AUTObranchen 04 2020

AUTO BRANCHEN

Den gode historie om genbrug · Styrelse på markvandring ·

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · AUG 2020

SYNSFRI TRAILERE KOSTER LIV HOLD PÅ DINE KUNDER! SKOLEN PÅ BAKKEN

SYNSLOVEN ER VEDTAGET

Kend historien! ·

11 14 20

Dæksalg 1.

Dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

2.

Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

3.

Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter > 10 og < 19,5 tommer

4.

Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer

5.

Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

6.

Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

7.

Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

8.

Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

1. kvartal 2020 Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyr til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk, nr. 1347 af 21. november 2016.

De indsamlede dæk køres til genanvendelse på danske fabrikker og her omdannes dækkene til ren gummi og stål. Disse materialer anvendes til nye produkter, og der er dermed tale om et sluttet genbrugskredsløb. www.daekbranchens-miljoefond.dk Dæk på nye køretøjer og dæk regummieret i Danmark er ikke pålagt gebyr og derfor ikke medtaget i nedenstående statestik.

Total I forhold til 2019 viser 1. kvartal 2020 en tilbagegang i stykantallet på 5 %.

2020

2019

1.138.708 dæk

1.201.203 dæk

5.466 dæk

6.671 dæk

12.893 dæk

18.955 dæk

150 dæk

168 dæk

47.499 dæk

47.627 dæk

307 dæk

272 dæk

5.529 dæk

4.624 dæk

0 dæk

0 dæk

1.210.552 dæk

1.279.520 dæk

Dæksalg 1. kvartal

1.500.000 1.300.000 1.100.000 900.000 700.000 500.000 STK Total 201

2011 721.070

2012 680.287

2013 511.730

2014 742.950

2015 833.228

2016 570.224

2017 826.992

2018 621.942

2019 1.279519

2020 1.210.552

Dækbranchens Miljøfond • Skagensgade 1 • DK-2630 Høje Taastrup Tlf. +45 39 63 97 79 • www.dækbranchens-miljøfond.dk

EFTERMARKEDET MENER · DEN NYE SYNSLOV ER VEDTAGET – HELDIGVIS MED INDBYGGET MULIGHED FOR AT SKABE TÅLELIGE VILKÅR FOR DEN DANSKE OPBYGGERBRANCHE.

ET

USKØNT FORLØB

S

å blev den vedtaget – den nye synslov, der skal indføre EU’s nye typegodkendelsesforordning, som træder i kraft 1. september.

Forud er passeret et uskønt forløb, der indledningsvis ikke tjente til ære for ministerium eller myndigheder. En halstarrig Færdselsstyrelse holdt fra starten på sit og udelukkede aldeles at mildne luften for den danske opbyggerbranche ved at udnytte forordningens mulighed for lempeligere regler for nationale godkendelser. En stædig minister, der helt åbenbart havde svært ved at leve sig ind i den virkelighed, der er branchens.

Hensyn til dansk håndværks høje stade – eller til, at Danmark ikke er et bilproducerende land – talte ikke.

Undervejs har det også føget med diverse ministerielle formodninger og uklarheder – uklarheder, der selv efter lovens vedtagelse ikke er ryddet af vejen, og som har vakt Folketingets mishag. Et positivt indspil fra branchen – et visionspapir – blev først ignoreret, siden draget i tvivl.

Branchen var ellers klar i stemmen: Ville styrelse og ministerium ikke lytte, kunne det meget vel være slut med den danske opbyggertradition, idet erhvervet ville blive påført så store omkostninger til dokumentation og kontrol, at kunderne – vognmændene – måtte opgive at købe ind i Danmark.

Hundredvis af arbejdspladser og faglig kunnen ville gå tabt.

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

I starten af året vendte stemningen. Færdselsstyrelsen etablerede dialoggrupper for hver af de køretøjstyper, der berøres af de nye regler, og sent i forløbet kom styrelsen med ud i marken og beså, hvad og hvem de var ved at lave lovgivning om og til.

Den vedtagne synslov ligner ikke den, der oprindelig blev fremsat. For det første rummer den overgangsregler, så den først til fulde træder i kraft 1. januar 2022. For det andet giver den mulighed for, at branchen – og dens kunder – kan få medindflydelse på, hvordan loven skal udmøntes. Det tegner positivt – men betyder også, at branchen endnu har store opgaver foran sig.

Man kan undre sig over – ja, beklage – at det har været nødvendigt at tale med SÅ store bogstaver i en sag som denne, der vel næppe kan have nogen værdipolitisk betydning for regeringen. Forhåbentlig skyldes det blot manglende, praktisk indsigt; en mangel, som styrelse og branche nu har halvandet år til at rette op på i fællesskab, så vi kan fastholde vores fine tradition for at opbygge skræddersyede løsninger til landets vognmænd.

AUTO BRANCHEN

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK

INDHOLD

16. ÅRGANG 04/2020

22

Skolen på bakken

20

Kend historien!

26

»Et ufatteligt spild!«

10

06

Synsfri trailere koster liv

Lov og ret 06: Synsloven er vedtaget · 07: Med snavs under neglene · 10: Synsfri trailere koster liv · 14: Færdselsstyrelsen på markvandring Aktuelt 09: SMVdanmark får ny direktør · 17: Er du den bedste udgave af dig selv? · Corona-krise betyder nye lærlingetilskud · Accept Auto indgår aftale med værkstedskæde · En bilglad EU-eksperts erindringer · 25: Find vores guldkorn på nettet! · 47 millioner biler i Tyskland

Synsloven er vedtaget

Foreningerne 11: Den gode historie om autogenbrug Markedet 12: Serviceaftalen: Hold på dine kunder!

Fra værkstedet 16: Corona-desinfektion ved skadeshåndtering deler vandene · 20: Kend historien!

Portræt 26: »Et ufatteligt spild« Medlemsforhold 30: Velkommen til! · Velkommen til København! · 31: Autohjørnet fejrer 50 år Barometret 32: Nedtur!

LeverandørRegistret

Uddannelse 22: Skolen på bakken

AUTO BRANCHEN

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 41. Redaktionen slutter fredag den 18. september

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, Klaus Krabbe (DBR) · Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)

DISTRIBUERET OPLAG 2.613

ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

FORSIDEN: I denne og kommende udgaver besøger vi vores skoler for at se på faciliteter, undervisningsprincipper, og hvad der ellers er afgørende for at vælge skole.

Vi begynder i Silkeborg – læse side 22!

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

TILSLUTTET

Hvad gør du, hvis ubudne gæster bryder ind i dine systemer?

Hvad stiller du op, hvis hackere bryder ind i dine systemer — hvis du hverken kan fakturere regninger eller bestille reservedele? Det lyder måske uvirkeligt, men det sker hele tiden.

Med Topdanmarks cyberforsikring får du ekspertrådgivning døgnet rundt samt erstatning til at genoprette dine systemer og tabte data, når online skadedyr angriber dine systemer.

53270 03.20

Er du ikke kunde hos os i dag?

Ring til Janne Baumgarten på 44 74 33 94 og hør om vores særlige aftale med Dansk Bilbrancheråd.

AF ADAM PADE

LOV OG RET · EFTER ET NOGET TUMULTARISK FORLØB FIK TRANSPORTMINISTEREN VEDTAGET SIN NYE SYNSLOV LIGE INDEN FOLKETINGETS SOMMERFERIE. MEN SLAGET OM DEN DANSKE OPBYGGERBRANCHES FREMTID ER LANGT FRA SLUT.

SYNSLOVEN ER

VEDTAGET Den nye synslov blev vedtaget som noget af det sidste, inden Folketinget gik på sommerferie – den lov, der 1. september indfører EU’s typegodkendelsesforordning i dansk lov.

