AUTObranchen 01/2021

Page 10

AF JOHANNE BERNER · JURIDISK CHEF · DANSK BILBRANCHERÅD

Nye takter fra Færdselsstyrelsen LOVGIVNING · Glædeligt nok – om end skæbnesvangert sent for nogle – har Færdselsstyrelsen nu fremlagt en model for godkendelse af nationale, individuelle køretøjsopbygninger. Færdselsstyrelsen har nu – langt om længe, fristes man til at sige – fremlagt en alternativ model for nationale individuelle køretøjsopbygninger, som til forveksling ligner den model, som Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd har fremlagt allerede i januar 2020. Tilfredsstillende – men alt for sent. Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd blev stiftet i efteråret 2019 med det ene formål at imødegå en overimplementering af en ny forordning fra EU, rundede i efteråret 2020 50 medlemmer og repræsenterer dermed mere end 90 % af den professionelle opbyggerbranche. Køretøjs­ opbyggernes bekymring for implementeringen af forordningen – også kendt som typegodkendelsesforordningen – var helt konkret baseret på, at Færdselsstyrelsen ville kræve alle individuelle opbygninger undersøgt hos en såkaldt Teknisk Tjeneste, for efterfølgende selv – som styrelse og med manuel sagsbehandling – at godkende ansøgningen. Et mareridt af flaskehalse og svært fordyrende mellemled uden skyggen af dokumentation for, at den nye fremgangsmåde ville forøge færdselssikkerheden eller forbedre miljøet.

SKULLE FORKLARE OVERIMPLEMENTERING Forordningen i sig selv trådte umiddelbart i kraft 1. september 2020, og dette blev bekræftet ved syns-

10

AUTOBRANCHEN • 01 2021

loven, der blev vedtaget i juni 2020. I forbindelse med netop behandlingen af synsloven i Folketinget, lykkedes det Køretøjsopbyggerne at få foretræde for Transportudvalget, hvorefter Transportministeren blev kaldt i samråd for at forklare, hvorfor Færdselsstyrelsen (og ministeriet) fastholdt en klar, overimplementering af forordningen. Transportministeren frafaldt på baggrund af blandt andet dette forløb de dele af lovforslaget til ny synslov, der handlede om individuelle køretøjer og brugte køretøjer.

MARKVANDRINGERNE I sensommeren og efteråret 2020 tog Færdselsstyrelsen rundt og besøgte en lang række aktører i alle hjørner af branchen for at få indspark til en ny model for nationale, individuelle godkendelser. Resultatet af disse besøg blev præsenteret af Færdselsstyrelsen i uge 3 2021. Som det fremgår af modellen, tænkes de bekymrende flaskehalse fjernet fra både Færdselsstyrelsens endelige godkendelsesproces og langt hen ad vejen også for så vidt besøg hos de Tekniske Tjenester. Idet Færdselsstyrelsen har åbnet op for at lade Kontrolenhederne udgøre af synshaller, vil opbyggerne langt hen ad vejen ikke føle en væsentlig ændring i processen i forhold til den, vi kender i dag. Det er glædeligt, at Færdselsstyrelsen har imødekommet branchen på denne måde. Desværre kan vi bare se, at det sker meget sent i processen. Det ses især af, at flere mindre, ellers sunde og dygtige køretøjsopbyggere har ladet sig opkøbe af frygt for den massive godkendelsesprocedure, som Færdselsstyrelsen tidligere bombastisk har fastholdt. Men nu må vi se fremad og glæde os over, at danske køretøjsopbyggere har en reel fremtid i Danmark – også efter 1. januar 2022. Vi ser nu frem til et konstruktivt samarbejde med Færdselsstyrelsen; et samarbejde, der især vil komme til at tage udgangspunkt i at få indskrænket de få opbygninger, der vil skulle omkring en Teknisk Tjeneste – for der er jo ingen danske Tekniske Tjenester p.t. – og vi forventer heller ingen, som tingene ser ud lige nu. n


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.