Frie Skoler 1, 2024 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 01 • JANUAR 2024

»Der ligger et enormt potentiale i stilhed« Brug stilheden i undervisningen, opfordrer højskolelærer Nikolaj Voldum Ahlburg. SIDE 24

TEMA

Digitale krænkelser fra elever. SIDE 06-13

8. til 14. april KÆMP FOR ET DANMARK FRI FOR AFFALD Affald er et stort problem i Danmark. Meget af affaldet ender i vores byer og natur. Invitér børnene med ud og saml affald og gør en forskel sammen. Find undervisningsmaterialer og tilmeld jer på affaldsindsamlingen.dk Klip annoncen ud og hæng den op på skolen, så andre kan blive inspireret til at være med i kampen om et Danmark fri for affald.

16 I mange år tjente lærerne på Grindsted Privatskole mindre end på alle andre grundskoler i området. Nu har de lukket løngabet.

Foreningens lønkampagne sætter fokus på lokale lønforhandlinger, og hvordan man kommer på lønkortet.

Lønmodtagernes hovedkrav er løn, fortæller foreningens formand om overenskomstforhandlingerne, som netop er gået i gang.

TEMA

DIGITALE KRÆNKELSER

ILLUSTRATION RASMUS JUHL

Læs om digital chikane fra eleverne, og hvordan man som skole kan forebygge og håndtere det.

24 FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

STILHEDEN I NATUREN

»Når vi kommer ud i naturen, falder kroppen og psyken til ro, og det har vi alle sammen brug for«. Interview med højskolelærer Nikolaj Voldum Ahlburg.

ØVRIGT INDHOLD 04 Åbningsopslag 14

Foreningen Mener

Ajour / Spørgehjørnet

Eftertanker

Mindeord

Løsning på julekryds

Sprogskabet

Epilog

Kys snepperumpen De nye jægere på Samsø Efterskoles jagtlinje blev en sneklædt dag i januar del af en ældgammel tradition. En af eleverne nedlagde nemlig en sneppe. Og traditionen foreskriver, at den første sneppe, en jæger nedlægger, skal have et kys i rumpen. Så det gjorde den unge jæger. Sneppen anses for at være det fineste vildt, man kan nedlægge, fordi dens flugt, som foregår i zigzag, gør den meget vanskelig at skyde. Når jægerne efter endt jagt lægger byttet op i parade, lægges sneppen over selv kronhjorte med store gevir. Man mener at traditionen med at kysse den første sneppe stammer helt tilbage til 1700-tallet, hvor man gjorde det for få jagtlykke og formilde jagtgudinden Diana. • KILDE: SAMSØ EFTERSKOLE OG JÆGERNES MAGASIN / FOTO: SAMSØ EFTERSKOLE

SI DEN SI D ST

Du kom med alt det, der var dig »Han var så åben og ærlig og elskværdig, at ingen kunne hade ham« • Jørgen Carlsen, tidligere højskoleforstander og formand for udvalget bag seneste udgave af Højskolesangbogen, om digteren Jens Rosendal, der døde kort før nytår. Kilde: Information.

47.000 ...kroner. Så mange penge brugte brugerne af MobilePay i gennemsnit i 2023 • JLG / KILDE: DR.DK

ÅRETS ORD Tvillinger i stort vegansk sundhedseksperiment Efter blot otte uger med vegansk kost kan sunde, raske mennesker blive mere modstandsdygtige over for diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Sådan lyder dommen fra et studie fra Stanford Universitet, lavet på 22 par enæggede tvillinger. Her skulle den ene tvilling holde en sund, vegansk kost, mens den anden havde en almindelig, sund kost. Fordi testpersonernes kroppe samlet set viste markante ændringer i forhold til deres kontrol-tvilling, kunne forskerne se, at den veganske kost havde en forbedrende effekt på risikomarkørerne for diabetes og hjerte-kar-sygdomme • JLG / KILDE: VI-

Årets ord 2023 er: ChatGPT Sammen med Klog på Sprog på DR P1 har Dansk Sprognævn kåret ChatGPT som årets ord i 2023. Andre kandidater til årets ord var blandt andet koranafbrændinger, forperson og ejendomsvurderinger. I sidste ende vandt ChatGPT titlen som årets ord og skriver sig dermed ind ved siden af Kyiv (2022), coronapas (2021) og samfundssind (2020) • JLG / KILDE: DSN.DK (DANSK SPROGNÆVN)

DENSKAB.DK / FOTO: ISTOCK

En stolt farmor »Prins Christian sagde tingene, som de var. Det gjorde man ikke så meget, da jeg var ung. I dag tør de unge vise, at de også kan være usikre. Den åbenhed er en styrke, som vi andre må beundre, og som vi kan lære af« • Dronning Margrethe om sit barnebarn, kronprins Christians tale ved hans fødselsdag. Kilde: Dronningens nytårstale 2023.

DIGITALE KR ÆNKELSER

Digital chikane fra eleverne rammer lærerne hårdt Det har store personlige konsekvenser, når eleverne krænker lærerne digitalt. Tal om det på skolen, og hav både en forebyggende politik og en handleplan for digitale krænkelser fra elever, lyder det fra konsulent Bolette Bom. AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION RASMUS JUHL

DIGITALE KR ÆNKELSER

edigerede billeder, animerede videoer, memes, lærere klippet ind i nye sammenhænge med private billeder. Falske profiler, delinger af videoer optaget i undervisningen. Der er ikke grænser for, hvad elever kan finde på at lave med deres lærere. Det oplever Bolette Bom, konsulent med speciale i arbejdsmiljø i Frie Skolers Lærerforening. Hun taler ofte med lærere, der har oplevet digitale krænkelser fra elever. »Vi ser lærere, som er voldsomt påvirket af noget, som de ikke selv har indflydelse på. Det er forholdsvis let for eleverne at lave, men det rammer lærerne meget hårdt«, siger Bolette Bom. Hun oplever, at det rammer hårdt, fordi det rammer lærerne både personligt og privat – personligt, fordi det handler om og udstiller dem som person. Privat, fordi det rækker ind i ens privatliv. Alle kan se det, når man bliver udstillet digitalt. »Det er ikke noget, der bare sker på skolen, som hvis en elev råber noget grimt efter dig på gangen. Du ved ikke, hvem der har set det, og det stopper ikke bare, når du går

”

»Det er nemt for eleverne at lave, men det rammer lærerne hårdt«. BOLETTE BOM

hjem. Måske vil din nabo se det, måske vil din kommende arbejdsgiver se det. Det opleves derfor som noget, der også påvirker ens fremtid og omdømme. Det er et digitalt aftryk, der bliver sat, og derfor rammer det både privat og personligt«, siger Bolette Bom. Tab af autoritet Der er ikke altid grovheden i krænkelsen, der afgør, hvor hårdt det rammer den enkelte at blive gjort grin med eller udstillet digitalt. Ofte handler det om magtesløsheden og følelsen af kontroltab og om, at noget er helt ude af ens hænder. »Måske har man slet ikke selv set det og ved ikke, hvad det er, der er blevet delt, men

har blot fået det fortalt. Hvem har lavet det, hvor mange har set det, og hvordan får man det fjernet? Det er enormt ubehageligt og utrygt for den enkelte lærer«, forklarer Bolette Bom. Ofte kommer krænkelsen også som en stor overraskelse. Mange bliver chokerede over, at ”det kan ske for mig”, og at selv de sødeste elever kan finde på at lave sjov, som ender med både at være groft og krænkende. »De lærere, der oplever det her, bliver ramt på deres psykiske arbejdsmiljø. Og det gør deres kolleger også, for der breder sig ofte en usikkerhed i lærerkollegiet. ”Bliver det mig næste gang?” og ”Hvad kan der ellers ske?”. Vi ser lærere, som får svært ved at gå på arbejde«, siger Bolette Bom. Det kan også handle om følelsen af autoritetstab, og at krænkelser får læreren til at føle sin position over for eleverne truet, og det er en stor belastning, forklarer hun. Tilgængeligt for alle børn Det er ikke klart, hvor mange lærere der oplever, at eleverne chikanerer dem digitalt. Men teknikken og platformene udvikler sig, så det er blevet nemt for alle at udstille lærerne. Det er ikke længere bare de ældste, som kan finde på at lave noget ”sjovt” med lærerne. Det er blevet tilgængeligt for alle børn. Samtidig oplever lærere, at eleverne har svært ved at finde ud af, hvor grænsen går. »Derfor er det vigtigt, at skolerne tager snakken om, hvad der er okay, og hvor grænsen går«, siger Bolette Bom og opfordrer til, at man på skolerne forholder sig til, hvad man vil tillade, og hvad man ikke vil tillade med de nye elektroniske muligheder. ■

”

»Det kan være svært nok, når en elev råber noget grimt til dig på skolen, men et digitalt drilleri forsvinder ikke bare igen. Det kan ligge der for evigt«.

