Korshærsbladet #4 2022

Følg Kirkens Korshær på de

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Genbrug er god brug

Genbrugsbutikkerne er et fysisk udtryk for noget af det, der nu igennem hele 50 år har været rygraden i vores arbejde.

Bæredygtighed optager os – uanset om vi taler om mennesker, penge eller klima. Og det præger vores måde at gå til vores omverden og vores medmennesker på. Det er en rød tråd i vores værdier. Vi passer på vores medmennesker, på os selv, på vores klode. På skaberværket.

Uden genbrug ville Kirkens Korshær ikke være der, hvor vi er i dag. Så enkelt kan det siges.

varer og budskaber ud til folk. At butikkerne lægger grund til fællesskab – ikke kun blandt de frivillige, men også i de lokalsamfund, vi er en del af.

For genbrugsbutikkerne er så meget mere end butikker. De er værn mod ensomhed, butiksdød og affolkning i yderområder. De er skatkamre af kammeratskab og livsglæde. Genbrug er moderne klima-aktivisme. Noget af det mest skadelige for vores klode er vores forbrug. Og en af de største klimasyndere er den såkaldte ’fast fashion’; brug-og-smid-væk-tøj.

Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær

En stor del af vores økonomiske grundlag bliver skabt af de millioner af ting, vi sælger i vores godt 240 genbrugsbutikker. Her er der fællesskab og mening. Det er sjovt – og sagen er god.

Nok har vi med overskud drevet genbrugsbutikker i årtier – men det kommer ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde at sikre, at der er frivillige hænder til at sortere, stryge, hænge op, stille frem, køre rundt og ud og frem og tilbage.

At sikre, at vi har de rigtige varer på hylderne. Butikker, der ligger de rigtige steder. At blive bedre til at få

Personligt har jeg nærmest ikke købt nyt tøj i årevis. Og jeg opfordrer alle og enhver til at gøre det samme. Hvis alt tøj blev brugt dobbelt så meget, så kunne vi spare 44% i CO2. Tøj skader klimaet mere end fly og skibe tilsammen! Siden 1975 er produktionen af tøjfibre tredoblet. Det er tal, der er til at forstå. Derfor. Genbrug er god brug. Køb ind i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Du hjælper, når du handler.

Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær

- Nok har vi med overskud drevet genbrugsbutikker i årtier – men det kommer ikke af sig selv.

Ikke blot en modedille

I starten var der bekymring om at genbrug var noget, som danskerne ikke ville tage til sig. Men med 50 års stigende efterspørgsel har Kirkens Korshærs genbrugsbutikkerne vist sig at være en langtidsholdbar succes.

Seksmillionerogfemhundredetusinde.

Så mange varer blev der langet over disken i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker sidste år. Det er flere end Danmark har indbyggere. Og alt tyder på, at det tal kun vil vokse i fremtiden. For brugt tøj er et vigtigt skridt på vejen til et grønnere og mere klimavenligt forbrug, som stadig flere mennesker får øjnene op for.

I dag driver Kirkens Korshær knap 240 genbrugsbutikker fordelt over hele landet ved hjælp af frivillig arbejdskraft fra tusinder af gæve frivillige.

Takket være betænksomme menneskers donationer af tøj, nips og møbler medvirker Kirkens Korshær til at give tingene et nyt liv. Til gavn for såvel køber og miljø som for det sociale hjælpearbejde.

Velklædte og glade

Genbrugsarbejdet er et fundament for både Kirkens Korshærs sociale arbejde og for vor identitet. Men

det var med en vis forbeholdenhed, at man kastede sig ud i at etablere butikker med brugte frakker, kjoler og møbler.

“Jeg har aldrig været så velklædt, som siden I åbnede den butik,” sagde en dame forleden med synlig glæde. Og vi var da ikke mindre glade.

Sådan beskriver korpssekretær Christian Espersen i 1975 Kirkens Korshærs nye satsning – Genbrugsbutikkerne. For allerede et par år efter den første butik slog døren op, er det åbenbart, at er der er tale om en kæmpe succes.

En succes på flere planer tilføjer han, for ikke blot muliggør overskuddet fra butikkerne, at man kan gøre en langt større socialfaglig indsats for de allermest udsatte.

Fællesskabet i butikkerne er en værdi i sig selv for både kunder og de frivillige, der lægger både tid og hjerteblod i at gøre en genbrugstur til en oplevelse.

Tekst: Charlotte Lund Foto: Kirkens Korshær

- I dag driver Kirkens Korshær knap 240

genbrugsbutikker fordelt over hele landet ved hjælp af frivillig arbejdskraft fra tusinder af gæve frivillige.

Og endelig betyder de rimelige priser, at også folk med en lille indtægt kan blive godt klædt på.

