AUTObranchen 02 2020

AUTO BRANCHEN

Tvivlsom brugerinddragelse · VUPTI – Så gik lånet igennem ·

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · APR 2020

TO SKRIDT FREM – OG MINDST ÉT TILBAGE AF SKADE BLIVER MAN KLOG

DET LUKKEDE DANMARK

Og motoren overlevede · Skrædderen ·

15 18 20 22

SATAjet® X 5500

™

Nu NYHED som X-model med SATA X-dysesystemet

Stråleform I- og O-dyse HVLP/RP

1.2 I

1.3 I

1.4 I

1.2 O

1.3 O

1.4 O

Det revolutionerende SATA X-dysesystem fås nu også til topmodellen „PHASER“ i dysestørrelserne 1,2 - 1,4 til HVLP og 1,2 - 1,3 til RP, begge som I- og O-variant.

Den elegante SATAjet X 5500 PHASER har et enestående design og sikrer desuden en praktisk orienteret funktion til arbejdsdagen på lakeringsværkstedet.

Afhængigt af det anvendte materiale, arbejdsmetode eller klimatiske betingelser kan brugeren vælge mellem en kontrolleret eller en hurtig applikation i den kendte HVLP- og RP-teknologi.

EFTERMARKEDET MENER · SUND FORNUFT OG ALMINDELIG OMTANKE ER LIGE NU VORES BEDSTE VÅBEN MOD CORONA-VIRUS.

DET

LUKKEDE DANMARK

I

politik hedder det, at man står i en ny situation, når noget ikke falder ud som forventet, eller når spillereglerne pludselig ændrer sig. Med corona-virus’ens indtog i Danmark må man sige, at samfundet står i en ny situation: Spillereglerne har ikke alene ændret sig. De er sat helt ud af funktion.

Hver enkelt af os er påvirket – fordi vi har sygdommen inde på livet, fordi vores virksomheder lider, fordi store dele af vores daglige tilværelse er sat på standby. Politikerne handler effektivt og ansvarsfuldt og indfører love og regler, som vi skal tilbage til besættelsen for at finde magen til, og som i realiteten er uhørte i et demokratisk retssamfund.

Myndighederne gør, hvad de kan for at beskytte os.

Og vore organisationer kæmper på jeres og jeres medarbejderes vegne – både for at kunne rådgive jer korrekt og rådgive politikerne om, hvad der er og bliver mest brug for af krisehjælp til små og mellemstore virksomheder. Det er jo ikke mindst i denne situation, at vi oplever, at der er et vist skel i samfundet mellem lønmodtagere og selvstændige.

Imens trykprøves vores arbejdsmarked og vores sundhedsvæsen: Kan måden, vi har organiseret vores samfund på, stå distancen under disse forhold?

I mellemtiden må vi jo stå det igennem: Nedlukningen af vores skoler. Virksomheder, der forbløder. Møder, der aldrig bliver – private eller erhvervs-

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

mæssige. Alt sammen uden at vi sætter samfundet aldeles i stå.

Som enkeltindivider har vi et enkelt vigtigt våben mod Corona-virus’en: Vores sunde fornuft. Den tilsiger at følge myndighedernes henstillinger, sætte os ind i, hvordan vi beskytter vores virksomheder bedst, at omgås hinanden med omtanke og at undlade at panikke og handle irrationelt. Kun den sunde fornuft kan i øjeblikket give en smule ro.

Bagefter må vi samle op. Og forhåbentlig er det ikke forbi med det samfundssind, vi opfordres til at udvise i dag. Her vil være brug for fleksibilitet, overbærenhed og en ekstra personlig indsats for at få samfundet og vores virksomheder på fode igen.

Kun på sigt – når corona-virus’en forhåbentlig er overvundet – vil det gå op for os, hvilke varige spor epidemien har sat på vores måde, vi lever vores liv og omgås hinanden på. Vi kommer nok ikke uden om, at vi for altid vil se os berøvet for en lille flig af vores umiddelbarhed og vores ubekymrethed; ja, af vores personlige frihed.

AUTO BRANCHEN

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK

INDHOLD

16. ÅRGANG 02/2020

22

Skrædderen

06

En ny virkelighed

10

To skridt frem.

Og mindst ét tilbage VIRKSOMHEDEN 06: En ny virkelighed · 18: Vupti! – Så gik lånet igennem

KARROSSERI OG PLADE 16: Prispres er ikke alene et dansk fænomen

FORENINGERNE 08: Et stabilt år · 12: De frie værksteder skal fokusere på serviceaftaler

JURA 17: Nye kontraktkrav kan kollidere med andre love

AUTOGENBRUG 14: Fint nok, men ... · 15: Tvivlsom brugerinddragelse

EFTERUDDANNELSE 19: Af skade bliver man klog

SYNSLOV 10: To skridt frem. Mindst et halvt tilbage · 11: Invitér udenlandske prøvningstjenester til Danmark!

FRA VÆRKSTEDET 20: – Og motoren overlevede AKTUELT 21: Ankenævnssag kommer for retten · Dansk løsning hindrer bakterier fra ac-anlægget

PORTRÆT 22: Skrædderen MEDLEMMER & FORENINGER 26: Velkommen til: · 110 DBR-medlemmer stævnede sammen i Aalborg · Nålestik i Aalborg · 27: Afsked med en kæmper · 28: Jubilæumsnål til Haderslev · DBR Vendsyssel på vingerne · Fire jubilæumsnåle i DBR Tønder BAROMETRET 29: Nøgletal LEVERANDØRREGISTRET

AUTO BRANCHEN FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

TILSLUTTET

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1 · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, Klaus Krabbe (DBR) · Børge Madsen (DAG) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 24. Redaktionen slutter mandag den 18. maj DISTRIBUERET OPLAG 2.613 FORSIDEN: Opbyggerne er igennem ganske meget i disse måneder – vi besøger Vandborg Karosserifabrik i Lemvig. Læs side 22

VI ER PENSION FOR SELVSTÆNDIGE

BLIV EN DEL AF DANMARKS STØRSTE FRIVILLIGE PENSIONSORDNING TIL SELVSTÆNDIGE 35.000 pensionsordninger og 25 mia. kr. giver os den største samlede forhandlingskraft på pensionsområdet for selvstændige i Danmark.

Vi lægger afgørende vægt på personlig rådgivning og personlige møder.

Få mere at vide om Pension for Selvstændige. Ring på telefon 33 93 86 00 og aftal møde med en pensionsrådgiver eller besøg os på pfs.dk/autobranchen

AF ADAM PADE · ILL: SHUTTERSTOCK

VIRKSOMHEDEN · Corona-virus’en har stort set sat det danske samfund i stå. Få et overblik over, hvad der gøres for at afbøde alle ulykkerne og brug de anførte links til yderligere informationer.

EN NY VIRKELIGHED Der arbejdes i disse uger på alle fronter for at afbøde de værste konsekvenser af det, flere har kaldt en naturkatastrofe: Alvorlig sygdom og deraf følgende personlig ulykke tillige med en nedsmeltning af dansk økonomi.

Sundhedsmyndighederne offentliggør jævnligt nye henstillinger, påbud og anbefalinger. Se de mest relevante links forneden.

Regeringen havde indtil dette blads deadline lanceret garantiordninger for lån til henholdsvis store og små og mellemstore virksomheder, forlænget virksomhedernes betalingsfrister for moms A-skat og AM-bidrag samt indført sygedagpengerefusion for arbejdsgivere fra dag 1, når medarbejderen bliver syg eller tvunget i karantæne – altså: Den såkaldte arbejdsgiverperiode, hvor arbejdsgiveren betaler løn de første 30 dage, er suspenderet. Endvidere er indført en udvidet ret til sygedagpenge for selvstændige. Dernæst har regeringen lempet kravet til bankernes kapitalmæssige buffer, så de bliver i stand til at låne flere penge ud.

Organisationerne har spillet ud med et væld af forslag til at lette vilkårene for

DE BEDSTE OG HURTIGSTE LINKS www.smvdanmark.dk · Gå ind på ”Alle nyheder”, scroll ned og find punktet: ”Guide: Få svar på dine spørgsmål om corona-virus” www.virksomhedsguiden.dk · Scroll ned og find menupunktet: Læs om coronavirus/covid-19 på Virksomhedsguiden.dk www.virk.dk · Søg om lønkompensation www.coronasmitte.dk

6

AUTOBRANCHEN • 02 2020

virksomhederne. SMVdanmark foreslår således blandt andet, at de feriepenge, der i forbindelse med den nye ferielov blev indefrosset, frigives. Pengene skal bruges til at give medarbejderne nogle ekstra ugers ferie i år uden at belaste arbejdsgivernes og deres egen økonomi.

Regeringen og arbejdsmarkedets organisationer har indgået en trepartsaftale om lønkompensation til funktionærer og timelønnede, der hjemsendes, og som ikke afskediges.

Fagorganisationerne – herunder dette blads udgivere – har sendt gode råd ud om, hvordan vi forholder os i lige vores branche. Dansk Bilbrancheråd anfører således blandt andet: · Alle raske medarbejdere har pligt til at udføre deres sædvanlige arbejdsopgaver. · Medarbejdere, som du har besluttet at sende hjem, skal have løn. · Overvej afspadsering af overarbejde · Opfordr til afholdelse af restferie og/eller feriefridage · Tænk fritvalgskontoen ind – om afholdelse af børneomsorgsdage eller afholdelse af yderligere fridage Check jævnligt ind på din organisations hjemmeside.

To organisationer har valgt at undlade at opkræve kontingent for en periode.