MAN ER NØDT TIL AT RUSTE SIG Bolette Bom anbefaler, at man på skolerne har forholdt sig til digitale krænkelser fra elever både i ordensregler, forebyggelsesarbejde og i en handleplan. Hun giver disse råd: Forebyg og hav ordensregler Det skal være klart og tydeligt for forældre og elever, hvad skolen definerer som digitale krænkelser, hvad skolen opfatter som uacceptabelt, og hvad konsekvenserne eventuelt er. Identificér risikoen for digital krænkelse. Der, hvor der i forvejen er en anstrengt relation til en elev, kan der være en forøget risiko for, at eleven udstiller og krænker lærere og deler det på sociale medier. Søg støtte hos din leder, når en relation er svær, og at du frygter, hvad det kan udvikle sig til. Få en handleplan Hav en plan for, hvad man gør, når det alligevel sker. Hvordan håndteres eleven, forældrene, læreren? Hvilken hjælp og støtte får læreren? Hvordan fjernes den digitale krænkelse? Hvad skal der ske i forhold til eleven, og hvad nu, hvis der er sket noget strafbart? Hvis læreren fortsat skal undervise eleven, hvordan genoprettes relationen så mellem elev, lærer og forældre? Det kan være vigtigt for læreren at modtage en undskyldning fra eleven og måske også en anerkendelse af alvoren fra forældrene. Det er ikke nok, at lederen har hørt undskyldningen og videregiver den for at genoprette relationen. Skolens samarbejdsudvalg kan være et sted at starte, hvis du gerne vil have fokus på digital chikane på din arbejdsplads. Samarbejdsudvalget kan lave en politik med forebyggelsestiltag og en handleplan, så det er klart, hvad der skal ske, hvis du oplever en digital krænkelse fra en eller flere elever. På skoler uden samarbejdsudvalg kan tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten tage initiativ til en politik og handleplan på skolen. ■

BOLETTE BOM

DIGITALE KR ÆNKELSER

Opbakning fra ledelsen er alfa og omega

yt, lad det fare”, ”Så var det heller ikke værre” eller ”Det var da meget sjovt fundet på af eleven”. Omgivelserne kan let slå det hen, når man fortæller om, hvordan man er blevet chikaneret digitalt af en elev. Men det er et tegn på, at man ikke mærker alvoren, når man ikke er den, det går ud over, forklarer Bolette Bom, konsulent i Frie Skolers Lærerforening. »Omgivelserne kan godt have en tendens til at slå det hen, men hvis læreren ved siden af selve krænkelsen skal kæmpe med at overbevise sin ledelse, forældrene eller måske eleven selv om, at det var en forkert og krænkende handling, så rammer det typisk endnu hårdere«, forklarer hun. Derfor er det alfa og omega, at man har skolens opbakning for at komme over det, men også at man på skolerne taler om risikoen for digital chikane, og hvordan det kan forebygges«, siger Bolette Bom. »Alle skoler bør forholde sig til digital chikane, også selv om de ikke kan forestille sig, at elever på skolen kan finde på det. For pludselig kan man stå i det, og det vil altid være lettere, hvis man er forberedt«, siger Bolette Bom. »Man er nødt til at forholde sig til den teknologiske udvikling, og at det nu er muligt for alle at kreere noget, der udstiller læreren. Forældre og elever må ikke være i tvivl om, hvad der ikke er acceptabelt«. ■ MSO / ILLUSTRATION ISTOCK

”

§ Ifølge arbejdsmiljøloven er digitale krænkelser fra elever psykisk vold, og derfor skal digitale krænkelser forebygges og håndteres efter reglerne i Arbejdsmiljøloven.

To ud af tre skoler har ingen plan for, hvordan de skal håndtere konkrete sager om digitale krænkelser. Kilde: Undersøgelse af grundskolers arbejde med digitale krænkelser, Det Kriminalpræventive Råd 2023. Find rapporten på www.dkr.dk

DIGITALE KR ÆNKELSER

Elev oprettede falsk profil på TikTok i lærers navn Utrygt og klaustrofobisk, kalder Sune Langdal oplevelsen, hvor en elev oprettede en profil på TikTok i hans navn. Sagen blev opklaret, og han fik en undskyldning, men han ved, at noget lignende kan ske igen. AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION RASMUS JUHL

une Langdal havde aldrig tænkt, at han skulle på TikTok med sin egen profil. Derfor blev han også noget overrasket, da en elev på den skole, hvor han er lærer, kom og spurgte ham: »Ved du godt, at du har en profil på TikTok?« Det vidste han ikke, men eleven kunne vise ham en profil, som ganske rigtig var oprettet i hans navn. Så vidt han kunne se på det, eleven viste ham, var indholdet relativt harmløst, men det var heller ikke det, der var det mest krænkende. Det var selve handlingen og uvisheden om, hvad profilen ellers kunne indeholde. Og ikke mindst – hvem der havde oprettet profilen. »Det er grænseoverskridende, at der foregår noget, som man ikke kan styre – noget, der er ude af ens kontrol. Jeg fik sådan en frysende fornemmelse, men også en lidt klaustrofobisk fornemmelse af, at der ikke er noget at gøre. Men jeg tænkte også ”Hvad bliver det næste?” Og er der nogen, der kan tro, at det var mig selv, der har lavet det, og at jeg selv har lagt det op?« fortæller Sune Langdal, som også var påvirket af, at han vidste, det ville være tæt på umuligt at få TikTok til at slette den ulovlige profil. Forældrene var hjælpsomme Indholdet af profilen pegede på en bestemt elev, som den skyldige i den ulovlige profil, og dennes klasselærer tog sagen op med foræl-

drene. De vendte hurtigt tilbage og bekræftede, at det var deres barn, der stod bag. »Det betød, at jeg kort efter og under fire øjne fik en undskyldning fra en meget brødebetynget elev, der ikke vidste, hvilket ben vedkommende skulle stå på. Eleven var meget ked af det og lovede mig, at profilen var slettet, og at det aldrig ville ske igen«, fortæller Sune Langdal, som er lettet over, at sagen blev opklaret, og at han fik en undskyldning fra både den skyldige elev samt forældrene, som var lige så brødebetyngede og havde håndteret sagen med største alvor. »Jeg var heldig med, at sagen blev opklaret. Hvis det ikke var blevet opklaret, havde jeg sikkert stadig spekuleret på episoden, og hvem det var«, siger Sune Langdal, som er glad for, at alle bakkede op og var hjælpsomme. Hvis ikke det havde været tilfældet, kunne sagen have fået et helt andet udfald. Frygter, at det gentager sig Sune Langdal kalder det altafgørende, at sagen blev opklaret, at han fik en undskyldning, og at profilen blev slettet. Hvis det ikke var blevet opklaret, ville det have været svært fortsat at være lærer for den samme klasse. »Det er en alvorlig sag, og jeg ved, at det kan ske igen, eller at noget lignende kan ske. Derfor er vi også nødt til at snakke noget mere om det her på skolerne, så vi er opmærksomme på problematikken, og så vi sikrer os, at vi har en handleplan«, siger Sune Langdal og

kalder det en nødvendighed, at det er tydeligt for eleverne, at det ikke er tilladt at bruge en lærers navn eller billede uden godkendelse, men også at både elever og forældre kender til skolens holdning til digitale krænkelser. »Det kan ikke overlades til de ansatte at klare sig selv, da de aldrig vil have en jordisk chance for at kunne følge med i, hvad der sker i deres navn«. ■

Sune Langdal kalder det utrygt, når nogen opretter en digital profil i ens navn og lægger indhold op, som ikke kan kontrolleres.

DIGITALE KR ÆNKELSER

DE FÆRRESTE UNGE ØNSKER AT KRÆNKE:

»Det var jo bare for sjov« Måden vi griner af hinanden på har ændret sig, og det har skubbet til unges måde at drille på. Det kan gå ud over læreren, forklarer ekspert i ungdomsliv, kriminalitet og forebyggelse. AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION RASMUS JUHL

DIGITALE KR ÆNKELSER

idligere hørte de fleste drillerier af læreren til i den lidt mere uskyldige ende. Det var måske noget med en pruttepude, en fræk tegning på tavlen bag landkortet, nogle forbyttede ledninger eller tegnestifter i klaveret, så det ikke spillede. Irriterende og flabet, ja, men dog ikke ulovligt og ikke noget, der kom udenfor skolegården I dag har potentielle drillerier af læreren fået tilført en ny dimension. Flere lærere oplever – eller har kolleger, som oplever – at blive hængt ud på sociale medier. Der kan være lavet skjulte optagelser, memes, krænkelser i onlinegrupper, oprettet falske profiler i lærerens navn, eller lærere kan være redigeret ind i manipuleret materiale. Spørger man Jacob Aastrup, seniorkonsulent med speciale i kriminalitet, forebyggelse og ungdomsliv ved Center for Digital Pædagogik, hvad der er på spil hos de unge, har han flere bud på en forklaring. Et af dem er, at vores humor og måde at grine af hinanden på er under forandring. Vi griner i højere grad af andre folks fejl, uheld og ulykker. Folk, der synger falsk i fjernsynets bedste sendetid for eksempel. »Jeg tror sjældent, folk griner i ondskab, men vi griner bare, når folk fejler. Måske nyder vi at se den slags programmer i fjernsynet, fordi der er andre, der har det værre end mig«, siger Jacob Aastrup og tilføjer: »Vi har fået en lidt flygtig måde at lade os underholde på. Mange unge ser memes, sjove videoer, influencere, og så kommer man rent algoritme-mæssigt ind og får et meget snævert billede af, hvad der er sjovt. Det bliver hurtigt lidt reklameagtigt, hvor pointen kommer råt for usødet, og hvor grov humor kombineret med tekst og billede kan skabe splid mellem mennesker. Hvis det er en lidt grovkornet humor, så bliver det også en del af de unges verdensbillede, og så er det også det, der kommer til at forme de unge«, forklarer Jacob Aastrup og henviser til, at det samme sker i klasserummet, hvis alle vænner sig til en grov humor eller barsk retorik. Det var ikke meningen Jacob Aastrup er tidligere folkeskolelærer og SSP-medarbejder og holder i dag foredrag for både elever, forældre og fagpersoner om blandt andet tidlig forebyggelse. Han understreger, at langt de færreste unge har intentioner om at gøre noget kriminelt eller opføre sig krænkende. Det er et fåtal.

