens eller nutidens tænkning? Hvad gik man op i? Historiens afslutning (Fukuyama), sekulariseringens ophør (Berger), risikosamfundet (Beck), religionens tilbagekomst (Huntington), indvandring (Muhammed). Havde teologerne ikke opdaget noget af det? Der var en af deltagerne, som havde fingerspidsfornemmelse. Det var Jan-Olav Henriksen, der var professor i systematisk teologi ved Menighedsfakultetet (MF) i Oslo. Han indledte med en kort samtidsdiagnose: “Tiden spør ikke etter det allmene, men etter det partikulære, det som skaper differens. Deri består kanskje den største forskjell mellom Løgstrups tid og vår egen. Vi er opptatt av det spesifikke i kristendommen, ikke minst fordi den pluralistiske kultur utfordrer oss til å tenke gjennem vår egen identitet – også med basis i differens.”3 Derfor skulle man ifølge Henriksen læse Løgstrup på tværs af hans eget anliggende. Henriksen inddrog på den måde samtid og historie. Han havde tydeligvis læst Ernst Troeltsch (1865-1923), som i sin tid var optaget af kristendommens forhold til de andre religioner.4 Henriksen var klar over, at Danmark og Norge nu var ‘multikulturelle’, eller at der var muslimer i landet og dermed en anden religion end evangelisk-luthersk kristendom. Henriksen var opmærksom på identitetspolitikken, som efter Murens fald havde afløst ideologisk politik. Identitet handler om, hvem er jeg, mens ideologi handler om, hvad jeg tror.5 Henriksen formåede at undgå en Løgstrup-repristination, og den slags var det værste Løgstrup vidste. Han kæmpede selv 3. Spor i sandet, s. 155.

4. I f.eks. “Die Absolutheit des Christentums und die Religionsgeschichte” (1902), eller “Die Stellung des Christentums unter den Weltreligionen” (1920). Det var noget, som ikke interesserede Løgstrup.

5. En identitet kan ikke være sand eller falsk, det kan en ideologi. Hvis religion er identitet, kan den ikke kritiseres. Hvis religion er ideologi (tro), kan man udøve ideologikritik eller religionskritik.

10

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 10

20-07-2020 12:17:05

Indledning

mod Luther- og Kierkegaard-repristinationer. Og Henriksen havde ret i, at ønsket om ‘universalitet’ eller ‘det universelle’ kunne og kan man godt glemme. Det universelle er kontekstuelt.

Det er muligt, at deltagerne på en eller anden ubevidst måde fornemmede noget, der truede dem i tiden, nemlig at en epokegørende ændring af universiteterne var på vej. 29 uddannelses- og forskningsministre var samlet i Bologna i 1999 sammen med 388 rektorer, og de satte Bologna-processen i gang.6 Det var den, der formede de europæiske universiteter efter amerikansk model: BA og MA, ECTS-point, peer review, employabilty, supranationalitet og en europæisk dimension – alt det, der inkarneredes i ‘Fra tanke til faktura’. Og som til slut gjorde, at Det teologiske fakultet som det eneste af de gamle fakulteter blev nedlagt på Aarhus Universitet, de fire store Århusteologers fakultet; de andre fakulteter nøjedes med at få engelske navne, for man kunne nok ikke finde på, hvad man skulle kalde et teologisk fakultet på engelsk. Det teologiske fakultet i København endte på Amager.

Det er den slags statslige universitetsrevolutioner, der ændrer ‘filosofiske’ diskussioner, og ikke den rette forståelse af Løgstrup eller andre.

Hvordan gik det så i tiden efter 2001 bortset fra systemskiftet, hvor Tidehverv blev repræsenteret i Folketinget, og hvor statsministeren citerede Løgstrup? Der blev afholdt det ene velbesøgte Løgstrup-seminar efter det andet i Aarhus. Og der kom de mange fine bøger i Løgstrup Biblioteket, og der kom oversættelser. Det har ingen hast for den, som tror.

6. I Tyskland omtales den som Baloney-processen.

11

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 11

20-07-2020 12:17:05

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 12

20-07-2020 12:17:05

I. Nationalsocialismens filosof 1. Afsløringen af Løgstrup I et interview i POV (2.10. 2019) anklagede en lektor i filosofi fra RUC, Esther Oluffa Pedersen, K.E. Løgstrup for at være alt for glad for nationalsocialismen. Sådan formulerede hun sig: “Ja, den måske mest overraskende position i 1930’erne var teologen Knud Eiler Løgstrups. Hjemvendt fra et længere studieophold i Tyskland skrev han i 1936 tre kronikker, hvor han roste Hitler og Heidegger for deres filosofiske begrundelse af førerskabet af den tyske nation. Denne argumentation byggede i lighed med Arne Sørensens på en forestilling om en engageret tilslutning til (kristne) værdier frem for den passive og tilbagetrukne intellektuelle analyse af kosmopolitisk humanisme.”