I starten var man fra Korshærens side bekymrede for, at den store interesse for genbrugt tøj kunne være forbigående. Men her et halvt århundrede senere kan vi konstatere, at der ikke blot var tale om en modedille. For interessen er ikke blot fastholdt, det stigende fokus på klimaet og bæredygtig livsstil har givet landets genbrugsshoppere endnu en grund til at købe brugt.

Der er al mulig grund til at glæde sig over, at genbrug og socialt arbejde nu har gået hånd i hånd i Korshæren i et halvt århundrede.

Fra damerne i Skjern

Den allerførste butik, Rodekassen på Frederiks Allé i Aarhus, åbnede den 21. november 1972.

I Korshæren var det med bankende hjerte, for nok

havde man set genbrugsbutikker med et socialt sigte i blandt andet Stockholm, men om danskerne var med på vognen, var uvist. Derfor var det med stor lettelse, at man kunne opgøre den første eftermiddags salg til hele 800 kroner.

“Ih hvor det lettede. Så var det måske ikke helt ved siden af alligevel,” noterede man sig.

For genbrug er guld for både kunder og Korshær, og hurtigt voksede den lille butik sig til mange. Snart var genbrugstanken spredt til de fleste dele af Danmark, hvor gejsten og kreativiteten var i top.

“Og så er de oven i købet så geniale i Skjern, at de bytter kjoler med Vejle, så damerne i Skjern må rejse helt til Vejle for at se deres afleverede kjole med en anden dame i. Hvem mon der har fostret den gode ide?”, skrev Christian Espersen videre i sin beretning.

Fra nettopose til nødvendighed - interview med Kirkens Korshærs chef for genbrug

Genbrugstøjets image har rystet støvet af sig og er blevet et populært, klimarigtigt og socialt bæredygtigt tilvalg, fortæller Dorthe Egede Hansen, der har medvirket til at gøre genbrug til en vigtig faktor i den danske klimakamp.

Har vores syn på genbrug ændret sig?

- Folk havde ofte en nettopose med, når de sneg sig ind i genbrugsbutikken. For ti år siden, da jeg startede i Kirkens Korshær, ville man ikke vise, at man havde været i en genbrugsbutik. I dag viser man det på sine sociale medier. Så det er har været en enorm kulturændring. Bæredygtighed og klimaaftryk er blevet nogle emner, som alle beskæftiger sig med, vi har indset, at det er en nødvendighed. Samtidig er Danmark er europamestre i tøjforbrug, og det stemmer ikke så godt overens med at leve bæredygtigt, men vi flytter os i disse år. Og vi flytter os hurtigt.

Hvorfor tror du, at genbrug er blevet en succes?

- Fordi det taler til flere store målgrupper. Vi har de studerende, de nytilkomne og de enlige forsørgere, som finder godt tøj til en billig pris. Vi har de klimabevidste, der tænker over de miljømæssige konsekvenser af at producere nyt tøj. Vi har kvalitetsjægerne, som kan være heldig at finde en designerjakke til supermarkedspris, på en af vores hylder. Og så har vi superforbrugeren, det er sådan en som mig selv, med et klædeskab, der bugner af tøj, men som aldrig har noget at tage på.

Hvad betyder EU’s direktiv om tøjimport?

- Tidligere kunne man købe 20 stykker tøj for 1000

kroner på en af de billige platforme fra eksempelvis Kina, men fordi EU nu beskatter tøjimport, er den handel flyttet ud i genbrugsbutikkerne. Hvis du skal have meget tøj til få penge, kan genbrugsbutikken løfte den efterspørgsel, samtidig med at du støtter en god sag. Og måske afleverer du tøjet igen, når du er færdig med det. Eksperter regner med, at genbrugshandlen har overhalet den billige fast-fashion allerede i 2028.

Hvad skal genbrugsbutikkerne gøre for at følge med tiden?

- Vi skal gøre det til en oplevelse –, det lykkes allerede mange steder. Vi var savnet under corona-lukningen. Og vi oplever ofte, at mange går ind i butikken uden at vide, hvad de vil købe. De skal bare lige se, om der er noget, de ikke ved, at de mangler. Det gør vi ikke i supermarkedet. Derfor er den gode oplevelse med god indretning og venlig service vigtig for os. Er underholdningsværdien høj, og kan man bruge lang tid på at gå på jagt i butikken, kan vi tiltrække kunder, der bor langt væk.

Hvad er fremtiden for genbrug?

- Den er meget lovende, for ønsket om et lavere klimaaftryk er kommet for at blive, særligt hos de unge. Ni ud af ti af alle unge har inden for det sidste år handlet i genbrug. Det betyder, at det ikke er en tilfældig modedille, det er en fremtidig forbruger. I fremtiden vil vi se helt andre og grønnere forbrugermønstre, hvor folk prioriterer at købe brugt og bruge deres penge på andre ting. Sortimentet vil også udvide sig til i endnu højere grad at omfatte teknik og byggematerialer.

