Jul&Advent 2021

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 4. DECEMBER 2021

1000 juletræer, 170.000 julekugler og 10 tons gran flytter ind i Tivoli i København hen over julen.

Reportage side 24-25

F OTO : L E I F T U X E N .

KØB JULEENGLE - og støt behandlingen af syge og udsatte mennesker, der er hårdt ramt af corona og konflikt.

Juleengel i sandblæst stål 149 kr.

Køb her: www.danmission.dk/shop

2 juleengle i plexiglas 119 kr.

2 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Jule- og adventstiden er endelig over os. Det betyder et gensyn med vante traditioner, hyggelige stunder med vore kære – og ventetid. I Kristeligt Dagblads store tillæg Jul&Advent2021 kan du bruge ventetiden på at dykke ned i baggrunde, interviews og nyheder om tidens traditioner, betydning og glædelige budskab. Tak, fordi du læser med.

Julie Minnet Høgholm, kulturjournalist og tillægsredaktør

10 Baggrund Den forunderlige fortælling om julefavoritten vanilje

14 Feature En konfliktfri jul kræver planlægning 16 Signatur Journalist: ”Vi droppede gaverne og satte julehyggen fri” 18 Baggrund Fra frø til fest: Her er juletræets rejse 22 Voxpop Her er vores ­families juletraditioner 24 Reportage Tivoli pynter op til jul

32 Interview Kok Louisa ­Lorang: Konfekt er noget, man samles om 34 Gennemgang Madhistoriker: Egnsretter kan få ­børnene hjem 36 Nyhed Astrofysisk ­julekalender stiller ­eksistentielle spørgsmål 38 Baggrund Engang var ­advent dommens tid. I dag er det hyggens tid

IX

12 Baggrund Julen er et ­sansebombardement for plejehjemsbeboere

32 F OTO : N I E L S A H L M A N N O L E S E N / R I T Z AU S C A N P I X

30 Interview Et vaskeægte ­juleeventyr: At være H. C. Andersen er en leg

16

TZAU S CANP

8 Interview Sognepræst Erik Ladegaard: ”Juleevangeliet bliver nyt for mig hvert år”

28 Nyhed Højskolerne byder på stille voksenjul og et frirum fra stive traditioner

10

F O T O : B E N D E A R N L E Y/ R I

6 Voxpop Da restriktionerne lavede opbrud i traditionerne

26 Baggrund Julegaven har fulgt os gennem flere ­hundrede år

F OTO : T H O M A S L E K F E L DT/ R I T Z AU S C A N P I X

4 Nyhed Den klimavenlige julegavejagt er skudt i gang

F OTO : C H R I S TO N N E S E N

indhold

42

42 Interview Sigurd Barrett: ”Julen er både hygge og ­alvor” 44 Gennemgang Hvor stammer juletraditionerne fra?

46 Nyhed Ny radio-­ julekalender: Nu er det de ensommes jul

18

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Julie Minnet Høgholm | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

F OTO : TO R B E N K L I N T/ R I T Z AU S C A N P I X

Julegaver der holder …

eh

NYHED Goethe Christian Lemmerz Faust I

Friedrich Hölderlin Peter Brandes Urdel. Digte, skrifter og breve

Galileo Galilei Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske

Cesare Pavese Maja Lisa Engelhardt Samtaler med Leuka

Et af verdenslitteraturens mest raffinerede værker. Oversat fra den nyeste kommenterede udgave. Introduktion ved Søren R. Fauth. Nyoversat af Ejler Nyhavn.

En nøje udvalgt samling af digte, skrifter og breve. Redigeret og med et essay af Jørn Erslev Andersen. Nyoversat af Karsten Sand Iversen.

Elegant og epokegørende værk, der for altid ændrede vores verdensbillede. Indledning ved Anja C. Andersen. Oversat af Conni-Kay Jørgensen.

En smuk gendigtning af gamle græske myter, og en hyldest til mytens samtidighed. Oversat og med efterord af Conni-Kay Jørgensen.

★★★★★

★★★★★

★★★★★

Goethe-mirakel … det moderne Europas urværk Kristeligt Dagblad

En skøn buket … krævende og fascinerende læsning Kristeligt Dagblad

Fremragende oversættelse af en naturvidenskabelig klassiker Kristeligt Dagblad

Pragtudgave … ny og sanseligt tilfredsstillende djævlepagt Weekendavisen

★★★★★★

Pragtværk … forbilledlig … dygtigt og rent faktisk letlæseligt oversat Atlas Magasin

Bogen er også udkommet i en særudgave med et vedlagt originaltryk (en smuk blanding mellem træsnit og radering) af Maja Lisa Engelhardt. Særudgaven har et oplag på 30 eksemplarer. Signereret og nummereret af kunstneren.

En ualmindelig smuk bog … en gave.

Tak for den Standart Krævende og forvirrende, men også medrivende Atlas Magasin Moderne, yndefuld, tænksom og morsom, men også krævende Lektørudtalelse

De oversættelser fremtidige oversættelser skal måles op imod Kulturen.nu Ambitiøs og lødig bogudgivelse … sprænglærd essay Information En uomgængelig bog for enhver, der vil beskæftige sig med Hölderlin Standart Rosværdig … overraskende enkle nyoversættelser af ikoniske digte Weekendavisen Velklingende nyoversættelser … hengivent og ambitiøst essay Atlas Magasin

Et af de mest betydningsfulde værker i videnskabs- og idéhistorien Weekendavisen Nemmere at læse end man skulle tro, og spændende læsning tillige Lektørudtalelse Hold da op, det er en smuk bog, en fuldstændig gigantisk bog Kulturen på P1 Udvalgt Årets Bedste Bogarbejde 2020 Forening for Boghaandværk

Købes hos din lokale boghandler eller via netboghandlere. Følg forlaget på Facebook og Instagram – eller læs mere på forlaget-wunderbuch.dk

4 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Den klimavenlige julegavejagt er skudt i gang Der bliver købt nye spillekonsoller, modetøj og køkkenudstyr i ugerne op til jul. Og det gør ondt på klimaregnskabet.

Men ønsker man at mindske sin klimabelastning, er genbrug en vej at gå

genbrug Jeppe Schropp schropp@k.dk

Ann-Sophie Jacobsen vil helst være gaveræset foruden i ugerne op til juleaften. De seneste år har hun derfor forsøgt at finde julegaver på loppemarkeder i nærheden af Helsingør, hvor hun bor med sin familie.

Tidligere har hun været heldig at finde jakker, trøjer og keramik, som hun ellers ikke ville have købt, hvis hun skulle give fuld pris. ”Det startede som en hobby, og der var det ikke et miljøhensyn. Men jo mere jeg fik smag for det, jo mere fyldte det. Og så går der lidt sport i, at man ikke køber nyt, men at man i stedet går på loppemarkeder og finder ting, man ikke ville kunne finde i butikkerne,” siger Ann-Sophie Jacobsen, som køber brugte julegaver til sin familie og tætte venner.

Op til jul flokkes danskerne i landets butikker og stormagasiner for at købe spritnye gaver til familie og venner, men med det store gaveindkøb følger også en stor klimaregning.

I butikkerne er hylderne nemlig fyldt med varer, som i mange tilfælde er produceret og importeret fra lande langt fra Danmark, fortæller Anders Dam­ gaard, som er seniorforsker på DTU Miljø. ”Der er ingen tvivl om, at vi forbruger meget mere i julemånederne, så det er klart, at der er et merforbrug, som ellers ikke ville have været der, og det påvirker både miljøet og klimaet.

Der er udledningen fra selve produktionen af gaverne, og så er der også transporten af dem til Danmark,” siger Anders Damgaard.

Det er dog muligt at mindske CO2-udslippet og samtidig holde fast i gavetraditionen. Genbrug er et godt alternativ, fortæller seniorforskeren, fordi det holder liv i produkter, som ellers ville blive smidt ud og brændt. ”Genbrug påvirker klimaet væsentligt mindre, så det er en oplagt måde at reducere CO2-aftrykket på,” lyder det fra Anders Damgaard.

0 Danskerne strømmer til butikkerne og stormagasinerne for at købe julegaver, men også genbrugsbutikker oplever et salgsboom i ugerne op til jul. Her er det Kirkens Genbrug i Holstebro, der viser mulige gaveidéer frem. – Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.

På jagt i genbrugsbutikken

Det lader da også til, at danskernes gavejagt i landets genbrugsbutikker de senere år er taget til.

For spørger man Tina Donnerborg, som er chef for genbrug i Røde Kors, er antallet af kunder, som leder efter julegaver blandt brugte lysestager, kjoler og bøger, steget inden for få år. ”Vi kan se, at stadigt flere køber julegaver i vores butikker, og sidste år kunne vi se, at også gavekort til vores butikker blev en kæmpesucces. I december har salget altid været lavt, fordi folk primært har købt nyt, men de seneste år er det gået fremad,” siger hun og tilføjer, at salget i Røde Kors’ butikker i december 2018 til 2019 steg med 29 procent.

I Kirkens Korshærs butikker er det især brugskunst og isenkram, der bliver købt som julegaver. Og nogle køber ting, som de sætter et personligt præg på, for eksempel billedrammer, som de selv kan sætte fotografier i.

Også Kirkens Korshær oplever, at flere går i genbrugsbutikkerne for at finde gaver op til jul. ”Det er blevet enormt populært, og det kommer til at ske i endnu højere grad fremover. Det hænger fint i tråd med, at det er blevet mere in og legalt at købe brugt. I gamle dage var det nærmest sådan, at man skulle have en Netto-pose med, så man kunne skjule, at man havde været i genbrugsbutikken. Sådan er det ikke i dag. Og så tror jeg, der er

et tog, der hedder bæredygtighed, som flere hopper på,” siger Dorthe Egede Hansen, som er chef for Kirkens Korshærs 240 butikker.

Kirkens Korshær er selv hoppet med på bæredygtighedstoget, fortæller Dorthe Egede Hansen. Lige nu planlægger de en strategi, som ved hjælp af et fokus på bæredygtighed skal lokke flere kunder til genbrugsbutikkerne. ”Vi kommer til at tale ind i det, som vi ser i fremtiden. Jeg kan se, at der i de henvendelser, vi får fra skoler og uddannelsesinstitutioner, er en mægtig interesse for det. Vi har også brug for det, for vores penge går til socialt udsatte, og dem kommer der flere af,” siger hun.

Ifølge den online markedsplads DBA’s årlige undersøgelse ”Genbrugsindekset” har knap 70 procent af danskerne lyst til at modtage en brugt gave til jul eller fødselsdag. Undersøgelsen viser også, at hver fjerde dansker har købt en genbrugsgave i løbet af de seneste 12 måneder.

Tal fra DBA viser, at iPhones, PlayStations og produkter fra for eksempel Georg Jensen og Royal Copenhagen er blandt de mest populære søgninger i ugerne op til jul.

Ingen skam at købe brugt

Det ændrer dog ikke på, at de fleste køber nyt til jul, men noget tyder på, at genbrugsgaver vil blive mere populære, fortæl-

ler John Thøgersen, som er professor i økonomisk psykologi og forsker i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet. ”Vi har fået en helt anden holdning til genbrug. Genbrugsgaven kan have – og har haft – en negativ symbolik over sig.

For det kan opfattes sådan, at hvis man giver noget brugt, giver man noget billigt, og så er man selv billig. Den historie er stort set væk. Genbrugsgaven har en anden symbolik, som handler om, at man har brugt en masse tid og har fundet noget unikt – og den fylder mere i dag,” siger han.

Hvorfor holdningen har ændret sig, er der flere forklaringer på, fortæller John Thøgersen.

Genbrug har altid været et billigere alternativ, men i dag er det blevet nemmere at købe brugt på hjemmesider som for eksempel DBA og Trendsales, hvor private brugere forhandler tøj og sko.

Og en af de faktorer, som især har fået flere til at vælge brugte ting og sager, er, at bæredygtighed og klima betyder mere for flere. ”I et land som Danmark er befolkningen så veluddannet og socialt indstillet, at de fleste føler et ansvar for at beskytte kloden, og de allerfleste mennesker forstår budskabet bag genbrug.

Så størstedelen af befolkningen har en forståelse af, at vi skal passe på jordens ressourcer, og det er den holdning, der har

gjort, at stort set ingen har en negativ holdning til genbrug længere,” siger John Thøgersen.

J

Tre råd til klimavenlige gavekøb 1. Genbrug er godt. I stedet for at gå på udsalg i storcentrene, kan man finde loppefund på markeder, i genbrugsbutikkerne og online. Genbrug gælder også indpakningen. I stedet for at rive papiret itu, kan man gemme og genbruge det til næste års gaver.

2. Køb lokale gaver af god kvalitet. På lang sigt kan det betale sig at købe færre, men mere holdbare gaver. Og køber man gaver, som er produceret i Danmark, er klimatrykket lavere, end det er for de importerede varer.

3. Giv oplevelsesgaver. En tur på café eller i biografen udleder væsentligt mindre CO2 end for eksempel legetøj, elektronik eller udstyr til køkkenet.

KILDE: ANDERS DAMGAARD, SENIORFORSKER PÅ DTU MILJØ

Ingen fortjener en tom tallerken juleaften!

Støt os nu, så flere kan få julemad på bordet Jul er forventninger, hygge og håb, men mange familier ved ikke, hvordan de skal få mad på bordet juleaften.

Flere end 10.000 familier søger Frelsens Hær om julehjælp. Støtter du os med et bidrag, gør du dit til, at ingen sidder med en tom tallerken. Send et beløb nu. Så tænder du håbet og juleglæden i hundredvis af hjem landet over!

Støt os nu online på: www.julebidrag.dk MobilePay: 22656 (skriv CPR-nr. i kommentar for skattefradrag) SMS ”JUL” til 1414 og støt med kr. 100,00* Netbank: reg. nr. 4183 konto 7001568 mærket ”KD”. (* det koster kr. 100,- + alm. SMS-takst.)

6 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Nye erfaringer | Coronarestriktioner gjorde, at julen ikke kunne være, som den plejede, i 2020.

Men måske har vi lært noget af det? Kristeligt Dagblad har spurgt tre fremtrædende danskere om, hvad de tager med sig fra sidste års coronajul

Da restriktionerne lavede opbrud i traditionerne Julen er mere end traditionerne

Jeg har lært at være i nuet

Jul alene kan være fredfyldt

Isabella Arendt, landsformand for Kristendemokraterne.

Julen 2020 fik mig til at indse, at julen er mere end traditionerne. Vi havde jo trods alt en god jul; den var anderledes, vi var færre, vi måtte ikke synge, vi dansede ikke om træet, og for første gang nogensinde var jeg ikke til gudstjeneste juleaften. Det har jeg altid været, og normalt er det først, når jeg sidder i kirken, og præludiet går i gang, at jeg rigtig mærker, at det er jul. Men sådan kunne det ikke blive sidste år, for alle traditioner, vaner og ritualer var lavet om. Men jul blev det jo alligevel. Jeg tror, at alle de ændringer, som julen sidste år medførte, gjorde mig opmærksom på, hvad der er vigtigst. Nogle gange falder man i et traditionshul, og man kan jo nærmest blive helt ritualblind, når det er jul. Mange ting kører i en fast rille, vi gør alle de ting, som vi plejer, men måske glemmer vi nogle gange, hvorfor vi gør det, eller hvad alle disse vaner og traditioner betyder. Måske kan vi godt leve med ikke at danse om juletræet, hvis bare der er plads i stuen til de gæster, der er. Det vigtigste ved julen er at have tid til familien og refleksion, og det var, som om familien fik lov at tone mere frem sidste år.

Samtidig er julen også en tid, hvor man kan forsøge at sætte pulsen ned og huske det kristne budskab. Det lykkedes på sin egen måde sidste år. Jeg kunne pludselig mærke efter i maven, hvad jeg savnede mest. Og det var gudstjenesten om eftermiddagen og salmerne om aftenen – det manglede. Jeg skal helt sikkert danse om juletræet igen i fremtiden, men jeg fik fokuseret på, hvad det er, vi har tilbage, når traditionerne ikke kører på autopilot, og hvad jeg virkelig savner. For eftertiden kommer jeg til at sætte mere pris på julegudstjenesten, fordi jeg har prøvet en jul, hvor den ikke var der.

Mette Horn, skuespiller.

Sidste år holdt vi jul oppe i vores sommerhus.

Normalt plejer min mor og hendes mand at komme og overnatte, men på grund af restriktionerne blev det lidt for tæt til, at vi kunne gøre, som vi plejer.

Derfor holdte vi udendørs jul med varm gløgg og julegaver. Vi havde pyntet op udenfor med juletræ, julepynt og arrangeret sofaerne i haven. Det var virkelig hyggeligt. Det var en helt anden måde at holde jul på, og alle traditionerne var ligesom gået i opløsning.

Da min mor og papfar tog hjem, endte min mand og vores tre voksne børn med at drikke os vanvittigt fulde. Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Vi skruede helt op for musikken og dansede på bordene hele natten. Jeg kan faktisk ikke forklare, hvad der skete, og jeg var selv lidt overrasket dagen efter over, hvor vildt vi havde det.

Men jeg tror, at der var en slags opsparet energi, der havde ligget og ulmet under nedlukningen. Nu var vi endelig sammen, og det var bare så nødvendigt og virkelig sjovt.

Jeg plejer at gå meget op i at pynte mit juletræ, mens jeg hører klassisk musik, og jeg kan faktisk finde på at tysse på folk for at få den stund. Men sidste år tabte juletræet halvdelen af julepynten, da vi stillede det indenfor igen, men det var ligesom bare okay. Alt var lidt anderledes. Vi plejer at holde en mere kontrolleret jul, og jeg har tit en lille liste af små flueben, der skal sættes for at nå alle traditionerne.

Måske kunne man slappe mere af sidste år, fordi forventningerne ikke var så høje.

Der var ikke noget, vi skulle leve op til, der var færre flueben, der skulle sættes.

Jeg har lært af sidste år at være mere i nuet ved juletid og lade være med at prøve helt desperat at genskabe tidligere stunder fra tidligere juleaftener, men tage julen for det, den nu er. Jeg tror da også godt, at jeg kunne finde på at sætte en plade på igen og spille lidt højt musik, for det var faktisk ret sjovt.

Sørine Gotfredsen, sognepræst i Jesuskirken i Valby, forfatter og debattør.

Jeg holdte slet ikke jul sidste år. Mine søskende, deres ægtefæller, min gamle far og jeg skulle have holdt jul sammen, men vi syntes, at det blev for risikabelt, så vi valgte simpelthen at droppe julen helt. Vi sad hver for sig, og så kørte min lillebror rundt med andesteg, som vi hver især fik ind ad døren. Det var selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kunne holde julen sammen, og samtidig var gudstjenesten aflyst, hvilket var ganske ubehageligt. Alligevel var sidste års jul en påmindelse om, hvor fredfyldt jeg synes det kan være at sidde alene juleaften. Til daglig lever jeg et liv, hvor jeg taler meget og er meget på farten, og derfor er det meget saliggørende at vide, at den her aften er fuldstændig fredet, og at jeg ingen anden opgave har i livet ud over at være i hvile. Det er tankevækkende, hvor sjældent man oplever det i min livsfase, hvor man er midt i alting og relativt midaldrende, men stadigvæk pisker rundt. Denne juleaften skilte sig ud, fordi den skulle have været noget andet.

Jeg har prøvet at holde jul alene før, og jeg kunne sagtens finde på at gøre det igen. Jeg husker særligt en juleaften, hvor jeg gik gennem gaderne alene hjem efter gudstjenesten, og jeg kunne ikke undgå at se ind af alle vinduerne, hvor juletræer stod tændt, og folk gik og forberedte sig.

Det var helt magisk. Følelsen af, at alle gør det samme og har blikket rettet den samme vej, elsker jeg. Det er også det, der er så bekræftende med ritualer og traditioner. Jeg gik fredfyldt hjem alene den aften og havde det strålende. Det er en stor glæde at vide, at mange sidder og hygger sig og har det godt. For mig er julen meget knyttet til gudstjenesten, så når den er veloverstået, så har jeg ikke noget større behov for at være i mere selskab. Når jeg holder jul alene, har jeg ikke et juletræ, og jeg pakker ikke gaver op. Juleaften er en statusaften, hvor jeg skriver i min dagbog, læser en bog og lytter til musik. Jeg synes, det er dejligt at tænke over tingene og nedfælde det, jeg gerne vil have repræsenterer netop den jul for mig.

J

Fortalt til Nevine Reenberg reenberg@k.dk

F OTO : T H OM A S L E K F E L DT/ R I T Z AU SCANPIX.

F OTO : M A D S C L AU S R A S M U SS E N / R I T Z AU SCANPIX

F OTO : M A LT E K R I ST I A N S E N / R I T Z AU S C A N P I X .

Hvad skal man ønske sig, når man mangler det meste?

For 60.000 danske børn og deres familier er julen et lukket land. Fordi der ikke er penge til bare et minimum af alt det, vi andre tager for givet. Udsigten til samvær, glæde og gaver bliver i stedet til én lang måned med mavepine, sorg og ensomhed.

Uden hjælp, ingen jul Med din støtte kan vi hjælpe de fattigste familier i landet, så børnene får en jul, der tilnærmelsesvis ligner de andres nede i skolen. Og hvor mor eller far får et pusterum, hvor de føler, at de slår til.

SMS GAVE til 1272 og støt med 200 kr. til en julegave eller send et valgfrit beløb på MobilePay 30402. mødrehjælpen.dk/jul

MØDREHJÆLPEN ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V DONATIONER MØDREHJÆLPEN.DK/JUL SHOP MØDREHJÆLPEN.DK/SHOP TELEFON 3345 8600 MAIL INFO@MOEDREHJAELPEN.DK

8 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

”Juleevangeliet bliver nyt for mig hvert år” I midten af november begynder præst Erik Ladegaards ”juleradar”. Det gælder om at finde en god idé til årets måske vigtigste prædiken – juleprædikenen

Erik Ladegaard Født 1956.

Sognepræst i Holstebro Sogn og medlem af Samvirkende Menighedsplejers bestyrelse.

Tidligere skribent på ”Ordet” i Kristeligt Dagblad.

Bor i Holstebro med sin hustru, med hvem han har fem børn og syv børnebørn.

juleprædiken Rebecca Allouche allouche@k.dk

”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus ...”

