SommerBøger by Kristeligt Dagblad

Sommerbøger TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 12. JUNI 2021

”Jeg følte, at jeg trådte ind i en kunstnerisk skabelses fortælling,” siger Rakel HaslundGjerrild, der i sin nye roman, ”Adam i Paradis”, har kastet sig over kunstmaleren Kristian Zahrtmann side 12 F OTO : S O F I E A M A L I E K LO U G A R T/ BA M / R I T Z AU S C A N P I X .

Årets højtravende indspark fra Svend Brinkmann

Ude nu

En relevant, stærkt provokerende og debatskabende bog om tro i en tid hvor de fleste tvivler.

Et modigt og dedikeret værk

Lægger op til værdifulde samtaler og inspiration

BERLINGSKE

KRISTELIGT DAGBLAD

GYLDENDAL ANBEFALER

Sommerlæsning du ikke vil gå glip af

En international bestseller om at finde sin vej i verden i jagten på det gode liv, ægte kærlighed og en identitet, man selv har valgt. DET DER SKILLER OS er årets roman TIME MAGAZINE

En flyrejse ender i en katastrofal ulykke. 191 omkommer. Én dreng overlever. Hvordan finder man tilbage til livet, når man har mistet alt? En af de mest rørende romaner, du kommer til at læse THE WASHINGTON

Et enestående og oprivende værk om en mønsterbryder fra udkanten

INFORMATION

En stærk biografisk roman om social kontrol og religiøs fanatisme.

En kraftpræstation INFORMATION

Biografisk roman om Marie Hammer, der igennem 40 år rejser jorden rundt med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter har været forenet.

En kolossal stor læseroplevelse JYLLANDS-POSTEN En videnskabshistorisk pageturner INFORMATION

En eventyrlig, varm og intet mindre end fantastisk fortælling om at finde familie og slægtninge på den anden side af jorden.

Årets højtravende indspark fra Svend Brinkmann. En relevant, stærkt provokerende og debatskabende bog om tro i en tid hvor de fleste tvivler.

En virkelig god indføring både for den unge og ældre fan af fodbold JYLLANDS-POSTEN

50 dybe portrætter fra 500 års danmarkshistorie i en smukt illustreret udgave - om danske kvinders liv og oplevelser – både de skrækkelige, de jævne, de overraskende og de eventyrlige.

Velskrevet og smukt illustreret WEEKENDAVISEN

Bliver uden tvivl en klassiker JYLLANDS-POSTEN

Michael Falch tager dig med OVER STREGEN i sine umodne manddomserindringer. En ærlig og selvudleverende historie om at være menneske og en dybt personlig fortælling om kærlighed, musik og naturen i os.

En nærmest chokerende ærlig erendringsbog

Pelle Dragsted giver sit bud på, hvordan vi kan forme en bæredygtig socialisme, som bygger på det økonomiske demokrati og det demokratiske ejerskab, vi allerede har omkring os. En særdeles læseværdig, inspirerende og nytænkende bog WEEKENDAVISEN

POLITIKEN Der kommer kunst ud af det! WEEKENDAVISEN

En modig, vigtig og inspirerende debatbog POLITIKEN

4| Sommerbøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

hængekøjen, på stranden, under et æbletræ eller i lænestolen bag en regnvåd rude. Der er mange steder at søge hen med en bog i hånden i denne sommertid og endnu flere bøger at søge ind i. I Kristeligt Dagblads tillæg SommerBøger har redaktionen samlet nogle af de bedste tidligere bragte anmeldelser og interviews om tidens bøger. God læselyst! Stina Ørregaard Andersen, souschef, Kristeligt Dagblads kulturredaktion

indhold Interview. Jesper WungSungs nye roman er dedikeret til hans hustru side 6 Leonora Christina Skov fanger læserne side 8 Interview. Rakel HaslundGjerrild giver liv til kunstnermyten Zahrtmann side 12 Interview. Dorthe Nors, Henrik Saxgren og den danske vestkyst side 14-15 Landets bedste lyriker gør det igen side 16

”Grundvold” er en stærk og ambitiøs debutroman side 19

Interview. Michael Böss: I dag er selv venstrefløjen liberal side 32

Sanselig roman om glemt fotograf side 19

En lille bog om videnskab side 34

Interview om ”De sidste fiskere” side 20

Interview. Ordet styrer vores virkelighed side 35

Fortræffelig bog om kristendommen i dialog og konflikt side 22

Klassikere fra Aleksis Kivi og Tarjei Vesaas på dansk side 36

Interview. Kirkehistoriker er aktuel med bog om hekseafbrændinger side 24

Interview med den romanaktuelle nobelpristager Kazuo Ishiguro side 38

Sommertid er læsetid side 17 Interview. Michael Falch er bange for at ende som Lykke-Per side 18 3

”Rige børn leger bedst” er et vægtigt bidrag til tidens debat side 26 Stjerner på anmeldelser er kommet for at blive side 28

F OTO : S Ø R E N B I D ST R U P/ R I T Z AU S C A N P I X

Hartmut Rosa på dansk side 30-31

Nyt fra japanske Haruki Murakami og norske Merethe Lindstrøm side 40 Krimier: Sherlock Holmes for børn side 42 Mord og minder i Ådalen side 44 Stjernejagt i Doggerland side 45 Robinson Kruso i ny udgave til børn side 46

politiken præsenterer

STORE LÆSEOPLEVELSER

FANTASI VIRKELIGHED











Det samme og noget helt andet Kender du følelsen af at være i tvivl om din egen familie? Fornemmelsen af, at din søster er lidt tættere på jeres mor end du er? Taler de om dig bag din ryg? Hvordan føles det at være i en familie, du ikke stoler på? Efter at have skrevet flere romaner om unge mænds dannelseshistorier, fik Katrine Marie Guldager lyst til at skrive sin egen – i romanform.

Rampen Efter 29 års ægteskab forlader Jesper Steins far sin kone, og en ellers velfungerende familie får i opløsning. Den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter. Rampen kan læses som den voksne forfatters forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred med forældrene og med sig selv.

Jyllands-Posten Kristeligt Dagblad ”Denne skotske debutant har lavet en ufattelig whole-in-one – med w” Weekendavisen

Shuggie Bain Glasgow i 1980’erne. Margaret Thatchers politik har affødt stor arbejdsløshed, og byen hærges af fattigdom og forfald. Midt i alt dette står den smukke Agnes Bain, som altid haft store drømme for sig selv og sine børn. Men da hendes mand forlader familien, falder alt fra hinanden, og mens Agnes dulmer smerten med alkohol og postordrevarer, forlader børnene hende én efter én. Tilbage er lille Shuggie Bain – den yngste søn, som hellere vil danse end spille fodbold, og hvis kærlighed til moren er grænseløs.

Jyllands-Posten Kristeligt Dagblad Børsen

Dagbladenes Bureau

Kristeligt Dagblad Jyllands-Posten Berlingske

Kristeligt Dagblad Børsen

Dagbladenes Bureau

Børsen

Hvis vi ikke taler om det Hvis vi ikke taler om det er Leonora Christina Skovs medrivende og åbenhjertige efterfølger til den prisvindende erindringsroman Den, der lever stille, som hun i 2018 modtog De gyldne laurbær for. Det er en intens fortælling om at gå efter sine inderste drømme på trods af modstanden, nederlagene og traumatiske oplevelser og om slutteligt af fi ned sig til rette i livet og indse, at kærlighed og accept kan se ud på mange måder.

6 | Sommerbøger |Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

2 Forfatteren Jesper WungSung lever hver dag med bevidstheden om, at han skal dø. ”Kunsten holder den bevidsthed i live, når jeg for eksempel ser et Hammershøi-maleri. Vi er her lige nu med hvert vores univers, som vi lige nu er fordybet i, men lige om lidt er vi forsvundet, og tilbage er det tomme rum,” siger han. – Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix.

At skabe kunst er at skrive et lille komma ind i evigheden Jesper Wung-Sung er fascineret af Vilhelm Hammershøis malerier. Nu har han skrevet en roman om Hammershøis hustru, Ida Ilsted

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Det er ikke så lidt, Vilhelm Hammershøis hustru, Ida Ilsted, står model til gennem Jesper Wung-Sungs anmelderroste roman ”Kvinde set fra ryggen”, der tegner et portræt af en kvinde med et mildt sagt rynkefremkaldende ungdoms- og ægteskabsliv. Allerede i barndomshjemmet i Stubbekøbing står Ilsted i romanen alene med en fraværende købmandsfar, sorgen efter en død storebror og en psykisk syg mor, der aldrig har fået bearbejdet sin sorg, mens Idas anden bror er taget til København for at blive kunstmaler. Gennem ham møder hun Vilhelm Hammershøi, der hurtigt falder for hende og omvendt. Men svigermoren Frederikke Hammershøi er hurtig til at give Ida Ilsted klar besked om, at hun ikke er værdig til at blive gift med den geniale søn, hvis liv Frederikke som en moderne tigermor havde skemalagt, lige fra han kunne holde på en pensel. Til gengæld var Ida Ilsted også i virkeligheden ikke blot malergeniet Vilhelm Hammershøis store kærlighed, men også hans absolutte yndlingsmodel, og når han ikke malede tomme rum, optrådte hun som regel på hans malerier, men mest med ryggen til, så man som betragter kun får et glimt af den gådefulde og tit lidt melankolske skikkelse på malerierne. Men det var faktisk et af Hammershøis mere sjældne frontale portrætter af Ida Ilsted, som gjorde Jesper Wung-Sung nysgerrig nok til at skrive så tyk en roman om hende, forklarer han: ”For mig er det billede i samme klasse som ’Mona Lisa’ og i hvert fald et højde-

punkt i dansk kunsthistorie,” siger den danske forfatter og beskriver maleriet, som også er optrykt i romanen. ”Man kan se alle hendes rynker, blodårer, gustne hud og tørre hår, så det er på mange måder et nådesløst realistisk, men også et kærligt portræt af en kvinde, der ikke er hvilken som helst kvinde, men kunstnerens hustru og store muse. Hver gang, jeg har set det portræt, har jeg tænkt, at det er et portræt af en kvinde, som er mærket af det liv, hun har levet. Der er 17 års forskel på det portræt af Ida Ilsted og det langt lettere forlovelsesbillede, han malede af hende. Og der kan man virkelig se, hvordan tiden og ægteskabet med Hammershøi må have slidt på hende. Jeg fik en stor lyst til at være i det rum, hvor hun var. Vilhelm Hammerhøis historie er fortalt – i hvert fald gennem hans malerier, så hendes historie var langt mere interessant for mig.” Jesper Wung-Sung havde allerede på det tidspunkt længe samlet på bøger om Vilhelm Hammershøi med den berømte maler som hovedperson, mens der kun stod lidt om hans kone og hustru, Ida. Men nu har Jesper Wung-Sung vendt rollerne om ved at gøre hende til hovedperson, selvom han kan spejle sig i dem begge, så det er ikke for ingenting, at han har dedikeret sin nye store roman til sin hustru, ”Christina, Fru Wung-Sung”. ”Det er en meget berettiget kærlighedserklæring, for det er også meget en roman om prisen for at være gift med en kunstner, der i bund og grund lever for sin kunst, så ægtefællen dybest set altid vil komme ind på andenpladsen. Der er den forskel, at Hammershøi var et geni og absolut i sin dedikation til kunsten, hvad jeg ikke er, men det betyder meget for mig at skrive. Jeg har sjældent rigtig

gode dage, hvis jeg ikke skriver, og selv på ferier kan min søde kone godt gennemskue, at mit blik flakker rundt i hotellobbyerne for at spejde efter steder at skrive. Og jeg er typen, der godt kan finde på at gå tidligt i seng bare for at komme tidligere op og skrive. Det kræver naturligvis en kæmpe overbærenhed at leve med et menneske, der tænker på den måde, men jeg lever også meget af min kones kærlighed.” Hvordan kan du så identificere dig med Ida? ”Jeg ser først og fremmest mig selv i Ida, fordi hun som jeg selv kommer fra en provinsby og får en plads i en verden med en kulturel kapital, der er fremmed for hende. Hun rykker ikke kun en liga op økonomisk, da hun bliver gift med Hammershøi, men hun rykker kulturelt set syv ligaer op. Og sådan havde jeg det i en beskeden parallel også, da jeg trådte ind på litteraturvidenskabsstudiet på Københavns Universitet, hvor jeg aldrig lærte at begå mig med samme naturlighed som alle akademikerbørnene. Men jeg har flyttet mig i den forstand, at jeg er blevet noget andet end dem, jeg gik i skole med. Jeg er ikke rundet af noget akademisk miljø. Jeg voksede selv op i en familie i Marstal på Ærø, hvor det slet ikke lå i kortene, at jeg skulle ende som forfatter, selvom min mor læste og læser meget. Men jeg var selv 18 år, før jeg selv læste en bog. For jeg forstod ikke meningen med at læse, før det pludselig opstod som et behov i mig. Derfor var skrivning og læsning aldrig forbundet med en lyst for mig som barn, men pludselig opstod det som et elementært, eksistentielt behov, der også flyttede mig fra den, jeg var engang.” Allerede som ung blev Jesper Wung-

Sung på den måde indfanget af både litteraturen og kunsthistorien. ”Ikke mindst Hammershøis billeder ramte en følelse, som allerede fandtes i mig. Der er en længsel efter noget større eller noget evigt kombineret med en forgængelighedsfølelse i de billeder. I Hammershøis ikoniske malerier ser vi kvinden fordybet eller fortabt i rummet, alene med sine tanker. Men der er netop også et forgængelighedselement af, at lige om lidt er denne kvinde væk, men rummet består. Og den følelse har jeg altid haft,” siger forfatteren. ”Jeg står op hver dag og ved, at jeg skal dø. Dermed ved jeg selvfølgelig også, at jeg først skal leve. Men jeg kan aldrig lægge bevidstheden om døden fra mig. Jeg kan huske helt tilbage i gymnasiet, at en af mine lærere sagde, at vi nu måtte investere de næste to måneder i fremtiden med intensiv læsning, fordi eksamenen havde betydning for resten af vores liv. Men jeg følte ikke, at jeg kunne afsætte to måneder til at læse, for jeg vidste jo ikke, om jeg overhovedet var i live to måneder senere, for bevidstheden om, at livet snart er slut, sad allerede i mig dengang. Den bevidsthed er stadig afgørende for den måde, jeg lever på. Og kunsten holder den bevidsthed i live, når jeg for eksempel ser et Hammershøi-maleri. Vi er her lige nu med hvert vores univers, som vi lige nu er fordybet i, men lige om lidt er vi forsvundet, og tilbage er det tomme rum.” J

Læs anmeldelsen af ”Kvinde set fra ryggen” på

k.dk/kultur

Jesper Wung-Sung 3 Født i 1971. Dansk forfatter. Debuterede i 1998 med novellesamlingen ”To ryk og en aflevering”. Hans værker er oversat til en lang række sprog, filmatiseret og dramatiseret. Han har modtaget flere priser blandt andet modtaget Bogforums Debutantpris og De Gyldne Laurbær. 3 Han er gift med Christina Wung-Sung. Parret bor i Svendborg.

3 ”Kvinde set fra ryggen” er udkommet på Politikens Forlag.

Gode bøger til sommerferien ”Fremragende biografisk roman om en usædvanlig kvinde.”

”Bør blive en klassiker … Et både gribende og smukt billede af en slægt og en tid.”

– KULTUREN.NU

– BOGPUSHEREN

– SØNDAG

– MAGASINET LIV

– KRISTELIGT DAGBLAD

”Formidabelt … strømmer over af humor og musikalsk og sprogligt overskud.”

Storslået slægtskrønike om kærlighed, krig og en georgisk families skæbne i det 20. århundredes Europa.

– INFORMATION

”Årets roman.” – DER SPIEGEL – POLITIKEN

”Hvem trænger til en storslået episk roman om det røde århundrede? Det gør du.”

– SØNDAG

– THE NEW YORK TIMES

Udkommer 14. juni

Kom tæt på forfatterne og få inspiration til nye, spændende oplevelser. Tilmeld dig Gutkinds nyhedsbrev NYE SIDER på www.gutkind.dk

8 | Sommerbøger | Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Leonora mod resten af verden

2 Leonora Christina Skov er i ”Hvis vi ikke taler om det” både Askepot og Jane Eyre, hun er et forbyttet barn, en kæmpende heltinde, vi hepper på. – Foto: Leif Tuxen.

I fortsættelsen på sin bestsellersucces ”Den, der lever stille” fortæller Leonora Christina Skov om sin kamp for at blive forfatter. ”Hvis vi ikke taler om det” er virkelighedslitteratur med en stærk fremdrift, tilsat stænk af eventyr og gotisk uhygge

anmeldelse 5 stjerner

AF NILS GUNDER HANSEN kultur@k.dk

Leonora Christina Skovs store salgssucces fra 2018, ”Den, der lever stille”, handlede om som barn og ung at føle sig uelsket af sine forældre og blive holdt nede i en familie, der er småborgerlig og bornert udi det ekstreme. Der har tydeligvis været en enorm appel i denne historie, også i forhold til læsere, der ikke nødvendig selv kender til problemer af den slags. Men alle kender jo til at leve i en familie. Det skal blive interessant at se, om toeren, ”Hvis vi ikke taler om det”, slår an på samme måde. For den er, i hvert fald på overfladen, en meget smallere og mere eksklusiv historie om, hvor svært det kan være at slå igennem som forfatter. Leonora Christina Skov føler sig som en outsider i det litterære miljø. Først på litteraturvidenskab på Københavns Universitet, som hun fremstiller som en form for nedarvet kulturaristokrati, hvor en del medstuderende har berømte efternavne fra ”miljøet”, og hvor man helst skal interessere sig for ganske bestemte ting. Men hun dyrker den forkerte slags litteratur; hun skriver den forkerte slags romaner, da hun selv kommer i gang; hun bliver anmelder, endda hårdtslående anmelder af kolleger (!) og får mange fjender. Der er masser af morsom og pragtfuld satire over det litterære miljø i ”Hvis vi ikke taler om det”. Hvad er det, Leonora Christina Skov kan som forfatter? Hendes kone, Annette, sætter et sted fingeren på det afgørende: Der er en vældig fremdrift i hendes sprog, man vil bare læse videre og videre, næsten ligegyldig hvad hun skriver om. Jeg havde forbundet ”Den, der lever stille”, som jeg aldrig fik læst, med den tunge, indelukkede og dystre stemning, der ligger i titlen, og den lød i referat også som en offer- og en tudehistorie, men jeg fornemmer nu, at når det i den grad er til at holde ud at læse, er det, fordi hun skriver med en rå humor og usentimental

energi, som afspejler den fighter, hun er. Til tider kan forældrene virke som et komisk indslag med deres faste replikker til hinanden, hr. Skov og fru Skov, lidt som de to sure gamle mænd i ”The Muppet Show”. Hun skriver om sin virkelighed, som om det er genrelitteratur, Leonora er både Askepot og Jane Eyre, hun er et forbyttet barn, en kæmpende heltinde, vi hepper på hende, vi håber, hun kommer med til hofballet, vi håber, hun ikke bliver taget af en trold på vejen. Som litteraturkritiker er det svært at vide, hvad man skal stille op med ”virkelighedslitteratur”, som nordmændene kalder det. Det vil være mærkeligt at forholde sig til bogen, som om den var et rent æstetisk produkt. Den foregiver konstant at handle om virkelige begivenheder og virkelige personer. Især dem fra ”miljøet” nævner den ikke ved navn, men de vil være letgenkendelige for de indviede. Skal man så bare sluge råt, hvad Skov skriver om dem? Det er ikke et nemt spørgsmål. Faktisk er Deres anmelder selv med i bogen. Jeg var nemlig formand for det litteraturudvalg under Statens Kunstfond, der i 2010 besluttede at tildele Leonora Christina Skov det treårige arbejdslegat, som er den største statslige støtte, en forfatter kan opnå i Danmark. Endelig kommer der da lidt medgang til vores kæmpende og betrængte heltinde, tænkte jeg og glædede mig til at læse om det. Jeg så måske næsten mig selv og mit udvalg som prinsen på den hvide hest, der kommer ridende ind og ændrer slagets gang. Leonora bliver da også lykkelig, da brevet om legatet kommer, men så får jeg ellers et fur. Til den store uddelingsfest skamroser jeg nemlig i min tale samtlige alle de andre treårige legatmodtagere, mens Leonora får at vide, at hun ærligt talt skal begynde at skrive nogle andre slags romaner. Sådan kan man gå fra prins til tudse og blive en af de mange, der kæmper for at holde Leonora nede. Det er rigtigt, at vi i vores motivering nævnte, at Leonora Christina Skov ikke for vores skyld behøvede at blive ved med at skrive gotisk genrelitteratur.

En mere sympatisk vinkling kunne mene, at vi fremhævede et vældigt skrivetalent med et stort udviklingspotentiale for at gå i forskellige retninger. Nu bliver det ifølge Skov til, at alles ansigter drejede sig mod hende under talen og tænkte: Hvorfor er hun dog inviteret med til hofbal, sådan en Askepot? Jeg kan på den baggrund ikke lade være med at tænke på, om Skov også i andre tilfælde twister situationer i sit eget (dis)favør for at stramme narrativet om Leonora mod resten af verden. Skov kalder selv romanen for en komplementærhistorie til ”Den, der lever stille”, men er den bare et opkog (forældrene fylder stadig en del), eller kan den stå selv? Leonora Chrisina Skovs forældre holder hende nede på utallige måder, og hun må længes efter og drømme om den større virkelighed som det sted, hvor hun kan vinde anerkendelse og endelig føle sig hjemme. Det er imidlertid ikke så let, virkeligheden skylder ikke én noget, man må kæmpe sig til det, til tider kæmpe imod en overmagt og se på, at andre har komparative fordele som de udvalgte på litteraturvidenskabstudiet med familienavnene eller de fejrede forfattere som en Knud Romer, der pludselig er ”all over the place” med sin succesfulde debutroman. Der er bare nogle, der naturligt har deres

plads i solen eller ved hofballet. En mere moralsk tung problemstilling indfører romanen med en MeToo-overgrebshistorie, hvor en let identificérbar og nu pensioneret forlagschef udnytter sin autoritet over den purunge Leonora. Hun vil gerne udgive en feministisk antologi på hans forlag, og ud på eftermiddagen, når de andre medarbejdere er gået hjem, deler han ud af sine erfaringer og byder på rødvin og uønsket intimitet. Leonora magter ikke at sige fra og holder gentagne møder med forlagschefen, indtil hun er sikker på, at antologien kommer ud. Hun fortæller først venner om det lang tid efter, fordi skammen sidder i hende, og først med MeToo-bølgen i 2017 ser hun den i det helt store perspektiv. Historien med forlagschefen er imidlertid ikke blot en MeToohistorie. I bogens sammenhæng er det også historien om, at hvis man for enhver pris vil være forfatter, kan der være netop en pris at betale. I dette tilfælde er det uønsket intimitet. I et andet tilfælde gør Skov vold på sin skrivestil, fordi en kvindelig forlagschef pludselig ikke længere kan lide den måde, hun skriver på, og vil have hende til at skrive mere Helle Helle-agtigt, mellem linjerne. Samme forlagschef bliver også helt balstyrisk over forlagets guldfugl Knud Romer og vil indlemme Leonora i en ”support group”, hvor hun skal bru-

ge sin avisposition til at føre Romer yderligere frem. Så hun er fanget i et dilemma mellem ambition og integritet. Og det er interessant at iagttage, hvor meget bedre hun bliver til at ”sige fra” med alderen og med den position, hun efterhånden får. Hvor en yngre Leonora ville have slået knuder på sig selv for at rette ind, bliver en lettere fjollet forlagschef og en emsig litteraturredaktør bare senere i karrieren viftet til side som irriterende insekter. Til sidst står hun på toppen af den litterære verden. Hun modtager De Gyldne Laurbær på bogens sidste sider, nu er hun den nye Knud Romer, hun får skrevet sin egen historie, og hun får overvældende succes med det. Ambition og integritet tager hinanden smukt i hånden. Men vejen dertil har været kringlet og kompromisfyldt. Det er jo let nok at bevare sin integritet, hvis man aldrig vil indlade sig med verden. Men hvem har vel lyst til det? Historien i ”Hvis vi ikke taler om det” er nok ikke så smal og eksklusiv, som den kan tage sig ud. Alle har en kamp, der skal J kæmpes. Læs interview med Leonora Christina Skov om bogen på

k.dk/kultur

Leonora Christina Skov: Hvis vi ikke taler om det. 384 sider. 300 kroner. Politikens Forlag.

Friedrich Hölderlin Peter Brandes Urdel. Digte, skrifter og breve

Giovan Francesco Straparola Erik A. Frandsen Fornøjelige nætter. Eventyr og historier

Yvan Goll Georges Annenkov Eurobacillen

Søren Gosvig Olesen Filosofien i Frankrig

En nøje udvalgt samling af ikoniske digte og betydningsfulde skrifter og breve. Nyoversat af Karsten Sand Iversen. Udvalgt og med et fyldigt essay af Jørn Erslev Andersen.

Før H.C. Andersen og brødrene Grimm var der en skamløs italiener ved navn Straparola, der skrev eventyr, som ikke var for børn. Introduktion, udvalgt og oversat af ConniKay Jørgensen.

Glem alt om corona: der er en bacille som stikker dybere. Eurobacillen er billede på en civilisation, der er ædt op af åndløshed. Oversat og med efterskrift af Adam Paulsen.

Der kræses for læseren i denne introduktion til de kendteste strøm ninger i fransk filosofi, idet hver af dem forbindes med et forfatterskab, som nærlæses: fra Descartes, over Sartre til Derrida.

