GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 2018
9. februar 2018 nr. 626
Ă˜KOLOGI & ERHVERV
9
Toftegaarden er pü ca. 24 ha. Pü gürden er der: ɝ KvÌgproduktionen: 76 kvÌg med køer, kalve og stude, hvilket er mere end en fordobling af kvÌg i forhold til inden, den nye stald blev bygget. ɝ Eng- og grÌsningsarealer dyrkes med økologisk planteavl - herunder foder til kvÌget. ɝ Toftegaarden er selvforsynende med foder og halm. ɝ GlÌnø er et Natura 2000-omrüde, og kvÌget medvirker via afgrÌsningsaftaler til naturpleje pü en stor del af øens engarealer.
ville krÌve en ny stald til dyrene. - Den klimavenlige stald skal ses i sammenhÌng med, at hele konceptet for vores produktion er klimavenligt: Dels gør vi et spildprodukt fra en fødevareproduktion til et bÌredygtigt kvalitetsprodukt. Dels har vi afgrÌsningsaftaler rundt om pü GlÌnø, sü kvÌget er med til at sikre biodiversiteten pü øen. Derudover skaber afgrÌsning omkring vandhuller levebetingelser for den truede klokkefrø, sü vi har füet gravet mange smü søer, fortÌller Henrik Terkelsen.
Toftegaard er selvforsynende med vinterfoderet og halm til gĂĽrdens dyr.
Landmand ved et tilfĂŚlde Der er mange veje ind i landbruget. Henrik Terkelsens er ĂŠn af de mere spektakulĂŚre; men selv om det er ad omveje, arkitekten blev landmand, varetager han landbruget med stor omhu. Arkitektbaggrunden ses blandt andet i gĂĽrdens nye stald, som ‡” ¹– ƒˆ Ď?Ž‡”‡ Â?Ž‹Â?ƒ–‹Ž–ƒ‰ pĂĽ Toftegaard pĂĽ GlĂŚnø GODT HĂ…NDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - I begyndelsen af 90’erne beslutteGH PLQ NRQH RJ MHJ RV IRU DW Ă€QGH HW sted pĂĽ landet med udsigt over vand. Jeg havde et billede i mit hoved at et dansk fjordlandskab, som jeg kendte fra min barndom ved Isefjorden, og jeg begyndte at lede efter et sted, der levede op til mine drømme, fortĂŚller Henrik Terkelsen.
Han startede i NordsjÌlland og besøgte hver vig og hver bugt; men GHW HU LNNH OHW DW ÀQGH HW VPXNW VWHG som ikke allerede er blevet fundet af mange andre, og Êt af kravene til drømmestedet var, at der ikke skulle vÌre mange turister. - Da jeg nüede til GlÌnø, vidste jeg, at jeg havde fundet det sted, jeg ledte efter, fortÌller Henrik Terkelsen. GlÌnø ligger syd for SkÌlskør, tÌt pü SjÌlland, som øen er forbundet med via en dÌmning, og lige pü kanten af Smülandsfarvandet. Blev gürdejer I begyndelsen lejede Henrik Terkelsen og hans kone en gammel svinestald, som de byggede om til beboelse - og mere ønskede parret egentlig ikke; men ad kringlede veje gik det ikke anderledes, end at parret for 18 ür siden endte med at overtage hele gürden. - Min nabo er økologisk planteavler med fokus pü grøntsager og urter, og da vi købte gürden, begyndte et langt og godt samarbejde mellem os, fortÌller Henrik Terkelsen. Han fortsÌtter:
- Min primĂŚre produktion er opfedning af jersey-tyrekalve, som mĂŚlkeproducenter ikke har nogen økonomisk interesse i, og som derfor RIWH EOLYHU DĂ LYHW XPLGGHOEDUW HIWHU fødslen. GrĂŚskalve Henrik Terkelsen opfeder tyrekalvene pĂĽ to mĂĽder: Dels bestĂĽr produktionen af ’økologiske jersey-grĂŚskalve’, et koncept, der er udviklet i samarbejde med Ă˜kologisk Landsforening og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Her køber Henrik Terkelsen for hver nyfødt tyrekalv en ammeko, og sĂĽ gĂĽr de pĂĽ GlĂŚnøs enge i ca. otte mĂĽneder sammen, indtil de bliver slagtet. Dels køber Henrik Terkelsen tyrekalvene, nĂĽr de er tre mĂĽneder gamle og er studet. Studene har Henrik Terkelsen i to ĂĽr, før de bliver slagtet. Den nye stald Efterspørgslen pĂĽ GlĂŚnø kalv & ko, som produktet fra Toftegaard sĂŚlges som, blev for nogle ĂĽr siden sĂĽ stor, at Henrik Terkelsen besluttede sig for at udvide sin produktion, hvilket