- Eksperter regner med, at genbrugshandlen har overhalet den billige fast-fashion allerede i 2028.

Dorthe Egede Hansen Chef for genbrug, Kirkens Korshær

Hvem kan bruge de ting, du ikke længere skal bruge?

Det er ikke alt, der kan genbruges. Er det slidt, hullet, plettet, revnet eller har skår i sig, så er det affald. Men meget kan få nyt liv. Måske har du aldrig brugt kjolen i skabet. Måske står kaffestellet bare og samler støv. I stedet for at smide det ud, så giv det til genbrug!

Det mest optimale for miljøet er, at vi helt undgår at producerer affald. Men når det ikke er muligt, kan vi træffe aktive valg, som er med til at forebygge og mindske mængden af affald.

Eksempelvis ved at bruge det, vi har derhjemme. Ved at tage en pose med hjemmefra, når vi handler, og ved at formindske brugen af ting, der kun kan bruges engang.

2. Genbrug

En stor del af de ting, vi ikke længere selv vil bruge, er stadig fuld ud funktionelle. Derfor er det vigtigt, at vi bliver gode til at give til genbrug – fremfor at smide det ud. Aflever dine brugte ting til genbrug eller aflever dem på genbrugspladsen – så andre kan få glæde af dem.

Samtidigt er det godt for både miljøet, pengepungen og de mange mennesker, som får hjælp af de velgørende organisationer, når du køber brugt fremfor nyt.

Når du sorterer dit affald, er du med til at sikre, at det kan blive genanvendt. Når du smider den gamle avis eller reklamerne i papirbeholderen, bliver de eksempelvis brugt til at lave ny papirmasse. Papirmasse som bliver brugt til at lave nye reklamer og aviser.

Nogle gange er affald bare affald. Restaffaldet bliver kørt til forbrændingsanlæg, hvor det bliver energiudnyttet, og på den måde er med til at lave elektricitet og fjernvarme. De restprodukter, der er tilbage, bruges blandt andet til at lave ny asfalt til vores veje.

En del af de affald, vi producerer, kan hverken genbruges, genanvendes eller energiudnyttes. Eksempelvis fordi det ville producere giftig røg, hvis det blev forbrændt. Affaldet bliver derfor deponeret – og derfor gør det ingen gavn

1. Forebyggelse

3. Genanvendelse

4. Energiudnyttelse

5. Deponi

Bæredygtig og meningsfuld jul

Vær med til at sikre at julen bliver hjerternes fest, også i de hjem, hvor pengene er små. Vi kalder det gaver med mening, læs mere her.

Gør julen mere glædelig. Ved købe et julegavekort, gør du noget godt for miljøet og for udsatte mennesker i Danmark.

Lysene tændes snart i stuerne i det ganske land til lyden af salmesang og søde forventninger. Men ikke alle steder er forventningens glæde sød.

For der er ikke kun mad- og energipriserne der stiger i disse måneder. Det samme gør antallet af børn, hvis juleglæde, bogstaveligt talt må spares væk.

Når krisen hæver priserne til det ubetalelige, er der pludseligt uoverstigeligt langt til at kunne give sine børn en jul. Og det er en benhård oplevelse at komme tilbage efter ferien, og ikke have en julegave at fortælle klassekammeraterne om.

Grønne julegaver

Dankortene er rødglødende allerede fra november for at få fat på den perfekte gave til dem, man elsker.

Tal fra 2020 viste, at danskerne i gennemsnit forventede at bruge omkring 3300 kr. på julegaver. Det sætter sine spor i pengepungen, men det sætter i høj grad også sine spor på klimaet.

Vores julegaver alene udleder ifølge den grønne tænketank CONCITO omkring en million ton CO2 om året - hvilket bliver til cirka 200 kg CO2 pr. dansker.

Hvad kan vi gøre? Kirkens Korshær har taget initiativ til at lave nogle julegaver, som sætter mindre fodspor i vores klimaaftryk.

Julegaver, hvor man direkte kan hjælpe mennesker i julen, som har meget lidt eller ingenting. Vi har faktisk lavet gaver, hvor du direkte eller indirekte hjælper socialt udsatte mennesker her i landet.

Tekst: Tobias Sonne

Årets mandelgave

Hvilken julesmåkage er ældst? I hvilket land hedder julemanden Jultomten? Vores Julequiz er en sjov juledyst, som hele familien kan samles om – og så skaber den ikke kun værdi for din egen familie, men også for andre. Quizzen koster 200 kr., og overskuddet går til at hjælpe udsatte børnefamilier i Danmark. Se den på www.kirkenskorshaer.dk

Giv en gave med mening

Når du køber et gavebevis, hjælper du fattige og udsatte mennesker i Danmark. Du kan sørge for, at et udsat barn får en madpakke med i skole eller hjælpe en hjemløs, der flytter i egen bolig. Giv et gavebevis i julegave og gør en forskel for et andet menneske. På kortet er der plads til, at du selv kan skrive en hilsen. Du får også en flot æske med, du kan give gaven i. Se den på www.kirkenskorshaer.dk

Pas på skaberværket

Måske er den største synder mod skaberværket vores væksttanke. Altså ikke den, der sker i vores haver hen over sommerhalvåret, eller når børn vokser sig ud af tøjet. Ej heller når vi ved, at de her penge kan komme flere fattige børnefamilier til gavn, hvis de bruges på en bestemt måde. Eller når vi råber fra sidelinjen, når yndlingsholdet spiller, og man bare lige ønsker dem et mål mere.