I dagene – ja, i timerne – forud udspandt sig et drama bag Christiansborgs tykke mure for at sikre, at politikerne vidste, hvad de vedtog. Det kunne de nemlig komme i tvivl om ved at følge transportminister Benny Engelbrechts – eller snarere hans styrelses – udmeldinger om, hvad de nye godkendelseskrav kommer til at betyde for den danske opbyggerbranche, herunder kravene – og omkostningerne – til teknisk kontrol; krav, der principielt truer den danske opbyggerbranche på livet.

FIK FORETRÆDE Der skulle et årvågent folketingsmedlem til for – for alvor – at åbne Folketingets

6

AUTOBRANCHEN • 04 2020

Transportudvalgs øjne for, hvor indgribende den nye synslov kunne blive. Medlemmet var Transportudvalgets næstformand, Venstres Hans Christian Schmidt, der efter et besøg hos Brdr. Platz ApS – medlem af Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd - banede vejen for, at Køretøjsopbyggerne kunne få foretræde for Transportudvalget under et møde – allerede dagen efter. Sagen var dog langt fra ny for Hans Christian Schmidt, der – længe inden synsloven kom på Folketingets dagsorden – havde været i dialog med indtil flere i branchen og derfor forstod branchens bekymring.

Mødet i Folketingets Transportudvalg udmundede – ud over i en byge af spørgsmål til ministeren – i et ønske om, at Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd skriftligt sammenfattede problemets kerne og formulerede de krav, man ønskede opfyldt. Ud fra

Med snavs under neglene …

– SKAL LOV BYGGES: TÆT KONTAKT MELLEM SKAD OG FÆRDSELSSTYRELSE MED BESØG I MARKEN.

en mistanke om, at Transportudvalget ikke var blevet helt korrekt informeret af styrelse og minister om lovforslagets betydning, blev transportministeren nu indkaldt til samråd. Her skruede Hans Christian Schmidt bissen på med kritiske spørgsmål.

UKLARHED Noget af det, der især har generet advokat i Dansk Bilbrancheråd – og daglig koordinator for Køretøjsopbyggerne – Johanne Berner, var dels ministerens helt ukvalificerede skøn for, hvad et besøg hos en teknisk tjeneste ville koste – nemlig i størrelsesordenen 5.000 kroner – dels at det ikke var muligt at afæske ministeren et klart svar på, om også individuelle opbygninger ville skulle forbi en teknisk tjeneste. Det skal der simpelthen klarhed om.

Bare to dage efter skulle synsloven

Alarmen er afblæst. Sådan lyder det fra Thomas Krebs i SKAD efter Folketingets vedtagelse af den nye synslov umiddelbart inden sommerferien. »Vi havde et meget åbenhjertigt møde med Færdselsstyrelsens direktør, vicedirektør og to teknikere hos vores næstformand, Henning Christiansen, Farre Karosserifabrik ApS. Her blev jeg klar over, at dialogen med myndighederne går igennem den håndværksmæssige tilgang – ikke den juridiske – ud med jura, ind med skruenøglen.« LODRET LÆRINGSKURVE Efter Thomas Krebs’ opfattelse stiller den nye lov først og fremmest nye krav om dokumentation og digitalisering. Det betyder en lodret læringskurve fra branchen; en kurve, der ville have været knap så lodret, hvis regering og Folketing havde implementeret typegodkendelsesdirektivet 2007/46 fra 2007. Direktivet rummede, hvad der kunne kaldes starten på krav til teknisk dokumentation. »Dermed er den danske opbyggerbranche bagud på point,« som Thomas Krebs formulerer det.

Når det gælder eventuelle krav til kontrol hos tekniske tjenester, gør Thomas Krebs gældende, at mange virksomheder allerede nu – hvis de har behov – får køretøjer kontrolleret hos tekniske tjenester i andre EU-lande; er man godkendt som teknisk tjeneste i ét EU-land, gælder kontrollen nemlig i alle.

MISTER KOMPETENCER Endnu før synslovens tredjebehandling i Folketinget – og endnu før mødet med Færdselsstyrelsen – gav SKAD dog udtryk for alvorlig bekymring på branchens vegne i et brev stilet direkte til transportministeren. Her rejser Thomas Krebs kritik af, at lovforslaget lagde op til en afskaffelse af kategori 3- og 4-synshaller, der i dag – og i hvert fald frem til 31. januar 2021 – udfører registrerings- og ombygningssyn på køretøjer op til, henholdsvis over 3,5 ton. Hermed mister synshallerne – ja, samfundet som sådan – vigtige kompetencer.

Læs mere om SKAD’s møde med Færdselsstyrelsen og foreningens videre strategi side 14.

04 2020 • AUTOBRANCHEN

7

tredjebehandles – altså forkastes eller vedtages i Folketinget. Det blev vedtaget med 55 stemmer (mestendels venstrefløjens) mod 42.

FÅR LOV TIL AT PÅVIRKE Status er nu, at loven er vedtaget med en lang række muligheder for at påvirke den konkrete regeldannelse for individuelle, nationale opbygninger i det halvandet år, der nu går, førend de vedtagne overgangsbestemmelser udløber. Under lovbehandlingen blev alle regler om ibrugtagne køretøjer taget ud – således at loven nu først og fremmest er en rammelov for nye køretøjer. »Vi kan godt leve med loven, som den ser ud nu,« lyder det fra Johanne Berner, der glæder sig over den stigende opmærksomhed sagen har fået – og for god hjælp fra Hans Christian Schmidt og hans Venstre-kollega, transportordfører Kristian Pihl Lorentzen. »Men slaget er jo langtfra slut. Allerede efter sommerferien tager vi fat på nye

8

AUTOBRANCHEN • 04 2020

møder om udmøntningen af loven,« tilføjer hun.

Hun føler sig også fortrøstningsfuld, fordi Færdselsstyrelsen i stigende grad åbner op for en egentlig dialog med de berørte parter. Styrelsen har også ud-

trykt ønske om at besøge endnu en medlemsvirksomhed for at få et dybere indblik i det håndværk, som Opbyggerne repræsenterer. n

Den nye synslov Lovens navn: Lov om godkendelse og syn af køretøjer (synsloven) Hvorfor skulle loven ændres?

EU’s nye typegodkendelsesforordning træder i kraft til september. Samtidig skulle to andre – betydeligt ældre – direktiver indskrives i loven.

Hvad var problemet? · At opbygninger så ud til fremover at skulle kontrolleres af såkaldt Tekniske Tjenester (og ikke længere synshaller) for meget dyre penge. · At EU-forordningen faktisk gav mulighed for at indføre lempeligere regler, hvis forordningens tekniske krav og hensigter blev opfyldt · – Og at Færdselsstyrelsen og transportministeren indledningsvis ikke var parate til at udnytte disse muligheder · Alt pegede derfor på: Overimplementering; altså at man følger EU-regler mere rigidt end nødvendigt er

Men kunne man ikke bare tale sig tilrette? · Ja og nej. Styrelsen har igennem forløbet åbnet mere op for dialog med de forskellige grupper af berørte køretøjer – forhåbentlig med sigte på at lytte Er alt så godt nu? · Den nye lov ligner en ren bemyndigelseslov! Det betyder, at et hav af regler skal udstedes efterfølgende af minister eller styrelse. · Det giver branchen mulighed for at påvirke, så vi får regler, vi kan leve med, når loven for nationale, individuelle opbygninger træder i kraft efter overgangsbestemmelsen den 1. januar 2022. Dét arbejde begynder lige efter sommerferien.

