Frie Skoler 1, 2023

Niels

Sprogskabet undersøger vendingen ’at kigge/ se ind i’, som er blevet særdeles populær –især efter de mange coronapressemøder.

Øse Efterskole tilbyder nu på andet år kønsneutrale værelser. Det har afgørende betydning for elever, der ikke ser sig selv som dreng eller pige.

Hvad kendetegner en glad lærer?

Det kan du læse om i dette tema, der dykker ned i Frie Skolers Lærerforenings seneste trivselsundersøgelse.

Tag også med ud på to skoler, der har fået økonomisk støtte til at arbejde med lærernes trivsel.

ENGELSK

»Det er sjovt at få elever, der er usikre og tror, at de ingenting kan, til at bruge engelsk og finde ud af: Gud, jeg kan jo godt kommunikere«.

Jelena Brajic, engelsklærer på Allindelille Friskole i Store Merløse ved Ringsted

MINIKURSER MED STOR VÆRDI

FSL.DK/FSLSKOLE

Mindre skældud, mere demokratisk dannelse og et godt forældresamarbejde. Det er emnerne for næste runde af de populære minikurser, som alle er gratis for medlemmer.

Funch har været tillidsrepræsentant i seks år, og han motiveres af muligheden for at skabe forandringer og relationen til kollegerne.

Ny kampagne skal forebygge høreskader og tinnitus blandt børn og unge

Børn og unge forbruger mere og mere lyd i hverdagen med høretelefoner koblet på en digital verden af utallige muligheder. Desværre belaster det også ørerne, og det er der alt for få børn og unge, der er bevidste om. Høreforeningen har derfor lanceret en landsdækkende kampagne, der er en del af det treårige forebyggelsesprojekt ”Lyd på livet”, som der også kommer undervisningsmateriale til.

I en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Bilendi & respondi har lavet for Høreforeningen, fremgår det, at knap seks ud af ti af de 13-19-årige dagligt eller næsten dagligt er i situationer med kraftig lyd eller støj – mens næsten hver tredje i aldersgruppen for nylig har været udsat for kraftig lyd eller støj i mindst tre timer på en enkelt dag. Alligevel tænker halvdelen af teenagerne aldrig over, at de ved at udsætte deres ører for kraftig lyd eller støj kan ende med en høreskade senere i livet. Og derfor er der behov for forebyggelse, mener Høreforeningen. Find gode råd, og læs mere om projektet og kampagnen på www.hoereforeningen.dk/lydpaalivet • SKA / RITZAU SCANPIX

SIDEN SIDST

Ny minister på posten

»Lad os sørge for, at vi har et uddannelsessystem, som repræsenterer hele den brede palet af evner, talent og kundskab, der er brug for på det moderne arbejdsmarked«•

Mattias Tesfaye (S) under sin tale ved ministeroverdragelsen i Børne- og Undervisningsministeriet, 15. december 2022. Kilde: Skolemonitor.dk

Samtale om rynker

»Smilet er faktisk den bedste ansigtsløftning, synes jeg«•

Journalist, forfatter og Matador-mor Lise Nørgaard i en samtale om rynker under et interview til Politiken, december 2012. Lise Nørgaard døde 1. januar 2023 og blev hele 105 år gammel.

100år

… er der gået, siden den første danske gymnastikfilm udkom. I 1923 opnåede gymnastikpædagog Agnete Bertram stor omtale i den københavnske presse med sin 51 minutters lange stumfilm med gymnastiske øvelser, der blev optaget i Carlsbergs æresbolig på Valby Bakke.

Find filmen på danmarkpaafilm.dk.

Frossenpinde findes faktisk

Du kender nok typen, der allerede i oktober ifører sig flere lag strik, stof og halstørklæde indendørs. Nemlig: En ægte frossenpind. Og det er faktisk ikke klynk – frossenpinde findes, skriver videnskab.dk. Forskere har lavet en kuldetest med 255 rekrutter, og der var stor forskel på, hvor hurtigt de fik varmen igen. Flere undersøgelser konkluderer, at omkring 10 procent af os er frossenpinde, og forklaringen findes i kropsstørrelse, muskelmasse – og så kan gener også spille ind • SKA

Plastikhelteskolen skal gøre børn klogere på plastikkrisen og de gode løsninger

Lige før jul udgav miljøorganisationen Plastic Change med støtte fra A.P. Møller Fonden et nyt undervisningsmateriale til børn og unge, der fokuserer på vores plastikforbrug, engangskultur og arbejder med både konkrete og abstrakte løsninger. Undervisningsmaterialet med Plastikhelten Helga i front, der er beregnet til 5. og 6. klassetrin, består af tekst, film, øvelser samt en lærervejledning og kan for eksempel bruges i forbindelse med emneuger eller projektopgaver • SKA

Hjerneforskning fortalt til børn

»Da mine børnebørn spurgte, hvad jeg havde tegnet, forklarede jeg dem, at jeg havde fundet en ny, fjerde hjernehinde, som ingen havde set før. Jeg fortalte dem, at det ville svare til, at et hus pludselig havde fået en helt ny etageadskillelse og dermed et nyt rum, hvor der kan foregå nye spændende ting i. Det kunne de godt forstå, og mine børnebørn var så de første, som fik lov til at høre om mit nye fund«• 80-årige professor på Københavns Universitet Kjeld Møllgård til Politiken.

Medlemsundersøgelse på de frie skoler:

Trivslen er høj, men corona har sat sine spor

Næsten otte ud af ti lærere på de frie skoler trives altid eller ofte i deres job, viser den seneste trivselsundersøgelse. Til gengæld er det gået tilbage med samarbejdet og det psykiske arbejdsmiljø, og næsten hver anden mangler tid til sine opgaver.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK ILLUSTRATION JUNIE

Hjemsendelse, genåbning – og om igen. Zoom-undervisning, PCRtest og isolation. Nær og knap så nær kontakt. I næsten to år var pandemi en fast del af elevernes skoleskema og lærernes arbejdsdag. Heldigvis virker mange af tiltagene under corona meget langt væk, men har de alligevel formået at påvirke lærernes trivsel i jobbet?

Det korte svar er nej. Det viser en trivselsundersøgelse blandt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening fra 2022. I undersøgelsen svarer 77 procent af lærerne, at de altid eller ofte trives i lærerjobbet. I en lignende undersøgelse fra 2020 før corona svarer 78 procent af lærerne det samme.

To år med corona har altså ikke påvirket den generelle trivsel i lærerjobbet på de frie skoler, og lærerne oplever generelt, at deres job er meningsfuldt.

I 2022 svarede 87 procent, at de altid eller ofte yder en meningsfuld arbejdsindsats. I 2020 svarede 91 procent det samme, og i undersøgelserne fra begge år er det kun to procent af lærerne, der sjældent eller aldrig oplever, at de yder en meningsfuld arbejdsindsats.

12 procent oplever dårligere samarbejde Selv om den generelle trivsel er på samme niveau i 2022 som før corona, så er der en del lærere på de frie skoler, som oplever, at pandemien har haft en negativ indflydelse på samarbejdet på skolen.

12 procent af lærerne svarer i undersøgelsen fra 2022, at perioden med corona har givet et dårligere eller meget dårligere samarbejde med ledelsen. Syv procent oplever, at samarbejdet er blevet bedre eller meget bedre, mens 66 procent oplever, at samarbejdet er det samme. Resten ved det ikke.

En lignende tendens ses i svarene om samarbejdet med kolleger. 14 procent oplever, at de har fået et dårligere eller meget dårligere samarbejde med kollegerne, mens 9 procent synes, det er blevet bedre eller meget bedre. 11 procent ved det ikke.

I undersøgelsen fra 2022 svarer lærerne desuden på spørgsmål vedrørende onlineundervisning under hjemsendelserne. Under corona fik sekretariatet en række henvendelser fra medlemmer, som oplevede, at onlineundervisningen skabte problemer med både elever og forældre.

Foreningens ønske med den seneste trivselsundersøgelse var derfor at kortlægge problemets omfang. Svarene viser, at syv procent af lærerne har oplevet, at forældre brugte onlineundervisningen til at rette kritik. Fire procent af lærerne oplevede under corona, at elever brugte deres onlineunder-

Aldrig

Sjældent Jævnligt Ofte Altid

Hvor ofte oplever

Trivselsundersøgelsen

• Trivselsundersøgelsen er den femte, der er gennemført blandt beskæftigede medlemmer af Frie Skolers Lærerforening.

• En del af spørgsmålene går igen fra undersøgelse til undersøgelse, mens der også er særlige fokusområder fra gang til gang. I 2022 var der særligt fokus på corona og arbejdstid.

• 1987 medlemmer har deltaget i undersøgelsen fra 2022. Svarprocenten var på 21.