Sådan lyder begyndelsen af Juleevangeliet fra Lukasevangeliet, som nok for mange danske familier er velkendt. For den 24. december er den dag på året, hvor flest danskere landet over går i kirke.

En af de præster, der hvert år stiller sig på prædikestolen og fortæller om Jesu fødsel til en stuvende fuld kirke, er Erik Ladegaard, som er sognepræst i Holstebro. ”Juleaften er både en speciel gudstjeneste og en speciel menighed. Der er mange, der kommer hjem for at fejre jul med deres familier, og som tager med i kirken. På den måde genkender man hinanden i julemenighederne. Det er en kæmpe fest i sig selv, og det er skønt hvert år at gå rundt og hilse på børn og voksne og snakke med gamle konfirmander uden for kirken,” siger han.

I Holstebro Kirke kommer der omkring 1000 mennesker til hver af de fire gudstjenester juleaften. Og når familierne er strømmet til kirken på den højhellige dag, er forventningerne høje. ”Man vil gerne gøre sit ypperste som præst – især på juleaften, som man ved betyder rigtig meget for folk. Påsken betegnes som den vigtigste højtid i kristendommen, men det er nok julen, som er den vigtigste højtid for mange danskere. Jeg tænker tit på, at det er helt vildt at bo et sted, hvor omkring en tredjedel af sognet kommer til gudstjeneste hver juleaften. Vi har et fællesskab i vores kirke, som er ret enestående. Det er en ære at have folks opmærksomhed, og man føler også, at man er forpligtet til at gøre sit bedste,” siger han.

0 Erik Ladegaard holder i år jul med sin hustru og 60 personer, der ikke har andre at holde jul med. For ham er julen en af de vigtigste højtider. – Foto: Anette Ejsing.

”

Jeg tænker tit på, at det er helt vildt at bo et sted, hvor omkring en tredjedel af sognet kommer til gudstjeneste hver juleaften.

Vi har et fællesskab i vores kirke, som er ret enestående. Det er en ære at have folks opmærksomhed, og man føler også, at man er forpligtet til at gøre sit bedste.

ERIK LADEGAARD, SOGNEPRÆST I HOLSTEBRO

Det komplekse bliver enkelt

Derfor begynder forberedelserne også tidligt. Når det bliver mørkt udenfor, og kalenderen viser to uger inde i november måned, så tænder Erik Ladegaards ”juleradar”, som han kalder det. ”Jeg følger med i nyhederne og opfanger alt. Hvert år tager det rigtig meget energi at få den gode, enkle idé og vinkel til at forklare og fortolke, at Gud bliver menneske for at frelse alle. Det er også et projekt i huset, for nogle gange involverer det ret mange mennesker, hvis jeg skal have lavet rekvisitter.

Et år fik jeg byens produktionsskole til at lave en kæmpe julekrybbe,” fortæller han.

Med en broget skare på kirkebænkene juleaften, gælder det om at finde en balance mellem forkyndelsen af evangeliet og folkeligheden i juleprædikenen.

Erik Ladegaard prøver altid at lave en kreativ gudstjeneste. Og han har efterhånden fortalt Jule-

evangeliet på mange forskellige måder. Et år var det med emojis, de små billedsymboler og smileys, der bruges på sociale medier og i sms’er, og et andet år tog han en elefanthue på for at vise, hvorfor Gud viser sig for mennesket. ”Det er enkelt, – måske for enkelt. Men hvis det, der er umuligt at forstå, kan siges enkelt, så er vi kommet et stykke vej,” siger han.

Ofte tager han afsæt i noget aktuelt. ”Nogle år tilbage var der meget tale om ’fake news’, og det var ren foræring, for Juleevangeliet begynder med ’factum est’.

Fordi det rent faktisk handler om faktuelle begivenheder – det var i Betlehem, og der var en Kejser Augustus. Det er ting, som kan tidsfæstes, fordi det faktisk er sket i vores historie.

Det år gik jeg over i Fakta og fik deres logo og hængte det på prædikestolen. Der kom mange smil på læberne, og det gør jo ikke noget, at det er lidt sjovt. Men det afgørende er, at der er en bagvedliggende idé, og at julens evangelium bliver prædiket. For det er præstens opgave at fortælle om, at Gud blev menneske, for at hans kærlighed kunne spredes og nå ethvert menneske,” siger han.

Stadig mere at sige

Han er stadig ikke sikker på, hvordan årets prædiken skal lyde, men han har flere idéer. ”Inspireret af en gammel Søren Kierkegaard-fortælling har

jeg i år tænkt, at jeg vil komme klædt ud som en fattig mand.

Fortællingen handler om en konge, som har forelsket sig i en smuk, fattig pige, der kommer fra landet. Han skal finde ud af, hvad han skal gøre med sin kærlighed til hende. Han kan hive hende op, så hun kommer på niveau med ham, men der vil hun ikke være til rette. Derfor må han gå ned på hendes niveau, abdicere og klæde sig som en fattig bondeknøs. For så kan det være, at hun gengælder hans kærlighed. På den måde kan folk forstå, at Gud blev fattig, for at vi skulle blive rige. Så det er en vinkel, jeg tænker på. Men det kunne også handle om noget andet, måske klima,” siger han.

Hans bedste råd til andre præster, der skal til at skrive deres juleprædiken, er at lade deres ”juleradar” køre og at læse Juleevangeliet hver dag i december måned. ”Vi er nødt til at fordybe os i det selv, ellers har vi ikke noget på hjerte. Vores hjerner bliver nødt til at sprænges i den tanke, at Gud bliver menneske, – det skal være vigtigt for den enkelte præst, så prædikenen kommer ud over kanten,” siger han.

Og Erik Ladegaard finder altid selv glæde ved at læse Juleevangeliet. ”Hvert år bliver det nyt for mig. Det er helt fantastisk. Da jeg blev præst for 33 år siden på Østerbro i København, havde min kollega været præst i 32 år, og han sagde op, for nu havde han prædiket over de samme

tekster så længe. Jeg tænkte dengang, at det kunne jeg godt forstå. Og at jeg aldrig ville kunne blive ved så længe. Men nu efter så mange år føler jeg stadig, at der er mere at sige. Det er ligesom med kunst og kærlighed – det bliver kun bedre af at blive genbrugt, og det viser sine dybe, dybe kvaliteter ved, at det kan komme med ny kraft hvert år.”

Efter gudstjenesten skal præsten fejre jul i sit sommerhus med sin kone og 60 personer, der ikke har andre at holde jul J med.

Jul i folkekirken Juleaften er den dag, hvor flest danskere går i kirke. I 2017 svarede 24 procent af danskerne ifølge en meningsmåling foretaget for Kristeligt Dagblad, at de havde til hensigt at tage i kirke juleaften.

Frem til midten af 1800-tallet gik folk ikke i kirke juleaftensdag.

Først i 1992 blev dagen en officiel gudstjenestedag, da kirken fik ny alterbog.

I Danmark og resten af Norden fejres Jesu’ fødsel juleaften, som er dagen før, han kom til verden.

Ifølge traditionen var det denne aften, at Maria og Josef forgæves søgte efter et sted at være og til sidst måtte søge ly i en stald.

KILDE: FOLKEKIRKEN.DK, KRISTELIGT DAGBLADS MENINGSMÅLING

Giv en ged til jul i år En ged gør gavn, hvor mad og drikke er et savn, for geden gi’r mælk til maden og gødning til laden.

Når geden får et lille kid, gi’r vi det til en anden, der også trænger til en bid.

Giv en gave med god vilje.

Giv en gave til en fattig familie, som på den måde kunne få mad i maven.

Og helt ærligt: Hvem gider alligevel at ha’ en ged græssende i haven?

Se alle gaverne på:

givenged.dk

Giv en ged 275 kr.

10 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Den forunderlige fortælling om en julefavorit Undertiden har krydderiet, som har lagt navn til en af julens mest populære småkager, været omgærdet med drama.

Kristeligt Dagblad tager på rejse gennem vaniljens kulturhistorie

omstridt julekrydderi Camilla Klarskov klarskov@k.dk

En 12-årig slave. En besværlig, bleggul orkidé. Røverier, sjældne bier og en laboratoriefremstillet kopi.

Det er hverken til at dufte eller smage, at en af julens mest hæderkronede krydderier, vaniljen, i årenes løb har været genstand for lidt af et drama. Et drama, der går flere århundreder tilbage og strækker sig helt ind i den juletid, vi nu går i møde.

Den forunderlige historie bag det i dag så populære krydderi begynder med en familie af klatrende vaniljeorkidéer. Fra sit mellemamerikanske hjem blev vaniljen i løbet af 1500-tallet første gang fragtet til Europa med spanske opdagelsesrejsende, og det blev startskuddet på den rejse, der siden skulle gøre vaniljen til det, som madhistoriker og etnolog Frederikke Heick i dag betegner ”dessertkøkkenets salt”.

Blandt aristokratiet og de europæiske hoffer i Europa blev den aflange bælg med sine tusinder af bittesmå, sorte frø hurtigt populær. Vaniljen ikke bare smagte himmelsk. Datidens læger mente endda at kunne kurere alt fra oppustethed til impotens med den sødmefulde vaniljestang.

Og med sådan et ry var det bare om at få adgang til noget mere. Snart blev planterne fragtet med europæiske kolonister til klodens tropiske egne, hvor de kunne trives i den høje luftfugtighed og de lune temperaturer.

En lille bi

På øen Réunion i Det Indiske Ocean, hvor franske kolonister havde slået sig ned, stødte man dog snart på et problem.

Nok blomstrede plantagernes vaniljeorkidéer, men det hårde arbejde bar aldrig frugt – bogstaveligt talt.

Planterne producerede ikke de bælge, der skulle sørge for europæernes vaniljeforsyning. Det viste sig at skyldes en lille bi, Melipone-bien, eller rettere manglen på den. Som den eneste med naturlig evne til at bestøve vaniljeorkidéen befandt bien sig nemlig i blomstens oprindelige hjem, Mexico, og det gjorde den kommercielle produktion af vanilje så godt som umulig.

Når det alligevel lykkedes at søsætte en verdensomspændende vaniljeproduktion, der i dag kaster flere tusinde ton vanilje af sig årligt, skyldes det Edmond Albius, som i midten af 1800-tallet var slave på netop Réunion.

Det var nemlig ham, der som blot 12-årig gennemskuede, hvordan man med kun et nålelignende instrument og egne hænder nemt kan bestøve orkidéen, så den kan frembringe sine volumi-

2 Titusindvis af små, sorte vaniljefrø kan gemme sig i vaniljestangen, der har en lang, begivenhedsrig historie bag sig. Den er værd at kende, når man i disse tider nyder sin sortprikkede vaniljekrans og risalamande.

– Foto: Miriam Dalsgaard/ Ritzau Scanpix.

nøse bælge. Og det er vigtigt, at det sker tjept, for vaniljeplanten blomstrer kun i ganske få timer.

Således var den globale vaniljeproduktion, der i dag er spredt ud over lande og østater som Tahiti, Indonesien og Mexico, født takket være en 12-årig drengs kvikke påfund. Med hele 80 procent af den samlede produktion stammer størstedelen af den vanilje, der i dag forhandles, dog fra Madagascar.

Vaniljemanden flytter ind og ud

Selvom der er fundet op til 3600 år gamle spor af vaniljen, var det først på den anden side af 1900-tallet, at den – godt hjulpet på vej af produktionen af den kunstigt fremstillede vaniljearoma – for alvor vandt indpas i flere end højborgerlige kredse herhjemme.

Fødevareproducenten Tørsleffs ikoniske vaniljemand flyttede i løbet af 1930’erne ind i de danske hjem, i takt med at ”hr. og fru middelstand fik råd til den slags”, som madhistorikeren Frederikke Heick formulerer det.

Efterhånden sneg vaniljen sig ind i småkager, is og risalamande, som vi kender det i dag. Og snart kom flere og flere vaniljeprodukter på markedet, hvilket blot cementerede krydderiets status som et produkt, der var kommet for at blive.

Hvad der dog ikke var kommet for at blive, var tegningen af den sorte vaniljemand på Tørsleffs emballage. Efter årtiers tjeneste blev han i år pensioneret, da forbrugere anklagede motivet for at være racistisk.

Og det er langtfra den eneste måde, hvorpå vaniljen gennem de senere år er blevet genstand for polemik. I kølvandet på flere år med voldsomme prisstigninger er der kommet tiltagende opmærksomhed på de forhold, vaniljebønder rundt omkring i verden arbejder under.

I 2013 løb vaniljens kilopris op i cirka 125 kroner, hvilket er en brøkdel af prisniveauet i 2021. For med en kilopris på 3000 kroner koster vaniljen i dag det samme som sølv.

Prisudsvingene skyldes blandt andet, at så stor en del af produktionen stammer fra det samme område på Madagas­ kar. Hyppige cykloner i Det Indiske Ocean truer dermed høsten, og det gør ikke situationen bedre, at vaniljeplanterne er en af de mest tidskrævende afgrøder at dyrke. Slår høsten fejl, får det altså konsekvenser for vaniljeforbrugere over hele verden, men mest af alt for vaniljebønderne.

Med den omstændelige dyrkningsproces, konstante trussel fra naturkatastrofer og de tårnhøje priser befinder bønderne sig nemlig i en særdeles udsat og sårbar situation. Og det hjælper ikke, at deres værdifulde afgrøder med tiden også er blevet genstand for kriminelles opmærksomhed. Især på Madagaskar er røverier, ulovligt børnearbejde, spiraler af gæld til mellemhandlere og fattigdom i dag hverdagskost for østatens vaniljebønder.

Vaniljens nye status

De senere år har flere organisationer og meningsdannere derfor råbt højt om problemerne.

I december sidste år plæderede Nina Storgaard Albertsen, der dengang arbejdede for Dansk Initiativ for Etisk Handel, i Information for mere omtanke, når man køber vanilje til julens søde sager.

2 Vaniljeorkideen er en slyngplante, der findes som mindst 100 forskellige arter. Her er det den såkaldte Vanilla Planifolia. – Foto: Dan Sams Science/ Photo Library/ Ritzau Scanpix.

”Er produktet for billigt til at være sandt, så er der stor risiko for, at en anden end dig betaler prisen,” skrev hun og opfordrede forbrugere til at gå efter den dyre, Fairtrade-certificerede vanilje.

På den måde sikrer man sig, at fortjenesten går til vaniljebønderne, og at menneskerettighederne overholdes.

Opsangen vidner om den signalværdi, vaniljen har fået i det danske samfund anno 2021. Det siger Frederikke Heick, der som madhistoriker og etnolog ved en hel del om, hvad valget af fødevarer betyder for vores selvbillede. ”Vi bruger maden og de produkter, vi køber, til at fortælle en historie om os selv. Vores muligheder er i dag så ens, at det, der adskiller os fra hinanden, også er, om vi tager aktivt stilling og er bevidste om, hvilke valg vi træffer. Om vi køber den ’rigtige’ vanilje, er derfor med til at sige noget om, hvem vi er.”

Det samme stod klart, da det for et par år siden kom frem, at visse vaniljekranse i danske supermarkeder slet ikke indeholdt ægte vanilje, men derimod kunstigt fremstillet aroma.

Ramaskriget blev et tydeligt bevis på, at vaniljen er blevet et emne, som kan få danskerne op af stolen.

Men kan man ligefrem tale om, at vaniljen er gået fra at være en fødevare,

som tidligere signalerede status, til nu at signalere politisk og etisk bevidsthed?

Måske er der slet ikke så stor forskel på de to, som det umiddelbart kunne lyde, siger Frederikke Heick. ”Hvad giver status i vores verden? Måske drejer status sig i dag om at være bevidst. På den måde handler vores forbrug af vanilje stadig om status – bare J på en anden måde.”

Vanilje Vaniljekornene har titlen som verdens mindste frø.

Den såkaldte Tahiti-vanilje – også kendt som polynesisk vanilje – er verdens dyreste.

Det tager ni måneder for vaniljestængerne at modne, og derefter skal de tørres i omtrent fire. Det er i den proces, at vaniljefrugten danner vanillin, som er det stof, der hovedsageligt sikrer vaniljesmagen.

Cirka 99 procent af produkter med vaniljesmag i verden indeholder ikke naturlig vanilje, men syntetisk vanillin.

FOTO: KHALIL ASHAWI/REUTERS/RITZAU SCANPIX

BØRN PÅ FLUGT FRYSER IHJEL Vinteren er nådesløs over for verdens flygtninge.

De fleste er flygtet over hals og hoved og ejer intet andet end det tøj, de bar, da de undslap krigen.

Nu koster kulden liv. Situationen er desperat.

Og børnene er de første, der bukker under.

Send nødhjælp, der redder liv. Hjælp os med at kæmpe for, at alle overlever vinterkulden.

GIV EN GOD JUL. TIL ALLE.

150 KR. = EN MÅNEDS MAD TIL TRE BØRN

250 KR. = VARME TÆPPER TIL EN HEL FAMILIE

350 KR. = VARMT UNDERTØJ TIL TRE BØRN PÅ FLUGT

SMS KRIGSBARN til 1290 (150 kr.)

Eller som bankoverførsel til 4183 6202020

KDIA

12 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Julen er et sansebombardement for plejehjemsbeboere På landets mange plejehjem gør man en dyd ud af at fejre julen, og de velkendte traditioner og sanseindtryk er med til at træne de ældres hjerner

2 Julen er en vigtig højtid på plejehjemmene, og mange steder fejrer man ikke blot selve juleaften. Man gør også en dyd ud af at pynte op, holde klippe-klistre-dage, bage småkager eller holde julefrokost.

– Arkivfoto: Emil Kastrup Andersen.

jul på plejehjem Lærke Fallesen fallesen@k.dk

En appelsin med nelliker. Frisk­ bagte pebernødder, anden eller flæskestegen, der kommer frisk­ stegt ud af ovnen og gran fra kviste på træet eller i juledeko­ rationer. Mens de ældre bruger deres lugtesans, mødes deres øjne af farverige guirlander og sølvstjerner, der glimter, eller af en kravlenisse, der blinker kækt fra sin plads i vindueskarmen midt i den mørke decembertid.

Toner og strofer fra velkendte julesalmer og sange rammer øregangene og giver spontan lyst til at nynne med, mens jule­ eventyr og fortællinger tryller minder fra barndommens jul frem forrest i hukommelsen.

Julen er fyldt med sanseind­ tryk, og det kan på én gang fø­ les både trættende forudsigeligt og behageligt velkendt, når de­ cember rammer, og man bliver bombarderet med de samme ju­ lede indtryk igen og igen, år ef­ ter år. På landets plejehjem er det dog især de mange sanse­ indtryk, som gør julen til en helt særlig og ganske vigtig højtid, og langt de fleste steder gør per­ sonalet derfor en dyd ud af at lade beboerne mærke, at det er jul. ”Julen er den højtid, som vi har størst tradition for at holde i familiens skød, og selvom det ikke er muligt for mange af vo­ res beboere, gør vi, hvad vi kan for at forsøge at viderebringe stemningen og hyggen her på plejehjemmet.”

Det fortæller Børge Hansen, der er leder af plejehjemmet Lykkevalg i Faaborg Kommune på Sydfyn.

Lykkevalg er også et de­ mensplejehjem, og selvom mange af de demente beboere sanser meget lidt i hverdagen, understreger Børge Hansen, at julens stimuleringer gør en for­ skel: ”Selvom de ikke kan udtrykke sig i ord, er det tydeligt at se, at julen betyder noget og vækker noget i selv de hårdest ramte beboere, fordi det taler til alle sanserne og til minderne bagest i hukommelsen.”

Han har været leder af det sydfynske plejehjem siden 2009 og har gennem årene selv flere gange været med til at fejre ju­ len på vagter juleaften, men

Jul på plejehjem

2 Selvom man er dement, kan man ofte godt mærke årstidernes skiften, og for mange ældre skaber det glæde og genkendelse, når plejehjemmene pynter op til jul og holder fast i juletraditionerne. – Arkivfoto: Emil Kastrup Andersen.

han bedyrer, at det altid lykkes at skabe en god og hyggelig jul. ”Der er selvfølgelig nogle, der har et afsavn til den jul, de har haft tidligere i livet, og det kan vi ikke kompensere for, men vi kan langt hen ad vejen sikre os, at julen på plejehjemmet også bliver en hyggelig og glædelig begivenhed,” lyder det fra Bør­ ge Hansen.

Juleminderne er vigtige

På friplejehjemmet Lærkevej i Frederikssund ved Roskilde Fjord er julen også en særdeles vigtig begivenhed for både be­ boere og personale. ”Vi arbejder meget med årsti­ dernes skiften, og julen er en af de mærkedage og højtider, som vejer tungest i kalenderen, og som beboerne har været vant til gennem et langt liv. Derfor hol­ der vi den også så traditionelt som muligt, og vi gør, hvad vi kan, for at holde den, som bor­ gerne ønsker det,” fortæller virksomhedschef for Lærkevej

Friplejehjem, Annette Mårtens­ son. ”Vi pynter op og bager, og så taler vi meget med de enkelte beboere om netop deres jule­ minder, for vi har borgere i for­ skellige aldersgrupper, og der er faktisk stor forskel på, hvor­ dan man husker julen, og på, hvilke traditioner man har haft, om man er 90 eller 65 år,” siger hun og tilføjer, at det handler om at gøre julen meningsfuld for den samlede beboerflok: ”Jeg mener, at vi skal forsøge at se plejehjemmet som et kol­ lektiv og sørge for, at den grup­ pe mennesker, der nu bor der, får skabt nogle minder og tradi­ tioner sammen.”

Fælles for langt de fleste be­ boere på landets plejehjem er nemlig også, at hukommelsen i en eller anden grad svigter. Fak­ tisk vurderes det, at to tredjede­ le af alle plejehjemsbeboere i Danmark har demens, men ju­ lens mange aktiviteter og tradi­ tioner er faktisk med til at træne

beboernes hjerner, siger Annet­ te Mårtensson. ”Hvis man ikke husker spe­ cielt godt, er det enormt godt at få vækket de forskellige sanser, og det er der rig mulighed for i julen. Vi tager for eksempel be­ boerne med ud for at hente årets juletræ i en lille landsby nær plejehjemmet, og her får de vækket både følesans, lugte­ sans og synssans, når træet fæl­ des, og de kan se, mærke og dufte den friske gran. Det sam­ me sker, når vi bager eller klip­ pe-klistrer,” lyder det fra lede­ ren af friplejehjemmet.