Han oplever, at mange unge har de bedste intentioner om at være ordentlige. »Det er meget få gange, jeg har mødt et ungt menneske, der har et mål om at gøre noget skidt. Når det her så sker alligevel, så er det ofte i uvidenhed eller kådhed. Det var slet ikke meningen, og de unge bliver ofte også selv kede af det. Det var bare for sjov«, forklarer han og understreger, at han ikke negligerer det, der sker. Som tidligere folkeskolelærer har han selv stået foran tavlen, og han ved, at det både er krænkende og utrygt for læreren, det går ud over, og det er vigtigt at sige højt, mener han. »Vi skal i fællesskab sige fra over for den grove humor og de ting, der er anstødelige. Hvis vi ikke siger noget, så samtykker vi jo også til en lidt grov måde at være på overfor hinanden. Derfor skal man som lærer sige fra allerede i klasselokalet: ”Fint nok, det var sagt i sjov, men det var ikke sjovt for mig”. Grænserne flytter sig hele tiden, og det skal vi udfordre«, siger Jacob Aastrup. Han kalder det påfaldende, hvor ofte fagfolk og forældre nikker genkendende til hans oplevelse af, at tingene har ændret sig. Engang sagde man undskyld, når man havde dummet sig, for mennesker fejler, som han siger. Det gør alle. »Det er langt mere normen i dag, at der bliver sagt: ”Slap dog af mand – det var bare for sjov”. Og så går det fra, at vi har et problem, vi kan løse sammen til, at du har et problem, fordi du ikke har lige så god humor som mig, og så står du alene med den«, forklarer Jacob Aastrup. Og det kræver en ekstra dyb indånding, hvis man bliver mødt med den som lærer og skal turde udfordre den: »Det kræver tryghed på arbejdspladsen at sige: ”Jeg er glad for, at du synes, at det bare var for sjov, at det var det, der var din hensigt. Men det var ikke sjovt for mig”«. Der er altid et menneske bag Ifølge undersøgelser fra Det Kriminalpræventive Råd er det under ti procent af de unge, som producerer krænkende materiale. Dertil kommer cirka 15 procent, som er forbrugere – altså hovedsagligt bare kigger med og ikke siger fra. De har svært ved at gå ud af det fællesskab, hvor krænkende materiale bliver delt, fordi de er bange for at være den næste, det går ud over. For det er en risiko, når man forlader et fællesskab. Så selvom det kun er få unge, som producerer og forbruger krænkende materiale, eller som er medlem af lukkede

”

Vi glemmer at snakke om, at der er rigtige mennesker og rigtige følelser bag de billeder, film, tekster vi lader os underholde af. JACOB AASTRUP

grupper online, hvor der bliver mobbet, truet og grinet hånligt, er det vigtigt at snakke om i klasserne, mener Jacob Aastrup. Mange unge er uvidende om reglerne og er ikke klar over, at det, de laver, er ulovligt, og samtidig kan de ikke gennemskue konsekvenserne – hvor hurtigt ting kan spredes. »Vi bruger enormt meget tid på at lære elever om trafikregler, fordi de ikke skal slå sig i trafikken. Det skal vi også, når vi snakker om dannelse. Vi sender dem bare afsted med en computer, en iPad og en telefon under armen og mener, at ”det er I meget bedre til end os”. Ja, teknisk, måske, men for at børnene ikke slår sig, så er det etik, moral, hensigtsmæssig kommunikation og almindelig dannelse, det handler om. Det ansvar skal nogen tage på sig, for det sidder de unge ikke og søger på online«, siger Jacob Aastrup. Meget handler, ifølge ham, om tidlig indsats og forebyggelse, ved at børn og unge tidligt lærer at sige til og fra i fællesskaber. For opførsel i virkeligheden bliver afspejlet digitalt. Hvis det er svært at sige fra i et fællesskab i klassen, bliver det også svært at sige fra over for det, der foregår i sociale forummer online. Både når det er en kammerat, der bliver hængt ud, eller hvis det er en lærer. Og nogle gange kan der være en forventning om, at alle bidrager i fællesskabet. Det kan være med til at forklare, hvorfor det nogle gange er elever, som man mindst forventede det af, der pludselig har delt noget groft eller krænkende. »Vi kender alle sammen det med at sidde i et fællesskab, hvor der bliver grinet af en joke. Så er det lidt mærkeligt, hvis man er den eneste, som overhovedet ikke griner med. Det kan man gange med ti, når de unge går online. For hvis man ikke er med her, så er man ikke med«. ■

DIGITALE KR ÆNKELSER

”

DIGITALE KR ÆNKELSER

Jeg synes ikke, lærerne skal tage mere vidtgående forholdsregler end alle andre. De skal selvfølgelig tænke sig om, men det gælder jo os alle sammen. Alle, der er på sociale medier, er i risiko for chikane, så lærerne skal ikke tage ekstraordinære forholdsregler, men det skal skolerne. De skal sørge for, at det ikke er nødvendigt, at lærerne gør det. MONICA LENDAL JØRGENSEN, FORMAND I FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

MELD DET SOM EN ARBEJDSSKADE Har krænkelsen medført fysiske eller psykiske gener, kan disse meldes som en arbejdsskade. Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant eller Frie Skolers Lærerforening, hvis du har brug for hjælp.

NÅR ELEVER KRÆNKER HINANDEN SletDet Rådgivningen under Red Barnet kan rådgive dig, hvis du har kendskab til et barn, der er blevet krænket digitalt, eller du har en mistanke om, at elever udviser krænkende adfærd overfor hinanden. Her kan du også finde vejledning til, hvordan du starter en dialog om det digitale liv samt digitale krænkelser.

FORENINGENS SIDER

10. klasse – igen

NÆSTFORMAND FRIE SKOLERS LÆRERFORENING RIKKE JOSIASEN

et er ærgerligt, at vi igen skal stå op for 10. klasse. Men vi gør det. Igen. Reformkommissionen foreslog i efteråret at afskaffe 10. klasse for i stedet at etablere en ny toårig ungdomsuddannelse kaldet HPX. Uddannelsen skal lede de unge hen mod en erhvervsuddannelse. Vi ved godt, at samfundet har brug for flere faglærte, men i Frie Skolers Lærerforening me-

ner vi lige som flere andre, at det vil være bedre at investere i erhvervsuddannelserne, så flere af de mange unge, der hvert år starter der, gennemfører. Lad os løse udfordringerne dér, hvor de er, i stedet for at opfinde nye ungdomsuddannelser. Og et er sikkert: 10. klasse hverken kan eller skal løse problemet med rekruttering til erhvervsuddannelserne. Det er ikke den rigtige vej at gå at nedlægge 10. klasse for at finansiere HPX. Af de unge, der i dag tager en 10. klasse, regner 2/3 med, at de skal i gymnasiet efterfølgende. De vil altså ikke have noget ud af at tage en toårig indgang til en erhvervsuddannelse i stedet for at gå i 10. klasse. De vil blot være dårligere stillet i forhold til at komme videre med en uddannelse. Mange unge bruger 10. klasse som en mulighed for at tænke sig om og forberede sig til en ungdomsuddannelse. 10. klasse giver mulighed for fordybelse, personlig og faglig udvikling, da der er langt færre obligatoriske fag end i 9. klasse,

og den enkelte elev har større mulighed for at dykke ned i fagområder og dermed styrke sine faglige kompetencer. Af de unge, der i dag vælger at tage 10. klasse, er over halvdelen af dem skoletrætte, og mange af dem har en lav faglig selvtillid. De unge har forskellige grunde til at vælge 10. klasse, men de fire største grunde, de nævner, er: 1. Jeg vil gerne forbedre mig fagligt. 2. Jeg vil gerne have mulighed for at dyrke en interesse. 3. Jeg vil gerne blive mere afklaret om, hvad jeg vil mht. uddannelse og arbejde. 4. Jeg vil gerne blive bedre til nogle personlige og/eller sociale ting. Samtidig giver 10. klasse mulighed for, at lidt af det pres, de unge føler for at vælge den rigtige ungdomsuddannelse, bliver løftet af deres skuldre, da de får bedre tid og mulighed for at vælge det rigtige.

10. klasse hverken kan eller skal ikke løse problemet med rekruttering til erhvervsuddannelserne.

Vi synes, at 10. klasse har vist sit værd, og er ærgerlige over, at den gang på gang skal forsvares. Der er pres nok på de unge. Vi behøver ikke at presse dem yderligere. 10. klasse skal ikke erstattes af en ny toårig ungdomsuddannelse, for det er ikke det, som de unge har brug for. 40.000 unge kan ikke tage fejl. ■

FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

SPØRGEHJØRNET

NYT FRA KREDSENE

12. MARTS KL. 16.30-20: Senior- og

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

pensionsmøde på Skanderup Efterskole. 9. MARTS: Modul 5 på tillidsrepræsentantens grunduddannelse på Gram Højskole. 16. APRIL: Tillidsrepræsentantens dag med netværksmøder og oplæg. 16. APRIL: Generalforsamling, middag og nyt fra foreningens formand på ”Folkehjem” i Aabenraa. KREDS 6

24.-25. JANUAR: Træf for til-

27. FEBRUAR KL. 10-16: Træf for

lidsvalgte på Sabro Kro. Invitation og program er udsendt direkte. 29. FEBRUAR KL. 16-20: Medlemsarrangement på Klank Efterskole. Invitation og program udsendes direkte. 7. MARTS KL. 16-20: Møde for kredsens tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter om ”Personalepolitikker”, holdes på Tirstrup Idrætsefterskole.

kredsens arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Dagen handler om ”Når relationer går skævt” samt netværksmøde, Hotel Kirstine, Købmagergade, Næstved. 27. FEBRUAR KL. 17-20: Medlemsmøde og middag, foredrag ved Imran Rashid, Hotel Kirstine, Købmagergade, Næstved. KREDS 7

2.-3. FEBRUAR: I KolleKolle. KaKREDS 3

6. FEBRUAR KL. 9.30-16: Kursus

for AMR, TR og TR-suppleanter om arbejdsrelateret stress og kemisk risikovurdering, Bygholm Kursuscenter. 6. MARTS: TR-træf. Mere information følger. KREDS 4

Chef, jeg kan ikke komme på arbejde, da det sner

sketweekend for tillidsvalgte. 7. MARTS KL. 16-19: I Vartov. Forstå din arbejdstid. KREDS 8

30. JANUAR KL. 17-19:

Medlemsarrangement ”Kunsten at skærme eleverne i læringsrummet”, foredrag ved Imran Rashid. 6. MARTS KL. 10-13: TRefteruddannelse.

