Dansk på social- og sundhedsuddannelserne Grund- og hovedforløbet Redaktion: Lisbeth Bjerrum Jensen, Bodil Høg og Michael Nielsen
Gads Forlag
Dansk på social- og sundhedsuddannelserne Grund- og hovedforløbet © Forfatterne og Gads Forlag 2021 www.gad.dk 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-06626-2 Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Fagredaktion: Lisbeth Bjerrum Jensen, Bodil Høg og Michael Nielsen Konsulent: Rebekka Sif Erdal Omslag: Peter Stoltze Grafisk tilrettelæggelse: LYMI DTP-Service Bogens hjemmeside med supplerende materiale: https://gad.dk/dansksosu.aspx Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Nye bøger fra Gads Forlag Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger. Og følg os på Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn
Indhold 11 Læsevejledning
11 Bogens opbygning
12 Onlinebog og hjemmeside
13 Dansk på social- og sundhedsuddannelserne 14 Hvorfor skal du have dansk?
14 At blive bevidst om sit sprog
15 At læse tekster og analysere dem
16 Opsummering
17 Kapitel 1 Kommunikation 22 Målene for arbejdet med kommunikation 24 Hvad er kommunikation?
26 Hensigt
26 Kontekst
26 Medie
26 Kode
27 Tolkning
29 Hensigtsmæssig kommunikation
29 Symmetriske og asymmetriske samtaler
30 Kommunikationsmodellen til samtaler
31 Hvordan skaber du en vellykket samtale?
32 Lyttestrategier
34 Tale- og samtalestrategier
36 Spørgeteknik
36 Interviewteknik
38 40 41
Diskussion og argumentation Sproglige normer Refleksion over arbejdspladsens k ommunikation
45
Kapitel 2 Læsning 48 Målene for arbejdet med læsning 48 Målene 48 Læsning 49 Kommunikationsmodellen til læsning
5
50 Genrer
53 Hvad er læsning?
54 At læse i en bog, på en skærm og med ørerne
55 Multimodalitet
56 Vanskeligheder ved læsning
58 Læsestrategier
58 Faglig læsning
59 Kend dit læseformål
60 Læseteknikker
64 Tankemønstre
64
71
6
Informationssøgning på biblioteket og internettet 69 Opsummering: Faglig læsning
Kapitel 3 Analyse og fortolkning 74 Målene for arbejdet med fortolkning 75 Kommunikationsmodellen til fortolkning 76 Analyse 76 Fiktion 76 Noveller
77 Opbygning
79 Fortæller
81 Baggrund for handlingen
82 Personer
83 Sprog
89 Sammenfatning og fortolkning
89 Eksemplariske noveller til undervisning i analyse og fortolkning
92 Digte
92 Hvorfor læse digte?
92 Opbygning og indhold
94 Sproglige virkemidler
99 Eksempler på undergenrer
103 Billeder
103 Hvorfor analysere billeder?
103 Præsentation og genre
104 Beskrivelse
105 Billedets komposition
111 Linjer
113 Farver og lys
116 Fortolkning – hvad fortæller billedet?
119 Film
119 Spillefilm
119 Dokumentarfilm
119 Genre
120 Tema
120 Personkarakteristik
120 Tid, sted og miljø
121 Plot
121 Filmiske virkemidler
124 Sammenfatning, fortolkning og budskab
124 Hent
125 Nonfiktion 125 Artikler
125 Forskellige typer af nonfiktion
126 Analyse af nonfiktionstekster
126 Analyse af artikler
134 Artiklens indhold
145 Faktion 145 Reklamer
147 Præsentation
147 Genre
147 Kommunikationsmodel
148 Resumé
148 Blikfang
148 Billeder
149 Reklamefilm
150 Tekst og sprog
151 Argumentation
151 Sammenhæng mellem tekst og billede
151 Budskab
151 Sammenfatning og fortolkning
152 Biografiske tekster
152 Virkemidler
154 Analyse af biografiske tekster
154 Livshistorier
156 Essays
157 Afsæt
158 Refleksion
158 Indledning og afslutning
159 Vurdering og perspektivering
160 Brug kommunikationsmodellen til vurdering
160 Perspektivering
7
165 Kapitel 4 Fremstilling 168 Målene for arbejdet med fremstilling
168 Om målene
169 Kommunikationsmodellen til fremstilling 169 Fremstilling 170 Arbejdsportfolio og præsentationsportfolio 171 Mundtlig fremstilling