• Undersøgelsens resultater indgår i hovedbestyrelsens arbejde, og udvalgte konklusioner fra undersøgelsen har indflydelse på emner for blandt andet temadage og efteruddannelse for tillidsvalgte. Foreningen udarbejder desuden løbende materialer, der bygger på indsigter fra trivselsundersøgelsen.

visning, eller dele af den, på en måde som læreren oplevede som krænkende.

Psykisk arbejdsmiljø går tilbage Mens den generelle trivsel er fastholdt i undersøgelserne fra 2020 og 2022, så tyder de nyeste svar på, at det er gået tilbage med den psykiske trivsel. 59 procent af lærerne svarede i 2022, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med deres psykiske arbejdsmiljø, og 34 procent svarede, at de i høj eller meget høj grad oplever, at der bliver arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø på skolen.

I forhold til trivselsundersøgelsen i 2020 er der dermed sket en tilbagegang i tilfredsheden med det psykiske arbejdsmiljø. I 2020 var 69 procent af lærerne tilfredse eller meget tilfredse med deres psykiske arbejdsmiljø, mens 40 procent

oplevede, at der i høj eller meget høj grad var fokus på arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø på skolen.

Dykker man længere ned i svarene fra den nyeste trivselsundersøgelse, ser man en meget klar sammenhæng mellem den generelle trivsel og tilfredsheden med det psykiske arbejdsmiljø. 95 procent af lærerne, der altid trives i jobbet, er tilfredse eller meget tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. Det samme gælder for kun 10 procent af de lærere, der jævnligt oplever at trives i jobbet.

Flere mangler timer

Mens corona er én af de markante udviklinger siden seneste trivselsundersøgelse, så er arbejdstidsaftalen i OK21 en anden. Aftalen var dog ikke fuldt indfaset, da trivselsundersøgelsen blev gennemført,

Hvor ofte trives du på din arbejdsplads?

Aldrig

Sjældent Jævnligt Ofte Altid

så intentionerne og reglerne i aftalen har ikke haft indflydelse på lærernes arbejdstid.

I sammenligningen med trivselsundersøgelsen fra 2020 er det derfor væsentligt at holde sig for øje, at reglerne for planlægning og opgørelse af arbejdstiden var ens i begge perioder, op til at trivselsundersøgelsen er foretaget.

Og resultaterne viser, at flere lærere på de frie skoler i stigende grad kæmper med at få arbejdstiden til at række. I den nyeste undersøgelse svarer 43 procent af lærerne, at de altid eller ofte oplever, at der er et passende forhold mellem mængden af arbejdstid og opgaver. Det er en tilbagegang på ni procentpoint i forhold til 2020.

En af forklaringerne på den utilstrækkeli -

ge arbejdstid ligger i forberedelsen. 21 procent af lærerne svarede i 2022, at de aldrig eller sjældent kan nå at forberede deres undervisning inden for arbejdstiden. Det er dog samme andel som i 2020, så manglende tid til forberedelse kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor færre lærere oplever, at de har opgaver svarende til arbejdstiden.

Trivselsundersøgelsen fra 2022 peger på en anden væsentlig problemstilling omkring arbejdstid. Mange lærere oplever, at ændringer i arbejdstiden ikke kommer i god tid, og ændrede arbejdstider påvirker lærernes trivsel i jobbet.

Kun 50 procent af lærerne svarer, at ændringer i arbejdstiden kommer i tilpas god tid, og 28 procent oplever, at ændringer i ar-

bejdstiden i høj eller meget høj grad påvirker deres arbejdsmiljø.

Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt ændringer i arbejdstiden og manglende sammenhæng mellem opgaver og arbejdstid har sammenhæng til de mange, ændrede forhold under perioden med corona. Foreningen vil derfor følge op på resultaterne i den næste trivselsundersøgelse. ■

Sjældent Jævnligt Ofte Altid

Aldrig

Ved ikke

I hvilket omfang oplever du, at ændringerne i din arbejdstid påvirker dit arbejdsmiljø negativt?

Hvor ofte oplever du, at der er et passende forhold mellem mængder af opgaver og den arbejdstid, du har til at udføre dem?

Indflydelse og trivsel går hånd i hånd

Ny medlemsundersøgelse viser, at indflydelse er med til at styrke lærernes trivsel. Resultaterne bakkes op af nyere dansk forskning.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK ILLUSTRATION JUNIE

En glad lærer er en lærer, der har indflydelse på sit arbejde. Så kort kan det faktisk siges, hvis man ser på svarene fra knap 2000 lærere på frie skoler i Frie Skolers Lærerforenings trivselsundersøgelse.

I undersøgelsen har 451 lærere svaret, at de altid trives i deres job, og 96,2 procent af dem svarer samtidig, at de i høj eller meget høj grad har den indflydelse på deres arbejde, som de har behov for.

Helt anderledes ser det ud for lærere, der sjældent trives i deres job. I denne gruppe svarer kun 20,8 procent, at de i høj eller meget høj grad har den nødvendige indflydelse i jobbet.

Bakkes op af forskning

Det åbenlyse sammenfald mellem trivsel og indflydelse blandt lærere på de frie skoler er ingen tilfældighed.

Nyere dansk forskning viser

nemlig, at medarbejdere generelt trives bedre, hvis de har stor indflydelse på deres arbejde. Og faktisk er der en endnu stærkere sammenhæng mellem manglede indflydelse i jobbet og lav trivsel.

Resultaterne stammer fra en undersøgelse foretaget af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Undersøgelsen er foretaget blandt mere end 4.000 medarbejdere fra 14 forskellige jobgrupper, og resultaterne viser også, at høj indflydelse i jobbet kan medføre lavere risiko for langvarigt sygefravær.

Undersøgelsen er en del af det femårige forskningsprojekt ’Oplevelsen og betydningen af indflydelse i arbejdet mellem selvledelse og målstyring’. Projektet havde til formål at undersøge betydningen af indflydelse i det moderne arbejdsliv og blev afsluttet i juni 2022. ■

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet redskabet ’Indflydelseshjulet’, som kan hjælpe til at skabe en fælles dialog om indflydelse på arbejdet på din skole. Du kan finde indflydelseshjulet på NFA’s hjemmeside nfa.dk.

Glade lærere har mest indflydelse En trivselsundersøgelse blandt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening viser, at lærere, der trives i jobbet, har langt mere indflydelse på opgaver, skema, arbejdstid, fagfordeling og samarbejde end lærere, der ikke trives.

Trives sjældent i job Trives altid i job

Jeg har indflydelse på mængden af opgaver 17% 80,1%

Jeg har indflydelse på skematilrettelæggelsen 12,2% 59,5%

Jeg har indflydelse på placeringen af min arbejdstid 13,4% 62,9%

Jeg har indflydelse på placeringen af min forberedelsestid 41,5% 76,9%

Jeg har indflydelse på fagfordelingen 26,8% 80,3%

Jeg har indflydelse på undervisningens indhold 82,9% 97,1%

Jeg har indflydelse på, hvem jeg samarbejder med 13,4% 57,5%

ENIG ELLER HELT ENIG

Klare rammer og forventninger skal forbedre efterskoles arbejdsmiljø

Eriksminde Efterskole ved Odder har fået støtte til et større arbejdsmiljøprojekt, som sætter fokus på tydelige forventninger.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Tankerne om et større arbejdsmiljøprojekt opstod i kølvandet på flere personaleudskiftninger, Eriksminde Efterskole oplevede i 2018. Lynge Korsgaard blev ansat som ny forstander, og samtidig blev der ansat fem nye lærere, blandt andet Mikkel Drejer Bertelsen og Louise Stein Brock.

Den store udskiftning var ikke et udtryk for problemer på skolen. Det skete bare. Men åreladningen gjorde det klart, hvor lidt der er beskrevet om opgaver, forventninger og roller på skolen.

Det var den nye forstander, Lynge Korsgaard, der fødte idéen om et arbejdsmiljøprojekt, som skulle tydeliggøre forventninger og aftaler, og måske også gøre det lettere for nye lærere at finde deres ben på skolen, siger Lynge Korsgaard:

»Det kan nemt tage tre-fire år, inden man oplever, at man ved, hvordan man er lærer her på Eriksminde«.

Skolen fik støtte I 2020 fik skolen mulighed for at søge Arbejdstilsynets arbejdsmiljøpulje, og skolen fik knap 300.000 kr. til et etårigt arbejdsmiljøprojekt. Projektet kostede i alt 370.000 kr. Med hjælp fra et konsulenthus skulle skolen forbedre arbejdsmiljøet og styrke trivslen ved at skabe klarere rammer og forventninger.

Konsulenthuset leverede ikke en række nøglefærdige løsninger. Men konsulenterne stod for en række forløb og processer, som skal give skolen et bedre grundlag for den videre udvikling af arbejdsmiljøet.