Højtid, der vækker minder

Hos Fonden Ensomme Gamles Værn, der har til formål at hjæl­ pe de ældste i samfundet, som føler sig ensomme og socialt isolerede, understreger direktør Christine E. Swane betydningen af, at plejehjemmene gør noget ud af at fejre og markere julen og juletiden. ”Der er forskellige ressourcer

rundt om på de danske pleje­ hjem, men i julen og især jule­ aften, der giver man den en skalle alle steder, og det er vig­ tigt, for det er en højtid, der kan være med til at vække rigtig mange minder,” siger Christine E. Swane.

Hun peger ligesom pleje­ hjemslederne på, at alle julens sansemæssige indtryk er vigtige og en oplagt mulighed for at sti­ mulere og aktivere hjernen hos de mange mere eller mindre de­ mensramte beboere: ”Julen kan og skal være en sansemæssig oplevelse, og det er vigtigt for beboerne både at få lov at smage maden, mærke de mange dufte og det farverige syn af julepynt og dekorationer.

Men mit indtryk er også, at per­ sonalet er rigtig gode til at gribe mulighederne og bruge dem ak­ tivt,” siger hun.

Christine E. Swane har selv en mor, der har boet på plejehjem i flere år, og de senere par år har moderen måttet blive på hjem­ met juleaften, fordi hun har væ­ ret for svag til at holde jul hjem­ me hos familien. Men som nær slægtning til en plejehjemsbe­ boer finder hun stor tryghed i at vide, at personalet gør deres bedste for at beboerne får en glædelig juletid. ”Det er en højtid, som er me­ get vigtig for rigtig mange, men jeg tror ikke, at der er så mange af dem, der holder jul på pleje­ hjem, der har en nostalgisk længsel efter noget, der har væ­ ret, for det er de fleste for svæk­ kede til. Men jeg har virkeligt tillid til, at personalet gør en stor indsat for at give beboerne noget at glæde sig over,” lyder det fra fondsdirektøren.

J

I Danmark bor over 40.000 personer over 65 år på plejehjem. Det vurderes, at to tredjedele af beboerne lider af en demenssygdom.

Der er tradition for, at både private og kommunale plejehjem gør, hvad de kan for at markere julemåneden for beboerne.

Mange steder får hjemmene også besøg af frivillige og/ eller skoleklasser, der bager, synger julesange og går luciaoptog.

Nogle plejehjemsbeboere er i stand til at komme hjem til familien juleaften, men størstedelen af landet plejehjemsbeboere fejrer juleaften på hjemmet.

KILDE: ÆLDRESAGEN, SUNDHEDS-OG ÆLDREMINISTERIETS ”NATIONAL UNDERSØGELSE AF FORHOLDENE PÅ PLEJECENTRE”, 2016

GODE BØGER UNDER JULETRÆET

 – JYLLANDS-POSTEN  – KRISTELIGT DAGBLAD

Den kendte forfatters personlige historie om tro og kristendom

 – POLITIKEN  – KRISTELIGT DAGBLAD

 – KRISTELIGT DAGBLAD

En bevægende, reflekteret og aktuel fortælling om en rejse gennem ondskab, forsoning og kærlighed

Skrevet med hjerteblod på vanlig heise’sk, med humor, vid og bid

Et storværk om teologien hos den verdensberømte filosof Søren Kierkegaard

Et vibrerende og levende blik på fortid og samtid

Stor og flot bibel med et rigt udvalg af illustrationer

 – KRISTELIGT DAGBLAD  – BERLINGSKE

 – KRISTELIGT DAGBLAD “En ren teologisk guldgrube” – KIRKE.DK

Kloge og sjove aforismer om livet fra A til Å

 – JYLLANDS-POSTEN “Livsklog mandelgave” – REGIONALAVISERNE

Køb julegaverne hos eksistensen.dk

En malerisk og magisk bog i ord og billeder om Jesu liv

14 | Jul&Advent

Ib Spang Olsen 100 år

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

En konfliktfri planlægning Når forventningerne er tårnhøje, kan det være svært at opnå den ønskede julefred.

Så hvordan styrer man uden om skænderierne og konflikterne?

konflikternes højtid Rebecca Allouche allouche@k.dk

3.10.2021 – 9.1.2022 Nivaagaards Malerisamling

Gaven der kan bruges året rundt

Glæd dine nærmeste med et årskort til Den Hirschsprungske Samling Med et årskort får du: – Fri entré til museet og alle museets udstillinger – Invitationer til ferniseringer og særarrangementer – Rabat på museets aktiviteter – 10% rabat på alle varer i museumsbutikken.

Bestil på webshoppen: butik.hirschsprung.dk

Idyllisk leg i sne, julemiddag med and, rød­ kål og risalamande og salmesang rundt om et fyldigt, velduftende juletræ med smukt ind­ pakkede gaver under.

Sådanne billeder dukker let op på nethin­ den, når man tænker på, hvordan den længe ventede juleaften skal forløbe. Men knap har man tændt kalenderlyset, modtaget ønskelis­ terne eller sat sig rundt om spisebordet, før spørgsmålene og konflikterne dukker op. For der er uenigheder om, hvor julen skal holdes, hvor dyre gaverne skal være, eller om gaver i det hele taget ikke er for klimabelastende.

Eller også har man forskellige traditioner for, om alle børn skal have en mandel i risala­ manden, og hvor mange strofer af ”Dejlig er jorden”, man skal synge. Eller måske man har forskellige forventninger til, om man i stedet skal give en ged til en familie i Afrika, eller om anden og flæskestegen skal skiftes ud med en vegansk såkaldt seitan-mock du­ ck. Der er nok emner at blive uvenner over i en jul i familiens skød. ”Julen er en tid, der i enhver familie kan sætte de nære og bedste relationer på en hård prøve,” siger psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen.

Og hvorfor man kan blive ekstra spydig over for sine familiemedlemmer, når de har glemt en gave eller bare konsekvent begyn­ der at synge salmerne en oktav for højt, er der en god forklaring på. For juletiden byder på en farlig cocktail af nostalgiske følelser og tårnhøje forventninger. ”Vi har alle nogle barndomsminder med os. Og så har vi store håb og mange ønsker til både hinanden og os selv om, hvordan julen skal være. Der skal være harmoni, nærhed, tryghed, kærlighed, – og det skal være hygge­ ligt,” siger Charlotte Clemmensen.

En af de konflikter, der oftest opstår, kom­ mer af spørgsmålet om, hvor julen skal hol­ des, forklarer Charlotte Clemmensen. ”Mange føler en forpligtigelse over for hin­ anden i juletiden – specielt over for deres fa­ milie, som de gerne vil gøre glade og tilfred­ se. Det er noget, som kan give anledning til konflikt i et parforhold, fordi begge føler et ansvar over for deres egen familie. Det er især svært, når man får børn, for der holder de fle­ ste jul sammen og vil gerne få det til at passe med bedsteforældre og søskende. Der er mange hensyn at tage,” siger hun og peger på, at det især i skilsmissefamilier kan være svært.

Forventningsafstemning

Skal man undgå at blive uvenner på selve ju­ leaftensdag, så begynder planlægningen længe før, forklarer Charlotte Clemmensen. ”Det første, man skal gøre, er at afklare, hvem man skal holde jul med. Det skal gøres i god tid. Er man skilsmisseforældre, kan det være hårdt ikke at skulle holde jul med sit barn, især hvis det er første år efter skilsmis­ sen. Men man må bare acceptere, at det er

svært og så prøve at hjælpe børnene,” siger hun. ”Noget af det vigtigste er, at man får for­ ventningsafstemt og talt om, hvordan julen bliver bedst for både store og små. Hvis man er vært, kan man eventuelt sende et brev el­ ler en mail, hvori man skriver, hvad man har tænkt sig. Og så kan man fordele opgaverne og aftale alt det praktiske. Hvis det er en jul med mange børn, så prøv at lave et system med, hvem der tager sig af hvad, og hvem der hjælper børnene med at få eftermiddagen til at gå og måske samler noget Lego med dem,” siger psykologen.

Hvordan man skal lave en sådan forvent­ ningsafstemning, har Charlotte Clemmensen også et bud på. ”Man kan lave en liste med, hvordan man gerne vil have, at juleaften skal være. Man skal sørge for, at alles forventninger bliver hørt, men også indstille sig på, at der skal indgås nogle kompromisser omkring afvik­ lingen af aftenen. For vi har alle forskellige traditioner og holdninger. Noget af det vigtig­ ste er at tænke over, hvad der er realistisk,” siger hun ”Hvis man har en familie med mange små­ børn, skal man huske, at glade og forvent­ ningsfulde børn larmer. Nogle kan synes, at det er forfærdeligt, at børnene bare flår papi­ ret af alle gaverne. Men det er de voksne, der skal hjælpe, vise og forklare dem, hvordan man skal gøre. Man skal også huske at tænke over alderen på børnene, og hvad de er i

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Jul&Advent| 15

jul kræver

I L L U ST R AT I O N : MO RT E N VO I G T.

stand til, og forstå, at det ikke er sikkert, at de falder i svime over en pakke, de netop har pakket op, hvis der ligger 10 andre pakker og venter på dem.”

per til med nogle ting. Hvis ikke man får det italesat, og man som forælder og barn har helt forskellige planer, så bliver man let uvenJ ner,” siger hun.

Familiedynamikker

Gaver er netop noget, der kan give anledning til konflikter. ”Det gælder blandt andet, hvis man er en sammenbragt familie. Nogle bedsteforældre vil for eksempel gerne give deres biologiske børnebørn større gaver end bonusbørnebørnene. Det skal man selvfølgelig ikke. Man skal give det samme til alle,” siger Charlotte Clemmensen.

Ligesom planlægningen skal ske før selve julen, kan konflikterne også begynde længe før. ”Det kan være svært, når man som ungt menneske kommer hjem og bor hos sine forældre. For man falder let tilbage i den samme rolle, som da man boede hjemme. Og man bliver sandsynligvis ved med at falde tilbage i den rolle, indtil man selv får børn,” siger Charlotte Clemmensen.

Igen gælder det her om at forventningsafstemme for at undgå konflikter. ”Som voksent barn er det vigtigt, at man siger på forhånd, hvad man har set frem til og har brug for, når man kommer hjem i juleferien – for eksempel at sove til klokken 11 eller at se en god julefilm. På samme måde skal man udtrykke det, hvis man som forælder får sit barn hjem og har et ønske om, at de hjæl-

Fire råd til julefreden Planlæg i god tid. Planlæg både hvor og med hvem, du skal holde jul. Og fordel også opgaverne. Er man vært kan man eventuelt sende en mail eller et brev til gæsterne.

Forventningsafstem med de andre deltagere.

Lav eventuelt en liste med, hvordan man gerne vil have julen skal være. Lyt til alles forventninger. Men vær også realistisk og klar til at indgå kompromisser.

Giv gaver ligeligt. Aftal, hvordan der skal gives gaver i familien. Og giv så lige store gaver til både biologiske og papbørn eller børnebørn.

Tag hensyn til småbørn. Hvis der er småbørn, så planlæg, hvordan man bedst tager sig af dem. Det kan for eksempel være en idé at lade dem åbne en gave om eftermiddagen, som de kan lege med. Og på forhånd aftale, hvem der skal hjælpe dem med at dagen til at gå.

16 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Vi droppede gaverne og satte j Efter flere år med samlebåndsjulegaver og ønsker på bestillingslister har journalist Lærke Schmidt Fallesens familie indført gaveløse juleaftener for at lette gavepresset. Der findes dog snedige veje til at snige en enkelt pakke under træet

signatur Lærke Fallesen fallesen@k.dk

Julegaver, fødselsdagsgaver, indflyttergaver, jubilæumsgaver. Min familie er elendig til at give dem. Ønskelister læses som manualer og bliver som regel kun opfyldt, hvis der er medfølgende instruks.

Værst står det til i julen.

Familielogistikken kortslut-

ter næsten, når gaveønsker på kryds og tværs skal koordineres og ikke mindst opfyldes. Ingen kan tænke, og alle glemmer at være ude i god tid.

Det lokale storcenters udvidede juleåbningstider, og i særdeleshed nethandlen har heller ikke ligefrem fordret kreativiteten på gavefronten.

Nu kan man både automatisere gaveindkøbene og løbe panisk rundt i en døgnåben Bilka natten til den 24. december.

Jeg har modtaget alt fra ”Vil du ikke lige sende et link til ’den der’, du ønsker dig?” til ”Vi går ud og køber noget sammen efter jul” og ”Her er en kuvert med penge” i gave.

Og når der gives fysiske gaver, er det ganske vist, at øverste punkt på ønskelisten findes i mangefold under træet som følge af manglende koordinering.

For år tilbage lå der hele tre eksemplarer af kronprins Frederiks biografi i gavebunken juleaften, og min mors tak lød let forvrænget, da hun åbnede papiret og fik øjenkontakt med ”Pingo” for tredje gang.

Samme jul modtog jeg selv

flere tuber af samme ansigtscreme, og året efter kulminerede samlebåndsgaverne, da min lillesøster forsvandt bag et helt tårn af ens papæsker.

Hun havde sendt samme ønskeliste til alle gavegivere og modtog ikke mindre end fem ”glattebørster” (elektrisk hårbørste med keramiske varmelegemer, der udglatter håret, mens man reder).

Ekspedienten i isenkræmmeren fortrak ikke en mine, mens hun mekanisk bippede fire børster tilbage og stirrede på min søsters helt flade hår. ”Hvad synes du så, jeg skal købe?”, lød det rådvild fra min søster.

Jeg nåede ikke at svare, før jeg blev påkørt af en indkøbsvogn fyldt med flere returvarer i virvaret af mennesker, og vi besluttede at vente til januarudsalget. ”Så får man også mere for pengene,” nikkede vi.

Men hvad er det egentlig,

vi gerne vil have for de penge?

I bund og grund mangler vi jo ikke noget, og jeg bliver ofte overmandet af forbrugsklaustrofobi og trangen til at donere hele min opsparing

3 En juleaften uden gaver gavner både klimaet og trængte privatøkonomier blandt familiens unge og ældre. Det giver luft i programmet både før og efter jul, hvor ingen gaver skal byttes, men stiller også nye krav til samværet juleaften.

Pludselig er der både tid til lange snakke og pauser med stilhed og nærvær.

– Foto: Christian Lindgren/ Ritzau Scanpix.

til et velgørende formål, når julen nærmer sig.

Derfor tog vi forrige år en drastisk beslutning om at droppe gaverne helt. Ingen giver, og ingen får. Vores familie rummer både folkepensionister og studerende på SU, hvis økonomi bestemt ikke tager skade af at springe gaveræset over, og det passer også ind i tiden at sætte en stopper for masseforbrug og nyindkøb.

Det har imidlertid vist sig,

29. dec — 28. jan

Mesterlig fortælling af Brecht om krig, grådighed og moderskab

osterbroteater.dk

Jul&Advent2021| 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

julehyggen fri

2 Journalist Lærke Schmidt Fallesen fejrer hvert år en traditionsbundet jul med sin familie i det jyske, men de seneste par år har familien hverken givet eller modtaget gaver. Alle i familien overholder princippet pånær familiens hunde, som tilsyneladende har svært ved at afholde sig fra at give gaver. – Foto: Emma Margrethe Bork.

at gavestoppet ikke blot har fjernet indkøbspanikken, det har også fået julehyggen og nærværet til at sprede sig i hidtil uset omfang.

Pludselig har vi tid til at se hinanden, til at tale sammen og til at være stille sammen.

Gaveuddelingen tager som regel uforholdsmæssig lang tid, og det kan næsten være udmattende at nå til bunds i

Nytårskoncerten

Vild med dansen

Vi smider alle hæmninger og gør dansemusikkens forrygende satser levende på scenen – med hjælp fra Mads Vad og to blændende unge dansetalenter. Til tonerne af Lumbye, Strauss, Piazzolla, Offenbach og Khatchaturian hilses det nye år velkommen.

gavebunken, men nu er juleaften for alvor blevet en aften, hvor ingen skal nå noget.

Uden gaver har vi tid til at slå mave inden risalamanden, og inden vi danser om træet. Der er også tid til at synge en ekstra salme om juletræet, og når vi bagefter lander i de bløde stole med et stykke konfekt i hver hånd, sænker julefreden sig uden et lydtæppe af knitrende gavepapir. Åh, hvilken salig fred.

Sidste jul sker det så. Bedst som julehyggen når sit højde-

Symfonisk Sal Musikhuset Aarhus 5. januar kl. 19.30 8. januar kl. 12.00 og 19.30 9. januar kl. 15.00 165-355 kr.

punkt, opdager vi, at mørket under træets nederste grene alligevel gemmer på en enkelt pakke. ”Til farmor fra Smilla og Spunkie”, står der på kortet.

Farmor åbner, mens hun kigger anklagende på os. Vi kigger uskyldsrent tilbage og konstaterer, at familiens to hunde åbenbart har inviteret hende på weekendophold på Bornholm. ”Det er svært at give gamle hunde nye gavevaner,” siger vi og tilbyder generøst at køre J bilen.

Lærke Schmidt Fallesen er 27 år og journalistpraktikant på avisens Liv & Sjæl-redaktion. Hun er opvokset på en landejendom nær Kolding, hvortil hun hvert år vender hjem for at fejre jul med familien, der tæller en lillesøster, mor, far, farmor og flere husdyr, heriblandt hundene Smilla og Spunkie.

18 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Fra frø til fest: Her er juletræets rejse Når juletræet står pyntet og oplyst i danskernes stuer juleaften, er det kulminationen på en rejse, der strækker sig over mange år

højtidsgrønt Jens Haag haag@k.dk

Hvert år bruges der 1,6 millioner juletræer i danske husholdninger. Men før juletræet står pyntet og med gaver under sig juleaften, skal det igennem en hel årrække, adskillige flytninger og en lille håndfuld udfordringer.

Lad os forestille os et gennemsnitligt juletræ, der skal stå i en gennemsnitlig dansk families gennemsnitlige stue til juleaften i år. Hvilken rejse skal træet igennem?

Svaret på det spørgsmål begynder med en lille frøkapsel.

Frøet stammer fra den slægt af juletræer, der hedder ædelgran, og er formodentlig en nordmannsgran ligesom 79 procent af de danske juletræer.

For 20 år siden var det mest almindelige juletræ en rødgran, men nordmannsgranen har tættere grene og en klarere grøn farve, og mange foretrækker det derfor frem for rødgranen, som har et lidt forpjusket og stridt udseende i sammenligning.

Frøet er blevet udvundet fra grankogler fra frøplantager rundt om i landet. Her har man igennem mange år forædlet nordmannsgranen, der oprindeligt stammer fra områder omkring Georgien og Tyrkiet, og har fremavlet varianter af juletræet, der klarer sig så godt som muligt i det danske klima.

Et grantræ udvikler kun kogler med frø, når det er mellem 15 og 20 år.

I frøplantagerne udvælges de pæneste træer, koglerne bliver høstet her, og de små frø, der lidt ligner en lillebitte udgave af ahorntræets propelfrø, rystes ud af koglerne. Der er mellem 150 og 300 frø i hver kogle. Det frø, som skal blive til vores juletræ, puttes nu en pose med tusindvis af andre frø og ligger i mørket her.

Et lille grønt fiskeben

Efter høsten sælges frøene som oftest til en planteskole.

Et kilo granfrø kan blive til et sted mellem 3000 og 5000 træer, men kun halvdelen ender med at blive til juletræer, der kan fældes og sælges.

Frøet fyldes i en plantepose under rindende vand. Det suger så meget vand op, at det svumler til den dobbelte størrelse.

Herefter sås det i plantebede, som er luget for ukrudt (som el-

3 Halvdelen af de juletræskøbere, der finder deres træ lokalt, vælger at fælde det selv. Men det har ikke altid været uproblematisk: I 1521 satte byrådet i den tyske by Kinzheimer vagter ud i skoven, der skulle forhindre borgerne i at fælde juletræer.

– Foto: Ida Guldbæk Arentsen/ Ritzau Scanpix.

skiftet de levende lys ud med elektriske af slagsen. I 2020 brugte 23 procent af danskerne således levende lys på træet, mens der blev danset og sunget salmer omkring det.

Når julen er ovre, vil træets skæbne enten være komposten eller forbrændingen. Hvert år kan energien fra afbrændte juletræer opvarme cirka 5000 danske husstande. Men hyppigst vil juletræet blive smidt på genbrugspladsens kompost, hvor det vil nedbrydes og blive brugt som muld. Måske på en planteskole, hvor et nyt juletræsfrø J kan spire i det.

Kilder: Iben Margrethe Thomsen, seniorrådgiver på Københavns Universitet. Ulrik Kejser Nyvold, leder af Levinsen A/S, der producerer frø. Claus Jerram Christensen, direktør for brancheforeningen Danske Juletræer.

3 Der sælges 100.000 træer, som er meget større end de gennemsnitlige 1,75 meter.

Her er det juletræet, som stod på Rådhuspladsen i København i 2016. – Foto: Ólafur Steinar Gestsson/ Scanpix.

3 Traditionen med at hænge danske flag og pynt i rødt og hvidt på juletræet stammer tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor Danmark var i krig, og det blev vigtigt at markere sit nationale sindelag.

– Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix.

Klima, miljø og juletræet

letræsfoden engang skal have fat i stammen. Nogle træer har to topskud – så skal det ene også klippes af.

Juletræerne kan angribes af bladlus, som bliver bekæmpet med sprøjtemidler. I de første år af træets liv vil producenten enten sprøjte mod ukrudt eller fjerne det mekanisk.

På vej til nye ejere

lers kan udkonkurrere grantræerne) og ikke må være for våde, da det kan betyde, at der går svampesygdomme i frøene.

Men vores frø klarer skærene og spirer op af jordbunden. Det ligner et meget lille grønt fiskeben. Gran betyder i øvrigt ”fiskeben” på oldnordisk.