Nej, jeg tænker mere på den vækst, der tærer på vores klodes ressourcer i en rygende fart. Den vækst der siger ”mere vil have mere”, og ”brug og smid væk”. Det er den vækst, jeg tænker på.

Hver gang jeg smider et par hullede sorte strømper ud, husker jeg, hvordan mine egne barnestrømper blev stoppet med nål og tråd - og hvordan mine hullede cowboybukser fik en lap på knæet. Det var ikke

engang pinligt dengang, men bare helt normalt.

I det Gamle Testamente i første Mosebog kapitel 1, får vi fortalt den første af skabelsesmyterne i Bibelen. På seks dage blev jorden og alt levende på den skabt, og så kom den tiltrængte hviledag. Selv om vores videnskab i dag har givet os muligheden for at vide alt om Big Bang og dinosaurerne, så er der alligevel noget smukt og enestående over det, at verden skabtes og derefter blev lagt i vores hænde i menneskenes hænder. At du og jeg fik ansvaret for at varetage dette skaberværks ve og vel.

Vækst var ikke vigtigt i denne fortælling, men at herske myndigt og ansvarligt over den dyrebare ressource, der blev givet os. Et etisk ansvar, der er ligeglad med om bilen er ny, og om jobtitlen er direktør.

- Vækst var ikke vigtigt i denne fortælling, men at herske myndigt og ansvarligt over den dyrebare ressource, der blev givet os. Et etisk ansvar, der er ligeglad med om bilen er ny, og om jobtitlen er direktør.

Tekst: Stine Lene Hansen, præst og chef for socialt landsarbejde

En tanke om vækst og de ressourcer som er os givet

I Kirkens Korshær tager vi dette etiske ansvar alvorligt, som Bibelen så smukt udfolder på sin første side. Vi gør det ved for 50 år siden ved at åbne den første af 240 af Kirkens Korshær butikker.

Vi genbruger ressourcerne ved hver dag at sørge for at modtage mad fra FødevareBankens mad, som ellers skulle være smidt ud. Ved at istandsætte og upcycle ubrugelige ting til anvendelige skønheder i vores arbejdsfællesskaber. Ved at hylde vores 8000

frivillige, der hver dag virkeliggør det arbejde, der utrætteligt varetages 365 dage om året i Kirkens Korshær.

Gud gør mig til et redskab for det, som opbygger, det, som heler. Giv mig styrke til, at vi i fællesskab kan løfte den opgave, du har givet os. Vis mig vej, når det hele handler om mig, og hvad jeg vil have, så jeg igen kan finde vej ud til den sjette dags usammenlignelige skønhed.

- Giv mig styrke til, at vi i fællesskab kan løfte den opgave, du har givet os.

Spørgsmål til butikkerne landet over:

Tang til at nummerere grise

- Fuglebjerg

Lyserød balkjole i tyl

– den skulle bruges til brudekjole

- Odense

Den smukkeste

gule kuffert

- Nyborg

En original spinlonkjole til en gallafest

på gymnasiet

- Ringe

En komplet medfolkedanserdragt

- Helsingør

sølvspænder

Orgelpipe - Tjørring

Hvilken vare husker du særligt?

El-ladcykel

- Stilling

En langhåret orange pels til en efterskoledreng, der skulle spille med i Robin Hood

- Løgumkloster

Et grønt plastiklandskab til bunden af et akvarium

- Løsning

Gebis

- Korsør

En afskallet kaffedåse, der lignede den, som kundens mormor havde

haft stående

- Sindal

Negletørrer

- Tjele

Et kreativt fællesskab der giver mening

Brugere på tværs af flere af Kirkens Korshærs tilbud i Aalborg og omegn skaber kreative og bæredygtige produkter, som de sælger i butikken Fællesskabet.

Midt i Aalborgs travle centrum ligger en helt særlig butik. Ikke to varer er ens, men til gengæld har hver en kop, ørering eller lysestage sin helt egen historie. Indtil januar 2022 var det en helt almindelig genbrugsbutik, men efter et halvt års total ombygning kunne Fællesskabet slå dørene op.