171 Mundtlige præsentationer
174 Visuelle hjælpemidler
175 Hjælp – jeg hader at tale foran en forsamling!
176 Videoer og film
178 Skriftlig fremstilling
179 Før, under og efter skrivning 180 Tænkeskrivning
178 Om tænkeskrivning og produktskrivning
180 Brainstorm
181 Mindmap
183 Nonstopskrivning
183 Logbog
185 Notater
188 Disposition
189 Diktering
190 Produktskrivning
190 Referat og resumé
193 Livshistorier
194 Skriftlig dokumentation
197 Hvornår du skal dokumentere
198 Om at referere, citere og kopiere 199 Feedback fra lærere og holdkammerater 202 Sproglig tjekliste
204 Almindelige staveregler
204 Ordklasserne
205 Sætningens led
206 Tegnsætning
209 Almindelige stavefejl
211 Forvekslingsord
215 Kapitel 5 Analysemodeller og skabeloner 216 Analysemodeller 216 Fiktion 8
216 Analysemodel til noveller
219 Analysemodel til billeder
222 Analysemodel til lyrik
224 Analysemodel til spillefilm
226 Nonfiktion
226 Analysemodel til artikler
228 Analysemodel til dokumentarfilm
230 Faktion
230 Analysemodel til reklamer
232 Analyse af biografiske tekster
232 Analyse af cases
232 Analyse af essays
233 Skabeloner
233 Skabelon til mindmap
233 Eksempel på mindmap
234 Skabelon til personlig ordbog
234 Eksempel på personlig ordbog
235 Ordkendskabskort
236 Skabelon til notater
236 Eksempler på notater
237 Skabelon til en disposition
240 Huskeliste til skriftlige opgaver
240 Sådan skriver du henvisninger:
241 Huskeliste til mundtlig fremstilling
242 Skabelon til feedback: Sandwich-modellen
244 Litteratur og links
244 Kommunikation
244 Læsning
245 Analyse og fortolkning
248 Fremstilling
250 Stikordsregister
9
Læsevejledning Dansk på social- og sundhedsuddannelserne er beregnet til dig, som skal have faget dansk som en del af din social- og sundhedsuddannelse. Den tager udgangspunkt i målene for faget dansk i Børne- og Undervisningsministeriets bekendtgørelse. Kernestoffet er vinklet i forhold til dit erhvervsområde, samtidig med at faget skal styrke dine almene kompetencer i forhold til uddannelse og dagligdag.
Bogens opbygning De faglige mål er inddelt i fire overordnede områder: kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling, som du skal arbejde med i faget dansk. Dansk på social- og sundhedsuddannelserne er inddelt i fire kapitler, der hver har ét af områderne som sit emne. Hver af bogens fire kapitler indledes med tekster og billeder, som du skal bruge til at reflektere over emnet for denne del. Efter indledningsteksterne finder du målene fra bekendtgørelsen og en forklaring på, hvordan du kan arbejde med målene. Bogen indledes med et afsnit om, hvorfor du skal have dansk på social- og sundhedsuddannelserne. I kapitlet om kommunikation kan du blandt andet læse om kommunikationsmodellen og om forskellige strategier, som vi anvender, når vi taler og lytter til hinanden. Du kan læse om måder at argumentere på og om sproglige normer, fx på en arbejdsplads. I kapitlet om læsning kan du bl.a. læse om forskellige måder at læse eller gribe en tekst an på, alt afhængig af teksttypen. Desuden kan du læse om informationssøgning og om at læse på internettet. I kapitlet om fortolkning kan du læse om at analysere og fortolke forskellige typer tekster og om, hvordan man kan sætte teksterne ind i en større sammenhæng. I kapitlet om fremstilling kan du bl.a. læse om at fremlægge noget mundtligt og om at skrive, både når du skriver for at sætte dine tanker 11
i gang, og når du skriver for at fremstille et færdigt, skriftligt produkt. Du kan desuden læse om, hvordan man bliver god til at give respons i forhold til andres tekster. Sidst i bogen findes et kapitel med analysemodeller, som du kan bruge som tjeklister, når du skal analysere en tekst. Der er desuden skabeloner til notater, dispositioner og feedback. Endelig er der en miniordbog samt en litteraturliste og et stikordsregister.
Øvelser Bogen indeholder en række øvelser. Det er både øvelser, som du kan lave alene, og gruppeøvelser. Øvelserne hjælper dig til at reflektere over bogens indhold og træne de ting, du skal lære i danskfaget.
Onlinebog og hjemmeside Denne bog findes som en onlinebog, som du kan få adgang til med den kode, som er trykt forrest i bogen. I onlineudgaven har du adgang til at få bogen læst op. Oplæsningsfunktionen er indbygget i din telefon eller tablet. Hvis den ikke er indbygget i din computer, kan du downloade gratisprogrammet www.adgangforalle.dk og på den måde få en oplæsningsfunktion på din computer. Hjemmesiden til Dansk på social- og sundhedsuddannelserne finder du på www.gad.dk/dansksosu.aspx. Her finder du forskelligt supplerende materiale. Der henvises til hjemmesiden på relevante sider i bogen. Vi håber, du bliver glad for bogen. God læselyst! Lisbeth Bjerrum Jensen, Bodil Høg og Michael Nielsen
12
Dansk på social- og sundhedsuddannelserne 11
Bogens opbygning
12
Onlinebog og hjemmeside
14 Hvorfor skal du have dansk? 14
At blive bevidst om sit sprog
15
At læse tekster og analysere dem
16 Opsummering
DANSK PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE
Hvorfor skal du have dansk? Dansk er et obligatorisk fag på grundforløbet og på hovedforløbet på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. En grund til dette er, at uddannelsen skal være adgangsgivende til videreuddannelse, fx til sygeplejerske eller fysioterapeut. Det kræver, at man har bestået danskundervisning på mindst C-niveau.
Obligatorisk
C-niveau
At blive bevidst om sit sprog En anden grund til, at du skal have dansk, er, at social- og sundhedsområdet er et arbejdsområde, hvor du skal kommunikere med mange mennesker i det daglige. Det spiller en stor rolle, hvordan du kommunikerer med andre, hvad enten det er borgere, patienter eller kolleger.