A K T U E LT

•

SMVdanmark får ny direktør Efter samlet set 30 år – heraf 11 som direktør – har Ane Buch besluttet at takke af fra SMVdanmark. Ny på posten er hidtidig vicedirektør Jakob Brandt, 45 år og cand.polit. – der tidligere har beklædt stillingen som cheføkonom i det daværende Håndværksråd, inden han blev Københavns Kommunes første erhvervschef. »Som administrerende direktør har Ane de sidste 11 år stået for transformationen fra en organisation for håndværket til en bred erhvervsorganisation for SMV’er, og hun har sikret SMV’erne stor indflydelse på den erhvervspolitiske dagsorden og skabt respekt om SMV’ernes rolle og potentialer for det danske samfund,« kommenterer SMVdanmarks formand, Niels Techen.

Jakob Brandt glæder sig til opgaven. »Hos os kommer SMV’erne ikke i anden række efter de store virksomheder.

Jakob Brandt har overtaget Ane Buchs rolle som direktør for SMVdanmark.

Netop det at kæmpe for de selvstændige, der hver dag skaber arbejdspladser, uddanner unge mennesker og skaber vækst og liv i alle dele af Danmark, giver mig en enorm arbejdsglæde. Det er en megagod

AUTOTAKS/ FORSI-HOTLINE Nok Danmarks bedste og billigste!

Et abonnement på Autotaks/FORSI hos Dansk Bilbrancheråd giver adgang til Autotaks/FORSIprogrammet. Derudover får du bl.a. følgende:

• Hotline med adgang og

• Video-links der i billeder og

• Hotline der kan gennemgå og

• Adgang til kurser i hele landet

teknisk vejledning

optimere din rapport, før den sendes til godkendelse

• Hotline der guider dig igennem hele opgørelsesprogrammet

tale guider dig

(se årskalender på DBR.dk)

• Hjælp til fabriks-dokumentation på forbrugsmaterialer

Ingen andre udbydere af Autotaks/FORSI tilbyder samme palet af ydelser.

Dansk Bilbrancheråd har tæt på 40 års erfaring med skadesberegning og efteruddanner hovedparten af de danske karrosseriteknikere.

KONTAKT Finn Larsen på mail fl@dbr.dk eller telefon 51 30 93 69.

sag at arbejde for,« lyder det fra den nye direktør, der selv er vokset op i en familie af selvstændige. n

LOV OG RET · Indfør synspligt for tunge trailere med tilladt totalvægt på over 750 kilo, opfordrer SMVdanmark, efter at dramatisk analyse afslører et hul i færdselssikkerheden.

Synsfri trailere koster liv

AF ADAM PADE · FOTO: SHUTTERSTOCK

I perioden 1. januar 2009 frem til 31. december 2018 var trailere involveret i 1.873 uheld. Det har kostet 42 dræbte og 557 kvæstede – og det er flere, end der slås ihjel i forbindelse med højresvingsulykker mellem cyklist og lastbil. En væsentlig del af forklaringen på de alvorlige tal skal givetvis findes i, at de såkaldt tunge trailere – trailere med totalvægt på over 750 kg, og som er forsynet med bremser – aldrig kontrolleres i en synshal. Samtidig er de danske trailere af en anselig alder; 65 procent af dem er ældre end 10 år.

Alt i alt kører der knap 1,1 million trailere rundt på de danske veje, hvoraf bare 17.000 skal synes hvert andet år – dem, der er godkendt til at trækkes med 100 km/t, altså Tempo 100-trailerne. Ifølge tallene har ingen af disse været involveret i ulykker.

Herudover er der altså indregistreret 115.309 tunge trailere, der ikke kræves periodisk synet. Hele 60.817 af dem er mellem 10 og 15 år gamle, – 8.000 af dem endda over 30.

SORT HUL På vegne af Autoudvalget under SMVdanmark har politisk chefkonsulent Alexander Nepper udarbejdet en analyse, der helt klart peger på et sort hul i den danske trafiksikkerhed. Analysen bygger på tal fra Danmarks Statistik, Vejdirektoratet og SKAT. Analysen får naturligt nok SMVdanmark til at foreslå, at transportministeren ser på en opdatering af synskravene for ældre trailere og især tunge trailere med bremsesystemer.

INDFØR SYN »SMVdanmark opfordrer til, at trailere med egne bremsesystemer indkaldes til syn, så fagpersoner kan tage stilling til standen, som det også sker med andre køretøjer med danske nummerplader,« lyder det fra Alexander Nepper.

10

AUTOBRANCHEN • 04 2020

Historien blev bragt i dagbladet Politiken i juli med en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht: »Interessante – og lidt skræmmende – tal,« lyder det, men ministeren »vil heller ikke erklære krig mod enhver lille trailer.«

»FLERE TEMPO 100« I stedet kan vi vente, at ministeren beder Færdselssikkerhedskommissionen om at se nærmere på ulykkestallene, og på, hvad der kan gøres ved dem.

Imens opfordrer han til, at der kommer flere Tempo 100-trailere på vejene.

Analysen – der også viser, at trailerne bruges flittigst i sommermånederne og i efterårsferien – kan hentes på SMVdanmarks hjemmeside på smvdanmark.dk/analyser n 60.000

60.817

50.000 40.000 30.000

25.348 20.402

20.000

8.742

10.000 0 15

10

år

20

15

år

30

20

år

30 er

år

Ov

Tunge trailere indregistreret i Danmark, ældre end 10 år.

Kilde: Motorstyrelsen

FORENINGERNE · GENBRUG AF ORIGINALE RESERVEDELE HAR UFORTALTE KVALITETER OG ER FORBRUGERNES GENVEJ TIL AT BLIVE GRØNNERE BILISTER: DAG HAR FÅET NY ADMINISTRATIV FØRSTEMAND.

DEN

GODE

HISTORIE OM GENBRUG

AF ADAM PADE SEKRETARIATSLEDER DANSK AUTOGENBRUG

Hvis det beskadigede sidespejl på den tre år gamle Golf – trods behjertede forsøg – ikke kan repareres, hvorfor skal det så partout udskiftes med et nyt?

Ude på markedet findes adskillige sidespejle nøjagtig magen til – ligeså gamle, ligeså originale.

Det skyldes formentlig en grundholdning om, at nyt er bedst, og jeg vil ikke nøjes med mindre. Den holdning bliver nok svær at ændre blandt rigtig mange bilister. Men der må også være de forbrugere, der godt kan se fidusen i at spare naturressourcer til produktion af et nyt spejl.

DET PERFEKTE EKSEMPEL Autogenbrug er det perfekte eksempel på cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi – den, der handler om at producere varer, der er robuste, kan repareres og have længst mulig levetid – er en vigtig del af den grønne omstilling. Naturressourcerne er ikke uendelige, og det koster CO2 hver gang, noget skal smides ud og erstattes af nyt.

Nu har Dansk Autogenbrug ikke millioner af markedsføringskroner at gøre godt med, men små aftryk kan vi vel nok afsætte. Det kommer til at ske gennem aktiviteter, der i øjeblikket er på tegnebrættet i Dansk Autogenbrugs bestyrelse. Blandt budskaberne bliver også, hvad et moderne autogenbrug egentlig er, og hvordan det ser ud.

MEN VI VEJER! Dansk Autogenbrug er i det hele taget ikke nogen stor organisation – med 60-70 medlemmer nok en af branchens mindste. Men vi vejer. Det skyldes, at vi har Danmarks eneste organisation for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, bag os, når vi har behov for at skyde med skarpt, og det skyldes rigtig gode venner i den danske autobranche, blandt andre vore to medudgivere af nærværen-

de blad, Dansk Bilbrancheråd og SKAD. Sammen med dem – og flere til – bemander vi Autoudvalget under SMVdanmark og støber kugler, ofte med politisk lydhørhed til følge. Hertil kommer – ikke mindst – en beundringsværdigt stærk, international alliance af søsterorganisationer i Europa – kendt som EGARA. Der er rigeligt med politiske sager at arbejde med.