Nu er der ikke længere tøj på hylderne, men et kæmpe udvalg af alle mulige forskellige produkter, der alle har det tilfælles, at de er lavet af Kirkens Korshærs brugere, især fra Aktivitets- og værkstedet på Restrup Kærvej – eller ”Gården”, som alle bare kalder det. Her er der forskellige værksteder, hvor hjemløse eller andre, der har slået sig på livet, kan lave keramik, arbejde med træ, støbe lys, strikke, hækle, eller hvad de har lyst og evner til.

Vi besøger butikken en smuk efterårsdag, hvor Anne-Mette Snedker og Steffen Jørgensen passer butikken. Anne-Mette er frivillig, mens Steffen er praktikant fra Aalborg Universitet. Ved et stort

bord midt i butikken sidder en af Kirkens Korshærs brugere og laver den klassiske Kay Bojesen-abe i perler. Hun begyndte på aben i går i børne- og familiearbejdet – et tilbud, der ligger i samme hus som butikken.

Anne-Mette havde lovet hende, at hun kunne komme ned i dag og lave den færdig, så hun sidder lige så fredeligt midt i butikken og koncentrerer sig om sine perler, mens kunder går rundt og kigger på de mange unikke varer.

Meningsfuldt arbejde

Dagens første kunder er en mor og hendes teenagerdatter. De er på ferie fra Lübeck, og det sludrer de lidt med Steffen om, mens de betaler for to flotte, mørke skærebrædder. Imens kommer en familie på fire ind. ”Ah, det er da en måde at handle på,” siger faren, da han sætter sig i en af butikkens magelige lænestole. Imens tager hans kone sig særdeles god tid til at kigge nøje på julehjerter af læder, boblelys,

Tekst og foto: Rikke Bolander

- I Fællesskabet har jeg fået mulighed for at mærke efter uden at skuffe. Brugerfortælling

små figurer i keramik og andre nipsting. Hun ender med at købe et lille hus af glas, man kan have tandstikker eller andre småting i.

Han fortæller om en bruger på ”Gården”, der havde fundet en gammel skammel, hun gerne ville upcycle. Hun satte den i stand, og fordi hun har rødder i Grønland, ombetrak hun sædet med sælskind.

- Fællesskabet blev min blide overgang fra at være fuldtidssygemeldt derhjemme, til at kunne udforske,

hvad der nu skal ske.

De fleste af ideerne til de forskellige produkter kommer fra brugerne selv, fortæller Steffen Jørgensen, der er i praktik fra sit studie i Lærings- og forandringsprocesser.

- Der findes ingen dårlige ideer. Til gengæld kan brugerne både få hjælp og materialer til at føre deres idéer ud i livet, siger han.

Brugerfortælling

- Den blev solgt for 600 kr. til den første kunde, der så den. Vi kunne nemt have taget det dobbelte, fortæller Steffen.

På rov i øreringene Priserne afspejler i det hele taget ikke, hvor mange timer, der er lagt i hver eneste vare. En anden mor og datter mener ikke, det kan passe, at øreringene kun koster 25 kr. Selv Anne-Mette bliver i tvivl og

må spørge brugeren, der stadig sidder og nørkler med sin perleplade. Men den er god nok. ”Så må vi gå på rov,” siger moren til sin datter.

Ud over øreringe køber de også en tyk plaid, og det betyder meget, at de ting, brugerne laver, faktisk bliver solgt, fortæller Bo Lykke Vester, der er leder af sociale indsatser i Aalborg.

- Det er jo et meningsfuldt arbejdsfællesskab. Det kan selvfølgelig også være fint at lave noget, der kommer op at hænge i en varmestue, men det giver meget mere mening, når man kan lave et produkt, sætte det på hylden hernede og se det blive solgt, siger han.

På en søjle midt i rummet hænger en masse små sengeborde og kommoder, og de åbne skuffer fungerer som ekstra hylder. Det ligner noget, Søren Vester kunne have lavet i TV-programmet ”I Hus til Halsen”, men det er det ikke, for også indretningen har brugerne stået for.

Man behøver nemlig ikke have en kreativ åre for at kunne bidrage til Fællesskabet, fortæller Bo Lykke Vester.

- Nogle har måske hjulpet med at male. Nogle bidrager ved at stå i butikken og sælge de andres varer. Man får mulighed for at udforske, hvad man er i stand til, på en meningsfuld måde, siger han.

Har du et sted at sove?

Det betyder selvfølgelig også, at der kan komme ting i vejen for en vagt.

”Jeg har det ad helvede til, kan jeg ikke komme i næste uge?” spørger en kvinde i 30’erne, der kommer ind i butikken. Hun er bruger og skulle have haft en vagt i eftermiddag. Anne-Mette kender hende og ved, at hun både er syg og presset, fordi hun snart skal flytte i en ny lejlighed.

- Selvfølgelig. Bare se at blive rask, siger hun og spørger brugeren, om hun har et sted, hun kan hvile sig.

Episoden er et godt eksempel på det menneskesyn, som Fællesskabet bygger på.