Rammer er rummelige Projektet drives af en styregruppe bestående af forstander Lynge Korsgaard, lærernes tillidsrepræsentant, Mikkel Drejer Bertelsen, og skolens arbejdsmiljørepræsentant, lærer Louise Stein Brock. Og selv om projektidéen opstod på forstanderkontoret, var lærerrepræsentanterne helt med på projektet fra starten.

Lynge Korsgaard håber, at med-

arbejderne i fremtiden vil kunne hvile mere trygt i deres rolle og deres opgaveløsninger, fordi de kender forventningerne til dem:

»Skolens medarbejdere er allerede utroligt ansvarlige, og de byder ind. Men jeg håber, at med nogle bedre forventningsafstemninger vil lærerne også kunne sige til sig selv: "Det her behøver jeg måske ikke lige at tage på mig". Eller: "Det, jeg laver her, er godt nok"«.

Proces viste forskelle

Det håb deler Mikkel Drejer Bertelsen. Og han tror, at skolen, som altid har haft en flad struktur og været løst organiseret, med fordel kan være mere tydelig med opgaver, rammer og forventninger:

»Hvad betyder det, at man har udlandsrejsen? Hvad forventes der, når man har aftenvagten? Og hvem skal kontaktlæreren have kontakt til – og hvordan? Sådan nogle spørgsmål har ikke tidligere været beskrevet på skolen. Så jeg tror, at det vil øge trivslen og forbedre arbejdsmiljøet, at det er beskrevet mere detaljeret«.

Men ligesom Lynge Korsgaard er Mikkel Drejer Bertelsen bevidst om, at tydeligheden også kan støde på modstand. For medarbejder-

»Vi er lærere, ja, men vi er det på meget forskellige måder, og det skal der være plads til. Vores aftaler og rammer skal rumme de forskelle, for de handler meget om identitet«, siger tillidsrepræsentant Mikkel Drejer Bertelsen.

Modsætning smuldrer

Louise Stein Brock var ny som arbejdsmiljørepræsentant, da projektet blev lanceret, og hun var straks med på idéen:

»Jeg synes bare, at vi skulle gøre det. Hvis der er noget i et sådant projekt, vi ikke kunne bruge, så smider vi bare de dele ud, mens vi arbejder videre med det, som fungerer for os«, siger hun.

Og Louise Stein Brock oplever allerede, at projektet har haft en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Det har udvisket fronter. Tidligere oplevede hun, at man enten var en af de lærere, som brændte for sagen og var drevet af kaldet, eller også talte man om arbejdstid, løn og opgavebeskrivelser.

Men projektet har løsnet lidt op i fronterne, og det er godt, synes Louise Stein Brock:

ne er forskellige og har forskellige behov. Det har processen med konsulenthuset vist.

Mikkel Drejer Bertelsen fortæller, at konsulenthuset på et tidspunkt bad medarbejderne på efterskolen stille sig op på en linje, som beskrev, hvornår de ville gå i gang, hvis de fik en opgave, der skulle være færdig om en uge. De, som ville kaste sig over den med det samme, skulle stille sig i den ene ende af linjen, og de, som ville vente til sidste øjeblik, skulle stå i den anden.

Øvelsen var en øjenåbner for Mikkel Drejer Bertelsen:

»Den gjorde det synligt for mig, hvor forskelligt vi arbejder, og hvorfor det nogle gange kan være svært at samarbejde«, siger han.

Men indsigten i forskellene vil give skolen mulighed for at lave bedre lokale aftaler, mener tillidsrepræsentanten:

»Som lærere brænder vi alle for vores arbejde, og vi giver rigtig meget – også af os selv. Men stadigvæk er det et arbejde, og vi skal have vores liv og hverdag til at fungere. Og jeg oplever ikke længere, at der er en modsætning mellem arbejde og kald. Man kan godt brænde for det, man laver, og samtidig være opmærksom på de vilkår, man har«, siger hun. ■

»Jeg håber, at projektet fører til, at vi som skole vil være en mere sammentømret, men stadig spraglet flok. Vi byder alle ind med hver sit, og det skal vi kunne rumme«, siger forstander Lynge Korsgaard.

»Når vi går i gang med at formulere mere tydelige rammer, roller og forventninger, kan vi bedre gøre det på en måde, som viser respekt for, at vi er forskellige, at vi arbejder forskelligt, og derfor har vi også forskellige behov for tydelighed«, siger han.

»Behovet for det her projekt er vokset, fordi tiderne er ændret, og alle – eleverne, forældrene og lærerne – er mere pressede end tidligere « , siger Louise Stein Brock, arbejdsmiljørepræsentant.

Trivselsprojekt har givet medarbejdere og ledelse et fælles sprog

Et fælles projekt har gjort det lettere at arbejde med trivsel og arbejdsmiljø for medarbejdere og ledelse på Den Kristne Friskole i Holstebro. Projektet viste fem risikofaktorer, som skolen skal undgå.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK FOTO ASTRID DALUM

»Det var bare en vild tid«.

Carsten Linde Sørensen, skoleleder på Den Kristne Friskole i Holstebro, bliver stadig synligt anspændt, når han husker tilbage på tiden op til vinteren 2021.

Ledelse og medarbejdere havde kæmpet sig igennem mindst 15 forskellige udgaver af coronaretningslinjer med alt, hvad dertil hørte af onlineundervisning, bekymringer for elevers trivsel og konstant usikkerhed om både regler og den daglige planlægning.

»Medarbejderne gjorde det virkelig godt, men på et tidspunkt var vi i ledelsen også nødt til at stille os det spørgsmål, om der lå en stor trivselsregning og ventede, når corona engang var forbi«, siger Carsten Linde Sørensen.

Og regningen ventede, hvis man spørger tillidsrepræsentant Thomas Larsen, hvordan han husker tiden op til vinteren 2021.

Tillidsrepræsentanten oplevede, at mange kæmpede med stress, udbrændthed og manglende arbejdsglæde, hvilket også kom til udtryk i den seneste arbejdspladsvurdering (APV).

»Den var ikke perfekt«, siger Thomas Larsen.

Inddragelse var afgørende Bagtæppet var derfor heller ikke rosenrødt, da Den Kristne Friskole i Holstebro søgte midler fra Arbejdstilsynets arbejdsmiljøpulje, hvor man kan få 80 procent tilskud til blandt andet forebyggelse af psykisk nedslidning. Midlerne ville ledelsen bruge til at få et kvalificeret indblik i, hvad status var på medarbejdernes trivsel og ikke mindst værktøjer til at forebygge negative konsekvenser af tiden med corona.

»Målet var at få den bedst mulige trivsel for medarbejderne med den kerneopgave og de rammer, vi nu engang har her på skolen«, siger Carsten Linde Sørensen.

Med midlerne i ryggen søgte

»Målet var at få den bedst mulige trivsel for medarbejderne med den kerneopgave og de rammer, vi nu engang har her på skolen«, siger skoleleder Carsten Linde Sørensen (nr. 2 fra højre).

skolen hjælp fra et eksternt konsulenthus med speciale i arbejdsmiljø, og der blev nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra skolens arbejdsmiljøorganisation.

Følgegruppen var bindeled mellem ledelsens og medarbejdernes perspektiv, og repræsentanterne var blandt andet med til at designe spørgeskemaet for

både den indledende trivselsundersøgelse og de opfølgende gruppeinterviews.

»Jeg tror, det er afgørende, at medarbejderne er involveret i sådan en proces. Vi ser på tingene fra hver vores position, og medarbejderne kan ofte se de blinde vinkler, vi har som ledelse «, siger Carsten Linde Sørensen.

Ester Marie Robbin-Coker var

som daværende arbejdsmiljørepræsentant med i styregruppen sammen med arbejdsmiljørepræsentanten for pædagogerne samt en ledelsesrepræsentant.

»Det var rigtig godt, at vi havde ret til at præge, hvordan man kunne tilpasse projektet til vores skole og de problematikker, vi oplevede som medarbejdere. Og der tog vi udgangspunkt i, hvad der havde vist sig som udfordringer i APV’en«, siger Ester Marie Robbin-Coker om optakten til det trivselsprojekt, der for alvor gik i gang i november 2021.

Et fælles sprog Hvis en ansat på Den Kristne Friskole i Holstebro i dag spørger sig selv, hvad der egentlig kom ud af det der trivselsprojekt, så kan både ledelse og kolleger henvise til en model, der er blevet central for alle trivselstiltag på skolen.

Modellen viser, hvilke risikofaktorer der kan føre til, at medarbejderne på Den Kristne Fri-

skole i Holstebro oplever stress og mistrivsel i hverdagen.