På europæisk niveau eksempelvis dén at sikre, at autogenbrugerne bliver blandt dem, der skal håndtere elbil-batterier. På nationalt ditto at få overbevist (finans- og skatte-)politikerne om, at det midt i den højt besungne grønne omstilling er helt gak, at værksteder og taksatorer ikke får lov at inddrage genbrugsdele ved skadesopgørelse.

TUNG ARV Fra 1. august har overtegnede overtaget stafetten som administrativ førstemand i DAG fra Børge Madsen. Det bliver en tung arv at løfte – jeg er ikke tekniker. Heldigvis har jeg mellem 60 og 70 højt kvalificerede specialister i ryggen.

Jeg har fulgt branchen helt siden midten af 1980’erne – og særlig tæt siden 2004, da vi grundlagde AUTObranchen, som jeg fortsat har fornøjelsen at være redaktør af.

Sammen vil vi fortælle den gode historie om autogenbrug … af idealistiske grunde, naturligvis! – men også med et vist håb om at styrke branchens samlede markedsandel, der er alt, alt for beskeden! n

»Dansk Autogenbrug er i det hele taget ikke nogen stor organisation – nok en af branchens mindste. Men vi vejer.«

04 2020 • AUTOBRANCHEN

11

MARKEDET · Firmaet HOLCO tilbyder medlemmer af Dansk Bilbrancheråd et koncept for serviceaftaler, der er yderst enkelt at have med at gøre.

SERVICEAFTALEN:

HOLD PÅ DINE KUNDER! AF ADAM PADE

Serviceaftaler tjener man da ikke penge på. Der er alt for meget bøvl med at administrere dem. Og vil du have, jeg skal stå og sælge serviceaftaler, mens køen af kunder, der venter på at få deres bil, bare bliver længere og længere?

Nej tak!

Men tøv en kende.

Hvis nu du bliver hjulpet med at sælge serviceaftaler, uden at det giver anledning til stress? Hvis du på forhånd får regnet ud præcis, hvad en serviceaftale til den enkelte kundes bil koster lige på dit værksted – eller hvis kunden selv kan regne det ud på din hjemmeside? Hvis nogen checker for dig, at pengene går ind hver måned? Hvis du ikke behøver at holde øje med, om kunden overholder bilens serviceinterval, for det er der andre, der gør for dig?

FORBRUGERNE VIL GERNE Alle analyser peger på, at forbrugerne vældig gerne vil tegne serviceaftaler. Dermed bliver de tilbagevendende serviceeftersyn mere overkommelige, og en serviceaftale giver overblik over budgettet. Herudover giver de tilbagevendende møder med kunderne mulighed for eftersalg – både af produkter og af reparationer, der ikke indgår i serviceaftalen.

Endelig er der den ubestridelige fordel, at kunderne har betalt forud – og dét uden rabatter. Går en aftale derfor i nul, når den udløber, er den stadig en succes – også fordi nullet er udtryk for, at der ikke har været uregelmæssigheder undervejs.

Det er også værd at overveje, at et værksted med en pæn portefølje af serviceaftaler samlet set er mere værd end det værksted, der ingen har. »Der er faktisk ikke noget negativt at sige om serviceaftaler,« fastslår administrerende direktør Per Søby, ejer af firmaet HOLCO; en 25 år gammel konsulentvirksomhed, der igennem årene har hjul-

12

AUTOBRANCHEN • 04 2020

»Der er faktisk ikke noget negativt at sige om serviceaftaler,« lyder det fra Holco, hvis salgsansvarlige for det østlige Danmark, Anders Geer (tv.), her underskriver samarbejdsaftalen sammen med direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen.

pet virksomheder i autobranchen med alt lige fra forhandler- og medarbejdertræning til etablering af kædesamarbejder og personaleudvælgelse. Inden for de seneste år har HOLCO udviklet det serviceaftalekoncept, som Dansk Bilbrancheråd nu blåstempler med en samarbejdsaftale.

IKKE SVÆRE AT BEREGNE »Serviceaftaler behøver ikke at være svære at beregne. Det blev jeg for nogle år siden udfordret på af nogle mærkeforhandlere, og det blev starten på den model, vi benytter i dag. Modellen bygger på en beregning på baggrund af det enkelte værksteds timepris, diverse omkostninger, olie og lignende i forhold til den enkelte bilmodels serviceskema. Vi kan med baggrund i serviceskemaer beregne serviceaftaler til 97,5 procent af samtlige bilmodeller, der er solgt de seneste år, på det danske marked,« fortsætter Per Søby. »Dermed bliver en serviceaftale skræddersyet til den enkelte kunde.« – Og dermed kan der også bygges præcis det ind i aftalen – udover serviceeftersynet – som kunden ønsker, eksempelvis en aftale om lånebil eller opbevaring/montering af sommer-/vinterhjul.

Regnemodellen er hurtig og intuitiv at bruge – bare syv felter skal udfyldes.

HOLCO beskæftiger i alt 10 medarbejdere, herunder seniorkonsulent og salgsansvarlig for det østlige Danmark, Anders Geer:

»Vi optræder som din samarbejdspartner – med dit værkstedsbrand. Du vil altid have ejerskab til din egen kunde,« lyder det.

DET MED AT SÆLGE Fra dem begge lyder erkendelsen af, at det sværeste ved en serviceaftale er at få den indsolgt. Og – nej, du skal ikke stå og sælge serviceaftaler mens køen af kunder bare vokser. Det kan eksempelvis gøres med skriftligt materiale, du efterlader i kundens bil, gennem de sociale medier og med bannerannoncer på hjemmesiden. Mellem 50 og 60 procent vender positivt tilbage, vurderer Anders Geer. Desuden bliver værkstederne trænet i at sælge aftalerne, når de indgår et partnerskab med HOLCO. Værkstedet skal dog på banen, når serviceaftalen skal fornyes. Ikke alene for at få kunden til at gentegne den, men fordi den formentlig skal justeres prismæssigt i takt med bilens alder: Står bilen eksempelvis over for et tandremsskift inden for den næste aftaleperiode?

IKKE BARE FOR MÆRKEFORHANDLERE På baggrund af bilens serviceskema kan HOLCO beregne serviceaftaler til biler, der er helt op til otte år gamle. Hvis man laver aftaler, som udelukkende omfatter ”basiseftersyn” – olie og filter – så er der ingen aldersgrænse.

»Folk tror, at en serviceaftale er sådan et mærkeforhandler-fænomen for fabriksnye biler, og det er jo ikke tilfældet. Igennem de senere år er der blevet solgt i størrelsesordenen 220.000 nye biler om året, mens der allerede kører 2,6 millioner brugte biler rundt på vejene. Markedet er kæmpestort,« fastslår Anders Geer.

Men man skal ville det: Det er ikke nok at sælge en enkelt eller to aftaler; man må committe sig, og det gælder alle kundevendte medarbejdere. Det hjælper HOLCO med – og coacher dig gerne, hvis de kan se, at tilgangen af nye serviceaftaler med ét er faldende.

Som var det en serviceaftale, betales der et abonnement på serviceaftalemodulet, der i øvrigt hedder SAM – for Service Agreement Management.

I Dansk Bilbrancheråd er der stor tilfredshed med at have fundet en ny samarbejdspartner frem for Omnicar, der desværre tabte pusten undervejs. »Serviceaftaler fylder mere og mere i bilbranchen. Der er en klart øget tendens til, at nye biler sælges med en tilknyttet serviceaftale, og det er et lukrativt forretningsområde, som de frie og mærkeuafhængige værksteder skal have en større bid af,« fastslår Dansk Bilbrancheråds direktør Erik S. Rasmussen.

