Stavevejen 1, Lærervejledning, 3. kl./Web

Page 8

At undervise med Stavevejen Stavevejen er tilpasset Fælles Mål og tilrettelagt, så det er nemt for læreren at opfylde den del af Færdigheds- og vidensområderne, som findes under kompetenceområdet Fremstilling > Korrektur, der omhandler staveindlæringen og den forbundne sproglige viden. I Stavevejen indledes hvert afsnit med oplysninger om, hvad eleverne kan lære i afsnittet, og som afslutning på afsnittet skal eleverne sætte ord på, hvad de har lært. Det er vigtigt, at læreren samler op efter hvert kapitel og taler med eleverne om det, de har lært, så både lærer og elev er bevidste om, at eleverne har fået et tilstrækkeligt fagligt udbytte af arbejdet med afsnittet. Elever, der har brug for ekstra træning, vil i Stavevejens onlinedel kunne arbejde videre med det faglige indhold i en anderledes og mere spilagtig kontekst. På samme måde er det muligt at give fagligt særligt sikre elever udfordringsopgaver, der passer til deres faglige niveau. Onlinetræningsdelen findes i flere niveauer med spil, opgaver og ordlister i forskellige sværhedsgrader og kan derfor være en hjælp for usikre elever, ligesom det vil være en faglig udfordring til de sikre elever. Specielt i forbindelse med retskrivning er det også en god udfordringsopgave at lade eleverne rette egne tekster, altså læse korrektur. Læreren kan evt. indsnævre dette arbejde ved at lade eleverne koncentrere sig om udvalgte områder, der er fokus på i den aktuelle undervisning, fx ord med en af de drilske vokaler, ord med dobbeltkonsonanter og stumt d og h. I Stavevejen lærer eleverne regler og sammenhænge i sprogets og de enkelte ords opbygning og betydning, som med tiden gør dem i stand til at forstå og gennemskue ords bestanddele og stavemåde. De lærer strategier, som de kan anvende, når de skal stave kendte som mindre kendte ord. Men stavning kræver også træning, og det betyder, at eleverne skal skrive og stave meget for at blive gode til det. Det vil de gøre i deres almindelige skolearbejde, og de kan gøre det i Stavevejens onlinetræningsdel. Evaluering En løbende evaluering af elevernes stavekompetencer er vigtig, da det giver lærer og elev viden om elevens stavestandpunkt og -udvikling. Evalueringen skal tage udgangspunkt i målene, så læreren kan se elevernes udbytte af arbejdet og følge den enkelte elevs udvikling. Solid viden om elevens kompetencer er nødvendig for at kunne tilrettelægge en effektiv undervisning, der hjælper med de områder, den enkelte elev har behov for. Den staveteori, som Stavevejen er baseret på, inddeler staveindlæringen i nogle trin, hvor det ene trin følger efter det andet i en bestemt rækkefølge. Modellen giver læreren mulighed for at bestemme, hvor den enkelte elev befinder sig i udviklingen og på denne baggrund vide, hvad eleven efterfølgende skal til at arbejde med. Hermed bliver det muligt at lave en målrettet og systematisk undervisning, da indholdet og rækkefølgen er klart defineret. For at læreren kan følge elevens staveudvikling og ud fra sin viden vejlede eleven, er det nødvendigt, at der foregår en løbende evaluering af den enkelte elev. Det er dog ikke meningen, at eleverne skal prøves og testes mange gange i løbet af et skoleår. Tværtimod er det vigtigt, at evalueringen afdramatiseres og gøres til en løbende proces, som læreren udfører som en naturlig del af sin undervisning. Langt de fleste dansklærere vil nemlig ved at følge med i elevernes skrivning have en ret sikker fornemmelse af den enkelte elevs stavekompetencer og dermed også en fornemmelse af, hvor langt eleven

6

9788723553386_indhold_del1.indd 6

Stavevejen 1 · Lærervejledning

08.02.2021 11.41


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.