★★★★★

★★★★

En skøn buket … fascinerende læsning Kristeligt Dagblad

Medrivende … grum og skamløs … en bugnende skattekiste Berlingske

Rosværdig … enkel og elegant … en meget smukt trykt bog Weekendavisen

★★★★★★

★★★★★ En af bogsæsonens allersjoveste bøger … vellystig vrængen Dagbladet Information

Er man interesseret i fransk filosofi, er den uomgængelig Berlingske Bogen er en uovertruffen intro duktion Dagbladet Information

De oversættelser fremtidige over sættelser skal måles op imod Kulturen.nu

Bøgerne kan købes hos din lokale boghandler eller via netboghandlere. Læs og se mere på: forlagetwunderbuch.dk

INTET SOM EN

LINDHARDT

SOMMERSTAK

OG RINGHOF

12 | Sommerbøger | Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Den mystiske Zahrtmann Med sin nye roman ”Adam i Paradis” puster forfatteren Rakel Haslund-Gjerrild nyt liv ind i kunstnermyten om Kristian Zahrtmann, der engang var Danmarks mest berømte maler. Selv genkender hun både hans ensomhedsfølelse og glæde ved at skabe

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Kristian Zahrtmanns ”Det mystiske bryllup i Pistoja” fra 1894 var forfatteren Rakel HaslundGjerrild første møde med den bornholmske maler. Mødet fandt sted, da Rakel HaslundGjerrild voksede op i et frikirkemiljø i Nexø og som stor pige besøgte Bornholms Kunstmuseum i Rø. ”Dengang kendte jeg ærligt talt ikke rigtig noget til Zahrtmann, men jeg kan huske, hvordan jeg blev suget ind i det enorme maleri, der, som jeg husker det, var ophængt i et rum for sig selv. Det var nok i virkeligheden min første oplevelse af, at et kunstværk kan transportere tankerne til et andet sted og en anden tid. For pludselig følte jeg, at jeg stod i Pistoja i slutningen af 1800-tallet,” siger Rakel Haslund-Gjerrild. Siden er kendskabet til maleren vokset, og nu er Zahrtmann hovedpersonen i Rakel Haslund-Gjerrilds nye roman ”Adam i Paradis”. Et billedes salgspris siger ikke nødvendigvis noget om dets kvalitet, men det siger naturligvis noget om kunstnerens status. Og året efter Zahrtmanns død satte ”Det mystiske bryllup i Pistoja” dansk salgsrekord, da det i 1918 blev solgt på en auktion for 88.500 kroner – som det dengang dyreste danske maleri nogensinde, og i Rakel HaslundGjerrilds nye roman, som netop handler om de sidste år af Zahrtmanns liv, beskriver hun også, hvordan Zahrtmann nogle år før sin død blev særligt udvalgt, da en teknikbegejstret journalist ville indfange tidens største og mest berømte personligheder på grammofonplade og film til et stemmearkiv. ”Zahrtmann skulle repræsentere hele kunstmalerstanden ved den lejlighed, så det siger noget om hans berømmelse, og han skulle både arkiveres på grammofonplade og film, hvor han i øvrigt læste sin ven Johannes V. Jensens digt op om Leonora Christina, som han også selv havde malet,” siger Rakel Haslund-Gjerrild. Selvom Zahrtmanns status siden dengang har svinget op og ned mange gange, er og bliver han en af dansk kunsthistories helt store mestre i mere end én forstand. For han var ikke bare selv en stor maler – flere generationer af danske malere blev også uddannet hos ham. Kristian Zahrtmann overtog tidligt Kunstnernes Studieskole, som han prægede så meget, at man efterhånden bare kaldte den ”Zahrtmanns skole”. Det var her, de fleste af de såkaldte fynbomalere op til århundredeskiftet og bornholmermalerne i be-

gyndelsen af det 20. århundrede fandt deres form. Og i romanen, som er skrevet med Zahrtmann som ”en upålidelig jegfortæller”, beskriver den selvbevidste kunstner, hvordan alle hans elever former sig efter ham ”som en god handske former sig efter mine knyster”. På den måde skabte Zahrtmann – som en anden Gud – tidens kunstnere i sit eget billede. Og det spiller Rakel HaslundGjerrild også på i sin roman. Titlen stammer fra et andet af Zahrtmanns ikoniske værker ”Adam i Paradis”, som han skabte i sit atelier i villaen på Frederiksberg, som han til formålet havde omdannet til en mindre jungle med træer, han havde lånt fra Botanisk Have, mens Zahrtmann ophævede sin mandlige model, som han i romanen har fundet i et tog fra Kalundborg, til Adam i hans paradisverden af kunst. Der findes et foto af tilblivelsen af maleriet, hvor Zahrtmann excentrisk står i stor malerkåbe, mens han betragter sin unge Adam-model, som han har bedt om at ”posere som en divan”, så maleriet også endte med at emme af homoerotik. Og det var ikke mindst det foto, som Rakel Haslund-Gjerrild havde i hovedet, da idéen til romanen fødtes i hende. ”Jeg følte, at jeg trådte ind i en kunstnerisk skabelsesfortælling med mange metalag, da jeg forsøgte at skrive scenen frem fra fotografiet, der gengiver Zahrtmanns forsøg på at gengive paradisscenen, som Bibelen gengiver i den skabelsesmyte, som jeg selv er vokset op med og hele tiden vender tilbage til. Min første roman ’Alle himlens fugle’ handler om en kvinde, der mister sit sprog, som en Eva, der glemmer alle de navne, Adam har givet tingene. Og her skildrer Zahrtmann altså en paradisscene, hvor Eva ikke engang er blevet skabt, så Adam keder sig i paradiset længe før syndefaldet,” siger forfatteren. ”I dag vil vi nok betragte Zahrtmann som en homoseksuel kunstner, men selv ytrede han aldrig noget om sin seksualitet, nok også fordi tidens store sædelighedsfejde gjorde det farligt, og den spænding har jeg forsøgt at bibeholde i romanen ved at skrive den med Zahrtmanns stemme i en jegfortæller, der måske hverken kan eller vil fortælle alting,” siger Rakel Haslund Gjerrild, der, mens hun skrev, oplevede nærmest at være i direkte dialog med Zahrtmann. ”På et tidspunkt tilbød denne stemme mig så en pagt: ’Hvis du skal skrive mig, så vil jeg tvinge dig til at bevæge dig ud på kanten af din yderste formåen. Du vil blive så træt, når du er færdig med mig – og der vil gå år. Tro ikke, at du er færdig med mig til

2 Forfatteren Rakel HaslundGjerrild har brugt fem år på at skrive romanen ”Adam i Paradis”, der har hentet sin titel fra et af Kristian Zahrtmanns paradisbilleder, hvorpå kundskabens træ er et citrontræ. – Foto: Sofie Amalie Klougart/ BAM/Ritzau Scanpix.

sommer. Vi vil smelte sammen. Det er prisen. Jeg er jo død. Jeg skal have næring af et andet liv, hvis jeg skal leve. Det skal blive dit. Til gengæld vil jeg dele mit liv med dig. Jeg advarer. Alderdom gør ikke nødvendigvis klogere. Jeg har lært noget, men det er i kraft af min krops erfaringer. Og de erfaringer har lagt sig i mit blod, mine knogler, mit ansigt. Det kan man ikke videregive. Heller ikke hen over døden’.” Således begyndte hun måned efter måned at smelte mere sammen med sin romanfigur. ”Hvor jeg startede i en livsposition langt væk fra Zahrtmann, så har jeg ved dagligt at befinde mig i hans selskab, gjort mig selv ’til flere’, jeg har fået en indre Zahrtmann. Jeg kan for eksempel huske en dag, hvor jeg var til yoga sammen med en masse andre, unge, smækre københavnere – vi lå alle på vores måtter i savasana – og pludselig blev jeg bare intenst overvældet af sorg over at være gammel og begære en ung krop. Jeg mærkede brændende det ydmygende ved at være latterlig i sit begær, at man overvældes af trangen til

at give gaver, men kun at kunne tilbyde penge som gave, og at denne gestus igen understreger det skæve i forholdet, at gaven korrumperer, men at ikke kunne lade være,” siger den unge kvindelige forfatter, som på den måde lykkedes med at leve sig ind i en moden mands tanker, og som også godt kan identificere sig med Zahrtmann på nogle områder. ”Mit eget liv ligger selvsagt langt fra Zahrtmanns. Men jeg voksede også op på Bornholm og genkender jo både skabertrangen og den ensomhed, som jeg fornemmer i hans liv. Og så er jeg jo vokset op i et miljø, hvor homoseksualitet var en synd – hvilket ikke var uden følelsesmæssige udfordringer, da jeg fik min første kæreste, som var en kvinde,” siger hun og tier igen. ”Troen fyldte alting i min barndom, så min identitet var meget bundet op på at komme i det lille kirkesamfund, som også forsøgte at være noget for de mange udsatte i byen, men da jeg blev 22-23 år, mistede jeg troen på Gud. Det efterlod mig i en

stor ensomhedsfølelse og et stort meningstab, hvor jeg pludselig ikke vidste, hvem jeg var. Men det at skrive har givet mig et sted at gå hen med al min tvivl. I min bog fra sidste år (’Alle himlens fugle’, red.), undersøgte jeg nok i høj grad min egen dødsangst såvel som meningstab, mens jeg i ’Adam i Paradis’ tegner et portræt af ’den store kunstner’ – nok fordi det har været et brændende ønske for mig at blive forfatter, siden jeg var teenager,” siger Rakel Haslund-Gjerrild, som blandt andet har gået et semester på den svenske forfatterskole i Göteborg, Literär Gestaltning. Og som forfatter kunne hun endelig få alle de fortællinger, hun var vokset op med, til at smelte sammen med dem, hun selv kunne skabe. Og nu er troen også ved at vågne i hende på en ny måde. De sidste år har hun befundet sig på et vadested, hvor hun er begyndt at gå til gudstjenester i folkekirken, hvor der er mere plads til tvivl. ”Jeg ønsker at tro, jeg ved bare ikke, om jeg kan. Nogle gange J kan jeg.”

Rakel HaslundGjerrild 3 3Født i 1988. Uddannet i litteraturvidenskab og Kinastudier fra Københavns Universitet.

3 3”Adam i Paradis” er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Den perfekte introduktion til verdens mest indflydelsesrige bog Udvalgt og genfortalt af Sara Nørholm. Mesterligt illustreret af Lars Vegas Nielsen, fast illustrator hos Weekendavisen Målgruppe: 7-12 år BIBELEN FOR NYSGERRIGE Af Sara Nørholm og Lars Vegas Nielsen 92 SIDER | 199,95

Ny stærk bog af Margrete Auken om politik og tro, prædikestol og talerstol

En personlig skildring af egen tro og samtid af den kendte salmedigter og forfatter

Biografi og kampskrift, dyb refleksion og opråb

Indlevende fortalt med skarpe pointer

DET HIMMELSKE OVERSKUD

TROEN DER GØR VERDEN STØRRE

Af Margrete Auken

Af Lisbeth Smedegaard Andersen

100 SIDER | 120,–

111 SIDER | 120,-

Kristendommen ifølge …

Køb din sommerlæsning på eksistensen.dk

14 | Sommerbøger | Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Et landskab med evigheden på sin side Den danske vestkyst er en hård nyser, men også ærlig på en omsorgsfuld måde. Og måske former Vestkysten en slags mennesker, der er i særlig kontakt med livets realiteter. I fællesværket ”En linje i verden” undersøger forfatteren Dorthe Nors og fotografen Henrik Saxgren sammen den horisontlinje, de ikke kan leve uden

interview AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Noget af det første, man møder i bogen ”En linje i verden”, er en afpillet underkæbe fra et menneske. Kæben blev samlet op af en chokeret turist på stranden ved Vedersø Klit og holdt frem i strakt arm mod forfatteren Dorthe Nors på en helt almindelig dag for nogle år siden. Den var ikke i sig selv videre meddelsom: Den var en del af nogen, måske en fisker, der engang var druknet, måske en sømand, skyllet i land for længe siden og begravet i et ”dødemandsbjerg” på stranden. ”Hvad stiller man op med den slags?”, spurgte den befippede turist. Det lille memento mori overraskede ingenlunde Dorthe Nors. En stor del af hendes slægt er fra Vestkysten. Hun er født i Herning, men voksede op i det lille hedesogn Sinding-Ørre, hvorfra bilen altid kørte stik Vest, når de tog på familiebesøg. Ud til landsbyen Vedersø, hvor hun bor den dag i dag, få kilometer fra havet. ”Døden kan være meget dramatisk på Vestkysten, men det er gået op for mig, at det ikke så meget er historierne om skibsforlis og drukneulykker, der påminder dig om det. Det er kraftfuldheden i landskabet. Du bliver konfronteret med store kræfter, når du går ind i en orkan, du bliver sårbar. Det blæser næsten 300 dage om året, stormene piller husene ud af stranden. Det, kysten fortæller os, er, at alting er i færd med at forgå,” siger hun. Dorthe Nors ringer ind fra sit hjem i Vedersø. Fra skrivekontoret, hvor en lille figur af instruktøren Ingmar Bergman står øverst på reolen bagved og våger over hende. ”Han er den eneste, der må være med, når jeg skriver,” griner hun. Med på linjen fra København er også fotografen Henrik Saxgren, og vi skal tale om deres nye fælles værk ”En linje i verden”. I værket rejser de begge, hun med sit skrivehjerte og han med sit dvælende blik, op og ned langs Vestkysten, fra Skagen over Hirtshals og Hvide Sande, ned til Tønder og videre ned over grænsen. Og hele vejen tilbage igen, mere end 20.000 kilometer har Henrik Saxgren tilbagelagt i sin bil for at afdække kysten, fortæller han, mens den mere målrettede vestjyske for-

fatter ikke helt har styr på kilometertælleren i sin Toyota. ”Måske er det faktisk nærmere 25.000, jeg har kørt,” siger Henrik Saxgren med flovhed i stemmen, mens Dorthe Nors slår en latter op. ”Du kunne være kørt fra Alaska til Sydamerika!” Men Henrik Saxgren valgte altså Vestkysten. Det var faktisk ham, der for et par år siden bragte idéen med, at de to skulle lave en bog sammen, på banen. Han er kendt for sine rå og farverige naturfotografier, og har de senere år blandt andet udgivet fotobogen ”Ultima Thule” om fangerlivet i Grønland og ”Tøndermarsken” i samarbejde med forfatteren Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Han er opvokset i Kronjylland og på den måde en landkrabbe, men fortæller, at han under arbejdet med ”Tøndermarsken” blev interesseret i kystens væsen, og ikke mindst dens indvirkning på ham. ”Der er noget meditativt over at fotografere kystlandskaber, har jeg fundet ud af. Og én af mine metoder er at lave en kop kaffe, køre ud til kysten og så bare vente i timevis på, hvad Vorherre har tænkt sig at sende ind over landet i dag,” siger han. Gennem et forlag fik han anbefalet at tage kontakt til Dorthe Nors, der på det tidspunkt var på skriveophold og godt i gang med at arbejde på en anden bog – og i udgangspunktet ikke interesseret. ”Jeg sagde faktisk nej, hele tre gange,” siger hun. ”Gjorde du virkelig det?”, svarer fotografen. ”Jamen, du havde jo ikke læst mig!” Ved deres første møde overrakte hun ham sin seneste novellesamling fra 2018, ”Kort over Canada”, det første værk efter hun i 2017 blev nomineret til den prestigefyldte internationale Booker Prize for den engelske oversættelse af romanen ”Spejl, skulder, blink”. Og da Henrik Saxgren havde læst dén, skrev hun under på kontrakten. ”Jeg kunne mærke, at idéen om landskabsessayistik groede på mig,” siger hun. Selvom det, der nu ligger foran dem begge er et fællesværk, er det også to enkeltværker i ét, en afspejling af to meget forskellige kunstnertemperamenter. To kystundersøgelser på forskellige præmisser. Det var Dorthe Nors, der lagde ud. ”Jeg er meget en ensom ulv, når jeg skriver. Jeg skriver ikke i

plenum. Så da jeg først havde besluttet mig for at tage et år ud af kalenderen for at køre op og ned langs kysten, gik jeg i gang med at skrive med det samme. Og det viste sig jo, at der var mange erindringer, minder, der først dukkede op, når jeg stod ude på stederne,” fortæller hun. I teksterne mindes Nors dengang, hun var ved at blive trukket til havs af en ”valkyriebølge”. Dengang, der gik ild i værten for en sankthans-fest, familien var til. ”Bademødrene”, de bundsolide kvinder, der i hendes barndom stod som klipper mellem de badende børn og det lumske hav. De akutte ture hjem fra sommerhuset i Harboøre, når ”vinden var i Cheminova”. Farbroderen Erling, der havde svært ved at binde sig og efterlod sig en sorg så stor, den dag han ramte en glat plet på vejen med sin bil. Mennesker, der er vokset op med Vestkysten, er som alle andre mennesker, siger hun. ”Men der ér kulturforskelle. Og jeg vil sige, at herude er der en meget skarp balance mellem kystkultur og landbefolkning.” Henrik Saxgren bryder ind. ”Ja, fra selve kysten til dér, hvor du skriver, er der jo ikke mere end tre kilometer ind, men det er en verden til forskel,” siger han. ”Ja, det er et helt andet land. Det er jo de to ting, der kendetegner os danskere; det udadsøgende ved de søfarende og så den meget bofaste landbefolkning. Der ligger nok også en historisk funderet følelse af at være svigtet. Man er meget langt fra magtcentrum, og det har givet en tendens til selvtægt. Vesten for lov og ret, har man længe sagt,” siger Dorthe Nors. Men også dét er under kraftig forandring lige for øjeblikket. Havnebyerne urbaniseres, og storbyhipsterne flytter ud med deres lange hår, tager til Cold Hawaii i Thy for at surfe og driver ned ad kysten til dér, hvor Dorthe Nors bor. Det er den slags attitude, en ægte vestjyde vil kunne punktere på et splitsekund med den rigtige (korte) bemærkning. ”Humoren hér er ekstremt underspillet og vildt god. Men jeg vil tro, at jo længere østfra man kommer, jo mere skal man lytte efter. Meget af det ligger i det usagte,” siger Dorthe Nors. ”Min bror havde engang en bil, han ikke kunne få til at starte. Så kom der to frømænd fra Thyborøn forbi, og de fik den til at starte igen bare ved at lægge hånden på køleren og bede ham dreje tændingen igen. De slutte-

de af med at sige: ’Det er det, man kalder en jysk håndspålæggelse’. Vi griner stadig af det i familien, for det siger ret meget om humoren her i området. Og den er jo i mine tekster, fordi sådan er jeg.” Hvad siger man til en turist, der har fundet sig en kæbe på stranden? I bogen henviser Dorthe Nors til den lokale politimester, for i princippet er der jo tale om en ligrest. Men man kan jo ikke ringe til politiet hele tiden, bemærker hun også. Og længere oppe ad kysten, hvor havet æder af kirkegården ved den udsatte Mårup Kirke, er der opstået et andægtigt ritual med at lægge fundne knogler oven på de grave, der endnu ikke er styrtet i

havet. Måske en slags forsoning med dét, at der er noget, vi ikke kan forhandle os ud af. ”Du er her kun et kort øjeblik, kun et splitsekund. En manddomsprøve for de unge mænd herude er, at de, når der er orkan, stiller sig helt ud på kanten af klitterne med armene ud til begge sider i vinden, og det er dødsensfarligt, fordi vinden æder af klitterne, som kan bryde sammen under dem. Det er ikke vanvidskørsel på motorvejen, det er døden, og den er der i forvejen,” siger Dorthe Nors. Vestkystens mennesker er kendt for deres inderlige og for nogle meget bogstavelige kristentro. Dorthe Nors undersøger

0 Her har fotografen Henrik Saxgren indfanget et regnvejr på vej ind over stranden ved Thorsminde i det nordlige Vestjylland. – Foto: Henrik Saxgren.

Sommerbøger | Danske stemmer | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021 2 Efter en periode, hvor Vestjylland blev betragtet som ”udkant”, flytter flere unge nu til byerne på Vestkysten. Her fiskes der efter sild på havnen i Hvide Sande. – Foto: Henrik Saxgren.

3 Selvom den er der hele tiden, forandrer horisontlinjen sig ret meget, har forfatter Dorthe Nors bemærket. Her ses lysende langt ude i horisonten ved Skagen Nordstrand. – Foto: Henrik Saxgren.

Dorthe Nors 3 Født i 1970. Forfatter og cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. 3 Debuterede som forfatter med romanen ”Soul” i 2001 og har siden vundet international hæder for sit forfatterskab, blandt andet for novellesamlingen ”Kantslag” (2008) og romanen ”Spejl, skulder, blink” (2015). Senest udkommet er novellesamlingen ”Kort over Canada” fra 2019. 3 Var i 2017 blandt de nominerede til den internationale Booker Prize for den engelske oversættelse af ”Spejl, skulder, blink”. 3 Modtog i 2014 P.O. Enquist-prisen. Har bidraget med tekster til en række større internationale magasiner, blandt andet The New Yorker og Harpers Bazaar. 3 Bor i Vedersø i Vestjylland.

F OTO : L Æ R K E P O SS E LT

Henrik Saxgren 3 Født i 1953. Dansk reportage- og naturfotograf. 3 Har udgivet mere end 20 fotobøger gennem sin karriere, senest grønlandsbøgerne ”Bag en mur af is” og ”Ultima Thule” (2017), samt ”Tøndermarsken” i samarbejde med Hans Edvard Nørregård-Nielsen (2019), der undersøger marsken og Vadehavets landskaber. 3 Modtog i 2018 Deutscher Fotobuchpreis for ”Ultima Thule”. 3 Bor i København.

”En linje i verden” er udkommet på Gads Forlag.

Tøndermarsken. Den store horisont, det ubrudte blik. Jeg synes virkelig, jeg forsøger at lave nogle åbne billeder, hvor det er muligt at træde ind i dem og finde den ro, jeg selv har fundet, mens jeg fotograferede. For de bedste billeder laves i ro. Det er et tilbud til folk om at gå ind i mine landskaber,” siger han. også det religiøse i sin erindringsrejse langs kysten, ligesom kirkerne uundgåeligt er til stede i Henrik Saxgrens billeder. ”Jeg har lært meget om, hvordan det kirkelige har ændret sig med tiden, hvor levende det har været, hvor kraftfuldt og nødvendigt. Det er ikke mig, der går ind i landskabet, det er landskabet, der går ind i mig. Det er mig, der skal forholde mig til det, og det skaber en ydmyghed over for det, der er evigt og større end én selv,” siger hun. ”Og så har jeg set vidunderlige kalkmalerier, som alene er værd at tage på en tur for at kigge på!”, siger hun med henvisning til ét af bogens afsnit, hvor Nors

rejser med en veninde, der er tegner, rundt i kirker langs kysten for at nærstudere og leve sig ind i kalkmalerierne. Er der humor eller tro i Henrik Saxgrens billeder, er det ubevidst, siger han. Han laver sig altid et dogme, når han begynder arbejdet med en bog, og dogmet denne gang var at gå uden om de billeder fra Vestkysten, vi har set til hudløshed: kutterne på stranden i Vorupør, for eksempel. ”Det indskrænkede jo mulighederne en del. Så i begyndelsen var det hele meget famlende. Men da jeg cirka midtvejs i forløbet læste Dorthes næsten færdige tekst, faldt jeg helt til ro. Teksten var et solidt fundament

for bogen og satte mig fri til at lave nogle helt afdæmpede og stille billeder. Det har aldrig været tanken, at Dorthe skulle skrive til mine billeder, eller at jeg skulle illustrere Dorthes tekst, men Dorthes tekst blev en tryg ramme for mit selvstændige arbejde,” siger Henrik Saxgren. Det med troen er faktisk en ting, han ofte bliver spurgt om, når han er ude og holde foredrag. ”Måske fordi jeg godt kan lide at sige ting som: ’Og så åbenbarede Vorherre dette syn for mig!’. Men mit sprog – når jeg får store naturoplevelser – tangerer noget religiøst. Naturen er min kirke, det fandt jeg ud af, da jeg arbejdede i Thule og siden i

For Dorthe Nors er den horisontale linje, der løber tværs gennem bogen i Henrik Saxgrens billeder, også det, der i sidste ende har betydet, at hun nu bor, så hun kan se vandet hver dag, hvis hun vil. ”Horisonten er fuldstændig uomgængelig, den er essensen af kysten. Det er også derfor, bogen hedder dét, den hedder. Du orienterer dig efter horisontlinjen, navigerer efter den, og jeg manglede den helt afsindigt, da jeg boede i storbyen. Det er en teltpløk i tilværelsen at kunne se langt. Det giver ro, men også udlængsel, for der er jo noget derude, noget man kan opleve og være åben overfor. Og jeg tror, det er noget andet, vi skal forstå

om kystfolk. Det, derude, opfattes ikke som fjernt og uopdageligt, men noget man kunne sejle ud til. En mulighed for at udveksle gaver, varer og sprog,” siger hun. Vestkysten er døden – og livet. Den rasende storm og den sjældne stilhed. Lyset, der opbløder den allestedsnærværende fatalitet og piercer sig så smukt gennem et stykke rav – som Dorthe Nors heldigvis også finder i bogen, blandt meget andet strandgods. ”Åh ja, lyset,” siger Henrik Saxgren fra København, som om han lige dér godt kunne ønske sig at se noget andet end endnu en boligkarré. Men det bedste er alligevel linjen, den de nu har lavet en bog om, som altid vil være der og dog aldrig være det samme, som Dorthe Nors påpeger. ”Den ændrer sig også. I går var jeg ved havet, og så var horisontlinjen bare sådan en en tyk, sort speedmarker trukket hen over vandet. Det var sindssygt flot.” J

F OTO : M I R I A M DA L S G A A R D

16 | Sommerbøger |Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

At leve med barndommens traumer Nordbrandts subtile hæslighedsæstetik, underfundige humor og bizarre billeder placerer ham stadig som landets bedste lyriker

anmeldelse 6 stjerner

AF PETER STEIN LARSEN kultur@k.dk

De fleste af os har erindringer fra barndommen, som vi ikke bryder os om. Hos digteren Henrik Nordbrandt er skoletiden en kilde til nogle af de mest sortsynede og fascinerende visioner, som vi har inden for dansk lyrik, og eftersom alderdommen jo er den tid, hvor man ofte evaluerer eller gennemlever hele sit liv, er det heller ikke overraskende, at der bliver flere og flere digte om barndommen i Nordbrandts forfatterskab. Et fantastisk digt fra den nye digtsamling ”Så en morgen” hedder ”Plageånder” og udmaler en satanisk og sindsoprivende vision, hvor ”skolen blotter sig / blodrød som en slagtehal”: ”Når skumringen falder på / sidder de side om side på tagryggen / og piller kranier. / Så råber de mit navn i kor / igen og igen. / Jeg siger ikke,

hvad det var / de kaldte mig. / Hvis jeg gjorde det / ville jeg ikke kunne vende tilbage / til den, jeg er nu / eller måske var for lidt siden.” Et andet suggestivt og fabelagtigt digt om den traumatiske barndom og dens indvirkning på vor personlighed hele livet hedder ”Den fordømte fortid” og fortæller om nogle af de samme søde skolekammerater som i ovennævnte digt: ”Udenfor venter en gruppe børn / på min egen alder / på at slå mig ihjel. / Da jeg åbner døren, hyler de / af frustration over tiden / der skiller dem fra deres offer.” Når Nordbrandts poetiske visioner er så fascinerende, skyldes det deres metamorfoser, hvor før og nu, her og dér og forskellige personer blander sig og glider sammen i en drømmeagtig eller hallucineret logik, der giver os følelsen af, at det vitterligt forholder sig således, som talrige filosoffer og psykologer fortæller os, nemlig at det konkrete liv, vi lever, i en bestemt tidsbun-

Henrik Nordbrandt: Så en morgen. Digte. 62 sider. 150 kroner. Gyldendal.

det social kontekst kun er ét af de mange liv, vi har, eller, som den moderne psykologis fader, Freud, altid fremhævede, at det ubevidste er uden tid. På denne vis ligger der en stor livserkendelse og -visdom i Nordbrandts digte, der i kraft af deres subtile hæslighedsæstetik, underfundige humor og bizarre billeder har placeret ham sammen med Klaus Høeck som den absolutte top i det danske poetiske hierarki. Lad mig som en fanfare til denne suveræne digtsamling af Nordbrandt afslutte med et

0 Hos digteren Henrik Nordbrandt er skoletiden en kilde til nogle af de mest sortsynede og fascinerende visioner, som vi har inden for dansk lyrik. – Foto: Iben Gad.

pragtfuldt digt, hvor digteren udfolder et af sine specialer, nemlig at lade billeder og associationer flyde med afsæt i et ord, der vækker hans æstetiske idiosynkrasi: ”Der er ord, der er værre

end ordet Glostrup. / Der er steder, der er værre end stedet Glostrup. / Der er dage, der er værre end den vidste / dag i august på et busstoppested / lidt uden for Glostrup. / Der er det, der er værre end

at få en kanyle i øjet. / Der er det, der er værre end at få en kniv i maven / og lyden af visne blade under en rullestol / der kører ind til hospitalet / lidt uden for Glostrup.” J

Unikke mennesker - unikke stole

FARSTRUP Farstrup stole tilpasses dine ønsker og behov.

Unikke mennesker

C O M F O RT®

Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj)

Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol Cantate + 6011 stol + Cantate 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammel

Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfriStof: farve) Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri Stof: Mood farve)(valgfri farve) Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri farve) Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg

Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri Stof: farve) Mood (valgfri farve) Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg

Pris: Stol 13.525 kr. Pris: / Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr. Skammel 4.225 kr.

• Dansk møbel Kgs. Lyngby Jernbanepl www.Fa Kgs. Lyng • Dansk møbe • København Dansk møbelhå Torvegad

Lyngb • Kgs. 10 års garant Københa www.Farstrupstole Kig ind hos Ve Københ Kig ind hos V • Dansk møbe Kig ind hos Ves Kgs. Lyngby

www.