Bygget af lokalt trÌ Staldens hovedkonstruktion er bygget af trÌ. - TrÌ er verdens mest klima- og miljøvenlige rüstof. Det krÌver dog, at der genplantes skov, hvor trÌet er fÌldet, og det er sket i dette tilfÌlde, fortÌller Henrik Terkelsen. Tilmed er trÌet hentet i nabolaget omkring 1 km fra, hvor stalden er bygget. TrÌet blev opsküret til konstruktionstrÌ pü stedet med et mobilt savvÌrk. - Herved er klimabelastningen ved lange transporter af materialer undgüet, hvilket ellers er konsekvensen, nür man for eksempel anvender stül til hovedkonstruktion, som er helt almindeligt i traditionelt landbrugsbyggeri, siger Henrik Terkelsen. Det opskürede trÌ har ligget til naturlig tørring i omkring 1 ür, og har herved opnüet det rette fugtindhold uden anvendelse af energi og dermed uden belastning af klimaet. 6WDOGHQV LQGYHQGLJH à DGHPnO HU 16 m x 30 m. Denne dimensionering sikrer, at stalden pü sigt kan anvendes til andre formül uden vÌsentlige bygningsÌndringer – for eksempel ridestald. Tilsvarende er taget sydvendt og har en hÌldning pü 30 grader, sü det er forberedt til solvarmeanlÌg. Japansk inspiration Henrik Terkelsen har samarbejdet med en arkitektkollega, Olga Popovic Larsen, som er specialist i konstruktioner i trÌ. Hun anbefalede et gammelt, japansk konstruktionsprincip, som er ukompliceret at udføre og derfor ogsü kan virke som forbillede for andre byggerier i landbruget. - Alt tømmer i konstruktionen er halvtømmer, som er til at bÌre med hündkraft, og stort set alle samlinger af tømmer er blevet gennemført alene med stülbolte. Hele konstruktionen er udviklet med henblik pü at bruge sü lidt trÌ som overhovedet muligt, og mület er at inspirere andre til ogsü at bygge klimavenligt, siger Henrik Terkelsen.
Staldens konstruktion er endvidere udført süledes, at volumen i stalden er blevet sü stort som muligt, hvilket sammen med naturlig ventilation i stalden sikre et godt indeklima for kvÌget uden behov for opvarmning. Den naturlige ventilation er süledes ogsü et ressourcebesparende og dermed klimavenligt tiltag. Dybstrøelsesvarme Dybstrøelsesmütten i stalden udvikler varme pü mellem 30 og 70 grader C. I den nye stald vil en del af denne varmeudvikling blive udnyttet til opvarmning af stuehuset, som er under ombygning, via et slags jordvarmeanlÌg etableret i betondÌkket under dybstrøelsesmütten. - Der er nedstøbt 600 m varmeslanger i betondÌkket til at trÌkke varmen ud. Dette anlÌg vil, i kraft af den høje varmegrad i dybstrøelsesmütten, kunne fungere med et langt mindre forbrug af strøm til pumper og kompressorer, end et traditionelt jordvarmeanlÌg, som arbejder pü grundlag af omkring 6 grader C. AnlÌgget vil süledes blive mere klimavenligt end et normalt jordvarmeanlÌg, der ellers i sig selv er klimavenligt, siger Henrik Terkelsen.
Det var et tilfÌlde, at Henrik Terkelsen blev landmand, men det er ikke tilfÌldet, der rüder pü hans gürd, hvor han mülrettet arbejder med klimavenlig kødproduktion.