Medlemmer af Dansk Bilbrancheråd kan læse nærmere på Intranettet. n

04 2020 • AUTOBRANCHEN

13

FOTO: FINN BJERREMAND

Farre Karosserifabrik og med Henning Christiansen som vært dannede rammen om Færdselsstyrelsens markvandring lige omkring vedtagelsen af synsloven.

Fra venstre mod højre: Henning Christiansen, Jesper Bach, Frank Rasmussen, Thomas Krebs, Stefan Søsted og i baggrunden Linette Egelund.

Færdselsstyrelsen på markvandring LOV OG RET · Det var givende for begge parter, da Færdselsstyrelsen aflagde besøg hos SKAD’s næstformand.

AF THOMAS KREBS, DIREKTØR SKAD OPBYGGERBRANCHEN.DK

Implementering af 3 EU-forordninger, heraf 2 tilbage fra 2013 for hhv. nye MC og nye landbrugsmaskiner, og 2018/858 for nye opbyggede køretøjer, og etablering af tekniske tjenester pr. 1. september 2020: Her er rigelig brug for dialog med myndighederne.

I Danmark har vi gennem mange år haft tradition for udelukkende at arbejde med nationale enkeltstyksgodkendelser – en tradition, der også har været fastholdt af Færdselsstyrelsen. Den nye EU-typegodkendelsesforordning giver også fortsat mulighed for dette, men udmeldelser fra Færdselsstyrelsen i løbet af 2019 og starten af 2020 pegede ikke direkte i denne retning, tværtom. I stedet stod nationale småserier, tekniske tjenester og lukning af synshaller kategori 3 og 4 på dagsordenen.

14

AUTOBRANCHEN • 04 2020

I mange år har SKAD gjort opmærksom på, at EU-direktiv 2007/46 aldrig har været indført i Danmark. Dermed er 13 år spildt, og nu rammer den nye typegodkendelsesforordning så branchen for fuld styrke: Vi har mistet værdifuld tid til at forberede os på at håndtere dokumentation og forstå betydningen af denne.

IKKE SÅ SLEMT ALLIGEVEL Den 24. juni 2020 blev lovforslag 151 vedtaget i Folketinget efter et skønmaleri af transportministeren om, at det bliver væsentligt enklere og nemmere for danske opbyggere. Desværre må ministeren have misforstået noget, som SKAD omgående har søgt korrigeret med et åbent brev til ministeren.

Men sagen ser nu ikke så slem ud alligevel. En

masse støj og usikkerhed har efter et møde mellem Færdselsstyrelsens ledelse og SKAD skabt en bedre forståelse hos begge parter om, hvad det hele går ud på. Mødet fandt sted den 25. juni 2020 hos SKAD’s næstformand Henning Christiansen, Farre Karosserifabrik. Her mødte styrelsen op med fire personer, heraf både færdselsdirektør Stefan Søsted og vicedirektør Jesper Bach.

På mødet gik vi forskellige typer opbygninger igennem, og det blev konkretiseret, hvilke komponenter og procedurer der teknisk set skal håndteres på en dyberegående måde. Det viste sig, at den frygt, mange har, heldigvis ikke er begrundet. Det var glædeligt at se en styrelse, der med åbent sind og stor forståelse ønskede at få indblik i dagligdagen hos en typisk opbygger, der fremstiller opbygninger i mange forskellige variationer og på mange forskellige køretøjsmærker og -modeller.

Alt fra lygter, cyklistværn, e-mærkning og egenproduktion blev drøftet. Det gav et klarere billede af det, styrelsen ønsker.

KLAR KOMMUNIKATION Fra SKAD’s side blev nødvendigheden af en klar og teknisk orienteret kommunikation fremhævet. Det er netop SKAD’s spidskompetence at tale håndværkersprog, så alle kan forstå det. SKAD foreslog på mødet forskellige tiltag, som styrelsen kunne gå i gang med, og styrelsens direktør kunne da også godt se værdien i disse tiltag.

Det blev aftalt, at der arbejdes sammen om at sikre, at opbyggerne modtager brugbar og let forståelig information. SKAD vil naturligvis bidrage med egen viden, og den viden, der findes i SKAD’s søsterorganisationer i andre EU-lande. Her har man en stor ekspertise med EU-regler, der kan være til nytte for styrelsen.

Stefan Søsted udtalte efter mødet: »Jeg glæder mig også meget over den gode dialog vi havde i dag! Er sikker på, vi sammen kan hjælpe hinanden igennem den kommende omstilling,« og Jesper Bach udtalte: »Tak for en rigtig interessant dag. Det var godt at komme ud i produktionen og få talt om de bekymringer, branchen har i forhold til typegodkendelsesreglerne og konkret få talt om, hvor og hvordan det nye setup adskiller sig fra det nuværende. Jeg ser frem til den fortsatte dialog.« SKAD drøftede også et tiltag i forbindelse med Eurogarant, som SKAD arbejder på lige nu. Det drejer sig om et kvalitetsværktøj, der skal hjælpe opbyggere med at etablere et system, der både sikrer dokumentgangen såvel som en løbende kvalitetsudvikling. Målsætningen er, at en opbyggervirksomhed kan bruge værktøjet til at ensrette produktio-

nen, sikre dokumentregistrering og afvigelser, samt forberede sig på en eventuel etablering af småserier.

Ydermere vil SKAD gennem værktøjet bistå medlemmer med at sikre, at egenproduktions-komponenter dokumenteres korrekt på en måde, der formindsker antallet af godkendelser.

Styrelsen var interesseret og var villig til at kigge på værktøjet, når det er klart til fremvisning.

På spørgsmål om både tekniske tjenester, deres opgave og et tilstrækkeligt antal for at sikre fri konkurrence og fri prisdannelse, svarede styrelsen, at man har fokus på udfordringen. Styrelsen vil og kan ikke selv forestå akkrediteringsprocesser og henviser til Danak.

VIL KONTAKTE DANAK SKAD vil på opfordring fra styrelsens side tage kontakt til Danak for at få et billede af, hvordan Danak

»Det var glædeligt at se en styrelse, der med åbent sind og stor forståelse ønskede at få indblik i dagligdagen hos en typisk opbygger.« – Thomas Krebs

har planlagt akkrediteringsprocessen. Samtidig vil SKAD bistå potentielle aktører med at skabe et overblik over processerne. Da der er mange forskellige typer køretøjer, herunder også de brugte, der efter styrelsens forklaring skal håndteres af tredjepartsorganer og tekniske tjenester, så er der behov for flere, der kan udføre prøvning.

Samlet set, så er hovedopgaven nu at sikre, at opbyggerbranchen holder skinnet på næsen. I takt med at styrelsen vil se på informationsmateriale, blandt andet det af SKAD foreslåede, så vil der være brug for praktisk teknisk vejledning. Og da der også skal ydes individuel rådgivning, så vil SKAD arbejde på at sikre den fornødne information til SKAD’s medlemmer, så medlemsvirksomhederne kan udvikle og klargøre sig til fremtiden. n

04 2020 • AUTOBRANCHEN

15

FRA VÆRKSTEDET · Vidt forskellig praksis fra land til land, når det gælder finansiering af udgifter til desinficering af bilerne.

Corona-desinfektion ved skadeshåndtering deler vandene AF THOMAS KREBS · SKAD

Udsnit af de kontaktflader, der bør ”sprittes” ved håndtering af bilen på værkstedet.

16

Det er dyrt at desinficere biler efter modtagelse på værkstedet og før aflevering til bilejeren. Skal bilen lakeres, så kommer der to desinfektioner oveni, når bilen skal på et eksternt autolakererværksted.