Kommunikere
Du skal altså være god til at kommunikere, og du skal være bevidst om, hvordan din kommunikation virker på andre – derfor skal du gennem uddannelsen opbygge en stærk sproglig bevidsthed. Den er afgørende for, at du som social- og sundhedsmedarbejder bliver god til at kommunikere og samarbejde med mennesker i faglig sammenhæng. Dette gælder din mundtlige kommunikation, men også din kommunikation gennem andre udtryksformer, fx tekst, lyd eller billeder. I social- og sundhedsarbejdet er der krav om, at du skal dokumentere dit daglige arbejde skriftligt, og her er det af stor betydning, at du kan formulere dig hensigtsmæssigt. I dansk styrker du din sproglige bevidsthed ved at fokusere på de fire kompetenceområder i faget:
Mundtlig kommunikation Tekst, lyd, billeder
•• •• •• ••
kommunikation læsning fortolkning fremstilling.
For at styrke din sproglige bevidsthed skal du beskæftige dig mere indgående med emnet kommunikation ud fra en danskfaglig synsvinkel. Flere af uddannelsernes øvrige fag inddrager også kommunikation som et emne i undervisningen, men i dansk er der særligt fokus på selve måden, man udtrykker sig på, dvs. sproget og valget af genren og evt. mediet, man udtrykker sig igennem. 14
DANSK PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE
At læse tekster og analysere dem Du styrker også din sproglige bevidsthed ved at læse forskellige slags tekster. Det gælder ikke kun tekster, der kommer direkte fra dagligdagen som social- og sundhedsmedarbejder, fx en sygeplejejournal, men også avisartikler, noveller, film og billeder. At læse tekster er også at sætte sig i andre menneskers sted. Det kan i sig selv være en spændende og lærerig oplevelse at se verden gennem et andet menneskes øjne. Men derudover opøver det din evne til empati, altså til at sætte sig i andres sted på en professionel, men stadig indlevende måde. Empatien er en vigtig personlig kompetence i social- og sundhedsuddannelserne, hvor man skal kunne sætte sig i borgerens eller patientens sted.
Læse tekster
Selvom du ikke skal fortolke fx noveller, når du er ude hos borgeren som s ocial- og sundhedsmedarbejder, er læsning af noveller og arbejdet med noveller stadig en betydningsfuld måde at skærpe din opmærksomhed på sproget og på, hvordan vi indimellem fortolker de ord, der omgiver os forskelligt.
Reflektere: tænke over en situation, og hvad man evt. kan gøre anderledes en anden gang i en lignende situation.
Empati
15
DANSK PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE
Analysere
Når du skal fortolke en tekst grundigt, indebærer det, at du analyserer den, altså undersøger de enkelte dele, teksten består af. Og når du analyserer forskellige slags tekster, får du samtidig styrket din evne til at analysere dine egne og andres oplevelser og handlinger. Det er vigtigt at være god til reflektere, når du analyserer, dvs. at du tænker over en situation og over, hvad du evt. kunne gøre anderledes i en lignende situation.
Fremstille, formidle
Endelig er en del af din sproglige bevidsthed også at kunne fremstille eller formidle noget gennem forskellige udtryksformer. Fx skal du kunne skrive en tekst ud fra angivne retningslinjer, og du skal kunne lave en struktureret mundtlig formidling af et bestemt emne. Begge dele møder du i dit kommende arbejdsområde: Du skal dokumentere ud fra bestemte retningslinjer, og du vil sandsynligvis også skulle præsentere bestemte emner på en struktureret måde for dine kolleger.
Opsummering For at opsummere: Du skal have dansk for at styrke din sproglige bevidsthed, da dette styrker dine kommunikationskompetencer som social- og sundhedsmedarbejder. Din sproglige bevidsthed bliver styrket ved, at du i dansk beskæftiger dig med kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling, hvilket er fire områder, som du på forskel lige måder møder i dit kommende arbejdsområde.
16
1 Kommunikation Af Jesper Hansen, Lisbeth Bjerrum Jensen og Bodil Høg
18 Tekst 1 20 Tekst 2 22 Målene for arbejdet med kommunikation 24 Hvad er kommunikation? 26 Hensigt 26 Kontekst 26 Medie 26 Kode 27 Tolkning 29
Hensigtsmæssig kommunikation
29
Symmetriske og asymmetriske samtaler
30
Kommunikationsmodellen til samtaler
31
Hvordan skaber du en vellykket samtale?