Til hver af de fem overordnede risikofaktorer hører en række underlæggende mekanismer, som er med til at forklare, hvordan for eksempel krævende elever i klassen kan påvirke lærerens trivsel negativt gennem kontroltab, tvivl på egne evner, oplevelse af øget behov for forberedelse og dermed øget tidspres.

Modellen er især et resultat af de gruppeinterviews, som alle medarbejdere deltog i i forbindelse med trivselsprojektet. Skoleleder Carsten Linde Sørensen kalder det lidt af en aha-oplevelse at få sat de mekanismer, der fører til mistrivsel, i system.

»Det er helt klart med til at kvalificere den samtale, vi kan have om trivselsproblematikker fremadrettet, og det giver os som ledelse et billede af, hvor vi kan sætte ind for at komme mistrivsel i forkøbet«, siger Carsten Linde Sørensen.

Sammen med resten af ledelsen har han, på baggrund af trivselsprojektet, planlagt næste skoleår med langt flere to-lærertimer, som blandt andet skal hjælpe lærerne i akutte situationer, hvor enkelte elever kræver lærerens fulde opmærksomhed.

For medarbejderne gav modellen og trivselsprojektet i det hele taget også et nyt syn på hverdagen på skolen og hinanden som kolleger. Det fortæller Randi Kofoed Aalbæk, der i dag er arbejdsmiljørepræsentant for lærerne, men ikke var det under trivselsprojektet.

»Det har givet os et fælles sprog for, hvordan vi kan snakke om, hvad der udfordrer den enkelte. Vi oplever tingene forskelligt, og vi står med forskellige problemstillinger, både i forhold til, hvor vi arbejder – men også bare som mennesker. Den fælles opmærksomhed på risikofaktorerne gør, at vi lettere kan spotte hinanden, inden bægeret flyder

over. Og så har vi et udgangspunkt for at tage snakken sammen«, siger Randi Kofoed Aalbæk.

Slut med konfliktritual Så hvad kan andre skoler lære af erfaringerne fra trivselsprojektet på Den Kristne Friskole i Holstebro? På en gråvejrsdag i januar 2023 ser både lærerne og skolelederen tilbage på selve processen som en væsentlig årsag til, at man i dag står et helt andet sted end for bare tolv måneder siden. Skoleleder Carsten Linde Sørensen tøver ikke med at kalde det berigende, at man som ledelse og medarbejdere har deltaget i et fælles projekt, hvor det ikke har handlet om at finde fejl og årsager hos den anden part.

»Man kan ellers godt synes, at man skal gå lidt på listefødder, når man taler arbejdsmiljø. Der opstår let et konfliktritual, hvor begge parter mener, at det er på den andens banehalvdel, løsningerne findes. Men jeg mener, at

RANDI KOFOED AALBÆK, ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT PÅ DEN KRISTNE FRISKOLE I HOLSTEBRO

vi med det her har øget vores konfliktløsningskompetencer. Vi er simpelthen blevet bedre til at være i uenigheden og få det ind i et konstruktivt løsningsforum«, siger Carsten Linde Sørensen.

Samme oplevelse har tillidsrepræsentant Thomas Larsen, som oplever, at fortællingen om trivslen på skolen er blevet mere positiv, og at der er kommet en større oplevelse af, at det nytter noget at deltage aktivt.

»Der har nok tidligere været et begrænset handlingsrum for ledelsen, når man ikke blev gjort tilstrækkelig opmærksom på de problemstillinger, der var. Men nu er vi kommet til et sted, hvor vi er mere bevidste om, at trivsel både kræver noget af os og af ledelsen. Vi skal arbejde med det kontinuerligt, og der er ikke sat punktum – men nu har vi fået nogle erfaringer, og jeg tror og håber, de er blevet en del af vores kultur fremadrettet«, siger tillidsrepræsentant Thomas Larsen. ■

»Vi har fået opbygget et nyt narrativ, som handler om, at det nytter noget, når vi gør noget«

THOMAS LARSEN, TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ DEN KRISTNE FRISKOLE I HOLSTEBRO

»Hvis det skal blive godt, så er det en fælles indsats at arbejde med arbejdsmiljø«

ESTER MARIE ROBBIN-COKER, TIDLIGERE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT PÅ DEN KRISTNE FRISKOLE I HOLSTEBRO

»Vi har fået en ny måde at støtte hinanden i det arbejde, vi står i«

Forsker:

Lærere er afhængige af stabilitet – de er ikke imod forandringer

Større forandringer går ud over lærernes trivsel og giver dårlig samvittighed over for eleverne, fortæller forsker Nana Vaaben. Hun mener, at lærere har brug for stabilitet i et job, som er fyldt med konstante forstyrrelser og forandringer.

AF THOMAS DAVIDSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

»Når vi er så optagede af at forandre ting, så overser vi, hvor mange kræfter det daglige arbejde koster«.

Det for mange opløftende budskab kommer fra Nana Vaaben, der er docent ved Københavns Professionshøjskole og har skrevet ph.d. om ’innovationsfantasmer’ i den offentlige sektor.

Nana Vaaben har blandt andet forsket i, hvad der motiverer skolelærere, og hun opfordrer til, at man går varsomt frem, når man beder lærerne om at involvere sig i forandringsprojekter, som tager dem væk fra børnene.

Ifølge Nana Vaaben risikerer det daglige arbejde at blive undermineret, hvis man ser på en skole som en stabil enhed, der kører helt af sig selv, som man bare kan komme omstruktureringer oveni.

»Man skal holde ro i klassen, sætte plaster på et knæ, løse en konflikt, opbygge tillid, være i dialog med forældre, sørge for, at børnene er glade og husker gymnastiktøjet. Læg dertil alt det faglige og opgaven at klæde eleverne på til at møde livet i enhver forstand«, siger Nana Vaaben.

Hun vurderer, at mange lærere bliver stressede af, at bedst som de har fået skabt kontinuitet i hverdagen, så bliver den forstyrret af et nyt forandringsprojekt.

Markant træthed blandt lærere Nana Vaabens erfaring er, at når man spørger lærerne om, hvordan de oplever igangværende forandringsprojekter, så svarer de ofte, at ’det her batter ikke noget, gør ingen forskel og er spild af tid’.

»Der kan blandt lærerne spores en meget markant træthed over at skulle ændre på tingene, for de oplever bestemt ikke, at deres hverdag er stabil og præget af rutiner, som trænger til at blive forstyrret. De oplever tværtimod at blive forstyrret hele tiden«, siger Nana Vaaben.

Et helt sæt af nye begreber er uheldigvis med til at legitimere, at man rent faktisk spænder ben for medarbejdernes arbejde, mener Nana Vaaben.

»De visionære lederes tankegang er, at kreative forstyrrelser skaber dynamik. Den bæres frem af buzzwords som ’vi rører i gryden’, ’vi går på vejen, mens vi lægger den’, ’kreativt benspænd’, ’snubletråd’ eller det nye begreb ’dis-

ruption’. Det er en problematisk retorik, som udtrykker en manglende respekt for den værdiskabelse, der sker i dagligdagen«, siger hun.

Stabilitet er præstationen  Nana Vaaben forklarer, at der grundlæggende er to forskellige måder at anskue forandringer på. I den ene tager man udgangspunkt i, at en organisation er en stabil enhed, hvor der en gang imellem kommer en visionær leder eller en stort anlagt reform og laver om på rutinerne.

I den anden ser man en organisation som altid værende i forandring og i proces. Det svære er ikke at opnå forandringer, for de sker hele tiden. Det er stabilitet, som er præstationen.

Den sidstnævnte forståelse afspejler sig ikke i vores politik, hvor normen er, at status quo bliver taget for givet og endda set lidt ned på, mener Nana Vaaben.

»Man tror, at omstruktureringer er det, der skal til, og dem implementerer man så uden ret meget blik for, hvad man nedbryder, når man laver en forandring«, siger hun.

Tid væk fra eleverne De undersøgelser, der findes af, hvad der moti-

Nana Vaaben. docent ved Københavns Professionshøjskole

verer skolelærere, viser, at der er én altoverskyggende motivationsfaktor: Lærerne vil gøre en forskel for børnene. De vil gerne give dem kvalificeret undervisning, opbygge gode relationer og ruste dem til fremtiden.

Hvem end man spørger – fra dem, der søger ind på læreruddannelserne til dem, der er i slutningen af uddannelsen til dem, der arbejder ude på skolerne – så er de drevet af det samme, fortæller Nana Vaaben.

»Når lærere bliver overdænget med projekter, som tager deres tid væk fra børnene, fordi de nu igen skal gøre nogle ting anderledes, så bliver mange voldsomt frustrerede. De føler, at de bliver forhindret i at lave det, de kom for. Det tager lang tid at opbygge relationer med børn, forældre og kolleger. Hvis der omorganiseres hele tiden, så er det forfra igen«, siger hun.