22. FEBRUAR: Træf for arbejdsmil-

6.-7. MARTS KL. 14.30:

jørepræsentanter på Hornstrup Kursuscenter. 22.-23. FEBRUAR: Træf for tillidsrepræsentanter på Hornstrup Kursuscenter.

Kaskettræf for TR, TR-suppleant og AMR. 13. MARTS KL. 17-19: Medlemsarrangement: Besøg på Vallekilde Højskole. ■

Spørgsmål: Der er et voldsomt snevejr, og politiet fraråder al unødvendig udkørsel. Har jeg ret til snefri på grund af vejrlig? Svar: Hvis situationen er så voldsom, at politiet fraråder al unødvendig udkørsel, eller at al offentlig transport er indstillet, så vil det være lovligt forfald. Men du har ikke ret til løn under fraværet. Hvis ikke du kan møde på arbejde, skal du straks meddele din leder det. Er der tale om et meget voldsomt uvejr, og skolen holder helt lukket og siger, at ingen skal møde ind, så har du ret til løn under fraværet. Holder skolen derimod åbent, men det er umuligt for dig at komme på arbejde, så må du aftale, hvis det er muligt, at du arbejder hjemme, at du afholder en omsorgsdag, en seniordag, en særlig feriedag, eller at du bruger afspadsering. Kan du ikke det, må du skylde timerne ved for eksempel at lægge arbejdet på et senere tidspunkt eller helt aflyse aktiviteten i din arbejdstidsregistrering, hvis ikke skolen giver dig fri. Det er som udgangspunkt dit eget ansvar at møde på arbejde, uanset hvor du har valgt at bo, og har du glemt at få vinterdæk på bilen, så er det ikke skolens risiko. Med venlig hilsen, Michael D.F. Sørensen, konsulent. ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

Grindsted-lærere lukkede løngabet I flere år tjente lærerne på Grindsted Privatskole mindre end alle andre grundskoler i området. Nu er skolen på niveau. Forklaring: grundig forberedelse, overbevisende data, opbakning fra hele lærergruppen og en lydhør og åben ledelse, som anerkender problemet. AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

ærerne på Grindsted Privatskole tjente langt mindre end lærerne i folkeskolen. Sådan havde det været i flere år. Faktisk i de første otte år, Sune Nissen var skolens tillidsrepræsentant. Hverken han eller kollegerne var specielt optaget af lokallønnen. De var glade for deres arbejde og ikke opmærksomme på, at de tjente betydeligt mindre end andre lærere. Ikke før foråret 2023.

Flere forhold skubbede lokalDet åbnede lærerne og Sune Nislønnen op på Grindstedlærernes sens øjne for lønforskellen og fik dagsorden, fortæller Sune Nissen. dem til at sende deres lønsedler For det første var der stor udtil Frie Skolers Lærerforenings skiftning i lærergruppen, og noglønkonsulenter, og tilbagemeldinle af de lærere, som forlod skolen, gen fra sekretariatet gjorde det – fortalte, at de tjente en del mere for det tredje – helt klart for lædet nye sted. Det vækkede oprerne, at lønnen på Grindsted Primærksomheden, fortæller Sune vatskole lå under niveau. Nissen. For det andet fik Sune Nissen en ny kollega fra folkeskolen, Ledelsen anerkendte som kunne fortælle, at hun fik en Med hjælp fra lønkonsulenterne, del mindre udbetalt end tidligere. den nyvalgte tillidsrepræsenAf Simone Kamp • redaktionen@frieskoler.dk

tantsuppleant og kollegerne samlede Sune Nissen data om lærerlønnen i området, de formulerede et lønkrav, og så bad Sune Nissen skolens ledelse om en forhandling. Ledelsen tog godt imod lærernes henvendelse, fortæller Sune Nissen. »Vi har en ledelse, som er meget åben for relevante henvendelser, og det var den også her«. Sune Nissen og hans tillidsre-

3 løn-råd fra Sune Nissen • Sammenlign jævnligt jeres løn med naboskolernes.

»Man føler sig virkelig anerkendt som lærer, når ledelsen ikke alene imødekommer vores krav om fair lærerløn men også lægger et ekstra tillæg i puljen«. SUNE NISSEN, TILLIDSREPRÆSENTANT

• Sørg for, at hele lærergruppen ved, • •

hvor meget skolens lærerløn ligger under fair lærerløn-niveauet. Sørg for at bakke op om tillidsrepræsentantens krav og forhandlinger. Hav en åben og ærlig dialog med ledelsen og bestyrelsen.

Sådan steg lønnen Ledelsen imødekom Grindsted-lærernes krav. Det betød en lønstigning på 1700 kr. om måneden. Derudover gav ledelsen medarbejderne et loyalitetstillæg. Tillægget betyder, at man efter fem års ansættelse får et tillæg på 5000 kr. om året, efter ti år 10.000 kr. og så videre. Loyalitetstillægget var ledelsens ønske – den ønskede at undgå så mange udskiftninger som tidligere ved at anerkende og belønne lærerne.

præsentantsuppleant, Karin Østergaard, argumenterede i forhandlingerne for, at Grindsted Privatskole lå langt under de omkringliggende skoler, at det bidrog til den store udskiftning i lærergruppen, og at lærerne på skolen var lige så meget værd som andre i området. Ledelsen anerkendte argumentet, og den anerkendte løndata. Men ledelsen havde også nogle modkrav, og nogle ønsker om,

hvordan lønstigningerne skulle udmøntes. Men alt i alt gik det godt, og parterne blev hurtigt enige om en aftale, som betyder, at Grindsted Privatskole i dag udbetaler fair lærerløn. Det betyder, at lærernes løn steg med omkring 1700 kroner om måneden. Tallene viste vejen Når Sune Nissen tænker tilbage på forhandlingerne, er han godt

tilfreds med forløbet: »Der var lidt bump på vejen undervejs, og der kom da også følelser på spil, da ledelsen vendte tilbage til os med deres modkrav, men alt i alt gik det jo godt, og det skyldes især, at vi har en god ledelse. Men måske også, at vi var godt forberedte«, siger Sune Nissen, som i bagklogskabens klare lys ikke kan forklare, hvorfor han ikke tog fair lærerløn-udfordringen op tidligere:

»Det ved jeg ikke. Jeg er sikker på, at hvis jeg havde gået ind til ledelsen og bedt om en forhandling, havde jeg fået den. Men jeg tror, at hverken jeg eller kollegerne var opmærksomme på, at lønnen lå langt under andre læreres. Ikke før vi fik tallene, som viste, hvor langt vi var efter de andre«, siger Sune Nissen. ■

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK

Kampagne gøder jorden for højere lokal løn

vordan kommer vores skole på lønkortet? Det spørgsmål kommer næsten dagligt til lønkonsulenterne på foreningens sekretariat, efter at foreningen i december iværksatte en ny lønkampagne. Lønkortet, som skolerne gerne vil på, ligger på hjemmesiden fairlærerløn.dk. Her viser et danmarkskort de frie skoler, hvor lærerne tjener det samme som lærerne på de lokale folkeskoler. Det som foreningen kalder en fair lærerløn. På hjemmesiden kan man også se den aktuelle lønforskel mellem de frie skoler og folkeskolen, og man kan blive klogere på, hvordan lønforskellen er opstået siden 1999, hvor lønnen på de to skoleformer var den samme. Lønkampagnen virker Hjemmesiden fairlærerløn.dk er central i lønkampagnen, hvor foreningen bruger særligt nyhedsbreve og annoncer på sociale medier til at gøre lærere, forældre, ledelser og andre interessenter omkring de frie skoler opmærksomme på løngabet til folkeskolen. I løbet af december blev annoncerne på sociale medier set mere end 110.000 gange.