32 Lyttestrategier 34
Tale- og samtalestrategier
36 Spørgeteknik 36 Interviewteknik 38 Diskussion og argumentation 40 Sproglige normer 41 Refleksion over arbejdspladsens kommunikation
17
Tekst 1 (Fra romanen Til sidst. Personer: den 84-årige nyindflyttede plejehjemsbeboer, Victor Clausen, og en unavngiven medarbejder på stedet.) “Så er der morgenmad, Victor!” Hun ser ikke op på mig, men arrangerer maden. […] Så, nu skruede hun musikken ned – uden at spørge. “Kunne du mon hjælpe mig med lidt salve, det gør så ondt i det sår bagpå.” “Jeg skal videre med maden, men de kommer snart og ordner dig.” “Jeg har ikke lyst til andet end lidt at drikke, bare jeg kan holde det i mig, skal jeg være glad.” “Nu skal du se.” Når hun retter hovedgærdet op, er det med voldsom fart, så det smælder i nakken. Jeg er helt svimmel. “Honning eller marmelade, Victor?” Åh, dette Victor og Victor. Hvis jeg nu tager en lille bid med honning, føler hun nok, hun har udrettet noget. “Lidt honning, tak, bare lidt.” Hun smører hele franskbrødsstykket med honning, og nu griber hun fat i nakken på mig. Jeg kan ikke fordrage hendes fingre. Mon hun snart siger “Gab!” til mig? Den bid har ingen smag. Men bare hun vil give mig noget at drikke. Hvorfor gav hun mig ikke det først? Jeg er tør som en cementvæg. Jeg bliver nødt til at tale med mad i munden. “Bare lidt vand.” (Baunsbak-Jensen, s. 85 f)
18
(På et senere tidspunkt får Victor Clausen besøg af medarbejderen Omar:) Den unge langlemmede iraner med det kulsorte hår og det milde blik rakte hånden frem mod Victor Clausen, som tog den og følte en fornyende glæde bryde gennem afmagten. [… Omar sagde:] “Hvordan har du det?” “Tak, det går. Jeg er her endnu, som du ser.” Clausen smilede, mens rynkerne samlede sig i ansigtets tynde hud, og der kom lys fra øjnene, som lå dybt. “Jeg er bare så tørstig.” “Det skal jeg ordne. Vil du have solbær, appelsin eller kun vand?” “Vand, tak.” […] Omar iagttog den gamle mand og så, hvor stærkt det gik tilbage med ham, men stadig var der ivrighed i hans blik og forventning til samtale. Omar ville passe på ikke at udmatte Victor Clausen. “Hvor var det, vi kom til, sidst du var her?” Clausens sans for systematik var intakt. “Du fortalte mig om din barndom på Frederiksberg, og da du begyndte jurastudiet, som du først afsluttede lige efter anden verdenskrig. Det var spændende at høre om Danmark under tysk besættelse og om dig i modstandskampen. “Åh ja, nu husker jeg det.” Clausen rømmede sig og anstrengte sin svage stemme for at fortsætte. (Baunsbak-Jensen, s. 47)
19
Tekst 2 Anne er SOSU-assistent på plejecenteret Bakkedalen og skal på et informationsmøde for nye beboere og pårørende holde oplæg om inddragelse af de pårørende – hvorfor og hvornår er det nødvendigt? Anne siger bl.a. i sit oplæg: “At vi inddrager jer, der er pårørende, er utrolig vigtigt både for os, der er plejepersonale, og jer, der er nye beboere, fordi pårørende kan hjælpe os med at finde ud af, hvad der er vigtigt for den person, der skal flytte ind her. Generelt kan man sige, at det altid er væsentligt for os at kende beboernes behov, så vi kan hjælpe dem med at få dem opfyldt, hvor det er nødvendigt. Når ens behov er opfyldt, er det nemmere at have det godt. Det her er der faktisk flere sygeplejeteoretikere, der er enige om. Det betyder meget, at vi kan henvende os til jer pårørende, hvis vi er I tvivl om noget, men omvendt er det også vigtigt, at I kommer til os, hvis I fornemmer, at der er noget hos beboeren, der ikke er blevet opfyldt. Vi ønsker her på stedet en vedvarende, åben dialog mellem beboere, pårørende og personale, som tager udgangspunkt i beboerens livshistorie, så vi hele tiden bedst muligt – på beboerens præmisser – kan støtte hende eller ham i at have det godt her på stedet. Det med at have det godt handler egentlig om livskvalitet, som er et ord, vi tit vender tilbage til her på centeret. Vi bruger nok alle ordet livskvalitet i flæng, men i plejesektoren har det en særlig betydning, hvilket jeg vil forklare nærmere ud fra de her slides:”
20
Inddragelse af dem, der er tæt på ...
Figur 1.1. Livskvalitet. Foto: Scanpix.
Inddragelse af dem, der er tæt på…
- er vigtigt for beboerens egne behov og ønsker - er vigtigt, for at plejepersonalet ikke er i tvivl om beboerens ønsker
Hvad er livskvalitet? Livskvalitet er individuelt Men det er vigtigt at have rammer at arbejde ud fra, hvis man skal hjælpe andre med at have det godt Siri Næss (norsk psykolog) siger, at livskvalitet er: at være aktiv at have samhørighed med nogen at have selvfølelse at have en grundstemning af glæde.
21
KAPITEL 1 KOMMUNIKATION
Målene for arbejdet med k ommunikation Niveau F
Niveau E
Niveau D
Niveau C
1.
Eleven kan på grundlæggende niveau kommunikere i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
Eleven kan kommunikere reflekteret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
2.
Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
Eleven kan diskutere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og reflektere over forskellige former for kommunikation.
Eleven kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
3.
Eleven kan anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling.
Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informa tionssøgning og formidling.
Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt og reflekteret til kommunika tion, informationssøgning og formidling.
Eleven kan reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation samt egen rolle og ansvar i kommunikationssituationen.
4.
Eleven kan skelne mellem virksomheders interne og eksterne kommunikation.
Eleven kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation.
Eleven kan skelne mellem, reflektere over og vurdere virksomheders interne og eksterne kommunikation.
Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling.
5.
Eleven kan demonstrere kendskab til sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg.
Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg.
Eleven kan forklare sproglige normer i diverse kontekster inden for erhverv, uddannelse og samfund.
Eleven kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation.
Eleven kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget.
6.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet 2020.
Mål 1 handler om, at du skal kunne indgå i en samtale ved hjælp af strategier, du bevidst har valgt i forhold til samtalens formål og samtalesituationen. I tekst 1 er situationen den, at Victor Clausen lige er flyttet på plejehjem og ikke helt tryg ved at skulle plejes af andre mennesker. Formålet i denne situation må være, at beboeren føler sig tryg og så vidt muligt har en morgen, der passer til hans behov og ønsker.
Strategi: Overordnet, langsigtet planlægning, der især tager hensyn til endemålet. Fremgangsmåde, metode.
