BANER
U nder overfladen p å letbanens broer Den offentlige transport i Storkøbenhavn får et massivt løft med letbanen langs Ring 3. Digitalt brodesign er en af de mange kompetencer, MOE byder ind med. Når Hovedstadens Letbane står færdig, vil den strække sig fra Lyngby i nord til Ishøj i syd. Passagererne vil kunne stige ombord på 29 stationer, hvoraf seks knytter letbanen sammen med S-togsnettet. Aarsleff, MOE og spanske IDOM står for anlægsarbejdet på to af strækningerne, der tilsammen dækker 18 km ud af i alt 28 km. Det markante infrastrukturprojekt har mange faglige facetter, heriblandt vores brokompetencer. I Brøndby skal letbanen eksempelvis krydse Holbækmotorvejen. Det kræver to nye broer til letbanen – én i hver retning. Ved samme lejlighed vil man anlægge en stibro til cyklister og fodgængere. De to letbanebroer har den største bærevne, men alle tre broer er karakteriseret ved et smalt look. Broerne bygges i stål og fabrikeres på værksted, mens underbygningen består af betonsøjler i Holbækmotorvejens midterrabat og betonvederlag ved broenderne. I alle tre tilfælde ankommer broen i to færdige dele, der løftes på plads og svejses sammen på stedet. Rhino Grasshopper og Tekla Vores broafdeling har for alvor rullet de digitale værktøjer ud på dette projekt. Særligt hvad angår BIM-modellerne af de tre stålbroer. Detaljeringsgraden er yderst høj, så entreprenøren med få justeringer kan producere broerne direkte ud fra modellen. Broerne projekteres via parametrisk design. Derved bygges modellerne op omkring parametrisk input, hvor geometriske ændringer kan 48
gennemføres blot ved at ændre det geometriske input. Model og tegninger bliver derefter automatisk opdateret med den ændrede inputparameter. Geometrien er bygget op i Rhino Grasshopper og eksporteres derefter til Tekla. Man gør brug af den samme metode ved betonkomponenterne, og her er vi endda gået skridtet videre end sædvanligt. Armering i betonsøjler og -vederlag modelleres også i 3D. Det giver bedre armeringstegninger og foregriber en række problemer, man snildt kunne risikere at stå med på byggepladsen. Ifølge broingeniør Kasper Munk Mortensen er der en anden strategisk sidegevinst :
I Danmark er det sådan, at entreprenøren selv producerer klippe- og bukkelister til armeringen. Men i Norge og Sverige er det ingeniørens opgave. Da vores 3D-modeller giver mulighed for at automatisere denne proces, får vi på den måde indøvet en praksis, der giver værdi i de øvrige nordiske lande. Kasper Munk Mortensen Fagingeniør Broer København
Hovedstadens Letbane forventes at åbne for passagerer i 2025, og ud over brodesign bidrager MOE med kompetencer inden for veje, trafikplanlægning, geoteknik, afløb, anlæg, miljø og baneteknik.