SKAD har allerede i begyndelsen af Corona-krisen udsendt en konkret vejledning om nødvendig desinfektion af biler. Det stod også klart, at danske forsikringsselskaber ikke var lydhøre overfor, at man skulle stå for disse ekstraomkostninger. Flere aktører i branchen har også givet udtryk for, at bilejerne ikke skulle pålægges disse ekstraomkostninger, men spørgsmålet er, hvem der så skal betale.

Som det ser ud til, så vil desinfektion forblive en varig omkostning, så længe man fortsat ikke kan vaccinere imod Covid 19. Det betyder høje omkostninger, både til indkøb af desinfektionsmiddel, værnemidler og engangsklude, men også arbejdslønnen, som vi i SKAD regner ved en skade med helt op til 45 minutter totalt set.

SKAD har også udsendt et oplæg til et opslag, der kan ophænges i kundemodtagelsen. På opslaget er der gjort plads til at påføre prisen for desinfektion på det pågældende værksted. Og hvis et værksted vil tilbyde servicen gratis, så er det muligt at anføre et 0 under pris for at synliggøre serviceydelsen over for bilejeren.

Corona går ikke bort af sig selv. Generelt må vi gå ud fra, at sådanne smitsomme sygdomme også vil

AUTOBRANCHEN • 04 2020

være en del af den vestlige verden i fremtiden. Derfor har emnet stor bevågenhed, og dette ikke kun i Danmark.

SÅDAN GØR DE ANDRE Desinfektion og de dermed følgende ekstraomkostninger, er også til debat på det europæiske niveau i autoskadebranchen. Et rundspørge blandt SKAD’s søsterorganisationer under paraplyorganisationen AIRC International giver et billede af at emnet er relevant og skaber både debat og grundlag for retssager.

Undersøgelsen viser klart, at Corona er et varigt problem, når det vedrører sikring af både værkstedspersonale og bilejerne.

Her er et overblik over tilbagemeldinger fra nogle AIRC-lande: Holland: Nogle forsikringsselskaber er villige til at beskytte deres kunder og betaler for korrekt desinfektion af biler.

Tyskland: Nogle forsikringsselskaber betaler mellem 15 og 45 euro. Værkstederne opfordres til at lægge sag an mod forsikringsselskaberne i modsat fald. Værksteder opfordres desuden til at lægge en advarselsflyer i bilen, som oplyser, at bilen ikke er desinficeret, når bilejerens forsikringsselskab ikke ønsker at betale for desinfektion.

Belgien: Der er indgået aftale med forsikringsselskabernes brancheorganisation om, at forsikringsselskaberne deltager i dækning af de påførte omkostninger. Der betales mellem 15 og 25 euro, når det kan dokumenteres, at der også er foretaget den fornødne desinfektion.

Italien: De større forsikringsselskaber betaler.

Det typiske beløb ligger mellem 18 og 25 euro. På grund af den løbende debat er sagen nu anmeldt til retslig behandling. Også i Italien, lige som i Tyskland, trækkes forsikringsselskaber løbende i retten. Østrig: Forsikringsselskaber har ingen interesse i at kompensere værkstederne for de øgede omkostninger.

Schweiz: Forsikringsselskaber har i begyndelsen betalt for desinfektion, men efterhånden undlader man at dække denne merudgift. Statslige sundhedskrav omfatter, at virksomheder beskytter kunder og ansatte. n

A K T U E LT

Er du den bedste udgave af dig selv?

Seks moduler af to dages varighed med overskrifter som Personligt lederskab, Forretningsledelse og -forståelse og Forretningsplan og gennemførelse. Sådan lyder tilbuddet fra SMVdanmark om SMV Ejerlederuddannelsen, der udbydes dette efterår med start 28.-29. oktober. Ejerlederuddannelsen er udviklet i samarbejde med flere af SMVdanmarks medlemsorganisationer. Den kommer bredt rundt i de udfordringer, man møder som selvstændig, ligesom man bliver rustet til – snart sagt får lyst til – at udvikle på sin egen butik.

Undervisningsformen bygger på praktik mere end teori, og ens egne erfaringer og kendte situationer hjemme fra skranken eller liften bliver vendt og drøftet.

En bilglad EU-eksperts erindringer

SMVdanmark udbyder praksisnær allrounduddannelse for ejerledere.

Lær at udvikle din forretning!

Under de respektive moduler gemmer sig yderligere spændende overskrifter. Under modul 3 (Forretningsledelse og -forståelse) arbejdes der med emner som budget- og regnskabsindsigt, nøgletal samt salg og mersalg. Under Forretningsplan og gennemførelse (Modul 5) lærer man om at skabe og ikke mindst realisere en forretningsplan.

Her kan læses meget mere på smvdanmark.dk – endnu ligger ”historien” på forsiden.

Tilmelding til førstkommende uddannelsesforløb er 1. september.

Corona-krise betyder nye lærlingetilskud Resten af året kan du få dækket 75 procent af lønnen til de lærlinge, du havde i lære inden 1. maj. Har du antaget lærlinge efter 1. maj, ydes der løntilskud på 45 procent af lønnen, hvis der er tale om korte aftaler, og hele 90 procent til ordinære aftaler, kombiaftaler, ny mesterlæreaftaler samt restuddannelsesaftaler.

Desuden får alle virksomheder forhøjet lønrefusion under skoleophold på 20 procent fra 1. juli og året ud. Ordningen gælder dog ikke, hvis man får lønkompensation for sine elever under den generelle lønkompensationsordning.

•

Få tilskud til dine lærlinge året ud – både nuværende og kommende.

Det har regeringen og arbejdsmarkedets parter aftalt.

Pengene bliver væsentligst taget fra AUB-midlerne, der indeholder langt flere penge end nødvendigt er. Dette sidste repareres der også varigt på, idet der fra næste år indføres et fleksibelt AUB-bidrag, der skal balancere indtægter og udgifter over tid. Endelig afsættes der 500 millioner kroner til at sætte skub i etableringen af nye lærepladser.

Man skal ikke forvente den store lyrik eller sproglige floromvundenhed. Forfatteren er jurist og er til fakta og jus.

Men mellem linjerne anes underfundigheden, livsglæden og hengivenheden for både mennesker, fag – og biler.

Lic.jur. Peter Vesterdorf turde være kendt blandt en bred kreds af medlemmer af vore organisationer, idet han i en årrække var fastansat i det daværende Håndværksråd. Han gjorde sig til specialist i EU-ret og senere statstøtte, og inden tiden i det nuværende SMVdanmark slog han sine folder ved EU-Domstolen og Udenrigsministeriet.

I sin tid har han kendt mange politikere og ”influencere” – helt siden statsminister Poul Hartlings tid først i 1970’erne. Da han er en mand med holdninger – og præges af en vis åbenhed – kommer vi i flere tilfælde om bag kulisserne i det politiske liv. Det gælder både nationalt og internationalt.

Lige for dette blads læsere er det måske særlig hans billidenskab, han huskes for. Bortset fra enkelte afstikkere til Jaguar har menuen stået på Alfa og Maserati – først en 430, siden en Shamal, som Vesterdorf fik tunet op fra 325 til 400 hestekræfter, hvorpå fulgte en Jaguar S-type R med elektronisk undervogn, 8 cylindre og kompressor og senere en XKR med 510 hestekræfter.

Han har dog også kørt mere beskedne biler, forlyder det, herunder en Peugeot 207. Det må have været en tidlig prototype, idet det angiveligt var i årene 2002-2003. 207’eren blev præsenteret i Génève i 2006.

I It’s now or never” er der under alle omstændigheder fart over feltet.