Her står vores træ de første tre år af sit liv. Når de år er gået, er vores træ omkring 20-30 centimeter højt. Det bliver taget op af bedet i planteskolen og købt af en juletræsdyrker, som planter det, normalvis på jord, der tidligere har været brugt til landbrug. Det er i hvert fald tilfældet for 80 procent af de arealer, som bruges til juletræsdyrkning.

Samlet set bruges 25.000 hektar land i Danmark til at dyrke nordmannsgran.

Her vil vores træ stå, indtil det er mellem 8 og 12 år gammelt og

har nået en højde på mellem 1,5 meter og 1,75 meter.

Hvert år beser juletræsproducenten træerne mellem 40-50 gange. Det vigtigste kriterium for en høj salgspris er, at træerne har tætte nåle, et flot topskud og er symmetriske at se på. En undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer viste sidste år, at 55 procent af danskerne betragter et symmetrisk udseende som vigtigt for valget af juletræ.

Derfor vil vores træ have en plastikpind med en klamme i toppen af sig, så større fugle ikke slår sig ned i det og ødelægger toppen. Marken, hvor det vokser, vil formodentlig være indhegnet, så hjorte og kaniner ikke kan spise af de nye skud.

Slutteligt vil producenten skære grene af fra bunden – både for at sikre et symmetrisk udseende og for at gøre plads der, hvor ju-

Nu er vores træ både symmetrisk, cirka 1,75 meter højt og har en smuk, dyb grøn farve. Det har fået den første nattefrost, hvilket betyder, at nålene er gået i vinterdvale og derfor vil sidde på træet længere, uden at det behøver vand.

Det næste, der kommer, er høsten. Det sker typisk fra den 15. november til den 5. december: I de dage, hvor juletræerne høstes, er mere end 5000 mennesker beskæftiget i Danmark hver dag med opgaven.

Juletræet fældes, de nederste grene fjernes, og det omsluttes af et net for at fylde mindst muligt. Herefter fragtes det til det sted, det skal sælges.

65 procent af danskerne køber deres juletræ hos en lokal producent. Omkring halvdelen af danskerne tager selv ud og fælder juletræet.

Når træet er hjemført og skal pyntes, ville man i gamle dage have hængt levende lys og sukkergodter på de grønne grangrene. Nu om dage har mange dog

Danmarks Naturfredningsforening mener, at juletræsplantager ikke er natur, men nærmere skal betragtes som landbrug. Der bruges flere kemikalier end i skoven, og biodiversiteten er ikke særligt høj, grundet de ensartede granplantager. Brancheforeningen Danske Juletræer er ikke helt enig og påpeger, at biodiversiteten er på højde med ung nåleskov og ”til glæde for fugle og insekter”.

KILDE: DANSK NATURFREDNINGSFORENING OG DANSKE JULETRÆER

Eksport af juletræer Danmark er en af de førende eksportører af juletræer og pyntegrønt i verden. Hvert år eksporteres mellem 8 og 10 millioner juletræer. Langt de fleste eksporteres. 45 procent af de eksporterede danske juletræer sælges i Tyskland, der således er den største aftager. Frankrig aftager 10 procent, Holland ni procent og Sverige og Storbritannien hver seks procent. Den samlede værdi af danskeksporterede juletræer var i 2020 omkring 900 millioner kroner. 760 millioner udgjordes af juletræer, mens det resterende udgjordes af pyntegrønt.

KILDE: DANSKE JULETRÆER

– en suveræn historiefortæller Ordene forsvinder, og tilbage er flaglinens bløde klapren og sirenen fra en politibil, som stiger op fra de mørklagte gader. Både Colin og jeg ved, at det ikke er politiet, for det er over et år siden, de turde patruljere i gaderne efter mørkets frembrud. Det er sandsynligvis fire unge mænd med automatvåben, tilpas dopede til at alle reflekser er intakte og helst skærpede, mens hæmningerne er dæmpet. Nej, ikke bare dæmpet: De er blevet slebet ned og ikke kun hos rovdyrene her, men hos hele befolkningen. Udtrykket ‘grænseoverskridende handlinger’ giver ikke længere mening, når grænserne er blevet ophævet.

Fra ROTTEØEN, side 13

JO NESBØ er en af verdens mest læste krimiforfattere, der især er kendt for sine krimier om Harry Hole.

Nesbøs bøger udkommer på 50 sprog og er solgt i mere end 50 millioner eksemplarer verden over.

Gå på opdagelse i Jo Nesbøs forfatterskab på modtryk.dk

drømme bevæge mærke elske søge leve tro se

Ønsk dig en fælles oplevelse på

22 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Traditioner | I de fleste danske hjem fejres julen med dans om juletræet, flæskesteg, brune

kartofler og salmesang – men også med familiens helt egne traditioner. Kristeligt Dagblad har spurgt fire fremtrædende danskere om, hvilke særlige, sjove og hyggelige juletraditioner de har i deres familie

De juletraditioner, vi selv skaber Alle byder ind

Syriske kager på bordet

Anne Hjernøe, journalist, tv-vært og kok.

Vi ”uddelegerer julen” og får hver vores egen ret at sysle med derhjemme. Kirsebærrene bliver plukket, når de er i højsæson i juli, rødkålen bliver lavet den 22. december, og risalamanden og anden bliver lavet og parteret dagen før. Ingen af os gider at sidde til jul og være kørt ud over gulvet af træthed, fordi man har stået i køkkenet hele dagen. Vi gør det lettest muligt for os selv, så vi kan få det meste ud af dagen. Og så har vi tid til bare at hygge, sætte os og se ”Disneys Juleshow” med vores piger og gå ture. En af vores venner kommer forbi med hjemmelavede marinerede sild, og han får friskbagt panforte, og så skåler vi i julesnaps. Jeg laver snaps i vildskab op til jul, og nogle gange gør vi det sammen. Vi har også en konfektdag i familien, hvor alle har pynt, marcipan eller nougat med, og nogle har lagt rosiner i rom eller kandiseret appelsinskræller. Alle byder ind med noget. Vi hjælpes ad om det hele, og det gør både ens eget liv lettere, og alle føler, at de har taget ejerskab over det. Heldigvis er alle i min familie virkelig dygtige til at lave mad.

Det er enormt befriende, for så ved man altid, at det, folk kommer med, er mindst lige så godt som det, man selv kunne have lavet. Ellers fik de heller ikke lov.

F OTO : L E I F T U X E N

Bygger en modeltogbane Jens Rohde, folketingspolitiker for Kristendemokraterne.

Jeg er totalt julefreak, altså jeg elsker jul. Jeg propper mig med jul og kan simpelthen ikke få nok. Så snart vi er ude af uge 42, er jeg i julestemning. Når det begynder at blive mørkt udenfor, laver jeg varm kakao til mine børn hver morgen. Alt, jeg kan få fat i af julekalendere, køber jeg og stiller – til min kones store fortrydelse – op på række i vindueskarmen.

Og så bygger jeg en modeltogbane. Officielt er det for mine børn, men de er sådan set ret ligeglade. Det er et meget ambitiøst projekt.

Togbanen er i to etager, og der er både signaler, røg op af skorstenen og masser af bjerge og sne. Jeg bruger tre weekender på det typisk, og jeg har det pragtfuldt imens. Det er meget kompliceret og teknisk vanskeligt, så det er lige så frustrerende, som det er dejligt.

Min morfar var vild med toge – jeg har det fra ham. Jeg arvede en del fra ham, og så har jeg købt mere, nu hvor det er digitalt. Der er mange minder i det. Jul handler netop om traditioner og om at værdsætte alt det, der har været i fortiden, og som livet har givet én.

Med bekendte dufte, lyde og farver bliver alle ens sanser fyldt med følelsesmæssig umami, og i et splitsekund kommer jeg tilbage.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen, forfatter og venligbo.

Vi holder en ret åben jul. Vores syriske reservesøn er med, og der kommer ofte syriske og somaliske flygtninge, som har lyst til at prøve at holde dansk jul. Jeg kender mange flygtninge gennem mit frivillige arbejde, og nogle gange tager de også venner med. Jeg har selv fire børn, og så kommer der op til fire-fem personer udefra. De spiser ikke flæskesteg, men så spiser vi and og alt det andet sædvanlige. Vores syriske søn tager nogle syriske konfektagtige kager med, som vi spiser efter aftensmaden. Det er blevet en tradition, så hvis ikke han kan komme, bliver vi nødt til at købe dem hos den syriske bager.

Da jeg var barn holdt vi altid jul med min farfars etiopiske venner, så det falder meget naturligt. Familien føles større, og min datter opfatter de syriske mænd som sine onkler. Vi bliver også inviteret med til eid, så traditionerne er blevet mangfoldige. For de mennesker, der ikke har holdt dansk jul før, er det sjovt at forklare, hvorfor vi synger salmer og danser rundt om juletræet. Det ser mærkeligt ud udefra, og der kommer altid mange grin ud af det. Vi har fundet ud af, at risalamande minder meget om en syrisk ret, som hedder ris med mælk på arabisk. Det er altid skægt at tænke over traditionerne, og så sker der en udvikling over årene, når de samme gæster kommer igen.

F OTO : L E I F T U X E N

Så falder roen på

F OTO : F R A N K C I L I U S / R I T Z AU S C A N P I X

Fortalt til Rebecca Allouche allouche@k.dk

Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift.

Siden vi kom til Viborg for syv år siden, har vi haft en fast årlig tradition. Få dage før juleaften tager vi ud og køber et juletræ på en gård, som ligger i udkanten af Søndersø. Og så bærer vi det sammen hjem hele vejen rundt om søen. Som regel er det min hustru, Karen, mig og to eller tre ud af vores fire børn, afhængigt af hvem der er kommet hjem til jul endnu, som tager med. Det er en tur på fem kilometer, og træet er kæmpestort, for vi har meget højt til loftet, og det skal jo nå loftet, så vi skal være nogle stykker, der kan hjælpe hinanden. Man kunne jo også hente det på en trailer, men når man går sådan fire mennesker sammen, er det en god måde at komme helt ned i tempo på. Og der er en god forståelse af, at vi skal samarbejde og hjælpe hinanden med at bære træet, for ellers kommer det aldrig hjem. Nogle gange tager vi varm kakao med, som vi kan drikke, mens vi sidder og hviler os lidt. Ligesom hos så mange andre familier er der meget, der skal ordnes op til jul, så det med at lade roen falde på er virkelig rart. Den 23. december pynter vi træet. Juleaften tænder jeg lysene, og så får alle de andre lov til at komme ind, når træet er helt opJ tændt.

F OTO : L E I F T U X E N

G

til iv e o p s to t g l e r e av ve ek kg lse or l te at t r e r. d

k/

ju

l

Gør din verden større

24 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Sne, bæredygtighed og 170.000 programmet, når Tivoli pynter Det kan virke som en både rodet og kaotisk proces, når Tivoli gør klar til årets julesæson, men alt er skemalagt til punkt og prikke. Kristeligt Dagblad har været på besøg bag kulisserne, når der pyntes op i eventyrhaven

reportage Camilla Klarskov klarskov@k.dk

”Flemming? Jeg tænker fygesne.

Det skal fyge hen over tagene.”

Fire mænd i gule refleksveste er stimlet sammen mellem opslåede stiger og orange afspærringscylindere i gruset foran Pantomimeteatret i Tivoli i København. De kigger hen mod en klynge af små hytter, som den ene mand peger på.

Det er en grå fredag i november, og om præcis en uge slår Tivoli dørene op til endnu en jul i eventyrhaven. I baggrunden holder en kvindelig medarbejder koncentreret øje med den guldfarvede julekugle, hun er ved at fæstne en granguirlande på en af de små hytter, som har fået midlertidigt ophold på pladsen. Nu og her er der strå eller mos på de fleste af hytternes tage, men efter alt at dømme vil det snart få selskab af et lag kunstig sne. ”Det ville være godt, hvis vi kan få det til at se ud, som om det har lagt sig lidt ved gavlene og i hjørnerne på tagene, så det hele ikke bare bliver sprayet hvidt,” siger planlægnings- og udviklingschef i Tivoli Rasmus Altenborg.

Hans grå habitbukser og sorte snøresko afslører, at han oftere befinder sig bag et skrivebord end hernede blandt lastbiler og byggerod.

Som Tivolis planlægnings- og udviklingschef er han den, der har det ultimative ansvar for at bevare overblikket, når haven skal gøres klar til julen. Af samme årsag er det også ham, der nu har sat en arkitekt, en projektleder og en ekspert i falsk sne i stævne, så Tivoli i løbet af den næste uge kan opnå det helt rigtige udseende til årets julesæson. ”Kan vi så blive enige om en vindretning, så det ikke skifter retning?”, spørger ham, der tilsyneladende hedder Flemming.

Han er hidkaldt for at få sneen til at dale over haven. ”Vi skal jo ikke gøre forskel på husene,” tilføjer han.

De fire mænd begynder ihærdigt at diskutere, om vinden på

0 10 arbejdsdage. Det er ikke meget tid, de mange lysdesignere, håndv have i Tivoli skal transformeres fra halloween til julesæsonen. Og en u – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

0 Det er lidt af et logistisk arbejde, de ansatte er sat på, når der gøres klar til jul. For at gøre det så nemt som muligt, erstattes græskar med røde hjerter i et af havens største træer.

På den måde kan man genbruge strømforsyningen, der sørger for lys i dekorationerne.

– Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

2 "Der er meget logistik i, hvor vi stiller alle tingene, vi får ind i haven, inden det bliver sat op,” siger Tivolis planlægnings- og udviklingschef, Rasmus Altenborg. Meget pynt får midlertidigt ophold rundt omkring i haven, inden det bliver sat op, som her foran Tivolisøen. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

flottere ud end en mølle, der kun er halvt dækket af de falske snefnug. ”Så er der også mindre halloween-stemning over det,” konkluderer han.

Fra gys til familiehygge disse breddegrader kommer fra vest eller øst, og om sneen i så fald har føget hele vejen ned til Plænen, hvor en gammel mølle i disse uger har fået til huse. ”Skal sneen ikke hellere være dalet ned over møllen i stedet for kun at dække den ene si-

de?”, spørger Christian Mark Nielsen, der er en af projektederne i Tivoli.

Rasmus Altenborg tænker sig om og kommer frem til, at det nok kan gå an, hvis de hypotetiske vejrforhold har gjort en undtagelse over møllen. Det vil se

Var det ikke for Himmelskibet, Ballongyngerne og hundredvis af sikkerhedsskilte udstyret med Pjerrot, ville det ikke umiddelbart være til at se, at det faktisk er Tivoli, man befinder sig i.

Der er i dag gået fire dage, siden forlystelsesparkens halloween-sæson sluttede og dermed

efterlod ti arbejdsdage til at få styr på den største og mest krævende oppyntning af alle Tivolis sæsoner: Julen. ”Det er bare et spørgsmål om planlægning,” forsikrer Rasmus Altenborg, mens han traver gennem haven, hvor cirka 100 medarbejdere i dag knokler for at overholde tidsplanen.

Håndværkere, vognmænd og gartnere er sammen med scenografer, lysdesignere og grafikere hidkaldt og sat i sving. Det samme er de tømrere, der resten af året arbejder i kulissen på Tivolis lager i Hvidovre, men som i disse dage blandt andet sørger for at befri havens små, juledekorerede boder fra den mørkegrå vægbeklædning, som har været sat på i forbindelse med halloween.

Det er dog ikke alle spor af halloween, der endnu har forladt Tivoli. Mellem en karrusel, et højt grantræ og en container ligger en bunke af halmballer og sønderknuste græskar. Fortsætter man ned ad en af stierne, finder man ved siden af det, der om en uge skal blive til en gløggbod, et skelet iført laset tøj. ”Det kan godt se lidt rodet og

Jul&Advent2021| 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

0 julekugler er på r op til jul

0 "Vi plejer at sige, at når den første gæst går ind ad hovedindgangen, så kører den sidste lastbil ud af porten i den anden ende,” siger planlægningschefen Rasmus Altenborg, der var godt tilfreds, da Tivoli efter 10 dages hårdt arbejde kunne slå dørene op til årets julesæson. – Foto: Leif Tuxen.

værkere, gartnere og scenografer har til rådighed, når den gamle uge inden åbning hænger der stadig græskar i træerne.

kaotisk ud nu,” råber Rasmus Altenborg gennem støjen fra de mange gaffeltrucks, lifter, gravemaskiner og kraner. ”Men om en uge står det knivskarpt.”

I overgangen fra halloween til juleudsmykning var der 22.000 græskar, som det første skullet fragtes ud af Tivoli. Mange af dem er så store, at de må transporteres enkeltvis, og opgaven er blot en ud af mange små brikker i et enormt logistisk puslespil, fortæller Rasmus Altenborg.

Ser man bort fra havens to gæsteindgange, er der nemlig kun én vej ind og ud af Tivoli. Så når de 1000 juletræer, 170.000 julekugler og 10 tons gran skal køres ind fra leverandører og lageret i Hvidovre, er alting nødt til at være skemalagt ned til minuttet. ”Vi kan jo ikke have, at alle lastbiler ankommer klokken ni om morgenen, eller at der står en stor lastbil og spærrer, så andre ikke kan komme til,” forklarer planlægningschefen.

Hjerternes fest

Under et af havens største træer

svæver en medarbejder fra en trailerlift. Hun rækker ud efter et af de mange græskar, som de seneste uger har prydet træets efterhånden nøgne grene, og på nøjagtigt samme sted monteres et stort, rødt hjerte, så strømmen fra græskarret fremover kan få hjertet til at lyse op.

Og det er ikke en tilfældighed, at det netop er hjerterne, der allerede har indfundet sig i havens træer og foran hovedindgangen. Når Tivoli slår dørene op til forlystelsesparkens 27. julesæson, er temaet nemlig ”Hjerternes fest”.

Det er både hensyn til tidligere år, økonomi og gæsternes behov, der har indflydelse, når Rasmus Altenborg og hans team mere end et år før åbningsdagen beslutter sig for næste sæsons juletema. ”I år har vi lænet os meget op ad traditionen. Det er det klassiske, halvromantiske billede, man har af julen, som man vil komme ind og opleve,” fortæller han om årets tema. ”Selvfølgelig skal der hvert år være nye oplevelser at komme ind til, men i år findes de måske mere i detaljerne og de små ting.

0 12 medarbejdere har udelukkende til opgave at pynte Tivoli op med julekugler, der slæbes i store sække. 170.000 julekugler pryder haven. I januar skal de atter pilles ned, poleres og farvesorteres, så de er klar til næste år. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Denne jul handler det om familie, hygge og samvær,” siger Rasmus Altenborg, idet han passerer en af havens midlertidigt lukkede beværtninger. På rad og række under restaurantens halvtag og udrullede markiser ligger sække proppet til randen med de mange, farverige julekugler, der hvert år i januar tages ned, pudses og farvesorteres. Et lille mærkat viser, præcis hvor i haven kuglerne fra hver enkelt samling hører til. ”Påfugletræ” står der på én af sækkene med lilla, lyserøde og turkise julekugler.

Bæredygtig samvittighed

Det er vigtigt for Tivoli at følge med en bæredygtig udvikling, forklarer Rasmus Altenborg.

Derfor forsøger man at genbruge så meget som muligt og finde grønne løsninger på for eksempel den strøm, der skal forsyne havens mere end én million lys.

Julekuglerne er for så vidt nemme at genbruge, lyder det. Det har til gengæld været en anden sag at finde en genanvendelig ståltråd til at hæfte kuglerne fast, men selv det er efterhånden lykkedes. Det er også af

hensyn til miljøet, at der i år er færre juletræer, end der plejer – og dem, som alligevel finder vej til den gamle have, vil på den anden side af den 2. januar blive lavet til brænde.

Rasmus Altenborg passerer en blå krusedulle på gruset foran Tivoli-søen. Det er havens arkitekter, der bestemmer, hvor alting skal stå, og det hele er sat ind i masterplanen, som der er blevet arbejdet på i månedsvis.

Her skal der formentlig stå et træ, gætter Rasmus Altenborg på.

Men kan man overhovedet komme i julestemning, når man på så pragmatisk vis skal forholde sig til juledekorationer, typer af sne og juleindslag året rundt?

Det mener Rasmus Altenborg godt, at man kan. ”Jeg tror ikke, man kan få for meget jul,” svarer han diplomatisk.

Hans kollega, projektlederen Christian Mark Nielsen, lægger dog ikke fingre imellem: ”Jeg pynter altså ikke længere op til jul derhjemme,” indrømmer han grinende.

J

Tivoli-julen i tal 1000 juletræer flytter ind i Tivoli hen over julen.

Mere end 11.800 liter gløgg bliver der normalt langet over disken. Det svarer til 35.435 kopper.

Det største af havens grantræer skal iklædes 235 kæder med 35.250 lys.

10 tons gran bliver der brugt til oppyntningen. Lagde man alle granguirlanderne i én lang linje, ville den blive tre kilometer lang.

45 dage varer Tivolis julesæson i år. Den løber fra den 19. november 2021 til den 2. januar 2022.

0 Det er langt fra tilfældigt, hvor de forskellige julekugler placeres. Langt de fleste kugler hænger på det samme træ eller den samme bod år efter år – nøje sammensat med de helt rigtige farvenuancer.

– Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

26 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Julegaven har fulgt os gennem flere hundrede år Stumper af stearinlys, Haps Hitler og iPhones. Gennem historien har mennesker givet gaver til hinanden for at vise loyalitet og taknemmelighed

gavernes historie Jeppe Schropp schropp@k.dk

Præmien i boghandlens julelotteri i Randers var en stor dukke med et fint lyserødt skørt. Vinderen var fundet, men den lille pige Vivi var slet ikke klar over, at hun havde vundet lotteriet.

Men det var hendes bror.

Så da det blev juleaften, pakkede han dukken ind, lagde den ind under juletræet og ventede spændt på at se overraskelsen i sin lillesøsters øjne.

Fortællingen er fra engang i 1930’erne, og det er én blandt mange, som museumsinspektør Lisette Berg Andersen er stødt på i sin research til Museum Østjyllands juleudstilling ”Gaver i 1000 år”, som åbnede den 13. november.

De seneste måneder har hun og kolleger dykket ned i gavernes historie, som har spor helt tilbage i romersk tid. Men hvordan opstod julegavetraditionen, og hvad kan gavegivningen fortælle om os som mennesker?