Hvis løngabet skal lukkes, så kræver det, at tillidsrepræsentanter og ledelser på de frie skoler forhandler lokale løntillæg, som bringer lærerne mindst på niveau med lønnen på de lokale folkeskoler. Et af kampagnens vigtigste mål er derfor at give tillidsrepræsentanterne en løftestang, næste gang de skal til forhandling om de lokale løntillæg. Og det mål leverer kampagnen på, oplever lønkonsulent i Frie Skolers Lærerforening Jacob Teglgaard: »Vi kan virkelig mærke en forskel i de henvendelser, vi får fra tillidsrepræsentanter. Der er en større opmærksomhed på sammenligning med folkeskolen, og flere skoler vil gerne løfte de lokale løntillæg så meget, at de kan komme på lønkortet«, fortæller Jacob Teglgaard. Han oplever, at skolerne vil på lønkortet for at fastholde og tiltrække lærere, og selv henviser han ofte jobsøgende lærere til lønkortet. »Hvis de har spørgsmål til lønniveauet, er det nemt at henvise til, at hvis en skole er på lønkortet, så ved man, at lønnen er på niveau med folkeskolen«, siger lønkonsulent Jacob Teglgaard. ■

»For lærerne på de frie skoler er statens lokallønsystem forbundet med besvær, unødvendige lokale konflikter og en for svag lønudvikling« Monica Lendal Jørgensen, formand i Frie Skolers Lærerforening, opfordrede den 22. december i et debatindlæg på A4medier.dk staten til at anerkende problemerne med den lokale løndannelse. Opfordringen kom som en reaktion på en ny undersøgelse, som blandt andet viser, at under halvdelen af lederne på statslige arbejdspladser ønsker flere midler til lokal forhandling. I undersøgelsen svarer 38 procent af lederne også, at lokallønnen skaber problemer mellem leder og medarbejdere. Det samme gælder for 40 procent af medarbejderne og 55 procent af tillidsrepræsentanterne. ■

»Vi arbejder på at få sikret større løndele ved de centrale aftaler med staten, men indtil det lykkes, er vi nødt til at råbe højt om den unfair lærerløn«. Monica Lendal Jørgensen, formand i Frie Skolers Lærerforening, havde den 10. november et debatindlæg på Altinget.dk, hvor hun problematiserede lønforskellen mellem folkeskolen og de frie skoler.

Mere end 130 frie skoler har en fair lærerløn På kampagnesitet fairlærerløn.dk viser et danmarkskort, hvilke frie skoler der betaler lærerne en løn, som svarer til lønnen på de lokale folkeskoler. Det er tillidsrepræsentanterne, som har meldt ind til foreningen, at deres skole kan komme på lønkortet. En skole kan også komme på kortet, hvis tillidsrepræsentanten har indgået en lønaftale med skolen, som bringer lærernes løn på niveau med de lokale folkeskoler inden for højst tre år. Den 9. januar 2024 var der 136 skoler på kortet, men der kommer løbende nye til.

33%

... af de frie skoler har ikke udviklet de lokale løndele fra april 2021 til april 2023. Det viser skolernes egne indberetninger til Økonomistyrelsen. Lærernes løn på disse skoler er dermed kun steget med de procentvise stigninger, der er aftalt i overenskomstresultatet fra 2021. Den lokale løn skal nemlig, som udgangspunkt, altid følge den centralt aftalte lønudvikling. ■

Mere end hver fjerde frie skole betaler mindre end halvdelen af den lokale løn, der i gennemsnit skal til, hvis lærerlønnen skal være på niveau med folkeskolen.

Kilde: Skolernes egne indberetninger af de lokale løndele til Økonomistyrelsen i 2023.

AF JULIE LØNDAHL GROVE · JLG@FSL.DK

Højskolelærerne tjener I mindst Højskolelærernes basisløn er højere end de andre frie læreres. Men alligevel er de den gruppe, der tjener markant mindst. Det skyldes, at de får meget mindre i lokale tillæg.

Kroner / år

40.000 35.000 30.000 25.000

ndtil 2005 var højskolelærernes løn centralt fastsat af den statslige arbejdsgiver, og skolerne skulle udbetale den fastsatte løn. Men i 2005 gik Slots- og Kulturministeriet ligesom de fleste andre statslige områder over til en ny lønmodel, hvor lønnen består af en basisløn og lokalt aftalte løndele. Det var et ønske fra arbejdsgiverne, som indebærer, at en større del af lønnen aftales lokalt. Tanken – og løftet – fra arbejdsgiverne var, at den samlede løn stadig skulle udvikle sig, men lønudviklingen skulle især ligge på de lokale tillægsdele, der på den måde ville komme til at fylde en stadig større del af den samlede løn. Men det skete ikke. For højskolerne udbetaler så ringe tillægsdele, at højskolelærernes samlede løn nærmest ikke udvikler sig. Mens grundskolelærerne i gennemsnit tjener 38.000 kr. om året i lokale tillæg, og efterskolelærernes lokale tillæg er på 34.000 kroner, ligger højskolelærerne i gennemsnit på godt 8000 kroner. Ifølge de løntal, som højskolerne selv indberetter, udbetaler mange højskoler slet ikke lokale løndele. Og 12 procent af de skoler der gør, udbetaler under 100 kr. om måneden i gennemsnit til deres lærere. Det betyder, at højskolelærernes samlede løn i gennemsnit ligger under både grund- og efterskolelærernes. Og det betyder, at højskolelærerne i gennemsnit tjener omkring 30.000 kr. mindre end folkeskolelærerne om året, og altså er de dårligst lønnede lærere på det frie skoleområde.

20.000 15.000 10.000

Gennemsnitlige lokale løndele for fuldtidsansatte lærere på frie grundskoler.

5.000

Gennemsnitlige lokale løndele for fuldtidsansatte lærere på efterskoler.

Gennemsnitlige lokale løndele for fuldtidsansatte lærere på højskoler.

2020

2021

2022

2023

24 »For os som lønmodtagere er det helt afgørende, at ingen piller ved reguleringsordningen. Den sikrer, at vores lønninger stiger i samme takt som lønningerne på det private arbejdsmarked«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Kravet er en lønstigning på mindst 10 procent Overenskomstforhandlingerne er i gang, og forhandlerne går benhårdt efter at sikre reallønnen.

verenskomstforhandlingerne på statens område er skudt i gang, men det er endnu for tidligt at sige, om det hele ender med en aftale eller en konflikt. Det siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen. I øjeblikket forhandler parterne de aftaler, som har betydning for hele statens område. Og lønmodtagernes hovedkrav er løn, siger Monica Lendal Jørgensen: »Vi stiller krav om, at lønnen stiger med et tocifret procenttal. Både for at kompensere for de seneste års reallønstilbagegang og for at matche de lønstigninger, der blev aftalt på det private område«, siger formanden. Finansminister Nicolai Wammen (S) afviste straks lønmodtagernes krav. Han svarede, at der maksimalt kan blive tale om stig-

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

ninger på 8,8 procent, men det bekymrer ikke Monica Lendal Jørgensen: »Det er forventeligt. Og det fortæller bare, at det bliver i det spænd, forhandlingerne foregår«, siger hun. Forhandlingerne er centrale De centrale forhandlinger fastlægger den overordnede ramme. Når forhandlerne har nikket til den, indledes organisationsforhandlingerne – altså forhandlingerne om det, som har særskilt betydning for de forskellige områder, blandt andet de frie skoler. Også her står der løn på dagsordenen. Monica Lendal Jørgensen håber i den forbindelse, at lønmodtagerne kan bruge den undersøgelse om lokalløn, som Epinion offentliggjorde i slutningen af 2023. Undersøgelsen viser, at der er udbredt modvilje mod lo-

kalt forhandlet løn. Monica Lendal Jørgensen siger: »Det resultat vil vi naturligvis bruge – både i organisationsforhandlingerne og de centrale. Vi ser meget gerne, at en større del af lønnen aftales centralt«. Formanden understreger, at lønmodtagerne ikke står alene med deres kritik af Finansministeriets kæphest: »Undersøgelsen viser, at mange ledere deler vores frustration mod lokalløn. De mener, at lokale lønforhandlinger giver for mange frustrationer og konflikter lokalt, og at der ikke er et rimeligt forhold mellem de ressourcer, man bruger lokalt, og de resultater, det giver«. Deadline er 31. marts Ud over løn har foreningen for eksempel stillet krav om forbedret seniorordning og bedre lærerstarts-ordninger.

Den nuværende overenskomst udløber søndag den 31. marts 2024. Den nye aftale skal derfor helst være forhandlet færdig og godkendt, så den kan træde i kraft 1. april. Det er dog ikke unormalt, at forhandlingsperioderne bliver forlænget, hvis man ikke bliver færdig til tiden. Mens forhandlerne arbejder, kommer der kun få informationer ud til medlemmerne. Men som medlem skal du holde øje med nyhederne i den første del af februar. Da skal forhandlerne gerne enes om rammen og det centrale resultat, og det er her, vi ser det første tegn på, om det går til aftale- eller konfliktsiden. Først når parterne har nikket til rammen og det centrale resultat, kan eventuelle organisationsforhandlinger gå i gang. ■

NOTER Nu kan også du blive straffet, hvis du ikke underretter Med vedtagelsen af Barnets Lov præciserede Folketinget reglerne om underretning. Præciseringen, som trådte i kraft 1. januar 2024, betyder, at du som lærer på en fri skole kan straffes med bøde eller fængsel, hvis du ikke underretter kommunen, når du er bekymret for en elevs udvikling og situation. Som lærer har du i mange år haft det, som kaldes skærpet underretningspligt. Det betyder, at hvis du som en del af dit arbejde møder noget omkring en elev, som bekymrer dig, så skal du underrette kommunen. Det gælder stadig. Det nye er, at der i en ny bekendtgørelse om underretningspligt præciseres, at du også som lærer på en fri skole kan straffes efter straffeloven, hvis du nægter eller undlader at underrette kommunen om din bekymring. Strafferammen går fra bøde og

op til fængsel i fire måneder. Dermed præciseres det, at du som lærer på en fri skole har det samme straffeansvar som lærerne i folkeskolen ved manglende underretning. Det skal du underrette Som lærer skal du underrette, hvis du eksempelvis er bekymret for … • • • • •

om en elev har været udsat for et overgreb om en elev omsorgssvigtes en elevs fravær om en elev mistrives om en elev udvikler sig fysisk, psykisk og emotionelt, som hun/han bør.