Accept Auto indgår aftale med værkstedskæde Accept Auto har sammen med værkstedskæden CarPeople etableret finansieringskonceptet Car People Finans, Powered by Accept Auto. Ud over bilfinansiering bygger samarbejdet på leasing til CarPeople-værkstederne, herunder af udlejningsbiler.

CarPeople har i øjeblikket 44 afdelin-

ger, der tilsammen sælger 10.000 biler.

Kædechef Finn Thomsen regner med, at mellem 25 og 30 procent af disse handler bliver finansieret gennem Accept Auto.

Accept Auto blev stiftet i 2009 og har 200 aktionærer, der er medlemmer af den frie del af serviceværksteder og bilforhandlere rundt om i landet.

”It’s now or never – en EU-eksperts erindringer” af Peter Vesterdorf. Udgivet af Trykværket, 356 sider, kr. 200,Er udkommet.

04 2020 • AUTOBRANCHEN

17

ANNONCE

PÅ DEN ENE SIDE SLÅS ANDERS BOAS LARSEN MOD DE FORSIKRINGSSELSKABER, DER VIL BLANDE SIG I HANS FORRETNING. PÅ DEN ANDEN SIDE ER HAN GLAD FOR, AT HANS VÆRKSTED ER GODT FORSIKRET.

KAMPEN FOR ET FRIT VALG »Sidste år opsagde et af de store forsikringsselskaber samarbejdet med omkring 1200 værksteder, der ikke havde foretaget et givet antal reparationer for selskabet. I stedet bliver skaderne dirigeret hen til færre, men typisk større, værksteder. Den udvikling vil jeg kæmpe mod til det sidste - både som repræsentant for branchen og som ejer af et frit værksted.« Anders Boas Larsen lader det hænge i luften et øjeblik. Som formand for Dansk Bilbrancheråds lokalforening i Nordsjælland og indehaver af Undal Autoservice insisterer han på forbrugernes ret til selv at bestemme. »Det frie værkstedsvalg garanterer forbrugerne, at de selv kan bestemme, hvem der skal reparere og servicere deres bil. Det kan vi som branche kun levere, Anders Boas Larsen omgiver sig med fotografier, der fortæller familievirksomhedens historie: »De minder mig om, at jeg er vokset op med god kundeservice, faglig stolthed og betydningen af at være loyal over for mit lokalsamfund.«

18

AUTOBRANCHEN • 04 2020

hvis vi har frie, lokale værksteder, der ikke er sovset ind i alle mulige krav om, hvor mange skader vi skal håndtere på et år, hvordan vi skal udføre vores arbejde – og hvordan vi driver vores forretning.« Anders er tredje generation i en familie af selvstændige, der har drevet autoværksteder siden 1932, og derfor betyder frihed en hel del for ham. I indskrivningen hos Undal Autoservice er den ene væg fyldt med fotos fra hans far og farfars tid. Kedeldragter, barkede mænd med hat og biler fra en anden tidsalder, langt fra de moderne, næsten kliniske og organiserede værkstedslokaler lige ved siden af.

Hvorfor er de gamle fotos det første, man møder hos jer? »De minder mig om, at jeg er vokset op med god kundeservice, faglig stolthed og betydningen af at

INDRYKKET AF KØBSTÆDERNES FORSIKRING

være loyal over for mit lokalsamfund. Det her værksted har dybe rødder i Frederiksværk, og det er jeg stolt af. Vi vokser nok aldrig til 100 mand eller bliver kåret til Gazelle-virksomhed, men lige som min far og farfar kan jeg glæde mig over, at vi uddanner unge mennesker og sender dem videre i livet med nogle brugbare kompetencer og solide værdier. Og over, at vi er et frit værksted, hvor vi selv bestemmer, hvad vi siger ja og nej til,« forklarer han.

Betyder det sidste, at du er i konstant konflikt med forsikringsselskaber og taksatorer? »Nej, slet ikke,« griner Anders. »Men en god, faglig diskussion med taksatoren om, hvad en reparation skal dække, og hvad den skal koste, er et grundvilkår i den her branche. Vi har forskellige interesser, og det er selvfølgelig helt ok.« Til gengæld må brancheforeningen reagere, hver gang det frie valg bliver udfordret – og det gør vi, understreger han. »Vi har blandt andet udskiftet Dansk Bilbrancheråds samarbejdspartnere på forsikringsområdet. Når vi i dag vælger at tilbyde vores godt 2000 medlem-

mer fordelagtige aftaler med blandt andre Købstædernes Forsikring, er det ikke mindst, fordi de selskaber bakker 100 % op om det frie værkstedsvalg.« Og hvem har I selv valgt? »Hos Undal Autoservice er vi kunde hos Købstædernes Forsikring, fordi samarbejdet med Dansk Bilbrancheråd giver os gode vilkår. At det blev Købstæderne handlede mest om, at de ikke er så store. Ringer du til Købstæderne, får du hurtigt fat i dem, du skal snakke med. Det passer til mit temperament. Det er også sympatisk, at de er kundeejede,« siger Anders Boas Larsen og tilføjer: »Og så er de grundige nok til, at jeg kan sove roligt om natten. Jeg ser forsikring som et forsvar mod det, der kan gå rigtig galt. Alvorlige arbejdsskader, bygningsbrand eller tyveri af vores opbevarede dæk, som kan koste millioner af kroner. Det er mange penge for en virksomhed som vores – så det er vigtigt, at assurandøren ikke har glemt noget. Det stoler jeg faktisk på, at min ikke har.« n

Anders Boas Larsen: Når vi i dag vælger at tilbyde vores godt 2000 medlemmer fordelagtige aftaler med blandt andre Købstædernes Forsikring, er det ikke mindst, fordi de selskaber bakker 100 % op om det frie værkstedsvalg.«

04 2020 • AUTOBRANCHEN

19

FRA VÆRKSTEDET · Direktør Frank Donslund deler ud af sine mangfoldige problemhistorier fra Elektro Partners Hotline. Dem bliver vi alle klogere af. Her én med pointen om, at man skal kende et problems forhistorie – grundigt!

KEND HISTORIEN! AF FRANK DONSLUND DIREKTØR, ELEKTRO PARTNER

I vor hotline fik vi denne sag ind sidst i maj måned fra et værksted i det nordjyske: ”Står med en Suzuki Swift fra 2016. Den sætter ud ved jævn kørsel, især når den er varm. Den lyser ikke i nogle lamper, og der er ikke lagrede fejlkoder.”

GODT SPØRGSMÅL, MANGE MULIGE ÅRSAGER Godt spørgsmål, som sætter mange tanker i sving.

Når man sidder i en hotline, der hver dag behandler mellem 200 og 250 sager, forudsætter man altid, at alle de mest sandsynlige årsager til et problem er efterprøvet og testet.

I dette tilfælde var svaret fra vor hotline, at det nok var en god ide at starte med at kontrollere indsugningen for utætheder og ligeledes at lave en 4-gasmåling for at se, om blandingen var i orden.

Det kunne jo være no-

get så enkelt som et tilstoppet filter. Værkstedet meldte tilbage, at alt var, som det skulle være, og da vor interne database ikke viste nogle fortilfælde med dette symptom i forbindelse med denne motor, var det videre med fejlsøgningen.

Værkstedet afprøver forskellige teorier og mulige årsager. Sagen med problemet dukker op igen i AutoFrontal-portalens hotline-system, denne gang fra et andet værksted. Problemet var altså ikke løst.

Kunne det være et af de første tilfælde hvor E5-benzin skaber problemer?