Og når lærerne føler, at de ikke kan nå det hele, så får de dårlig samvittighed over for eleverne, fortæller Nana Vaaben:

»De synes, de ’skylder’ eleverne noget, som de ikke kan komme til at give dem, fordi tiden går med alt muligt andet«. ■

Forandringer stresser medarbejderne og øger risikoen for sygefravær

Forandringer på arbejdspladsen øger risikoen for stressreaktioner hos både medarbejdere og ledere. Det viser en undersøgelse i effekten af organisationsændringer.

I undersøgelsen havde halvdelen af deltagerne været udsat for organisationsændringer, mens den anden halvdel ikke havde. Resultatet viste, at flere forskellige typer af forandringer på arbejdspladsen har en række negative konsekvenser:

* En forhøjet risiko for stress-relaterede reaktioner blandt de ansatte – de samme psykiske og fysiske reaktioner, som vi kender fra stress.

* Generel negativ påvirkning af helbredet. Gruppen, der havde oplevet forandringer, forlod desuden arbejdspladsen hyppigere end den anden halvdel, som ikke havde oplevet forandringer.

* Seniormedarbejderne, som havde været underlagt massive organisationsforandringer, gik tidligere på efterløn. Der var desuden i denne gruppe mere langtidssygefravær, højere risiko for hjertekarsygdomme og højere forbrug af psykofarmaka.

Kilde: ’Organizational Change at Work, Employee Turnover, and Health’, 2018. Johan Høy Jensen, forsker på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital.

»Man tror, at omstruktureringer er det, der skal til, og dem implementerer man så uden ret meget blik for, hvad man nedbryder, når man laver en forandring«.

Vi har et af de vigtigste job – giv os en fair løn for det

ne og for sine kolleger. Sammen laver vi god skole hver dag.

Arbejdet med børnene og de unge mennesker er vigtigt, og det er bestemt ikke blevet mindre vigtigt i de seneste år, hvor flere og flere unge får det svært med sig selv og med livet. Det er ikke blevet lettere at være lærer, og derfor har vi også et af de allervigtigste job.

Jobbet kræver meget af den enkelte. Man knytter sig til børnene, og vi ved, at læreren er utrolig vigtig for børnenes læring. Læreren er vigtig for både børne -

Så er det bare, at jeg ikke forstår, at lærerne på de frie skoler stadig skal have mindre i løn end kollegerne i folkeskolen. Lige nu får en lærer på en fri grundskole i gennemsnit 716 kr. mindre om måneden end en lærer i folkeskolen, og en efterskolelærer får i gennemsnit 1520 kr. mindre om måneden end folkeskolelærerne. Hertil skal lægges den manglende pensionsindbetaling. Så det er ikke bare nu, lærerne får mindre i løn. Det bliver også til en mindre pension til den tid.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det skal fortsætte på den måde.

Vi har i efteråret afholdt lønmøder i alle kredse, og de var som sidst godt besøgt.

Vi har til stadighed behov for at holde fokus på lønnen.

Vi hører om rekrutteringskrise til de store professionsuddannelser og dermed også til lærerfaget. Vi mangler lærere i dag, og det ser ud til, at vi kommer til

at mangle flere i fremtiden, så det er vigtigt at fastholde dem, der er, og måske også på den måde tiltrække flere til jobbet.

Jeg er sikker på, at det hele handler om arbejdsforholdene og dermed også om lønnen. Hvis arbejdsforholdene er i orden, og lønnen er fair, vil det også fremover være et attraktivt job at være lærer.

Med et job der er blevet mere udfordrende, med rekrutteringsudfordringer i sigte og med en inflation på omkring ni procent er det endnu vigtigere, at vi har fokus på den lokale løndannelse.

Lærerjobbet er efter min mening et af de mest meningsfulde job, man kan have. Det der øjeblik, hvor man kan se, at en elev har forstået noget nyt, eller hvor relationerne i klassen bare spiller. Samværet med eleverne og kollegerne på både gode og mindre gode dage. At følge elevernes udvikling.

Men lønnen må ikke komme til at stå i vejen, for at lærerne bliver i faget, eller at nye kommer til.

»Statsminister Mette Frederiksen sagde det i sin nytårstale: "Sammen kan vi mere, end vi selv tror". "Vi har brug for hinanden". Lad os huske de kloge ord i lønkampagnen«.

RIKKE JOSIASEN

Hjælp hinanden med at stille lønkrav, forlang det rimelige, og forvent, at lønnen også på din skole bliver fair i 2023.

Mit nytårsønske er, at lønnen på det frie skoleområde i 2023 kommer til at matche lønnen i folkeskolen.

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med at få lønnen på niveau. I fortjener det. ■

Ajour og nyt fra foreningen

Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

28. FEBRUAR: Medlemsarrangement med Anders Fogh Jensen om dannelse kl. 16-20 på Aarhus Efterskole. Invitation og tilmelding via Nemtilmeld.

7. MARTS: TR-AMR/TR-sup. møde kl. 16-21 på Risskov Efterskole. Oplæg om høje følelsesmæssige krav v. konsulent Bolette Bom.

12. APRIL: TR5, modul på TR-uddannelsen kl. 10-16 – stedet følger, og tillidsrepræsentanter på uddannelse inviteres direkte pr. mail.

19. APRIL: Kravopstillingsmøde til OK24 kl. 16-17 og kredsgeneralforsamling kl. 17-21 på Kaløvig Badehotel.

KREDS 3

28. FEBRUAR er der TR-træf med TR-E og Netværksmøde på HKC.

19. APRIL: Generalforsamling på Laugesens Have, Videbæk.

KREDS 4

23. FEBRUAR: For AMR i kreds 4 på Hornstrup Kursus Center (AMR efteruddannelse og netværksmøde).

23. - 24. FEBRUAR: TR Træf for tillidsvalgte i kreds 4 på Hornstrup Kursus Center. (TR efteruddannelse og netværksmøder).

28. MARTS: Generalforsamling i kreds 4 og kravopstillingsmøde til OK 24 på Riberhus Privatskole kl. 16.30.

KREDS 6

7. FEBRUAR: Kl. 13-16: AMR-træf for kredsens arbejdsmiljørepræsentanter til en dag om APV og trivselsmålinger. Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved.

28. FEBRUAR - 1. MARTS: TR-træf med oplæg, netværk og faglig fordybelse for kredsens tillidsrepræsentanter. Konference og Hotel Klinten, Søndervej 8, Rødvig Stevns.

KREDS 8

8. FEBRUAR: Rundvisning i Vilhelm Lauritzen Terminalen kl. 17.

27. FEBRUAR: Minikursus kl. 16.30: Demokratisk dannelse i praksis (Humlebæk). 28. FEBRUAR: Temadag for tillidsrepræsentantsuppleanter (DGI-byen) kl. 10.

2. MARTS: Oplev en skoleform –Muslimsk Privatskole (Roskilde) kl. 17. 29. MARTS: TR-Efteruddannelse om organisering. Kl. 10.

29. - 30. MARTS: Kaskettræf for tillidsvalgte i kreds 8.

12. APRIL: TR5 – årgang 2022-23 kl. 10.

26. APRIL: Kredsgeneralforsamling og kravopstillingsmøde inkl. middag.

kravopstillingsmøderne kan alle medlemmer deltage i drøftelserne om, hvad der er allermest vigtigt at tage med til forhandlingsbordet. Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen:

Kreds 1: 21. marts 2023

Kreds 2: 19. april 2023

Kreds 3: 19. april 2023

Kreds 4: 28. marts 2023

Kreds 5: 20. april 2023

Kreds 6: 12. april 2023

Kreds 7: 20. april 2023

Kreds 8: 26. april 2023

Tilmeld dig på fsl.dk/kurser. ■ JLG

OK 24

Vi har kun lige taget hul på 2023, men Frie Skolers Lærerforening er allerede i gang med forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2024. Og det starter ude på skolerne. For hvad er det, foreningen skal gå til forhandling med? Er det mere løn? Arbejdstid? Vilkårene for de nyuddannede eller seniorerne?

Det ønsker hovedbestyrelsen at finde ud af. Derfor har hovedbestyrelsen opfordret alle tillidsrepræsentanter til at invitere til klubmøde i løbet af januar eller februar. Her er ønsket, at I sammen skal formulere input til, hvad der kan gøre jeres arbejdsliv bedre. Disse input sendes til jeres kredsbestyrelse, som samler de mange input og inviterer til et kravopstillingsmøde. Det er foreningens hovedbestyrelse, der i sidste ende formulerer de endelige krav til forhandlingerne, men på

ÅRSMØDE FOR INTERNATIONALE LÆRERE

FREDAG DEN 17. MARTS: Hornstrup Kursuscenter kl. 16.30. På mødet vælges fire medlemmer og to suppleanter til foreningens internationale udvalg.