- Ikke to mennesker er ens, og derfor er mulighederne også forskellige. I Fællesskabet arbejder vi med respekt og omsorg både for, hvad man kan, og hvad man ikke kan, fortæller Bo Lykke Vester.

Med store bogstaver over den reol, der fylder hele den ene væg, står lederens budskab kondenseret i tre ord: Mening, mennesker, muligheder.

I det hele taget er der mange historier både i varerne og helt konkret på små skilte rundt omkring mellem kreationerne. ”Hvad der startede med at være

lomme-engle besluttede sig for at blive noget andet i glasovnen. Ud kom de smukkeste øreringe. Der er potentiale i det hele,” står der eksempelvis på et af dem.

Og netop ”potentiale” er et andet nøgleord i Fællesskabet. Potentiale i et menneske, som samfundet ellers havde tabt. Potentiale i et håndværk, man troede, man havde glemt, eller altid har ønsket sig at lære. Og potentiale i et gammelt bordben, der kan blive til en lysestage og skabe værdi for andre end én selv.

- Jeg oplever at blive set, at blive omfavnet som den jeg er. Jeg kan noget.

Bruger

50 år med elektriske sovseomrørere

Still going strong. I år er det et halvt århundrede siden, at Rodekassen på Frederiks Allé i Aarhus – Kirkens Korshærs allerførste genbrugsbutik – slog døren op for kunder med sans for gode tilbud og social samvittighed.

Hyggeligt samvær og gavmilde givere er nogle af de ord, som Charlotte Malherbe fra Rodekassen, bruger til at beskrive livet i Kirkens Korshærs første genbrugsbutik.

- Det er bare et dejligt arbejde. Hvis jeg skal ønske mig noget for de næste 50 år, må det være lige så mange dejlige mennesker som frivillige, og at folk stadig vil donere de gode ting til os. Det kunne være herligt, fortæller hun.

For gode ting er der kommet mange af gennem årene. Blandt andet fine mokkakopper i guld og en elektrisk sovseomrører, som de dog skulle bruge en vaks kundes hjælp til at finde ud af, hvad var.

- Der er kommet mange gode ting gennem årene. Ikke mindst dejligt tøj, af den gammeldags slags i god kvalitet. Og fine ting som smukke lysestager, der næsten er ubrugte, så folk er ofte meget generøse, fortæller hun.

Næste udfordring bliver at lave en flot opstilling til

en særlig vakuumpresse, der skal modvirke vand i benene, så kunderne kan se, hvad det er.

Fællesskabet i butikken er noget, der er vigtigt for Charlotte.

- Jeg bor tæt ved butikken, og nogle gange kommer jeg forbi, selvom jeg ikke har vagt, fordi det er hyggeligt. Fælles arbejdsdage styrker også sammenholdet for os, der ikke har de samme vagtdage, og det er faktisk ret hyggeligt.

Selvom tøjet fylder mere end det historiske i det daglige, kan det alligevel mærkes, at der snart er jubilæum på vej.

- Vi er gået i gang med at friske butikken op. En tidligere kollegas mand har været med til at starte butikken op, og vi håber, han vil have mulighed for at komme på dagen. Og sjovt nok, har denne kollegas forældre haft blomsterbutik på adressen. Vi glæder os til at se masser af kunder på denne festdag til kage og kaffe.

Fortalt til: Charlotte Lund

- Der er kommet mange gode ting gennem årene. Ikke mindst dejligt tøj, af den gammeldags slags i god kvalitet.

Charlotte Malherbe Rodekassen

Kirkens Korshærs første genbrugsbutik Rodekassen, der åbnede i 1972.

Sammen kan vi gøre en forskel

Stigende mængder affald er et alvorligt problem for vores klode. Skal vi gøre noget ved problemet, skal vi arbejde sammen på tværs af forbrugere, offentlige systemer og private aktører. Derfor er Kirkens Korshær del af et ambitiøst ’genbrugsløfte’, som skal fordoble andelen af dansk genbrug.

’At værne om skaberværket og jordens ressourcer er afgørende for os i Kirkens Korshær’

Sådan står der i Kirkens Korshærs prioriteter, der gælder til og med 2025. For at leve op til den ambition lægger vi en stadig større vægt på genbrug og vores genbrugsbutikker. Men vi ved også, at vi ikke kan gøre det alene.

Derfor afgav vi i begyndelsen af 2022 sammen med Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Affaldsforening et gensidigt forpligtende ’Genbrugsløfte’. Med det forpligter vi os til i fællesskab – over de næste fem år – at fordoble andelen af genbrug i Danmark. Chef for genbrug i Kirkens Korshær, Dorthe Egede Hansen, forklarer det med henvisning til ’affaldshierarkiet’.