SKAD har – ud over at yde lignende rådgivning til deres medlemmer – besluttet at undlade at opkræve kontingent svarende til et beløb på ca. 300.000 kroner. Herudover DAG valgt at undlade at opkræve kontingent i en periode på tre måneder.

Vedstående links er nogle af de bedste informationskilder. n

Hvad gør du, hvis ubudne gæster bryder ind i dine systemer?

Hvad stiller du op, hvis hackere bryder ind i dine systemer — hvis du hverken kan fakturere regninger eller bestille reservedele? Det lyder måske uvirkeligt, men det sker hele tiden.

Med Topdanmarks cyberforsikring får du ekspertrådgivning døgnet rundt samt erstatning til at genoprette dine systemer og tabte data, når online skadedyr angriber dine systemer.

53270 03.20

Er du ikke kunde hos os i dag?

Ring til Janne Baumgarten på 44 74 33 94 og hør om vores særlige aftale med Dansk Bilbrancheråd.

ET STABILT ÅR AF ADAM PADE

»Jeg vil gerne rejse en debat om, hvordan vi får gjort op med ”dem” og ”os”. Om, hvordan vi får skabt bedre sammenhold og bedre samarbejde. Nu er bolden spillet op, og jeg håber, den kommer i mål.« Sådan lød det, da Lars Holst, Nordjysk Autoophug, under årets generalforsamling i Dansk Autogenbrug begrundede sit forslag om at tage det sidste skridt efter fusionen af BilGenbrug Danmark og Dansk Autogenbrug: Måske at bane vejen for at lægge de to store autogenbrugsportaler, AD-Data og NemDele, sammen. Mads Holst forlangte ingen

FARVEL TIL BØRGE MADSEN Med udgangen af juli i år fratræder Børge Madsen sin stilling som direktør i Dansk Autogenbrug som følge af sit lange sygeforløb.

Frem for at ansætte en ny direktør ventes Dansk Autogenbrug at alliere sig med nærværende blads redaktør, Adam Pade, der skal bistå med sekretariatsvaretagelse og fortsat synliggørelse af Dansk Autogenbrug både i og uden for branchen.

Læs også side 28.

8

AUTOBRANCHEN • 02 2020

afstemning om sit forslag, men generalforsamlingen tilsluttede sig, at Dansk Autogenbrugs bestyrelse nu skal tage en dialog med de to portaler.

DAG’s generalforsamling var henlagt til Kystvejens Hotel- og Konferencecenter et stenkast fra Kattegat den 7. marts. I sin skriftlige beretning gennemgik formand Søren Lundfold årets gang i genbrugsbranchen og konstaterede, at året har været stabilt for rigtig mange af branchens virksomheder.

Han pegede på ikrafttrædelsen af den nye skrotningsgodtgørelse som en af årets største milepæle.

Dermed indførtes nemlig også den digitale skrotningsattest. Mens den – trods børnesygdomme – helt sikkert vil blive til glæde for autogenbrugerne, så udtrykte Søren Lundfold større frustration over regeringens særlige skrotpulje for ældre dieselbiler: »Næppe nåede kampagnen at blive folkeligt forankret, førend kassen var tom. Og vi var dem, der skulle forklare forbrugerne, at nu kunne de desværre kun få den almindelige skrotpræmie på 2.200 kroner.« Søren Lundfold så også tilbage på årets strategiarbejde, der har givet foreningen vigtig ny viden,

FORENINGERNE · Endnu generer tossede reparationsregler, og vist skal den digitale skrotningsattest igennem en indkøringsfase. Men for virksomhederne talte formanden om et stabilt år. DAG har haft generalforsamling.

Glimt fra DAG’s generalforsamling – Øverst til venstre fremlægger Lars Holst, Nordjysk Autoophug, sit forslag om et styrket sammenhold blandt autogenbrugerne, nedenfor dagens dirigent, SMVdanmarks Alexander Nepper, og ovenfor den nye bestyrelse – fra venstre Lasse Haubo, Søren Lundfold, Søren Damsgaard, Kim Andersen og Peder Spandet.

når det gælder markedsføring af genbrugsdele. Desuden gennemgik han de nye bonusaftaler med Stena og HJ. Hansen, der fortsat vil sikre DAG et vist indtægtsgrundlag.

Direktør Børge Madsen så i sin beretning fra sekretariatet tilbage på foreningens medvirken i Folkemødet på Bornholm, hvor endnu et slag blev slået i kampen mod reparationsregler, der arbejder stik imod politikernes intentioner om en grøn omstilling. Desværre har det meste af foreningsåret været præget af sygdom, der i et vist omfang har gjort direktøren ukampdygtig.

Steen Errendal, Dansk-Tysk Autolager, forelagde den internationale genbrugsorganisation EGARA’s handlingsplan, der blandt andet går ud på et styrket samarbejde med producenter af reservedele, ligesom der bestandigt arbejdes på, at autogenbrugerne skal kunne opmærke reservedelene med OEM-numre. Det er også stadig et issue, at bilfabrikanterne kan slippe af sted med fremstilling af komponenter, der ikke lader sig genbruge; herunder motorstyringer og anden elektronik, der ikke kan omkodes. De europæiske autogenbrugere

kæmper også for at få lov til – og mulighed for – at håndtere elbilbatterier.

Fra SMVdanmark orienterede dagens dirigent, chefkonsulent med ansvar for Autoudvalget, Alex­ ander Nepper, om organisationens politiske arbejde for branchen samt med eftermarkedets øvrige organisationer.

Efter mere end 20 år i henholdsvis BGD’s og DAG’s bestyrelse valgte Birger Grøn Nielsen, Hørning Autolager, at udtræde af bestyrelsen og gjorde dermed Archie Elmholdt og Morten Hansen følgeskab. Da generalforsamlingen på bestyrelsens forslag havde besluttet at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer til fire + formanden, nyvalgtes kun en enkelt, nemlig Kim Andersen, Sindal Autoophug.

Endvidere besluttede generalforsamlingen – ligeledes efter bestyrelsens indstilling – at fastholde medlemskontingentet.

38 medlemsvirksomheder var repræsenteret på generalforsamlingen – mere end 50 procent af medlemskredsen. n

02 2020 • AUTOBRANCHEN

9

Ny synslov bliver mere fleksibel, men:

To skridt frem.

Mindst et halvt tilbage AF ADAM PADE

SYNSLOV · Transport- og Boligministeriet har taget en væsentlig del af den kritik, der er haglet ned over forslag til ny synslov, til sig. Men forslaget præges stadig af en benægtelse af den virkelighed, en ny synslov skal regulere.

Det tyder nærmest på at være en høflighedsfrase, når Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd udtrykker ”behersket begejstring” over Transport- og boligministerens reviderede oplæg til en synslov i deres høringssvar. For selv om ministeren på enkelte centrale punkter imødekommer Køretøjsopbyggerne, synes der fortsat at mangle en helt basal forståelse for de vilkår, der møder virksomhederne.

Først det glædelige: Ministeren vil nu – ”hvor det skønnes hensigtsmæssigt” – benytte Typegodkendelsesforordningens Artikel 42 og 45, så individuelle opbygninger og såkaldt små serier ikke længere nødvendigvis skal om ad en teknisk tjeneste. De vil kunne kontrolleres på anden vis forinden Færdselsstyrelsens godkendelse. Der indrømmes dernæst branchen et pusterum, så den nye lovgivning for alle køretøjer uden EU-typegodkendelse først træder i kraft 1. januar 2022. Endelig erklærer ministeren sig parat til at udforme en særlig ordning for ibrugtagne køretøjer. Det vil umiddelbart betyde, at der ikke længere vil være op imod 200.000 køretøjer, der skal kontrolleres og godkendes på én gang, ligesom det er tænkeligt, at der også efter 1. januar 2022 kan blive tale om lempeligere regler – måske krav om en ”teknisk tjeneste light”. Til at få udarbejdet de regler, der skal gælde for nationale, individuelle godkendelser efter 1. januar 2022 vil Styrelsen nedsætte flere branchespecifikke følgegrupper, så

10

AUTOBRANCHEN • 02 2020

hver brancheinteresse kan sikres den klarest mulige dialog.

Med brancheinteresser menes der henholdsvis en følgegruppe for de tohjulede køretøjer og ”nicheopbyggerne” samt for landsbrugsmaskiner og de tunge køretøjer – køretøjsopbyggerne. Dermed sikres også en bedre implementering af to forordninger helt tilbage fra 2013 om de to første grupper; forordninger, der skulle have været indført i dansk lov for længst.

Men så er det også så som så med begejstringen, ifølge høringssvaret.

OVERIMPLEMENTERING For det første skal ministerens nationale model i vidst mulige omfang lægge sig op ad forordningens krav, hvilket set i forhold til forordningsartiklens ordlyd er at ligne med overimplementering. Og når det kommer til godkendelse af ibrugtagne køretøjer, så introducerer ministeren nu et uvildigt tredjepartsorgan – en prøvningsinstans – der skal verificere, at køretøjerne lever op til kravene. Her beder Køretøjsopbyggerne om, at godkendelse må kunne ske på baggrund af opbyggerens egen dokumentation – meget vel i form af styrkeprøveberegninger. I den henseende vil det være ”grænsende til pjattet”, om en teknisk tjeneste eller et andet tredjepartsorgan eksempelvis også skulle foretage en styrkeberegning.

Invitér udenlandske prøvningstjenester til Danmark!