Det er afgørende, at du reagerer på og underretter alene på baggrund af din bekymring.

Det er ikke din opgave som lærer at undersøge, om der er grund til bekymring. Du skal altså ikke faktatjekke, om eleven har været udsat for et overgreb, om eleven svigtes, eller hvorfor eleven ikke udvikler sig, som hun/han bør. Det er kommunens sagsbehandlere, som undersøger det på baggrund af din underretning. Sådan gør du Hvis du som ansat oplever noget, som giver dig grund til at underrette, er det din personlige pligt at underrette. Læs mere om underretninger på www.fsl.dk/underretning. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte Frie Skolers Lærerforening. ■ MHV / ILLUSTRATION ISTOCK

Tilmeld klassen forårets Lillebror Lotteri 2024

VÆR EN DEL AF NOGET STØRRE Støt anbragte børn og tjen til jeres fællesskab Kom igang nu: www.bhd.dk/lotteri

Det er tid til at slå hovederne sammen Det har stor betydning, hvem der bliver valgt som delegeret i LB Foreningen, som Lærerstandens Brandforsikring er en del af. De i 70 alt delegerede varetager nemlig både dine og de øvrige 435.000 medlemmers interesser gennem lokale og nationale projekter.

Find din kandidat og sæt kryds ved den, du tror bidrager mest til fællesskabet. Læs om alle kandidaterne i dit valgområde og stem på lbforeningen.dk/valg senest tirsdag den 15. februar. I marts kan du se valgresultatet på lbforeningen.dk _13FNS_1230371-forbrugslan-annonce-4_a5-1page-148x210mm.pdf - 08:41:55 - March 14, 2023 - Page 1 of 1

Cyan Magenta Yellow Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

Black

148 mm

INDFRI JERES DRØMME NU

_0I303_1211230-forbrugslan-annonce-2_a4-1page-210x297mm.pdf - 14:31:28 - September 8, 2021 - Page 1 of 1

Cyan

Magenta

Yellow

Black

210 mm

FORBRUGSLÅN TIL 4,9% P.A. – uden gebyrer og FORBRUGSLÅN omkostninger

– lav rente og nul gebyrer

Ring på 98 12 70 22

210 210 mm mm

skolerejsen 2024

297 mm

Lad os stå for

LÅN TIL JERES DRØMME Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på højt på ønskesedlen? ønskesedlen?

HVAD DRØMMER DU OM?

Tjenestemændenes Låneforening billige forbrugslån til de Tjenestemændenes Låneforening formidlerformidler billige forbrugslån til de tilsluttede organisationers medlemmer. tilsluttede organisationers Drømme er unikke. De kan dreje medlemmer. sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Voresvariable variable rente er blandt markedets laveste. Lånet har desuden ingen skjulte Vores rente er blandt markedets laveste. Lånet har desuden omkostninger gebyrer. Siden 1907 har eller Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår ingen skjulte omkostninger eller gebyrer. til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige

typer1907 af behov og Måske kan vi også hjælpe dig. Siden har vi drømme. tildelt lån tillån mange typer af ønsker ogaf behov. Måske kan vi også Måske Siden 1907 har vi tildelt til mange typer ønsker og behov. hjælpe dig. kan Hvis vi også hjælpe kan dig. du er låneberettiget, du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt laveste på forbrugslån. Lån op til 50% af din faste årsløn, hvismarkedets du er låneberettiget.

Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget. Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk.

Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk

eurotourist.dk • info@eurotourist.dk 1211230 Forbrugslån annonce A4.indd 2

1230371 Forbrugslån annonce A5.indd 4

08.09.2021 14.30

14.03.2023 08.41

»Der ligger et enormt potentiale i stilhed« Prøv stilheden af i undervisningen, opfordrer højskolelærer Nikolaj Voldum Ahlburg. Men man skal være tålmodig, for værdien af stilhed opstår først efter noget tid, forklarer han. AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

yden af grene, der knækker, blade, der rasler, og fugle, der synger, afløser lyden af unge menneskers latter og snak, når Nikolaj Voldum Ahlburg er i naturen med sine elever. Han underviser i fagene ’Gå’ og ’Genopdagelsen’ på Testrup Højskole syd for Aarhus, og det foregår ofte i stilhed. Sådan har det ikke altid været. Som uddannet biolog har han haft på rygraden, at eleverne skulle have viden, oplæg – vigtig undervisning. Gerne noget om arter. Men han har fundet ud af, at eleverne forbinder sig lige så tæt til naturen gennem stilhed. Og at spørgsmålene og nysgerrigheden på naturen ofte kommer af sig selv gennem de sansninger og refleksioner, eleverne gør sig, mens de går. »Når man går i stilhed, så behøver man ikke nødvendigvis at italesætte store og vigtige spørgsmål, for de opstår langt hen ad vejen af sig selv inde i eleverne«, forklarer Nikolaj Voldum Ahlburg. »Jo mere vi er i naturen, jo mere knytter de sig til naturen. Der opstår refleksioner, følelser og forbindelser til naturen, uden at jeg behøver facilitere det«. Til at starte med krævede det dog is i maven som underviser, for stilhed er ofte forbundet med at være akavet, men Nikolaj Voldum Ahlburg har fundet ud af, at eleverne er vilde med det, og at udbyttet er stort. Faktisk er det det,

eleverne har været allermest glade for og har efterspurgt mere af, når de har evalueret et forløb. »Stilhed er en af naturens største ressourcer og en ressource, som ikke findes ret mange steder. Det er en modvægt til det hektiske liv med mange lyde og mange skærme, som er mange steder i vores liv. Når vi kommer ud i naturen, falder kroppen og psyken til ro, og det har vi alle sammen brug for. Det tror jeg også, er det, eleverne er så glade for«, forklarer Nikolaj Voldum Ahlburg. »Stress, larm og højt tempo sætter sig i ens krop, og det gør det også hos unge mennesker, som er enormt meget på. Især når de starter på et nyt ophold. Når vi har været i naturen i et kvarter i stilhed, kan vi mærke en fysisk fornemmelse af, hvordan det der pres forlader kroppen«, siger højskolelæreren, der har erfaring med, at værdien af stilhed først opstår, når man er på den anden side af et kvarter. »Når jeg arbejder med stilhed, er vi gerne stille i en halv time eller tre kvarter. Værdien stiger, jo længere tid du tør blive ved. Du kommer aldrig hen, hvor det bliver værdifuldt, hvis du stopper efter et minut eller to, for så har du stadigvæk stressen i kroppen. Tankerne flyver rundt«, forklarer han. Har sadlet egen tilgang om Nikolaj Voldum Ahlburg er uddannet biolog og har altid

brugt naturen aktivt til løb, klatring, mountainbike og meget andet aktivt. Men en diagnose med en kronisk træthedssygdom lærte ham for et par år siden at bruge naturen på en anden måde. Og samtidig erfarede han, at han ikke kunne blive ved med at kæmpe for naturen og miljøet på en aktivistisk måde båret af vrede, angst, skam og frustration. Han måtte sadle om. I dag har han lært, at stilheden og den stille måde at gå gennem naturen på har en markant større værdi. Og han håber, at andre får samme oplevelse. »Vi har en tendens til altid at ville have et formål med naturen. Vi skal gå, motionere, snakke, sanke, vinterbade. Og samtidig er der en tendens til et stort fokus på udstyr, fordi det også handler om præstation, konkurrence og måske status«, forklarer Nikolaj Voldum Ahlburg.

Men nu er det stilheden, han prioriterer, for det er i naturen, han oplever, at verden falder på plads. »Naturen er efterhånden det eneste sted i vores samfund, hvor vi bare kan være, og hvor der er rum og plads til at reflektere over, hvad der er det gode liv for mig, hvad der er meningsfuldt i mit liv. Jeg oplever selv, at når jeg kommer ud i naturen, så er forbrug for eksempel ligegyldigt. Så er det de nære relationer som familie og venner, jeg kommer til at tænke på som det, der betyder noget for mig«, forklarer højskolelæreren. Han oplever, at det samme sker med eleverne, når de går der i stilhed sammen. »Naturen bliver et rum, hvor eleverne endelig sænker skuldrene. Her er ikke en forventning. De kan bare være, men det kræver øvelse, for det er vi ikke vant til. Vi er vant til at udfylde stilheden med noget, men vi skal prøve at være i det, for der ligger et enormt potentiale i stilhed«. ■

»Det med bare at sidde i naturen i stilhed er en helt fantastisk ting, som kan gøre sindssygt meget godt for en«. Nikolaj Voldum Ahlburg, højskolelærer

GODE RÅD TIL AT BRUGE STILHED I UNDERVISNINGEN Nikolaj Voldum Ahlburg guider dig her til at komme i gang: Hav is i maven, tro på det Det er fristende som underviser at afbryde stilheden, fordi man selv bliver usikker på, hvad eleverne tænker, og om det er akavet. Måske fornemmer man uro. Hav is i maven, og hold planen med stilheden. Men skab en tydelig ramme, og tal om det på forhånd, så eleverne ved, hvad de kan forvente, inden I går ud i stilhed. Brug eventuelt hjemturen til samtale. Vær stille med en aktivitet Det kan være en nemmere

overgang til stilhed at have noget i hænderne og udføre en aktivitet i stilhed. Det kan være at bygge en hule, male akvarel, forme ler, eller du kan lade eleverne klatre i træer og lege med bladene. Vær et spejl Føl dig ikke doven, fordi undervisningen foregår i stilhed og uden videnstunge oplæg. Vær et spejl, som eleverne kan spejle deres naturforbindelse i. Hvis dit ønske er, at eleverne skal være legende, intuitive og sansende, så skal du også selv være det som underviser. ■

BLÅ BOG

Nikolaj Voldum Ahlburg er uddannet biolog fra Aarhus Universitet samt friluftsvejleder fra Universitetet i Sørøst-Norge. I seks år har han været ansat som lærer på Testrup Højskole syd for Aarhus, hvor han underviser i naturdannelse i fagene ’Gå’ og ’Genopdagelsen’. Han har udgivet to bøger: ”Naturdannelse året rundt – fortællinger fra en naturformidlers praksis” (2023) og ”Naturdannelse – naturformidlerens håndbog” (2021).