Kun for de rige

Selvom de juletraditioner, vi kender i dag, såsom grantræet, adventskransen og den farverige pynt, først for alvor er kommet til Danmark inden for de seneste 200 år, blev der for tusind år siden givet gaver i dagene op til jul. ”Vi ved, at allerede i den tidlige middelalder gav husfaderen, altså gårdejeren, gaver til sine bønder og deres børn omkring juletid. Det, han gav, kunne være en klump peberkagedej, og vi ved, at man i middelalderen samlede lysestumper ind til de fattige, så de kunne tænde lys i juletiden, hvilket var en kostbar ting på det tidspunkt,” siger Lisette Berg Andersen.

I den kristne fortælling har julegaverne også en plads. Til Jesu fødsel skulle de hellige tre konger efter sigende have bragt hver deres gave: Guld, røgelse og myrra som en slags barselsgave ved Jesu fødsel. Det kostbare guld var et symbol på Jesu kongeværdighed som Guds søn, den rensende røgelse symboliserede Jesu guddommelighed og myrraen, den tørrede, bitre harpiks, symboliserede korsfæstelsen og døden.

Før 1800-tallet var julegaverne forbeholdt samfundets top, omend arbejdsfolk på gårdene kun-

0 Lisette Berg Andersen (tv.) og hendes kolleger har gennemgået Museum Østjyllands samling i Randers for at finde ud af, hvilke gaver der er blevet givet gennem 1000 år.

– Foto: Flemming Jeppesen.

ne være heldige at få spiselige gaver såsom sigtebrød og æbleskiver af gårdejeren.

Læser man Ludvig Holbergs komedieklassiker ”Julestue” fra 1724, får man et indblik i, hvordan julen kan have set ud blandt de vejbjergede i oplysningstiden: ”Det er Konst at deele Gaver ud blant Børn, saa alle kand blive fornøyet. Denne Hest med Fløyten i Rumpen skal Christopher have; Vognen, hvem skal jeg give den? den vil jeg give lille Henning; Peer skal have Fiolen, thi jeg troer at der skal blive en Spillemand af ham; Else skal have Vuggen med Barnet udi; thi det første Piger blir saa gammel at de kand tale, saa tænker de paa Giftermaal og Vugge; Marie, du skal lade dig nøye med Piben. Ej! jeg havde nær glemt lille Anne, hun skal have Dingeldangen med Bielderne paa. Men der seer jeg dem komme med Skolemesteren.”

Således vil den pirrelige Jeronimus fordele en pip-i-røv-hest, en vogn, en violin, en barnevugge, en fløjte og en rangle blandt de små børn. I komedien står det klart, at opdelingen mellem kønnene er skarp. Og sådan var det indtil 1970’erne, hvor køns­ normerne for en stund blev ud­­­­ fordret, fortæller museumsinspektør Lisette Berg Andersen. ”Men det var en kort periode i 1970’erne, og så var man tilbage på det gamle spor. Nu har vi måske igen en periode, hvor det kønslige billede ændrer sig, og

det kan være, det også kommer til at afspejle sig i gaverne,” siger hun.

En lille erkendtlighed

Fortsætter man ad tidslinjen op gennem 1800-tallet skete der en stor forandring i juletraditionerne, som kommer til udtryk i Johan Krohns juleklassiker ”Peters Jul” fra 1866, hvor også det nationalromantiske tankegods efter nederlaget i 1864 viser sig ved, at juletræerne pyntes med dannebrog.

Anders Klostergaard Petersen er lektor i religionsvidenskab og har skrevet en bog om gavegivning. Ifølge ham er gavekulturen basalt set den samme i dag, som den var for 200 år siden. ”Fænomenet er meget elementært i forhold til menneskelig socialitet – i den måde, vi omgås hinanden på. Det er, fordi vi ikke kan undgå at tænke vores relationer i udvekslinger, og her er ordene ’at give’ og ’at tage’ helt centrale. Vi bruger gavegivningen som et termometer.

Det er også en af grundene til, at den bedste gave er den personlige gave, fordi det er den, man har investeret følelser i, og man har tænkt over, hvad modtageren faktisk ville blive glad for,” siger han.

Den store forskel er dog, at ressourcerne dengang var nogle helt andre, end de er i dag. ”Dengang kunne det at få en appelsin være en rigtig stor ting.

Man fik madvarer, man normalt ikke kunne få eller komme i

nærheden af. Og så sendte man et særligt signal til den anden ved at give dem til jul. Det var en lille ting, en lille erkendtlighed, men som viste, at man holdt af den anden,” siger han.

Gaveboom

I perioden omkring de to verdenskrige var ressourcerne knappe, og det betød, at der var færre gaver under juletræet.

Men krigstiden kom til udtryk i gaverne. Brætspillet Haps Hitler, hvor det gælder om at vælte Adolf Hitler og hans sammensvorne af pinden, blev populært, ligesom soldaterfigurer og kanoner var favoritter blandt mange drenge.

Den økonomiske genoprejsning i årene efter krigen satte sit præg på gavegivningen, hvor guitarer og skøjter kunne findes under juletræet. Op gennem 1960’erne gjorde plastikproduktionen det muligt at producere alskens varer, og legoklodserne blev et hit.

I årtierne efter Anden Verdenskrig blev julegaverne kommercialiseret, og den årlige shoppetur efter julegaver blev efterhånden for de fleste. ”Der skete en enorm velstandsstigning efter Anden Verdenskrig – og i særdeleshed fra 1960’erne. Det betød, at man købte langt flere gaver, og det gjorde bestemt ikke gavegivningen lettere,” siger Anders Klos­ tergaard Petersen fra Aarhus Universitet og tilføjer: ”Og nu er det helt ekstremt,

hvor højt et niveau antallet af gaver er kommet op på. Det er blevet en belastning for folk at skulle finde alle gaverne til jul, og det gør, at gaven mister værdi. Det imploderer nærmest, fordi gavegivningen kan blive en kamp om at overgå hinanden,” siger han.

Gavernes historie på Museum Østjylland ender i 2020, hvor musselmalet stel, spillekonsoller, gadgets, men også oplevelsesgaver finder vej til danskernes julestuer. ”Den grønne bølge kan man også mærke. Måske er det både, fordi man ønsker at bidrage til, at produktionen bliver mindre, og måske er det også et ønske om mere nærvær,” siger Lisette J Berg Andersen.

Gaver på træet Engang blev julegaver uindpakket hængt op på grantræet i julestuen. Først i slutningen af 1800-tallet blev det en tradition at lægge gaverne under træet, og man begyndte at pakke gaverne ind i lysebrunt papir. Senere kom det farverige og skinnende gavepapir til, og børn begyndte at skrive lister med deres ønsker.

I ALDeREN 9-12 ÅR

299,-

3 måneder

Bestil på børneavisen.dk eller ring på 70 15 95 15.

Udkommer hver tirsdag.

28 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Højskolerne byder på stille voksenjul og et frirum fra stive traditioner Det er populært at fejre jul sammen med adskillige fremmede på et højskolekursus. På den måde får man en nem, men indholdsrig jul med andre ligesindede

højskoleliv Lærke Fallesen fallesen@k.dk

Den 24. december vil der være lys i vinduerne og røg i skorstenen på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. I køkkenet damper julemaden, og i fællessalen slår klaveret tonerne an til julesalmer og fællessang. Selvom efterårets elevhold er rejst hjem og semesteret slut, ligger den midtjyske højskole nemlig langt fra øde hen i juledagene, hvor dørene slås op til et traditionsrigt julekursus for seniorer.

Inden døre vil man i år kunne finde pensionist Bjarne Sørensen og hans hustru, Bodil Batsberg, fra Nørresundby. Det er anden gang, at parret skal tilbringe juletiden med et højskoleophold, og de er blevet så begejstret for konceptet, at de i år også har lokket et vennepar med. ”Det var min kone, der forrige år foreslog at tage på højskole. Julen er jo ellers på mange måder lidt privat, men vi havde været på et almindeligt højskoleophold en gang før, og det havde været vældig opløftende, så der skulle ikke så meget overtalelseskraft til,” siger Bjarne Sørensen. Ægteparret har planlagt det således, at deres tre voksne børn hvert andet år alle fejrer jul med deres respektive svigerfamilier og hvert andet år med forældrene i Nørresundby, og det har givet plads til højskoleophold for at give slip på nogle af de lidt stive traditioner. ”Vi er stået af juleræset og har droppet at styrte rundt efter julegaver. Julen på højskolen er utrolig afslappet. Vi går i kirke, spiser god mad og synger sammen, som det hører sig til i julen, men det bedste ved sådan et ophold er, at man kommer omkring så mange spændende mennesker,” fortæller Bjarne Sørensen.

Han er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men har

0 Julekurserne er især populære blandt pensionister, hvis voksne børn har stiftet familie – og dermed også svigerfamilie med dertilhørende nye juleforpligtelser. På julekurset på Vallekilde Højskole kommer både par og enlige, og der er rig mulighed for at være social med andre deltagere.

– Foto: Benjamin Pim Vairagi Nørskov.

0 Et højskolekursus er på mange måde et ”all-inclusive”ophold, hvor der er sørget for alle måltider og bekvemmeligheder, samtidig med at man bliver beriget med ny viden og oplevelser. Derfor kan det for mange være en attraktiv måde at fejre jul på. Her er en deltager gået ombord i julebuffeten på Vallekilde Højskole. – Foto: Benjamin Pim Vairagi Nørskov.

tilbragt de fleste af sine arbejdsår i forskellige industrijobs på Aalborg Havn, og så betegner han sig selv som inkarneret foreningsmenneske.

Derfor holder han også meget af højskolejulens program, der er meget socialt. ”Det er ikke julen i sig selv, der er drivkraften, det er højskoleopholdet og det, at man bliver befriet lidt fra de tunge traditioner. Man får en masse ny viden gennem alle foredragene og indslagene, og så falder man i snak og lærer nye mennesker at kende,” siger Bjarne Sørensen og fortsætter: ”Man bliver faktisk overrasket gang på gang. Måske ser man en, der umiddelbart virker temmelig introvert, men så falder man i snak med vedkommende, som viser sig at have haft et enormt spændende liv med et væld af historier at fortælle. Og så holder jeg også utrolig meget af fællesskabet omkring sangen. Man bliver simpelthen så opløftet af at synge i fælles flok.”

Samvær og ro er i fokus

I år er der ifølge Folkehøjskolernes Forenings hjemmeside i alt 30 højskoler, der udbyder korte kurser hen over jul og nytår. En del tilbyder, ligesom Nørgaards Højskole, kurser forbeholdt seniorer, men fælles for næsten alle julekurserne er, at de henvender sig til voksne mennesker.

Sådan er det også på Vallekilde Højskole på Vestsjælland, der har afholdt julekurser i mere end 10 år. Her er der ifølge forstander og julekur-

susleder Torben Smidt Hansen plads til at fejre en stille, men indholdsrig voksenjul med god plads mellem programpunkterne. ”Vi holder jul for personer på 50 år og opefter med plads til 60 deltagere, og der er næsten altid udsolgt. Lidt firkantet sagt, så kommer der tre slags mennesker på vores julekurser. Der er dem, der ikke orker juleræset, men som har svært ved at sige fra.

Så er der dem, der har valgt det aktivt, fordi de får en indholdsrig og hyggelig jul, og så er der dem, der måske har oplevet et eller andet livsomstødende i deres liv i det forgangne år, som har brug for at søge lidt væk,” siger Vallekilde-forstanderen, som selv har stået i spidsen for højskolens julekursus, siden han tiltrådte som forstander i 2010.

Det første år frygtede Torben Smidt Hansen, at han ville komme til at fejre jul sammen med 60 mennesker, som i bund og grund alle var flygtet fra noget og var dybt ulykkelige, men den frygt blev gjort grueligt til skamme. ”Alle er simpelthen altid så glade, og mit indtryk er, at alle oplever det som hyggeligt.

Vi gør også meget ud af julehyggen og julestemningen med pynt, og hvad der dertil hører. Selve juledag og -aften handler om samvær, ro, og gudstjeneste for dem, der har lyst til det. Det er en voksen juleaften uden gaver, men selvfølgelig med juletræ, dans om juletræet, masser af sang og hygge,” fortæller højskoleforstanderen, for hvem

den ”rigtige jul” nu er blevet højskolejulen.

Jul på nye måder

Og de populære julekurser på højskolerne er netop et tegn på, at der i dag findes rigtig mange nye og forskellige måder at fejre jul på. Det fortæller forfatter og trendsekspert Louise Byg Kongholm. ”Der er kommet utrolig mange nye måder og kombinationer at fejre jul på.

Blandt andet fordi der er rigtig mange, som ikke lever i det, man kan kalde den helt klassiske kernefamilie. I dag findes skilsmisser og sammensatte familier på både forældre- og bedsteforældreniveau, og det har fået mange til at søge ud og holde jul på nye måder. Og så er de alternative tilgange til julen nok også kommet som en form for modreaktion på, at alt skal være så trygt og kendt og i faste rammer,” siger hun og påpeger, at vi lever i et moderne samfund, hvor flere føler trang til selv at definere, hvordan de vil holde deres jul: ”Det er blevet langt mere acceptabelt at tænke i alternative konstellationer, og der bliver tænkt mere kreativt, når det kommer til julefejringen.”

Og så er det en væsentlig faktor, at det både er nemt og givende at tage på højskole, forklarer Louise Byg Kongholm. ”Når man tager på højskoleophold, er der et fuldt program, hvor nogen har sørget for, at alt kører, som det skal.

Man skal ikke selv lave mad,

og der er et program, der underholder og beriger en, mens man er der. På den måde kan julekurserne både rumme de mennesker, som ikke orker juleræset, eller som er blevet lidt tilovers i et familiepuslespil, og de mennesker, som bare gerne vil have en nem jul med fagligt indhold og andre ligesindede,” lyder det fra trendeksJ perten.

Jul på højskole I 2021 udbyder 30 danske folkehøjskoler et kursus i juledagene.

Fælles for næsten alle julekurserne er, at de henvender sig til voksne og seniorer, og at de fleste har sammensat et program, der består af lige dele julehygge og højskoleaktiviteter som fællessang, foredrag og undervisning i klassiske højskolefag.

Juleaften foregår typisk uden gaveuddeling, men holder fast i andre traditioner som den klassiske julemiddag, julesange og salmer samt dansen om træet og nogle steder pakkeleg.

KILDE: HØJSKOLERNE.DK

Vil du forære dig selv en gratis gave til jul?

Så bliv gratis medlem af Grænseforeningen i et halvt år og støt arbejdet for det danske mindretal i Sydslesvig og det dansk-tyske grænseland

Nr. 2

Nr. 6

et

magasin

retal, om mind

tur

kul sprog og

magasinet om mindretal, sprog og kultur Ju Gen bilæu m for eni sudg December 2019 nge a n 19 ve om 20202 0

April 2020, 82. årgang

magasin

et om mi

ndretal,

D an

sk Sæ -t rn ys u k m ve m ns er August 20 20 ka om bs år 20 20

sprog og kul

tur

Tyskla nds fo

FrankSteinm Walter eier “Det d ansk-ty rbunds

præsid

ent

er frem

Skuespiller Bodil Jørgensen:

“Genforeningen. er, at b å h g e Hva’ rache det dæ?

“J k anmar hele D 100-året e vil fejr foreningen for Gen terview Stort in

Nr. 4

Side 6

en: onning med Dr

s ragendke forhold e

Modtag 3 numre gratis

Side 6

‘Mojn, Moin’ Syng med i 2020ar du styr påer udkommet Quiz: H n? Side 38 Side 14 eninge sten er or gs nf in Ge en Genfor i Europa Side 29 unikke

Genforeningsrose kan købes nu

TEMA: Genforeningens sange

Side 6

ingen? nforen tyder Ge Hvad be er te svar 10 kend Side 16

40 , 30 og

Side 37

Hvad Side 31 hold er du m af ved est Tyskla nd/ Danmar k?

Side 28

Som medlem af Grænseforeningen modtager du Grænsen, magasinet om mindretal, sprog og kultur, 6 gange årligt

Min ty ske klas siker: Troldd omsbje rget

Side 38

Mindr etal ha r øget dank-t ysk bety dning Side 40

Bliv medlem på www.graenseforeningen.dk eller ring 3311 3063

Tilbuddet udløber den 31. december 2021. Medlemskabet er uforpligtende og ophører automatisk efter et halvt år.

30 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Et vaskeægte juleeventyr: At være H.C. Andersen er en leg Efter tre årtier i rollen som H.C. Andersen glæder Torben Iversen sig stadig til at give den som hele Danmarks eventyrforfatter denne jul. For ligesom julen har eventyrene en særlig evne til at forbinde mennesker, siger han

2 "Hele mit liv har bygget på tilfældigheder og lysten til at lege,” siger Torben Iversen, der for mere end 30 år siden endte i rollen som H.C. Andersen ved lidt af et tilfælde. Det blev en rolle, som banede vejen for resten af hans karriere.

– Foto: VisitOdense.

eventyrlig jul Camilla Klarskov klarskov@k.dk

Nogle vil mene, at H.C. Andersen har været død og borte i 146 år. Men er man en barnlig sjæl fra Odense, vil man med al sandsynlighed have erfaret, at det bestemt ikke er tilfældet. Fra tid til anden sker det nemlig, at man kan få øje på en høj, sort hat, der bevæger sig gennem bybilledet. Og særligt i juletiden hersker der ingen tvivl om, at den verdensberømte digter og forfatter må være genopstået.

I modsætning til den folkekære eventyrforfatter er fynske Torben Iversen ikke alment kendt over hele landet. Til gengæld vil mange fynboer vide, at det netop er ham, der gemmer sig bag den H.C. Andersen, som man af og til kan møde rundt omkring på øen.

I 33 år har Torben Iversen nemlig indtaget rollen som H.C. Andersen på byens scener og været initiativtager til et væld af teater- og kulturtilbud i Odense, herunder teaterskoler og et berømt julemarked. Og igen i år vil man de første weekender i december kunne møde Torben Iversen forklædt som H.C. Andersen på Eventyrligt Julemarked i byens gamle H.C. Andersen-kvarter, hvor også pigen med svovlstikkerne, snedronningen med sit hof og andre kendte eventyrfigurer vil færdes på de toppede brosten.

En H.C. Andersen er født

Omtrent 7000 gange menes Torben Iversen at have iført sig sin høje hat og bundet den karakteristiske sløjfe om halsen.

Men selvom Torben Iversen i dag har rundet 60 år, er han langtfra færdig med rollen som eventyrforfatteren.

Vejen til rollen som H.C. Andersen var for Torben Iversen hverken planlagt eller forudset. Godt nok delte han visse kendetegn med den forlængst afdøde forfatter: Også han var vokset op som søn af en vaskekone på Fyn. Også han havde i barndommen søgt tilflugt i dukketeatrets fantasiverden. Og også han havde prøvet lykken ved landets teaterskoler, men var nægtet optagelse. Alligevel var det uden større kendskab til sin forgænger, at Torben Iversen ved et tilfælde endte som hele Fyns H.C. Andersen.

I midten af 1980’erne var Torben Iversen studievært på den lokale tv-station, Kanal Fyn, for ”noget så profant som et bingoprogram”, som han siger.

Det var i den forbindelse, at han til Odenses 1000 års jubilæum i 1988 blev bedt om at finde på et indslag til fejringen og besluttede at instruere et teaterstykke foran H.C. Andersens hus.

Men bedst som stykket skulle til at gå i gang, måtte Torben Iversen konstatere, at hans hovedrolleindehaver ikke var dukket op. Og så var der jo ikke andet for end selv at agere stand-in.

”Jeg tog H.C. Andersen-kostumet på og kunne mærke: ’Så for søren! Der er noget her’,” mindes han.

Det var Torben Iversen ikke den eneste, der kunne mærke. En impresario havde overværet hans optræden og var overbevist: ”Hvis du bliver ved med at lave det dér, så vil du kunne leve af det,” lød beskeden.

Og underholdningskøbmanden tog ikke fejl. Siden har Torben Iversen nemlig levet af sit teatervirke, der først og fremmest er centreret om rollen som H.C. Andersen.

Den eventyrlige juletid

Teaterstykket foran H.C. Andersens hus blev startskuddet til H.C. Andersen Paraden – et skuespillerensemble bestående af fynske børn og unge, der med Torben Iversen i spidsen i mere end tre årtier har vækket H.C. Andersens eventyrlige karakterer til live med optrædener i både ind- og udland året rundt.

Der skulle dog passere en rum tid, før Torben Iversen fik idéen til også at lade eventyret stå i centrum for juletiden.

I adskillige år havde han hvert år i december udskiftet H.C. Andersen-rollen med sit nissekostume og opført juleforestillinger i Odenses Rosengårdcentret.

Det tiltrak så mange besøgende, at han mellem to forestillinger en dag i begyndelsen af 2000’erne måtte ud og trække noget luft. Dér fik han en indskydelse, hoppede ind i sin gamle Volvo og kørte mod H.C. Andersen-museet i den gamle bydel. ”Jeg tænkte, at på sådan en søndag i juletiden, hvor familierne har god tid sammen og skal være noget for hinanden, så måtte der have været mange besøgende. Men da jeg spurgte på museet, viste det sig, at der kun havde været syv besøgende – hvis man talte personalet med!”, fortæller Torben Iversen. ”Og så kom det som lynet fra en klar himmel: Nu skal vi lave en aktivitet i Odense, som gør, at familierne kan lave noget sammen, som har rod i en ægte hjertelighed, ægte kultur og ægte fællesskab.”

Snart kunne et nyt H.C. Andersen-inspireret julemarked byde velkommen for første gang. Og selvom det siden har skiftet navn til Eventyrligt Julemarked, fortsætter det med hvert år at tiltrække 60.000 besøgende.

”Jeg ved godt, at et julemarked går ud på, at man skal købe julevarer. Men vores handlede også om meget andet. Vi kunne mærke, at vi lavede en stemning af jul som i gamle dage, hvor eventyrene og H.C. Andersens ånd var til stede. Og det blev vi ret høje i hatten af,” siger Torben Iversen.

En særlig betydning

Der skal ikke meget til, før Torben Iversen med sin dybe, karakteristiske fortællerstemme går i gang med at recitere nogle af de H.C. Andersen-eventyr, han sammen med 60 børn og unge vil fremføre denne jul.