22
KOMMUNIKATION
Der kommer i teksten to personer ind til ham med hver deres samtalestrategi. Den første – den unavngivne kvinde – er ikke særlig bevidst om sin strategi. Hun er frembrusende i sin måde at tale på, hvilket Victor Clausen tydeligvis ikke bryder sig om, og hun glemmer desuden at lytte og spørge ind til hans velbefindende. Den anden person, Omar, har tilsyneladende mere bevidst valgt en samtalestrategi, der kan opfylde situationens formål. Han er opmærksom på at spørge til Victor Clausens velbefindende og til hans ønsker. Og han sørger for at iagttage Victor Clausens kropssprog og tilpasser sin tale ud fra dette. Tekst 1 viser, hvilken forskel en bevidst valgt samtale strategi kan gøre. Mål 2 har fokus på diskussion og argumentation, dvs. det at kunne se en sag fra forskellige sider (diskussion) og udtrykke en holdning på en saglig måde (argumentation). Desuden handler fagmålet om, hvordan du kan være bevidst om at bruge forskellige former for kommunikation, når du fx skal fremlægge noget. I tekst 2 argumenterer Anne for den holdning, at inddragelse af pårørende betyder meget. Det gør hun ved sagligt at begrunde holdningen. Derefter diskuterer hun ordet livskvalitet. Hun fortæller, at det betyder ét, når det bruges af mennesker i almindelighed, og betyder noget andet når ordet anvendes som et fagbegreb, fx på et plejecenter. Anne ser altså ordet fra flere sider og får på den måde mange nuancer med i sin argumentation. I sin diskussion bruger Anne forskellige kommunikationsformer, først og fremmest et mundtligt oplæg, men derudover bruger hun med sit PowerPoint it-mediet som en supplerende kommunikationsform.
Saglig: som holder sig til objektive og eventuelt faglige kendsgerninger uden at inddrage personlige vurderinger og interesser. Nuance: Meget lille forskel; detalje eller en del af en helhed.
Mål 3 (mål 4 på C-niveau) har fokus på it og multimodale medier. At et medie er multimodalt betyder, at det inddrager flere udtryksformer. Fx kan en side på internettet og på de sociale medier vise både tekst, billeder, lyd og video samtidig. I tekst 2 har Anne valgt et PowerPoint med tekst og billeder som en multimodal støtte i sin kommunikation. Hvis hun har tænkt grundigt over fordele og ulemper ved at bruge et PowerPoint, har hun også været reflekteret og kritisk i sit valg. I forhold til mål 4 (mål 5 på C-niveau) kan du med udgangspunkt i tekst 2 opfatte plejehjemmet Bakkedalen som en virksomhed, hvor du kan skelne mellem på den ene side den kommunikation, der foregår mellem personale, beboere og pårørende, der er inddraget, og på den anden side den kommunikation, der foregår “ud af huset” til fx 23
KAPITEL 1 KOMMUNIKATION
samarbejdspartnere og forskellige myndigheder. Det første er plejecenterets interne kommunikation, det andet er dets eksterne kommunikation. I Annes oplæg præsenterer hun plejehjemmets forestilling om den interne kommunikation, nemlig at der skal være en åben dialog, men selve det oplæg, hun holder, er for udenforstående, dvs. folk der endnu ikke bor på eller har tilknytning til plejecenteret.
Norm: Vedtagen eller uskreven, almindeligt anerkendt regel eller regelsæt, der påvirker menneskers adfærd, holdninger m.m.
Mål 5 (mål 6 på C-niveau) drejer sig om din refleksion over, hvordan folk taler i forskellige sammenhænge. I tekst 1 passer Omars sproglige norm tydeligvis bedst til Victor Clausens. I tekst 2 taler Anne om livskvalitet og livshistorie, som egentligt er ord, der hører til arbejdspladsens sprognorm, men som samtidig er almindelige ord, der også anvendes i dagligdagen. Derfor er det vigtigt, at hun over for tilhørerne forklarer, hvad ordene betyder, når de bruges på plejecentret.
Verbalt: Den verbale kommunikation er det, vi siger med ord, eller det, vi skriver eller læser i fx sms’er, breve og bøger
Hvad er kommunikation?
Nonverbalt: Den nonverbale kommunikation er alt det, vi signalerer uden ord med vores kropssprog; det kan være tonefald, ansigtsudtryk, håndtryk, gestik, bevægelser, påklædning og udsmykning af kroppen
Kommunikation kommer af det latinske ord “communicare”, som betyder “at gøre fælles”. At kommunikere vil altså sige at udveksle meddelelser og synspunkter eller at dele sin viden med andre. Vi kan kommunikere med hinanden både med ord (verbalt) og uden ord (nonverbalt), og kommunikationen kan foregå både mundtligt og skriftligt. Kommunikation er det, der forbinder os som mennesker og gør os til en del af et fællesskab. Der skal være mindst to mennesker involveret, for at man kan tale om kommunikation. Én skal udtrykke sig, og én skal opfange det, der bliver udtrykt. Man kan også sige, at der skal være en afsender og en modtager – og så skal der være noget, der bliver afsendt og modtaget, dvs. et budskab. Det kan stilles op som vist i figur 1.2.
Afsender, mod tager, budskab
Afsender
Budskab
Modtager
Figur 1.2. Kommunikationsmodellen.