I SKAD er der tilfredshed med, at de nye typegodkendelsesregler for opbyggerne bliver udskudt til januar 2022. »Vi står dog fortsat tilbage med den bekymring, at markedssituationen her i landet betyder, at den nuværende monopollignende situation får lov at fortsætte. Således fortolker vi det i høringen nævnte ”tredjepartsorgan” som en fortsættelse af prøvningsinstansen. Der fin-

des faktuelt kun en instans, der har retten til at afprøve 90 procent af køretøjerne,« lyder det fra direktør i SKAD, Thomas Krebs. »Det er derfor vores ønske, at ministeriet og Færdselsstyrelsen foretager de nødvendige tiltag for, at andre parter kommer til.« SKAD opfordrer Færdselsstyrelsen til at mødes med interesserede tekniske tjenester, herunder DEKRA, Applus og TÜV, for at høre,

Det nævnte pusterum – udskydelsen af ikrafttrædelsestidspunktet til 2022 – må ikke blive en sovepude for myndighederne og skal i hvert fald ikke blot være udtryk for, at branchen bare får pistolen for panden et år og fire måneder senere end ellers.

For omkostningerne til dokumentation, kontrol og godkendelse vil jo alligevel være der.

BENÆGTER KONSEKVENSER Køretøjsopbyggerne hæfter sig yderligere ved særligt to forhold: At ministeriet fortsat kategorisk benægter, at den nye synslov skulle få særlig økonomisk eller administrativ betydning – hverken for borgere eller virksomheder. Betydningen for virksomhederne er åbenbar. Men loven vil også gøre det voldsomt kostbart for en handicappet at erhverve sig et specialindrettet køretøj – eller det vil blive det for skatteyderne. Endelig føler branchen sig ramt på sin ære af, at den nye lovgivning ifølge ministeren vil få positiv indflydelse på miljø, trafiksikkerhed og folkesundhed. Men der foreligger ingen dokumentation for, at det gode håndværk, virksomhederne leverer i dag, skulle have været årsag til ulykker. »Lovforslaget bærer i det hele præg af at være forfattet af mennesker, der ikke har stiftet bekendt-

om de kunne være interesserede i at etablere sig i Danmark. »Vi har fortsat den opfattelse, at Færdselsstyrelsen bør udarbejde standardiserede procedurer og dokumenter, så alle parter i branchen og på afprøvningsområdet har ens regler og materiale at gå ud fra. Det vil bidrage til ens fortolkning og håndtering,« hedder det også i SKAD’s høringssvar.

skab med virkeligheden, herunder med egne øjne har oplevet, hvilke produkter, hvilke virksomheder og hvilke mennesker denne lov vil ramme,« siger advokat Johanne Berner, der virker som sekretær og koordinator for Køretøjsopbyggerne.

INTET SVAR Køretøjsopbyggerne benytter høringssvaret til at henvise til deres, Bilsynsbranchens og Foreningen for Tekniske Vejkonsulenters eget forslag til, hvordan den nye typegodkendelsesforordning kan implementeres i dansk lov – nemlig ved opkvalificering af et antal synshaller og af prøvningsinstanser, der skal foretage forskellige målinger, herunder af støj og emission. Modellen støttes foreløbig af DTL, Foreningen for Tekniske Vejkonsulenter og dele af BilsynsBranchen. Modellen blev fremsendt som et selvstændigt andragende til Færdselsstyrelsen, men styrelsen har end ikke ulejliget sig med at kvittere for modtagelse. Det er dårlig forvaltningsskik, konstateres det i høringssvaret. »Det gælder nu om, at vi frem til 1. januar 2022 får udvirket, at ministeren udnytter den nye lovs bemyndigelser til at udstede bekendtgørelser, der tager størst muligt hensyn til branchen,« fastslår Johanne Berner. n

»Lovforslaget bærer i det hele præg af at være forfattet af mennesker, der ikke har stiftet bekendtskab med virkeligheden, herunder med egne øjne har oplevet, hvilke produkter, hvilke virksomheder og hvilke mennesker denne lov vil ramme.« – Johanne Berner, juridisk chef Dansk Bilbrancheråd

02 2020 • AUTOBRANCHEN

11

FORENINGERNE · Salg af serviceaftaler og it på værkstedet var blandt de mest debatterede emner under Dansk Bilbrancheråds årlige formandsmøde.

De frie værksteder skal fokusere på serviceaftaler TEKST OG FOTO: KLAUS KRABBE · DANSK BILBRANCHERÅD

Hotel Koldingfjord bød sig smukt til, da Dansk Bilbrancheråds mange lokalforeningsformænd den 7. marts ankom fra hele landet til det årlige formandsmøde. »Velkommen til jer alle og husk, at vi følger sundhedsmyndighedernes anbefaling omkring håndtering af Corona-virus. Det vil sige, at vi for en gangs skyld undlader at give hinanden hånden,« lød det fra Dansk Bilbrancheråds landsformand Henrik Pedersen til de knap 60 deltagere.

Blandt de mange emner fyldte ikke mindst digitalisering godt på lørdagens agenda. Herudover

Et formandsmøde har også til formål at styrke fornemmelsen af netværk blandt de 33 lokalforeningsformænd i Dansk Bilbrancheråd.

12

AUTOBRANCHEN • 02 2020

blev et andet vægtigt emne diskuteret livligt nemlig salg af serviceaftaler.

Det er tydeligt, at i takt med at det bliver sværere at tjene penge på den almindelige drift, så fylder serviceaftaler fylder mere og mere. Mange nye biler sælges med en tilknyttet serviceaftale, og det er vigtigt, at de frie og mærkeuafhængige værksteder får sig en større bid af det marked.

Rådet har ikke ressourcer til at administrere og facilitere servicekontrakter, men må forlade sig på en ekstern leverandør. Hidtil har softwarefirmaet Omnicar stået for leveringen af et produkt til digi-

tal administration af serviceaftaler, men selskabet måtte sidste år kaste håndklædet i ringen.

Heldigvis er det lykkedes Dansk Bilbrancheråd at finde en afløser, som faktisk er en tand bedre end forgængeren. »Vores nye samarbejdspartner på området serviceaftaler hedder Holco,« fortalte Erik S. Rasmussen, direktør, Dansk Bilbrancheråd.

ER ALLEREDE I BRUG Holcos produkt til administration af serviceaftaler har forkortelsen SAM (Service Agreement Management). Produktet er faktisk allerede taget i brug af en del af Dansk Bilbrancheråds medlemmer, hvoraf adskillige var til stede på formandsmødet.

Blandt kommentarerne til Holcos produkt var, at det er “supernemt at bruge”, “fastholder kunderne”, “sikrer loyalitet”, og at det giver “penge i kassen hver måned.”

I Holco er der indregnet tandrems-udskiftning, hvilket gør service-kontrakten dyrere – og derfor

Fremtid redegjorde Dansk Bilbrancheråds næstformand Henrik Hansen for. »Vi skyder sandsynligvis kampagnen i gang for alvor til foråret, men der har været mange udfordringer, ikke mindst økonomiske,« sagde Henrik Hansen.

Især de større aktører i branchen har været tilbageholdende med at bakke økonomisk op om projektet, men det går fremad og alt tyder på kampagnestart til maj.

Du kan læse mere om kampagnen på https:// tundinfremtid.nu/

MARKANT FÆRRE AKTIVITETER Finn Jørgensen er ekstern konsulent på projekt ”øget aktivitetsniveau i lokalforeningerne”. Finn gik på talerstolen efter frokost og præsenterede sig selv som mekaniker og mangeårig formand for DBR Vendsyssel.

Aktivitetsniveauet er dalet mærkbart i lokalforeningerne, og det skal der ændres på.

Debatlysten udebliver sjældent blandt lokalforeningsfolk. Længst tv. Steen Kielstrup, Sydsjællands Autoreparatørforening, ovenfor Tom Kjeldsen, DBR Randers, og tv. Lars Weide Olsen, Vestsjællands Bilbrancheforening.

kan priserne ikke umiddelbart sammenlignes med de øvrige udbydere af servicekontrakter.

KÆDERNES IT-LØSNINGER Digitalisering i form af diverse it-løsninger og -udstyr er en vigtig konkurrenceparameter for alle bilvirksomheder.

En medlemsundersøgelse afdækker, at knap 75 procent af Dansk Bilbrancheråds medlemmer føler sig ret godt klædt på til at håndtere IT i dagligdagen.

De fleste bruger kædernes it-løsninger inden for eksempelvis onlinebooking og regnskabsstyring, og kun et mindretal udtrykker interesse for yderligere hjælp til digitalisering fra Dansk Bilbrancheråd.

TUN DIN FREMTID Status for den aktuelle lærlingekampagne Tun din

»Næsten alle steder har det været formanden, der har lavet stort set det hele, og der kommer ikke til at ske ret meget, når det er sådan,« fortæller Finn Jørgensen.

Men projektet har medvind, og senest har DBR Aalborg haft succes med et arrangement, hvor der mødte ikke færre end 110 deltagere frem. Ud over Aalborg er også Vesthimmerland og Skive med som “testforeninger” i projektet.

Inden landsformand Henrik Pedersen bød deltagerne farvel og tak midt på eftermiddagen, fortalte han om et nyt og meget lovende tiltag fra Undervisningsministeriet. »Ministeriet har pålagt Studievalg Danmark at vejlede om både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, og det er jo præcis, hvad vi har efterlyst i efterhånden mange år,« lød det. n

02 2020 • AUTOBRANCHEN

13

Fint nok, men …

AF ADAM PADE

AUTOGENBRUG · Hensigterne med den nye, digitale skrotningsattest er fin. Men systemet bag rummer nogle risici.