Naturen giver aldrig en dårlig oplevelse – heller ikke om vinteren

et er vinter, koldt og mørkt og for mange ikke den mest oplagte tid at gå i skoven på. Selv en biolog og naturvejleder skal nogle gange overbevise sig selv om, at det nok skal blive godt. »Vi har vel alle sammen den der magelige stemme i hovedet, der taler til os og gerne vil have varme, god mad, hygge, og som opfordrer os til at blive på sofaen og se noget tv. Men den stemme skal vi bevidst prøve at afkoble, for den vil ikke os det godt«, siger Nikolaj Voldum Ahlburg. Han skal også nogle gange overbevise sig selv om, at der ikke er noget farligt

ved at have det lidt mørkt og koldt. Tværtimod. Han oplever, at man får det bedre at af komme ud i kulden og mørket i stedet for at blive i sofaen. »Jeg kan personligt ikke komme på en dårlig naturoplevelse. Jeg kommer aldrig hjem og fortryder, for oftest er det opkvikkende og opfriskende at komme ud. Det er sjældent så træls, som man havde forestillet sig, når man først er udenfor«. Nikolaj Voldum Ahlburg går gerne i skoven uden lys, selvom det er mørkt. Oftest med et liggeunderlag til at sidde på, og nogle gange overnatter han også. Lyset fra lommelygter ødelægger vores nattesyn, så hvis

man har mod på det, så anbefaler han, at man giver øjnene tid. »Når man har vænnet sig til det, så kan man se meget mere end med en lommelygte. Det er meget stemningsfuldt og faktisk nemmere at orientere sig i, end hvis man har en lommelygte med«. ■

»Man behøver ikke altid noget formål. Man skal lære at være« 27

EFTERTANKE

En sang, der får skuldrene til at sænke sig

Den 30. december døde salmedigter og højskolelærer Jens Rosendal, 91 år gammel. Jens Rosendal har skrevet et dusin af de mest skattede sange i Højskolesangbogen, og sangene synges gerne på skoler– ikke mindst høj- og efterskoler. Konsulent i Frie Skolers Lærerforening og tidligere højskolelærer Tone Dandanell giver her sit bud på, hvad en af hans mest kendte sange, "Forelskelsessangen", betyder for lærere og elever. AF TONE DANDANELL · TDA@FSL.DK FOTO CHRISTINA ANN SYDOW

/DU KOM MED ALT DET DER VAR DIG/

Når man begynder på en efterskole eller højskole, er man nervøs, både som elev, men også som lærer. Hvert nyt hold er en ny begyndelse, og det kan være hårdt arbejde at lade som om, at man er på hjemmebane i mødet med hundrede nye mennesker. Nervøsiteten viser sig i elevernes blikke og i deres hurtige gang hen over gårdspladsen. For dem er alt vitterligt nyt: Hvad vil det sige at være efterskoleelev? Hvad vil det sige at være en højskoleelev? Hvad er det præcis, man skal komme med, hvordan skal man performe? Når vi synger Forelskelsessang i starten af et ophold, kan man næsten høre, hvordan skuldrene i rummet sænker sig. Sangen minder os om dét, vi allerede ved, men som vi i sangen nu får mulighed for at bekræfte, at vi er enige om: Det vigtige på det her ophold skal være, at vi giver hinanden plads til at være dem, vi er. /OG SPRÆNGTE HVER EN SPÆRRET VEJ / OG HVILKET FORÅR BLEV DET!

Men dem vi er, er under forandring, ikke mindst i ungdommen. De fleste unge på en efterskole eller højskole har et ønske om at lære noget nyt om sig selv, at udvikle et talent eller

at udforske en interesse. Forelskelsessang beskriver, hvordan det at finde sig selv i virkeligheden ikke er noget, man kan gøre ved egen kraft – at det også indebærer, at man bliver fundet af en anden. Forelskelsessang beskriver, hvordan mødet med et andet menneske kan forandre tilværelsen fundamentalt og åbne hidtil usete livsmuligheder – hvilket mange elever netop oplever under deres ophold på skolen. Når vi synger sangen om vinteren, kan den næsten lyde som en profeti; en beskrivelse af det forår på skolen, som venter. /DIN NÆVE VAR SÅ VARM OG GOD/

Det, der venter, behøves ikke at være et forhold mellem to personer af modsat køn. Langt de fleste sange i Højskolesangbogen, der handler om kærlighed, handler også om heteroseksualitet, og det er eleverne, særligt i de her år, pinligt bevidste om. Når vi synger Forelskelsessang sammen, og når vi kommer til netop denne linje i sangen, bliver vi mindet om den arbitrære forventning om heteroseksualitet, der er i vores kultur og er i vores Højskolesangbog. Det har stor betydning for mange elever, særligt dem, der tilhører en seksuel minoritet, at den mest kendte af alle kærlighedssangene, den, der hedder noget så universelt som Forelskelsessang, ikke gør det.

/AT LIVET DET ER LIVET VÆRD/PÅ TRODS AF TVIVL OG STORT B ESVÆR/PÅ TRODS AF DET, DER SMERTER

Hvad gør et godt højskoleophold? Eleverne på en højskole føler ofte en pligt til at nyde. Højskoleopholdet bliver ofte positivt præsenteret som et afbræk fra et stressende skolesystem, men det kan faktisk være hårdt og stressende at leve i et afbræk, hvor man forventes at være glad og initiativrig hele tiden. Når vi synger Forelskelsessangen sammen, bliver vi mindet om, at vi ikke skylder hinanden at være glade hele tiden. Besvær og smerte er en del af tilværelsen, og det skal der også være plads til på skolen. Livet er besværet værd. ■

Jens Rosendahl har ti sange med i den nyeste udgave af Højskolesangbogen og har to sange med i Den Danske Salmebog. Indtil sin død var han den nulevende salmedigter med flest sange i Højskolesangbogen. I 2022 blev han udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen for sit poetiske virke gennem mange år. Han har selv vurderet, at han gennem sit lange liv nok har skrevet omkring 1000 digte, sange og salmer.

TILMELD NYHEDSBREV KUN FOR GRUPPER

Giv dine elever den FEDESTE lejrskole! Vi har over 19 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere lejrskolen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi hjælper også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere. Lad os komme med et godt tilbud!

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. gb@cphhostel.dk +45 3318 8338

MINDEORD FOR HARRY TSCHERNJA

Advokat for bankrøvere, banditter og bøller – og Frie Skolers Lærerforening SKREVET AF TIDLIGERE FORMAND I FRIE SKOLERS LÆRERFORENING, ARNE PEDERSEN

Harry Tschernja var advokat og æresmedlem i Frie Skolers Lærerforening og har haft stor betydning for foreningen. Han fik ofte det sidste ord i hovedbestyrelsen og var ikke bleg for at true med at føre en sag til Menneskerettighedskommissionen. Harry Tschernja døde fredag 9. december 2023, 84 år gammel. *** Harry Tschernja var advokat med møderet for Højesteret. Han var primært forsvarsadvokat og førte mange højtprofilerede sager. I det hele taget trivedes han blandt bankrøvere, banditter og bøller. Han var også æresmedlem i Frie Skolers Lærerforening. Det kan måske nok undre, hvorfor højesteretsadvokaten blev æresmedlem i en fagforening for friskolelærere og efterskolelærere. Det skyldtes, at han som dreng i skolen sad ved siden af foreningens første formand og stifter, Bjarne Jønsson. Bjarne skulle i starten af 1970’erne samle en række små lærergrupper på det frie skoleområde, for at vi kunne blive optaget i Lærernes Centralorganisation og dermed udøve vores forhandlingsret. Til det skulle han bruge juridisk ekspertise, og det kunne den gamle skolekammerat levere. Det, der

skulle have været en hjælpende hånd til en gammel ven i en kort periode, blev for Harrys vedkommende til et livslangt engagement og næsten kærlighedsforhold til det, han hele livet kaldte ”Den lille Forening”. Harry var aldrig tillidsvalgt eller egentlig ansat i foreningen, men han var her, der og alle vegne i 35 år. Harry blev brugt i foreningens utallige personsager på de 6-700 grund- og efterskoler. Når der var en sag, mødte skolen med tømrermester Jensen fra bestyrelsen og skolelederen. Vi meddelte, at vi mødte med advokat Harry Tschernja med møderet for Højesteret. Vi var således allerede foran på point, før sagen startede. Hvis det gik lidt i hårdknude, var Harry ikke bleg for at meddele, at vi agtede at føre sagen helt til Menneskerettighedskommissionen. Da blegnede tømrermesteren. Når man som nyvalgt hovedbestyrelsesmedlem kom til sit første møde, kunne man i 1980’erne med let undren konstatere, at hovedbestyrelsen bestod af 13 lærere med fipskæg, fletninger og hønsestrik, alle valgte medlemmer, og af en ikke valgt elegant herre, Harry Tschernja. Under mødernes forhandlinger sagde han ingenting. Først når der skulle konkluderes, tog

han ordet og sagde noget i retning af: ”Ja, jeg har ikke noget at skulle have sagt i denne forsamling, og jeg ved absolut ikke noget om fagpolitik, men ud fra et juridisk synspunkt, så er det, I er ved at vedtage, temmelig uklogt.” Derefter blev det ofte, som Harry foreslog. På alle foreningens årsmøder var Harry dirigent. I 1970’ernes kampe mellem de konservative privatskolelærere og de røde fra lilleskolerne kunne det hænde, at Harry blev afsat som dirigent. Det tog han med et smil og ventede en times tid, til han blev genindsat i embedet. Harry var utrolig højt værdsat og respekteret i foreningen. Han var en meget dygtig fagperson, en højtelsket kollega og en god ven, men mest af alt var Harry et meget vidtfavnende menneske. Der var på alle niveauer højt til loftet i Harrys verden, når han var rejsende i at forsvare indremissionske, katolske, jødiske, muslimske og andre medlemmer af foreningen. Alle fik den store pakke af juridisk viden og menneskelig empati. Han er nok et af de mennesker, der har betydet mest for de første 35 år af foreningens historie. ■ Tak for kampen Harry. Æret være dit minde.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