Kommunikationsmodellen er en model, der viser grundelementerne i al kommunikation. Hvis der ikke både er en afsender, en modtager og et budskab, foregår der ikke kommunikation. De tre grundelementer
Kommunikationsmodellen
24
KOMMUNIKATION
er altså nødvendige, men man kan variere og udbygge modellen, så den kan beskrive forskellige typer kommunikation – det vil du se eksempler på senere i bogen. Du kan i første omgang bruge kommunikationsmodellen til at få overblik over en bestemt kommunikation ved at stille relevante spørgsmål ud fra modellen: •• Hvem er afsender af budskabet? •• Hvem skal modtage budskabet? •• Hvad er budskabet i kommunikationen?
Øvelse Se dig omkring i klasselokalet eller på skolens gangarealer og find tre eksempler på kommunikation, fx en planche, et skilt, en fagbog eller et tekststykke på computerskærmen. Forklar, hvem der er afsender, hvad budskabet er, og hvem budskabet er henvendt til.
Kommunikation kan deles op i envejs- eller tovejskommunikation. I envejskommunikationen forbliver afsender og modtager i deres positioner, da kommunikationen kun går i én retning. Når du fx læser denne bog, er det envejskommunikation, da det ligger fast, at bogens forfattere er afsendere, og du er modtager. I tovejskommunikation skiftes parterne derimod til at være afsender og modtager, som det fx sker i en samtale (en dialog), hvor parterne skiftevis taler og lytter til hinanden.
Envejskommunikation
Tovejskommunikation
Man kan desuden opdele kommunikationen i ansigt til ansigt-kommunikation og mediekommunikation. Ansigt til ansigt-kommunikation er, når afsender og modtager befinder sig i samme rum og kommunikerer med hinanden ansigt til ansigt med alt, hvad dette indbefatter, fx personernes kropssprog. Mediekommunikation betyder, at kommunikationen ikke foregår direkte mellem personerne, men med et medie som mellemled, fx en telefon, en avis, et tv eller en computer. Der er flere elementer i kommunikationen end blot afsender, budskab og modtager. Vi kan udvide den enkle kommunikationsmodel (figur 1.2) med begreberne: hensigt, kontekst, medie, kode og tolkning. Disse begreber bliver beskrevet i det følgende.
Ansigt til ansigt- kommunikation Mediekommuni kation
25
KAPITEL 1 KOMMUNIKATION
Hensigt Når afsenderen sender sit budskab af sted, har han eller hun som regel en hensigt eller et formål med det. Er det at videregive informationer? At overbevise modtageren om noget? Eller at instruere modtageren i, hvordan man gør noget bestemt? Og hvad er modtagerens hensigt eller formål med at aflæse budskabet?
Kontekst
Situationen Kontekst: Den situa tion, kommunikationen foregår i, dvs. de omgivelser eller den sammenhæng, hvori kommunikationen finder sted.
Nogle gange er meningen med det, du eller andre udtrykker, afhængig af de omgivelser, som kommunikationen foregår i. Når omgivelserne på den måde påvirker ordenes betydning, kaldes omgivelserne for konteksten eller situationen. Hvis du fx i praktikken bruger ordet “konfus” i forbindelse med en borger, vil det typisk blive opfattet som et symptom – måske på blærebetændelse. Men hvis du i en privat sammenhæng bruger ordet “konfus” om en person, vil dem, du snakker med, ikke nødvendigvis tænke på symptomer, men tænke, at personen er forvirret. Betydningen af ordet kan altså skifte, når kon teksten ændrer sig. På samme måde kan en tekst, fx en artikel, være afhængig af konteksten. Hvis en aktuel artikel om frivilligt arbejde i ældreplejen sættes ind i kommunikationsmodellen, vil konteksten kunne beskrives som “tidens politiske debat om, hvorvidt pårørende skal deltage i plejen af de ældre”. De ord og begreber, der bruges i artiklen, vil nemlig være tæt knyttet til selve den politiske debat, og det vil være svært at forstå den fulde mening af artiklen, hvis man ikke i forvejen kender lidt til denne kontekst.
Medie Afsenderens budskab kan formidles gennem en form for medie eller kommunikationskanal. Det kan fx være de sociale medier, en tv-udsendelse, en hjemmeside eller en bog.
Kode Koden skal forstås bredt som “måden”, afsenderen udtrykker budskabet på. Dvs. hvilken sprogbrug, genre, stil osv. afsenderen anvender. Taler afsenderen dansk? Er det med dialekt? Eller med udenlandsk
Sprog, genre og stil
26
KOMMUNIKATION
accent? Bruger afsender en masse fagbegreber og fremmedord i lange sætninger? Er sproget fyldt med slangudtryk, ordsprog, ironi eller vulgære vendinger? Hvis der er tale om en tekst, henviser koden også til den tekstgenre, dvs. den slags tekst, som kommunikationen udtrykker sig igennem. For at kommunikationen går igennem til modtageren, er det vigtigt, at modtageren er i stand til at afkode sproget eller genren. Hvis borgeren fx taler med stærk dialekt, er det afgørende for kommunikationen, at du kan forstå denne dialekt.
Afkode
Tolkning Vi er alle forskellige og har hver vores egen forhistorie. Vi taler og lytter derfor en smule forskelligt. Som regel forstår vi grundlæggende, hvad andre siger, hvis sprogbrugen er forståelig, men vi tillægger ofte det, vi hører, forskellig betydning. Vi tolker med andre ord det, der bliver sagt, forskelligt, simpelthen fordi vi har forskellig forforståelse af det, vi taler om.
Forforståelse: Forståelse, viden eller antagelse, som man har på forhånd, før man undersøger noget nærmere, dvs. forkundskab.
De omtalte begreber kan bygges ind i en udvidet kommunikationsmodel som vist i figur 1.3 og figur 1.4.