Når Birger Grøn Nielsen, Hørning Autolager ved Aarhus, bliver bedt om at gøre status efter de første måneder med den digitale skrotningsattest, bliver han en smule brøstholden. For selv om digitaliseringen afgjort betyder lettelser i det daglige, så åbner systemet principielt mulighed for, at miljølovgivningen bliver overtrådt. Og det er hverken særlig grønt eller særlig venligt over for landets miljøcertificerede autogenbrug med styr på deres sager.

Birger Grøn Nielsen falder over skrotningsbekendtgørelsens principielle mulighed for at blive oprettet som modtager af skrotbiler. Meningen er, at autogenbrugerne skal kunne indgå aftaler med forhandlere om at være indleveringssted.

KRÆVER IKKE BRANCHEKODE »Praksis viser, at enhver kan blive oprettet som modtager – man afkræves end ikke en branchekode,« lyder det fra Birger Grøn Nielsen, der ikke tror på, at bekendtgørelsens krav om impermeabelt underlag mv. kan være opfyldt alle steder. Bedre bliver det ikke af, at aftalevirksomheden kan indberette bilen til ophug.

Birger Grøn Nielsen nærer også frygt for, at biler kan forsvinde. »Forestil dig følgende eksempel: Du falder for en reklame, hvor du tilbydes et større beløb for din bil end skrotpræmien. Der dukker en lastbil op med en trailer uden navn på siden. Du tilbydes nu betydeligt mindre, end du havde forventet, men hvis du blot opretter bilen i det digitale skrotningsregister og anfører den eller den autoophugger som modtager, så får du udbetalt din skrotpræmie. Du gør, som du får besked på, og meddelelsen tikker ind hos autoophuggeren … der aldrig ser bilen. Den er forsvundet – med nummerplader, registreringsattest og stelnummer!«

UMULIGT AT RETTE FEJL Birger Grøn Nielsen har desuden gjort sig den erfaring, at begår man fejl – så kan de ikke lige rettes.

14

AUTOBRANCHEN • 02 2020

»Jeg havde fået besked om, at der ville blive indleveret en bil af et bestemt mærke, og den ankom da også. Jeg godkendte den i systemet, så ejeren kunne få sin skrotningsgodtgørelse udbetalt. Dagen efter ankom en bil nøjagtig magen til, og jeg blev klar over, at jeg havde godkendt den forkerte. Men da var det for sent. Heldigvis var det en venlig og forstående bilejer, så det gik,« husker Birger Grøn Nielsen.

Han har også erfaret, at det er muligt at anmelde samme bil flere gange – dog uden at det har vist sig, om så også skrotpræmien udbetales flere gange.

Endelig beretter han om en bilejer, der loggede sig ind med sit NemID og af vanvare indtastede et forkert registreringsnummer på sin bil. Op dukkede nu en bil af et helt andet mærke, hvorpå bilejeren kunne trykke på ”næste”. Det afholdt bilejeren sig dog fra.

FULGTE IKKE DAG Om selve skrotningsbekendtgørelsen, der hjemler den digitale skrotningsattest, er Birger Grøn Nielsen også ked af at konstatere, at minister og styrelse ikke fulgte DAG’s ønske om en præcisering af krav til transport af miljøbiler. DAG havde ønsket, at det skulle specificeres, at biler skulle transporteres med autotransportere eller lignende: »I dag er det stadig muligt at presse flere biler sammen i en container – med væsker. Det kommer der ikke meget genbrug eller miljø ud af,« som han påpeger.

Birger Grøn Nielsen har igennem 20 år været bestyrelsesmedlem først i BGD, siden i det fusionerede DAG. n

AUTOGENBRUG · Sonja Sørensen, Sindal Autoophug, og Marianne Damsgaard, Hammerhøj Autoophug, var med til at prøve den digitale skrotningsattest af inden lanceringen. Men de føler sig ikke rigtig lyttet til.

Tvivlsom brugerindddragelse

Meningen var god nok: At inddrage de daglige brugere under udviklingen af den nye digitale skrotningsattest – officielt benævnt DUS, der står for Digitalisering af Udbetaling og Skrotningsattest. Men brugerne fik kun lov at arbejde i en betaversion – og dét uden opkobling til DMR – og de bemærkninger, begge brugere havde, fik ingen indflydelse på de næste, endsige den færdige version. »Vi deltog i to møder. Første gang blev vi kun præsenteret for systemet, hvor vi kunne komme med bemærkninger, anden gang kunne vi altså ikke prøve at arbejde i det næsten færdige system, da det ikke fungerede« fortæller Marianne Damsgaard, Hammershøj Autoophug.

Et af hendes største kritikpunkter er, at autogenbrugerne ikke kunne få adgang til det færdige system, inden det gik i luften.

SKULLE AGERE HOTLINE »Da først systemet blev gjort tilgængeligt 1. januar, skulle vi agere hotline for både skrottere, bilforhandlere og andre samarbejdspartnere. Det har vi brugt ekstremt meget tid på,« tilføjer hun.

Sonja Sørensen rejser kritik af, at de forhandlere og værksteder, som autogenbrugerne indgår aftaler med som leveringssteder, står direkte opført på borger.dk, når bilejerne skal skrotte deres køretøj. »Idéen om at indgå aftaler med en forhandler eller værksted som afleveringssted er fin. Bilen kan indgå som indbytningsbil i en bilhandel, og forhandleren kan vælge at forsøge at sælge bilen.

Problemet opstår, når en bilejer vil anmelde en bil i DUS og blot stiller sin bil hos forhandleren, der hverken kender noget til ejer eller bil. Derfor bør kolonnen ”Forhandlere” ikke fremgå af portalen,« siger Sonja Sørensen. »Vi vil til enhver tid hellere have, at man kontakter autogenbrugerne direkte – også når det gælder afhentning,« understreger Sonja Sørensen.

Også hun udtrykker utilfredshed med, at hun og Marianne Damsgaard kom for sent ind i udviklingsprocessen, og at deres bemærkninger ikke blev taget med.

ÆLDRE DIESELBILER IKKE MED Marianne Damsgaard fremhæver desuden, at det ikke gjorde sagen nemmere, at de ældre dieselbiler, der var omfattet af den særlige skrotningspulje, ikke kunne håndteres gennem DUS. »Vi oplevede, at folk oprettede deres gamle dieselbiler i systemet, men måtte tage dem ud igen, da systemet ikke kunne tage højde for den ekstraordinære pulje,« forklarer hun.

AUTObranchen har forgæves søgt at indhente en kommentar til kritikken fra Miljøstyrelsen. n

»Da først systemet blev gjort tilgængeligt 1. januar, skulle vi agere hotline for både skrottere, bilforhandlere og andre samarbejdspartnere. Det har vi brugt ekstremt meget tid på.« – Marianne Damsgaard, Hammershøj Autoophug

02 2020 • AUTOBRANCHEN

15

KARROSSERI OG PLADE · Forsikringsselskaber, der trykker priserne, har højest prioritet hos SKAD’s internationale organisation AIRC, der netop har holdt generalforsamling.

Prispres er ikke alene et dansk fænomen 11. og 12. februar 2020 afholdt AIRC International, den største internationale forening for frie autolakerere, karrosseriværksteder og køretøjsopbyggere, generalforsamling på Island. Den islandske forening FRM stod sammen med SKAD for arrangementet.

Igen, som mange år før, stod både EU-lovgivning, arbejdet i Bruxelles – herunder AFCAR, adgang til tekniske data, adgang til bilejeren og hele udviklingen på elbilssektoren – på dagsordenen. Også EU-forordninger, så som 2018/858 og WLTP var et emne.

Forsikringsselskaber og den voksende trussel om, at der ingen midler skyes for at spare penge på re-

Repræsentanter fra et stort antal lande havde fundet vej til AIRC’s generalforsamling på Island i februar.

parationer, har dog højeste prioritet. ZKF fører flere retssager mod forsikringsselskaber og oplyser om, hvordan værkstederne skal forholde sig i tilfælde, hvor forsikringsselskaber skærer ind til benet.

KØRER SYD FOR GRÆNSEN Østrig bemærker, at forsikringsselskaber kører flere og flere biler syd for grænsen, herunder til Serbien, Kroatien mv. Med timepriser på ned til 13 euro (godt 97 kroner) er dette en stor udfordring. I Sverige har man stor fokus på elbilsudfordringen, og der er et

16

AUTOBRANCHEN • 02 2020

arbejde i gang med at regulere området ved lov. Efter dette er sket, vil AIRC tage emnet op, og alle lande vil arbejde sammen herom.

IFL-samarbejdet omkring opgørelsesprogrammer, som der findes flere af, og specielt den forældede lakeringsvejledning fra AZT, er vigtige forhold, der rammer alle lande, der anvender programmerne. AIRC-netværket deler løbende information herom.

NY BESTYRELSE På forsamlingen blev der valgt en ny bestyrelse, og Thomas Krebs fra SKAD udtrådte efter 10 års virke. AIRC’s vedtægter giver kun mulighed for at sidde i bestyrelsen i tre gange tre år.

Derfor har den nye bestyrelse bedt Thomas Krebs om at forblive i bestyrelsen som særlig rådgiver de næste tre år.

Som ny præsident valgtes Detlev Thedens fra ZKF i Tyskland, der afløser Erik Papinski fra Østrig. Derudover overtager Felix Wyss fra Schweiz pladsen som vicepræsident. Resten af bestyrelsen består af en person fra Østrig, Holland og Belgien.