Der er eksempelvis dét om snemanden, der forelsker sig i en kakkelovn, og dét om grantræet, som først for sent opdager, at man må glæde sig over nuet. ”Jeg er nødt til at fortælle det, hvis man ikke allerede vidste det: H.C. Andersen er genial!”, udbryder Torben Iversen, da han gengiver eventyrenes budskaber. For de taler til publikum på tværs af alder og sociale skel. Og det er netop evnen til at samle folk og skabe eftertanke, som både eventyret og julen kan, mener Torben Iversen.

Julen havde også en særlig betydning for H.C. Andersen, og af samme årsag optræder den i flere af hans berømte eventyr. ”For H.C. Andersen var julen meget tvetydig,” forklarer Torben Iversen. ”Det blev eftertænksomhedens tid, hvor han satte sig ned og tænkte tilbage

på, hvad der var sket i løbet af året, og den var både lykkelig og ulykkelig. For han havde ikke nogen familie, og derfor fik han aldrig lov at opleve julen på samme måde som børnefamilierne.”

Det ambivalente forhold til juletiden er på sin vis noget, Torben Iversen selv kan genkende. Hvert år har han så travlt med sine mange forestillinger i shoppingcentre, på plejehjem, til julemarked og på sygehuses børneafdelinger, at han selv er gået glip af meget julefejring med sine egne børn, da de var små. ”For mig er julen arbejde. Mine børn har aldrig haft en almindelig jul, for jeg har ikke været der. De måtte komme ud til mine optrædener, hvis de ville se mig i juletiden,” siger skuespilleren, der grundet det travle program i lokale medier har fået titlen som ”Mister Jul”.

Det ændrer dog ikke på, at julen har en helt speciel plads i hans hjerte. Og det har ikke forandret sig, selvom den byder på et tætpakket arbejdsprogram. ”Jeg kan godt lide at være mange steder og skabe julestemning med noget, der slet ikke er digitalt eller moderne, nemlig eventyr. Jeg glæder mig stadig, hver gang jeg skal optræde, for jeg holder enormt meget af, at man kan samles omkring julen på en hjertelig måde. Det, jeg laver, er jo ikke kunst. Alt, jeg laver, er bare en leg og folkelig kultur. Og hvis folkelig kultur kan brede sig på den måde, som det har gjort, så tror jeg, det er, fordi vi har fået fat i noget ægte.”

J

2 I årenes løb har Torben Iversen været initiativtager til både teaterskole og H.C. Andersen Paraden, hvor han sammen med børn og unge opfører stykker med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr, som her på et julemarked i Odense.

– Foto: Malene Nelting.

Torben Iversen Født i Nyborg i 1961. Uddannet lærer og autodidakt skuespiller.

Kåret som Årets Fynbo af Fyens Stiftstidende i 2004.

Grundlægger af blandt andet H.C. Andersen Paraden, Teaterskolen Toppen og H.C. Andersen Julemarkedet, nu Eventyrligt Julemarked.

Bor i Odense med sin hustru og er far til to voksne døtre.

32 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Konfekt er noget, man samles om God konfekt er for kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang noget, som er simpelt, og som man kan lave sammen med familien

interview Calle Vangstrup vangstrup@k.dk

Julen er hjerternes fest, men også mavernes. Når vi samles i december måned, er det ofte rundt om noget, som vi kan spise eller drikke. Æbleskiver, småkager, gløgg, and, flæskesteg og ikke mindst konfekt. Netop konfekten har en særlig plads i kok og kogebogsforfatter Louisa Lorangs hjerte. Derfor har hun netop udgivet en ny kogebog ”Konfekt” om den søde spise. ”Inden jeg fik børn, var julen ikke en vigtig begivenhed for mig. Men højtiden er noget, som betyder rigtig meget for børnene. De glæder sig og ser frem til den, og så har man mere tid til familien og komme ned i gear. Jeg oplever nemlig, at der ikke er den samme forventning til at jeg hele tiden er tilstede på min telefon og mail,” siger Louisa Lorang.

Da Louisa Lorang selv var barn, var det morfar, der stod i køkkenet og bagte julekager og lavede konfekt, mens mormor var klædt ud som julemand. Louisa Lorang husker tydeligt, hvordan mormoderen havde grønne syntetiske bukser på, hvilket gjorde, at hun mere lignede en nisse end en julemand. Men hun havde aldrig modet til at spørge, om det nu var mormor, for hvad nu hvis det var julemanden?

Heldigvis har Louisa Lorang til gengæld fået spurgt sin morfar om hans opskrift på figner med chokolade. ”Morfar lavede altid figner med chokolade, det er simpelt og smager virkelig godt.

Det er nok et af mine yndlings-stykker konfekt, og jeg laver den selv hver jul nu,” siger Louisa Lorang.

Julen er så travl?

Juletiden begynder tidligt, når man er kok og laver mad­ artikler til ugeblade.

Allerede i august går Louisa Lorang i gang med julebag og konfekt, så det bliver ikke til så meget konfekt i december, som man måske skulle tro. December er nemlig et godt pusterum.

0 Valnøddemarcipanbrød er et godt bud, hvis man vil prøve at lave sin egen valnøddemarcipan.

0 ”I virkeligheden er jeg jo en smule gammel dame-agtig. Jeg kan godt lide den klassiske mormor-konfekt som for eksempel kandiseret appelsinskal,” siger Louisa Lorang.

– Alle fotos: Chris Tonnesen.

Louisa Lorang Født 1976. Uddannet kok og arbejder i dag som madskribent på ugebladet Femina og har onlinemagasinet Lorang&Co. Hun er også tilknyttet som kok på Aarstiderne, ligesom hun er kok i ”Go’ morgen Danmark”.

Har tidligere været vært på DR-programmet ”Maddysten”.

Har udgivet en række kogebøger. I oktober udkom hendes nye bog ”Konfekt”.

Gift med Benjamin, som hun har tre børn med. De bor i København.

”Som selvstændig er der ofte virkelig meget knald på.

Men jeg føler, at der er lidt mere tid og ro på i julen. Der er ikke den samme forventning til, at man hele tiden er klar på telefon og mail,” siger Louisa Lorang.

Der bliver dog bagt med børnene. De laver som regel honningkagehuse, og i år har de aftalt, at hendes side af familien også skal holde

en ekstra konfektdag sammen. Så er der nemlig også tid til at give sig i kast med de lidt mere avancerede konfektstykker. ”Voksne mennesker sætter sig sjældent ned og laver perleplader eller tegner, men konfekt kan man godt få dem med på. Det er bare noget skønt ved at sætte sig ned sammen og lave noget, der er analogt, hvor man taler sammen, imens man bruger sine hænder,” siger Louisa Lorang.

Juleaften bliver holdt med hendes mands familie på en lille bondegård i Nordsjælland. De bliver gerne 20-25 mennesker, så alle bliver sat i gang, så de kan nå at få julemåltidet klar i tide. ”Jeg står for konfekt og de brunede kartofler – så alt det søde. Konfekten laver jeg sammen med børnene om eftermiddagen, så det skal helst være lidt simpelt. Det er hyggeligt, og så giver det et rigtig godt pusterum juleaftensdag, hvor der er så meget, man skal nå,” siger Louisa Lorang.

De bedste tips

Hvis man gerne vil gøre lidt mere ud af sit konfekt end den klassiske nougat-marcipan-sandwich, så er det vigtigste og bedste råd fra Loui-

sa Lorang at begynde at lave sin egen marcipan. Det er nemt, man kan spare penge, og så ”smager det altså bare bedre”. ”Man behøver ikke engang at afskalle mandlerne, men hvis man rister dem lidt i ovnen inden, så frigiver mandlerne noget olie, som gør, at marcipanen kommer til at smage bedre. Ellers så skal mandlerne bare ned i en foodprocessor sammen med noget sirup – jeg bruger agave eller ahorn – og så skal man bare lade maskinen køre, indtil det er mandlerne er malet helt fine,” siger Louisa Lorang.

Et andet vigtigt råd er at huske på, at de simple stykker oftest er dem, som smager bedst.

Og til sidst vil hun da også lige slå et slag for at lave variationer af ens marcipan.

Man kan for eksempel tilføje forskellige nødder eller lignende. Lige for tiden er Louisa Lorang især begejstret for valnøddemarcipan.

Det gode ved konfekt er, at man ifølge Louisa Lorang ikke behøver at anskaffe sig en masse udstyr. Hvis man gerne vil begynde at lave hjemmelavede karameller, anbefaler hun dog, at man investerer i et sukkertermometer.

J

0 Figner med chokolade er en af Louisa Lorangs hof-konfekter, som hun laver hver jul.

Opskrift: Figner med chokolade Ingredienser til 15-20 stykker: 200 gram tørrede figner 1 nip salt

150 gram mørk chokolade til overtræk lidt knuste kaffebønner flagesalt

Fremgangsmåde:

1. Klip stilken af fignerne, og blend fignerne i en foodprocessor, minihakker, eller kør dem igennem en gammeldags

kødhakker. Rør dem med en smule salt.

2. Sæt figenmassen koldt i mindst 20 minutter. Smelt chokoladen over vandbad.

3. Tril figenmassen til små kugler. Overtræk dem med chokolade, og pynt med lidt knuste kaffebønner og lidt flagesalt.

4. Sæt dem på køl, og lad chokoladen sætte sig. Servér kuglerne kolde direkte fra køl.

Fra jordens indre til verdens ende Vidste du, at det var en dansk kvinde, som opdagede Jordens indre kerne og som revolutionerede vores opfattelse af planeten?

”Holder læseren i et jerngreb fra første side.”

Den inderste kerne er en – Søndag biografisk roman baseret på den sande historie om Inge Lehmann, Danmarks – Magasinet Liv ukendte verdensstjerne.

Storslået slægtsroman om kærlighed, krig og en georgisk families skæbne i det 20. århundredes Europa.

Andet bind i den populære romantrilogi om familien Brinch og danskeres historie i det 20. århundrede.

Kom med på eventyr om de tusindvis af mennesker, der har sikret bogens overlevelse gennem århundrederne.

– Avisen Danmark

– Jyllands-Posten

– Weekendavisen

– Kristeligt Dagblad

– Politiken

– Politiken

”Kolossal bestseller.”

34 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Madhistoriker: Egnsretter kan Julemaden har en særlig plads i det danske køkken, og derfor overlever gamle bonderetter i forskellige egne af landet

egnsretter Calle Vangstrup vangstrup@k.dk

Den danske madkultur har – på tværs af landets egne – igennem tiden været meget ens, fordi man i det meste af landet har haft adgang til de samme råvarer. Derudover har den gamle bondemad skullet sørge for, at man havde energi nok til hele dagen i marken. Pengene var også små, så der var tradition for at bruge alt maden og genbruge rester i løbet af ugen i grød. Hele idéen om egnsretter er derfor noget, som opstår ret sent i Danmark.

Det er først i guldalderen i 1800-tallet, hvor interessen for det nationale stiger, og man begynder at dyrke bondekøkkenet som egnsretter. Det fortæller Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum. ”Man havde ikke skænket egnsretter en tanke før 1800-tallet. Vores madvaner ændrer sig i denne

her periode. Det store måltid rykkes fra middagstid til at være om aftenen, fordi det bedre passer ind i livet i de store byer. Blandt borgerskabet kommer der en lyst til at vise, hvad det gode gamle danske køkken er, og det er her, at de gamle bonderetter bliver italesat som egnsretter,” siger Bettina Buhl.

At egnsretter bliver sat på bordet netop i julen, har Bettina Buhl også en god forklaring på. De klassiske retter, som primært er blevet serveret i barndommen, kan være en god måde at lokke ens voksne børn hjem til jul. ”Det er et trick, som mødre ofte bruger, og i juletiden er der ekstra tid til at lave den tidskrævende mad,” siger Bettina Buhl.

Bettina Buhl vil nu knytte et par ord til fem typiske egnsretter, som Kristeligt Dagblad har fundet frem i anledning af juletiden.

1

Chips til sovsen, egn eller nationalt?

I nogle danske hjem er en skål med chips på julebordet en lige så stor selvfølgelighed som de brunede kartofler, sovs og en god steg af svin eller and. Geografisk er det dog mest i Jylland og på Fyn, at chipsene ender på julebordet. I Region Syddanmark var det 65 procent, og i Region Nordjylland var

chips på bordet, og det var noget særligt, fordi det var en luksusspise, som man fik meget sjældent.

Lidt ligesom sodavand også var tilbage i 1970’erne,” siger Bettina Buhl.

2

F OTO : A L E N A S H E K H OV TCOVA / P E X E L S .

det 81 procent, der serverede chips på julebordet i 2020. I Region Hovedstaden var tallet 34 procent. Det viser en undersøgelse fra Coop. At chipsene overhovedet har fundet deres vej ind på de danske juleborde skyldes ifølge Bettina Buhl, at det har været en luksusvare, som man derfor har sat på julebordet for at give måltidet noget ekstra. ”Chipsene kommer på julebordet i 1960’erne og 1970’erne. Jeg kan huske, at da jeg var barn, så var der

Grønlangkål i Nordjylland

Grønkålen har haft en særlig plads i det danske køkken, da kålen kan overleve i frost, og det har derfor været en vigtig grøntsag i bondekøkkenet. Grønkålen har kunnet tilføre noget grønt og friskt til kosten i vintermånederne. De fleste bondekoner havde derfor en kålhave i perioden før industrialiseringen, som først rigtig tog fart i starten af 1900-tallet. ”Den traditionelle stuvede grønlangkål er en yndet spise i Nordjylland, men det er noget, som har været udbredt i det meste af landet tidligere. I dag er det en ret, som mange forbinder med glaseret skinke, som sjældent er noget, der står på bordet til daglig. Så det kan være en gensynsglæde, hvis den står på bordet til jul,” siger Bettina Buhl.

Grønkålen har dog ifølge madhistorikeren også fundet vej tilbage til julebordet rundt omkring i landet, da det i nogle kredse er populært at lave grønkålssalat juleaften.

F OTO : E VA E L I J A S / P E X E L S

Københavns bedste kvadratmeterpris kun 23 kr./md.

Psst! Egnet til forældrekøb.

12.500 m2 med marmorgulve, højt til loftet og unikke detaljer • Overdådig kunstsamling med skiftende udstillinger • Stor spisestue med egen kok og tjener • Festsal med plads til hygge med alle vennerne • Frodig vinterhave med dygtig gartner og tagterrasse med udsigt ud over byen

Køb et årskort, og så er alt dette dit! glyptoteket.dk/aarskort

Glyptoteket

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

n få børnene hjem 3

Jul&Advent2021 | 35

5

Svupsakker fra Lolland-Falster

Svupsak er en Lolland-Falster-egnsret, som minder om noget andet, de fleste spiser til jul – nemlig æbleskiver. En svupsak laves ved, at man steger æbleskiven i svinefedt. Når man skal spise svupsakken, åbner man den op og hælder brændevin eller snaps ind til det bagte æble, som der jo helst skal være i en traditionel æbleskive. Lige netop æbleskiven er en ret, som har været vidt udbredt ifølge Bettina Buhl. ”Der har været en kæmpe mangfoldighed i, hvordan man har lavet æbleskiver fra egn til egn. Der er ikke mange af de stegte kager tilbage. Vi kender æbleskiven og pandekagen, men det har været en meget anderledes æbleskive end den, vi kender i dag. Den er blevet lavet med en grov dej, og den smagte slet ikke ligesom den søde æbleskive, som vi finder i frostdisken i supermarkedet,” siger Bettina Buhl.

4

Vreden hvidkål i Midtjylland

At vride kål er hårdt arbejde. Det kræver ifølge Bettina Buhl mange viskestykker at få al væden ud af hvidkålen. Det har været den traditionelle måde at vride kålen på, efter at den har været kogt. Derfor er der en række opskrifter på internettet, som foreslår, at man centrifugerer kålen i sin vaskemaskine. Det er en teknik, som Bettina Buhl har hørt om, men aldrig selv har prøvet eller mødt nogen, som har. ”Jeg tror, at det ville blive til en mos, hvis man putter hvidkålen i en vaskemaskine,” siger Bettina Buhl.

Men hvorfor skal man af med væden for at få en god portion vreden hvidkål? Fordi kålen skal kunne suge en masse fløde og smør til sig, efter at den er blevet vredet og hakket. J

F OTO : J A N U N G E R / R I T Z AU S C A N P I X

Finker med æbler på Fyn

Det er ikke fugle, man spiser på Fyn op til jul, men svineindvolde. Finker består af hjerte, lever, nyrer og nogle steder tunger fra grise. Tiden op til jul var nemlig slagtetiden. Her slag-

tede man de dyr, som man havde brugt året på at fede op. Da det danske bondekøkken ikke var meget for at smide mad ud, så blev indmaden af grisen hakket og kogt sammen til finker. Men, at det er på Fyn, at man har holdt fast i finkerne den dag i dag, skyldes måske, at retten inde-

holder æbler, siger madhistorikeren. ”Finker er en ret, der har været udbredt i det meste af landet, men da æbler har været en vigtig del af retten, kan det være derfor, at flere fynboer har holdt fast i retten, da man på Fyn har en lang tradition for at dyrke æbler,” siger Bettina Buhl.

F OTO : STA N BA L I K / P E X E L S

36 |Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Giv børn som Somaya en fremtid!

EFTER

I Afrika kan en læbeganespalte være dødelig Hvis pigen Somaya var blevet født i Danmark, ville hun meget hurtigt være blevet opereret.

I de afrikanske lande, som vi besøger, er det helt anderledes. Børn, som bliver født med læbe-ganespalte, bliver ofte gemt væk på grund af skam. Hele deres liv bliver en lang lidelse.

Mange af disse børn dør i en ung alder, og det er slet ikke nødvendigt.

FØR

Du kan være med til at ændre livet for børn som Somaya ved at støtte Mercy Ships og det arbejde, der foregår på hospitalsskibene. Ethvert bidrag er velkomment! ● Giv din gave på www.mercyships.dk ● Indbetal direkte til Reg. 5031 Kt. 1220748 ● Send ordet SKIB på sms til 1416 og giv 150 kr.*

GIV EN LIVEREDDENDE OPERATION

Hospitalsskib *) Det koster alm. sms-takst + 150 kroner. Tjeneste udbydes af: Mercy Ships - Fjeldhammervej 15 - 2610 Rødovre - tlf. 51 62 94 21 - www.mercyships.dk

Astrofysisk julekale eksistentielle spør ”Nisserne” lever på en fjern planet i TV 2’s nye julekalender, der mellem kometer og astrofysik behandler temaer som fællesskab, samarbejde, åbenhed og klimakrise

julekalender Nevine Reenberg reenberg@k.dk

En hemmelig maskine i en forbudt forskningskælder teleporterer ved en fejl de to børn, Johannes og Mie, til en fjern og ukendt planet langt ude i rummet. Tilbage står Noor og Elias med den store opgave at redde dem hjem igen inden jul.

Selvom det kunne lyde som plottet i et sci-fi-eventyr, er ”Kometernes jul” årets nye julekalender på TV 2. Den er blevet til i et samarbejde mellem TV 2, Nordisk Film Series og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Sidstnævnte har taget initiativ til at gøre 2022 til et nationalt videnskabsår og anser julekalenderen som startskuddet til det såkaldte Videnskabsår22.

Men hvad har naturvidenskaben med jul at gøre?

Som udgangspunkt har vi-

denskaben ikke særlig meget med det kristne budskab at gøre, siger Jenny Lund Madsen, der har skrevet og skabt julekalenderen. Hun peger dog på, at videnskaben kan åbne et rum for at stille nogle af livets store spørgsmål, der spiller godt sammen med julens budskaber om fællesskab og sammenhold: ”Astrofysikken tilbyder at stille nogle meget eksistentielle spørgsmål om, hvem vi er, og hvordan vi hænger sammen med resten af universet. Det er enormt menneskeligt og universelt at kigge ud på stjernehimlen og forestille sig, hvad der er derude.

Er vi alene? Hvem er vi? Og hvilket ansvar har vi for hinanden? Det giver noget perspektiv på vores eget liv, som bliver sat i en kontekst af noget større,” siger Jenny Lund Madsen.

Skuespiller Søs Egelind er enig. Hun spiller i julekalenderen den entusiastiske kursusleder på AstroCamp og synes også, at jul og astrofysik spiller virkelig godt sammen i julekalenderen.

Men en julekalender i det ydre rum lyder ikke umiddelbart som noget, der harmonerer med julens budskaber? ”De to verdener hænger overraskende godt sammen med et overordnet tema om kærlighed og åbenhed over for det ukendte, som også er en del af det kristne budskab i julen,” siger Søs Egelind.

Hverken skuespiller eller manuskriptforfatter havde et bredt kendskab til naturvi-

Årets julekalendere I år bringer TV 2 foruden ”Kometernes jul” også en genudsendelse af ”Alletiders Nisse” fra 1995. På DR 1 kan man få et gensyn med ”Tidsrejsen” fra 2014, mens der på DR Ramasjang vises ”Nissebanden i Grønland” fra 1989. Lidt senere på aftenen vises ”The Julekalender” fra 1991 på TV 2 Charlie, mens ”Natholdets Julekalender 2021” kan ses hver dag på TV 2 Zulu.

denskaben, da de gik i gang med at lave julekalenderen, men de mener begge, at det tilbyder et spændende mulighedsrum til en fortælling: ”Naturvidenskaben er meget faktabaseret og fokuseret på at bevise fænomener.

Men der er stadig meget, vi ikke ved, og det er et spændende rum at bevæge sig og være nysgerrig i. I videnskabens verden arbejder man meget sammen på tværs af landegrænser for hele tiden at blive klogere som menneskehed. Fællesskabet omkring videnskaben er klart en tematik, som vi har valgt at arbejde med i julekalenderen,” siger Jenny Lund Madsen.

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Jul&Advent | 37 "Far, skal du dø?"

DA DØDEN BLEV AFLYST er otte modige menneskers personlige beretninger om at overleve 80’ernes og 90’ernes aids-epidemi. Om at fortælle sin mor, sin søn, sin kæreste at man har fået en dødsdom. Om at miste ægtefæller og venner. Om at blive dømt ude og vendt ryggen af hele verden. Men også om at få livet tilbage, da medicinen endelig kom. At leve livet og genfinde sig selv og kærligheden.