Lyngby www Kgs.Kgs. Lyngby København Københav Vester www.Far Kig København ind hos V www.Fa Hvis du ikk www.Farst Kgs. Lyngby Kgs. kommer Lyngby vi København Københav Ringwww. efte

Efterårskampagne

Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne Kampagne tilbud tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til (1. 31.marts maj) til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj)

Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol +Cantate 6011 stol + Cantate 6011 Cantate stol + 6011 stol + Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol + Cantate 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammelCantate 6009 Cantate skammel 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammel

Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

Kig ind hos • Fantastisk sid www

Kig •ind 10 hos garanti p •års 10 Vestergaar årswww. garant

Efterårskampagne Hvilestole Efterårskampagne Efterårskampagne hos Hvilestole Stolebussen Stoleb Efterårskampagne Efterårskampagne hos Efterårskampagne Farstrup Comfort Center Farstrup Comfort Center der tilpasses www.far hos Center hos hos Farstrup der Comfort tilpasses Påwww.Fa tlf: 45 8 Spar op til 2000 Farstrup ,- på udvalgte Plus modeller Comfort Center Comfort Center Spar opFarstrup til 2000 ,-dine på udvalgte Plus modeller ønsker Farstrup Comfort Center Hvis du ikke k dine ønsker Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Spar op til kommer vi til Spar•op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Smukt udformet i eg eller bøg Fantast Spar op til 2000 ,-og påop udvalgte Plus modeller behov • Smukt udformet i eg eller bøg Stolebussen Spar til 2000 ,på udvalgte Spar op Plus til modeller og behov • Smukt udformet i eg eller fra bøgKvadrat • Kvalitetsstoffet Hallingdal Efterårskampagne Ring efter st Spar op til Efterårskampagne Smukt udformet i eg eller bøg • •Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Spar opbøgtil På tlf: 45 87 5 • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraKvadrat Kvadrat Efterårskampagne • Smukt udformet i eg eller • Fantastisk siddekomfort Efterårskampagne hos Efterårskampagne • •Efterårskampagne Fantastisk siddekomfort hos Efterårskampagne • Fantastisk siddekomfort fra Kvadrat Farstrup Comfort Center Spar op til Priser fra •Kvalitetsstoffet 10 års garanti på•Hallingdal træstellet Kvalitetsstoffet fra Kvadrat hos Unikke mennesker -Hallingdal Unikke stole hos Farstrup Comfort Center Priser fra Fantastisk Kig •ind hos Vestergaard Møbler påpå træstellet •års 10 garanti års garanti træstellet Farstrup Comfort Center •10 Fantastisk siddekomfort 7.995,Farstrup Comfort Center Spar op til

Pris: Stol 13.525 Pris:kr. Stol / 13.525 kr. / Skammel 4.225 Skammel kr. 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 kr. / Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr. Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

hos

Pris: Stol 13.525 kr. Pris: / Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr. Skammel 4.225 kr.

• Smukt udformet i eg eller bøg

• Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • Fantastisk siddekomfort

• 10 års garanti på træstellet

hos • Dansk møbelhåndværk i særklasse Farstrup Comfort Center hos

Hvis du ikke kan komme Hvis til os, kommer vi til dig.

Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller

• til Dansk møbelhåndværk i Comfort særklasse Center Spar opLyngby 2000 ,- på udvalgte Kgs. Jernbanepladsen 23Plus modeller Farstrup Smukt udformet i eg eller bøg • Fantastisk siddekomfortRing efter stolebussen Spar•op til 2000 ,- på udvalgte • Dansk møbelhåndværk i Spar særklasse • København Dansk møbelhåndværk særklasse Torvegade 55 Plus imodeller - På tlf. 45 87 54 04 op til

6.995,-

Spar til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Smukt udformet eg eller bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraiKvadrat • •op 10 års garanti på træstellet Spar op til 2000 ,- påVestergaard udvalgte Plus modeller www.Farstrupstole.dk • 2000 10 års garanti på op træstellet Hvis du ikke kan komme til os, • Kig Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til ,på udvalgte Spar Plus til modeller ind hos Møbler • Fantastisk siddekomfort • Smukt udformet i eg eller bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat kommer vi til dig. Kig ind hos Vestergaard Møbler •Kvalitetsstoffet Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig indLyngby hos Vestergaard Møbler • 10 garanti på træstellet Smukt udformet i •eg eller bøg • •års Hallingdal fra Jernbanepladsen 23 • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraKvadrat Kvadrat Dansk møbelhåndværk • Smukt udformet i eg eller bøg i særklasse • Kgs. Fantastisk siddekomfort Ring efter stolebussen Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 hos • Dansk møbelhåndværk i særklasse Lyngby Jernbanepladsen 23 København Torvegade 55 - På tlf. 45 87 54 04 •Kgs. siddekomfort • Fantastisk siddekomfort •Fantastisk Hallingdal fra55 Kvadrat Torvegade •Kvalitetsstoffet 10 års København garanti på træstellet • Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat Vestergaard Møbler Unikke mennesker København Torvegade 55 - Unikke stole Kig ind hos Vestergaard Møbler • 10 års garanti på træstellet www.Farstrupstole.dk Kig ind hos Vestergaard Møbler • 10 års garanti på træstellet Unikke mennesker - unikke stole • Lyngby siddekomfort www.Farstrupstole.dk Kig ind hos Vestergaard Møbler •Fantastisk Dansk møbelhåndværk i særklasse Jernbanepladsen 23 • Fantastisk siddekomfort www.Farstrupstole.dk Farstrup stole tilpasses dine ønsker og behov. Kgs.• København Kgs. Lyngby 2323 • Dansk møbelhåndværk i særklasse Dansk møbelhåndværk i særklasse Torvegade 55 Jernbanepladsen Kgs. Lyngby Jernbanepladsen

- unikke stole

Stolebussen

Ring efter s - På tlf. 45

Spar op Spar op tiltil

Spar op til

• 10 års garanti på træstellet Kgs. Lyngby Jernbanepladsen København 55 på træstellet www.Farstrupstole.dk • Torvegade 10 års garanti Kig ind hos Vestergaard Møbler København Torvegade 55 Torvegade 55 København Kig ind hos Vestergaard Møbler • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig indLyngby hos Vestergaard www. Kgs. Jernbanepladsen 23 • Farstrupstole.dk DanskMøbler møbelhåndværk i særklasse www.farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23

Stolebussen Stolebussen Stolebussen Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

du ikke kan kommer v

Vestergaard Mø

Kig ind hos Vestergaard Møbler

hos www.Farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen København Torvegade 5523 København Torvegade 55www.Farstrupstole.dk Vestergaard Møbler København Torvegade 55 www.Farstrupstole.dk Kig ind hos Vestergaard www.Farstrupstole.dk ind hosMøbler Møbler Hvis du ikkeKig kan komme tilVestergaard os, www.Farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 2323 Kgs. kommer Lyngby vi Jernbanepladsen til Kgs. dig. Lyngby Jernbanepladsen 23 København Torvegade 55 København Torvegade 55 Torvegade 55 København Ringwww. efterFarstrupstole.dk stolebussen

Vestergaard Møb

København Torvegade 55-57 Tlf: 32 57 28

Ring efter stolebussen på tlf. 45 87 54 04 Stolebussen Stolebussen Kgs. Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 | Tlf. | Jernbanepladsen | Tlf: Kgs. Lyngby 19-25 45 4 8 www.farstrupstole.dk Kig ind hos Vestergaard Møbler www.farstrupstole.dk Påwww.Farstrupstole.dk tlf: 45 87 54 04 www.Farstrupstole.dk

Stolebussen

Vestergaard Møbler Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

www.farstrupstole.dk www.farstrupstole.dk

Fantastisk siddekomfort - Tilpasset specielt til dig

Ring efter stolebussen På tlf: 45 87 54 04 Hvis du ikke kan komme til os, du ikke kan komme til os, kommer vi til dig. kommer vi til dig. Hvis du ikke kan komme til os, Fantastisk siddekomfort - Tilpasset specielt til dig kommer vikomme til dig. til os, Hvis du ikke kan Ring efter stolebussen Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04 kommer vi til dig. - På tlf. 45 87 54 04 Ring efter stolebussen

København | Torvegade 55-57 | Tlf. 32 57 28 14 Kgs. Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 | Tlf. 45 87 54 04 Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04 www.farstrupstole.dk

Hvis du ikke kan komme Hvis til os, kommer vi til dig.

Hvis du ikke kan komme til os,

Sommerbøger | Danske stemmer | 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Sommertid er læsetid

En række læseglade kulturpersonligheder deler deres tanker om det særlige ved sommerlæsning

F OTO : M I K K E L MØ L L E R J Ø RG E N S E N

Charlotte Rørth, forfatter ”Jeg har læst Marianne Fredrikssons ’Evas bog’ hver sommer, siden jeg købte den efter vores yngste søns fødsel i 1992. Den handler om, hvordan Adam og Eva bygger en familie op. (...) At læse den, mens man for hvert år bliver en sommer ældre, kan ikke undgå at give overvejelser om, hvad liv og tid, aldring og kærlighed er for nogle størrelser.”

Jeanette Varberg, arkæolog og forfatter ”I et af mine teenageår var jeg på ferie med mine forældre i et sommerhus ved Vesterhavet, og da lå jeg i dagevis i klitterne og læste Jean M. Auels bøger ’Hulebjørnens klan’ og ’Hestenes dal’. Det var måske ikke den største litterære oplevelse, men jeg husker fornemmelsen af at ligge i en gryde, mens solen skinnede, og tiden bare drev af sted ligesom skyerne, der drev hen over himlen. Det var den der helt uforstyrrede tid, hvor ingen forventede noget af mig.”

KILDE: KRISTELIGT DAGBLAD, 2015

F OTO : L E I F T U X E N

Johannes Riis, forlægger og tidligere litterær direktør på Gyldendal ”Klassikere egner sig til sommerlæsning. Jeg har en regel, der siger, at i alle længere ferier skal jeg have læst mindst et par stykker.” KILDE: KRISTELIGT DAGBLAD, 2017

F OTO : L E I F T U X E N

Pernille Ballebye, forlagschef på Kristeligt Dagblads Forlag ”Jeg har i mange år læst Henrik Pontoppidan i ferien. Sidst læste jeg ’Det forjættede land’, og i år skal jeg genlæse ’Lykke-Per’. Tove Janssons ’Sommerbogen’ er også en klassiker, der er egnet til årstiden.”

Birthe Rønn Hornbech, tidligere folketingsmedlem og minister for Venstre ”Ferietid er læsetid, og der er rigeligt at tage fat på. H.C. Andersen er mit bud. Nok er eventyrdigteren verdensberømt, men jeg vil alligevel påstå, at han som seer og tænker er stærkt undervurderet. Eventyrene er fyldt med overraskende og altid meget aktuelle aspekter.”

Katinka Bjerregaard, sanger, sangskriver og komponist ”Jeg er altid sådan en, der tager ret tunge bøger med på sommerferie, fordi jeg tænker, at det er dér, jeg har tid. Jeg har læst noget Primo Levi, ’Don Quijote’, ’Mesteren og Margarita’ og andre store klassikere i sommerferien. I ferien er der ingen forstyrrelser, og der er tid til at sige, ’nu sidder jeg bare lige her og læser og græder for mig selv’.”

KILDE: KRISTELIGT DAGBLAD, 2017

KILDE: KRISTELIGT DAGBLAD, 2016

KILDE: KRISTELIGT DAGBLAD, 2021

F OTO : L E I F T U X E N

F OTO : M I K K E L MØ L L E R J Ø RG E N S E N

SAMUEL JOENSEN-

MIKINES FÆRØSKE BILLEDER 19/6 – 26/9 2021 Johannes Larsen Museet

TID

TIL KUNSTEN, TID TIL NATUREN, TID TIL DET GODE LIV PÅ JOHANNES LARSEN MUSEET FRI ENTRÉ I CAFÉEN

MED UDSIGT OVER STOREBÆLT

18 | Sommerbøger | Danske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Jeg er stadig bange for at ende som Lykke-Per Coronakrisen har tydeliggjort, at vi ender i ensom ulykke, hvis vi selv vil være Gud, mener Michael Falch, der er aktuel med den Pontoppidan-inspirerede erindringsroman ”Over stregen”

interview

Michael Falch

AF DANIEL ØHRSTRØM

3 Født i 1956. Dansk musiker, skuespiller og forfatter. 3 Efter litteraturstudier på Københavns Universitet fik han i 1980 pladedebut med bandet Malurt. Fra 1985 blev han solist og har udgivet 30 plader – senest ”Forår i brystet” (2020). 3 Som skuespiller har han spillet med i flere film og tvserier, og han er den eneste dansker, der både har modtaget en DMA- og Bodilstatuette. 3 Som forfatter har han udgivet flere bøger. ”Over stregen” er udkommet forlaget Gyldendal.

ohrstrom@k.dk

Michael Falch lider med egne ord af ”Lykke-Per-paranoia”. For siden han som en stor dreng læste Henrik Pontoppidans store roman ”Lykke-Per”, har han frygtet at ende som titelpersonen, der i romanklassikeren kun finder små glimt af den lunefulde lykke, inden han ender sine dage langt væk fra lands ret og lov i ensomhed i Thy. Selv er Michael Falch foreløbig landet på Langeland, hvor han efter nogle tumultariske år med et forlist kærlighedsforhold i Korsør og en corona-afbrudt genforening af Malurt er flyttet ind i sit fritidshus på Paradisvejen uden for Humble. ”Paradisvejen findes altså ikke kun i Ingemanns julesalme ’Julen har bragt velsignet bud’, men også her i Ingenmandsland i mit sommerhuskvarter, hvor der engang lå en æbleplantage, så jeg kan jo håbe, at der en dag dukker en kvinde op og byder mig et æble, men indtil videre ligner mit liv Lykke-Pers ensomme endestation til forveksling,” siger den gamle rockpoet med en gnæggende latter. Han tilføjer mere alvorligt, at han også har skrevet sin LykkePer-paranoia ind som et slags omkvæd i sin egen nye erindringsroman ”Over stregen”, der bærer den selvironiske undertitel ”Umodne manddomserindringer”. Bogen, der er skrevet som hans egen personlige Lykke-Perfortælling i coronaens tid, kan også læses som en selvstændig fortsættelse af ungdomserindringerne ”Til grænsen”, som udspillede sig mest i Tønder, da han læste Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” første gang. Dengang var han lige flyttet med sine forældre fra Taastrup til Tønder, hvor han kom til at gå på Tønder Statsskole i samme realklasse som Kristeligt Dagblads nuværende anmelder Nils Gunder Hansen, som i dag selv er blevet leder af Pontoppidan Centeret ved Syddansk Universitet. ”Jeg kom ind i klassen som en hippieknøs fra Taastrup. Jeg var ganske vist en læsehest, men jeg læste mest knaldromaner og drengebøger dengang. Og jeg ved, at Nils Gunder Hansen i sin selvbiografi har beskrevet en scene, hvor vi en dag fik en novelle for af Martin A. Hansen. Da vi blev bedt om at sige, hvad vi mente om den, rakte jeg hånden op og sagde københavnerfrækt: ’Det ...det værste lort, jeg nogensinde har læst’. Jeg kunne godt se, at vores lærer Hr. Kasseberg, som senere blev min beskytter og mentor, så på mig, som om

0 ”Jeg tror på Jesus, og det er en daglig praksis for mig at invitere ham ind i mit liv. For ellers bliver det bare fortvivlelsen, der besøger mig. På den måde lever jeg lidt som en munk, der er dybt afhængig af bøn,” siger Michael Falch, der her ses nær sit hjem på Paradisvejen ved Humble på Langeland. – Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.

der var noget, jeg ikke havde forstået. Der var simpelthen en verden, jeg ikke kendte til, så jeg gik hjem og så mine forældres bogreol igennem. Dér stod ’Lykke-Per’ af Henrik Pontoppidan. Og den roman er blevet min skæbne,” siger Michael Falch, der i dag betragter det som et mirakel, at forældrene overhovedet havde Pontoppidans hovedværk stående på reolen. ”Mine forældre var ikke litterære mennesker, men det viste sig, at min far havde gået på aftenskole for at tage et handelskursus, hvor de skulle læse ’Lykke-Per’. Og jeg blev selv fuldkommen grebet af den, selvom jeg kun var 14 år. Jeg tror, at jeg dengang læste den som en eventyrroman om en dreng, der var i kamp med sit barndomshjem, hvad jeg også selv var. Mit eget barndomshjem var ret dysfunktionelt på forskellige måder. Og jeg drømte om det store eventyr og et livsprojekt som Lykke-Per, der rejser fra Jylland til København for at ændre verden og søge sin egen lykke. Men hans lykkeprojekt lykkes jo bare ikke. Han bliver en antihelt og en fiasko.” ”Jeg har stadig dagbogsnota-

ter fra første gang, jeg læste den. Og jeg var rystet over den roman, især over slutningen, hvor Per ender ensom i en udørk, hvor ingen forstår ham,” siger han. Da Michael Falch senere kom på universitetet for at læse dansk i 1970’erne i den kapitallogiske periode, kunne han pludselig ikke se andet end klasseforhold og samfundsstrukturer i den store roman. ”Jeg afleverede en meget kedelig universitetseksamensopgave, der fik en fin karakter, selvom min opgave var et dybt intetsigende og tidstypisk produkt af en supermarxisme, der var fuldstændig blind for en åndelig overbygning. Men jeg kunne stadig ikke slippe Pontoppidan, og min plan var også at skrive speciale om hans store romaner, ikke mindst ’De dødes rige’, der rejser sig som et mesterværk. Men i mit liv har selv de mest geniale romaner stået i skyggen af ’Lykke-Per’, der kom ind i mit liv så tidligt. For intet kan måle sig med de erfaringer, man gør sig tidligt i livet. Musikken, erotikken og litteraturen fra ens ungdom vil man altid hu-

ske. Og ’Lykke-Per’ vil jeg altid have med mig, selvom den også er blevet min forbandelse, fordi jeg stadig er skrækslagen for at skulle gå i Lykke-Pers fodspor.” Michael Falch blev dog aldrig færdig med sit speciale om Pontoppidans store romaner. For 41 år siden tog han nemlig orlov for at tage på sin første rockturné med Malurt. Med den nylige genforening af bandet drømte Michael Falch inderst inde om at smage storheden fra sin egen rockstjerneungdom igen, med fyldte stadions af fans, der kunne synge med på hans sange. ”Coronaen kom som en kæmpe punktering for hele verden, og for mig kom den, da vi lige havde genstartet Malurt. Efter tre års forberedelser var vi endelig kommet frem til premieren og havde spillet fem koncerter, da coronaen tog strømmen på det hele. Jeg er jo langtfra den eneste, der har fået ødelagt en plan af coronaen. Men jeg sad noget slukøret tilbage i min dyre lejelejlighed på Frederiksberg med 50 aflyste Malurt-koncerter,” siger Michael Falch og tilføjer: ”Men da det hele blev aflyst, mærkede jeg på en både sund

og hård måde, at jeg i virke ligheden ikke havde kontrol over noget som helst. Og det er måske den vigtigste lektie, coronakrisen kan lære os. Den blev et tydeligt tegn på, at mennesket alligevel ikke var Gud selv. Som man ellers havde gået og troet i de sidste 150 års danske offentlighed siden Georg Brandes, hvor vi nok kom til at smide åndeligheden ud med badevandet. Men coronakrisen kom som en streg i regningen. Vi havde vænnet os til at kunne planlægge alt, men nu er vores kontrol over samfundet og naturen jo simpelthen blevet pillet ned af piedestalen. Og det skal ikke undre mig, at vi vil kunne se nogle eksistentielle sidegevinster af denne her periode, når vi forhåbentlig snart har lagt coronaen bag os.” Selvom Michael Falch stadig frygter, at han er ved at ende som Lykke-Per, føler han på den anden side, at flytningen til Paradisvejen er som at vende hjem.

Sommerbøger | Danske stemmer | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Ambitiøs og uforfærdet debutroman om at vokse op i en mormonfamilie i Danmark

Rachel Röst debuterer med en stærk roman om at vokse op blandt mormonerne og siden hen bryde med det fundamentalistiske miljø

anmeldelse 5 stjerner AF SVEND SKRIVER kultur@k.dk

Lille Rebecca er på mission for Herren og hans profet. Hun er ikke begejstret. Hun skal dele to eksemplarer af ”Mormons bog” ud i sin skole. ”Husk lige, hvad profeten Spencer W. Kimball har sagt: Det er bedre at risikere at fornærme vennerne, end det er at frarøve dem det evige liv.” Med profeten og sin fars ord i baghovedet bevæger Rebecca sig i skole. Det er svært. Hun har pakket bogen pænt ind og giver den til den nye pige i klassen, der endnu ikke ved, at Rebecca er mormon. Det er klart, at hendes nye klassekammerat føler sig set og bliver glad. Glæden er dog kortvarig. For da pigen pakker bogen ud derhjemme, bliver det tydeligt, at det ikke er en normal gave, men et besynderligt forsøg på religiøs overtalelse. Rebecca risikerer ikke at fornærme sine venner i skolen. For hun har desværre ingen.

3 Rachel Rösts debutroman ”Grundvold”, der er inspireret af hendes egen opvækst, skildrer en barndom og ungdom i skyggen af mormonerne. – Foto: Leif Tuxen.

Det lille forløb kan læses i Rachel Rösts debutroman ”Grundvold”, der inspireret af hendes egen opvækst skildrer Rebeccas barndom og ungdom i skyggen af mormonerne. Romanen er i udgangspunktet skrevet fra barnets perspektiv. Det grundlæggende spørgsmål, fortællingen undersøger, er, hvordan det opleves at vokse op i en mormonfamilie i Danmark. Man inviteres inden for hos en mormonfamilie med få økonomiske midler til rådighed på Amager i 1980’erne. Her bliver det fundamentalistiske liv konkret for læseren. Man oplever Rebeccas hverdag i familien og menigheden. Hendes far styrer nidkært familiens sociale, øko-

nomiske og psykologiske liv. Hans primære redskaber er systematisk udskamning og trusler om evig fortabelse. Den sociale kontrol fastholder hende psykologisk i en række skadelige mønstre, der selvfølgelig også plager hende længe efter, at hun er flyttet hjemmefra. Rebecca skammer sig over sig selv og sit liv. Man kan nu overveje, hvad Rachel Röst opnår ved den valgte episke form. Hvilke gevinster hun henter hjem som forfatter. Et af de måske væsentligste aspekter, man kan pege på i den forbindelse, er, at hun ikke lader fortællerens fortolkende kommentarer stå i vejen for læseren. Man følger i udgangspunktet pi-

gen Rebeccas erfaringer af verden. Fremstillingsformen præges derfor af hendes barnlige naivitet eller måske mere præcist hendes loyale accept af hendes fars dispositioner. Det gør basalt set romanen værdifuld, fordi den særligt i første del afstikker rammerne for et fascinerende moralsk fortolkningsrum, som det er op til læseren at håndtere. Hvordan skal faderens strenge, religiøse normer vurderes? Det overlades i vidt omfang til dig og mig at bestemme. Et centralt spor i romanen er den fortløbende refleksion over religionens betydning for mennesket. Fortællingen skildrer en bevægelse fra en fundamentalistisk forankret tro til en ateistisk position. Det er en kompleks og udfordrende proces, der efterlader Rebecca med religiøse fantomsmerter for nu at bruge en af forfatterens egne tankevækkende metaforer. Hun er indoktrineret med en nagelfast og voldsomt normerende tro på det evige liv uden rum for eller accept af tvivl og vaklen. Udelukket af det strenge religiøse fællesskab

skal hun ensomt håndtere tanken om døden som et biologisk vilkår. Det er ikke let for hende. Rachel Rösts ”Grundvold” er en stærk, ambitiøs og uforfærdet debut om de vanskeligheder, et menneske, der vokser op i et fundamentalistisk miljø som mormonsamfundet, gennemlever. Inden for bevægelsen, men bestemt også udenfor. For bogen handler i høj grad også om kvinden Rebeccas løsrivelsesproces fra mormonbevægelsen og den psykologiske pris, hun betaler for den. Det er på en gang et smukt og foruroligende episk vidnesbyrd om religionens dyJ stre sider. Læs interview med forfatteren på

k.dk/kultur

Rachel Röst: Grundvold. 398 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.

Næsten som at være tilbage i 1980’erne ”Slugt” fra Christina Englund er en sanselig og dybsindig roman om den glemte amerikanske fotograf Fransesca Woodman med en appel til alle, der har erfaringer med komplicerede relationer

anmeldelse 5 stjerner

AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

”’En filmstjerne i Det hvide hus’. Far himler med øjnene”. Vi er i de sene 1970’ere i Christina Englunds nye roman. Handlingen foregår på kunstscenen i New York, hvor man, som antydet i citatet, ikke er begejstret ved udsigten til Ronald Reagan som præsident. Tidsånden gennemsyrer romanen, helt ud på det smukke champagnefarvede bogcover klædt i sen-70’er-æstetik med titlen ”Slugt” skrevet, som var vi i filmen ”Boogie Nights” eller på et Boney M.-pladecover. Gennemført af forlaget bag denne fine, fine eksistensberetning om at være ung og uelsket.

”

Slugt” er en roman med appel til alle, der har erfaringer med komplicerede relationer.

Dog fylder tidsbilledet ikke mere end højst nødvendigt og skygger ikke for den nærmest eviggyldige historie. Hovedpersonen er den unge amerikanske fotograf Fransesca Woodman, der tog sit eget liv som 22-årig. Det øvrige persongalleri består primært af hendes kunsterforældre: Faderen er maler, og moderen er keramiker, meget passende, for hun er virkelig en krukke, som hellere tager en runde mere med drejeskiven end ser sin datter, som hun er. Faderen, fornemmer man, er tættere på Nadja, som han kærligt insisterer på at kalde Fransesca, og som straks tænker på en engel, da han ser sin døde datter den fatale nat, hun sprang ud fra skyskraberen – en scene, som ”Slugt” begynder med at skildre. Med spring i tid og steder og med minimalt udfoldede dialo-

ger og med verden set næsten konsekvent fra Fransescas famlende indre er ”Slugt” ikke bestsellermateriale. Den er i slægt med Christina Hesselholdts ”Vivian”, der også handler om en reelt eksisterende fotograf, og med norske Johan Harstads ”Max, Mischa og Tet-offensiven”, der også udfolder sig på New Yorks kunstscene omkring 1980.

Hvorfor den unge fotograf drives mod døden, er der ikke noget entydigt svar på, men handlingen tager en drejning ved et første selvmordsforsøg, hvor det før så livlige kunstnerhjem på Manhattan føles forandret: ”Med ét brænder maden på, kaffen koger over, pludselig slår vi os på møblerne, når vi passerer gennem de ellers så velkendte rum.”

Hvis ikke grundtonen var så rimelig trist, kunne ”Slugt” tillige minde om en tidlig Woody Allen-film, hvor alle medvirkende er knævrende, komiske og kreative storby-bohemer med neuroser og affærer en masse, men Englund er også bare helt sin egen og har med sit portræt af Woodman skrevet så stærk en historie, at man ærligt talt er ligeglad med, om den nu er biografisk korrekt eller ej.

Francescas noget ældre ven Charlie er død lidt tidligere i handlingen, og relationen til veninden Lydia er anstrengt, men mere end disse udfordringer er det den manglende kærlighed i det ellers livlige hjem og udfordringen med at finde sin egen identitet som menneske og kunstner, finde sin form, i skyggen af sine forældre, der gør tilværelsen besværlig for hovedpersonen. Hun vil opsluges af li-

vet, men sluges af døden, og heri er ”Slugt” en roman med appel til alle, der har erfaringer med komplicerede relationer. Eller som bare har lyst til at blive ført tilbage til dengang, ”Ondskabens Hotel” lagde gaderne øde, man diskuterede Sylvia Plaths ”Glasklokken”, og ”the Gipper” krævede Berlimuren brudt ned. ”Slugt” er en modig, sanselig og dybsindig roman fra en forJ bløffende alsidig forfatter.