Efter generalforsamlingen besøgte forsamlingen forskellige værksteder på Island, herunder Islands største Toyota-forhandler i Reykjavik, to FRM-medlemsværksteder og Arctic Trucks, der bygger SUV- og offroad-køretøjer om med store hjul, som kræver en hel del ombygning af undervognen.

Der var enighed om, at landene skal arbejde tættere sammen for at sikre, at netværket fungerer endnu bedre, og at information deles løbende. n

Nye kontraktkrav kan kollidere med andre love JURA · Har du eksempler på, at de nye kontraktkrav ved bilsalg giver udfordringer, så kontakt fluks Dansk Bilbrancheråd!

Det lyder jo enkelt: Fra 1. januar skulle alle virksomheder, der sælger en bil – og altså ikke alene selvanmeldere – udfærdige en skriftlig kontrakt, når de solgte en bil.

Men der er en hage.

Når der er tale om biler, der skal afgiftsberigtiges – ved import eksempelvis – skal også prisen uden afgift opgives. Men dermed er det i en del tilfælde i praksis umuligt at opgøre den faktisk salgspris, fordi afgiften kan rykke sig fra den søndag eftermiddag, forhandleren står med kunden, til han anmelder afgiftsberigtigelsen. Et almindeligt forbehold herfor vil stride med kontraktkravet, har Motorstyrelsen fastslået over for Dansk Bilbrancheråd.

Da Motorstyrelsen på et nyligt afholdt møde samtidig slog fast, at det som altovervejende hovedregel er den afgift, der fremgår af slutsedlen, der skal indberettes, så må man spørge sig selv, om Motorstyrelsen så accepterer, at man mod bedrevidende indberetter en for lav afgift, hvis den i mellemtiden er steget?

RIV KONTRAKTEN OVER! »I stedet foreslår Styrelsen så, at man annullerer kontrakten – der må jo kun være én – og udarbejder en ny. Men det kan man jo ikke ”bare” gøre, hvis kunden modsætter sig det,« noterer advokat i Dansk Bilbrancheråd, Jesper Juhlin, der har præsenteret Styrelsen for sine betænkeligheder under et møde i Motorkontaktudvalget sammen med andre brancherepræsentanter. »Styrelsen synes dermed også at have set bort fra, at afgiftsreglerne skal spille sammen med den øvrige lovgivning, herunder købe- og forbrugerlovgivning, som naturligvis også skal overholdes,« tilføjer Jesper Juhlin og fortsætter: »Motorstyrelsen kunne heller ikke redegøre for, hvordan man i det hele taget fortolker begrebet ”en kontrakt” i registreringsafgiftsloven. Den kan jo være mundtlig, hvorved en slutseddel eller en fak-

tura blot er en bekræftelse af, at der er indgået en kontrakt.«

SØGER EKSEMPLER Nu er sagen sparket til hjørne, alt imens branchen er blevet bedt om at finde eksempler på de praktiske problemer, kontraktkravet kan give anledning til. Både i forhold til det beskrevne problem med afgifter, men også på andre områder, hvor der er udfordringer. »Så har I eksempler på, at I ikke har kunnet levere bilen til den pris, I havde aftalt med kunden, fordi afgiften rykkede sig ved afgiftsberigtigelsen, så kontakt mig endelig!« opfordrer Jesper Juhlin. n

Jesper Juhlin, Dansk Bilbrancheråd: Søger eksempler blandt medlemmerne på, at man ikke har kunnet levere bilen til den pris, man havde aftalt.

02 2020 • AUTOBRANCHEN

17

[SMVERHVERVSLÅN]

H

øjst to døgn gik der, fra Bruno Jensens eksterne bogholderi havde ansøgt om et lån hos SMVerhvervslån, til pengene stod på kontoen. Ikke mindst som frit værksted må man være fremme i skoene – og herunder investere i det nødvendige testerudstyr. »Vi skiftede bank, da vi ikke længere kunne få bevilget den kassekredit på 300.000 kroner, som vi havde haft hidtil. Den bank, vi skiftede til, ville kun stille 100.000 kroner til rådighed – også selv om vi kunne fremvise et fint regnskab. Men investeringer i teknisk udstyr er jo en forudsætning for at kunne drive forretningen,« konstaterer Bruno Jensen (63), der har eget drevet eget værksted siden 1990, i dag som medlem af Din Bilpartner. I disse år gennemfører værkstedet et generationsskifte med en mangeårig medarbejder. Herudover beskæftiges to lærlinge.

VRANGVILLIGE BANKER SMVerhvervslån er SMVdanmarks svar på, at bankerne kun vrangvilligt låner penge ud især til de små og mellemstore virksomheder. Herom vidner de mange svar i SMVdanmarks kvartårlige konjunkturanalyse, som også bladet her citerer.

SMVerhvervslån bygger på lån fra virksomhed til virksomhed – eller på moderne dansk: Crowdlending. Her kan lånes fra mellem 200.000 til 5 millioner kroner, renten er fast, og beløbet afdrages over 6 – 60 måneder. Som indskyder er man med til at tilvejebringe kapital for mange virksomheder – eventuelt inden for én eller flere brancher, og man kan vælge op til flere risikoklasser. Bag SMVerhvervslån står Flex Funding.

Bruno Jensen var blevet opmærksom på SMVerhvervslån under et møde i Din Bilpartnerkæden og bad sit eksterne bogholderi om at undersøge sagen nærmere.

DET ER EFFEKTIVT!

HVAD ER SMVERHVERVSLÅN? · Online-platform · Lån mellem virksomheder · Lån fra 200.000 – 5 mio kr.* · Fast rente 4 – 9 pct. *Lånet afdrager du over 6 – 60 måneder Se mere på www.erhvervslaan.dk

dernes bogholderi og regnskabsføring også leverer virksomhedsrådgivning. Indehaveren, Julie Rettig Petersen, havde Bruno Jensen mødt under et ejerlederkursus under FTZ. Og her er kun ros til overs for SMVerhverslån. »Det er effektivt! Man ansøger om lånet og uploader de informationer, der efterspørges. Så fik jeg en forespørgsel om yderligere oplysninger og uploadede dem. Og så gik der ikke lang tid, inden jeg kunne godkende lånetilbuddet på skærmen,« fortæller Julie Rettig Petersen.

Efter godkendelse skulle Julie Rettig Petersen downloade en lille app på sin telefon og med en kode bekræfte sin identitet. Mindre end to dage, tog det. Lånet på de 200.000 kroner bliver afdraget over 36 måneder.

KAN ANBEFALES! »Jeg kan absolut anbefale SMVerhvervslån til andre virksomheder, og faktisk har jeg lige formidlet et tilsvarende lån til en mindre virksomhed her i lokalområdet. Man havde brug for likviditet og havde fået nogle helt vanvittige tilbud fra de lokale banker.

Så fik vi lånet gennem SMVerhvervslån og endda til en bedre rente,« fortæller Julie Rettig Pedersen.

Og nu kan kunder med nyere biler vide sig sikre på at blive serviceret korrekt hos Brunos Autoservice. n

Det eksterne bogholderi er lig med firmaet Optimize i Aabenraa, der ud over at klare virksomhe-

VUPTI!

VIRKSOMHEDEN · BRUNOS AUTOSERVICE I ESBJERG FIK FINANSIERET NYT VÆRKSTEDSUDSTYR GENNEM SMVERHVERVSLÅN. OG DET GIK STÆRKT!

– Så gik lånet igennem

AF ADAM PADE

18

AUTOBRANCHEN • 02 2020

EFTERUDDANNELSE · Dansk Bilbrancheråd når langt ud blandt medlemmerne med sin voksende kursusvirksomhed. Autotaks/FORSI hitter bedst.

Af skade bliver man klog

AF ADAM PADE

Det er ikke nok at tilegne sig Autotaks/FORSI som selvstudium – især da ikke hvis man vil være rustet til at tage et opgør med et forsikringsselskab om en betaling.

Det er formentlig baggrunden for, at flere og flere værksteder – både plade- og mekaniske – tager på et af Dansk Bilbrancheråds Autotakskurser, som der alene i år har været afholdt seks af. Endnu ét har stået på plakaten, men er aflyst på grund af coronafaren. »Vi har dygtige medlemmer, der er godt inde i Autotaks/FORSI. Men de erkender, at skal de argumentere kvalificeret med forsikringsselskaberne, så må de være inde i de forudsætninger, der ligger til grund for Autotaks-numrene. Derfor må de gøre sig bekendt med manualer og vejledninger,« fortæller Finn Larsen, der har tilrettelagt og gennemført Autotakskurserne.

Kurserne varer typisk en dag og er i øvrigt åbne for hele branchen. De tekniske skoler rundt om i landet lægger lokaler til. Og kurserne nytter:

FÅR MERE I POSEN »Det er jo dejligt at høre fra medlemmer, at de rent faktisk har fået mere i posen,« som Finn Larsen udtrykker det.

Foruden Autotakskurser har Finn Larsen medvirket i aftenmøder for autolakerere og pladeværksteder – som indbudt af lakleverandørerne. »Lige nu venter vi på en række ændringer i ATlak. Det er ændringer, der forudsætter, at værkstederne er bedre inde i begrebet starttider, fordi starttider fremover kommer til at bestå af flere moduler, som værkstederne skal tage stilling til,« påpeger Finn Larsen. Ændringerne kommer til at kræve et tættere samspil mellem pladeværksted og autolake-

rer for at sikre korrekt betaling og undgå unødige konflikter.