Køb bogen nu på: aidsfondet.dk/bog

ender stiller rgsmål Fællesskab

I grove træk handler julekalenderen om de fire børn, Mie, Johannes, Elias og Noor, som deltager i AstroCamp, et kursus om rummet for børn, der afholdes i det tidligere astronomiske observatorium på Østervold i København, hvor serien også er optaget.

Mie og Elias er søskende, og da Mie ender på Planet 9, bliver deres forhold sat på spidsen: ”Serien handler rigtig meget om relationer mellem mennesker. Vi dyrker meget fællesskabet mellem de fire børn, og hvordan de samarbejder. Da vi møder søskendeparret Mie og Elias den 1. december, er de uvenner og kan virkelig ikke lide hinanden. Men da Mie ender på Planet 9, opstår der en fortælling om, hvad der sker, når man mister et menneske, som man egentlig troede, at man var irriteret på, men finder ud af, at man faktisk elsker,” fortæller Jenny Lund Madsen.

Sammen ved vi mere

Sammen ved vi mere er seriens hovedbudskab. Det er et tema, der går igen, når både børn og voksne på tværs af planeter skal samarbejde om at redde sig selv og ”9serne”, som er de lokale beboere på Planet 9. De små behårede væsener, der lever i harmonisk sameksistens med den sårbare natur på planeten, bliver både børnenes venner og hjælpere. Deres planet er meget skrøbelig, og selvom Jenny Lund Madsen ikke me-

ner, at det kan kaldes en ”klimajulekalender”, er der alligevel noget i seriens hovedbudskaber, der taler ind i tiden med klimatopmøder og forsøget på at samarbejde om at løse de globale udfordringer, mener hun.

Ifølge Søs Egelind er serien et billede på, at vi skal lade være med at udnytte jordens ressourcer så voldsomt, og at det kan ende godt hvis vi tænker os om: ”På den måde er det en meget relevant julekalender, som kan give anledning til rigtig gode samtaler med ungerne i skolen. Den bringer noget håb, for selvom det desværre i høj grad er børnene, der står med lorten, er det også dem, der tænker sig om og finder løsningen. Videnskaben sættes over for troen, som viser, at når troen er stærk, så kan man rykke på noget,” siger hun og fortæller, at de i hendes familie har fået nok af overforbruget i julen og har valgt at skrue ned for gaveræset i år, så de hver især kun får én gave: ”Det nytter noget. Julen skal handle om sammenholdet, at slukke for alt, at være sammen, det skal handle om kærlighed,” siger Søs Egelind. Åbenhed over for det ukendte er en af seriens mange budskaber, og det fremgår, da Mie og Johannes møder de lokale beboere på Planet 9, fortæller Jenny Lund Madsen, der også ser dét som en del af julens ånd: ”Historien stiller spørgsmål om, hvilket blik vi møder an-

200,-

0 I ”Kometernes jul” skal børn og voksne på tværs af planeter samarbejde om at redde sig selv og ”9serne”, som er de lokale beboere på Planet 9.

– Foto: Christian Geisnæs.

dre med. Der er noget i tiden, der gør, at vi kan have tendens til at lukke os lidt inde, mens vi samtidig reflekterer over, hvordan vi forholder os til fremmede kulturer. Det kan ske på vores egen planet, men hvad hvis vi mødte nogle fra en anden civilisation?

Ville vi så udnytte dem, eller ville det danne grobund for, at vi kunne lære hinanden at kende?”, siger Jenny Lund J Madsen.

GIV ÅRSKORT I GAVE TIL DINE MEDARBEJDERE OG DINE KÆRE Et års oplevelser, rabatter på programmet og meget mere i Karen Blixens magiske åndehul

Videnskabsår22 FN har udnævnt 2022 til ”International Year of BasicScience and Development”, og Videnskabsår22 er skabt i tråd med FN’s målsætning og idégrundlag. ”Kometernes jul” anses som startskuddet til Videnskabsår22 og er lavet i samarbejde med Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, der også har udviklet ”Universet udenom”, på hvis hjemmeside og app, man kan finde videnskabsfilm, som handler om dagens videnskabsemne fra ”Kometernes jul”.

I ”Universet udenom” kan man også gå på virtuel opdagelse på Planet 9 og træne sammen med andre hver dag i december.

PRISER FRA 150 KR BLIXEN.DK/ ÅRSKORT

Museum · Kulturhus · Fuglereservat

38 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Engang var advent dommens tid. I dag er det hyggens Lysene i adventskransen bliver tændt, og gaver gives om søndagen.

I adventstiden forbereder vi os til juleaften med julegodter, salmesang og krybbespil, men engang var det en tid med faste og frygt

adventstid Jeppe Schropp schropp@k.dk

Gran, en smule julepynt, et skinnende rødt bånd og allervigtigst: De fire stearinlys. Adventskransen kan man finde i mange danskeres hjem i ugerne op til jul, hvor de fire lys langsomt brændes ned ét ad gangen, indtil vi når juleaften.

Det er en tid, hvor familier forbereder sig til jul med gavehøst, hjemmebag og pynt. Og det er en tid, hvor budskabet om Jesu fødsel fylder i kirkerne.

Men sådan har det ikke altid været. ”Det er næsten frygtindgydende at læse om.”

Det siger Brian Patrick McGuire om Bibelens tekster om adventstiden. Han er professor emeritus i historie og har skrevet en række bøger om kristendommen i middelalderen.

I den tidlige middelalder, fra cirka år 500 til 1000, var adventen en frygtens tid. Dengang forberedte man sig ikke blot på den glædelige dag, hvor Jesus blev født. Nej, i tiden op til jul forberedte man sig først og fremmest på, at Jesus ville komme og fælde dom over menneskenes gerninger. ”Det er en side af kristendommen, som ikke fylder så meget i dag. Men i evangelierne og i de tekster, der læses højt i kirken, handler det i høj grad om Jesu genkomst til verden, hvor han skal dømme vores handlinger.

Der er faktisk passager, hvor Jesus skulle have beskrevet de sidste dage, hvor få vil overleve,” siger Brian Patrick McGuire.

Ifølge Brian Patrick McGuire er vi ”gået fra frygtens religion til kærlighedens religion – og det er tydeligt at se i adventstiden”.

Fastetid

Adventstiden dækker over de fire søndage inden den 25. december. Samtidig skydes et nyt kirkeår i gang den første søndag i advent, som falder mellem den 27. november og den 3. december.

Adventstraditionen stammer fra Frankerriget i 400-tallet og bredte sig derfra til resten af det vestlige Europa. Dengang var tanken om, at Jesus ville vende tilbage for at fælde dom over menneskenes gerninger det helt centrale for adventstid, ligesom at fasten strengt skulle overholdes. Hele tre dage om ugen op til den 25. december skulle man afholde sig fra at spise.

Brian Patrick McGuire fremhæver en passage fra Matthæ­ us­evangeliets kapitel 24: ”Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed.”

I hvor høj grad den forestilling om adventstiden også gjaldt den almene borger er ikke til at vide. Men i hvert fald synes perioden at være én, som indgød frygt og spænding blandt kirkefolk. ”Jeg har ofte spurgt mig selv om, hvor bange folk mon var i middelalderen,” siger Brian Patrick McGuire og tilføjer: ”Det var først og fremmest gejstligheden og munke og nonner i klostrene, som overholdt den meget krævende fastetid, og det fyldte sandsynligvis ikke meget i hverdagen for bønderne. For almindelige borgere drejede det sig først og fremmest om at komme igennem året og at sørge for sine egne. Så der var i mange tilfælde en stor afstand mellem den frygt, man kunne læse ud fra evangelierne, og den måde, folk levede på i hverdagen,” siger han.

Advent skulle imidlertid blive en tid med mindre frygt og mere glæde. I 1200-tallet var Frans af Assisi en af kristendommens nytænkere, og faktisk satte han også et præg på adventstiden, som stadig findes i dag.

Prædikanten fra Italien opsatte verdens første julekrybbe.

Ikke bare introducerede det en ny juletradition, men det var også et udtryk for et nyt fokus i adventstiden. Det var med til at skubbe forventningen om, at Jesus skulle komme og dømme alle mennesker for deres handlinger, i baggrunden, mens Jesu fødsel i stedet blev centrum. ”Frans af Assisi havde sans

for, hvad der var betydningsfuldt for folk, og det var ikke at se Kristus på himlen, hvor han kom som verdens dommer. Nej, det var at se ham som et lille barn. Advent blev efterhånden mere en længsel og en glæde over, at Kristus ville komme igen,” siger Brian Patrick McGuire.

Så småt fik også den strenge faste mindre betydning, og på nogenlunde samme tid blev traditionen erstattet, så kristne i stedet skulle leve nogle dage uden kød.

Fra frygt til kærlighed

I mange danskeres hjem kan man finde adventskransen i ugerne op til jul. Traditionen er imidlertid ikke en dansk opfindelse. Ligesom juletræet stammer fra Tyskland, kom adventskransen til Danmark fra naboen mod syd i begyndelsen af 1900-tallet.

Kransen bærer ofte et bånd, og i dag prydes den typisk med et rødt et af slagsen i de danske hjem. De rød-hvide farver brugte de dansksindede i tiden før Genforeningen i 1920 til at markere deres tilhørsforhold, og det fik efterhånden opbakning fra kongehuset i Danmark. Men oprindeligt er adventstidens farve lilla, som symboliserer bod og beredelse på herrens komme, og derfor er det som regel den farve, man ser i kirkerne op til jul.

Spørger man juleinspektør og

historiker i Den Gamle By, Anna Wowk Vestergaard, er adventen ikke meget anderledes i dag, end den var århundreder tilbage. ”Langt hen ad vejen er det, som man gjorde for 100 og 200 år siden, ikke fremmed for os i dag. Adventstiden markerer, at nu kan vi gå i gang med juleforberedelserne – og de er af meget praktisk karakter. Der bliver klippet julepynt, særlige fødevarer købes, og der pyntes op med stedsegrønt,” siger hun.

Selvom ”juleriet” og det nye kirkeår gik i gang med den første søndag i advent, var der stadig huslige pligter, som skulle passes, fortæller Anna Wowk Vestergaard. ”Oprindeligt var adventstiden en bods- og fastetid, hvor man forberedte sig til julen, men juleforberedelserne og de strenge krav fra religionen hang ikke sammen. Det har selvfølgelig spillet en rolle ved gudstjenesterne, men hjemme hos folk har tiden været opfyldt af alle mulige almindelige opgaver, som man nu har i en husholdning,” siger juleinspektøren.

Mange børn begynder at mærke en kriblen og en forventningens glæde, når adventstiden skydes i gang. Og det tyder på, at det har været sådan i flere århundreder.

Den tyske forfatter og filosof Johann Wolfgang von Goethes ”Den Unge Werthers Lidelser” fra 1774 viser, hvordan børn for

over 200 år siden også var fyldt med spænding i tiden op til jul. ”De smaa lod ham ikke længe have Ro, de fulgte ham, sprang op ad ham, fortalte ham, at naar­det blev i Morgen, og igen i Morgen og saa en Dag til, saa skulde de have Julegaver af Lotte.” ”Den følelse er der nok mange børn i dag, som kan genkende,” siger Anna Wowk VesterJ gaard.

Advent Ordet kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder ”Herrens komme”. Adventstiden er perioden op til Jesu fødsel den 25. december og markeres hver søndag op til da.

Første søndag i advent falder mellem den 27. november og den 3. december og markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. I år begynder adventstiden søndag den 28. november.

Advent er ventetid. I perioden op til den 25. december forbereder man sig på Jesu fødsel, men det er samtidig med en forventning om Jesu genkomst – at han vil vende tilbage til jorden og etablere Guds rige.

0 I dag er der adventskranse i mange danskeres hjem, men skikken er forholdsvis ung. Det var først i begyndelsen af 1900-tallet, at kransen kom til Danmark fra Tyskland.

– Illustration: Morten Voigt.

ALT ANDET END BLØDE PAKKER

FRA KONCERTSALEN ALSION & SØNDERBORG TEATER

4. JANUAR 2022 Eske Willerslev Koncertsalen Alsion

6. JANUAR 2022 Bente Klarlund Sønderborg Teater

18. JANUAR 2022 Phillip Faber og Anne Glad Koncertsalen Alsion

27. JANUAR 2022 Simon Talbot Sønderborg Teater

2. FEBRUAR 2022 Hella Joof Koncertsalen Alsion

3. FEBRUAR 2022 The Music of Les Miserables Koncertsalen Alsion

4. FEBRUAR 2022 Andrew Lloyd Webber Galla Koncertsalen Alsion

28. FEBRUAR 2022 Bohr Sønderborg Teater

3. MARTS 2022 Verdis Requiem Koncertsalen Alsion

8. MARTS 2022 Den evige ild Sønderborg Teater

11. MARTS 2022 Blake & Ann-Mette Elten Koncertsalen Alsion

30. MARTS 2022 Frøken Julie Sønderborg Teater

8. APRIL 2022 Copenhagen Drummers Sønderborg Teater

10. MAJ 2022 Naturally Seven Koncertsalen Alsion

JUNI + JULI 2022 Sønderborg Sommer Revy Show Sønderborg Teater

21. + 22. SEPTEMBER 2022 Uropførelse: Grænsemageren Koncertsalen Alsion

... og mange flere ideer til julegaver fra scenerne i Sønderborg www.koncertsalen-alsion.dk

www.sonderborgteater.dk

Julegaver URHISTORIEN

BIBELEN 2020

Skrevet og illiustreret af Peter Madsen

Indbundet eller softcover

KR. 249,95

KR. 399,95 JULEPRIS KR. 349,95

NYHED NYHED DEN NYE AFTALE 2020 MED RANK RYG

SOM SØRINE LÆSER BIBELEN Af Sørine Gotfredsen

Af Charlotte Rørth

KR. 229,95 JULEPRIS KR. 199,95

KR. 199,95 JULEPRIS KR. 179,95

KR. 249,95 JULEPRIS KR. 199,95

BIBELEN Den autoriserede udgave Blødt kunstskind

NYHED

KR. 499,95 JULEPRIS KR. 399,95

BIBELSELSKABETS HÅNDBIBLIOTEK KÆRLIGHEDEN HOLDER ALDRIG OP Af Else Kragelund Holt

LUKSUSBIBEL Den autoriserede udgave i sort skind

KR. 1.599,95 JULEPRIS KR. 1.299,95

LUKSUSBIBEL MED APOKRYFER Lilla skind

KR. 1.699,95 JULEPRIS KR. 1.299,95

JESUS Af Kasper Dalgaard

GUD OG DET ONDE Af Leif Andersen

HIMMELSK FØDE OG FORBUDEN FRUGT Af Anne Katrine de Hemmer Gudme

NÅR BIBELEN OVERSÆTTES Af Birgitte Stoklund Larsen

SYND FOR BEGYNDERE Af Kristian Bøcker

FAR. SØN. ÅND Af Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard

MØDER MED GUD Af Jesper Tang Nielsen

KR. 119,95 JULEPRIS KR. 99,95

med mening SARAHS FØRSTE JULEAFTEN Af Anette Jahn illustreret af Kirsten Gjerding

KR. 229,95

BIBELHISTORIER Af Ida Jessen, illustreret af Hanne Bartholin

TIL BØRNENE

KR. 349,95 JULEPRIS KR. 299,95

NYHED TOBIAS & TRINE-SERIEN MYLDREBIBELEN

KR. 24,95 JULEPRIS KR. 19,95

Af Esben Hanefelt

KR. 199,95 JULEPRIS KR. 179,95

NYHED

KALENDER GAVER

EN NAT I BETLEHEM Af Bjarne Reuter, illustreret af Kamilla Wichmann

DET SKETE I DE DAGE KR. 24,95

JULEPYNT

KR. 249,95 JULEPRIS KR. 199,95

NYHED

Forgyldt

KR. 150,ELS

KJ ERE FJE NDE S R Matt 5

INDKØBSNET

,44

www .bib el

sels kabe t.dk

IKKE VÆR REDE M Y K BE 4,6 Fil

KR. 25,-

t.dk elskabe bibels www.

ER STØRST DEN KÆRLIGHE

1. Kor 14,1

KØLESKABSMAGNETER

abet.dk www.bibelselsk

1. Kor 13,13

abet.dk www.bibelselsk

KRISTUSKRANS

MENNESKET VE SKAL IKKE LE ENE AF BRØD AL

ALTING HAR EN TID

KR. 10,-/STK

Præd 3,1

www.bibelselskabet.dk

Matt 4,4

KR. 89,95

et.dk

www.bibelselskab

FRYGT IKKE TRO KUN Luk 8,50

www.bibelselskab

et.dk

Gal 6,2 www.b ibelselska bet

.dk

Køb bøgerne på bibelselskabet.dk/julegaver

42 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Sigurd Barrett: Julen er både hygge og alvor Den folkekære børneentertainer er ikke engang tæt på at være træt af julehygge, men i år vil han mindes de døde, når han og familien går om juletræet

interview Jens Haag haag@k.dk

En medarbejder fra pladeselskabet kommer ind af døren i musiker og børneunderholder Sigurd Barretts bjælkehytte i Valby i København. Lige om lidt begiver han sig ud på sin store juleturné ”Syng julen ind med Sigurd og Bjørnen Bjørn”.

Det er i år tyve år siden den traditionen med at synge julesange overalt i landet begyndte i 2001.

I år begynder Sigurd Barrett i Aabenraa, tager landet rundt, spiller fire koncerter på Det Kongelige Teater og slutter i Næstved.

Medarbejderen fra pladeselskabet kommer ind i et hus, der ellers er rigeligt fyldt i forvejen. Journalist, fotograf, en erhvervspraktikant, Sigurd Barrett selv, hans kone Heidrun Petersen, deres knap to-årige datter Ronja og hunden Lajka.

Sigurd Barrett tager det hele i stiv arm.

Han jonglerer beredvilligt både kaffekopper, hundehår, datter, en nyudgiven bog om naturvidenskab og de cd’er, som skal overdrages pladeselskabet.

Han skal netop til at udgive en plade hos Universal Records. Det er en opsamling af hans bedste julesange. ”Det endte med at blive en dobbelt-cd, fordi jeg gerne ville have julesalmerne med også. De kom så på cd nummer to,” griner Sigurd Barrett.

Hans yndlingssalme er ”Dejlig er jorden” af B.S. Ingemann. ”Der er to sider af det. Den ene er melodien, som er så smuk,” siger han og begynder at synge den.

Med hænderne slår han akkorder an på et imaginært klaver i luften foran sig. ”Først de lange toner, så hæver den sig smukt, og så kommer der en lidt jazzet mol-7-akkord, som bare lyder fremragende,” siger han begejstret. ”Det er virkelig en slidstærk melodi.

Den er 350 år gammel. Hvad lytter du til?”, siger han og peger på erhvervspraktikanten Magnus, som er med fotografen på opgaven. ”Øh, popmusik, Ed Sheeran?”, svarer Magnus, lidt forbavset over at blive inddraget. ”Ja, hvor lang tid tror du, at hans melodier vil holde? 10 år? 20 år? Ikke at hans musik er dårlig, men det her er en liga for sig,” slår Sigurd Barrett fast, så det er svært at være uenig, og fortsætter: ”Og det faktum læner sig måske i virkeligheden op af det andet, som er så fint ved den salme, og det er tekstbidden om slægter, der skal følge slægters gang.

Det kan godt være, jeg er ved at være halvgammel og sentimental, men det rører mig, det med at man har sin rod i en familie, og at der skal komme andre bagefter, når man engang er væk,” siger han.

Sigurd Barrett Født i 1967. Cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet. Har spillet koncerter, siden han var 12 år og været vært på flere tv-programmer, blandt andet ”Sigurds Bjørnetime”.

Har udgivet bøger, cd’er og film om Bibelen, naturvidenskab og nordisk mytologi, senest ”Sigurd fortæller om naturvidenskab” og en opsamlingsplade af julemusik.

Har modtaget flere priser for sit arbejde, blandt andet Rosenkjærprisen.

Bor i Valby i København. Danner par med violinist Heidrun Petersen, som er mor til de to yngste af hans syv børn.

”Det er meget kortfattet det, jeg synes, julen handler om: Familie.”

Det er smukt at mindes de døde

Sigurd Barrett selv blev bortadopteret, da han var barn. ”Jeg var på samme tid et uønsket og et helt vildt ønsket barn. Mine forældre, som adopterede mig, ønskede jo brændende at få et barn, og det var mig. Jeg husker familiejulen, da jeg var lille, som meget varm,” siger Sigurd Barrett.

Der er dog en bestemt, lidt glemt tradition, der har trængt sig på i år.

”Engang, da jeg var barn, holdt min onkel pludselig pause, da vi gik om juletræet. Så sagde han: ’Skal vi ikke lige holde et minuts stilhed for mormor?’ Det syntes jeg var meget mærkeligt dengang.

Det var jo et ophold i hyggen,” siger han.

Men efter at være blevet ældre, og måske især efter at Sigurd Barretts bror døde af kræft sidste år, har han set på det minuts stilhed i et nyt lys. ”Jeg har tænkt, at vi skal gøre det til jul i år. Det er meget smukt at mindes de døde, også i den allerhyggeligste stund.

Midt i julen og varmen og kaosset og glæden er hele omdrejningspunktet selvfølgelig familien, men familie rummer også noget svært og nogle, som er gået bort. Det er godt at mindes,” siger han.

Sigurd Barrett er et udpræget familieog julemenneske ifølge ham selv. Han er endnu ikke helt klar over, hvor mange de bliver juleaften, men han ved, at hans biologiske mor, som han genfandt kontakten med i sine 20’ere, skal være med. ”Den bedste jul, jeg kan huske, var for nogle år siden, da hele familien var her.

Det var et helt stuvende fuldt hus. Og selvom der var konflikter og ting, som var svære, så var det, som om tilgivelsen sænkede sig, og hyggen vandt til sidst.

Det husker jeg med meget stor glæde,” siger han.

Fejrede jul alene

Forud for sine julekoncerter har Sigurd Barrett været ved at planlægge og forberede sine juleoptrædner siden juni. Men ifølge ham selv er han ikke engang tæt på at være træt af det.

0 Sigurd Barrett og hans datter Ronja på to år. Ronja peger skiftevis på koen og siger ”muh” og på fåret og siger ”meh”.

Rundt omkring i huset ligger hendes legetøj.