Christina Englund: Slugt. 192 sider. 250 kroner. Lindhardt og Ringhof.

20| Sommerbøger| Historie, kultur og religion

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

De levede af havet og lagde livet i Guds hænder Lars Bo Kirk er, ligesom mændene langt tilbage i sin slægt, draget af livet som fisker. Han er aktuel med bogen ”De sidste fiskere”, hvor han skriver om en familietradition og et fiskerierhverv, der ikke længere findes

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Han husker det tydeligt: Familien, der sad klæbet til fjernsynet med det sort-hvide billede i en stemning af både nervøsitet og spænding, da tv-serien ”Fiskerne” blev sendt første gang på DR i 1977. Lars Bo Kirk var dengang bare fem år, men kan stadig genkalde sig stemningen blandt de voksne, som de sad der tæt sammen i morforældrenes stue på Peder Gydes Vej i Esbjerg og så filmatiseringen af Hans Kirks berømte roman. Lars Bo Kirk husker også, hvordan tv-serien virkede tung og en hel del kedeligere end morfaderens fortællinger om fiskeriet på havet. Fortællinger, som i hans drengesind blev til drømmerier, han kunne brygge videre på, når han gik og tænkte på dem i lang tid bagefter. Men med tv-serien var det første gang, han fik sat levende billeder på forfædrenes både hårde og farlige fiskerierhverv og på en slægt, der lagde deres liv i Guds hænder. Den nu 48-årige journalist er forfatter til bogen ”De sidste fiskere – fiskeriets storhed og fald”, der er en dokumentarisk fortælling om fiskeriets udvikling på den jyske vestkyst, nærmere bestemt Harboøre og Esbjerg. Men den er også en historie om tætte relationer og en lang tradition hos Kirk-familien for at drage på havet og fange fisk. Forfatteren bag ”Fiskerne”, Hans Kirk, er fætter til Lars Bo Kirks morfar, fiskeren Sand Kirk, og har derfor altid været en central figur i familien. Det var dog først, da ”Fiskerne” blev sendt i fjernsynet med mange efterfølgende genudsendelser, at det gik op Lars Bo Kirk, at det liv, der blev beskrevet, handlede om hans egen nære familie. ”Altså jeg kunne jo slet ikke genkende det der sort-hvide meget tunge portræt fra min egen barndom, men pludselig var der stemninger og usagte ting, der dukkede frem. Først og fremmest erkendte jeg den indremissionske arv fra min mors hjem, som jeg indtil da nok ikke rigtigt havde forstået. Jo, jeg mærkede alvoren og stilheden, når min mormor og morfar foldede hænderne og bad bordbøn, men jeg tillagde det ikke den store betydning, for lige bagefter blev der grinet og snakket hen over bordet igen,” fortæller Lars Bo Kirk i telefonen fra Brønshøj ved København, hvor han nu bor. Hans mor Nina Kirk, der ikke længere lever, er tredje barn i Brynhild og Sand Kirks børneflok på syv. Nummer fire er Kent Kirk (K), der var fiskeriminister i

0 Lars Bo Kirk. – Foto: Martin Bubandt.

2 0Sand Kirk (nummer tre fra venstre) foran sin første kutter ”Pella” i slutningen af 1940’erne. – Foto fra bogen.

Lars Bo Kirk 3 3Født i 1972 i Skive. Uddannet fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole i 2001.

3 3Har været direktør i kommunikationsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu. Sejlede jorden rundt i tre år. Stiftede i 2012 komuniksationsfirmaet Friday.

3 3Bogen ”De sidste fiskere” er udkommet på Politikens Forlag.

3 3Bor i Brønshøj med sin kæreste, har tre børn fra tidligere ægteskab.

Poul Schlüters (K) regering fra 1989 til 1993, og som har været den vigtigste kilde til bogen. Ligesom storebroderen Niels videreførte Kent Kirk den fædrende arv på havet, og de to fik udviklingen i dansk fiskeri at mærke på allernæmeste hold: Årene, hvor de blåmalede kuttere lå fortøjret side om side i blandt andet Esbjerg Havn og vidnede om et frit erhverv, hvor der blev lagt fra kaj, så snart der var fisk at fange, til i dag, hvor fiskekuttere kun findes blandt enkelte kystfiskere længere nordvest på i Jylland, og hvor det egentlige fiskeri foregår fra store stålskibe og er underlagt skrappe reguleringer og kvotesystemer. Men tilbage til Sand Kirk og et skridt længere bagud til hans far, Niels Christian Kirk, der var fisker i Harboøre. Om ham siger oldebarnet Lars Bo Kirk, at det er sandsynligt, at han sad i kirken i Harboøre den 27. november 1893. Det var en uges tid efter en af de mest tragiske ulykker på Vestkysten nogensinde, hvor 48 fiskere druknede. 26 af dem var fra Harboøre, og i kirken holdt præsten Carl Moe sin efterfølgende så berømte begravelsestale. Talen blev i avisen Politiken kaldt for dommedagsprædiken, og skribenten Henrik Cavling beskyldte Carl Moe for at tale om drukneulykken som en Guds straf over de vantro. Den udlægning kunne de missionske fiskere i Harboøre ikke genkende; og at hele sagen førte til, at Kristeligt Dagblad tre år senere udkom for første gang, er en anden gren af den historiske begivenhed. ”Det har ikke været muligt for mig at finde ud af, om min olde-

far var på havet den nat, ulykken skete, og om han efterfølgende deltog i begravelsen af sine afdøde kolleger og trosfæller, men jeg anser det for at være overvejende sandsynligt, at han i hvert fald var med i kirken,” siger Lars Bo Kirk. I bogen fortæller han i stedet om Mads Hvas, der blev født i Harboøre og voksede op sammen med Niels Christian Kirk. Han var på havet på ulykkesnatten og overbevist om, at han overlevede ved Guds hjælp. Nogle år senere opgav han det hårde vestkystliv og flyttede, ligesom flere andre Harboørefiskere, til Gjøl ved Limfjorden og blev fjordfisker. Niels Christian Kirk blev sammen med sin kone Marie på Harboøre Tange, hvor han dyrkede den sandede jord om sommeren og fiskede i havet om vinteren. Men i forbindelse med endnu et fisketogt, der gik galt, skiftede parret mening. Niels Christian lå syg derhjemme med en betændelse i armen, efter en rusten krog havde skåret ham, da hans makkere tog på havet mellem jul og nytår i 1921. En storm overraskede dem, og de døde begge to i bølgerne. Uden makkere og uden båd havde Niels Christian ikke mod på at begynde forfra med vestkystfiskeriet. Sammen med Marie og deres tre børn, hvoraf Sand Kirk var den yngste, bosatte han sig i Gjøl, hvor de havde gode, missionske venner. I det hjem boede fætteren Hans Kirk, mens han skrev ”Fiskerne”, der udkom i 1928. Den udspiller sig ved Limfjorden, og i romanens allerførste scene beskriver Hans Kirk, hvordan en lille flok fiskere vestfra står yderst på en bro og spejder ud

over fjorden en lun sommeraften. De kigger efter deres koner og børn, for, som det hedder, ”Nu var det besluttet, at de ville slå sig ned her og blive alle dage”. For børnene blev det anderledes, og i Lars Bo Kirks familieog fiskeriudviklingshistorie fortæller han om, hvordan morfaderen, Sand Kirk, kom til Esbjerg, der i 1920’erne var Danmarks hurtigst voksende fiskeriby. ”Esbjergs udvikling havde trukket fiskere fra hele Vestkysten og givet grobund for det spirende indremissionske trosfællesskab, som Sand kendte hjemme fra Gjøl. I Esbjerg blev venskaberne og fællesskabet organiseret i indremissionske skibs- og ulykkesforsikringer og en indkøbsforening, hvor det kun var fiskere, der sejlede med det specielle dueflag, der kunne handle,” fortæller Lars Bo Kirk og tilføjer, at omkring en fjerdedel af Esbjergs cirka 1600 fiskere i slutningen af 1930’erne tilhørte missionen. To af Sand Kirks sønner, Niels og især Kent Kirk, præger herefter fortællingerne i Lars Bo Kirks bog. De fulgte begge familietraditionen og blev fiskere og begge købte med tiden egne kuttere. Ifølge Lars Bo Kirk har fiskeriet i generationer været præget af styrke og mandsmod, og det er egenskaber han selv har sat stor pris på, siden han som dreng tilbragte mange weekender hos sine morforældre og onkler i Esbjerg. På et tidspunkt, da han flyttede med sin mor til Færøerne, hvor mormoderen Brynhild stammede fra, valgte Lars Bo Kirk da også som 16-årig at tage

hyre på et fiskeskib. ”Havlot” hed skibet, der fiskede makreller i det nordligste Atlanterhav, og hvor han oplevede sin første orkan. Senere fik han hyre på hans onkel Leivurs trækutter ”Sjövartun”, der fiskede torsk og rødspætter omkring Færøerne. Onklen var en hård arbejdsgiver, der var berygtet for sit temperament, og mandskabet sov sjældent mere end to timer ad gangen og kom aldrig ud af tøjet. ”Det ændrede mit unge liv at arbejde på dækket med garvede fiskere, overvinde saltsår, søsyge og hjemve,” siger Lars Bo Kirk, der også i en sommerferie var kokkedreng på en Esbjergkutter. ”Jeg var meget tiltrukket af havet, det ligger helt klart i mit dna. Min mor måtte nærmest hive mig hjem for, at jeg kunne komme i gymnasiet og det er jeg selvfølgelig glad for i dag,” siger han, der endte med at uddanne sig til journalist, men i første omgang, da han blev spurgt af Kent Kirk, værgrede sig ved at skrive bogen om sin fisker-familie. ”Turen med Esbjerg-kutteren blev min sidste som fisker på havet og, så vidt jeg ved, også den sidste for nogen i Kirk-familien. Men kærligheden til skibene, tatoveringerne og sammenholdet på havnene vil, sammen med stoltheden og den kildrende fornemmelse i maven ved at fange fisk, altid være en del af mig. Det er et eventyr.”

22 | Sommerbøger | Historie, kultur og religion

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Kristendommen har fra begyndelsen været rustet til at møde andre religioner Peter Lodberg fører i sin fortræffelige nye bog læseren gennem kristendommens møder med andre religioner og ideologier – fra bibelsk tid frem til i dag

anmeldelse

2 Peer Lodberg (født 1958), der er professor MSO i teologi ved Aarhus Universitet, fører med let hånd læseren gennem historien. – Foto: Kristeligt Dagblads Forlag.

5 stjerner

AF ELOF WESTERGAARD kultur@k.dk

”Tro versus tro” er en bog med et vigtigt og aktuelt anliggende. Den handler om religionsteologi, det vil sige teologiens refleksion over mødet med andre religioner og religiøst prægede ideologier. Det er helt nødvendigt i vores tid at reflektere over dette forhold. Vi møder andre religioner og anderledes troende på rejser i udlandet og gennem medierne, men den danske befolkning er, selvom knap 75 procent er medlemmer af den danske folkekirke, også fuld af danske borgere med anden tro og andre livstydninger. Hvordan er det da set fra et kristent perspektiv, vi betragter ”de andre” og forholder os til dem? Vi lever i et demokratisk og pluralistisk samfund, så hvordan er det, at vi på en og samme gang tager den andens tro alvorligt og samtidig tydeliggør vores eget ståsted og ikke relativerer det, vi holder for sandt? Peter Lodberg kommer ikke med svaret, men han hjælper alligevel på vej ved at tage læseren med på en historisk vandring fra bibelsk tid og frem til i dag. Det handler for Lodberg om en religionsteologi, som fremmer nysgerrighed og åbenhed over for andre religioner samtidig med, at man kan være tydelig i sit eget ståsted. Lodberg er ikke blåøjet, han ved godt, det er svært, at der er både uligheder og konfliktpotentiale i religion. Men samtidig viser hans historiske gennemgang, at kristendommen fra begyndelsen har været rustet til at møde andre religioner og religiøst prægede tankesæt. Lodberg går historisk til værks, og bogen er bygget kronologisk op. Han fører med let hånd læseren gennem historien. Gudsbegrebet i Det Gamle Testamente bliver til i mødet med omverdenen og samtidens religiøse forestillinger. Paulus træder frem som en central skikkelse og bliver præsenteret som den første kristne brobygger til omverdenen, en integrationsteolog. Paulus forholder sig til sin jødiske arv og går samtidig i dialog med den omverden, han virker i. I de første århundreder må de kristne forsvare deres tro, at de overhovedet er gudstroende, og de må samtidig søge teologisk at forklare sig over for en stærk græsk filosofisk tradition. Lodberg trækker i denne sammenhæng teologer som Justinus Martyr, Klemens af Alexandria, Tertullian og Augustin frem. Det er dygtige teologer og apologeter, der evnede at tænke kristendommen ind i deres omverden. Lodberg peger på, hvordan kristendommen, da den bliver rigsreligion i Romerriget, bevæger sig fra primært at skulle forsvare sin eksistens til nu at udsondre andre. Det være sig i udpegning af kættere såvel internt som eksternt. Det kommer gennem tiden til forskellige brud inden for kirken, nok mest kendt

I bogens sidste del præsenterer Lodberg en række teologiske nye ansatser og fortællinger om moderniteten. Lodberg vil meget og når også langt omkring. Det religionsteologiske billede blev groft sagt ændret af den franske revolution og de frihedsrettigheder, som er vokset frem i de sekulære nationalstater. Religion er blevet en individuel frihedsrettighed og har fået en mere tilbagetrukket plads i samfundet. Ateismen hentede tidligere intellektuel religionskritik fra Feuerbach, Marx, Nietzsche og Freud. I disse år er en anderledes ateisme dukket op. Religion bliver for nyateisten og den rigide sekularist betragtet som en trussel for udvikling af samfundet, hvorfor man gerne ser et forbud mod religion i det offentlige rum. En religionsteologi skal således ikke kun forholde sig til andre religioner, men også i forhold til en tydning af tilværelsen, som ønsker religionen væk. Her er der brug for også at tydeliggøre religionens, her kristendommens, bidrag til at opbygge og udvikle et pluralistisk og demokratisk samfund. Lodbergs bog er velskrevet og henvender sig til en bred læsekreds. Den er blevet til gennem undervisning af teologistuderende og de studerende på Teologi for Lægfolk. Man bliver som læser godt oplyst, får lyst til at dykke dybere ned i mange af tidsepoker, som Lodberg præsenterer, og samtidigt ansporet til at tænke, hvor står jeg selv midt i de aktuJ elle spørgsmål, som bogen rejser. 0 Thomas Aquinas (12251274) er ifølge Peter Lodberg den første teolog, der prøver at formulere et religionshistorisk mødested i fornuften og den naturlige lov mellem kristne og muslimer. Her ses Aquinas på en altertavle fra 1500-tallet af maleren Carlo Crivel. – Foto: Wikimedia Commons.

Gæsteanmelder Elof Westergaard er biskop over Ribe Stift.

er bruddet mellem øst og vestkirken. Da islam dukker op bliver den nye religion også set som et kætteri. Den, man har udråbt til kætter, behøver man ikke diskutere med, men Lodberg har her et godt øje til de teologer i kirkehistorien, som uagtet, at de var sikre i deres egen tro, har søgt en form for dialog. Thomas Aquinas er ifølge Lodberg den første teolog, der prøver at formulere et religionshistorisk mødested i fornuften og den naturlige lov mellem kristne og muslimer. Luthers retorik var anderledes. Han havde nemt ved at bruge ordet Antikrist, og gennem årene skærpedes han uforsonlige tone i forhold til andre. Det gjaldt ikke mindst over for jøderne. Lodberg holder berettiget fast i en lu-

therkritik på dette punkt samtidig med, at han peger på, at Luther kan inspirere til teologisk nysgerrighed og åbenhed. Lodberg går videre frem i historien og præsenterer Ziegenbalg (1682-1719), som tog ophold i Trankebar og fortæller om, hvordan hans indstilling til den lokale tamilske befolkning bevægede sig fra konfrontation til dialog. Ziegenbalg blev i sin pietiske mission opmærksom på befolkningens religiøsitet. Lodberg trækker dernæst også Grundtvigs profetiske teologi, sådan som den fremstilles i Christenhedens Syvstjerne frem, som eksempel på en teologi, som åbner for den verden, der ligger uden for Danmarks grænser. Ziegenbalg og Grundtvig trækker for Lodberg begge spor ind i en ny tid.

Læs interview med Peter Lodberg om bogen på

k.dk/ide

Peter Lodberg: Tro versus tro. Kristendommen i dialog og konflikt gennem 2000 år. 312 sider. 249,05 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag.

 Politiken

 Berlingske

 Børsren

Vi tog op med mor Karin Smirnoff fortsætter sin menneskevarme beretning om den hjemvendte Jana og livet i det nordsvenske landsbysamfund. Jana og Brors mor er død og vil begraves i sin hjemstavn, tæt på den finske grænse. Tvillingerne arver hendes barndomshjem og opdager hurtigt, at livet i Kukkojärvi er anderledes end i Smalånger.

 Politiken



Kristeligt Dagblad

 Berlingske

Samlede værker En dannelsesroman, et trekantsdrama og en familiekrønike. En stor fortælling om dyb kærlighed, venskaber, der holder en menneskealder, om hvordan man tager form og bliver sig selv, om ansvar og svigt – over for sig selv og over for andre. På en gang en seriøs, bevægende og dybt underholdende murstensroman fra svensk litteraturs helt nye stjerne.



Jyllands-Posten

politiken præsenterer

ROMANER SOM ANMELDERNE VAR VILDE MED

 Søndag

 Femina

 Børsen



Forførernes Klub Forførernes klub handler om Flemming, der bliver skilt og er nødt til at starte forfra i livet. I sin søgen efter ny mening støder han på en hemmelig klub, der dyrker forførelsen og Søren Kierkegaard.

Kristeligt Dagblad

 Berlingske



”Intet mindre end fremragende” Jyllands-Posten

Kvinde set fra ryggen Hvem er den gådefulde kvinde på Vilhelm Hammershøis tyste malerier? Jesper Wung-Sung fortæller i sin nye roman historien om den berømte malers ukendte hustru, Ida, der kæmpede med rollen som hustru og med sit eget sind.

Damaskus Sigrid udstationeres i Damaskus for en skandinavisk telegigant i håb om at hjælpe demokratiet på vej i Syrien og efterlader mand og barn i Danmark. Året er 2011, og det arabiske forår spirer. Da regimet tager brutale midler i brug for at slå oprøret ned, siger Sigrid ja til en ikke ufarlig opgave for den danske efterretningstjeneste. POLITIKENS FORLAG

24 | Sommerbøger | Historie, kultur og religion

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Vi brændte ikke hekse på trods af videnskaben, men på grund af den Et studie i menneskelig ondskab. Det kalder kirkehistoriker Torben Bramming sin nye bog om hekseafbrændinger. Bag brutaliteten stod konger og lensmænd, der støttede sig til Europas ypperste videnskab. Nyttige hjælpere var de helt almindelige mænd og kvinder, der aflagde vidnesbyrd mod de hekseanklagede, siger forfatteren

interview AF ANDERS ELLEBÆK MADSEN ellebaek@k.dk

Karen Roed ankom til Galgebakken uden for Ribe for blive brændt som heks den 10. august 1620. Før Karen Roed blev brændt, skulle hun offentligt bekende sine heksestreger. Det skete foran mange hundrede mennesker, for en hekseafbrænding var en social begivenhed. Man samledes for at se det onde blive uddrevet. Efter bekendelsen fik Karen et krus stærkt øl at drikke og en lille tønde krudt spændt på ryggen. Døden ville så indtræffe med det samme, når hun ramte ilden. Hun blev derefter bundet til en stige. Stigen blev rejst, og da bålet flammede højest, blev hun skubbet ind i det. Karen Roed var en af de omkring 1000 mennesker, der blev brændt fra 1540 til 1693 i Danmark. Man må spørge sig selv, hvad der fik folk til det. Hvorfra kom de tanker, der sendte så mange mennesker på bålet? Det har kirkehistoriker Torben Bramming beskæftiget sig med under skrivningen af en bog, der nu er udkommet under titlen ”Heksene og den perfekte hofmand”. ”Jeg har skrevet bogen som et studie i menneskelig ondskab, og arbejdstitlen var egentlig ’Bestialitetens anatomi’,” siger forfatteren, der også er sognepræst i Ribe Domkirke og Seem Sogn. ”Afbrændingerne af hekse blev båret frem af strømninger i den renæssance, som siden har fået ry for at være fremskridtsvenlig. Der kommer en ny magisk-religiøs videnskab, som får store konsekvenser.” Det ses for eksempel hos renæssanceånder som humanisten Pico della Mirandola og statsteoretikeren og juristen Jean Bodin. ”Renæssancen er kendt som en tolerant og åben tid, der afløser middelalderen. Men midt i tolerancen for alt muligt nyt er der også en intolerance. Man forfulgte hekse, troldmænd og dæmoner nådesløst.” Og her kommer Albert Skeel på banen. Han er den perfekte hofmand fra bogens titel. Han driver mange hekseprocesser frem som magtfuld lensmand i Ribe. Men Albert Skeel er samtidig indbegrebet af den veluddannede europæer. Han har studeret tre år i Padua i det nuværende Italien, et år i England, et år i Basel i Schweiz og to år i Frankrig. Han går ind i heksejagten stående på skuldrene af tidens ypperste videnskab. Og det er en vigtig pointe: De

3 Der mødte mange op til hekseafbrændinger, og børnene fik endda fri for skole, siger Torben Bramming, der her ses på Galgebakken ved Ribe, hvor hekse blev henrettet for 400 år siden. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Torben Bramming 3 3Født i 1964. Præst ved Ribe Domkirke og leder af kulturcentret Taarnborg.

3 3Forfatter til ”Heksene og den perfekte hofmand”, der er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

en heks uden at handle. I 26 processer har præster optrådt på den måde på Viborg Landsting.” Er du her en præst, der forsvarer andre præster? Eller er det store billede, at præster i Danmark snarere var på de hekseanklagedes side? ”Jeg støtter mig på internationalt anerkendte hekseforskere som Jens Chr. Johansen og Monica Neugebauer-Wölk, som når frem til det samme. Der fandtes muligvis præster i Danmark, der hjalp med at få hekseanklagede dømt. Men i sager, jeg har mødt i mit arbejde, er det ikke præster, der driver hekseprocesserne frem. Det har undret mig fra begyndelsen af mit møde med Ribekilderne, at det ikke er præster, som anklager folk for at være hekse. I Tyskland er der et mere blandet billede.”

mange heksebål kommer ikke på trods af renæssancens moderne videnskab, men på grund af den. Derfor blusser heksebålene også op i de byer og lande, der på det tidspunkt var dannelsens højborge i Europa. ”Man kan se, hvordan den første bølge af hekseforfølgelser spreder sig i højkulturens område. Schweiz, Frankrig, Norditalien,” siger kirkehistorikeren. Renæssancevidenskaben leverer altså det teoretiske grundlag. Men hvem sætter ild til bålet? ”Drivende kræfter i Danmark var Christian den Fjerde, Albert Skeel og andre øvrighedspersoner, der var præget af den store europæiske magisk-religiøse videnskab og havde færdedes på universiteter og ved hoffer.” Men de var ikke alene. Helt almindelige mænd og kvinder stod i kø for at vidne mod de kvinder, som samfundets øverste havde skudt jagten ind på. ”Det var fattige, der anklagede endnu fattigere. Små mennesker, der pludselig raslede med himmerigs nøgler,” siger forfatteren og giver et eksempel på, hvilke historier der blev fortalt som vidnesbyrd mod hekse. ”Folk var villige til at sværge i retten på, at de havde fået en trolddjævel i fiskegarnet, der skreg som et lille barn, da de huggede deres fangstkroge i den på dækket,” siger forfatteren. Hvad med kirken? Var hekseafbrændinger ikke bare udtryk for

sort middelalderkristendom? ”Hvis man tror, at hekseafbrændingerne lå i forlængelse af middelalderens tro, tager man fejl. Den katolske kirke forbyder flere gange i middelalderen at beskylde andre for at være hekse, blandt andet i 785. Den så det som overtro, at hekse fløj gennem luften, forandrede skikkelser og deltog i heksesabbatter,” forklarer forfatteren. ”Troen på hekse var en slags vækkelsesbevægelse, der dukkede op i 1400-tallet,” siger han. ”Synet på magi ændrer sig her. Man importerer magisk tankegods fra gamle græske tekster, for eksempel fra bogsamlingen ’Corpus Hermeticum’ og prøver at indarbejde det i kristen teologi.” Særlig udbredelse får ”Heksehammeren” af Heinrich Kramer, der udkommer i 1487, samt ”Formicarius” (Myrefuglen) af Johannes Nider. De to tyske dominikanermunke får stor indflydelse, og mange omvender sig til det, som Torben Bramming beskriver som en ny heksetro. Augustinermunken og juristen Wilhelm af Bernkastel er et godt eksempel. I 1486 er han overbevist om, at kun ”Gud kan bestemme naturens veje”. Men efter at have læst ”Formicarius” og ”Heksehammeren” er han blevet vakt fire år senere: ”Jeg indrømmer, at jeg har været uvidende om disse ting.” Og nu ser han, at meget ondt er forårsaget af hekse, og ”at det er muligt, at hekse hjulpet af

Djævelen uset kan dræbe børn i nærvær af deres forældre”. I Hollywoodproduktioner om hekse er det ofte den spanske inkvisition, der ses som skurken. Hvad er din vurdering af den fremstilling? ”Det er forkert. Det var temmelig få hekseanklagede, inkvisitorerne brændte. Det var typisk verdslige myndigheder, der gjorde det. Inkvisitor Alonso de Salazar reddede omvendt flere tusinde mennesker, som de kirkelige myndigheder havde arresteret for trolddom i Nordspanien.” Katolikker og protestanter har i det hele taget ikke noget at lade hinanden høre, siger han. ”Der blev brændt mange mennesker i både protestantiske og katolske områder. Det var et af de fænomener, man holdt fast ved på tværs af de konfessionelle grænser.” Også i Danmark findes der eksempler på, at gejstlige optræder på de hekseanklagedes side. Retsdokumenter og andre kilder viser, at Ribes biskop Peder Hegelund optrådte som karaktervidne seks gange til fordel for hekseanklagede. Han sagde for eksempel, at en anklaget var en god kirkegænger. Og det var vel at mærke på et tidspunkt, hvor det kunne indebære store risici at stille sig op på heksenes side. ”Flere præster vidnede i hekseprocesser til støtte for den anklagede. Nogle præster havde gennem flere år kendt rygtet om

Hvad er pointen i din bog, når det gælder ondskab? ”Du skal ikke give Gud og mennesker skylden for din ulykke. Gør som i Jobs bog i Bibelen. Her siger manden, der har tabt alt: Herren tog. Herren gav. Herrens navn være lovet.” Bodskristendommen, der ser indad, bliver derfor også det, der viser ud af den mørke periode i Europas historie, vurderer forfatteren. ”Svaret på, hvordan processerne bringes til ophør, ligger i at vende tilbage til middelalderens gamle kristne opfattelse af hekse. Hold dig til Bibelen. Der står ikke noget om, at hekse kan gøre disse ting. Det står ikke noget om at torturere hekse. Og hav nok i dine egne synder i stedet for at se på andres.” En af heltene i Torben Brammings bog er den lutherske præst Johann Matthäus Meyfart, der er med til at få sat en stopper for forfølgelserne. Han skrev om, hvilket indtryk afbrændingerne gjorde på ham. ”Jeg ryster over hele kroppen, når jeg tænker over, hvordan en stakkels mand eller kvinde, som i deres samvittighed ved, at de er uskyldige, er til mode. Når de ankommer til den afskyelige plads, ser de en utallig mængde tilrejsende mennesker, hører hestenes vrinsken, bødlernes snøften, ser stolen sat op, pælen gravet ned i jorden, kæderne gjort fast på den, kullet tændt, lagt under træet, og ser halmen, som er stoppet ind mellem træstykkerne, svovlfaklerne beredte, den sidste dødsangst, når de ser bødlen og hans knægte, når de lugter røgen fra kullene,” skrev Meyfart. Og hans bog skabte bevægelse i synet på hekse, forklarer Torben Bramming. J

BØGER TIL SOMMERFERIEN ERIK BACK PEDERSEN FORTÆLLER MED VARME OG ÆGTHED

SELVBIOGRAFISK ROMAN AF CL AUS GRYMER



En søn ser i erindringen tilbage og reflekterer over forholdet til sin far. Fortællingen er præget af et stille vemod over alt det usagte, men også af humoristiske afstikkere og ikke mindst en taknemmelighed over den nåde, som trods alt bandt dem sammen.