KARROSSERIDAG I støbeskeen ligger desuden en ”karrosseridag”, hvor værksteder og underviser får talt sammenføjningsmetoder – og ikke mindst kalibrering af ADAS-systemer: »Værkstederne bliver i stigende grad udsat for at skulle kalibrere for eksempel bilernes kameraer og sensorer, og det skal de have betaling for. Det må kunne dokumenteres, og det er ikke altid helt nemt,« uddyber Finn Larsen.

Dansk Bilbrancheråd tilbyder også at gennemgå GDPR-reglerne om persondata via en konkret gennemgang ude på værkstedet. Herudover udleveres en pakke med relevante dokumenter, så værkstederne kan dokumentere, hvordan de håndterer persondataoplysninger.

Finn Larsen er oprindelig uddannet karrosseritekniker og har varetaget – og varetager stadig – kursusvirksomhed for blandt andre bilimportørerne. n

Konsulent Finn Larsen: Værkstederne må kunne dokumentere deres arbejde med eksempelvis kalibrering af ADAS-systemer.

02 2020 • AUTOBRANCHEN

19

FRA VÆRKSTEDET · SKADER EFTER EN HAVARERET TANDREM KAN FORÅRSAGE SKADER LANG TID EFTER. ET MODIGT VÆRKSTED UNDLOD AT SKIFTE MOTOREN.

– OG MOTOREN OVERLEVEDE AF FRANK DONSLUND ELEKTRO PARTNER

En mekaniker fra det østjyske ringede mig op for at fortælle, at de lige havde sparet en kunde for en ny motor ved at se i AutoFrontal.

Sådan noget får mig altid til at spidse ører, for dybest set er det lige præcis det, vi ønsker, vore bulletiner og reparationsløsninger skal gøre.

En Ford Transit 2,0 EcoBlue TDCI (YNFS-motor), årgang 2016, har fået problemer med tandremmen i utide. Håndværkeren, der ejer bilen, havde fået den transporteret til den lokale Fordforhandler, der hurtigt stiller diagnosen: Skade på tandrem, ny motor!

IKKE SPRÆNGT Bilen transporteres nu til et andet værksted, den lo-

En ny knastaksel var, hvad der skulle til, og motoren i den havarerede Transit kørte lydefrit trods en skadet tandrem.

20

AUTOBRANCHEN • 02 2020

kale AutoMester, som tager et kig på motoren. Tand­ remmen er ikke sprængt, men den mangler flere tænder. Motoren har gået godt 100.000 kilometer.

Derfor vurderer dette værksted, at skaden på motoren kunne være begrænset og vælger lige at tage topstykket af og se efter, inden motoren kasseres.

En nærmere undersøgelse af ventiler og topstykke afslører ingen skade; der var tilsyneladende ikke sket noget. Værkstedet vælger at slibe ventilerne og samler motoren. Der monteres en ny tandrem, og man kontrollerer oliesien for at fjerne eventuelle rester fra den havarerede tandrem. Med andre ord, dette værksted foretager en vurdering af sagen og tager en chance! For man skal være klar over, at følgeskader efter en havareret tandrem kan forekomme lang tid efter. Det er altid en vurderingssag mellem kunde og værksted, om man vælger at reparere en sådan motor eller kassere den.

GÅR IKKE HELT GODT I dette tilfælde går den reparerede motor ikke helt godt. Den går hårdt, og efter lidt tid tænder motorfejllampen. En fejlkodeudlæsning viser nu fejlkoden P1102, som betyder, at værdi fra MAF (luftmassemåleren) er inden for området, men lavere end beregnet. Dette er ikke nogen rar fejlkode at få på en nysamlet motor. Her benytter mekanikeren sig af at slå fejlkoden op i AutoFrontal og ser, at der er en teknisk bulletin tilknyttet fejlkoden. Det er bulletin nummer 5637.

Værkstedet vælger at montere ny knastaksel, og det var løsningen. Motoren går igen helt, som den skal.

Morale: At kigge i AutoFrontal burde være enhver mekanikers første trin i fejlsøgningen; nogle få minutters søgen er som regel nok. For alle vi, der arbejder med at udvælge og beskrive ting og sager fra vor biltekniske hotline, som vi finder værdige til at videreformidles i AutoFrontal, udvælger netop sager som denne, som kan hjælpe andre værksteder på denne måde.

Det fine ved en tilbagemelding som denne er, at vi nu ved, at mekanisk blokering af sådan en 2,0 TDCI-motor – lige som på 1,5 TDCI-motoren – kan forårsage, at knasterne forskydes på knastakslen. Vi sætter en ære i at dele erfaringer som disse i vores løsningsportal. n

A K T U E LT

•

ANKENÆVNSSAG KOMMER FOR RETTEN I Ankenævn for Biler er truffet afgørelse i en sag, hvor en Kia-ejer ikke kunne få godtgjort sine reparationsomkostninger hos Kia i forbindelse med, hvad ejeren mente burde dækkes under nybilsgarantien. Reparationen omfattede blandt andet udskiftningen af bilens motor, der var flækket.

I sagen, der refereres af Motormagasinet, har Ankenævnet valgt at give bilejeren medhold. Den afgørelse vil den danske Kia-importør nu have prøvet for en domstol, idet importøren blandt andet har anført, at den lokale Kia-forhandler aldrig fik lov til at undersøge bilen, inden den blev repareret, og at

importørens krav til dokumentation for, at bilen var behørigt vedligeholdt, ikke var opfyldt; en udfyldt servicebog strakte tilsyneladende ikke til.

I Dansk Bilbrancheråd modtages Ankenævnets afgørelse med tilfredshed. »Vi har længe ventet på en afgørelse om netop dette spørgsmål – og kan nu med klarhed i stemmen bekræfte, at det er tilstrækkeligt, at bilejeren fremviser en udfyldt og underskrevet servicebog for

bilen for at gøre brug af garantien,« lyder det fra direktør Erik S. Rasmussen.

Dansk løsning hindrer adgang for bakterier fra ac-anlægget ACD-One hedder et nyt, lille plugin-modul, der med UVC LED-lys bestråler vira, bakterier og svampesporer i bilens ac-anlæg – en ny, miljøvenlig løsning, der uden kemikalier renser og holder blæserhuset rent. Ved montering skal ac-anlægget skulle coates indvendigt med titaniumdioxid for at skabe en fotokatalytisk belægning.

Bag opfindelsen står ejerne af AutoCenter København, Christian Buhelt og Jens-Christian Mackeprang.

Løsningen imødegår lugt og andre gener, der forårsages af bakterier og svampesporer, og som ligefrem kan fremkalde allergiske reaktioner, døsighed eller hovedpine.

ACD-One skal installeres af fagfolk.

Derfor er de to opfindere nu på udkig efter værksteder, der vil forhandle og montere løsningen. »Vi søger efter værksteder, der vil øge deres omsætning og tilbyde deres kun-

Skab meromsætning på værkstedet ved at tilbyde kunderne et modul, der på aldeles miljøvenlig vis holder ac-systemet – og dermed luften i kabinen – ren.

der at gøre deres biler lugtfrie og allergivenlige. Med en listepris på 3.350 kroner inkl. moms for produkt og montering vil man nemt kunne få en fornuftig forretning ud af at tage løsningen med i sit sortiment,« lyder der fra Christian Buhelt.

Værksteder, der vil tilbyde ACD-One, vil få den nødvendige oplæring i, hvordan løsningen skal installeres.

Læs mere på airclean.dk

02 2020 • AUTOBRANCHEN

21

A

llerøverst på en pallereol, helt oppe under loftet, anes en mindst 100 år gammel, fin lille jumbe i fineste stand. Vandborg Karosserifabrik fik den engang foræret, og da man forsigtigt skilte den ad med henblik på renovering, kom en lille navneplade til syne: Vandborg Karosserifabrik, stod der. »Det er jo det, der er sjovt – at vi har den historie!« Michael Gade Nielsen viser rundt i den mere end 4.200 kvadratmeter store virksomhed, der leverer en bred palet af opbygninger – fra grisebiler til varevognsopbygninger, fra køle- og frostkasser til avancerede specialopbygninger.

Vandborg Karosserifabrik i Lemvig kan se tilbage på 107 års historie – til dengang, EU-typegodkendelse, styrkeberegninger og tekniske tjenester var ukendte begreber.

GRUNDLAGT I 1913 Michaels olderfar, Søren, grundlagde virksomheden i 1913 i Vandborg, 12 kilometer fra Lemvig. Tunge arbejdsvogne i træ var det primære arbejdsområde, men Vandborg Karosserifabrik tog gerne livtag med nymodens opfindelser og udvidede sortiment og kompetencer i takt hermed. Det er måske dette DNA, der har været virksomhedens livsforsikring – DNA’et og en ekstremt loyal kundekreds, der er trådt til med nye ordrer i svære tider.

Først så sent som i 2000 flyttede virksomheden ind i de nuværende lokaler i Lemvigs erhvervsområde. I 2003 udvidedes med en tilbygning.

KUNNE ALTSÅ GODT SVEJSE

Michael Gade Nielsen (37) er nu fjerde generation i virksomheden, efter at generationsskiftet med hans

22

AUTOBRANCHEN • 02 2020

far – Søren! – blev afsluttet for halvandet år siden.

Og selvfølgelig nærede han drømme om at gå andre veje, men havde grundlæggende mest lyst til at gå ind i virksomheden. Han gik i lære som smed, »men svejse – det havde jeg altså kunnet, fra jeg var barn!« Vejen gik derfor om ad Handelsskolen, hvorpå han tog uddannelsen som produktionsteknolog med speciale i konstruktioner i metal. Siden har han lært sig at udarbejde CE-beregninger og den dokumentation, der i øvrigt hører til branchen.

