Danske Fritidsfiskere nr. 4-2021

Page 23

DANSK

A

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

RE

VELUX FONDEN søsætter Tænketanken Hav Et rent, sundt hav og en bæredygtig brug af havet er i fokus, når den ny tænketank skal samle viden og skabe samarbejde mellem virksomheder, borgere og beslutningstagere om at genoprette havet. Af Rikke Bolander Vi vinder alle sammen ved at passe bedre på havet. Sådan siger Maria Reumert Gjerding, der er forperson for bestyrelsen af den helt nye Tænketanken Hav, som VELUX FONDEN står bag. Og havet har virkelig brug for at blive passet bedre på, siger hun i en pressemeddelelse. “Hvis man dykker bare lidt ned under overfladen, så er vores hav lige nu i en dyb naturmæssig krise. Ål og torsk er gået fra at være nogle af de mest almindelige fisk i Danmark til at være kritisk truede. Ålegræs og andre planter forsvinder i hobetal. Vi bliver nødt

til at sætte ind, hvis vores hav ikke skal ende som en undervandsørken.” Tænketanken skal være med til at skabe viden og opmærksomhed. “Der er heldigvis stor opmærksomhed på behovet for en grøn omstilling på landjorden. Men krisen for naturen og miljøet i havet, der dækker 70 procent af jordens overflade, er desværre meget overset. Derfor er der brug for en tænketank, som lægger alle sine kræfter i lige netop havet, og som viser veje til, hvordan vi kan komme i gang med en blå omstilling,” siger Maria Reumert Gjerding. I bestyrelsen er også blandt andre havforsker Katherine Ri-

Kollaps af ålegræsbed efter iltsvind pga. skidtalger. Foto: Troels Lange

• REPARATION AF DIESEL MOTORER • SALG AF NANNI OG VETUS MOTORER • UDSTYR TIL FISKERI Nu også salg af • Udstyr til fritidsfiskere • Bådudstyr • Motortilbehør m.m.

de Du kan også fin : ok bo ce Fa os på

k .mi-co.d www yde dig! og se hvad vi kan tilb Klik ind

Spodsbjergvej 184 • 5900 Rudkøbing • Tlf. 20 21 21 39 • Tlf. 21 14 30 39 • kontor@mi-co.dk

chardson og Thomas Thune Andersen, der er bestyrelsesforperson i Ørsted A/S og VKR Holding A/S. Tænketanken skal også bidrage med viden om forretningsmuligheder i den blå omstilling, og administrerende direktør bliver Liselotte Hohwy Stokholm, tidligere direktør i Copenhagen Business Hub. VELUX FONDEN har for en periode på mindst fem år hensat 75 mio.kr. til at støtte tænketanken.

Maria Reumert Gjerding er også præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Tænketanken Hav.

Danmark har fået en kvote på 5 tons tunfisk Den blåfinnede tun er nu efter mange års fravær vendt tilbage til de danske farvande. DTU Aqua har de seneste år gennemført forsøgsfiskeri efter tun for at mærke et antal af de store fisk. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, har efter personlige drøftelser med den spanske landbrugs- og fødevareminister, Louis Planas, fået en aftale i stand, hvor Danmark bytter sig til fem tons almindelig tun fra Spanien i 2021. Den blåfinnede tun vejer typisk 2-300 kg, så det svarer til ca. 15-20 styks tun. Da der er tale om et kvotebytte, reduceres den spanske tunkvote modsvarende, og der vil således ikke blive fisket flere tun inden for EU’s kvote. Der er udsendt et forslag til bekendtgørelse, som giver tilladelser til fangst og ilandbringelse af ca. 15 styks tun til lystfiskere, som deltager i DTU’s mærkningsprojekt for almindelig tun i 2021. An-

søgningen skal være knyttet til én båd, der anvendes i DTU Aquas mærkningsprojekt for almindelig tun i 2021, og der kan kun indsendes én ansøgning pr. båd. Tilladelse gives efter ansøgning og på grundlag af lodtrækning. Hver tilladelse giver mulighed for fangst og ilandbringelse af én tun. Tunen må ikke sælges. Fiskeriet vil kunne foregå i perioden fra den 6. september til den 20. september 2021 i Skagerrak og Kattegat. Bekendtgørelsen er en ad hoc løsning for 2021 med mulighed for at teste fangst af tun. Iflg. Danmarks Sportsfiskerforbund er hensigten alene at fiske og mærke tunfisken, som så genudsættes, men kvoten er nødvendig, da ca. 5 % af fiskene dør under fiskeriet. Det er uvist, om der fremadrettet bliver mulighed for at bytte tun til Danmark. FK

23


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.