»Man inviteres ind i et liv og erfarer, at det er et godt sted at være. Varmen dominerer, den varme, der kommer af ægthed.« KRISTELIGT DAGBL AD Lohse | 344 sider | 249,95 kr.

Fokal | 160 sider | 199,95 kr.

VELSKREVNE KLUMMER AF JENS OLE CHRISTENSEN

UAFRYSTELIGT VIDNESBYRD OM TRO OG FORFØLGELSE I ERITREA





»Det er ramsaltede opråb med kerne, serveret med alvor, humor og selvironi.«

»Et brutalt, men også gribende og ikke mindst uafrysteligt vidnesbyrd om forfølgelse af kristne.« Fokal/Dansk Europamission 152 sider | 149,95 kr.

KRISTELIGT DAGBL AD

KRISTELIGT DAGBL AD LogosMedia | 234 sider | 199,95 kr.

OLE ANDERSEN: MED ISRAEL SOM GUIDE TIL BIBELGL ÆDE

SL ÆGTSROMAN AF LYNN AUSTIN Det er 35 år siden, Kathleen forlod sit barndomshjem. Lige siden har hun kæmpet for at vriste sig fri af skammen over barndommens fattigdom. Det er tilsyneladende lykkedes, lige indtil den dag, hvor hun bliver fyret fra sit arbejde, hendes datter kommer i problemer og hun samtidig modtager en uventet invitation fra sin søster.

»Han tager læseren med på en rejse ind i koblingen mellem det jødiske univers og det kristne evangelium.« KRISTELIGT DAGBL AD LogosMedia/Ordet & Israel 192 sider | 199,95 kr.

Lohse | 416 sider | 299,95 kr.

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

26 | Sommerbøger | Samfund&Politik

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Eliten har skubbet arbejderklassen ud i periferien Den kreative klasse sættes over for arbejderklassen i den berigende debatbog ”Rige børn leger bedst”, der også sætter nye og brugbare perspektiver på debatten om land og by

anmeldelse 6 stjerner

AF CHRISTIAN EGANDER SKOV kultur@k.dk

Der er ikke mange debatbogsforfattere med en gennemslagskraft som manden med det demonstrativt anonyme navn Lars Olsen. Nu har han sammen med en stribe medforfattere gjort det igen med bogen ”Rige børn leger bedst”. Og fordi vi står i et tidehverv, bliver den nok et omdrejningspunkt for debatten. Læs den. De sidste mange år har der, ifølge Olsen, været enighed om, hvordan samfundet skulle forandres, så vi var klar til at møde fremtidens udfordringer. Vi skulle omstille os fra produktions- til vidensøkonomi; vi skulle uddanne alle – hellere akademisk end praktisk og hellere kreativt end akademisk i gammeldags forstand; metropolerne skulle styrkes; den ikke-omkostningseffektive del af land og folk skæres ned. Boede man på Langeland, kunne man jo flytte. Ja, de bedste ville jo altid flytte. Gerne til København. Fleksibilitet, mobilitet og risikovillighed var nøgleord. Profeten var amerikaneren Richard Florida, der hverken var rigtigt til højre eller rigtig til venstre, men lige i midten af det hele. Det samme sted, hvor snart sagt hele den voksende skare af akademikere så sig selv. Udogmatisk, fordomsfri og med farvede brillestel – hinsides nationale eller klassemæssige tilhørsforhold. Florida gav, som Olsen skriver, den kreative klasse, der ikke så sig selv som en klasse, en klasseidentitet. De klasseløses klassebevidsthed viser, at klassebegrebet faktisk rummer en social realitet. Og det er netop genfremsættelsen af klassebegrebet, der er grundgrebet i ”Rige børn leger bedst”. Venstres Claus Hjort Frederiksen er citeret for at sige ”Det giver ikke mening at sammenligne arbejderklassen for 100 år siden med den, som vi har i dag. Dengang talte folk om klasser; man følte sig tilknyttet til en bestemt klasse. Kom man fra en landbrugsfamilie, stemte man Venstre, var man arbejder, stemte man socialdemokratisk. Sådan er det jo ikke i dag.” Han har ret. Isoleret set. Klasseanalyse har sine problemer. Klassepolitik har endnu flere. Klassebegrebet har ikke samme styrke og indhold som i tidligere tider. Men hvis vi glemmer klasseanalysen, risikerer vi også at

0 Genfremsættelsen af klassebegrebet er grundgrebet i Lars Olsen ”Rige børn leger bedst”. – Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix.

”

De klasseløses klassebevidsthed viser, at klassebegrebet faktisk rummer en social realitet. Og det er netop genfremsættelsen af klassebegrebet, der er grundgrebet i ’Rige børn leger bedst’.

glemme analysen af magtforholdene mellem klasserne. Det er netop derfor, vi i dag står med en politisk debat, som centrerer sig om begreber som ”elite” og ”folk”. Olsen forstår de sidste mange års udvikling som et resultat af den øvre middelklasses magt og arbejderklassens tilsvarende afmagt. Det handler ikke kun om økonomi, men også om kultur – og geografi. Gamle arbejderbyer er blevet forvandlet til den kreative klas-

ses legepladser. Mest markant København. Det er der meget godt i. Men bogen har en stærk pointe i, at arbejderklassen dermed er blevet skubbet ud i periferien, konkret og geografisk. Den er blevet usynlig. Den arbejderklasse, der betjener den kreative klasse i København, bor på Vestegnen eller – i stadig højere grad – helt ude i Midt-, Vest- og Sydsjælland. Og i København møder de et stadig mere usikkert arbejdsmarked. De er langt ude og langt nede. Den egentlige produktion er i vidt omfang flyttet til Jylland. Her er en anden vigtig pointe. Debatten om land og by handler i virkeligheden om sammenstødet mellem et Danmark, hvor produktionserhvervene står i centrum, og et Danmark, hvor de ikke gør. Derfor handler debatten heller ikke om, hvorvidt ”2900 Happiness” skal subsidiere en ”udkant”, der ikke kan klare sig selv, men om at vi i mange år politisk har valgt at undergrave det fundament for vores velstand, velfærd og tryghed, som produktionsdanmark udgør. Af samme grund taler ”Rige Børn leger bedst” også hellere

om ”det perifere Danmark” end om ”udkantsdanmark”. Det er i det hele taget denne analyse af det perifere Danmark, som er bogens helt store styrke. Særligt fordi bogens pointer underbygges med et virkeligt imponerende statistisk materiale, der ikke blot fremstilles i tørre tabeller, men også i nogle uhyre interessante kort, som dokumenterer, at vi lever under det vilkår, forfatterne kalder ”den store klasseadskillelse”. Det er i sidste ende underbygningen af analyserne, der udmærker denne bog fra resten af feltet. Dertil kommer glimrende analyser af den usikkerhed, som er skabt for store dele af arbejderklassen i ly af dens usynlighed. Pointen er, at vi må forstå faldende tillid til demokratiet og populismens fremmarch i lyset af den usikkerhed. En smule malurt. Bogens klassedefinition er bestemt ikke uangribelig. Næsten uanset, hvor meget en arbejder tjener, befinder han sig her i arbejderklassen. Er man derimod ludfattig freelancer med en akademisk grad i bagagen, befinder man sig i den øvre middelklasse. Man

er elite. Jovist, godt nok betyder kulturel kapital en del, men man kan vist hverken købe plads i privatskole, et hus i et attraktivt område eller et grovkernerugbrød på sin kulturelle kapital. Endelig bærer bogen lidt præg af stift venstrefløjtankegods. Eksempelvis, når den angriber de familieejede virksomheder, som spiller en stor og positiv rolle i deres lokalsamfund. Her foretrækker Lars Olsen tilsyneladende de transnationale kapitalfonde. Sammenhængskraft skabes gerne nedefra, gennem et civilsamfund, hvis forudsætning er, at staten og det politiske indtager en begrænset rolle. J Lars Olsen, Sune Caspersen, Jørgen Goul Andersen, Lars Andersen og Niels Ploug: Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund. 246 sider. 249,95 kroner. Gyldendal.

IMMENSEE Immensee skildrer to mennesker, hvis forhold til hinanden aldrig forløses. Det uforløste er forbundet med en understrøm af følelsesmæssige forviklinger, der folder sig ud i sproget, som på en gang er enkelt, klart og fuld af bevægelse.

99,-

før 149,95

Indb.

ALL INCLUSIVE

Indb.

Da n n else

DEN HVIDE GARDE

SEVASTOPOL FORTÆLLINGERNE

ET BREV FRA EN KVINDE

Romanen om krig og kaos. Kiev, under den russiske revolution og borgerkrig. Kiev er tysk besat da et par af familien Turbins medlemmer kommer hjem fra verdenskrigens rædsler. De forventer, at vanvidet skal høre op, og at Tsaren vil få magten igen og genindføre lov og orden.

Lev Tolstoj meldte sig til hæren i 1851, og da Krim-krigen brød ud i 1854, var den unge sekondløjtnant utålmodig efter at komme af sted til slagmarkerne. I spidsen for en flok soldater kom han i skudlinjen. I samværet med russiske soldater opnåede han den virkelighedsfornemmelse, der er baggrunden for hans mesterskab. Forord af Flemming Rose. Let ill.

Foregår i Wien, oktober 1936. Leonidas er netop fyldt 50, han er gift med den stenrige, smukke Amelie og er avanceret til en toppost i kulturministeriet.

99,-

før 149,95

99,-

før 189,95

Blandt de forsinkede lykønskninger er et brev skrevet med en lyseblå håndskrift fra en jødisk kvinde, Vera, han har haft et forhold til. Vera beder ham hjælpe med at bringe en 17-årig dreng af jødisk afstamning i sikkerhed.

99,-

før 189,95

ATLAS OVER BIBELENS FORTÆLLINGER

Indb.

Ved hjælp af Paul Lawrences atlas får læseren indsigt i den geografiske, landskabelige og klimatiske baggrund for Bibelens fortællinger. Forsynet med 96 landkort og over hundrede farvegengivelser.

DOKTOR KUKÓTSKIJ

Hamborg. Vi er blandt dykkere, der arbejder på at bjærge alt af værdi fra sunkne krigsskibe. Hinrichs er enkemand og skal forsørge lille Timm og Lena, men han er gammel. Så forfalsker han sine papirer. Lenz føler med ”den lille mand”, der vil gøre alt for at hjælpe sine nærmeste, mens samfundet dyrker ungdom og Wirtschaftswunder.

Pavel Kukótskij er en anerkendt gynækolog i Sovjetunionen. Han får problemer, da han kort efter krigen advokerer for fri abort. Et synspunkt, der er ildeset af Stalin og staten, både på grund af det russiske folks ortodoksi, og fordi staten har brug for at genbefolke landet. Disse konflikter bliver historiens omdrejningspunkt.

149,-

før 299,95

Indb.

MIG OG JOSEFINE

JESUS

Enzenbergers roman om Joachim, der er en fornuftig ung mand på tredive, markedsføringsekspert. Han falder i det sene efterår 1990 i kløerne på en mystisk, herskesyg gamle dame, der ser tilbage på en stolt karriere som sanger. Men hvad gemmer sig bag hendes fantastiske historier? Fantasi? Løgn? Kan hun overhovedet synge?

Johnson fortæller om Jesus – den historiske person fra Nazareth i Galilæa, en undersåt i det mægtige romerske imperium. Lige så dokumenteret som hans samtidige, den romerske kejser. Professor Bent Jensen har oversat og skrevet et personligt efterord.

99,-

før 149,95

Priserne er gældende t.o.m. 7. juli 2021.

149,-

før 249,95

FORLAGET HOVEDLAND

Indb.

før 269,95

før 299,95

Indb.

99,-

149,-

Indb.

DYKKEREN

Bogen er et must for enhver underviser, der skal vise, hvor og hvordan begivenhederne fandt sted. Med beretninger fra både det gamle og det nye testamente.

NÅR DET REGNER PÅ PRÆSTEN

DANMARKS HELGENER

En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1770.

Erling Agergaards skildring af helgenvæsenet i Danmark er en original vinkling på et stykke dansk middelalderhistorie. Helgenkåringer finder stadigvæk sted, ligesom der også i dag er mennesker der oplever, at helgener taler til dem på et spirituelt plan.

Både hverdagens rutiner og de ekstraordinære sager viser, hvordan kirkens mænd søgte at omsætte reformationens lutherske program til praktisk virkelighed. De konkrete præstehistorier viser, at meget afhang af den enkelte præst, og af hvordan han i praksis udfyldte rollen som formidler mellem Gud og mennesker.

149,-

før 225,-

h WWW.HOVEDLAND.DK

Men det taler vi ikke om – i Danmark. Men Agergaard gør, og fortæller historien.

149,-

før 249,95

28| Sommerbøger| Samfund&Politik

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

I stjernernes skær får vi overblikket Flere bloggere, nye onlinemedier og traditionelle dagblade uddeler stjerner til bøger og andre kunstarter i disse år. Vi er som kulturforbrugere blevet mere optagede af det hurtige overblik, som karaktergivningen giver os

baggrund AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

Hun har faktisk aldrig været i tvivl om, hvorvidt hun skal bruge stjerner i sine anmeldelser på sin litteraturblog. Bogblogger Julie Rasmine Larsen, der står bag et af landets mest populære bogblogsuniverser, Litfix.dk, uddeler karakterer til de bøger, hun har læst, for at give både sine følgere og sig selv et overblik. Stjernerne hjælper hende med at holde en linje i skriveprocessen. ”Vi har meget debat bogbloggerne imellem om, hvorvidt stjernerne skal være der eller ej. For nogle gange kan det være lidt svært at tyde, hvorfor en bog har fået netop fire stjerner, når selve teksten stikker lidt i en anden retning,” siger hun og fortsætter så: ”Der er også en del debat om, hvorvidt bogbloggere giver for mange stjerner – altså om vi er for rundhåndede i vores uddeling af stjerner. Jeg kan selv være nervøs for, at folk siger, at jeg oftest giver tre, fire eller fem. Men grunden til, at jeg ikke laver så mange en- og tostjernede anmeldelser, er, at min litteraturformidling er frivilligt drevet. Jeg ved, hvad jeg godt kan lide, og jeg læser af lyst. Derfor læser jeg ikke særlig tit krimier for eksempel, og derfor anmelder jeg dem naturligvis heller ikke,” siger Julie Rasmine Larsen. Omvendt er hun særligt begejstret for Tove Ditlevsens forfatterskab. ”De værker, der rammer lige i min personlige smag, får jo meget sjældent få stjerner af mig,” siger hun. Hos Bog.nu har man siden 2010 læst alle de boganmeldelser, der udgives i landets aviser og magasiner og hos 200 forskellige bogbloggere og onlinemedier, og udregnet et vægtet gennemsnit af det antal stjerner, der er givet i anmeldelserne af en given udgivelse. Kasper Emanuel Nielsen, der er direktør hos Bog. nu, ser en klar tendens til, at størstedelen efterhånden vælger karaktergivningen til. ”Hovedparten af de danske bogbloggere bruger nu stjerner, hjerter eller et andet symbol i deres anmeldelser. Og hos de traditionelle medier kan jeg kun komme i tanke om Weekendavisen og Information, der stadig ikke har ’overgivet sig’. Selv Kristeligt Dagblad kom jo med på vognen for et par år siden,” siger Kasper Emanuel Nielsen, der peger på, at de bogbloggere og medier, der endnu ikke uddeler stjerner, som oftest giver udtryk for, at de ikke ønsker at kondensere vurderingen til symboler. Som almindelig læser er han dog glad for det grafiske virke-

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

Stjerner i udlandet Hvor langt de fleste større danske medier i høj grad har taget stjernegivningen til sig som en naturlig del af det at anmelde kunst og kultur, forholder det sig anderledes i andre dele af verden. Store anerkendte medier som tyske Der Spiegel, engelske The Guardian og amerikanske The New York Times bruger for eksempel ikke karaktergivning i deres anmeldelser.

middel, som karaktergivningen udgør. Det var det generelle opsving i forbrugerjournalistikken siden slutningen af 1970’erne, der banede vejen for stjernerne, skriver John Chr. Jørgensen i sin bog ”Sprogblomster i spinatbedet” (1999). ”Hovedformålet med den kulturelle forbrugerjournalistik er at give læserne gode råd om, hvad der er værd at bruge tid og penge på. Jo tydeligere rådene er, des mere brugbare er de for læserne; det er tankegangen bag den kontante karaktergivning,” skriver han. Karaktergivningen har været kendt længst i filmkritikken. Kulturforbrugerne vænnede sig for eksempel allerede i 1980’erne til, at Ole Michelsen i DRfilmmagasinet ”Bogart” (19852002) viste seerne klip fra biografaktuelle film og vurderede dem på en skala fra en til fem hatte. Og det var da også i filmanmeldelserne, at stjernerne for første gang var at finde på Kristeligt Dagblads kultursider for at ”skærpe appetitten” på anmeldelserne. Under overskriften ”Wallah, min fætter” gav anmelder Henrik Uth Jensen den 27. september 2002 to stjerner til børnefilmen ”Kald mig bare Aksel”, mens anmelder Palle Schantz Lauridsen gav fire stjerner til svenske ”Lilja 4-ever”. I mange år var de takkede ikoner udelukkende at finde under Kristeligt Dagblads filmanmeldelser. Men gradvist fulgte også anmeldelserne af koncerter, teaterforestillinger og anden scene-

kunst trop, ligesom nye musikudgivelser, kunstinstallationer, byrumsarkitektur og tv-programmer blev udstyret med karakterer i begyndelsen af 2010’erne. Og til allersidst – efter at den i nogle år lod vente på sig – kom bogen med på vognen i Kristeligt Dagblad. En lørdag i november 2015 var der for første gang stjerner at finde under overskrifterne i hver eneste boganmeldelse i avisen. Der er flere forklaringer på, hvorfor bogen først sent blev omfattet af samme karaktersystem som de resterende kunstarter. En af dem er, at bogens historie er meget længere end filmens. For der er måske en vis konservatisme forbundet med bogmediet. Det fortæller Svend Skriver, lektor ved institut for nordiske studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet og anmelder ved Kristeligt Dagblad, der har forsket i litteraturkritik. ”En anden grund er, at mange litteraturanmeldere har holdt stædigt fast i, at når bogen består af sprog, må vurderingen af den også ligge i sproget. Den kan ikke reduceres til et tal. Den argumentation kender vi jo også inden for karaktergivning andre steder. Er en af mine studerendes gode præstationer virkelig ’bare’ et syvtal? Det kan være en flad fornemmelse,” siger Svend Skriver og fortsætter: ”Det, man kan se inden for litteraturkritikken, er netop, at stjernerne ikke er trængt fuldstændig igennem på alle aviser-

ne endnu. Information og Weekendavisen uddeler for eksempel ikke stjerner. Det er et redak tionelt valg, at man hellere vil nuancere med ordene. Det er et statement i sig selv.” Selvom han som anmelder på Kristeligt Dagblad godt kan opleve stjernerne som en spændetrøje indimellem, giver stjernerne set fra hans skrivebord egentlig ret god mening. ”Det er et hurtigt fingerpeg for læseren om, at der sidder et menneske med en professionel baggrund, som så seriøst som overhovedet muligt forsøger at vurdere værket i forhold til de andre værker, vedkommende har set, læst, oplevet. Der er selvfølgelig meget mere at sige om et kunstværk end det antal stjerner, det får, men det er med til at spore læseren på rette vej,” siger Svend Skriver. Og hvis vi skal se på stjernerne i et bredere kultursociologisk perspektiv, er det ifølge Svend Skriver også noget, som forlag og boghandlere er rigtig glade for. En annoncetekst med stjerner er nemlig let at afkode frem for en teksttung anmeldelse. Svend Skriver har selv siddet som litteraturredaktør på Ekstra Bladet, som i 1993 som den første landsdækkende avis valgte at lade mediets ofte meget korte boganmeldelser være suppleret af et antal stjerner, og han har ofte fået spørgsmålet: ”Kan det virkelig være rigtigt, at så stor del af bøgerne kan få gode anmeldelser?”. Og nej, det kan det ganske rigtigt ikke. ”Men det er netop meget få

nye bøger, som det giver mening at anmelde på en avis. Derfor er en stor del af de udgivelser, der måske ville få en eller to stjerner, allerede sorteret fra, inden de når anmeldernes hænder. Og derfor kan det virke, som om der er en skævvridning i antallet af stjerner, der bliver givet,” siger Svend Skriver, der ellers ikke er bange for at give en eller to stjerner i sine anmeldelser. ”Jeg husker mig selv på, at jeg som anmelder henvender mig til et publikum. Jeg henvender mig jo ikke primært til forfatteren og kan ikke tage højde for vedkommendes følelser. Jeg er nødt til at skære igennem og sige fra af hensyn til det publikum, som potentielt vil købe bøgerne. Men det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål, hvor langt man vil gå, og hvordan man vil udtrykke sig. For der er da klart moralske overvejelser forbundet med anmelderi og stjernegivning. Man har jo med et menneske at gøre, der måske har brugt flere år på sit værk,” siger Svend Skriver, der omvendt også meget sjældent giver seks stjerner. ”Jeg tror faktisk, at jeg kan huske alle de værker, jeg har givet seks stjerner. Jesper Steins ’Rampen’ (2020) er den seneste. Der er også nogle få, som jeg har fortrudt, og som jeg gerne ville have givet en stjerne mere i dag. Men man skal jo virkelig tænke sig om, inden man kalder noget et mesterværk. Ved seks stjerner skal man være sikker på, at den står distancen. Tiden tester værkerne,” siger Svend Skriver.

Er Europa i opløsning? EU må igen og igen finde sig i åbenlyse provokationer fra sine autoritære naboer. Politiken Historie ser i den nye udgave på de bagvedliggende årsager til den manglende europæiske slagkraft. Stort tema om gigantøkonomien uden globale muskler og meget mere. Nyt magasin på gaden 10. juni Læs mere og bliv abonnent på politikenhistorie.dk

Prøv 6 måneder for kun 299 kr.

30 | C. S. Lewis signatur-serie er en dansk serie af Lewis’ voksenlitteratur i Helge Hoffmanns nye oversættelse

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Når livet er som at lø rulletrappe, der er n Den verdensberømte tyske sociolog Hartmut Rosas nye bog på dansk er relevant for alle dem, der undrer sig over den moderne eksistens

anmeldelse 5 stjerner AF HENRIK JENSEN kultur@k.dk

”Fælles kristendom” er en klar og jordnær introduktion til den kristne tro. Tidligere udgivet som ”Det er kristendom”.

Lewis borer dybt i kærlighedens væsen: hengivenhed, venskab, forelskelse og godgørenhed. 226 sider · 199,95

355 sider · 249,95

Efter sin hustrus død skrev Lewis ”En sorgens dagbog”, som siden har givet trøst og indsigt til utallige mennesker.

En seniordjævel skriver til sin nevø om kampen mod Gud og det gode. Tidligere udgivet som ”Fra helvedes blækhus”.