- Det handler i al sin enkelthed om, at vi i fællesskab skal sikre den bedst mulige udnyttelse af vores fælles ressourcer. Derfor skal vi sammen løfte endnu flere ting op i ’affaldshierarkiet’, så det, der kan, bliver genbrugt i stedet for at blive genanvendt, energiudnyttet eller deponeret.

Det nytter

I dag bliver godt en tredjedel af alt dansk affald energiudnyttet, når det bliver sendt på forbrændingen, hvor det bliver til fjernvarme og elektricitet. I en tid med stigende priser er det ikke en dårlig ting.

Men selvom der i dag findes effektive filtre på forbrændingsanstalternes skorstene, så er det stadig en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser og belaster vores klima. Samtidigt er det ressourcetungt at genanvende materialer, og når ting deponeres, så tabes de for altid.

Tekst: Kitte Fabricius Foto: Kirkens Korshær

- Mængden af ting, som vi danskere skiller os af med, er enorm. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at sortere og sende tingene de rigtige steder hen. For i dag er der alt for mange gode og brugbare ting, som bliver smidt ud og bortskaffet, siger Dorthe Egede Hansen.

Fra container til genbrugsbutik Centralt i ’Genbrugsløftet’ står landets genbrugspladser. Hver eneste dag ender flere ton byggematerialer, elektronik, møbler og andet indbo her i containerne. En del af det er i stykker, skadet eller på anden måde ikke længere brugbart og skal derfor bortskaffes på en ordentligt og forsvarlig måde. Men rigtigt meget af det, som i dag ender i containerne, kan stadig bruges – hvis det ellers blev sendt til genbrug i stedet for.

Derfor er en vigtig brik i ’Genbrugsløftet’, at parterne sammen sikrer, at flere ting finder vej fra genbrugspladsen til genbrugsbutikken.

- Hvis vi vil undgå, at brugbare og funktionelle ting bliver smidt ud og bortskaffet på genbrugspladsen, skal vi blive bedre til at samarbejde. Det gør vi allerede rigtigt mange steder lokalt, men med ’Genbrugsløftet’ forpligtiger vi os sammen på at styrke organiseringen mellem lokale genbrugspladser og lokale genbrugsbutikker, siger hun.

- Det er ikke alene godt for vores miljø, men også godt for de mange mennesker, som får hjælp af Kirkens Korshær og andre lignende organisationer. For når vi sammen sørger for, at gode og brugbare ting kommer ud i vores genbrugsbutikker, så sikrer vi også flere penge til hjælpearbejdet.

Genbrugsløftets tre indsatsområder

Bedre organisering mellem genbrugspladser og genbrugsbutikker

Med udgangspunkt i allerede velfungerende samarbejder mellem genbrugspladser og genbrugsbutikker skal der udvikles guidelines og ’best-practice’-løsninger, som tilgodeser både genbrugspladser, genbrugsbutikker og borgere.

’Genbrugseffekten’ skal dokumenteres

Til sammen har parterne bag ”Genbrugsløftet” en stor erfaring og viden om dansk genbrug. Vi vil bestræbe os på at udarbejde årlige beregninger på genbrugsområdet, hvor både klima- og samfundseffekt dokumenteres.

Mere og bedre kommunikation om gode genbrugsvaner

Danskerne skal have mere viden om forskellen mellem affald og genbrug, så de kan udvikle og få bedre genbrugsvaner. Derfor vil parterne sammen arbejde om at oplyse og informere om genbrug og gode genbrugsvaner.

Dorthe Egede Hansen Chef for genbrug, Kirkens Korshær

- Mængden af ting, som vi danskere skiller os af med, er enorm. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at sortere og sende tingene de rigtige steder hen.

Den 30. september, havde vi besøg i butikken af to førsteklasser, en pædagog og en lærer, de ville gerne se og opleve sådan et sted, og vi åbnede derfor dørene for dem. Vi var tre medarbejdere, til at tage os af dem, og sikke en formiddag vi havde.

De kom gående fra Eggerslevmagle skole, og humøret var højt, og der blev der sandelig liv i butikken.

Vi fortalte dem om vores butik, vores arbejde, og hvem vi gør det for. Naturligvis omsat til et, for børnene, forståeligt sprog. De hørte efter, og de spørgsmål de stillede undervejs, viste at det også var forstået.

Nu var det så blevet tid til at se butikken, og de kunne frit bevæge sig rundt. Vi har et lille rum med meget legetøj. Jeg sagde godt nok at der ikke var plads til 40 børn derinde. Men et halvt minut senere stod der 40 børn og betragtede legetøjet. Til min store undren uden slagsmål eller råben, gråd og sure miner.

Så begyndte deres undersøgen af resten af butikken, og også dette foregik i en fantastisk stemning. Der var selvfølgelig lidt løben og pillen, man ser bedst med fingrene, men i en fantastisk god stemning.