Inden han vendte tilbage til Vandborg Karosserifabrik, tilbragte blandt andet tre lærerige år på Højbjerg Maskinfabrik. Og al lærdom blev der brug for, da året, han vendte tilbage, var 2008. »Finanskrisen ramte hårdt, og vi måtte skære kraftigt ned. Men vi har altid haft loyale kunder – kunder, der har villet os, så vi klarede modgangen.« Den brede produktpalet skyldes ikke mindst medarbejderne, der både kan tænke abstrakt og selvstændigt. De kan uden millimeterpræcise tegninger forestille sig, hvad en sag skal ende med.

SYV LÆRLINGE Vandborg Karosserifabrik har tradition for at udlære mange lærlinge – pt. beskæftiger de syv af dem. »Vi er måske et attraktivt lærested, fordi lærlingene altid får lov til at lave det samme som svendene – under svendenes beskyttende vinger. Vi har det sådan, at vi skal kunne være stolte af at kunne sende kvalificerede medarbejdere videre,« forklarer Michael, der anser virksomhedens lærlingepolitik som hans fars fortjeneste.

Lærlingene – der er i lære som klejnsmede – når rundt i både produktions- og reparationsafdelingen.

Netop nu er Vandborg Karosserifabrik i færd med

PORTRÆT · Den danske opbygger leverer individuelt tilpassede transportløsninger til et krævende marked.

Nu truer ny lovgivning med – i bedste fald – at gøre dem dyrere.

Th. Michael Gade Nielsen – fjerde generation i Vandborg Karosserifabrik: Nedenfor henholdsvis Jens Christian Sønderby og Jesper Gade.

TEKST OG FOTO: ADAM PADE

SKRÆDDEREN 02 2020 • AUTOBRANCHEN

23

Glimt fra produktionen – Vandborg Karosserifabrik er i færd med mere end 130 køretøjer til Falck – og desuden til et bredspektret kundegrundlag. Ovenfor Karsten Møller i gang med en opbygning.

24

AUTOBRANCHEN • 02 2020

en betydelig ordre til Falck. Her skal i alt leveres 132 redningskøretøjer. Køretøjerne bliver opbygget hos en fast samarbejdspartner i Italien, mens Vandborg Karosserifabrik foretager en sidste finish og montering af grej. »Det har vi valgt både af hensyn til den økonomiske risiko, og fordi vores leverandør har høje kompetencer,« siger Michael Gade Nielsen. Vandborg Karosserifabrik samarbejder også med leverandører i Frankrig, Holland og Polen.

Og – jo, køretøjer og andet materiel fra Italien bliver desinficeret, straks de ankommer til Lemvig – i det omfang de overhovedet ankommer.

forbruget på teknisk identiske opbygninger kan få betydning for vognmandens driftsomkostninger.

Selv om de nye normer således kan være ”sunde” for opbyggerbranchen, så risikerer man, at kolde hænder må fortrænge de varme: Altså at der skal bruges flere ressourcer på papirarbejde, hvilket kan koste arbejdspladser for dygtige håndværkere. »Som oplægget til den nye synslov ser ud nu, synes jeg, man skyder over målet. Man får ikke bedre biler, man får godkendte biler. Vi har bygget køretøjer i mange år herhjemme; opbygninger, der vist aldrig i sig selv har været årsag til ulykker.«

KRAN OG HEJS

Ikke uventet prøver Michael Gade Nielsen at fordele sin tid bedst muligt mellem virksomheden og familien. Familien tæller hustruen Stine, der er byplanlægger, og drengene Lauge på fire og Asger på syv.

Dermed er der ikke megen tid til andre interesser – og dog; en enkelt, der tilmed kan samle familien.

Michael Gade Nielsen viser et billede af den smukkeste VW-bus fra 1956 i rød og hvid lakering. »Jeg kan godt se charmen ved muskelbiler, men VW-bussen har en helt særlig udstråling, og den vækker positiv opsigt, hvor man kommer frem. Vi bruger den til kortere familieture rundt om i det jyske, men jeg har også kørt bryllupskørsel med den,« fortæller Michael Gade Nielsen. n

Vandborg Karosserifabrik er forhandler af kraner fra Palfinger og wirehejs fra HMF og Højbjerg og desuden kroghejs fra Palfinger. Hertil kommer en hollandsk minikran – Hoeflon – der kører på larvefødder, og som dermed kan køres ind på snævre arealer og – alt efter position – kan løfte op til et ton. Som forhandler har Vandborg Karosserifabrik internetkontakt med hver enkelt solgt enhed og kan ad den vej yde kundeservice og foretage softwareopdateringer. Kranen afsættes både til bygge- og anlægsog til udlejningsvirksomheder.

Spændende produkter, en pæn ordrebog, dygtige medarbejdere – what’s not to like?

SKÅR I GLÆDEN Det skulle måske være EU’s kommende typegodkendelsesforordning. Forordningen træder i kraft til september (men formodes dog udskudt til 1. jan­ uar 2020) og skal indføres i Danmark gennem synsloven. Måden, den indføres på, har vakt voldsom kritik fra opbyggerbranchen, idet ministerium og styrelse i første omgang afveg fra at benytte forordningens muligheder for at lempe kontrol- og godkendelseskravene for individuelle opbygninger og såkaldte små serier. »Vi har da frygtet de nye regler, men vi synes, vi er blevet holdt godt i hånden af SKAD, der har været god til at informere undervejs. Man må være klar over, at man ødelægger en hel branche, hvis man holder fast i ikke at lette kravene for de små serier, sådan som forordningen giver mulighed for,« påpeger Michael Gade Nielsen, der under alle forhold frygter, at det fremover bliver dyrere at være kunde i en dansk opbyggervirksomhed.

OGSÅ FORDELE Men når det er sagt, ser han også nogle fordele: Hvis normer og regler bliver klarere beskrevet – og desuden fulgt – så stiller det virksomhederne mere lige i konkurrencen. Det gælder blandt andet WLTP-normerne, hvor afvigende beregninger af brændstof-

VW-BUSSEN

VANDBORG KAROSSERIFABRIK Merkurvej, Lemvig Ejes og drives af Michael Gade Nielsen Udfører et bredt spektrum af opbygninger til køl og frost, alukasser, varevogne og specialopbygninger. Forhandler hejs og kraner fra Palfinger, HMF og Højbjerg Maskinfabrik 40 medarbejdere Tilsluttet: SKAD

02 2020 • AUTOBRANCHEN

25

VELKOMMEN TIL!

Aalborg · Auto 85, 9260 Gistrup NK Autoteknik, 9320 Hjallerup Aarhus · Langhøj, 8260 Viby J. Nordvestsjælland · Kirke Eskilstrup Auto, 4360 Kirke Eskilstrup Kolding · Viuf Auto, 6052 Viuf Midtjysk · Handicare Auto, 7400 Herning København · BKJ Autoservice, 210 København Ø.

Sjællands Automægler, 2610 Rødovre Lejvarebil, 2605 Brøndby Nordsjælland · Bilhuset Engmark, 3400 Hillerød Autoskadecentret.dk, 3660 Stenløse Nordvestjysk · MV Autotec, 6880 Tarm Odense · DG Biler, 5750 Ringe Holmegaard Auto, 5400 Bogense Søndersø Autolakering, 5471 Søndersø

Midtsjælland · Bruus Auto, 4100 Ringsted Roskilde · Morten Sachse Automobiler, 4360 Kirke Eskilstrup Sydfyn · Tåsinge Biler, 5700 Svendborg Vejle · Komfort Biler A/S, 7120 Vejle Øst Vesthimmerland · SG Auto, 9240 Nibe (genindmeldt) Vestsjælland · YB Auto, 4200 Slagelse Viborg · K-Cars, 8830 Tjele

110 DBR-MEDLEMMER STÆVNEDE SAMMEN I AALBORG Det kan lade sig gøre at samle rigtigt mange medlemmer – også fra et stort opland. Det var DBR Aalborgs medlemsmøde den 25. februar et spændende vidnesbyrd om. Sammen med DBR Vesthimmerland og DBR Vendsyssel afholdt DBR Aalborg en medlemsaften med besøg af Anders Skorstensgaard, Skorstensgaard A/S, der fortalte om forløbet helt fra etableringen frem til nu. Mødet samlede hele 110 deltagere.

På dagsordenen stod også emner som fælles markedsføring og lærlingesituationen.

NÅLESTIK I AALBORG – Just afgåede formand for DBR Aalborg, Torben Hansen, kunne som en af sine sidste embedsopgaver overrække indehaver Rita Kaae Pedersen, Terndrup, en æresnål for 25 års ubrudt medlemskab af foreningen.

26

AUTOBRANCHEN • 02 2020

36 98 98 98 booking@albatros.dk Oplys rejsekode LR-AUB

Viñales

HAVANNA Santa Clara

Cienfuegos Trinidad

CUBA

Cubas højdepunkter med AUTObranchen 9 dage med dansk rejseleder Børge Madsen fanget under årets generalforsamling i Dansk Autogenbrug i marts.

AFSKED MED EN KÆMPER Med udgangen af juli tager vi afsked med en sand kæmper.

Efter knap 10 år fratræder Børge Madsen sit job som direktør i Dansk Autogenbrug.

Børge stammer fra og har altid boet i det sydsjællandske. I 1970 gik han i lære i Vordingborg og arbejdede siden som mekanikersvend og som værkfører, indtil han i 1993 blev hentet ind af Topdanmark som taksator.