94 sider · 129,95

222 sider · 199,95

”Mirakler” anses for at være Lewis’ teologiske hovedværk og er kristen apologetik, når det er allerbedst. 360 sider · 249,95

Køb bøgerne på www.prorex.dk eller hos din lokale boghandler tlf 7456 3343

Hvis du synes, at alting går for hurtigt, verden bare drøner af sted, og alle har for travlt, så er det ikke forkert, der er videnskabeligt belæg. Højhastighed er et vilkår i vores epoke, senmoderniteten, uden at vi bliver klogere af den grund. Alt forandrer sig løbende, det førerløse fremskridtstog accelererer mod ukendte, truende fremtider – fremad, fremad, fremad! – og fanden tager dem, der falder af i farten. En af dem, der mest indgående har forholdt sig til konsekvenserne af det vilkår, er en 55-årig tysk sociolog, Hartmut Rosa, professor ved universitetet i Jena i det gamle Østtyskland, sociologisk set arvtager til Frankfurterskolens koryfæer, Adorno, Habermas og Honneth. I modsætning til dem er han ret klar i mælet. ”Moderniteten er”, som han for nylig beskrev det i et interview, ”som at løbe op ad en nedadkørende rulletrappe”. I sin nye bog, ”Resonans”, er udgangspunktet ”den overbevisning, at kvaliteten af det menneskelige liv (og de sociale forhold) ikke bare kan måles på de muligheder og ressourcer, der står til rådighed, men behøver en undersøgelse af arten af det verdensforhold eller den verdensrelation, som er formativ for dette liv”. Vi halser efter vores eget liv. Hvad er løsningen? Hastighed fører til fremmedgørelse, men langsomhed er ingen løsning, mener Rosa. Derfor blev han også noget træt i ansigtet, da tyske aviser ved udgivelsen af ”Fremmedgørelse og acceleration” udnævnte ham til ”deaccelerations-guru”, for dét står han slet ikke for. Det går ikke at sætte hastigheden ned, eller at verden bremser op. Det ville bare ende i en økonomisk katastrofe. Et interessant udsagn i disse coronatider, hvor farten faktisk er sat ned, og vi stadig venter på braget! Hvor man kan definere fremmedgørelse som ”relationsløs relation” til verden, må løsningen være at etablere en ikke-fremmedgørende relation

til den. Den tanke førte Rosa til den nye bog, og hvis man er en ambitiøs sociolog, gælder det om at finde et nyt, slående begreb, og det fandt Rosa: resonans. Begrebet er hentet i fysikken, hvor det refererer til to systemer, der går i svingninger med hinanden. Der er det noget akustisk, hvor noget klinger, noget andet svinger med – i samklang, ikke som ekko. Sociologisk handler det om et sådant samspil mellem subjekt og verden. Resonans bliver i bogen snarere eksemplificeret end just defineret. Ifølge Rosa har vor epokes privatisering af ”det gode liv” gjort dette spørgsmål til tabu i den sociologiske diskus sion: ”Jeg bestemmer selv, hvad det gode liv er for mig”, som en floskel siger. Det fører til, at vi bliver ufattelig mulighedsorienterede, det er altid bedre med flere ressourcer end færre. Men når der ikke findes et klart eksempel på det gode liv – eller der måske er for mange – så ender man med bare at akkumulere muligheder og ressourcer og når aldrig til selve realiseringen af et godt liv. Alle ”forfølger lykken”, som det hedder ifølge den amerikanske uafhængighedserklæring. Vi gør det hver især, hvor meget ”hver især” havde de nok ingen anelse om, forfatningens fædre. ”Folk siger: ’Sidst stemte jeg konservativt, men måske stemmer jeg socialistisk næste gang. Lige nu praktiserer jeg zenbuddhisme, men det betyder ikke, at jeg er buddhist. Lige nu bor jeg med Martha, men måske ændrer jeg partner i fremtiden. Lige nu bor jeg i Aarhus, men måske flytter jeg til København,’” som Rosa har eksemplificeret det i et nyligt interview med mediet Zetland. Bogen er et forsøg på, fra sociologisk vinkel og på solid empirisk basis, at nærme sig et svar på, hvad et vellykket liv er, ud over at det føles rart. Det er hans tese, at det handler om kvaliteten af ens forhold til verden, hvordan man bringer sig til at resonere med den. Her hersker der selvbestemmelse, men historisk også begrænsninger, sat af fornuften, naturen og hensynet til det almene. I den moderne epoke synes selvbestemmelse (”etisk autonomi”) at gå

”

Bogen er et forsøg på, fra sociologisk vinkel og på solid empirisk basis, at nærme sig et svar på, hvad et vellykket liv er, ud over at det føles rart.

grassat, der er mindre respekt for grænserne. Autenticitet er i højsædet: Hvert menneske har sin helt egen målestok, jævnfør identitetspolitikken. Rosa vil erstatte en søgen efter autenticitet, ”hvad der er lige mig”, med en søgen efter at genfinde resonansen. Han fremstiller en systematik for, hvordan det skal foregå. Første del af bogen handler om de grundlæggende kategorier: Hvad er verden, hvad er et subjekt, hvad betyder kroppen som betingelse, hvad er fremmedgørelse, hvad er resonans. Anden del drejer sig om såkaldt varige resonante rela tioner, som Rosa ser som sfærer og akser. Resonansakserne er ”horisontale”: familie, venskab og politik; ”diagona-

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. jnu 2021

øbe op ad en nedadkørende

| 31

2 Det er en begivenhed, at Hartmut Rosas bog (født 1965) ”Resonans” nu udkommer på dansk. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

le”: subjektets forhold til ting, skole og arbejde. Og ”vertikale”: de sfærer, hvor verden får helhedsstemme og taler til den enkelte: naturen, kunsten, historien og religionen. Disse resonansakser ser Rosa som alvorligt svækkede i moderniteten. Tredje del tager fat på vores definerende angst for tab af resonansakser, for at verden vil forstumme, vores voksende resonanslængsel, parret med stigende resonanssensibilitet. I fjerde del udvikler Rosa ”en kritisk teori om verdensforhold som kritik af resonansforholdene”. Først når man ser vor tids krisetendenser gennem et prisme af resonans, forstår man sammenhængen mellem dem. ”Økokrisens” kerne er ikke, at vi ikke omgås naturressourcer fornuftigt, men at vi mister naturen som resonanssfære, når vi kun ser den som ressource. ”Demokratikrisens” kerne er ikke, at politikken ikke ”leverer varen” eller tager hensyn til de forskellige interesser, men at den ikke længere taler til borgerne, ikke længere er en aktiv resonanssfære. Tidens ”psykokrise” hænger sammen med det samlede tab af for individet grundlæggende resonansakser. For den derved udbrændte eller depressive bliver ”verden og

følgelig også hans eget selv koldt, dødt, blegt, tomt og stumt, han lider af et tab af resonansmuligheder, der gennemtrænger alle livssfærer”. Der hersker i moderniteten en kombineret hjem- og udlængsel, tilsammen en søgen efter det sted, ”hvor tingene taler til os og siger os noget”. Vi er rundet af både en grundangst for tabet og et grundløfte om resonans, arvinger af romantikkens særlige resonanssensibilitet, hvor ”hjem” bliver en overvindelse af fremmedgørelsen. Resonans er hos Rosa både et deskriptivt (hvordan det er) og et normativt (hvordan det bør være) begreb, og han er afgjort mest interessant i det deskriptivt diagnostiske. Når det handler om, hvordan det gode samfund tilvejebringes, er det venstrefløjens gamle øg, der trækkes af stalden: Vækstsamfundet skal tæmmes, borgerløn indføres, finansieret gennem en substantiel arveafgift som hos Piketty. Blot er det svært at fornemme et fælles handlingsperspektiv i det hele, det er så udpræget den enkelte, det handler om, og hvad individet vil og kan udrette med resonanstabet, må individet selv finde ud af. Men begynd i dag! – mener Rosa. Det er ikke en selvhjælpsbog, en terapeutisk orienteret

fremstilling af ”det gode liv” i 10 trin, ikke noget med ”gode vibrationer”. Bogen er relevant for den, der undrer sig over den moderne eksistens. Meget at være enig og uenig i. ”Tankevækkende” er et i anmeldelser ofte misbrugt ord, her passer det. Rosa skriver grundigt og langt, men forbilledligt klart, godt hjulpet af en fin oversættelse (tilsat germanismer) af Peter Tudvad. Det er en begivenhed, at dette store arbejde kommer på dansk. I vores trang til at tilegne os flere ressourcer og holde muligheder åbne, frem for at søge resonans, har de fleste af os sikkert mange flere bøger stående, end vi nogensinde får læst. Denne bør ikke sættes til at J dø blandt dem. Læs interview med Hartmut Rosa på

k.dk/liv

Hartmut Rosa: Resonans. En sociologi om forholdet til verden. Oversat af Peter Tudvad. 564 sider. 365 kroner. Eksistensen.

B O O KT: B I L Ll lEe t .

bi . rung p s h hirsc k d

Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet

Fremka ldelser 2 1.0 4. - 2 2 .0 8. 2 0 2 1

32 | Sommerbøger|Samfund&Politik

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Michael Böss: I dag er selv venstrefløjen liberal Venstre har aldrig været et hardcore neoliberalt parti, og mens de liberales kritik af regeringen fokuserer enøjet på rettigheder, har Mette Frederiksen (S) løftet en stolt liberal tradition, mener den bogaktuelle historiker Michael Böss

interview AF JOHANNES BAUN baun@k.dk

Tager man i fugleflugtslinje turen fra liberalismens fædre i 1700-tallet til deres arvinger i nutiden, vil man finde i hvert fald én ting, der fortsat løber ufortyndet i årerne: idéen om, at den enkelte har rettigheder, som hendes medborgere og staten skal respektere. Resten af den liberale arv er hen over århundrederne og på tværs af politiske kulturer blevet justeret, udviklet, forvrænget eller slet og ret glemt. Hvordan det er sket, kan man læse i historiker og debattør Michael Böss’ nye bog, ”Liberalismens vildfarelser”, der dykker ned i 250 års vestlig politisk historie og fremdrager en række, ofte ret forskellige liberalismer. Plus deres skødesynder. Men hvad er problemet med liberalismen i dag? ”Liberalismen har efterladt os nogle idéer og principper, som vi alle i en eller anden grad må tilslutte os. Men jeg forholder mig meget kritisk til især neoliberalismen. Hovedproblemet er, at den ikke anerkender fællesskabets betydning for individet. Den har et samfundsog menneskesyn, der er ødelæggende for samfundslivet. Og dermed også for den stat, vi har sat til at sikre det.” Hvis du har ret i, at vi alle er en slags li berale, må vi forholde os til den liberale arv. Hvad kan vi som samfund bruge den til? ”Det bedste, liberalismen har givet os, stammer fra den franske revolution: friheden og ligheden. Ikke broderskabet, altså værdien af fællesskabet. Frihed betyder, at hvert enkelt menneske og hvert folk har ret til leve, som det selv ønsker. Lighed betyder en anerkendelse af alle menneskers lige værdighed og ret til at nyde de samme sociale og politiske rettigheder. Desuden er begreber som tolerance og åndsfrihed frugter af den liberale tradition. Selvom traditionen også lagde kimen til det moderne demokrati, har liberale altid haft et tvetydigt forhold til folkestyret.” Den klassiske liberalismes fokus på indi videts rettigheder har knopskudt i mange retninger – i de seneste 50 år i det, man kalder neoliberalismen. Hvad har den betydet? ”Neoliberalismen har tre former: markedsliberalisme, rettighedsliberalisme og kulturliberalisme. Den første er udviklet af økonomer, der mener, at alt kan prissættes, også sociale institutioner som familien. I sin gennemførte udgave er den så radikalt individualistisk, at den ophæver forestillingen om et samfund. Den anden variant, rettighedsliberalismen, går tilbage til oplysningstidens idéer om borgernes rettigheder, men er et fænomen, der for alvor tog form i USA efter Anden Verdenskrig. For dens støtter er rettigheder vigtigere end demokrati. Rettighedsliberale ønsker at give mere magt til domstolene og er skeptiske over for det flertalsdemokrati, vi har. Men liberalismen findes også i en venstreorienteret udgave: kulturliberalismen. Den er baseret på den klassiske li-

3 Selvom Jakob Ellemann-Jensens (øverst) og Venstres parti‑ slogan lyder ”Frihed og fællesskab”, er der i dag en tendens til at tale om friheden snarere end om fællesskabet, siger historiker Michael Böss (nederst). Han er stærkt skeptisk over for Venstres forvaltning af den liberale arv. – Foto øverst: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix. – Foto nederst: Poul Ib Henriksen.

berale forestilling om det enkelte individs suverænitet og sociale og politiske rettigheder. Men den tilføjer kultur til listen over rettigheder og kræver ikke blot anerkendelse af den enkeltes ret til en kulturel identitet – hvilket man som liberal godt kan gøre – men også en ligestilling af hans eller hendes kultur. Men så er man på vej ind i en værdirelativisme, hvor ingen værdier kan betragtes som bedre end andre, og hvor intet kan gøres gældende for hele samfundet.” Og hvad sker der så? ”Man kan sige, at hvor rettighedsliberalismen atomiserer samfundet i enkeltindivider, splitter kulturliberalismen samfundet i forskellige grupper, der lever i hver deres verden med hver deres værdigrundlag.”

Michael Böss 3 Født i 1952. 3 Dr.phil., historiker og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. 3 Debattør og forfatter til en række bøger, blandt andet ”Forsvar for nationen” (2006), ”Republikken Danmark” (2011), ”Det demente samfund” (2014) og ”Det digitale massemenneske” (2019). 3 ”Liberalismens vildfarelser” er udkommet på Gads Forlag.

Den værdirelativisme har flest fortalere på venstrefløjen. Er de nu også libera lister? ”Ja, for venstrefløjen deler de markedsliberales syn på den grænseløse verden og de rettighedsliberales opfattelse af, at alt handler om at sikre borg erne rettigheder. Neoliberale globalister og venstreorienterede globalister kan tale med lige stor foragt om grænser, og på den måde har de kulturliberale paradoksalt nok været med til at understøtte den liberale globalisme. Endelig kan man sige, at identitetspolitikken er den sidste knopskydning på den udvikling, der begyndte, da ungdomsoprørets marxistiske element fortonede sig til fordel for et engagement i kulturelle mindretal. Mangfoldighedsfilosofien trives ikke kun på venstrefløj en, men nyder også støtte blandt borgerligt liberale. Men nutidens radikale identitetspolitikere er liberalismens perverse oldebørn.” Herhjemme kalder Venstre sig for ”Dan marks liberale parti”. Hvordan forvalter de arven? ”Positivt formuleret er Venstre et parti, der samler mange forskellige hold-

ninger – negativt formuleret er det et parti i indre splid og dyb krise. Der er både en fraktion af markedsliberale, for hvem alt kan reduceres til økonomi, og en større gruppe af socialliberale. Da socialliberalismen opstod i slutningen af 1800-tallet, opgav den tanken om, at staten ikke skulle blande sig i samfund et. I stedet indså en ny generation af liberale, at staten havde en vigtig rolle i forhold til at hindre splittelse af samfundet og sørge for beskyttelse af socialt udsatte individer. Når jeg mener, at liberalismen i dag er i krise, skyldes det, at den har gjort utrygheden og usikkerheden i samfundet værre. Den har i sin nyliberale form en tilbøjelighed til at fratage det enkelte menneske dets værdighed og tingsliggøre det. Som borgere bliver vi reduceret til kun at være forbrugere og producenter på markedet. Venstre har aldrig været et hardcore neoliberalt parti, for den socialliberale tradition har historisk altid været den stærkeste herhjemme, men partiet har en betænkelig evne til at glemme sin egen historie. Den bør Venstre besinde sig på, hvis partiet skal ud af deres nuværende krise.” Hvordan mener du, Venstre skal udtrykke den socialliberale arv? ”Ved at anerkende statens betydning. Man har overtaget den neoliberale statsskepsis, som er fremmed for Venstres tradition. Selvom deres partislogan lyder ’Frihed og fællesskab’, er der i dag en tendens til at tale om friheden snarere end om fællesskabet. Det har vi i høj grad set under coronakrisen, hvor partiet har tabt stemmer til Mette Frederiksen, der meget dygtigt har talt det nationale fællesskab op. På det punkt har Venstre svigtet.” Så Mette Frederiksen har vist sig som arvtager til den socialliberale tradition? ”Helt givet. For mig at se, står Socialdemokratiet for en moderne sociallibeJ ralisme.”

Ferielæsning Netop udkommet

Krisesamfundet

Med fortællingen går jeg i døden

Mod en ny socialisme

– Politiken

Stjerneøkonomens bedste essays fra de seneste fire års vanvittige verden

– Politiken

”Stærkt læseværdig.” – Weekendavisen

– Jyllands-Posten

Løfter for livet

Højt

Genopdragelsen

Kapital og ideologi

”Der står sjælelige stikflammer ud af bogen.” – Weekendavisen

– Politiken

– Jyllands-Posten

”En kolossal opdagelsesrejse.” – Kristeligt Dagblad

– Berlingske

Køb bøgerne på butik.information.dk

g n i n s æ l r omme fra HISTORIA

34 | Sommerbøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

FORLAG • KOMMUNIKATION • GRAFISK DESIGN

269,95 ,249,95 ,-

Bodil Heister Jeg tæller timerne

Lise Andersen Når Snefnug danser

To bind samlet

395 ,-

249,95 ,-

0 Der er forskere, mest i humaniora og samfundsvidenskab og hyppigst i Aalborg eller Roskilde, der siger, at sandheden som sådan ikke findes, men kun er en social konstruktion. Så er det godt, at vi har naturvidenskabelige forskere som Anja C. Andersen, som ved, at der findes fast og sikker viden. – Foto: Leif Tuxen.

Videnskabens væsen, værdi og behov Professor Anja C. Andersen forklarer, hvad videnskab kan, og hvorfor den koster penge, i hurtigt læst lille bog

anmeldelse Niels Johansen Hjerter taler samme sprog

Lisbeth Høgh De satte os fri

269,95 ,-

John Rendboe Jens P. Koch

4 stjerner

Jonathan Richter Ramt af lynet

AF SØREN HINDSHOLM kultur@k.dk

299,95 ,-

Henning Rossen Haugaard Historierne om Guldhornene

www.historia.dk

HISTORIA

Aldrig har vi talt så meget om infektioner, virus, kontakttal og statistik, og vi har opdaget, at vores universiteter myldrer med infektionsmedicinere, viruseksperter, epidemiologer, sygdomsstatistikere og mange andre med hidtil ukendte titler. Det har givet professor Anja C. Andersen anledning til at skrive en fin lille bog om, hvad videnskab er. Tilgangen er overvejende naturvidenskabelig, og det er opmuntrende, når hun skriver: ”Videnskaben søger efter objektiv erkendelse, og det videnskabelige samfund afgør, hvad der er objektivt, og hvad der er subjektivt, hvad der er enighed om, og hvad der er usikkerhed om.” Vi møder nemlig i disse år alt for ofte de såkaldte socialkonstruktivisters letsindige tale. Det er forskere, mest i humaniora og samfundsvidenskab og hyppigst i Aalborg eller Roskilde, der siger, at sandheden som sådan ikke findes, men kun er en social konstruktion og derfor altid er til diskussion, for eksempel i indvandrer- eller kønsforskning. Naturvidenskabelige forskere ved, der findes fast og sikker viden. Men covid-19 bringer ikke bare forskningen frem i lyset.

Pandemiens høje pris truer også forskningsbevillingerne, og det giver Anja C. Andersen anledning til at beskrive den uhensigtsmæssige finansieringsmodel for dansk forskning. Forskere får nogle basismidler, de søger eksterne midler, de får for uddannelse af kandidater, og de får flere penge, hvis de er kendte og publicerer meget. Det tager lang tid at søge og afregne for eksterne midler, nogle af de hjemhentede midler modregnes i basismidlerne, forskere kan fristes til at svindle med deres publikationer, og det er ikke klogt at koncentrere forskningsmidler på kortvarige projekter af få topnavne, der tidligere har præsteret højt. Stærk forskning kræver nemlig brede miljøer, der arbejder langsigtet og helst også i fortsættelse af en langvarig tradition. Ingen kan lige hekse et forskningsmiljø op af jorden, og det er svært at forudsige, hvem der gør den næste store opfindelse. For eksempel fik vi den viden, moderne it-teknologi bygger på, som resultater af grundforskning, blandt andet på Anja C. Andersens eget institut, Niels Bohr Instituttet. Denne grundforskning blev drevet helt uden tanke på senere økonomisk gevinst. Der er altså brug for mange penge til mange forskellige forskere og uden krav om hurtigt afkast. Dette argumenterer Anja C. Andersen overbevisende for, og også meget spændende.

Bogen giver et godt og ofte sjovt indblik i, hvad forskning er, og hvad forskere oplever. Skulle man kritisere bogen lidt, må det være for, at den kommer lidt nemt om at give gode forslag til problemernes løsning. Lidt kækt refereret er Anja C. Andersens forslag, at samfundet sender flere penge straks og helst uden betingelser. Det er sådan set nok også rimeligt nok. Den moderne, forskningsbaserede teknologi har skabt et rigt samfund – med en masse problemer. Og disse problemer kan kun løses med endnu mere forskning! Men velfærdsdebatten er på et mere abstrakt niveau også en debat, om vi skal bruge penge direkte på de mennesker, der har det svært i det moderne samfund eller kræver at få det endnu bedre, eller om vi skal investere i fremtiden. Det får vi ikke materiel glæde af i dag, men det sikrer formodentlig vores velfærd, samfund, klima og identitet i fremtiden. Det er den svære del af debatten om forskningsmidler, og den forholder bogen sig ikke rigtig J til.

Anja C. Andersen: Hvad skal vi med videnskaben? 68 sider. 50 kroner. Informations Forlag.

| 35

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

DEN MAGISKE BOGHANDEL Ta’ med Tilly og Oskar på en eventyrlig rejse

0 Linda Greve har skrevet en tænkepause-bog om ord, og hvordan vi bruger ord. – Privatfoto

Ordet styrer vores virkelighed Vi har altid haft det i vores magt, men det kan blive eksplosivt og farligt, hvis ikke vi bruger det med omhu, for det er under konstant forandring. Retoriker Linda Greve har skrevet en, lidt personlig, introduktion til vores vigtigste kommunikationsværktøj: ordet

interview AF JOHAN STORGAARD JESPERSEN jespersen@k.dk

5 Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen? 3 Det er nok en tre år siden, at idéen begyndte at gry, og så har det for alvor taget fart her det seneste halve år. Idéen er opstået ud af min egen interesse. Jeg er enormt optaget af mundtligt sprog. Hvordan noget, jeg ved, bliver til noget, du ved. Det, synes jeg, er spændende, og det er også det, jeg har forsket i. Jeg er meget grundtvigiansk opdraget, så jeg er selvfølgelig vokset op med ”at ordet skaber, hvad det nævner”. Derfor blev det også ord, som bogen skulle handle om. Vi diskuterede også, om det skulle hedde ”Ord” eller ”Ordet”, men sidstnævnte kom lidt til at lyde som et stykke af Kaj Munch, så derfor holdt jeg fast i det første. Jeg er også meget optaget af metaforer, og jeg havde egentlig tænkt mig, at det var det, bogen skulle fokusere på. Men selvom man selvfølgelig kan dykke ned i nogle meget nicheagtige emner i ”Tænkepauser”-serien, blev det lige en anelse for snævert. 5 På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra

den, som du forestillede dig at skrive? 3 Den er blevet mere personlig, end jeg havde tænkt, at den skulle være. I hvert fald mere personlig, end noget jeg nogensinde har skrevet. ”Tænkepauser”-formatet kalder jo på, at man starter med at fremlægge et eksempel, og så derefter forklarer eksemplet med teori. Jeg har fundet flere eksempler fra kommunikationen i det politiske og i den offentlige dialog, men jeg vil egentlig gerne vise, at det også er noget, der foregår i dagligdagen. Og da jeg ikke har adgang til andre menneskers dagligdag, blev det min egen dagligdag og vores snakke over spisebordet, som jeg tog udgangspunkt i. Det blev ikke nødvendigvis privat, men i hvert fald ret personligt. Særligt for én som mig, der er meget akademisk trænet, hvad jeg virkelig er blevet pinligt bevidst om. Alene det her med ikke at skrive referencer har været svært for mig. 5 Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog? 3 Det lyder måske lidt specielt, men det, jeg har læst flest gange i løbet af min skriveperiode, er en lille tekst af Friedrich Nietzsche, der hedder ”Om sandhed og løgn i amoralsk forstand”. Han var en dygtig skribent,

som kunne det her lidt polemiske, men også meget hverdagsagtige, med at bruge en masse eksempler, som ”Tænkepauserne” også skal. Det gør han meget i den tekst, som jeg er vendt tilbage til flere gange. Jeg finder noget nyt, hver gang jeg læser den. J

Linda Greve 3 Født i 1978. Uddannet i teologi og retorik og senere ph.d. i virksomhedskommunikation fra Aarhus Universitet. Formidlingschef for Science Museerne på Aarhus Universitet. 3 ”Ord” er udkommet som en del af Aarhus Universitetsforlags serie ”Tænkepauser – viden til hverdagen”.

”Dan Brown for de unge – Anna James tager pis på eventyrprinser, Rapunzel og Hans og bønnestagen, og det er skide sjovt og spændende. Thumbs up herfra.” - forfatter Mich Vraa

Køb dem hos din magiske boghandler

36 | Udenlandsk skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Syv mænd sejrer

2 Forfatteren Aleksis Kivis banebrydende hovedværk i finsk litteratur ”Syv brødre” fra 1873 foreligger nu i en ny fortræffelig dansk oversættelse. – Foto: Wikimedia Commons.

Aleksis Kivis finske klassiker ”Syv brødre” kan læses som en hyldest til fællesskabet og pagten med naturen. Romanen foreligger nu i ny grundig og fortræffelig oversættelse

anmeldelse 5 stjerner AF HENRIK WIVEL kultur@k.dk

Aleksis Kivis (1834-1872) ”Syv brødre” regnes for den første finske roman. Det skyldes, at romanen er skrevet på finsk og ikke, som det dengang var kutyme, på finlandssvensk, som var de dannedes og de kulturelt og politisk bestemmendes sprog. Romanen blev således opfattet som en slags revolutionær modoffentlighed, da den første gang blev publiceret i fire novellehæfter i 1870, og den vakte stor opstandelse og forargelse. Det skyldtes tillige, at ”Syv brødre” også på anden vis er skrevet i et frisprog. Nemlig de syv brødres. Forankret dybt i den finske folkelighed og natur, fjernt fra det civiliserede borgerskab, taler brødrene mindre pænt til hinanden, ligesom de forholder sig respektløst til såvel den religiøse som den juridiske øvrighed. Der er ingen, der skal bestemme over dem. Og er der nogen, der forsøger at tage dem i skole – som degnen og fogeden – får de svar på tiltale, hvis ikke en gang tæsk. Da ”Syv brødre” i 1873 blev samlet i én romanudgivelse, var

Aleksis Kivi død i mellemtiden, og originalmanuskriptet sporløst forsvundet. Det kan således ikke vides, om forlægget har været endnu dristigere end det publicerede med en stærkere sanselighed, satire og seksualitet. Men med udgivelsen i 1873 og frisættelsen af Finland som nation i 1917 er Kivis roman vokset i betydning og anerkendelse og står i dag som en slags nationalt epos, der rangerer næsten ligeså højt som Elias Lönnrots ”Kalevala” fra 1835, hvor forfatteren i romantisk ånd har samlet episke digte, myter og sagn til en slags finsk skabelsesberetning. Nu foreligger ”Syv brødre” i en ny dansk oversættelse ved Birgita Bonde Hansen, der også har forsynet romanen med et oplysende efterskrift. Romanen udkom første gang på dansk i 1946 i en forkortet udgave og på ny i en pragtudgave fra 1957 oversat af Kjeld Elfelt og Frank Jæger, illustreret med prægnante træsnit af Sven Havsteen-Mikkelsen. 1957-udgaven var forsynet med oplysende noter, et princip, som også Birgita Bonde Hansen betjener sig af. Hun går dog langt dybere i sine referencer, og nærværende udgave har nærmest karakter af et videnskabeligt og filologisk værk. Det er

nyttigt, fordi det ud over forklaringer på ord og steder i Finland også (be)viser, at Aleksis Kivi var en lærd og belæst mand, fjernt fra tidens fordomme om hans mangel på dannelse og pli. ”Syv brødre” rummer både fortælleteknisk og i udformningen af karaktererne træk fra Homer, Shakespeare, Cervantes, Holberg og H.C. Andersen, ligesom romanen både direkte og indirekte citerer fra Bibelen og ”Kalevala”. Kivi har været meget bevidst om, hvad han gjorde, da han skrev ”Syv brødre”. Romanen rummer stærke romantiske og civilisationskritiske træk, samtidig med at den betoner væsentligheden af fællesskabet og ansvaret for Næsten, det være sig dyr som mennesker. Den er således – som stor litteratur er det – evigt aktuel og rammer direkte ned i problematikker og længsler, der trives lige her og nu. Den handler om de syv brødre: Juhani, Tuomas, Aapo, Simeoni, Timo, Lauri og Eero. De bliver tidligt forældreløse og arver slægtsgården Jukola ude i de finske skove mellem søer og elve. Brødrene er robuste og stærke, men umodne og retningsløse i deres energi. Med stor humor og kærlig indlevelse skildrer Kivi brødrenes livtag med gården, dyrene, den nærliggende landsbys indbyggere –

og ikke mindst hinanden. Som en svirende dagdriverbande hærger brødrene rundt i landskabet og forsøger at etablere et hierarki imellem sig på den hårde måde. Det er kosteligt og frugtesløst. Brødrene kan ikke være i deres egne kroppe og rumme deres egne længsler. Så de forpagter Jukola ud og drager bort til Impivaara for at grundlægge en ny gård og et nyt fællesskab i den uopdyrkede natur. Impivaara betyder ”Jomfrubjerget”, og det passer godt til stedet og brødrenes nybyggerånd. De starter på en frisk, og romanen antager karakter af en robinsonade, hvor brødrene helt fra bunden skal lære at omgås ikke bare hinan-

den, men den store natur, som de lever med og lever af. De skal også lære vigtigheden af at arbejde sammen og konstruktivt i mødet med de mange udfordringer, og de skal lære væsentligheden af også den boglige viden. Man får ikke en plads i verden uden også at tilegne sig den intellektuelt. J Aleksis Kivi: Syv brødre. Oversat af Birgita Bonde Hansen. 440 sider. 349,95 kroner. Jensen & Dalgaard.

En nat bliver vi voksne En dreng rykkes med ét ind i det komplekse voksenliv i den blændende og nyoversatte Tarjei Vesaasroman ”Vårnat”

anmeldelse kultur@k.dk

tråde til samtidens alvorsfulde modernisme og eksistentialisme – ikke ulig vores egen Martin A. Hansen – men fremstår fuldkommen frisk i sproget og besidder den særlige Vesaas’ske indsigt.

