Ikonerne I Danmark fylder grundbogen stadig en del i matematikundervisningen (Mogensen, 2011), og elever, der altid har gået i en dansk skole, kan derfor også blive udfordret, hvis de introduceres til en mere undersøgelsesorienteret matematikundervisning (Wedege m.fl., 2006). Undervisning, der struktureres efter opgaver, som er ordnet i en bestemt rækkefølge i matematikbogen, kan karakteriseres som en opgavediskurs, fordi sprog, kommunikation og aktiviteter indgår i en sammenhæng (Niss, 2007). Klassiske matematikopgaver har ofte en lukket struktur, som fører til ét rigtigt svar, og opgaverne giver sjældent eleverne mulighed for selv at formulere spørgsmål (ibid.). Fremgangsmåden, eller metoden til at løse opgaven, introduceres af læreren, mens det er elevernes opgave at anvende den. Læreren spørger eleverne om løsningen på opgaverne, eleverne responderer, og læreren giver typisk en kort vurdering af svarets rigtighed. Læreren positioneres som den, der altid kender svaret, og som spørger med det formål at afklare, om eleven også kender det. Denne kommunikationsform er beskrevet af Sinclair & Coulthard (1976) som Initiativ-Respons-Feedback (IRF). Når undervisningen lægger op til, at eleverne selv skal undersøge flere ting, så kan diskursen betegnes som ”undersøgende” eller, i nogle tilfælde, ”problembehandlende”, og det betyder, at eleverne i højere grad (som i eksempelfortællingen) forventes at ”finde et regnestykke” i en tekst, og at de faglige aktiviteter bevæger sig fra det rutineprægede over mod det eksperimenterende. Eleverne afprøver forskellige strategier i deres undersøgelse, og det betyder, at der skabes mulighed for, at eleverne indgår i dialoger om deres strategier både med hinanden og med læreren. Læreren kan nu stille mere autentiske spørgsmål med det formål at afdække, hvilke tanker eleven har gjort sig i forhold til en problemstilling, og eleverne kan forklare deres fremgangsmåder for hinanden og forholde sig vurderende til, hvilken fremgangsmåde der er mest hensigtsmæssig. Distinktionen mellem en lærebogsstyret og en undersøgelsesbaseret undervisning betyder ikke, at undervisningen er enten det ene eller det andet. I praksis kan forskellen mellem de to diskurser være udflydende, ligesom elementer fra kommunikationsformen IRF fx kan bruges som udgangspunkt for en undersøgende samtale (Herheim & Johnsen-Høines, 2016). Men distinktionen mellem de to diskurser giver et indblik i, at der knytter sig forskellige forventninger til, hvordan eleverne agerer, og hvorfor det udfordrer eleverne, hvis de ikke kender de relevante spilleregler. Netop for at tilgodese det dobbelte læringsaspekt, nemlig at lære matematik og at lære, hvilken lærerrolle, kommunikation og aktiviteter, der knytter sig til forskellige undervisningsformer, har vi udviklet et undervisningsmateriale, hvor alle faglige aktiviteter er kategoriseret med udgangspunkt i teorien om sprogspil. Vi har tilføjet en titel og et ikon til hver enkelt kategori for at hjælpe eleverne med at danne sig forestillinger om kategoriernes indhold:
Problembehandling Træning Samfundsmatematik Samtale
De 5 kategorier kan have fælles lighedspunkter. Det kan fx tænkes, at de strategiske overvejelser, man gør sig i bestræbelserne for at vinde et spil, kan være problembehandlende. På den anden side er der i spilkategorien typisk eksplicitte ”spilleregler”, som skal følges, ligesom der er en bedre mulighed for at klare sig godt, hvis man finder frem til en ”vinderstrategi”. Der knytter sig dermed et forholdsvis specifikt ordforråd til spilkategorien.
Spil
11
9788723546784_indhold.indd 11
15.11.2021 12.36