Alle børnene havde fået en ting med hjemmefra, som de kunne aflevere til butikken. Så vi arrangerede et bord, hvor vi kunne sætte tingene. Vi gav os til at sige tak for hver eneste ting, og give dem et par ord med på vejen.

Så blev der åbnet for indkøb, og jeg må sige at det svandt meget i vores bamser. Også her gik det fint med at blive enige om, hvem der havde fat i tingene først. Bagefter var der boller og saftevand. Børnene kom ind i personalerummet en eller to ad gangen i god ro og orden.

Efter en kort leg på parkeringspladsen, var der arrangeret en skattejagt rundt i butikken, hvor de skulle samle bogstaver. Vi havde selvfølgelig også en lille overraskelse til slut: En kasse med bamser og spil af forskellig art. Valget og fordelingen af disse foregik i fred og fordragelighed. Herlige unger

De skulle være hos os indtil klokken halv tolv, men klokken var næsten tolv, da de gik, og vi sagde farvel til 40 glade børn, en lærer og en pædagog. Både vi og de havde haft en herlig formiddag.

En god og kærlig hilsen til jer fra medarbejderne i Skælskør.

To skoleklasser på besøg i butikken i Skælskør

Tak for jeres bidrag til opgøret med brug og smid væk-kulturen

Vi bryster os ofte af at være et grønt foregangsland, men når det kommer til vores forbrug, så er vi alt andet end et foregangsland. Hvis alle skulle leve som os danskere, så skulle vi bruge over fire jordkloder. Vores ressourcefodaftryk ligger markant over det europæiske gennemsnit, og vores forbrug skaber enorme affaldsmængder. Faktisk bliver vi år efter år kåret af EU’s statistikkontor som europamestre i affaldsproduktion per indbygger.

Tøj og tekstiler er et rigtig godt eksempel på en helt uholdbar brug og smid væk-kultur, som trækker voldsomt på naturens ressourcer, udleder store mængder CO2 og genererer enorme affaldsmængder. Produktionen af tøj står for ca. 10 procent af de globale CO2-udledninger. Tidligere udkom der 2-4 tøjkollektioner om året, i dag udkommer der årligt op mod 24 kollektioner. Samtidig bruger vi vores tøj mindre – typisk bruges et enkelt stykke tøj 7-8 gange om året.

Desværre er tøj og tekstiler ikke det eneste område, hvor vores brug og smid-væk kultur dominerer. Det gælder også for mange andre produkttyper. Derfor er det rigtig godt, at der er aktører som Kirkens Korshær, der sørger for at forlænge levetiden af vores tøj og forbrugsgenstande, så det ikke bare havner som affald efter kun at have været brugt ganske lidt.

I Danmarks Naturfredningsforening drømmer vi om et samfund helt uden affald. Et samfund hvor vores produkter er designet til at holde længe, blive genbrugt, repareret hvis de går i stykker og i sidste ende genanvendt på højt niveau. Vi mener, at vi bør gøre ligesom Holland og sætte et politisk mål om et affaldsfrit samfund i 2050. I et affaldsfrit samfund er genbrug et helt afgørende element, og derfor skal I også have tak for jeres ihærdige indsats for at give tøj og andre brugsgenstande nyt liv – på den måde er I med til at reducere vores alt for store affaldsmængder.

Maria Reumert Gjerding

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Tekst: Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

- Hvis alle skulle leve som os danskere, så skulle vi bruge over fire jordkloder.

KORSHÆRS BLADET

Kirkens Korshær (Fælleskontor)

Nikolaj Plads 15

1067 København K

Tlf. 33 12 16 00

www.kirkenskorshaer.dk

Giro 540-1429

CVR 8288 3711

Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark.

Redaktion

Jeanette Bauer (ansv.)

Charlotte Lund (redaktør)

Korrektur

Néné La Beet

Layout Jan Hesselvig Krogh

Tryk

Tarm Bogtryk A/S

ISSN 1902-2107

Forside

Danielle Brandt og Dorthe Egede Hansen

Korshærsbladet

Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00

Chef for Kirkens Korshær

Jeanette Bauer

Formand for hovedbestyrelsen

Ian Ørtenblad

Redaktionen af Korshærsbladet NR. 4/2022 blev afsluttet den 18. november 2022.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029

Giv en julegave til et udsat barn

SMS VARME TIL 1416 (250 KR)

For 250 kr, kan vi give en julegave til et barn i en fattig og udsat familie. Vi uddeler gaver der er tilpasset barnets alder og interesser eller giver familien et gavekort, så de selv kan købe det barnet ønsker sig.

Betalings-ID og indbetaler

Betales i netbank

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

GIRO INDBETALING reg. nr. 3001, konto nr. 12062680 reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Meddelelse til modtager Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Indbetaling via netbank til reg.nr. 3001, konto nr. 12062680. Oplys dit CPR-nummer, så indberetter vi din donation til SKAT og du får skattefradrag for din donation.

Underskrift ved overførsel fra konto