At læse ældre romaner kræver ofte tilvænning. Ordvalg og sprogtone er anderledes, ligesom de gerne fremstår en smule omstændelige i deres naturbeskrivelser og karaktertegninger. Men der er lysende undtagelser, og til dem hører Tarjei Vesaas’ ”Fuglene” fra 1957, og det samme gør hans ”Is-slottet” fra 1964. Og hvor førstnævnte regnes for hovedværket i nordmandens kanoniserede forfatterskab, har den anden også sine lidenskabelige dyrkere. I forbindelse med en nyoversættelse i 2019 røbede Helle Helle således i et interview, at ”Det er den bedste bog, jeg har læst i mit liv.” Nu har forlaget Batzer & Co så forestået endnu en nyoversættelse af en Vesaas-roman, nemlig ”Vårnat” fra 1954, der også er skrevet i et sprog, som trækker

I ”Vårnat” udspiller handlingen sig i løbet af en enkelt forårsnat, hvor de to søskende Hallstein og Sissel er alene hjemme i det store, øde beliggende hus. Forældrene er til begravelse og kommer først hjem næste dag, så den 14-årige dreng og hans storesøster ser frem til at gøre, hvad det passer dem. Hun inviterer en ung mand på besøg, mens Hallstein – romanens hovedkarakter – driver rundt omkring huset på kanten af naturen, blandt snegle og vækster, og taler med sin opdigtede kæreste. Men han nyder også at være inde: ”Hele huset føltes anderledes fordi både far og mor for en gangs skyld var bortrejst. De var taget af sted tidligt om morgenen og havde taget deres tyngde med sig.”

5 stjerner

AF JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN

Hallstein er kortvarigt helt fri af voksenlivet. Men kortere end han havde håbet, for pludselig banker det på døren, og udenfor står en ophidset flok og vil ind. Hallstein og Sissel forstår, det er en familie, og at de var på vej til hospitalet med en fødende kvinde, da deres bil brød sammen tæt på huset. Kort efter har familien overtaget huset og natten, der skulle have været stille og fri, og fylder værelserne og Hallstein og Sissel med ængstelse og forvirring. For hvem er den evigt talende og usammenhængende mand, de andre siger ”vimser”, og er han far til den unge fyr og pigen? Og hvem er kvinden, de senere henter i bilen, som ikke kan gå og tilsyneladende heller ikke kan tale? Vesaas skrev også skuespil, og ”Vårnat” er i sit setup – et enkelt hus som befolkes af mennesker, der hænger på hinanden – inspireret af kammerspillet. Men han benytter sig samtidig af litteraturens privilegium og bevæger sig frit ind og ud af Hall-

steins tanker og følelser. Og med den unge pige, der pludselig er ankommet, materialiserer Hallsteins fantasikæreste, det indre, sig pludselig i det ydre. Det er nogle af romanens smukkeste passager. Dér hvor de to prøvende søger hinanden: ”De gik hen over tunet side om side. Kom også til at holde hinanden i hånden. Faste, enlige hænder, som pludselig havde noget mærkeligt at holde i.” På en enkelt nat, ”på grænsen mellem forår og sommer”, bliver Hallstein trukket ind i den voksne verden, hvor der nok er kærlighed, men også problemer, frustrationer, uforudsigelighed og ansvar. Det hele koncentreret i hans relation til den stumme kvinde, der viser sig at kunne tale, men kun til ham, og som i den nyfundne fortrolighed får ham til til at love at hjælpe hende med forskelligt. På den måde står ”Vårnat” i en slags modsætningsforhold til ”Fuglene”. Her er hovedkarakteren en udviklingshæmmet dreng, der fastholdes i samme

naive og frie stadie. Men for Hallstein forandres alt altså på ingen tid, og huset bliver en slags jeg-hus. Et udtryk for den forandring han undergår. Vesaas’ blik for udvikling, for psykologi, hans evne til at benytte det ydre som udtryk for det indre, er uovertruffen, og det samme er omgangen med sproget. Med små vred og udeladelser viser han, hvordan ethvert menneskes psyke er skæv, særlig. ”Vårnat” kunne være skrevet i dag, tænkte jeg flere gange undervejs. Men egentlig forholder det sig omvendt: Nutidens romaner er, som de er, på grund af modernistisk-eksistentialistiske J enere som Vesaas. Tarjei Vesaas: Vårnat. Oversat af Arild Batzer og Jannie Jensen. 266 sider. 300 kroner. Batzer & Co.

”

Vesaas’ blik for udvikling, for psykologi, hans evne til at benytte det ydre som udtryk for det indre, er uovertruffen.

OPDAG DANMARK MED TRAP

Vil du have mere viden om din egen kommune, dit yndlingsområde eller dér, hvor du overvejer at tage på weekend eller ferie? Med Trap Danmarks bøger bliver du klogere på stedets natur, landskab, historie, byer, kultur, samfund og erhvervsliv. Ud over de indbundne bind fra bogværket udgiver vi bøger i blødt omslag med én kommune pr. bog – og et kort over kommunen indlagt. Bindene og kommunebøgerne kan købes hos din lokale boghandler eller din internetboghandler. Se alle udkomne titler på trap.dk

Udkommer 13. juni 2021

Udkommer 22. juni 2021

Er udkommet

Er Er udkommet udkommet Udkommer i 2021 Udkommer Udkommer ii 2021 2021

Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde og Nyborg Kommuner udkommer 18. juni 2021

Odense Kommune udkommer 18. juni 2021

Københavns Kommune er beskrevet i to bind

Trap Danmark udkommer i perioden 2015-2021 for sjette gang. Med udgangen af juni er der udkommet bøger om 77 ud af 98 kommuner. I andet halvår af 2021 udkommer bøger om de resterende kommuner på Fyn og Sjælland. Bøgerne er skrevet og redigeret af fagfolk og er illustreret med både historiske og helt nye billeder.

trap.dk

38 | Sommerbøger |Udenlandsk skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Romanforfattere har gødet jorden for ”fake news” ”Vi i ’min’ såkaldt oplyste tradition misforstod de mennesker, vi boede sammen med. Vi overså noget.” Det siger den verdensberømte romanaktuelle forfatter Kazuo Ishiguro i dette interview om det aktuelle opgør med samfundsinstitutioner og litteraturens og religionens rolle i robotternes tidsalder

interview AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Selvom interviewet foregår over en Zoomforbindelse på tværs af lande, føles det næsten som at være hjemme hos den berømte nobelpristager Kazuo Ishiguro, der for nylig har udgivet romanen ”Klara og solen”. Sir Kazuo fremstår charmerende, velforberedt, selvironisk, eftertænksom, som han sidder der i sin stue i London med fyldte bogreoler, flygel på de tykke tæpper og original kunst på væggene. Første spørgsmål knytter an til Nobelprisen i litteratur, som han blev tildelt i 2017 – hvad har det betydet for Ishiguru at modtage den? ”Faktisk ikke rigtig noget. Jeg var en tredjedel henne i arbejdet med den nye roman, da jeg fik beskeden. Tildelingen af prisen betød en pause i arbejdet med ’Klara og solen’, men da jeg vendte tilbage til den, var intet sket. Jeg tror heller ikke, at prisen får betydning for mit arbejde fremover. Jeg var overrasket og beæret over at modtage prisen, men det var, som om det skete for en anden person i et andet univers. Når jeg er tilbage i mit arbejdsværelse med papirer og rod overalt, er problemerne de samme. Jeg er hverken mere fantasifuld eller dygtigere end før. Jeg har fået et godt råd fra andre, der har modtaget prisen, især videnskabsfolk, og de advarer mod det såkaldte ’genisyndrom’, hvor man pludselig tror, at man ved alt, fordi man har fået en nobelpris, mens alle andre kan se, at man er blevet en bedrevidende nar. Så det beskytter jeg mig selv imod. Jeg skal bare være ydmyg og fortsætte mit arbejde som før.” Hvad kan vi lære af denne corona-tid? ”Det er svært at vurdere, for vi er midt i den. For mig personligt var jeg netop færdig med ’Klara og solen’, da pandemien brød ud, så den dystopiske tone i romanen har intet med corona at gøre, men romanen kan nok læses ind i coronatiden. På et samfundsmæssigt plan har det seneste år været fyldt med enorme hændelser, ikke bare pandemien, men også George Floyd-mordet og valget i USA, Storbritannien har forladt Europa, Black Lives Matter-bevægelsen inspirerer globalt, ja, det er en tid, hvori virkeligt meget, som man troede stod fast, ændres. Jeg er vokset op i en liberal humanistisk tradition, og jeg føler både, at noget ændrer sig for tiden, og at tingene ikke var, som de skulle være, fra begyndelsen. Vi i ’min’ såkaldt oplyste tradition misforstod de mennesker, vi boede sammen med. Vi overså noget. Og nu kommer der et på sin vis forståeligt opgør med samfundsinstitutionerne. Denne indsigt vil jeg gerne have påvirker det, jeg skriver fremover. Samtidig har pandemien mindet os om, brutalt og tragisk, at vi ikke kan gøre særligt meget, medmindre vi samarbejder. Vi har brug for meget stærke institutioner og transnationalt samarbejde. Disse to modsatrettede kræfter – opgør med institutioner og nødvendigheden af institutioner – tørner sammen nu, og det er en definerende modsætning ved vores tid.”

Kazuo Ishiguro 3 3Ishiguro blev født i Nagasaki i Japan i 1954, men er opvokset og uddannet i Storbritannien, hvor han også bor i dag. Hans store gennembrud kom i 1989 med romanen ”Resten af dagen”, som han modtog Booker Prize for, og som senere blev filmatiseret med Anthony Hopkins og Emma Thompson i hovedrollerne.

3 3Ishiguro blev i 1995 tildelt Order of the British Empire for sit bidrag til litteraturen. Modtog Nobelprisen i litteratur i 2017. Hans værker er oversat til over 50 sprog. 3 3”Klara og solen” er udkommet på dansk på forlaget Gyldendal. Læs anmeldelse af bogen på

k.dk/kultur

Har kunstnere et ansvar for samfundsudviklingen? ”Der er i vores tid denne underlige disrespekt for fakta. Det vigtige er ikke længere, at der er beviser. Det er folk ligeglade med. Sandheden ligger i, hvad du føler. Pyt med fakta og beviser. I den videnskabelige verden, derimod, er der en helt anden attitude over for fakta, end vi ser i det politiske liv. Videnskabsfolk er hele tiden uenige, men er enige om reglerne for diskussionen. Det har fået mig til at tænke: Det virkeligt vigtige ved historier, i romanform eller på film, eksempelvis, er, at vi deler følelser, ikke kun fakta og argumenter. I kunsten udveksler vi den følelsesmæssige side af det at være menneske. Men har det, jeg gør, og som jeg har brugt mit liv på at gøre som forfatter, bidraget til situationen, som vi er i nu: At det eneste, der betyder noget, er mine individuelle følelser og mig selv, og ikke fakta og beviser? Jeg mistror ikke betydningen af fiktion og historier, men jeg er blevet meget opmærksom på, hvad fiktion og følelser, mit domæne som forfatter, måske kan bidrage til af negativ udvikling. Vi må virkeligt spørge os selv som kunstnere, om de formodninger, vi arbejder efter, har nogen forbindelse til den politiske situation, vi er havnet i nu.” Din nye roman handler blandt andet om kunstig intelligens. Tror du, at forfattere bliver afløst af robotter i fremtiden? ”Det håber jeg ikke. På et overfladisk niveau kan de godt afløse. Og jeg klarer mig nok, selvom jeg bliver arbejdsløs.

Men det bekymrer mig, hvis AI (artificial intelligence, eller kunstig intelligens, red.) kan komme til at forstå menneskelige følelser og lave musik og bøger, som får os til at græde. Så forstår maskiner os bedre, end vi forstår dem. Og hvis den kunstige intelligens forstår mennesket så dybt, som en roman kan, så kan en politisk kampagne styret af AI også identificere, hvor frustrationerne i vælgerbefolkningen er, og så man man måske manipulere offentligheden. Så kan AI i teorien også udtænke den næste store politiske idé som kommunisme eller nazisme eller kapitalisme, som menneskehedens historie så vil cirkle om i nogen tid.” Hvilken rolle ser du litteraturen spille i fremtiden? ”Jeg bliver opmuntret af at tænke på, at eksempelvis en græsk tragedie føles så nutidig. Måske tror den moderne læser ikke på skæbnen eller på Gud, men alligevel føles de gamle tekster så relevante. Jeg vil gerne tro på, at der er noget universelt og evigt i måden, vi relaterer os til hinanden på, som mennesker, familier og venner. I ’Klara og solen’ stiller jeg dette spørgsmål: Vil de skridt, vi tager i teknologi og ’big data’, faktisk ændre vores opfattelse af, hvad et menneske er? Hvis vi køber noget på nettet, og man så foreslås lignende ting at købe, jamen, så bliver man jo glad, men hvis det bliver mere og mere normalt at tro, at vi mennesker måske bare er et sæt forudsigelige

algoritmer og ikke enestående individer, hvad sker der så? Lige nu elsker jeg min kone og min datter, fordi de er unikke, og hvis de var nogle andre, ville jeg ikke elske dem. Men hvis vi forlader idéen om, at den elskede har en unik sjæl inde i kropppen, og hvis en tilpas kraftig maskine kan genskabe mennesket med alle dets længsler og impulser og intellektuelle vaner, jamen, vil det så ikke ændre måden vi ser på hinanden på?” I ”Klara og solen” virker solen til at være en nærmest religiøs kraft. Hvad er dine tanker i den forbindelse? ”Klaras forhold til solen er som menneskets forhold til Gud. Det er på grund af hendes tro på det gode i solen, der altid vil hende det godt, at hun aldrig mister håbet. Mennesker vil fortsat have håbet om en beskyttende kraft. Jeg har noteret det i mig selv, jeg kan identificere dette ønske, denne længsel efter noget langt mere kraftfuldt at tro på end en regering eller en ekspert, der skal redde mig. Jeg ønsker at tro på, at der er noget over os alle, jeg længes efter at tro på, at der er noget, der er større end os selv. I en verdslig tidsalder placerer vi mange af de idéer, vi har om Gud, i videnskabens domæne. Vi tror, at denne ting kaldet ’videnskab’ kommer og redder os fra eksempelvis en pandemi, og det håber jeg da også. Men der er også noget andet, som mennesket længes efter.” J

0 ”I en verdslig tidsalder placerer vi mange af de idéer, vi har om Gud, i videnskabens domæne. Vi tror, at denne ting kaldet ’videnskab’ kommer og redder os fra eksempelvis en pandemi, og det håber jeg da også. Men der er også noget andet, som mennesket længes efter,” siger Kazuo Ishiguro, som modtog Nobelprisen i litteratur i 2017. – Foto: Katharina Volckmer.

Illustration af Oleg Borodin / Layout af Anders Alstad

www.200YearsDostoevskyAnniversary.info

40| Sommerbøger| Udenlandsk skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Murakamis kringlede og mystiske veje Det er en veloplagt og legesyg Haruki Murakami, som man møder i novellesamlingen ”Første person ental”, der vanen måske lidt for tro bevæger sig mellem drøm og virkelighed, Beatles og Bruckner, fantasi og levet liv

anmeldelse 4 stjerner AF LOTTE KIRKEBY kultur@k.dk

”Jeg kunne lige forestille mig min redaktørs desorienterede ansigtsudtryk, når han kiggede op fra manuskriptet og sagde: ’Jeg burde ikke spørge dig, eftersom du har skrevet historien, men har den her historie overhovedet nogen pointe?’ Pointe? Det havde den vist ikke.” Sådan står der i ”Shinagawaabens bekendelser”, den sidste novelle i Haruki Murakamis seneste udgivelse på dansk, ”Første person ental”, som flittigt refererer til kunsten og vores opfattelse af den, og som gang på gang betoner det tilfældige og skæbnebestemte, der definerer vores liv og på mange måder også ligger implicit i novellens natur. Novellerne i ”Første person ental” har, som titlen antyder, jegfortællere. Vidunderligt uafklarede og rådvildt sitrende jegfortællere, der formentlig låner karaktertræk fra forfatteren. Og hvis man har hang til selvbiografiske læsninger, kan man godt begive sig ud i den slags uden at begå vold på teksterne,

Dog skiller en enkelt sig ud, nemlig ”Shinagawa-aben” fra 2005, som det danske forlag har medtaget i samlingen, selvom den ikke var med i den oprindelige version. Den har en kvindelig tredjepersonsfortæller og foregriber handlingen i historien om den talende, navnestjælende abe i ”Shinagawa-abens bekendelser”. Og den beslutning kan man argumentere både for og imod. For, da den fungerer som et bagtæppe for bekendelserne. Imod, da den ikke holder, hvad titlen lover, hvilket skal være den tilgivet, men mest af alt fordi man som læser faktisk kommer til at savne de finurligt tøvende jegfortællere, der i høj grad bærer novellerne i ”Første person ental”, der for de flestes vedkommende deler tematik, stemning og tone og aldrig for alvor kaster sin læser ud på nyt vand.

3 I den japanske forfatter Haruki Murakamis (født 1949) novellesamling ”Første person ental” betoner forfatteren det tilfældige og skæbnebestemte, der definerer vores liv. – Foto: Ritzau Scanpix.

der ofte fortælles af en aldrende mand med en helt særlig adgang til sit yngre jegs manglende evne til at orientere sig i ver-

den og til den særlige eksistentielle tøven, der måske navnlig hører ungdommen og kunsten til.

som garnets ender på en pompon. Præcis som sin danske oversætter, Mette Holm, er Haruki Murakami veloplagt og drevent legesyg i sin tvangfri omgang med bevidstheder. Og som han lader sin jegfortæller i novellen ”Fløden” sige, så er det, som om det virkelige og det uvirkelige har det med at bytte plads, og hans konklusion kunne udmærket tjene som en lille manual til Murakamis verden: ”Sådan er det nogle gange. Der sker noget uforklarligt, noget, der slet ikke giver mening, og det foruroliger en. Men i stedet for at spekulere for meget over det og prøve at forstå det, så er det bedre bare at lukke øjnene og bare komme igennem det. Lidt ligesom man gør, når en stor bølge skyller ind over J en.”

Mindre kan imidlertid også sagtens gøre det. Det er en fornøjelse at læse Haruki Murakamis på mange måder klassiske novellekunst med bratte indgange, åbne udgange, skæbnesvangre omslag tilsat et behændigt skvæt leg med virkelighed og fantasi samt masser af løse ender, der selv efter endt og grundig læsning stritter lykkeligt

Haruki Murakami. Første person ental. Oversat af Mette Holm. 186 sider. 269,95 kroner. Klim.

Livet er det sværeste af alle kunststykker Norske Merethe Lindstrøm har skrevet en sorgsmuk roman om på samme tid at være i og uden for verden

anmeldelse 5 stjerner

AF JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN kultur@k.dk

”Depressionens sprog, jeg tror det sprog er umuligt at forstå, selvom man lærer at tale det, lærer de korte sætninger, sproget for tomhed, ingenting, hullet i dagen,” lyder en af mange sorgsmukke sætninger i Merethe Lindstrøms ”Fuglenes anatomi”, der følger efter prisbelønnede romaner som ”Dage i stilhedens historie” og ”Fra vinterarkiverne”. Og der er talrige træk fra de to – stilistisk, handlingsmæssigt og tematisk – der går igen i den nye udgivelse, som former sig som en kvindes fortælling om livet i en engelsk landsby. Hun og manden er tilflyttere og er kommet fra Norge til Yew Tree Cottage. Hun er forfatter og isolerer

3 ”Fuglenes anatomi” hører til blandt norske Merethe Lindstrøms (født 1963) stærkeste romaner. – Foto: Batzer & Co.

sig mere og mere fra omverdenen, mens han er i en form for midtlivskrise og fra den ene dag til den anden begynder at drikke. Derefter lever de hver deres liv i huset, men forbindes af datteren, der lider af depression. Men som det indledningsvise afsnit antyder, er det ikke sikkert, at datteren er den eneste:

Måske er kvinden også deprimeret og under alle omstændigheder hjemsøgt af en stadig stærkere fornemmelse af, at den skrift, der forbinder hende til livet, også er dét, der holder hende på afstand af det. Dét, der gør, at hun forbliver en outsider, en betragter. Som da en ung mand begynder at komme i huset for at foretage forskellige reparationer og bygge en voliere til hende. Hun er tydeligvis betaget af hans vitalitet, måske også seksuelt tiltrukket, men selvom hun mistænker sin mand for at have en affære, udvikler der sig ikke noget forhold mellem hende og den unge mand. Det bliver mest ved ordene om ham. Som om det ene udelukker det andet, og et sted tænker hun også om det at skrive og leve: ”Det er svært at gøre begge dele.” Når kvinden flere gange tænker, hvordan man i Flandern tid-

ligere blindede fugle for at skærpe deres sang, ja, så ligner det en spejling af hendes egen følelse af at være fanget i en lille verden uden reel kontakt til andre mennesker, men med et særlig godt sprog. Selvom romanens fugle i bure, kasser og volierer kan virke som lovlig bastant symbolik, fremstår det ikke sådan under læsningen, og ”Fuglenes anatomi” hører i mine øjne til blandt Merethe Lindstrøms stærkeste romaner. Blandt andet fordi dens uhyre enkle ydre handling er i stand til at bære en så kompleks skildring af depression, familie, aldring, fastlåsthed, lillebyliv, dyr, natur og omkostningerne ved at være kunstner. Men uden Lindstrøms fintmærkende, klichéfri sprog var romanen kollapset. Uden hendes silkestærke forening af prosa og poesi, af sanselighed og refleksion. Som når der om den unge mand står:

”Han giver mig en adresse, noterer med tykke fingre på en afrevet papirlap, holder blyantstumpen mellem tommel- og pegefinger og holder ligesom hånden over det han skriver, et svanehoved, når halsen bøjer sig over brystfjerene, det lægger jeg mærke til.” Det gør læseren også. Lægger mærke til skønheden i alt. Og smerten. Det er måske Lindstrøms største bedrift. At give os øjne. Uden at vi behøver at distancere os fra det sete. Som er nogle forfatteres største offer her J i livet.

Merethe Lindstrøm: Fuglenes anatomi. Oversat af Jannie Jensen. 248 sider. 300 kroner. Batzer & Co.

HHHHHH BERLINGSKE

HHHHH KRISTELIGT DAGBLAD

NYHED

HHHH JYLLANDS-POSTEN

Vejledende udsalgspris

Kr. 249,95

Kr. 259,95

MASSER AF GODE BØGER PÅ SOMMERTILBUD

SPAR IL OP T

91% VIL DU HELLERE LYTTE? Så tjek alle vores spændende titler på bibelselskabet.dk

Der tages forbehold for udsolgte varer. Fragtfri levering ved bestillinger over 425,-

42 | Sommerbøger | Krimi

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021 2 Arianna Bellucis mange sorthvide vignetter og illustrationer, der er at finde overalt på siderne, gør læsningen let. – Ilustration: Fra bogen ”Sherlock Holmes: Et studie i rødt”.

Sherlock Holmes for børn Privatdetektiven Sherlock Holmes får nyt liv i tre nye udgivelser for unge læsere. De forkortede udgaver til børn fremstår mindre litterært spændstige end originalerne, men rummer stadig stor magi takket være de spidse karakterer og veltænkte plot

anmeldelse AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

”Det handler ikke om, hvad man har udrettet i denne verden, men om hvad man kan få folk til at tro, man har udrettet,” siger Sherlock Holmes til dr. Watson i ”Et studie i rødt”, noget ærgerlig over, at politiet tager hele æren for opklaringen af to mystiske mord i London. Arthur Conan Doyle nåede i hvert fald at skrive hele 60 historier om Sherlock Holmes, der i 130 år altid har været til at få fat i hos enhver respektabel engelsk boghandel. Sherlock Holmes er et godt billede på, hvor levedygtige og markante fiktive karakterer er. Selvom de justeres og moderniseres, forbliver deres kerne genkendelig. Tænk for eksempel på Sherlock Holmes-serien med Benedict Cumberbatch som Sherlock og en stille Martin Freeman som dr. Watson (2010-2017). Hovedpersonerne er anderledes, og så alligevel ikke. Et andet eksempel på fiktive karakterer, som er blevet allemandseje og genudnyttet, er grev Dracula og Frankensteins monster. Gads Forlag er vel i gang med

sin klassikerserie, hvor de har udgivet en række klassikere i forkortet og bearbejdet udgave for børn, herunder for nyligt Sherlock Holmes ”Baskervilles hund”. Og samtidigt har forlaget besluttet sig for at genudgive en række af Doyles øvrige Holmeshistorier i en ny serie rettet til børn, startende med hans første to krimifortællinger, ”Et studie i rødt” og ”De fires tegn”. Doyle er kendt for at skrive i en stilistisk meget direkte form. Med den noget jævne og praktisk anlagte læge Watson som den faste førsteperson-fortæller kunne Doyle lade Sherlock være akkurat lige så excentrisk og besværlig, som han ville. Watsons slet skjulte beundring, kombineret med irritationen over Sherlocks umådelige arrogance udgør i bøgerne et underholdende og lettere konfliktfyldt motiv, der er med til at give dynamik. Som læser identificerer man sig ofte først med Sherlock og siden med Watson, afhængig af situationen. Doyle var herudover god til plot, selvom han også til tider er sjusket. Rigtige kendere fortæller, at hvis man læser alle Doyles udgivelser i rækkefølge på originalsproget, vil man opdage,

at Watsons sår fra Afghanistan flytter sig fra benet til skulder og så tilbage igen. Indimellem kalder Doyle ham for James og ikke John, og Mrs. Hudson bliver til Mrs. Turner en enkelt gang. For at fuldende billedet er det sådan, at i ”De fires tegn” foregår originalhistorien såvel i juli som september (hvilket nådigt er korrigeret i denne børnevenlige udgave). I de forkortede udgaver til børn fremstår historierne selvfølgelig noget mindre litterært spændstige. Men læseren får stadig fascinationen at føle, når vedkommende dykker ned i historierne. Det er den magi, der opstår, når siderne indeholder spidse karakterer og et veltænkt plot. Selv historien om ”Baskervilles hund” er næsten mere morsom. At jeg finder originalen noget tung at komme igennem, skyldes til dels, at Holmes er væk en stor del af tiden, hvorefter Watson uden Holmes så ikke er nær så interessant en figur. Plottet er endvidere noget fortænkt og er ikke helt så troværdigt. Så den forkortede version bekom mig vel. De to øvrige historier i den nye Holmes-serie er oprindeligt kortere. ”Et studie i rødt” udkom i

1887 og ”De fires tegn” i 1890. I den første introduceres først Watson og siden Holmes, og i nummer to bog har de to fundet en samarbejdsform, hvor Holmes hundser rundt med Watson efter forgodtbefindende. Begge historier er hurtiglæste og fænger takket være de mange dialoger og den plotbærende struktur. Man glemmer nemt, at de gamle historier kan føles en anelse gammeldags for nutidige læsere. Men her hjælper layoutet, for Arianna Bellucis mange sorthvide vignetter og illustrationer, der er at finde overalt på siderne, gør læsningen let, og de ting, som børn og nogle voksne kan have vanskeligt ved at forstå i dag, som Dampbarkasser (dampdrevne træbåde) eller en commissionairer (sikkerhedsvagter, som var tidligere militærfolk) er forklaret ganske fint i bøgerne i stedet for at blive bortredigeret. Hertil er Trine Bechs solide og præcise oversættelse bestemt en fornøjelse at læse. Alt i alt er det glædeligt, at Doyles historier bliver gjort tilgængelige for børn i alderen fra 10 år og opad på en måde, der respekterer forlægget så fint. J

5 stjerner

Arthur Conan Doyle: Sherlock Holmes: Et studie i rødt. Bearbejdet af Stephanie Baudet. Oversat af Trine Bech. Illustreret af Arianna Belluci. 220 sider. 199,95 kroner. Gads forlag.

