22
KLINISK PRAKSIS I ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
Faktaboks 1.1. Krav fra samfundet og sundhedssektoren til dimittendernes kompetencer. 99 99 99 99 99 99 99 99 99 99 99 99
større kompleksitet i opgavevaretagelsen større krav om tværprofessionalitet horisontale og vertikale opgaveglidninger mellem både sektorer og fagprofessionelle krav om høj faglig specialisering – og dermed øget specialisering større krav til viden, forskning, dokumentation og kvalitet i sundhedsydelserne langt større patientinvolvering og borgerinddragelse sundhedsydelser med fokus på patientsikkerhed en hastig teknologisk udvikling og digitalisering, blandt andet e-health krav om sammenhængende patient/borger-forløb, tværsektorielt samarbejde og tværsektorielle forløb multisygdomme og komplekse udredninger, diagnosticeringer, behandlinger og rehabiliteringsforløb stigende fokus på sundhedsfremme og forebyggelse højere forekomst af kortere indlæggelsestid, accelererede forløb, ambulatoriefunktioner og præhospitale indsatser og dermed opgaveglidning mellem sektorerne i sundhedsvæsenet 99 forventninger til kontinuerlig udvikling og innovative løsning i relation til sundhedsydelserne
Dertil kommer borgernes voksende forventninger til mulighederne og kvaliteten i sundhedsydelserne samt borgernes ændrede forventninger angående større inddragelse og involvering i egen sygdom eller behandlingsforløb samt en mindre patientorienteret og mere borgeroritenteret tilgang. Der ses generelt en forventning om et langt større fokus på helhedsorienterede og tværprofessionelle behandlingsforløb med borgeren i centrum for sundhedsydelsen og indsatsen. I dette landskab styret af teknologiske udviklinger, trends i samfundet og sundhedspolitiske målsætninger om tidlig udredning og behandlingsgaranti skal såvel sundhedsprofessionerne som deres uddannelser bidrage til en fortsat udvikling. Dvs. at de skal sørge for kvalitetssikring af sundhedsvæsenet, samt at alle borgere har lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, der samtidig opleves som meningsgivende, effektive og sammenhængende af borgerne. Opgaven for professionsuddannelserne er i et overordnet perspektiv at uddanne professio-
nelle, som i et fremtidsperspektiv kan bidrage til ikke alene at sikre, men også fortsat at udvikle det danske velfærdssamfundet. Et dansk velfærdssamfund, som i stigende grad ligeledes påvirker og påvirkes af globale målsætninger og trends som fx FN’s Global Goals og WHO’s sundhedsmål. I lyset af de mange forandringer og trends i sundhedsvæsenet efterspørger sundhedsvæsenet som aftager af sundhedsuddannelsernes dimittender i større grad end tidligere generiske kompetencer såsom (faktaboks 1.2): De fleste ergoterapeuter og fysioterapeuter er offentlig ansatte og arbejder i regionalt eller kommunalt regi. Begge professioner arbejder imidlertid også i praksissektoren, fx som ejere eller ansatte i privat praksis. For fysioterapeuter er dette et veletableret arbejdsområde, og for begge professioner er dette arbejdsfelt i fortsat vækst. Uanset ansættelsesområde arbejder begge professioner under Sundheds-, Service- og Beskæftigelsesloven. Retten til at praktisere/arbejde som ergoterapeut og fysiotera-
Faktaboks 1.2. Generiske kompetencer hos sundhedsprofessionelle. 99 99 99 99 99 99
relationskompetence, at kunne agere professionelt på tværs af sektorer kommunikationskompetence, at kunne kommunikere situationsbestemt professionel helhedsforståelse i snitfladerne mellem sygdom og sundhed i sundhedsvæsenet teknologiske og digitale kompetencer kompetencer inden for samarbejde, ledelse og koordinering teknologiske og innovative kompetencer.
Kilde: Uddannelseseftersyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne (4).
Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 22
03/02/2022 21.17
