og KLM/Almen dannelse1 samt en anvendelsesorienteret tilgang, hvor inddragelse af lærere og nyankomne elever har spillet en afgørende rolle. Projektet har haft to hovedformål, nemlig at undersøge læringsvanskeligheder blandt nyankomne børn og unge i de danske skoler samt at udvikle matematisk undervisningsmateriale til denne elevgruppe. Der er taget udgangspunkt i en afprøvningsfase, en udviklingsfase og en forankringsfase, og i de to første faser har forskning og udvikling foregået sideløbende. Problemkonstruktionen og analysen af det empiriske datamateriale indsamlet i dette projekt er præget af den anvendelsesorienterede forskning, som kendetegner professionshøjskolerne i dag (Nielson, 2018, Høygaard & Busch, 2016; Hornskov, Larsen og Schrøder, 2018) og forskningsprocessen kan beskrives som indeholdende elementer fra både aktionsforskning og Grounded Theory (Flyvbjerg, 2010). Metodisk har vi gjort brug af klasserumsobservationer, semistrukturerede interviews med 8 lærere og fokusgruppeinterviews med 6 elever, som vi løbende har haft kontakt med. Vi har desuden videofilmet undervisningen på tre skoler, afholdt forældrearrangementer og testet op mod 200 elever i modtageklasser/internationale klasser på 7 skoler fordelt på Sjælland, Jylland og Bornholm. Derudover har vi løbende foretaget feltarbejde på en udvalgt skole, hvor vi bl.a. gennem deltagelse i undervisningen i matematik og som hjælpelærere i en lektiecafe har fulgt en gruppe syriske elever med flygtningebaggrund. Samarbejdet med skolerne har været centralt for vores analysearbejde. I forlængelse af de indledende undersøgelser udarbejdede vi en lærervejledning, som indeholdt cases og eksempelfortællinger fra de indledende kvalitative undersøgelser. Dette dannede sammen med testmaterialerne udgangspunkt for en fælles videre undersøgelse af elevernes læringsvanskeligheder. Mens vi hurtigt nåede frem til en fælles forståelse af de sproglige læringsvanskeligheder, herunder også en enighed om en sprogbaseret fagundervisning i matematik, var det sværere at finde frem til en didaktisk tilgang, som samtidig rummede mulighed for at imødekomme elevernes kulturelle og psykosociale udfordringer i en dansk skolekontekst. Vi udviklede på den måde et undervisningsmateriale, der gennem brug af ikoner, som henviser til forskellige typer matematik, giver læreren mulighed for at være tydelig omkring undervisningsformer, og som samtidig, gennem inddragelse af elevernes forskellige forudsætninger, giver mulighed for differentieret undervisning for en bredere gruppe elever, der er sprogligt udfordrede. Tilbagemeldingerne på materialet fra lærere og elever samt involveringen af studentermedhjælpere igennem projektets forskellige faser har tilsammen bidraget til undervisningsmaterialets endelige form.
Sproglige læringsudfordringer i matematik Mødet med et nyt sprog er en central og gennemgående læringsudfordring for både flersprogede, nyankomne og sprogligt udfordrede elever, der skal arbejde med matematik i en dansk skolekontekst. I dette afsnit viser vi nogle eksempler på dette fra de skoler, som vi har samarbejdet med i projektet, og hvor størstedelen er nyankomne og flersprogede elever. 1
Projektet blev udarbejdet af følgende undervisere fra Københavns Professionshøjskole: Diana Rigtrup, Steffen Overgaard, Signe Gottschau Malm, Pia Beck Tonnesen, Gry Eliassen og Dorte Maiken Lohse. Projektet blev støttet af Egmont Fonden og er oprindeligt inspireret af projekt TMTM i samarbejde med DPU.
5
9788723546784_indhold.indd 5
15.11.2021 12.36