UNION-REP-MØDE

TORSDAG DEN 16. MARTS: Hornstrup Kursuscenter. Internationalt udvalg inviterer tillidsrepræsentanter på internationale skoler til Union-rep-dag. Mødet ligger lige inden det internationale seminar. ■

NU GÅR ARBEJDET MED

?Hvad skal regnes med, når jeg bliver indplaceret på mit løntrin?

FORBRUGSLÅN TIL 4,9% P.A. – uden gebyrer og omkostninger

Spørgsmål:

Jeg er lærer på en friskole og har 12 års erfaring. Jeg har dog ikke kun erfaring fra grundskole, men også fra FGU mm., og på den baggrund har min ledelse foretaget en vurdering af min erfaring med grundskole og indplaceret mig et løntrin lavere end ved tidligere ansættelser.

Mit spørgsmål er derfor: Har ledelsen ret til at lave en vurdering af anciennitet, erfaringsgrundlag/uddannelse/arbejde i grundskole og så på baggrund af CV indplacere en medarbejder på et løntrin efter deres vurdering?

Svar:

Når skolen skal beregne din lønanciennitet og indplacere dig i basisløntrinssystemet, så er der arbejdserfaring, som de skal medregne, og erfaring, som de ud fra en konkret vurdering kan medregne.

Ved læreransættelser skal skolen medregne undervisning og/eller ledelse ved grundskoler og efterskoler samt andre offentligt godkendte eller tilskudsberettigede skoler og eksamenskurser i lønancienniteten. FGU’ere skal efter foreningens opfattelse medregnes i lønancienniteten.

HVAD DRØMMER DU

Derudover kan skolen ud fra en konkret vurdering medregne erfaring, som ikke er omfattet af listen fra Fordelingssekretariatet.

Derudover har beskæftigelsesgraden ved dine ansættelser betydning for lønancienniteten. Hvis du har været ansat minimum 15/37 (svarende til 40,5 procent) medregnes ansættelsen 1:1 – altså at hver måneds ansættelse tæller som én måneds anciennitet. Hvis beskæftigelsen har været mindre end 15/37, medregnes ansættelsen forholdsmæssigt. Hvis ansættelsen for eksempel har været på 25 procent, skal du arbejde fire måneder for at have optjent en måneds anciennitet.

Venlig hilsen

Torben Løvschall, konsulent ■

typer af ønsker og behov til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Måske kan vi også hjælpe dig.

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet tilværelsen.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. kostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

lit l i d srepræs entante n FOKUSPÅ

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?

Da jeg startede som nyuddannet, var det på en lille friskole, hvor vi kun var tre lærere, en leder og 43 børn. Her fandt vi ret hurtigt ud af, at hvis vi ikke skulle brænde ud, havde vi brug for nogle ordnede forhold, og da vi skulle udpege nogen til at tage sig af det, kiggede de andre på mig. Jeg er matematiklærer, så de har nok tænkt, at det her hverv kræver kendskab til tal, men derudover bilder jeg også mig selv ind, at jeg kan noget med at skabe følgeskab. Da jeg startede på Nyborg Private Realskole, blev jeg ret hurtigt suppleant, og da tillidsrepræsentanten stoppede, stillede jeg mit kandidatur til rådighed, og nu har jeg foreløbig haft posten i seks år.

Hvad er forskellen på at være tillidsvalgt på en lille friskole og en stor privatskole? På den lille friskole havde vi ikke noget at stå på, fordi skolen var helt ny, og alt skulle skabes fra bunden. Arbejdstid, lokalaftale, løn. Nyborg Private Realskole har derimod 140 år på bagen, og her overtog jeg en meget veldrevet butik. Her var allerede kutymer og regler for, hvad vi gør.

Hvad brænder du for som tillidsrepræsentant?

Jeg brænder for, at vi skaber en god arbejdsplads og en god skole, og det får vi, ved at lærerne har nogle ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det er det, der primært fylder. Men samtidig synes jeg også, at man skal se på hele skolens virke, når man er tillidsrepræsentant. Det skal jo spille sammen, fordi uden en skole med god økonomi og elever i klassen, kan vi ikke opnå de gode forhold. Så jeg er altid i et felt mellem dem, der har valgt mig, og samarbejdet med ledelsen.

Hvordan håndterer du balancen mellem lærere og ledelse?

Det kan godt være udfordrende, men jeg husker, at vi på tillidsrepræsentantuddannelsen blev præsenteret for en relationstrekant, og den tog jeg til mig. Her står jeg i midten mellem foreningen, medlemmerne og ledelsen. Det er selvfølgelig et ideal, men det dur ikke, at jeg bare dyrker den ene side. Altså, jeg skal være foreningens ansigt på skolen, men jeg skal også arbejde sammen med ledelsen. På den anden side dur det heller ikke, at jeg holder en masse møder med ledelsen, uden at medlemmerne ved, hvad vi snakker om. Så går det ud over tilliden til mig.

Niels Funch har været tillidsrepræsentant på to skoler. Indflydelsen og muligheden for at rykke noget motiverer ham.

»Man skal se på hele skolens virke, når man er tillidsrepræsentant«

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

FOTO ALEX TRAN

BLÅ BOG

Niels Funch har været tillidsrepræsentant på Nyborg Private Realskole siden 2017. Tidligere har han også været tillidsrepræsentant på en lille og nystartet friskole, da de få lærere havde brug for nogle rammer for ikke at brænde ud.

Hvad ser du som din vigtigste opgave?

Det er at bidrage til ro og fred på vores arbejdsplads. Det får vi med stabile arbejdsforhold, men også ved at tilgodese skolens samlede interesser.

Hvad motiverer dig som tillidsrepræsentant?

Indflydelsen motiverer mig. Jeg kan godt lide at sidde der, hvor jeg kan være med til at forandre og udvikle ting. Og så bliver jeg motiveret af relationer: At jeg har tæt kontakt til kolleger om alt muligt, som rører sig hos dem, og at jeg i mit samarbejde med ledelsen bliver klogere på, hvad det er for nogle prioriteringer, som skolen nogle gange er nødt til at vælge.

Hvordan løser du store dilemmaer?

Når jeg står i et krydspres med modsatrettede interesser, løser jeg dem ved dialog og tydelighed. Jeg er ikke bange for at lægge svesken på disken hos både ledelse og kolleger. Og så ser jeg det som min rolle at informere ledelsen, når der er noget, der rører sig, så den kan tage stilling til, om det er noget, den vil gøre noget ved eller ej.

Er der noget, du er ked af, eller som du har fortrudt?

Det synes jeg egentlig ikke. Der er altid noget, som jeg kunne have gjort på en anden måde, men her siger jeg til mig selv, at jeg havde mine grunde, da jeg valgte, som jeg gjorde. Jeg kan ikke sidde og sige, at jeg burde have gjort noget andet for to år siden. Det er mere et udtryk for, at jeg er en anden person i dag.

Hvilke udfordringer oplever du, når du skal hverve medlemmer?

Jeg har det nemmest med dem, som har truffet et aktivt valg, for så kan jeg bruge det som udgangspunkt, når jeg går til dem og spørger: Du har valgt at stå alene, og hvad er det, der virker for dig fremfor at være sammen med os andre? Her har en kollega truffet et valg med åbne øjne, og selv om jeg ikke ville have gjort det samme, så forstår og respekterer jeg valget. Anderledes er det, når jeg ikke helt kan finde ud af, hvor min kollega står. Er man egentlig helt klar over, hvad man vælger? Handler det kun om, at det er billigere? Det er helt klart sværere at få en samtale i gang. ■

Frie Skoler sætter fokus på tillidsrepræsentanternes arbejde, hvordan det er at være tillidsrepræsentant, og hvilken forskel det gør at have en tillidsrepræsentant. Kender du en tillidsrepræsentant, vi bør have i bladet, så skriv til ska@frieskoler.dk.

RÅD FRA TILLIDSREPRÆSENTANTEN:

Til andre tillidsrepræsentanter

• Kommunikér tydeligt. Det handler altid om at være tydelig om, hvad du gør, og hvorfor du gør det.

• Find ud af: Hvor er min indflydelse henne? Hvis jeg kan samarbejde med foreningen, medlemmerne og ledelsen, så kan jeg flytte noget.

• Vær nysgerrig på både med- og modpart. Hvis du ikke forstår, hvorfor ledelsen gør, som den gør, så forsøg med åbne øjne at finde ud af, hvorfor den gør, som den gør.

Til medlemmerne

• Når din tillidsrepræsentant kalder til samling, så duk op – eller vær tydelig om, hvorfor du ikke kan være til stede.

