Ny synslov bliver mere fleksibel, men:
To skridt frem. Mindst et halvt tilbage AF ADAM PADE
SYNSLOV · Transport- og Boligministeriet har taget en væsentlig del af den kritik, der er haglet ned over forslag til ny synslov, til sig. Men forslaget præges stadig af en benægtelse af den virkelighed, en ny synslov skal regulere. Det tyder nærmest på at være en høflighedsfrase, når Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd udtrykker ”behersket begejstring” over Transport- og boligministerens reviderede oplæg til en synslov i deres høringssvar. For selv om ministeren på enkelte centrale punkter imødekommer Køretøjsopbyggerne, synes der fortsat at mangle en helt basal forståelse for de vilkår, der møder virksomhederne. Først det glædelige: Ministeren vil nu – ”hvor det skønnes hensigtsmæssigt” – benytte Typegodkendelsesforordningens Artikel 42 og 45, så individuelle opbygninger og såkaldt små serier ikke længere nødvendigvis skal om ad en teknisk tjeneste. De vil kunne kontrolleres på anden vis forinden Færdselsstyrelsens godkendelse. Der indrømmes dernæst branchen et pusterum, så den nye lovgivning for alle køretøjer uden EU-typegodkendelse først træder i kraft 1. januar 2022. Endelig erklærer ministeren sig parat til at udforme en særlig ordning for ibrugtagne køretøjer. Det vil umiddelbart betyde, at der ikke længere vil være op imod 200.000 køretøjer, der skal kontrolleres og godkendes på én gang, ligesom det er tænkeligt, at der også efter 1. januar 2022 kan blive tale om lempeligere regler – måske krav om en ”teknisk tjeneste light”. Til at få udarbejdet de regler, der skal gælde for nationale, individuelle godkendelser efter 1. januar 2022 vil Styrelsen nedsætte flere branchespecifikke følgegrupper, så
10
AUTOBRANCHEN • 02 2020
hver brancheinteresse kan sikres den klarest mulige dialog. Med brancheinteresser menes der henholdsvis en følgegruppe for de tohjulede køretøjer og ”nicheopbyggerne” samt for landsbrugsmaskiner og de tunge køretøjer – køretøjsopbyggerne. Dermed sikres også en bedre implementering af to forordninger helt tilbage fra 2013 om de to første grupper; forordninger, der skulle have været indført i dansk lov for længst. Men så er det også så som så med begejstringen, ifølge høringssvaret.
OVERIMPLEMENTERING For det første skal ministerens nationale model i vidst mulige omfang lægge sig op ad forordningens krav, hvilket set i forhold til forordningsartiklens ordlyd er at ligne med overimplementering. Og når det kommer til godkendelse af ibrugtagne køretøjer, så introducerer ministeren nu et uvildigt tredjepartsorgan – en prøvningsinstans – der skal verificere, at køretøjerne lever op til kravene. Her beder Køretøjsopbyggerne om, at godkendelse må kunne ske på baggrund af opbyggerens egen dokumentation – meget vel i form af styrkeprøveberegninger. I den henseende vil det være ”grænsende til pjattet”, om en teknisk tjeneste eller et andet tredjepartsorgan eksempelvis også skulle foretage en styrkeberegning.