The School Times

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

www.laka.dk tlf. 70100018

København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal

FSL.DK/MEDLEMSTILBUD

Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. School Times’ artikler er online som audiotekster i MP3 format. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 8. klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 739,- (ekskl. moms) Prøv et nummer af The School Times som try-out. Besøg: schooltimes.eu/tryout

På udkig efter nyt job?

For at hente mere information eller bestille online, besøg vores webside på: schooltimes.com eller schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg +45 4110 3394 • email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline

FSL.DK/JOBS

NOTER Var du også igennem de klassiske stadier for en krydsords-løser? Og endte du som illustreret på sidste billede? Fortvivl ikke. Her kommer løsningen på julekrydsen 2023. Mange havde gættet det rigtige ord, overenskomst, i vores julekryds 2023. Blandt de mange rigtige besvarelser har vi udtrukket Majken Grünfeld, Sct. Mariæ Skole i Aalborg, som vinder. Hun har modtaget et gavekort på 500 kroner til bøger. Tillykke til Majken, og tak for de mange besvarelser og julehilsner til redaktionen. ■

Gør en forskel VIA University College

Temadag

Matematik – Kan det være rigtigt? - Hvordan får vi børn der trives, er trygge og motiverede? - Lotte Hedegaard Sørensen - Statistikbanken – Fakta om Danmark og danskerne - Jacob Solander - En meningsfuld matematikundervisning - Anne Lyngsøe Højberg - Fra mekanisk procedure til forståelse - Nada Meri Pedersen - Grib matematikken udenfor skolen - Lone Anesen - Opsamling og perspektiver - Mikael Skånstrøm Arrangør: Kenneth Riis Poulsen, UCN CFU, kerp@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/mateva

10776 -JSK - 12-23

14. marts 2024 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

SPROG • SKABET

Forfeltet styrer læsernes opmærksomhed

Den forreste del af sætningen – forfeltet – er afgørende. Og du skal være opmærksom på den, uanset om du skriver tekster eller retter dem. Danske sætninger har en meget fast struktur. Syntaksen kræver, at de forskellige led, som udgør helsætningen (udsagnsled, grundled, biled og så videre), altid står på den samme plads. Eller rettere: næsten altid. Vi kan ikke flytte vilkårligt rundt på leddene i vores sætninger, men vi har én mulighed for at påvirke sætningsopbygningen: Vi kan flytte et led op forrest i sætningen – i det, som hedder forfeltet. Forfeltet er det, som ligger foran det tidsbøjede udsagnsled i helsætningen. Og den mulighed for at placere forskellige led i forfeltet bør du bruge aktivt og klogt. For variation af forfeltet giver en dynamisk, fokuseret og levende tekst. Vi kan – afhængigt af den enkelte sætning – flytte de fleste led op i forfeltet. Men kun ét ad gangen. Hvis vi tvinger et bestemt led op i forfeltet, vil det led, som allerede var der, ryge tilbage på den plads – det kræver syntaksen. I sætningen "Eleverne lavede gennem hele skoleåret deres lektier til tiden" ligger grundleddet – "Eleverne" – i forfeltet. Skriver vi i stedet "Gennem hele skoleåret lavede eleverne deres lektier til tiden", placerer vi et biled (eller forholdsordsled) i forfeltet, mens grundleddet – "Eleverne" – ryger ned på sin plads efter det tidsbøjede udsagnsled "lavede". Det er jo sjovt. Men mere end det. For det er ikke bare tom mekanik og syntaks. Re-

torisk betyder det noget. For det, der ligger i forfeltet, bliver fremhævet. Du signalerer til læserne, hvad det er, der er vigtigt. Ved på den måde at bruge forfeltet aktivt hjælper vi læserne gennem teksten. Vi markerer med vores valg, hvad læserne bør fokusere på – hvad der er vigtigt for os som penneførere. Og vi styrker vores budskaber ved at lægge de led og ord, som fremmer vores sag, forrest. Det er det, gode skribenter kan. Det er det, de gør. Tag J.P. Jacobsen (1847-1885) og hans berømte debutnovelle, "Mogens" (1872). Den indleder han med ordene "Sommer var det (…). Den naturlige og umarkerede sætning ville lyde: "Det var sommer". Men J.P. Jacobsen ved, at når han indleder med omsagnsleddet "sommer", bliver sætningen mere markant og tydelig. I varianten "Det var sommer" bruger vi sætningens to vigtigste pladser (forfeltet og det tidsbøjede udsagnsled) på ingenting. To tredjedele af sætningen har intet indhold. De to pladser har kun henvisende karakter. "Det" står i stedet for "sommer", og "var" er kun et sprogligt lighedstegn mellem grundleddet "Det" og omsagnsleddet "sommer". Det ved J.P. Jacobsen. Så han skruer op for solen, lyset og varmen i sin tekst ved at smide det ord, som udløser følelser og forestillinger hos læserne, frem i forfeltet. Han bruger syntaksen aktivt, stilistisk og retorisk. ■ MHV

...

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.

EPILOG AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Forkæl dig selv med stilhed »Hvad er formålet?« Det spørger min ældste datter med jævne mellemrum om, når vi er ude at gå en tur. Jeg har sjældent nået at svare, inden hun spørger mig igen. »Hvad er formålet«? Lige inden jul havde jeg fornøjelsen af at gå en tur i skoven med højskolelærer Nikolaj Voldum Ahlburg. Vi talte blandt andet om, hvor lidt stilhed vi oplever i vores hverdag. Han talte om værdien af stilhed og især stilhed i naturen, som en modvægt til det hektiske liv med mange lyde, mange indtryk og mange skærme, som de fleste omgiver sig med. Det var en meget inspirerende tur – både fordi Nikolaj Voldum Ahlburgs dedikation til naturen var smittende, men i særlig grad fordi det var inspirerende at høre hans budskaber om at søge mere stilhed, og om at færdes mere formålsløst i naturen, fordi det er i naturen, at stress og pres forlader kroppen. At det er der, krop og psyke falder til ro. At det er der, verden åbner sig for en, og de vigtigste priFOTO CHRISTINA ANN SYDOW

oriteringer i livet står klart. Hvis man giver sig selv tid og stilhed i mere end bare et par minutter. Værdien i at opdage naturen som et pauserum er vigtig, sagde han og fortalte, hvordan han oplever, at naturen giver ham livskvalitet og vender negativ energi til positiv energi. Det er godt at blive mindet om i en kold og mørk tid, hvor sofaen let kommer til at virke mere attraktiv end en tur i skoven. Og jeg er ikke i tvivl om, at han har ret. Vi kunne alle beriges af stilheden, naturen og den formålsløse færden. Tænk at stilhed er blevet en luksus, man skal prioritere. Jeg håber, I blev inspireret af interviewet med Nikolaj Voldum Ahlburg. Det gjorde jeg selv. Jeg tror, jeg vil prøve at forkæle mig selv med mere stilhed og ture ud i naturen. Uden formål. Og næste gang jeg bliver spurgt om, hvad formålet med en gåtur er, vil jeg svare, at der ikke er noget formål. ■

Annoncer Media-Partners • annoncer@fsl.dk T: 29 67 14 36 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk Produktion Jørn Thomsen Elbo A/S OPLAG 11.196 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEFOTO Martin Dam Kristensen

INAVIANBO AND OK SC

CO KOMPENSERET TRYKSAG

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

Skolerejser med tog Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. Vi arrangerer rejser til hele Europa.

Oplev Hamborg Inkl. 3 nætter, togrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.548

Oplev Berlin

Inkl. 3 nætter, togrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.698

Fuld tryghed i bagagen Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser. De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Oplev Prag

Inkl. 4 nætter, togrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.048

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Morten, Lotte & Sanne er dine erfarne rejserådgivere morten@alfatravel.dk lotte@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 81 37 +45 96 10 81 31

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Stockholm Inkl. 4 nætter, togrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.598

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Syng året i gang med Højskolesangbogen

Højskolesangbogen Pris 329,-

20 % rabat ved køb af 20 stk.

Højskolesangbogen for børn Pris 299,-

20 % rabat ved køb af 20 stk.

webshop.hojskolerne.dk

90 sange med illustrationer af Zarah Juul