• Hvis du er i tvivl, så spørg. Det gør også din tillidsrepræsentant dygtigere, når han skal forklare, hvordan løn og arbejdsforhold er skruet sammen.

• Din tillidsrepræsentant har brug for, at lærerne bakker ham op. Det er utrolig vigtigt med et tydeligt mandat fra lærerne.

SPRO G • SKABET

Statsministeren står bag modeudtryk

Tyg lige lidt på sætningen ”Vi kigger ind i en forandret hverdag”. Hvilke billeder vækker sætningen til live? Sandsynligvis billedet af Mette Frederiksen, som står bag talerstolen ved et coronapressemøde i Spejlsalen. Udtrykket ”kigge/se ind i” bredte sig nemlig som en invasiv sprogblomst fra statsministerens pressemøder.

Det bekræfter Marianne Rathje, der er seniorforsker hos Dansk Sprognævn.

Marianne Rathje gør opmærksom på, at statsministeren bruger vendingen ”at kigge/se ind i” i en anden betydning end den klassiske. Tidligere, forklarer sprogforskeren, så vi ind i noget konkret: kærestens brune øjne, skærmen, køleskabet. I statsministerens nysproglige version ser vi ind i noget abstrakt: fremtiden eller et scenario. Udtrykket bruges altså synonymt med ”forventer”, ”står over for”, ”forudsiger” og lignende.

Marianne Rathje mener, at ”kigge/se ind i” kan være inspireret fra det engelske ”look into”. Men det er same but different. For det engelske udtryk betyder ”at undersøge” eller ”at udforske nærmere”. Sådan kan vi også bruge det på dansk, men det er ikke det, statsministeren gør. Så hvis udtrykket stammer fra England, har Mette Frederiksen og hendes politikerkolleger twistet det, så det kom-

mer til at betyde ”forudsige”, ”forventer” eller lignende.

Faktisk bemærker Marianne Rathje også en lille trykforskel ved de to forskellige betydninger. Normalt ligger trykket på ”kigger/ser” (både når det betyder, at vi kigger/ser ind i noget konkret, og når vi undersøger noget), men i politikerversionen flyttes trykket over på ”ind”: Vi ser ind i en fremtid med coronanedlukninger.

Men beriger eller forringer den nye vending sproget? Både og, siger Marianne Rathje.

Hun kan godt lide, at vendingen er så konkret. Statsministeren får med udtrykket os til helt konkret at stå og kigge ind i fremtiden. Det er udtrykkets styrke: den konkrete billeddannelse. Og udtrykket opstod i en tid, hvor vi var meget optaget af, hvad fremtiden ville bringe. Det viser, at sproget udvikler sig med vores udtryksbehov.

Men svagheden ved udtrykket er, at det breder sig så vildt og bliver brugt i alle sammenhænge, siger Marianne Rathje. Vi er sammen papegøjer, og når vi hører statsministeren bruge et nyt udtryk, efterligner vi hende. Udtrykket smitter, og så bliver det hurtigt for meget, mener Marianne Rathje, der godt kunne ønske lidt sproglig variation med udtryk som ”stå over for”, ”forventer”, ”forudsiger” eller lignende. ■

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.

BONUS Dansk Sprognævn fastlægger reglerne for dansk retskrivning.

»Det vigtigste er, at man kan kommunikere og blive en verdensborger«

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Hvorfor valgte du at undervise i engelsk?

Jeg kom til Danmark på grund af krigen i eks-Jugoslavien, da jeg var fem år gammel. Dengang lærte jeg mit modersmål derhjemme. I skolen lærte jeg dansk, men når jeg kom hjem, så jeg engelske programmer. Så jeg har lært mange sprog fra start og har haft let ved det, og igennem hele mit uddannelsesforløb har mine opgaver handlet om sprog. Da jeg fandt ud af, at jeg skulle være lærer, ville jeg gerne være med til at give den gave, som sprog er, videre til andre.

Hvad er det allerbedste ved engelsk?

Det er, at det er virkelig sjovt. Jeg skal jo lære eleverne, at de skal bruge det til at kommunikere med andre. Her er det sjovt at få elever, der er usikre og tror, at de ingenting kan, til at bruge engelsk og finde ud af: Gud, jeg kan jo godt kommunikere.

Hvilke fordele har faget?

Engelsk kan altid tilpasses kemien og dynamikken i den enkelte klasse. Hvis det er en klasse, der synes, det er fedt at lave grammatik, så gør vi det. Hvis det er en klasse, som er meget social, så bruger vi mere tid på at snakke. Det er nemt at bruge elevernes verden, fordi engelsk er et verdenssprog, som de lytter til hver dag. De synes jo, at det er skidesjovt, at jeg er på TikTok, selv om jeg som 34-årig er mega gammel i deres øjne. Jeg skal bare vise dem en TikTok-video, og så har jeg fat i dem. Det gør, at de får lyst til at deltage.

Hvilke udfordringer er der ved engelsk?

I hver klasse sidder en eller to elever, som er meget udfordret, og det er virkelig svært at flytte dem, fordi resten af klassen har fået engelsk ind så tidligt. Forestil dig, at vi i 9. klasse diskuterer abort og dødsstraf og racisme i USA, og så er der én enkelt elev, der har svært ved at læse tekster på 3. klasseniveau. Det er svært at rykke dem, og det er svært at få dem til at synes, at faget er sjovt. Nogle gange lykkes det, men ikke altid, og så sidder de bare passivt og håber på, at de ikke skal sige noget. Heldigvis handler det om få elever.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Vi er gået væk fra den traditionelle måde at lære på, hvor vi skal terpe grammatik, og henimod et kommunikationsfag, hvor man skal lære en mere funktionel grammatik. Det vigtigste er, at man kan kommunikere og blive en verdensborger. Jeg bruger ikke tid på at undervise i, hvornår man siger ‘has’ eller ‘have’ og ‘was’ eller ‘were’, men når det kommer naturligt i samtalen, tager vi snakken om det.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra engelsk?

Jeg håber, at de i deres videre liv, og når de er ude at rejse, kaster sig ud i det og bare prøver at kommunikere. I dag havde vi en øvelse, hvor de er sammen to og to, men hvor den ene mangler noget information, og så skal den anden hjælpe. Selv når de mangler ord, skal de blive ved med at kommunikere, og det håber jeg, de tager med sig videre.

Hvad er det bedste trick, du vil give videre?

Det er mine warm-ups, som er små lege inden selve undervisningen. Det er en sjov aktivitet, som ikke hænger sammen med vores emne. Det kan være, at de får kort med samme billede, men hvor der er fejl på det ene, og så skal de tale sammen for at finde fejlen. Jeg har også brugt sætninger fra The Julekalender, hvor eleverne skal finde ud af, hvad der egentlig står, og hvordan det burde lyde på korrekt engelsk. Sådan nogle øvelser, hvor de griner, mens de lærer.

Hvad kan andre lærere lære af engelsk?

Jeg er også dansklærer, og jeg kan se, at jeg i engelsk er meget bedre til at lade eleverne producere noget selv – for eksempel en video. Det er jo, når de selv producerer noget, at man virkelig kan mærke, hvad de har lært.

Hvad har du gjort, som du aldrig kommer til at gentage?

Som ny lærer har jeg fået både stille og svage elever til at stille sig op og tale foran klassen. Det gør jeg aldrig igen. Vi ved alle, hvor traumatiserende det er: Alle i klassen ved, at man er den dårligste, og så bliver man udstillet. Jeg tænkte dengang, at hvis jeg skal have dem i tale, så skal de også tale i plenum. Men det var så misforstået, og der er så mange andre måder at få dem til at kommunikere på –med videoer, gruppearbejde osv. ■

JELENA BRAJIC

har de to seneste år været engelsklærer på Allindelille Friskole i Store Merløse uden for Ringsted. Før det var hun seks år på en folkeskole. Hun underviser også i dansk og idræt.

NOTER

Børn og unge er mindre sammen IRL

Engang var den eneste mulighed for at se sine venner at mødes med dem fysisk. Men i dag kan man også være sammen virtuelt, og det er der flere og flere, der er gennem sociale medier og computerspil. Faktisk så mange, at man nu kan se et markant fald i børn og unges fysiske samvær med jævnaldrende. Det viser VIVE’s rapport ”Børn og unge i Danmark”, der netop er udkommet og giver et overblik over udviklingen i danske børn og unges trivsel fra 2009-2021.

Internationale lærere mødes til seminar

Den 17. og 18. marts afvikles foreningens internationale seminar på Hornstrup Kursuscenter. Og det internationale udvalg, som står bag seminaret, disker op med en solid buffet med faglige input, netværksdannelse, faglige og pædagogiske diskussioner og sociale arrangementer. Derudover får deltagerne mulighed for at være med til årsmødet og dermed vælge fire medlemmer og to suppleanter til foreningens internationale udvalg.