Bjørnen Bjørn bor dog på hendes far, Sigurd Barretts, kontor.

– Foto: Leif Tuxen.

Jul&Advent2021 | 43

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

kort nyt om juleforestillinger Slotsnisser i Odense DR’s tv-julekalender ”Jul på slottet” bliver nu til en teaterforestilling på Odense Teater. Slotsnisserne Magnus, Trisse og sønnen Fimpe forsøger ihærdigt at sprede juleglæde med prinsesse Miamaja, men der er ikke megen glæde.

For kongen har tabt krigen mod nabolandet, og derfor skal der betales krigserstatning. Efter flere krumspring fra kongens side er også selve julen pludselig i fare. Instruktør er Martin Miehe-Renard, og forestillingen kan ses frem til den 28. december 2021.

Ballet i København Den er både en af ballettens og julens største klassikere: ”Nøddeknækkeren”. Og i år kan George Balanchines eventyrlige ballet om Maries nøddeknækker, som ved midnat bliver vakt til live, atter opleves. Ledsaget af Tjajkovskijs ikoniske toner finder det sted på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København frem til den 22. december 2021.

Snefald i Aalborg Forældreløse Selma tror ikke på julemanden.

For når man er ni år, har mistet sine forældre og bor hos sin sure nabo, Ruth, som heller ikke har meget godt at sige om julen, så er det ikke nemt at komme i julestemning. En dag sender hun alligevel et brev af sted til ham, og pludselig befinder hun sig i juleuniverset Snefald. Det er rammen for teaterstykket ”Snefald” på Aalborg Teater og er baseret på den norske tv-julekalender af samme navn fra 2017. Forestillingen kan ses frem til den 23. december 2021.

Et juletræ i Ishøj

lidt mere – som nævnt før – slidstærke end andre og derfor er en større fornøjelse at spille,” siger Sigurd Barrett. ”Hvis jeg en dag vågner op, kigger ud over en flok børneansigter klædt i nissehuer og ikke bliver begejstret og får lyst til at være i øjeblikket, så tror jeg simpelthen, jeg vil holde op med at optræde. Det håber jeg i hvert fald er tilfældet,” siger han.

Julestemningen har ikke svært ved at få fat i Sigurd Barrett. Han har for nylig anskaffet sig et krybbespil fra Færøerne, hvor hans kone Heidrun Petersen også stammer fra. ”Jeg kunne ikke stå for det. Det er både meget smukt og lidt kitschet.

Lidt ligesom julen, egentlig,” siger han.

På opfordring fra fotografen finder han det frem. Med Ronja på skødet kigger han nærmere på det. ”Ved du hvad, nu jeg kigger på den rigtigt, synes jeg faktisk ikke, at det er så kitschet igen,” indrømmer han, mens Ronja forgæves forsøger at samle den fastlimede Joseffigur op. ”Det er Ronjas anden jul. Men sidste år var vi på Færøerne, og jeg kunne først ankomme den 23. december og skulle være i karantæne i seks dage,” siger Sigurd Barrett.

Det havde været en meget mærkelig oplevelse at fejre jul alene. ”Det positive, man måske kunne sige om den, var, at der var tid til fordybelse. Jeg kunne bede Fadervor og sidde i mine egne tanker.”

Gavmildhed i julen

Troen fylder i julen. Det er et fast ritual

Temperaturerne stiger, og julen er blevet varmere. Det betyder, at der hverken er sne eller træer i skoven længere. Det er omdrejningspunktet for forestillingen ”Det sidste juletræ”, der spiller på Ishøj Teater i de kommende uger.

Pil og hendes ven Noor tager af sted for at finde det sidste grantræ i skoven, så de kan få det med hjem til Pils familie til jul. Men er det i orden at fælde det allersidste træ i skoven? Og bliver det overhovedet jul, hvis man ikke har et juletræ med julepakker under? Forestillingen kan opleves frem til den 22. december 2021.

Cirkus i Aarhus De færreste vil formentlig forbinde karaktererne Orla Frøsnapper, Næsehornet Otto og Cirkeline med jul, og det samme kan siges om cirkusforestillinger. Ikke desto mindre vil det alt sammen være at finde i familieforestillingen ”Cirkus Jul”, hvor populære figurer fra børnelitteraturen forenes i et juleeventyr fremført af skuespillere, cirkusartister, sange og liveband.

Showet kan opleves ved Tangkrogen frem til den 21. december 2021.

Nisseløjer i Lyngby

for ham og familien at gå i kirke juleaftensdag. Hans ældre børn går sågar i kirke igen ved midnatstid juleaften. ”Jeg bruger jo i virkeligheden meget tid i kirken i kraft af mit arbejde. Men juleaften har jeg fri. Jeg er altid glad for at komme der,” siger han.

Når han er ude omkring i landet, holder han ”små privatandagter”, som han kalder det. ”Jeg finder et roligt sted bag en hæk og beder Fadervor. Det giver mig ro,” siger han.

Han peger på de paradoksale modsætninger, der findes i julens krydsfelt mellem hyggen, festen og evangeliet. ”Jesus forkynder jo rimelig direkte, at man skal sælge sine ting og give pengene til de fattige. Er vi gavmilde

nok? Her sidder vi i den vestlige verden og har nok i vores. Nogen køber en stor yacht eller endnu et hus, mens der sidder flygtninge og sulter og fryser ved Polens grænser,” siger han. ”Jeg tror, der er nok til os alle, hvis vi deler. Jeg ved ikke, hvilket politisk system man skal lave, som kan sørge for, at det sker,” skynder han sig grinende at tilføje. ”Men jeg kommer til at tænke over det i julen sådan noget. Der er ikke noget i vejen med hygge. Jeg synes, at folk skal hygge alt det, de orker. Men der er jo også noget mere alvorligt og dybere ved højtiden og Jesu fødsel.

Der skal være plads til både ’Søren Banjomus’ og salmerne – ligesom på J en god juleplade,” siger han.

0 For Sigurd Barrett er julen en hyggelig, men kompleks tid.

Sidste år skrev han bogen ”Julekalender for voksne”, som består af 24 søde, sure, triste og glade fiktionsfortællinger om julen.

– Foto: Leif Tuxen.

Hvad sker der, når en nisse flytter ind? På Frilandsmuseet i Lyngby nord for København kan man opleve i Ole Lund Kirkegaards klassiske julefortælling ”Mig og bedstefar – og så Nisse Pok” som teaterstykke. Fortællingen om den ikke helt almindelige nisse var oprindeligt skrevet i 24 korte afsnit, men er i denne anledning transformeret til et stykke på knap en times varighed på Frilands Teater. Stykket kan opleves frem til den 19. december 2021.

Sanseoplevelser i Odense Vandreforestillingen ”Jul” på Nørregaards Teater i Odense er en rejse fra rum til rum fyldt med dufte og billedrige oplevelser fra de mange forskellige juletraditioner. Den er anbefalet til børn over fire år og behandler både livets store og små højtider. ”Jul” er skabt af AbtraXteater, Den Fynske Opera og Nørregaards Teater. Stykket kan ses frem til den 18. december 2021.

J

44 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021 2 Tv-julekalenderen kom til Danmark fra Sverige i 1962.

Mange af de første julekalendere havde dukker i hovedrollerne, og den mest kendte er formentlig ”Jullerup Færgeby”, der blev vist første gang i 1973 og er blevet genudsendt fire gange siden. – Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix.

0 Man har spist gris til jul i Danmark i hundredevis af år.

Men først efter ovnens udbredelse i den brede befolkning blev de sprøde svær og flæskestegen, som vi kender den i dag, til folkeeje. – Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix.

0 Den velduftende appelsin med nelliker bliver udbredt i Danmark i 1900-tallet. Inden da er både nelliker og appelsiner for dyre til at blive brugt som pynt af den brede befolkning. – Foto: Myriams-Fotos/Pixabay.

0 Det ældste stykke julepynt i Den Gamle By i Aarhus stammer fra Rødby. Der er tale om en jakobsstige, der er klippet af premierløjtnant i vejkorpset Tønne Bloch, som døde i 1837. – Foto: Den Gamle By.

Hvor stammer juletraditionerne fra?

Vores juletraditioner stammer fra mange lande og tider.

Bliv klogere på dem her

ophav Jens Haag haag@k.dk

De danske juletraditioner stammer mange steder fra og har mange forskelligartede historier, fortæller Anna Wowk Vestergaard, som er juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus. Fælles for dem er, at de i høj grad bliver fastlagt i slutningen af 1800-tallet, hvor danskerne begynder at få en fælles forståelse af, hvad julen skal være. Danskerne søger tilbage til ”den gode gamle jul”, nærmest uanset om man lever i 2021, 2001 eller 1921. Kristeligt Dagblad har spurgt juleinspektøren om, hvor fire forskellige danske juletraditioner stammer fra.

1

Tv-julekalenderen

Tv-julekalenderen kommer til Danmark med inspiration fra Sverige i 1962. Julekalenderen i 1962 hed ”Historier fra hele verden” og var et samarbejde mellem Danmarks Radio og forskellige velgørenhedsorganisationer. Den havde til formål at skaffe penge til projekter som er til gavn for børn i fattige lande. Det var derfor, at den i 1977 kom til at hedde ”U-landskalenderen”. Herfra bliver den så en tradition, som er særlig stærk i Skandinavien.

I de sydeuropæiske lande foregår hyggen meget uden for hjemmet, mens man i Danmark oftere hygger sig hjemme i familiens skød. Det kan man gøre omkring tv’et, mens man ser julekalenderen. En anden sjov krølle på den historie er, at der sker noget interessant med tv-julekalenderen i 1991, da De Nattergale laver ”The Julekalender”. Den bliver en rigtig stor succes, også da den genskabes i Norge og Finland i de efterfølgende år og danner tradition for tv-julekalendere til voksne.

2

Flæskesteg med tilbehør

Svinekød har hørt julen til siden middelalderen og vikingetiden, hvor man spiste skinke, blodpølse, medisterpølse og andre flæskeretter i juletiden. Men for at lave en flæskesteg med sprøde svær, så kræver det et komfur med en lukket ovn, og det får man først i anden halvdel af 1800-tallet. Herefter vinder den stor udbredelse.

Historien om de brunede kartofler er lidt mere spidsfindig. Vi ved fra en opskrift fra 1766, at man spiser kastanjer til grønlangkål.

Senere, i 1835, kan man så læse i en opskrift, at man til grønlangkål kan spise enten kastanjer eller sukkerbrunede kartofler. Kartoflen er noget billigere og mere tilgængelig end kastanjer, men først mod slutningen af 1800-tallet blev den i større omfang dyrket som fødevare i Danmark. I en kogebog fra 1915 er sukkerbrunede kartofler det eneste tilbehør, der nævnes til grønlangkål, så det er formentligt sidst i 1800-tallet, at de brune kartofler udkonkurrerer kanstanjen og bliver en fast del af julemenuen.

I de sydeuropæiske lande foregår hyggen meget uden for hjemmet, mens man i Danmark oftere hygger sig hjemme i familiens skød.

3

Juleklip og julepynt

Fejringen af julen var tidligere ikke ensbetydende med julepynt. Den eneste undtagelse er det, man kaldte ”julemaj”, som var en tradition, hvor stuerne blev pyntet med grønt. Fra Elsass findes en lov fra 1500-tallet, som søger at forbyde oppyntningen: ”enhver, der pynter med julemaj, bliver straffet efter loven.”

Det lader altså til, at julemaj har været populært, siden det var nødvendigt med et forbud. ”Julemaj” udviklede sig efterhånden til juletræet, og traditionen kom til Danmark fra Tyskland.

Det første juletræ i Danmark blev tændt på herregården Holsteinsborg i 1808. De første træer blev pyntet med lys og spiselig pynt som æbler, kagefigurer og nødder. Papirpynt dukker op som net og kræmmerhuse, som den spiselige pynt kan opbevares i. Pynten var hjemmelavet. I forbindelse med treårskrigen fra 1848-50 dukker de danske farver op på juletræet med papirpynt i hvidt og rødt, fordi man gerne vil markere sit nationale sin-

delag. Det ældste stykke julepynt i papir, der findes i Den Gamle Bys julesamling er en jakobsstige klippet af en mand, der døde i 1837.

Den kunne strejke sig fra træets fod til toppen og havde tre engle på sig.

4

Nelliker i appelsiner

I middelalderen havde man en idé om, at sygdom hang tæt sammen med dårlig lugt og blev båret af luften. Derfor havde man en lille beholder eller pose med velduftende urter på sig, så man lugtede godt. Jo rigere man var, jo mere eksotiske og dyrere krydderier brugte man. I England kunne det være kanel, nelliker og tørret appelsin- eller citronskal.

Over tid har dette udviklet sig til traditionen med at putte nelliker ind i appelsiner.

Formentligt er det sket, da duftene gik fra at være noget, man havde på sig, til noget, man havde i hjemmet. Fra England kom traditionen med de smukke og velduftende appelsiner til Danmark. Det har krævet et relativt økonomisk overskud, for appelsiner var forbeholdt de rige i lang tid, og det samme var de eksotiske krydderier som for eksempel nelliker. Dertil kommer, at det kræver en relativ høj økonomisk velstand at kunne bruge madvarer som pynt i stedet for at spise dem.

Appelsiner med nelliker er i Danmark først slået igennem i løbet af 1900-tallet og særligt efter 1950, da den generelle velstand steg.

Man ville gerne skabe en god duft, når man havde gæster. Og særligt julen var en tid med mange gæster og selskaber, og det var jo heller ikke dårligt, at man kunne vise sig lidt frem med de flotte appelsiner og krydderierJ ne.

FRIT EFTER H.C. ANDERSENS EVENTYR

18. NOV. – 19. DEC. FRA 5 ÅR

Allégade 7-9 • 2000 Frb. • riddersalen.dk

46 | Jul&Advent2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021

Ny radiojulekalender: Nu er det de ensommes jul I ny anti-julekalender ”Julen er smerternes fest” på P1 italesættes det svære i livet, som juletiden – ifølge programmets værter – kan føles som en fremkaldervæske på

anti-jul Nevine Reenberg reenberg@k.dk

Blandt plastikjuletræer i pink, julekarruseller og et tog sidder forfatteren Knud Romer og journalisten Lise Præstgaard og forsøger at bearbejde deres juletraumer i en lejlighed i det indre København. Det er blevet til en julekalender på P1, der ifølge dem har til formål at få folk til at føle sig mindre alene i juletiden. Frem til jul får de hver dag en ny gæst på besøg, som de på forskellig vis vil sætte i tale om julens skyggesider – og gerne med et glimt i øjet, når det er passende. Skilsmisse, ensomhed, hjertesorg og dårlig økonomi er alle svære livsvilkår, som kan føles ekstra hårde netop i julen, mener værterne, der på den baggrund har valgt at kalde programmet ”Julen er smerternes fest”. ”Det, der er svært, fylder ikke særlig meget i det glansbillede, vi har af julen. Men det hele bliver sat på spidsen og gjort mere tydeligt i den her tid. Det kan godt være svært at sidde alene en lørdag aften, men hvis det er juleaften, er det jo ekstra svært, fordi alle de forventninger, der er til julen, ofte ikke kan indfries, hvis man i forvejen står i en svær situation,” siger Lise Præstgaard, som har fået idéen til programmet.

Det kan lyde meget dystert med en anti-julekalender, der skal bearbejde juletraumer, men de to værter siger, at de ønsker at udstille det tragikomiske med en stor portion humor og selvironi: ”Vi gider ikke sidde og jamre.

Humor kan gøre det nemmere at tale om de svære ting, især hvis man kan grine af sig selv.

Jul er jo også en ret komisk tid, hvis man tænker over det. Vi sætter et træ ind i stuen og tænder det, og så skal vi alle sammen nærmest spise det samme,” siger Lise Præstgaard.

Og selvom hun kalder det en anti-julekalender, er det en julekalender, der er lavet med en stor kærlighed til julen, siger hun: ”Julen betyder meget for mange danskere, så serien er også et fællesskabsprojekt med et budskab om, at man ikke er alene med de følelser, man har – også i julen. Det er vigtigt at huske på, at der er nogen, som

holder jul på en anden måde, om det er frivilligt eller ej,” siger Lise Præstgaard.

Knud Romer indvender, at de, som er ensomme i julen og føler sig utilstrækkelige, altid fremhæves som undtagelsen frem for normen, selvom det efter hans mening, nærmere forholder sig omvendt: ”Der er en masse aspekter af livet, som er ganske almindelige, som de fleste kommer til at opleve, men som er benægtet, sådan at man hele tiden tror, at man er alene om det. Nu er det dem, der sidder alene til jul, der skal være normen, og den lykkelige kernefamilie omkring det perfekte julebord kan så få lov til at være undtagelsen, for en gangs skyld,” siger Knud Romer.

Rør ikke ved min gamle jul

Men er der ikke også noget bekræftende i, at alle gør det samme og følger julens traditioner og ritualer? ”Jo, men julen kan virke som en meget homogen højtid, hvor der ikke er plads til de store afvigelser. Glade juleminder og traditioner sætter forventninger i vejret, og vi gør alle mere eller mindre det samme hvert år. Det kan føles ekstra hårdt, hvis man eksempelvis mister dét, der er forudsætningen for, at julen kan blive, som den plejer,” siger Lise Præstgaard.

Mange af de juletraditioner, vi forbinder med at være danske, er ifølge Knud Romer en særlig gryderet af traditioner fra forskellige steder i verden.

Og igennem julekalenderen vil julens kulturhistorie også blive undersøgt, for det kan være med til at oplyse og afmystificere julen en smule og måske lette forventningspresset, mener han. ”Hvorfor er der trommer og dannebrogsflag på juletræet, og hvor kommer juletræet egentlig fra? Det kan bidrage til at vise, at julen ændrer sig med tiden.

Den er ikke eviggyldig, og den er ikke altid den samme,” siger Knud Romer.

Fester viser dit liv

Knud Romer mener, at julen er en højtid, hvor vores eksistens blottes, og hvor vores forhold til alt det, der er med til at forme vores identitet som venner, familie og kollegaer, bliver tydeligt. Det er her, man kan mærke, hvilken plads man har i sine sociale relationer, mener han. ”Juleaften, julefrokosten og nytåret er tre fester i løbet af december, som viser dit liv. Din eksistens i familien, i sociale relationer, venskaber og på din plads på arbejdsmarkedet. Hvis du ikke har nogen af delene, er du død for denne verden, for vi eksisterer kun i kraft af hinanden,” siger Knud Romer, der selv skal holde jul alene i år.

Mange af de skyggesider, der italesættes i programmet, er nogle, som værterne selv har

Lise Præstgaard

2 Lise Præstgaard plejede at holde jul med sin farmor, som hun lige har mistet.

Derfor har hun brug for at skabe nye juleminder i år. – Foto: Ann Juel.

Født i 1990. Bor i København.

Skribent hos Føljeton.

Kulturjournalist hos Information fra januar 2022.

Medvært på ”Verdens bedste julekalender” med Poul Nesgaard på P1 2020.

Kulturjournalist på Radio24syv og tekstforfatter på ”Den Korte Radioavis”.

Kandidat i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet.

Knud Romer Født i 1960 i Nykøbing Falster.

Bor i København.

Forfatter til bøgerne ”Den som blinker er bange for døden (2006), ”Kort over Paradis” (2018) og ”Pigen i violinen” (2021).

Har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

tæt inde på livet, og som gør, at de hver især har fået et anstrengt forhold til julen, som de begge plejede at elske. Knud Romer er så glad for julen, at han har julepynt fremme i sin lejlighed året rundt, hvor programmet også sendes fra. Nu har han mistet synet og er blevet skilt. ”Jeg elsker jul over alt. For mig er jul det ypperste og fineste – det er alt godt i livet. Men dét, som er bedst i livet, er i samme øjeblik, du mister det, det værste. Nu er det tortur for mig at høre julesange og sådan noget, for hvor er min familie?”, siger Knud Romer.

Julen kan minde én om de mennesker, man har mistet, som plejede at være til stede og gøre julen til noget helt særligt.

Det er også et emne, der bearbejdes i radiojulekalenderen, og som Lise Præstgaard selv har haft tæt inde på livet, da hun for ganske nylig mistede sin farmor, som hun altid har holdt jul med og ikke kan forestille sig at holde jul uden: ”Hun er virkelig essensen af julen for mig, og nu er hun meget pludseligt død, og jeg aner ikke, hvordan det skal blive jul igen. Jeg er jo langt fra den eneste, der har mistet nogen inden jul i år. Derfor håber jeg, at folk føler sig i godt selskab med os, og at de måske kan relatere til vores historier”, siger Lise Præstgaard, som vil prøve at skabe nogle nye juleminder i år.

2 Knud Romer plejede at elske jul: ”Jeg har altid drømt om at bo i en magisk legetøjsforretning.” – Foto: Linda Kastrup/ Ritzau Scanpix.

”Julen bliver ofte sammenlignet med den sidste jul. Den skal som minimum være som den plejer, men gerne bedre,” siger hun.

Og ligesom George Michael synger i Whams udødelige hit ”Last Christmas”, var hun også nyforelsket sidste jul, men fik knust sit hjerte efter jul. I år bli-

ver hun mindet om sidste år, hvor hendes liv var radikalt anderledes, siger hun. Det er også derfor, hun har valgt det førnævnte julehit til at præsentere julekalenderen i hele december måned, og håber på, at folk vil føle genkendelse, når de tænder for deres radio i december.

J

Giv HAVEN i julegave

re af m u n Giv 5 et Haven sin maga edlemskab m . og et eselskabet af Hav

, 5 4 3 630,-

re 10 num Se hvordan på haveselskabet.dk/ gave

Haveglæde i godt selskab

Magasinet Haven udgives af Haveselskabet – en nonprofitforening af haveglade medlemmer.

Læs mere på haveselskabet.dk

Støt og tænd lyset i mørket SMS Send teksten ENGEL til 1217 så støtter du med 125 kr.

Når du støtter, sender vi dig 3 af de fine juleengle som tak.

Støt med 125 kroner og modtag tre engle. Så er du med til at tænde lys i mørket, som englen gør det med stjernen i sin hånd, og give blinde og svagsynede en god jul.

Telefon: 38 14 88 44 • E-mail: info@blind.dk