Sprogligt er det ubehjælpsomt, sagligt er det uredeligt. Hvad menes med, at Løgstrup roste Hitler for hans filosofiske begrundelse af førerskabet af den tyske nation? Hvilken argumentation mon der henvises til? Løgstrups? Det giver ingen mening. Pedersen udgav senere en revideret udgave af en disputats, hvor anklagerne mod Løgstrup blev gentaget og godkendt af et fagkyndigt udvalg bestående af to uddannet i nordisk sprog og litteratur og en logiker.1 Deri skriver hun, at Løgstrup i 1930’erne og 1940’erne havde skrevet tekster, som han efter krigen fandt “prekære og ubelejlige”. Det har hun ingen viden om. Det angik tre aviskronikker, som han i 1936 havde skrevet om Heidegger som “nazismens filosof ” og om, at der er forskel på en 1. Bedømmerne af disputatsen var semiotikeren Frederik Stjernfelt, der især afskyr Luther og lutheranere, dvs. evangelisk-lutherske kristne for nu at sige det blidt, samt Ivy York Möller-Christensen der især arbejder med H.C. Andersen, og så var der en vis Patrick Blackburn, der især arbejder med logik, autisme hos børn og den newzealandske tidstænker Prior, og vi går ud fra, at han kendte meget til biskop Chr. Baun, og at han endog kan dansk.

13

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 13

20-07-2020 12:17:05

I. Nationalsocialismens filosof

fører og en diktator. Og disse kronikker udtrykte “forholdsvis gængse borgerlige intellektuelle holdninger i 1930’erne”. Det dokumenteres ikke. Det var altså gængs i borgerlige kredse at udvise sympati over for nationalsocialisme og Hitler, var påstanden. Gad vide, om ingen sympatiserede med Lenin og Stalin? Skurkene i hendes fortælling er ‘lutheranere’. De er nemlig ikke humanister ligesom Erasmus af Rotterdam eller rettere den ‘Erasmus’, som Stefan Zweig havde skrevet en bog om, og Zweig var humanist, og Zweig ville være sin tids Erasmus, ligesom Heidegger ville være sin tids Luther. Pedersens bog var et led i den kulturradikale modstand, der var mod Luther og folkekirken omkring reformationsjubilæet, men som dog ikke kunne overdøve den folkelige fejring.

Hun skriver videre, at i 30’erne var Løgstrup ikke nogen kendt person, hvilket er delvist sandt, men efter krigen blev han. Han blev først kendt, skriver hun, da han havde udviklet sig bort fra sin “fascination af ‘Førerskab’”. Og hvornår havde han mon det? Han “forbigik” sine tidlige ytringer i “tavshed”. Der var heller ikke nogen, der “konfronterede ham med disse tekster”. Og endelig påstås det, at disse aviskronikker fra mellemkrigstiden ikke blev en del af “diskussionen af Løgstrups senere teologisk-filosofiske forfatterskab”. Intet af det passer.

Pedersens ubehagelige indspark, der er et eksempel på ‘humanistisk videnskab’, fik mig til for tredje gang at kigge nærmere på de omtalte kronikker. Inden jeg gør det, skal jeg gøre opmærksom på, at man glemmer kronikker, også dem man selv har skrevet. Kronikker står i avisen, som er en engangsbestseller. Hvordan, hvornår, hvorfor og hvor begyndte nogen at skrive om de tre kronikker?

2. Reductio ad hitlerum Victor Farias’ Heidegger et le nationalsocialisme (1987, tysk 1989) førte til, at Politiken fik Henrik Stangerup (1987) og Peter Kemp (24.2.1988) til at skrive kronikker, hvor Martin blev anklaget for at være nazist, og Stangerup mente endog, at Heidegger blev nazist, fordi han var antisemit. Kemp var mere forsonende, idet han argumenterede for, at man kunne adskille person og sag. Både Stangerup og Kemp havde i

14

Den ukendte Løgstrup - Indhold.indd 14

20-07-2020 12:17:05