Det fagpolitiske input på årets seminar handler om, hvordan man som international lærer udvikler og underviser tosprogede elever. Hvorfor er det vigtigt både at være opmærksom på det faglige stof og det sprog, vi har for det? Det og flere andre spørgsmål behandler Line Thingholm, der forsker i blandt andet dansk som andetsprog på VIA University College, i sit oplæg.

Seminaret slutter med foreningens formand, Monica Lendal Jørgensen, som fortæller om, hvilke fag- og uddannelsespolitiske emner foreningen holder øje med i år.

Du kan stadig nå at tilmelde dig seminaret ved at gå ind på www. fsl.dk/kurser og finde det internationale seminar. Tilmeldingen lukker den 3. marts 2023. ■ MHV / ISTOCK

Rapporten viser, at over halvdelen af de 11-19-årige drenge ikke mødes med deres venner i løbet af ugen. Det drastiske fald i fysisk samvær ses især blandt 11-årige drenge: I 2009 var 72 procent af dem sammen med deres venner en eller flere gange om ugen – i 2021 gælder det blot 40 procent.

Ligesådan kan man læse, at 45 procent af danske unge mellem 11 og 19 år dagligt er i kontakt med deres venner via sociale medier eller computerspil – og næsten hver fjerde er udelukkende sammen med deres venner online. Seniorforsker Mai Heide Ottosen forklarer:

»Ændringen i børn og unges samværsformer er et af rapportens markante resultater, for der er virkelig sket et skred i, hvordan både drenge og piger er sammen med deres venner«.

Hun understreger samtidig, at resultaterne ikke fortæller noget om, hvorvidt de ændrede former for samvær er godt eller skidt. Undersøgelsen viser dog, at de børn og unge, der både har fysisk og online kontakt, oftere har et fortroligt forhold til vennerne end dem, der kun har kontakt online. ■ SKA / PEXEL

til resten:

Annonce til resten:

Annonce til resten:

www.frieskolerlaw.dk de frie

januar 2010

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

de frie skolers advokat ®

skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler www.frieskolerlaw.dk

Vil du forebygge fordomme blandt dine elever?

Mennesker fødes åbne og fordomsfrie, men allerede i grundskolen sætter børn spørgsmålstegn ved det, de ikke kender. Med Brobyggerspillet sætter vi nysgerrighed, åbenhed, fordomme og tolerance på dagsordenen i dit klasseværelse.

På www.brobyggerne.dk kan du bestille brobyggerspillet og bestille gratis undervisningsmateriale. God fornøjelse

Brobyggerspillet - spillet af flere end 900 skoleelever i de danske grundskoler - og netop købt af Københavns Kommune til 126 grundskoler, 22 UngeVærk og 32 fritidscentre.

Matematik – I medvind og modvind

Den 16. marts 2023 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

- En god skole for alle børn og unge – Louise Klinge - Fremtidens økonomiundervisning – Mette Reissmann - Flip Flop – Fejlkultur – Søren Tipsmark - Spil i matematikundervisningen – Malene Buus Nielsen - Stacking Cups i matematiktimen – Dorte Jacobsen - Opsamling og perspektiver – Mikael Skånstrøm

Arrangør: Kenneth Riis Poulsen, UCN CFU, kerp@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/mateva Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

NOTER

ØSE EFTERSKOLE har succes med kønsneutrale værelser

På Øse Efterskole nord for Varde kan man ønske at bo på et kønsneutralt værelse, hvis man ikke synes, at man passer ind på et pige- eller drengeværelse. Det er et tilbud, efterskolen har for andet år i træk, for der er flere og flere elever, der efterspørger det. Det skriver Avisen Danmark.

En af de nonbinære elever er 15-årige Ash Østergaard fra København. Ash bruger pronominerne de og dem om sig selv, og det har været afgørende, at Øse Efterskole tilbyder kønsneutrale værelser.

»Jeg er ikke sikker på, at jeg var taget på efterskole, hvis den her mulighed ikke havde været der«, siger Ash Østergaard til Avisen Danmark.

»Her på skolen har jeg kunnet være i min kønsidentitet og være mere fri til at prøve nye ting af. Hvor jeg på min gamle skole stak lidt ud, har jeg på Øse fundet en masse mennesker, jeg har noget tilfælles med. Her er jeg blevet en del af fællesskabet«.

Pædagogisk leder på Øse Efterskole Anne Lønne Ventzel er glad for at kunne tilbyde det fællesskab, som Ash Østergaard værdsætter, men hun fortæller også, at det lige krævede et lille tilløb, før skolen var klar. Og da de skulle prøve tilbuddet af det første år, havde de voksne fordelt eleverne på de kønsneutrale værelser med nogle, der identificerede sig som det samme (dreng-dreng eller nonbinær-nonbinær).

»Eleverne spurgte, hvorfor vi havde delt dem op i maskulint og feminint udtryk. De gav meget klart udtryk for, at det ikke var nødvendigt, så nu putter vi alle elever, der ønsker kønsneutralt værelse, i en pulje, og så sammensætter vi dem mere ud fra, hvor langt de er i deres proces«, siger Anne Lønne Ventzel og understreger, at hun på ingen måde synes, at det er et problem med elever, der ikke identificerer sig binært.

»Vi bruger en normkritisk tænkning her på stedet, og jeg synes ikke, det er bøvlet. Tværtimod er det sjovt at være normkreativ«, siger hun. ■ SKA / ISTOCK

TILLYKKE til vinderen af 2022’s julekryds, som er…

… ooog vi trækker lige spændingen et par linjer endnu inden afsløringen. I var nemlig mange, der skrev ind med løsningsforslag til julekrydsogtværsen i decemberudgaven af Frie Skoler. Tusind tak for det! Ikke alle løsningsforslag var korrekte, men vi har her på redaktionen trukket lod blandt alle dem, der havde fundet frem til løsningsordet, som var 'tillidsrepræsentant'.

Så nu: Vinderen af en bogpakke – og retten til at bede om at blive tituleret 'Julekrydsordsmester 2022' – er: Signe Hansen fra Kværkeby Friskole ved Ringsted! Stort tillykke fra alle os her på redaktionen. Og godt gået. ■ SKA / ISTOCK

Avis på Engelsk

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal

Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. School Times’ artikler er online som audiotekster i MP3 format.

Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 8. klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 719,- (ekskl. moms)

Prøv et nummer af The School Times som try-out For adgang til vores oktober 2022 nummer, besøg: schooltimes.eu/tryout

password: friskoler

For at hente mere information eller bestille online, besøg vores webside på: schooltimes.com eller schooltimes.eu

The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg +45 4110 3394 • email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline

Frie Skolers artikler breder sig med brevduehast

Fik I læst decemberudgaven af Frie Skoler?

Her havde vi fokus på, hvad I lærere laver i jeres fritid, og hvad fritiden betyder for os. En morgen på vej på arbejde hørte jeg i radioen, at P3 talte med samme forsker fra ABC for mental sundhed, som var en af vores eksperter i temaet. Måske P3 også læser Frie Skoler?

Det er der i hvert fald andre, der gør: Således er artiklen om lærer og brevdueavler Folmer Kirk Mikkelsen også landet på De danske Brevdueforeningers bord, og de ville meget gerne have lov til at sende artiklen ud med deres medlemsblad Brevduen. Det fik de lov til, for den historie skal bare have kæmpe vinger bagud, som nogen siger. ■

Hej fra den nye redaktør

Frie Skoler har fået ny redaktør for en stund, mens Mette Søndergård er på barsel, så I får lige et pænt goddag fra mig: Jeg hedder Simone Kamp og er uddannet journalist i 2020 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med halvandet års praktiktid ved Politiken. Siden har jeg arbejdet løbende som freelancer, og fra december 2020 til december 2021 var jeg i et andet barselsvikariat her i Frie Skolers Lærerforening – dengang som journalist og kommunikationsmedarbejder. Så det har været velkendt og meget rart at få lov til at komme tilbage.

Jeg er født og opvokset i Aarhus, og de frie skoler står mig nær, for jeg har gået på både N. Kochs Skole og Mellerup Efterskole. Derfor er det en fornøjelse for mig at skrive tilbage til den skoleverden, der har givet mig så mange gode ting med i livet.

Skriv i øvrigt endelig, hvis I har spørgsmål til bladet, forslag til artikler eller kommentarer. Min mail er ska@frieskoler.dk. Jeg glæder mig til at høre fra jer! ■

FOTO ALEX TRAN OG STINE RASMUSSEN

Fuld tryghed

Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed. Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde alle rejser lige før afrejse. Vi formidler også både en god og dækkende rejseforsikring og afbestillingsforsikring fra Gouda - en god sikkerhed at have med i bagagen.