DANSK
A
TØ
NI
AM
NG
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2021 RF
IS K E R F O
RE
Skyldes tilbagegangen for de kystnære fisk udledning af overfladevand? Mens de kystnære fiskebestande er i tilbagegang de fleste steder i landet, stiger udledningen af urenset overfladevand på grund af kloakseparering. Spørgsmålet er, om de to ting hænger sammen Af Flemming Kjærulf Vores spildevand består dels af spildevandet fra husholdninger og erhvervslivet og dels af overfladevand, som hovedsageligt er regnvand, der opsamles fra tagnedløb, afledning fra pladser og ikke mindst vores veje. Tidligere blev næsten alt spildevand samlet i een kloak. Det hedder fælleskloakering. Ulempen ved fælleskloakering er, at renseanlæggene belastes med store mængder forholdsvis rent vand, og at renseeffektiviteten så bliver lav, fordi renseanlægget kun kan fjerne kvælstof og fosfor ned til et vist niveau. Jo mere vand, jo mere går der så urenset igennem anlægget. Fordelen ved fælleskloakering er, at det “rensede” vand for det meste udledes langt fra kysten
og dermed ikke påvirker de mest følsomme områder. Desværre giver fælleskloakeringen også hyppige overbelastninger af kloaknettet, som må aflastes til vandløb eller kysten. Disse aflastninger består af en blanding af egentligt kloakvand og overfladevand. Derfor er der gennem de seneste årtier blevet arbejdet på at skille overfladevandet fra og lede det direkte til vandløb eller havet. Det kaldes kloakseparering.
Regnvand er ikke rent
Det kan lyde som en god ide at lede regnvandet direkte ud til kysten eller vandløb, men desværre er det såkaldte regnvand ikke rent og uskadeligt. Vandet fra vore tage indeholder forurening fra tagene som f. eks
asbest, zink, kobber, bly og tjærestoffer. Fra tagrender og nedløb kommer metaller som f.eks zink og kobber. Fra pladser og veje kommer tjærestoffer fra slid på asfalt, oliespild, dækrester, rester fra bremsebelægninger, forurening fra udstødning, sprinklervæske og vejsalt. Desuden finder mange pesticider vej til regnvandsudløbene enten fra vejafvanding eller via markdræn. En del af forureningen i overfladevand kommer som nedfald fra luften. Specielt når det regner, fanges forureninger fra luften ind og går videre med overfladevandet.
Dæk og asfalt er store syndere
Blandt andet er dækrester en meget stor trussel mod miljøet.
Ca. 80 % af alt dækslid ender i miljøet enten i vejvandet eller som støv i omgivelserne. Dækresterne består dels af forskellige plastmaterialer og dels af tjærestoffer. En meget stor del af dette udledes direkte til havet eller til vandløb, hvor det så også ender i havet. Afslidt asfalt består af tjærestoffer og sand. Endelig indeholder overfladevandet kvælstof og fosfor. Den samlede mængde af kvælstof og fosfor i fjorde og kystvande er faldet til ca 1/3 af, hvad den var i slut 80erne, men bidraget fra overfladevand er stort set uændret1.
Slam sender indfanget forurening ud igen
En stor del af de forureninger, der forekommer i spildevand fra husholdninger og industri opsamles i renseanlæggene i slammet. Udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord betyder derfor, at de engang indfangede forureninger spredes i naturen igen og delvis indgår i overfladevandet. Det gælder bl.a medicinrester. Den gennemsnitlige afstrømning af overfladevand i Danmark svarer til 300 mm regn. Denne afstrømning udgør 13 milliarder kubikmeter om året.
Undtaget fra krav
Græstag holder på vandet. Foto: Laridanmark.dk
24
Myndighederne er klar over, at der er et problem med regn og overfladevand. Det er direkte undtaget fra kravene i ”Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til