Kontekst Afsender Hensigt
Kodning
Medium Budskab
Tolkning
Modtager Hensigt
Figur 1.3. Udvidet kommunikationsmodel tilføjet begreberne hensigt, kontekst, medie, kodning og tolkning.
Hvad kan du bruge kommunikationsmodellen til? Kommunikationsmodellen kan anvendes til at få overblik over og til at analysere kommunikationen. Hvem er afsender, og på hvilken måde får afsenderen sendt sit budskab af sted til modtageren? Bruger afsenderen særlige virkemidler for at ramme sin modtager? Er sproget tilpasset målgruppen? Er budskabet klart og tydeligt, eller er der eventuelt et skjult budskab? Er mediet velvalgt til målgruppen?
27
KAPITEL 1 KOMMUNIKATION
Øvelse 1. Hvilke typer kommunikation foregår der eller lægges der op til i de enkelte billeder? 2. Sæt det, du ser på hvert billede, ind i kommunikationsmodellen 3. Hvilke fordele og ulemper har de forskellige typer af kommunikation, der er vist?
Foto: Lis Tjørnelunde Pedersen; Ella Raabyemagle.
28
KOMMUNIKATION
Endelig kan kommunikationsmodellen også anvendes til at planlægge en kommunikation, fx en samtale med en borger eller en pårørende, og til at reflektere over samtalen bagefter. Lykkedes kommunikationen? Blev budskabet formidlet på en klar og hensigtsmæssig måde, og gav modtageren udtryk for at have forstået budskabet? Hvis ikke, hvad gik galt i kommunikationsprocessen? Du vil møde kommunikationsmodellen i forskellige varianter i denne bogs følgende fire dele: Kommunikation, Læsning, Fortolkning og Fremstilling, da kommunikationen er central i dem alle. Blot tager de enkelte dele af bogen udgangspunkt forskellige steder i kommunika tionsmodellen.
Hensigtsmæssig kommunikation I dit kommende arbejde er det vigtigt, at du er god til at kommunikere hensigtsmæssigt, både mundtligt og skriftligt. Du skal kunne udtrykke dig, så du bliver forstået, og uden at det støder nogen. Den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup skrev i sin bog Den etiske fordring, at “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (Løgstrup 1956, s. 25). Citatet fortæller os, at hver gang vi har med et andet menneske at gøre, er vi med til at påvirke, om (en lille del af) det menneskes liv bliver godt eller skidt. Her er kommunikationen meget vigtig: Vi kan fx sige noget surt til en kollega og ødelægge hans eller hendes dag – e ller vi kan vælge at sige noget venligt i stedet og være med til at gøre hans eller hendes dag god. Det lyder banalt, men i dit kommende arbejde er det måske netop dét, der gør, om du er en dygtig professionel eller ej: Kan du kommunikere på en måde, så dine medmennesker forstår, hvad du mener, samtidig med at de føler sig godt tilpas i dit selskab?
K.E. Løgstrup: Den etiske fordring
Symmetriske og asymmetriske samtaler I professionel kommunikation vil samtalerne nogle gange ikke være symmetriske. En symmetrisk samtale er en samtale, hvor mennesker frit udveksler synspunkter. Det symmetriske består i, at samtaleparterne er lige og på samme niveau i samtalen. Der findes også det
Symmetrisk samtale
29
KAPITEL 1 KOMMUNIKATION
modsatte, den asymmetriske samtale, hvor samtalepartnerne på den ene eller anden måde ikke er på samme niveau. Det kan være til en jobsamtale, hvor det er arbejdsgiveren, der styrer samtalen, og har magten til at ansætte personen, som søger jobbet, eller lade være. Det kan også være en samtale mellem en læge og en patient, hvor lægen stiller spørgsmålene og har viden og kompetence til at stille en diagnose.
Asymmetrisk samtale
I dit kommende arbejde vil du komme ud for professionelle samtaler, som ikke er symmetriske. Det kan være, fordi du taler med en borger, som er afhængig af din hjælp. Eller det kan være i situationer, hvor du som professionel skal vejlede andre mennesker eller give dem en ubehagelig besked. I den type samtaler er det vigtigt at være bevidst om, at selvom samtalen ikke er symmetrisk, så foregår den mellem ligeværdige personer: Den, du taler med, har ligesom dig følelser, tanker og behov, som skal anerkendes, også selvom det som udgangspunkt er dig, som styrer samtalen.
Ligeværdige personer
Kommunikationsmodellen til samtaler Når vi fører samtaler, indgår vi i en tovejskommunikation. Du skiftevis lytter og taler med en anden person, som gør det samme. En samtale er altså en dialog (tovejskommunikation), mens en monolog er envejskommunikation. Samtalekommunikationen kan vises med en variant af kommunikationsmodellen (figur 1.2), nemlig den cirkulære kommunikationsmodel:
Envejs- og tovejs kommunikation
Den cirkulære kommunikationsmodel
Situation/formål Budskab
Kode Tolke Afkode
Person1
Person 2 Budskab
Figur 1.4. Den cirkulære kommunikationsmodel til samtaler.