5 stjerner

Arthur Conan Doyle: Sherlock Holmes: De fires tegn. Bearbejdet af Stephanie Baudet. Oversat af Trine Bech. Illustreret af Arianna Belluci. 220 sider. 199,95 kroner. Gads forlag.

5 stjerner

Arthur Conan Doyle: Baskervilles Hund. Oversat af B.B. Møller. 256 sider. 99,95 kroner. Gads forlag.

”En sprudlende cocktail af politisk spionroman og katolsk katekismus er en milepæl i forfatterskabet.” B O T AO M ICHAËLIS , P OLITIKEN

J YLLANDS -P OSTEN

B ERLINGSKE

ANMELDERROSTE BØGER

“Marga Minco overlevede Holocaust. Hendes selvbiograﬁske roman er et mesterværk.” M ERETE R EINHOLDT , B ERLINGSKE

TIL DIN SOMMERFERIE

“Glasklar intimiderende nærhed … man overgiver sig til den minituøse luftighed og dens nærmest dokumentariske patos.” L ARS B UKDAHL , W EEKENDAVISEN

“Vild og ung debutant har skrevet årets sjoveste bog” K ATHERINE D IEZ , B ERLINGSKE

44 | Krimi

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Gode læseoplevelser Mord og minder til strandtasken i Ådalen “Ni gode nyheder til de tusinder af danske Murakamifans, som aldrig kan få nok.”

★★★★★★ Jyllands-Posten

“Det er en fornøjelse at læse.”

★★★★ Kristeligt Dagblad

“Haruki Murakamis nye noveller er mesterlige.” Weekendavisen

“Fabelagtigt ... Murakami, når han er bedst.” Information

“Tankevækkende, oplysende og udførlig …” Publishers Weekly

“Styrken i Hvid skrøbelighed ligger i dens metodiske, uomtviste lige blotlæggelse af racismen i både tanke og handling, og dens op fordring til at udvise ydmyghed og opmærksomhed.” The New Yorker

“Du bliver nødt til at læse denne bog.” Washington Post

“Endnu et vigtigt bidrag til litteraturen om det mest presserende problem i vor tid. Mesterlig.” Kirkus Review

“Alain Badious originale, skarpsindige og velskrevne Paulusbog foreligger nu endelig på dansk. Tak for det!” Professor i teologi Troels Engberg-Pedersen

“Radikal i sin tænkning, ekstrem i sit håb: Derfor er selv de vigtigste filosoffer i samtiden begejstrede for ham. Paulus er et perfekt modbillede til tidsånden.” Die ZEIT

w w w. k l i m . d k

Svenske Tove Alsterdal er aktuel med første krimi i ny Ådalenserie

anmeldelse AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Svenske Tove Alsterdal har aldrig gjort det i krimiserier før – i modsætning til mange af sine kolleger. Siden hun i 2011 debuterede med spændingsromanen ”Kvinderne på stranden”, har hun føjet endnu fire selvstændige spændingsromaner til sit forfatterskab. Gennemgående for Tove Alsterdals selvstændige bøger er, at hun skriver med stor sans for plottet og for spændingsopbygningen. Hun er også kendt for at knytte hændelser i sine bøger til den virkelige verden. I den seneste roman ”Blindtunnel” fra 2019 trækker hun oversete begivenheder fra Anden Verdenskrig frem, og spændingsromanen får et præg af historisk roman over sig, uden at det på nogen måde går ud over kvaliteten – tværtimod. Men nu slår Tove Alsterdal nye toner an i sit forfatterskab. ”Stormfald” er første roman i en ny krimiserie, som forfatteren kalder for Ådalenserien, og som selvsagt udspiller sig i Ådalen i det nordlige Sverige – et slags Udkantssverige, der er karakteriseret ved store skovområder

og forladte industribygninger. Historien bringer læseren tæt på det lille bysamfund Kramfors, hvor politistyrken udgøres af tre – nogle gange fire – betjente. En af dem er Eira Sjödin, der, da hun får arbejde ved det lokale politi, vender tilbage til den by, hun er vokset op i. Også Olof er for en kort stund vendt tilbage til sin barndomsby. Han vil gense sit barndomshjem, som han ikke har set, siden han blev ført derfra som 14-årig. I stedet for gode minder finder han sin far dræbt, stukket ihjel på badeværelset. Eira sættes til at undersøge drabssagen, og efterforskningen vækker minder til live om dengang, da Olof som 14-årig tilstod mordet på pigen Lina og blev ført væk i en politibil for derefter at tilbringe mange år på diverse institutioner. Mens Eira Sjödin efterforsker mordet på Olofs far, begynder hun også at se nærmere på den gamle mordsag. Er der overhovedet en forbindelse mellem de to sager, og hvis der er, hvem var det så egentlig, der slog den unge pige Lina ihjel dengang? Som læser indfanges man hurtigt af Tove Alsterdals beskrivelse af både landskab og mennesker. Og hendes stil med at bringe det historiske ind i fortællingen ses også i

”Stormfald”, hvor beskrivelsen af det engang så rige område, hvor træindustrien var på sit højeste, og hvor der altid var et job at få, står i skarp kontrast til dagens tomme og forfaldne industribygninger. Også de såkaldte Ådalshændelser får et ord med på vejen, for det var netop i Ådalen, at fem arbejdere i 1931 blev skudt og dræbt af militæret, der var sat ind for at beskytte strejkebrydere under en arbejdskonflikt. Hændelsen er beskrevet i Bo Widerbergs film ”Oprøret i Ådalen”, men har nu også i fundet vej til ”Stormfald”. Tove Alsterdal er en af Sveriges mest velskrivende forfattere, og det ændres der ikke på i den nye krimi. Det bliver spændende at se, om hun kan fastholde det høje niveau, når nummer to, nummer tre og så videre føjes til serien, men hvis nogen kan, må Alsterdal være et godt J bud.

Tove Alsterdal: Stormfald. Oversat af Lilian Kingo. 365 sider. 210 kroner. Forlaget Modtryk.

kort om nye krimier

AF MIE PETERSEN, MIE@K.DK

Uhygge i Klitmøller

Krydstogts-drama

Stockholms vrangside

Lone Theils er forfatteren bag en af Danmarks mest populære krimiserier, Nora Sandserien. Hun er også godt i gang med en ny, Signe Braskserien, hvor nummer to for nylig udkom. Titlen er ”Undergravet”, og som den første i serien foregår den i Vestjylland i og omkring Holstebro. Signe Brask har fået ny chef, og det går ikke så godt. Så han har sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent. Men her er præstens unge, smukke hustru forsvundet, og der går ikke længe, før Signe Brask står med en ny sag i et lille samfund af fiskere og surfere, hvor religiøse stridigheder ulmer under overflaJ den.

Sebastian Fitzek er en af Tysklands mest populære thriller-forfattere. Tidligere i år udkom ”Patienten”, og nu foreligger ”Passager 23”, der har politipsykolog Martin Schwartz som hovedperson. Han mistede kone og søn for fem år siden under en ferie på krydstogtskibet ”Sultan of the Seas”, men ingen kunne fortælle ham, hvad der faktisk skete. Nu bliver han kontaktet af en ældre kvinde, der har et tip til ham: Han skal gå om bord på skibet igen, for så vil han finde ud af, hvad der dengang egentlig skete med hans familie. Selvom Martin Schwartz har svoret aldrig at sætte sin fod på et skib igen, kan han ikke lade være. J

”1794” er titlen på svenske Niklas Natt och Dags anden roman i trilogien om Stockholms vrangside i 1700-tallet. Tidligere er ”1793” udkommet. I den nye følger vi igen Mickel Cardelle og Anna Stina Knapp på deres færd gennem et blodigt, kaotisk og stinkende Stockholm. Det er en historie om kampen mellem det gode og det onde, og romanen tegner et brutalt og medrivende tidsbillede, inspireret af den svenske nationaldigter Carl Michaël Bellmans skildringer af 1700-tallet. Den tredje og sidste roman i Stockholm noir-serien med titlen ”1795” forventes at udkomme på dansk i 2022. J

Lone Theils: Undergravet. 250 sider. 250 kroner. People’sPress.

Sebastian Fitzek: Passager 23. Oversat af Jacob Jonia. 400 sider. 250 kroner. Forlaget Gutkind.

Niklas Natt och Dag: 1794. Oversat af Christina Westenholz Boljén. 500 sider. 250 kroner. Forlaget Gutkind.

45 | Krimi

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Krimi med dagbøger Med ”Døden mellem linjerne” indlader Elly Griffiths en ny krimiserie, der er værd at se frem til

anmeldelse AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Mange krimilæsere kender britiske Elly Griffiths’ serie med arkæologen Ruth Galloway i hovedrollen og som gennemgående figur. Nu er der godt nydt til alle, der værdsætter Griffiths bøger: Hun er nemlig klar med en ny krimiserie, hvor den første, ”Døden mellem linjerne”, for nylig udkom på dansk. Her er den lidt tilbageholdende og eftertænksomme arkæolog skiftet ud med den indiskfødte kriminaloverbetjent Harbinder Kaur. En helt anden type end den intellektuelle arkæolog, men frygt ikke for kvaliteten: Den første roman i den nye serie er lige så velskrevet og spændende, som vi er vant til fra Griffiths hånd. ”Døden mellem linjerne” foregår i et engelsk skolemiljø. Clare Cassidy er engelsklærer og begejstret for gotiske romaner, især én forfatter interesserer hende, men den gotiske litteraturs uhygge bliver forvandlet til en virkelig en, da hendes kollega Ella findes myrdet. Ved siden af afdøde findes en seddel med et citat fra en af forfatteren R.M. Hollands

fortællinger. Holland er netop den forfatter, som Clare er så begejstret for, at hun arbejder på en bog om ham – det skal her bemærkes, at R.M. Holland er en fiktiv forfatter, som Griffiths har ”opfundet til lejligheden”. Kriminaloverbetjent Harbinder Kaur og hendes kollega Neil Winston skal opklare sagen, og som en af afdødes gode venner og kolleger kommer Clare Cassidy hurtigt i søgelyset. Dagbøger spiller en vigtig rolle i ”Døden mellem linjerne”. Både Clare Cassidy og hendes teenagedatter Georgie skriver dagbøger, moderen en gammeldags en på papir, mens datteren og en gruppe af hendes venner dyrker en online dagbog, MysecretDiary (Min hemmelige dagbog), hvor man kan læse hinandens dagbogsskriverier. Det er blandt andet gennem dagbogsskriverierne, at historien ruller sig ud, og derfor får vi historien fortalt fra både mors og datters vinkel. At Griffiths så indimellem lægger lange citater ind fra den fiktive gotiske forfatter R.M. Holland kunne selvfølgelig have medført en del forvirring og tomgang i fortællingen. Men det er ikke tilfældet, tværtimod. Det komplementerer fortællingen og er med til at bygge spændingen op.

Skrivestilen er stadig karakteristisk for Elly Griffiths lette og ubesværede måde at skrive på, men vinklerne skifter undervejs. Også i ”Døden mellem linjerne” forstår Griffiths at skabe karakteristiske og realistiske figurer, og især kriminaloverbetjenten Harbinder Kaur er anderledes. Hun er i begyndelsen af 30’erne og bor stadig hjemme hos forældrene, der egentlig er mest optaget af at få hende gift, så hun kan forsyne dem med nogle børnebørn. Elly Griffiths viser endnu en gang, at hun er en af Englands bedste krimiforfattere. Ud over selve krimiplottet, de forskellige dagbogsvinkler og de indlagte citatet fra den gotiske forfatter, der kun eksisterer i bogen, så bygger hun det hele ind i en ramme, hvor litteratur er et slags hovedtema, og det er faktisk forfriskende anderledes gjort. Godt at høre, at der er tale om en serie: Så kommer der altid J en eller flere til.

”Wow … en af årets formentlig bedste bøger.”



Elly Griffiths: Døden mellem linjerne. Oversat af Ane Lauenblad. 422 sider. 300 kroner. Gads Forlag.

Stjernejagt i Doggerland

BERLINGSKE

”Det unge geni underholder fra først til sidst.” BENTE KLARLUND PEDERSEN POLITIKEN ”I en utrolig velskrevet fortælling tager forfatteren læseren hele jorden rundt.”



UGESKRIFT FOR LÆGER

Ny krimi fra det fiktive Doggerland med Karen Eiken Hornbi i hovedrollen

anmeldelse AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Efter en lidt søgende start er svenske Maria Adolfsson ved at få godt fat om sine gennemgående karakterer i sin såkaldte Doggerland-krimiserie, hvoraf den tredje i række med titlen ”Mellem djævelen og havet” udkom her i foråret. Doggerland er en fiktiv øgruppe et eller andet sted i Nordsøen tæt på Danmark, England og Sverige, og historierne udspiller sig i og omkring ø-gruppens hovedby, Dunker. Her arbejder seriens gennemgående figur, kriminalinspektør Karen Eiken Hornby, og i ”Mellem djævelen og havet” sættes hun meget mod sin vilje til at opspore en international kendt musiker, der er vendt hjem til sit fædreland for efter 10 års tavshed

at indspille et nyt album i et lokalt studie. Men nu er stjernen forsvundet, så mens Karen Eikens andre kolleger er godt i gang med at løse sagen om en række brutale voldtægter, så må Karen Eiken finde sig kørt ud på et sidespor om en tilsyneladende forsvunden verdenstjerne, der i øvrigt er kendt for indimellem at forsvinde nogle dage uden at efterlade sig beskeder herom. Snart modtager folkene fra det lokale studie da også en sms fra stjernen om, at alt er vel, og at hun bare trænger til at komme væk.

faktisk forsvundet og holdes fanget et eller andet sted i Doggerland. Snart er Karen Eiken igen i spidsen for en jagt – denne gang på både en kidnapper og en kidnappet. Som nævnt er person- og stedskildringerne blevet klarere og skarpere, og her i krimi nummer tre i serien har man et ret klart billede af både scene og aktører. Samtidig er det nogle gode krimiplot, som Maria Adolfsson sætter op, så spændingen er også sikret. Alt i alt er der god grund til at se frem til J næste bind i serien.

Nu kan Karen Eiken endelig koble sig til sine kolleger i jagten på den serie-voldtægtsforbryder, der har skabt frygt i Dunker. Det er Karen Eiken, der får øje på et spor, som kollegerne har overset, og en anholdelse er nært forestående. Men sagen om den forsvundne musiker er ikke afsluttet. Hun er

Maria Adolfsson: Mellem djævelen og havet – en Doggerlandkrimi. Oversat fra Line Zahll. 408 sider. 250 kroner. People’s Press.

STÆRK OG FINTFØLENDE DEBUTROMAN OM FORSONINGENS KUNST I ENHVER FAMILIE. “næsten Helle-ish; fed underspillet humor; vanvittig skarp replikkunst.” – Litteratur.dk

46 | Sommerbøger | Børnelitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 12. juni 2021

Efter 300 år fascinerer historien om Robinson Kruso stadig Det er utroligt som den gamle historie om Robinson Kruso, der for nylig er udkommet i en ny udgave til børn, stadig kan fænge. Men spørgsmålet er, om bogen overlever bibliotekarernes censur og tidens politiske korrekthed

anmeldelse 5 stjerner

AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

I disse identitetspolitiske tider, hvor for eksempel hvide oversættere nægtes at oversætte sorte forfatteres digte, er det nærmest modigt at genudgive den nu 302 år gamle klassiker, ”Robinson Kruso” fra 1719, skrevet af den yderst farverige forfatter Daniel Defoe. At tiderne påvirker forfatterne, og hvad og hvordan de må skrive, kan man se på en nyligt udgivet billedbog, Sally Altschulers ”David og Goliat”, som af en dansk bibliotekslektør netop er blevet stemplet som problematisk, fordi der i bogen optræder ordet ”tøsedreng”. Det kan man slet ikke skrive i dag, mener lektøren. Tænk engang, at man er nået dertil, at man har et dansk sprogpoliti på bibliotekerne, der skal kommentere, hvilke ord der er acceptable at skrive i en bog! Den pågældende lektør vil derfor næppe sætte pris på den nye genudgivelse af Robinson Kruso, der blev oversat og forkortet af Else Schiøler i 1953. Også selvom der ikke her bruges nogle af de i dag indtil videre uacceptable ord. Men historien er gennemvædet af den tids hvide imperialisme og opfattelsen af, hvordan de hvide på alle måder var de sorte overlegne. Daniel Defoe, som blev født i London i 1660 i en middelklassefamilie med flamske rødder, skrev sin historie om Robinson Kruso stærkt inspireret af sørøveren Alexander Selkirk, der efter et skænderi med sin kaptajn blev efterladt på en øde ø og måtte blive der i fire år, indtil han blev reddet af et par engelske skibe. Selkirk hjalp ovenikøbet mandskabet ved at sikre proviant nok til dem, da de på det tidspunkt led af skørbug, sikkert på grund af for ensidig kost uden C-vitaminer. Daniel Defoe selv havde et vildt liv. Om sig selv skrev han ”Ingen har som jeg haft så skiftende lykke, tretten gange har jeg været rig og fattig”. Hvilket er sandt nok. Blandt andet på grund af sine politiske interesser var Defoe også i fængsel adskillige gange, hvilket kan forklare et par af hans konkurser. Men han var også noget af en ødeland, der tog adskillige forretningsmæssige risici. Defoe var en dygtig skribent og blev berømt i England blandt andet for sin satiriske pamflet, ”The Shortest Way With Dissenters”, hvor han gjorde grin med

0 Robinson Kruso opdager en dag, at han ikke er alene på øen, men at den bruges af ”vilde” kannibaler, der kommer, når de skal fejre en sejr og stege sig et par fanger, som de kan fortære. Kruso redder en fange fra bålet, og sammen opbygger de et fællesskab, hvor Kruso er den ukronede konge af øen. – Foto: Historia/ Shutterstock/ Ritzau Scanpix.

en kendt højkirkepræst, der hadede frikirkefolk som Defoe og fik vedtaget en lov om, at de ikke længere måtte sidde i et offentligt embede. I pamfletten foreslog Defoe, at dissidenter i stedet burde hænges eller deporteres øjeblikkeligt. Da det gik op for højkirkepræsten og Parlamentet, at han gjorde grin med dem, blev han sat i offentlig gabestok i tre dage for æreskrænkelse og efterfølgende smidt i fængsel. Det lykkedes ham at blive løsladt mod at agere som spion for regeringen. Defoe stiftede en avis, som han brugte til at opbygge et netværk af spioner, der efter sigende var grundlaget for ”British Secret Service”. De skiftende politiske vinde gjorde, at Defoe måtte skifte loyalitet afhængigt af, hvad der bedst kunne betale sig. Først da hans karriere som spionchef og journalist var ovre, begyndte han at skrive på ”Robinson Kruso”. Romanen blev vældig populær og blev oversat og udgivet i hele Europa, hvilket fik Defoe til at skrive et opfølgende bind, der imidlertid ikke fik så stor udbredelse. Robinson Kruso er i romanen en eventyrlysten tysk købmandssøn, der på grund af et

skibsforlis strander alene på en øde ø. Takket være en utrolig praktisk sans får han hurtigt bygget en bolig i en klippehule, får efterhånden sikret sig husdyr (lamaer, geder og papegøjer) og dyrket jorden, så han kan få afgrøder. Selve skrivestilen er meget kontant og lige så praktisk som Kruso. Til tider har den nærmest karakter af en inventarliste. Efter at hovedpersonen har set klippehulen, skriver Defoe: ”Her ville han bo! Men hvordan skulle han beskytte sig mod angreb udefra?” Straks efter får Kruso øje på piletræer, han kan plante, og som skjuler hulens indgang. En dag opdager Kruso, at han ikke er alene på øen, men at den bruges af ”vilde” kannibaler, der kommer, når de skal fejre en sejr og stege sig et par fanger, som de kan fortære. Kruso redder en fange fra bålet og kalder ham Fredag. Utroligt nedladende, i virkeligheden, for manden har helt sikkert haft et navn allerede. Sammen opbygger de et fællesskab, hvor Kruso er den ukronede konge af øen. Fredag er utroligt uvidende: ”Fredag havde aldrig før set noget blive kogt i vand. Han gjorde store øjne, og netop, mens Robinson var udenfor, be-

gyndte vandet at koge og boble i gryden. Fredag troede, at der måtte være et levende dyr dernede, så han stak hånden ned for at fange det.” Det giver et meget godt billede af, hvordan hvide dengang så på den sorte indfødte befolkning. Der er flere usandsynlige forhold også i det praktiske liv, hvis man går lidt omhyggeligt til værks med stoffet. Men det er detaljer, for helhedsindtrykket er fortsat, at det en fortælling om, hvordan man overlever på en øde ø og efterhånden får opbygget sig en velfungerende kristen civilisation mod alle odds midt i det fremmede. Det er uanset det aldeles politisk ukorrekte billede af de indfødte en fascinerende og spændende roman. Dette på trods af det noget fattige og kontante sprog, som egentlig også forværres af at være i en forkortet og børnevenlig udgave. Defoes roman har været en inspirationskilde for mange, herunder Rousseau, der kun lader sin Emile læse lige præcis denne bog. Interessant nok mente Rousseau, at den burde forkortes, så alt det religiøse og spirituelle blev redigeret bort, og romanen udelukkende fokuserede

på, hvordan Robinson tæmmede naturen. Det er lige præcis det, der er sket i denne og andre forkortede udgaver, men dirigeret af et helt andet hensyn, nemlig at gøre dem mere tilgængelige for børn og unge. Forenklinger, som sidenhen har været medvirkende til, at den har fået en velfortjent klassikerJ status.

Daniel Defoe: Robinson Kruso. Oversat og forkortet af Else Schiøler. 120 sider. 99,95 kroner. Gads Forlag.

Gå på opdagelse i historien og naturen med åbne sanser Besøg den måske mest intense sommer i danmarkshistorien

Bliv klogere på Grønlands kolonitid

„Per Stig Møller kombinerer suverænt journalistik og forfatterskab og får befrielsessommeren til at fremstå som en autonom tidslomme.“

Gribende førstehåndsskildringer af at være grønlandsk og dansk i den danske koloni i 1920’erne

Jyllands-Posten

Forstå kristendommens rolle i religionsmødet Deltag i dramaet om naturens hemmelige liv

„Peter Lodbergs fortræffelige nye bog viser, at kristendommen fra begyndelsen har været stærkt rustet til at møde andre religioner.“

„Man skal bare nyde bogen. Det ville ikke overraske mig, hvis den bliver en minor classic.“ DAGENS NYHETER

KRISTELIGT DAGBLAD

Vidste du, at renæssancen havde en skyggeside? Dyrk stilheden som fremtidens luksus „Den kraft, som findes i stilheden, det kald til nærvær og til at lytte, som Tomas Sjödin vidner om, træder i læsningen frem som en livsnødvendig kilde i vor tid.“ KYRKANS TIDNING

KØB BØGERNE PÅ K.DK/KLUB ELLER HOS DIN BOGHANDLER

„Fremragende ... særdeles velskrevet.“ BERLINGSKE

STORE FORTÆLLINGER

Alle bøger kan købes som e- og lydbøger

Den usynlige pige Ny fængslende psykologisk thriller af Lisa Jewell.

”Den får dig helt ud på kanten af sædet.” – USA TODAY ”Jeg kunne ikke lægge den fra mig. Bedste bog til dato.” – JOJO MOYES

“Ernaux’ mesterværk.” THE GUARDIAN

“En selvbiografi som ikke ligner noget andet, du har læst. ÅRENE er en oprigtig og frygtløs bog, en PÅ SPORET AF DEN TABTE TID til vores mediestyrede og forbrugsorienterede tidsalder.” NEW YORK TIMES BOOK REVIEW

“Et af de vigtigste værker i fransk litteratur.” FORFATTER ÉDOUARD LOUIS

“I denne totalroman samler forfatteren på suveræn vis sine erindringer … ÅRENE kan ikke anbefales nok.” LE MONDE

“Annie Ernaux er dronningen af autofiktion.” DIE ZEIT

Døden mellem linjerne Kåret til ÅRETS KRIMI i The Times Ny gåsehudsfremkaldende krimi af forfatteren til de populære Ruth Galloway-krimier. Med sin enestående fornemmelse for at flette relationshistorier og spænding sammen har Elly Griffiths skrevet sommerens store krimi.

★★★★

– JYLLANDS-POSTEN

”En mangefacetteret og fantastisk uhyggelig gotisk spændingsroman.” – THE GUARDIAN

Topekaskolen

Årene

★★★★★

★★★★★★

”En stærk bog.”

”Årene er et fænomenalt værk,

– JYLLANDS-POSTEN

fuldstændig uden for kategori.”

ÅRENE betragtes som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Det er en fortælling om Frankrig og en kvindes liv i tiden fra 1941 til 2006. Fra Annie Ernaux’ opvækst i en arbejderklassefamilie i Normandiet over pubertet og pigeskole til tiden som lærer foran nådesløse klasser med fyrre elever, forstadslivet med mand, to sønner og uendelige mængder indkøb og tilværelsen med en ung elsker efter skilsmissen – og gennem det hele livet som skrivende menneske. Mest af alt er ÅRENE en bog om tid. Den er fortalt fra et kollektivt ståsted og forsøger med afsæt i fotografier og erindringsbilleder at fange selve tidens sprog og gang. Vi sidder med til bords ved familiefesterne og oplever de små skred og de store samfundsomvæltninger: efterkrigstiden, studenteroprøret i 1968, seksuel frigørelse, politiske kampe, familierelationer, globalisering og forbrugskultur.

★★★★★ ”Det er et intelligent, fængslende og spændende værk.” – BERLINGSKE ÅRENE er blevet sammenlignet med forfatteren Marcel Prousts værk PÅ SPORET AF DEN TABTE TID, men Annie Ernaux’ perspektiv er folkeligt, intimt og moderne.

★★★★★ – MAGASINET LIV

”Fremtiden for romanen er lige her.” – SALLY ROONEY ANNIE_FINAL_TRYK.indd 1

Annie Ernaux, f. 1940 i Normandiet, er en af Frankrigs største nulevende forfattere – prisbelønnet, bredt læst og højt værdsat. ÅRENE, der udkom i Frankrig i 2007, regnes for hendes hovedværk og blev nomineret til The International Man Booker Prize i 2019. Annie Ernaux er kendt for sine selvbiografiske romaner, hvor hun udforsker temaer som familierelationer, seksualitet, lidenskab og skrift, samtidig med at hun altid er politisk og optaget af klasse og køn. Inden for de sidste år er hun blevet opdaget på ny internationalt med en smuk modtagelse og et publikumsgennembrud i bl.a. England, USA og Skandinavien.

♥♥♥♥♥♥ ”Stjerneforfatters forrygende generationsroman er endelig oversat til dansk. Det er lige til at blive lykkelig af.” – POLITIKEN

★★★★★– BERLINGSKE 09.02.2021 16.20

En linje i verden Årets smukkeste bog til natur- og litteraturelskeren. Et portræt af Vestkysten.

”Et mesterværk.” – INFORMATION

★★★★★ “Betagende ... Dorthe Nors’ og Henrik Saxgrens beskrivelser af Vestkystlinjen har blivende kvaliteter.” – KRISTELIGT DAGBLAD

”En smukt skrevet fortælling.” - WEEKENDAVISEN

Vilde vidunderlige Danmark En bog til hele familien om Danmarks genopdagede vilde natur. Bogen med samme titel som DRs store naturserie Vilde vidunderlige Danmark fortæller spektakulære og fascinerende historier fra den danske natur, som de aldrig er blevet vist før. Om fødsel og død, parring og sult, at jage eller blive jagtet.

SommerBøger

Articles inside

romanaktuelle nobelpristager Kazuo Ishiguro side

side

Interview. Ordet styrer vores virkelighed side

liberal side

side

side

side

side

fiskere” side

debat side

fanger læserne side

side

side