DANSK
A
TØ
NI
AM
NG
DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF
IS K E R F O
RE
Fritidsfiskeriet er levende kulturarv DAFF vil få fritidsfiskeriet med på Unescos liste over levende kulturarv. Tekst: Flemming Kjærulf Kulturarv kan ikke altid puttes i montre. Kulturarv er også det vi gør – det vi foretager os som en del af vores kultur. Det kaldes den levende kulturarv eller på akademikersprog: den immaterielle kulturarv. Unesco vedtog i 2003 en konvention om beskyttelse af den immaterielle kulturarv, og Danmark tiltrådte i 2010. I år er det igen muligt at indsende bidrag til fortegnelsen, og det er her, fritidsfiskeriet kommer ind i billedet.
Tilbage til stenalderen
Fritidsfiskeriet er nutidens version af det årtusinder gamle ”husbehovsfiskeri”, der har udviklet sig helt fra stenalderens fiskegærder. De bestod af flettede hasselgrene, som var fastgjort mellem lodrette pæle i vandet. Fiskegærderne blev sat vinkelret på kysten, og for enden blev fiskene fanget i flettede ruser.
I bronzealderen kom fiskekrogene, og man kunne lave nedgarn med træ som opdrift og sten som synk. I middelalderen blev kystfiskeriet efter ål med ruser udviklet, og de store sildeforekomster fik mange af hus for at deltage i eventyret. Senere udvikledes vodfiskeriet fra det lille ”soppevod” til større landdragningsvod og hestetrukne ”revlevod”. Man udviklede også langlinefiskeriet. I takt med de bedre redskaber blev fangsterne større og mere end til ”husbehov”. Resten af fangsten blev solgt.
Lever videre i fritidsfiskeriet
Med Jens Vævers opfindelse af snurrevoddet i 1848 skiltes det egentlige erhvervsfiskeri fra husbehovsfiskeriet. Arbejdet på de havgående både blev et fuldtidsjob, og fangsten blev landet alene med salg for øje. I dag er der stort set intet tilbage af husbehovsfiskeriet som indtægt kombineret med andet
arbejde. Der er enkelte bundgarnsfiskere og bierhvervsfiskere, men ellers videreføres den gamle håndtering kun som fritidsfiskeri.
For at beskytte husbehovsfiskeriet som kulturarv, skal man være opmærksom på de traditioner, der stadig videreføres. De særlige kundskaber om grej, metoder, fiskenes tilholdssteder både i tid og sted samt vejr og vinds indflydelse. Fremstilling af grej som ruser, garn og krogliner er også kulturarv. Men beskyttelsen er ikke begrænset til dette. Der skal også gives plads for udøvelsen og for den fremtidige udvikling. Det har Danmark med tiltrædelse af konventionen forpligtet sig til.
Kontakter lokalforeningerne
For at opnå en beskyttelse som levende kulturarv skal vi selv indberette fritidsfiskeriet, når der forhåbentlig bliver mulighed for det i løbet af i år. DAFF vil tage initiativ til det, når det bliver aktuelt, og i den forbindelse vil vi også kontakte lokalforeningerne for at blive klogere på lokale traditioner og
28