30
Afkode Tolke Kode
KOMMUNIKATION
Kommunikationsmodellen her består af person 1 og 2, som skiftevis er afsender og modtager i samtalen. I kommunikationen sender person 1 et budskab til modtageren, person 2, som opfanger budskabet og svarer ved at sende et budskab til person 1, som så svarer på dette, osv. Modellen viser, hvordan du i en samtale hele tiden skal afkode og forstå, hvad den anden person siger. Og når du selv siger noget, udtrykker (eller “koder”) du det på en måde, som den anden så skal afkode og forstå. Det lyder sværere, end det er, for i de fleste samtaler tænker vi jo ikke over, at alt dette sker! Men når der sker misforståelser, som der jo indimellem gør, bliver det pludselig vigtigt at finde ud af, hvordan vi hver især koder, afkoder og forstår det, der bliver sagt, på forskellige måder. Jo mere bevidst du som fagprofessionel er om de forskellige led i kommunikationen, jo bedre mulighed har du for at undgå de misforståelser, der kan opstå i kommunikationen.
Afkode og tolke
Kode
Øvelse Tænk tilbage på både en god og en mindre god samtale, du har haft, fx med en borger. Prøv ud fra den cirkulære kommunikationsmodel i figur 1.4 at besvare, hvorfor den gode samtale var god, og hvad du kunne have gjort anderledes i den vanskelige samtale.
Hvordan skaber du en vellykket samtale? For at blive bedre til at kommunikere kan du vælge bestemte tale-, lytte- og samtalestrategier, især når du skal føre en planlagt samtale. At vælge strategi vil her sige at vælge en måde at kommunikere på, som er hensigtsmæssig i en bestemt situation.
Vælge strategi
Du kan bruge tale-, lytte- og samtalestrategier i forskellige sammenhænge. Det kan være i kommunikation med borgeren eller patienten på din arbejdsplads. Det kan være i kommunikationen med dit team i klassen, eller det kan være i din kommunikation i al almindelighed. For at finde frem til den rette strategi må du gøre dig nogle tanker på forhånd:
Tale-, lytte- og samtalestrategi
31
KAPITEL 1 KOMMUNIKATION
•• Hvilken kontekst foregår samtalen i? Er det en presset eller afslappet situation? Er det i hjemlige eller fremmede omgivelser? •• Hvem skal du tale med? Hvad er personens forhistorie? Har du en fornemmelse af, hvordan personen vil afkode og tolke det, du vil sige? •• Hvad er det for et emne, I skal tale om? Hvilken betydning har emnet for personen? •• Hvad er formålet med det, du vil sige? Skal du informere, over bevise eller vejlede om noget? Eller skal du først og fremmest give tryghed?
Uventet drejning
Sådan nogle tanker kan du gøre dig ved samtaler, som du på forhånd ved, hvad skal indeholde. Og derfra kan du udtænke en strategi for, hvordan du griber samtalen an. Men du må være indstillet på, at samtalen altid også afhænger af, hvad den anden part siger – og at den kan tage en uventet drejning, som du ikke har mulighed for at tage højde for.
Lyttestrategier Øvelse Du har sikkert prøvet at fortælle noget til én, som du syntes ikke hørte efter. Måske sad vedkommende og kiggede på sin telefon, mens du talte, eller begyndte med det samme at tale om sig selv i stedet: “Det minder mig om dengang jeg…” Hvad gjorde det ved dig? Hvordan kan man i stedet vise, at man er interesseret?
Aktiv lytning er en lytteteknik, der giver bedre samtaler, fordi din samtalepartner føler sig set, hørt og anerkendt.
32
KOMMUNIKATION
Her er fire tip til gode lyttestrategier: •• Lyt og stil relevante spørgsmål •• Vis med dit kropssprog, at du er nærværende og interesseret •• Afbryd ikke – kom ikke straks med gode råd •• Respekter den andens tanker og følelser Kilde: Frit efter www.detsocialenetværk.dk Nedenfor vil vi se nærmere på, hvad du kan gøre: Lyt og stil relevante spørgsmål Helt grundlæggende skal du lytte til, hvad din samtalepartner siger. Stil spørgsmål, der åbner for samtalen. Det kan fx være spørgsmål, der begynder med hv-ord: “Hvad skete der?”, eller “Hvordan kan det være?”
Stil åbne spørgsmål
Vis med dit kropssprog, at du er nærværende og interesseret Din krop viser, om du lytter. Sørg for, at samtalen er i øjenhøjde, sæt jer eventuelt ned. Læg ikke armene over kors, og giv heller ikke på anden måde indtryk af lukkethed. Skab øjenkontakt, hvis det føles rigtigt, men ikke nødvendigvis; nogle ting kan være lettere at sige, hvis man ikke ser på hinanden. Måske snakker I i virkeligheden bedre, hvis I går en tur ved siden af hinanden?
Skab øjenkontakt
Afbryd ikke – kom ikke straks med gode råd Det er ikke rart at blive afbrudt, når man fortæller noget. Heller ikke, selvom den, der afbryder, gør det for at komme med gode råd. Pas i det hele taget på med gode råd, for ofte vil de “gode råd” tage udgangspunkt i ens egen virkelighed frem for den andens. Hvis du har et godt råd, så gem det til sidst i samtalen og læg op til, at din samtalepartner kan bruge det eller lade være.
Afbryd ikke
Respekter den andens tanker og følelser Din samtalepartner er en ligeværdig person, og hans eller hendes tanker og følelser er lige så væsentlige og reelle som dine. “Det skal du slet ikke bekymre dig om” er en vending, vi ofte har lyst til at bruge, når en anden bekymrer sig om noget, vi selv ikke kan se det bekymrende i. I virkeligheden kan det være problematisk: Du anerken der ikke personens følelse af bekymring, når du siger, at personens følelse er ubegrundet. Man kan ikke tage en følelse fra folk blot ved at
Vis anerkendelse
33