Dermed var kvalifikationerne hjemme, da DAG valgte at pege på Børge som direktør i 2011. Og vi havde valgt rigtigt.

Bag det stilfærdige ydre gemte sig en terrier, der viste sig at kunne blive rigtig arrig på branchens vegne, så ingen kunne være i tvivl om, hvor DAG stod.

De seneste måneder har vi med tristhed fulgt Børges sygdomsforløb. Vi håber det bedste for hans helbred, så han får mulighed for at forfølge sine ambitioner om at blive selvstændig rådgiver og konsulent.

Fra DAG skal lyde en varm tak for engagement, vedholdenhed og dyb loyalitet!

Søren Lundfold Formand, Dansk Autogenbrug

Oplev Cubas mest interessante seværdigheder og uberørte natur. I Havanna tager vi på udflugt i gamle amerikanerbiler og ser, hvordan landets berømte cigarer rulles til perfektion.

Cubas smukkeste natur finder vi i Viñales-dalen, i det UNESCOfredede Trinidad træder vi tilbage i tiden og i Cienfuegos besøger vi et af de ældste teatre i den nye verden.

DAGSPROGR AM: 1 Fly København/Billund – Havanna. 2 Havanna. Tobaksfabrik. Byvandring i den historiske bydel. Gamle amerikanerbiler. 3 Havanna. Udflugt til Viñales-dalen. 4 Havanna. Dag til fri disposition. 5 Havanna – byrundtur i Cienfuegos – Trinidad. Overnatning på privat bed & breakfast. 6 Trinidad.

Byvandring. Eftermiddag fri. 7 Trinidad – revolutionsbyen Santa Clara – Havanna. 8 Havanna. Hjemrejse. 9 Ankomst København/Billund.

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder • Fly København/Billund – Havanna t/r med mellemlanding • Udflugter jf. program (herunder kørsel i amerikanerbiler) • Indkvartering på hotel i Havanna i delt dobbeltværelse • To nætter på privat bed & breakfast i Trinidad • Morgenmad alle dage • Frokost alle dage undtagen dag 4 og 8 • Europæiske skatter og afgifter

Afrejse 1. november 2020

16.998,Afrejse fra Billund kr. 17.998,-

Afrejse fra København kr.

Prisen er pr. pers. i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 3.498,-

Læs mere om rejsen på albatros.dk/aub

DBR VENDSYSSEL PÅ VINGERNE Knap 40 medlemmer var med, da DBR Vendsyssel havde indbudt til et besøg i den militære del af Aalborg Lufthavn den 21. januar. Besøget blev indledt med spisning (og der var ikke tale om feltrationer, forsikrer Richardt Larsen fra foreningens bestyrelse), hvorpå der var rundvisning ved redningshelikopterne samt Challenger- og Herkulesflyene. Herefter fulgte et foredrag med billeder fra nogle af de steder i verden, hvor personellet havde været udsendt.

Der blev sluttet af med kaffe og kage.

JUBILÆUMSNÅL TIL HADERSLEV · I DBR Haderslev har Leif Lassen, Jegerup, modtaget en 40 års nål og diplom for sit medlemskab af DBR Haderslev. På billedet desuden Leifs hustru, Gurli.

FIRE JUBILÆUMSNÅLE I DBR TØNDER

Formand Boy Lorentzen (nr. 2 fra højre) flankeret af de af årets jubilanter, der kunne være tilstede. Fra venstre Finn Outsen, Knud Rasmussen og Tommy Tjørnelund.

28

AUTOBRANCHEN • 02 2020

Hele fire jubilæumsnåle skiftede ejere, da DBR Tønder afholdt generalforsamling mandag den 10. marts på Øster Højst Kro. Der var deltagelse af 10 aktive medlemmer samt en repræsentant fra sekretariatet, som rundede aftenen af med en gennemgang af den nye ferielov.

Valghandlingen forløb planmæssigt, da alle bestyrelsesmedlemmer som ventet modtog et helt udramatisk genvalg. Det efterlod til gengæld tid til en grundig formandsberetning, hvor de potentielt debatskabende emner blev uddybet under ”evt.”. Her blev der blandt andet debatteret formandens orientering fra det netop afholdte formandsmøde i Kolding, værktøjsgrupper, lokalforeningsaktivitet og lærlinge.

Lige inden debatten blev sat i gang, skulle der dog uddeles nåle for henholdsvis 25 og 40 års medlemskab.

De gik til Finn Outzen fra Løgumgård Autohandel (25 år), Henning Christiansen fra Kloster Biler (afbud) (25 år), Tommy Tjørnelund fra Bredebro Autoservice (40 år) samt Knud Rasmussen fra Rømø Autoservice (40 år).

Tillykke til dem alle!

– Af Jesper Juhlin

NØGLETAL 200 150 100

Der blev indregistreret 15.005 nye biler i februar i år mod 18.638 i samme måned året før. VW, Toyota og Peugeot tegnede sig for de øverste pladser; som enkeltmodel solgte

‘2 0 Ja n

‘1 9 ec D

N ov

O kt

Toyota Yaris bedst med 459 eksemplarer.

Samlet for januar og februar 2020 solgtes 6.274 færre biler end i samme periode 2019.

Blandt varebilerne 5.286 nye køretøjer med

‘1 9

‘1 9

‘1 9 Se

Vare- og lastbiler

p

‘1 9

19 Ju l‘

‘1 9

‘1 9

Ju n

Au g

Personbiler

M aj

19 Ap r‘

M ar

‘1 9

‘1 9 Fe b

Ja n

‘1 9

50

Ford, VW og Mercedes-Benz på sejrsskamlerne. Tallene her er indextal og viser udviklingen fra juli 2015, da index sattes til = 100.

Beregninger: SMVdanmark

Personbiler

Varebiler

I januar om- og genregistreredes 23.110 personbiler mod 21.346 samme måned året før. For varebilernes vedkommende er de tilsvarende tal 3.169 mod 3.062. Tallene her er

‘2 0 n Ja

‘2 0 ec D

ov N

O

‘1 9

‘1 9 kt

p Se

Au

g

‘1 9

‘1 9

19 l‘ Ju

‘1 9 Ju

aj

n

‘1 9

19 M

M

Ap

r‘

‘1 9 ar

Fe b

Ja

n

‘1 9

‘1 9

300 250 200 150 100 50

Lastbiler

indextal og viser udviklingen fra juli 2015, da index sattes til = 100. Beregninger: SMV­ danmark.

120

Personbiler

20 19

20 16

Lastbiler

Varebiler

Bilbestanden i 2019 sammenlignet med 2009 som indekstal med juli 2015 = indeks 100. I rene tal omfattede mængden af per-

20 15

20 14

20 12

20 11

20 0

20 10

9

90

sonbiler 2.594.469 køretøjer ved udgangen af 2019 mod 2.099.090 ved udgangen af 2009.

60 40

‘2 0 Fe b

‘2 0 n Ja

‘1 9 D

ec

‘1 9 N

ov

‘1 9 O

kt

‘1 9 Se p

‘1 9 g Au

19 l‘ Ju

Ju

n

‘1 9

19 aj ‘ M

19 r‘ Ap

‘1 9 ar M

Fe b

‘1 9

20

Forbrugertillidsindikatoren Forbrugertillidsindikatoren er en sammensat indikator baseret på en række spørgsmål vedrørende forbrugernes syn på den nuværende økonomiske situation sammenlignet med året før, deres forventninger til

den økonomiske situation om et år samt deres holdning til anskaffelse af varige forbrugsgoder. Det er nok muligt, at der fortsat er positive udsigter for dansk økonomi, og at ledigheden er nær ved rekordlav. Men

tilsyneladende tøver forbrugerne med rigtig at tro på det. Tallene her er indekstal og viser, hvordan udviklingen af tegnet sig siden juli 2015, da vi satte indeks til 100. Beregninger: SMVdanmark.

02 2020 • AUTOBRANCHEN

29

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

HJEMMESIDER/ ADVOKATER Din Biladvokat Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 45399 Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat Tel: 2052 4823

BRANCHEORGANISATIONER AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

AUTOLAK & KARROSSERI Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

HJEMMESIDELEVERANDØR AutoIt Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel 8882 6260 Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S Parallelvej 11, 9 sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net

KEMIPRODUKTER AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo.com www.hc-cargo.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING Købstædernes Forsikring Grønningen 1 · 1270 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

30

AUTOBRANCHEN • 02 2020

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark ApS Kometvej 20 · 6230 Rødekro Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk · www.contra-sept.dk

Vis, du er en del af hele Eftermarkedets netværk! Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 – eller pr. mail på ar@mediapunktet.dk og kom med i Eftermarkedets LeverandørRegister!

MARKEDSFØRING BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

OLIE

AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: sales@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

PENSION

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

RENOVERING Motorer mv.

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

RÅDGIVNING OG REVISION BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

SVEJSEMASKINER/-UDSTYR

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

Semler : Værktøj Banemarksvej 16 · 2605 Brøndby Tel: 4328 8275 · www.semler.dk · www.semlervaerktoej.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

TESTUDSTYR Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

02 2020 • AUTOBRANCHEN

31

KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakeHUSK rer dem, skifter ”frimærket”! ruder på dem Det behøver ikke at og piller dem være en kæmpeinvestesågar fra hinring at blive set i AUTOanden for at branchen. Et lille, månedsælge dem i ligt visitkort er nok. Ring småbidder. til Anita Rasmussen og hør mere!

AUTO BRANCHEN

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.

tæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Også i 2020 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.

Er du med?

Kom med i det gode selskab! For-

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424.

Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!

AUTObranchen udgives af –

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK