AF ADAM PADE · BRANCHEDIREKTØR · DANSK AUTOGENBRUG / ILL: SHUTTERSTOCK
DER
MANGLER
LIGESOM NOGET … MILJØ · Regeringen har udsendt et udkast til en handlingsplan om cirkulær økonomi. Og det er hjerteblod for autogenbrugerne. Med stor behændighed formår Miljø- og Fødevareministeriet at krybe uden om en af de mest mærkværdige bestemmelser i dansk lovgivning, når det gælder genbrug og fremme af cirkulær økonomi: Nemlig den gamle traver om registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3., der påbyder taksator og værksted at gøre skadede biler op med nye reservedele; i realiteten et forbud mod at beskrive genbrugsdele. Det sker i et ellers omfattende, sobert og perspektivrigt, 182 sider langt værk med titlen ”Handlingsplan for cirkulær økonomi – 2020-2032”, der lige har været sendt i høring.
Vejen til mere genbrug går igennem reparerbarhed og levetidsforlængelse. Det forudsætter blandt andet, at nye produkter bliver designet til at kunne adskilles, upcycles, opgraderes eller direkte genbruges – eventuelt efter reparation. Planen beskæftiger sig væsentligst med, hvordan vi bliver bedre til at forebygge affald, at noget bliver til affald, bedre udnyttelse af det affald, vi alligevel ikke kan undgå, og herudover specifikt med sektorer og emner som fødevarer, byggeri, batterier, fødevarer og plast – og så med dæk og biler.
DET HANDLER DET OM
Om biler fremhæves det – nærmest som en positiv ting – at biler kan repareres for op til 75 procent af handelsværdien, førend der skal betales ny afgift. Det er cirkulær økonomi, så det batter, må man for-
Cirkulær økonomi handler som bekendt om, hvordan vi udnytter de ressourcer bedre, vi én gang har udvundet – og dét med respekt for det såkaldte affaldshierarki, hvor genbrug rangerer højst, dernæst genanvendelse/genindvinding, afbrænding og til sidst deponi. Cirkulær økonomi er også en af brikkerne til at opfylde regeringens 2030-mål for CO2-udledning.
12
AUTOBRANCHEN • 01 2021
CIRKULÆR ØKONOMI SÅ DET BATTER