TAG EN ORDENTLIG SNAK MED BILENS EJER ELLER BRUGER! Desværre havde den stakkels mekaniker ikke fået hele historien. Det oplever vi forbavsende ofte og hvorfor? Enten fordi bilens ejer ikke er så stolt af det skete, eller hvis der sidder en kundemodtager imellem bilens ejer og den mekaniker, der skal udføre fejlsøgningen. I sådanne tilfælde er der reel mulighed for, at vigtig information går tabt. Nogle værksteder stoler endvidere alt for meget på, at de kan finde fejlen på basis af de lagrede fejlkoder. Uanset hvad: Forhistorien er vigtig!

Det er ikke ligegyldigt, om problemet opstår pludseligt eller i forbindelse med en handling. Om det kom efter en service eller en motorvask? Alle fakta, som kommer på bordet med det samme, forkorter tiden, der går med fejlsøgning. Alt andet er spild af tid og penge.

VEDLIGEHOLDT AFFAGFOLK? Og så er der lige det med manglende vedligehold. Ingen fejlsøgning på en bil, der mangler almindelig service! Det er en uskik og i strid med god mekaniker-etik at starte fejlsøgning på en bil, hvor filtre er fyldt med snavs, eller hvor tændrør burde have være skiftet for længst. Vi plejer at kalde det fejlsøgning i vildskab, hvilket alt for ofte er ensbetydende med frustrationer og i sidste ende, spildt arbejde.

20

AUTOBRANCHEN • 04 2020

»Alle fakta, som kommer på bordet med det samme, forkorter tiden, der går med fejlsøgning.

Alt andet er spild af tid og penge.« – Frank Donslund SERVICE UDFØRT? Denne Suzuki var sådan en bil, hvor kunden påstod, at der var lavet service på bilen for nylig. Men der var intet bevis for det, så enten var der ikke lavet service, eller også ville den eller de, som havde udført denne service, ikke stå ved deres arbejde.

Da luftfilter og tændrør så nye ud, fattedes der ingen mistanke til den manglende service i første omgang. Mekanikeren blev dog alligevel i samarbejde med vor hotline enig om, at der kunne være tale om et af de sjældne tilfælde, hvor et nyt tændrør fejler. Nye blev bestilt hos grossisten. Det viste sig, at de monterede tændrør ikke havde samme gevindlængde som de tændrør, der passede til denne

motor. Der var heldigvis tale om tændrør med korte gevind. Man kan gyse ved tanken om, hvad der var sket, om det havde været modsat.

Man kan spørge sig selv, hvordan sådan noget er muligt? Men sådan noget sker, og det beviser nok engang: Få fakta på bordet – og start denne type fejlsøgning med at tjekke servicehistorik. Er der ingen, så start med at skifte de servicedele, som burde være skiftet ved sidste service. Autodata har til det formål lavet en serviceoversigt, som gør det muligt hurtigt at danne sig et overblik over, hvornår vitale servicedele skal skiftes.

En fejl som denne kunne have været afsløret på minutter i stedet for dage og timer. n

Anbefalet af:

ET LØNSYSTEM MED ET EKSTRA GEAR

ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at ordne løn Vi arbejder tæt sammen med SKAD og Dansk Bilbrancheråd. Derfor kender vi både dine behov og dine medarbejderes overenskomst helt ned til sidste hjulbolt. Det betyder, at du kan ordne løn og feriepenge med ganske få klik og samtidig være sikker på, at alt kører som smurt.

ProLøn hjælper dig med: • at lave lønsedler • at sende lønsedler via e-Boks eller mail • at håndtere fritvalgskonto • at få styr på den nye ferielov - tilmeld dig kurserne på www.proloen.dk Reducér lønarbejdet til et lynhurtigt pitstop, og høst en masse fordele som medlem af SKAD eller Dansk Bilbrancheråd. Vi glæder os til at hjælpe dig i gang.

www.proloen.dk

04 2020 • AUTOBRANCHEN

21

SKOLEN PÅ BAKKEN

I

TEKST & FOTO: ADAM PADE

UDDANNELSE · COLLEGE360, I SIN TID TEKNISK SKOLE SILKEBORG, STARTEDE I SIN TID SOM REN VOGNMALERSKOLE. I DAG ER DEN NORDEUROPAS FORMENTLIG STØRSTE AUTOSKOLE. NY PORTRÆTSERIE OM DE STEDER, VI SENDER VORES LÆRLINGE HEN.

kke to tekniske skoler er ens. Kulturen er forskellig. De pædagogiske værdier kan variere.

Det tekniske udstyr er måske tiptop eller lettere bedaget. Og kontakten til læremestrene kan være præget af tillid og nærhed – eller det modsatte.

Hvor vil du helst sende din lærling hen?

College360 i Silkeborg indviede sin nye skole i januar i år. Allerede inden var lak, karrosseri og personvognsmekaniker lagt sammen i ét ”center”, men først i de nye bygninger er fagene også fysisk blevet placeret tæt ved hinanden. Det er unikt i Danmark.

Skolens arkitektur bygger på et princip om transparens – som i et shoppingcenter. Undervisningslokalerne – og værkstederne – er forsynede med et demo lab med vinduer ud mod de centrale gangare-

Denne side: Et kig ind i et af de tre værkstedslokaler.

Næste side: Indtryk fra værkstedslokalerne, det fine, nye lakererværksted, hovedfoyer’en og det nærmest gigantiske auditorium.

22

AUTOBRANCHEN • 04 2020

aler. Et demo lab kan både fungere som klasselokale, som lounge – eller her kan afholdes lokale konkurrencer. Under alle omstændigheder kan man følge med i, hvad der foregår, udefra. Dermed kan autofagene også fysisk fornemme et fællesskab.

College360 har uddannelser inden for fire søjler: Foruden Auto desuden Hotel & Restaurant, handel og butik og bygge- og anlæg. I alt har skolen omkring 1.800 årselever.

HÅNDGRIBELIGE VÆRDIER Uddannelseschefen hedder Jesper Vang Falkenberg. »Vi bygger på nogle ret håndgribelige værdier. Vi skal spille hinanden gode. Vi skal være mere end en skole. Vi er fagligt stærke og fagligt stolte. Og så skal vi være gode værter,« fortæller han.

I det at være mere end en skole ligger ambitionerne om at skabe rammen for ”det hele liv” – det gælder undervisningsmiljø og faciliteter, og det understreges af, at skolen har sit eget skolehjem. At være gode værter ligger både i den åbne arkitektur og i praktisk adfærd: Alle skal føle sig velkomne, og det er en husregel, at man hilser pænt og opmærksomt på hinanden. Man er også opmærksom på, at man som institution har en betydning for lokalsamfundet.

VIRKSOMHEDSKONSULENTEN I direkte tilknytning hertil nævner Jesper Vang Falkenberg virksomhedskonsulenten. Han er uddannelsernes – de praktikpladssøgendes – ansigt udadtil.

Den dygtige virksomhedskonsulents opgave er at skabe relationer. At opbygge et kendskab til virksomhederne – og til lærlingene – så han kan hjælpe med at skabe det rigtige match mellem lærested og elev. På autoområdet har College360 en virksomhedskonsulent, der dækker Jylland-Fyn, og yderligere en konsulent på Sjælland, der alene repræsenterer autolak. Under grundforløbene introduceres eleverne med stigende intensitet til at skrive ansøgninger og udarbejde CV’er. De møder skuespillere, der laver rollespil med dem og underviser i kropssprog, og der er besøg af læremestre, der giver dem et indblik ude fra arbejdslivet.

SUND, MEN UØKONOMISK Der findes som bekendt uddannelser med kvote og uden. Uddannelser med kvote har mulighed for at indforskrive et antal elever som SKP-elever, når der ikke kan findes lærepladser til dem. Det kunne der være penge i, når man er teknisk skole …

Det har både Jesper Vang Falkenberg og uddannelsesleder for hele autoområdet, Daniel Krarup Jørgensen nogle ret klare holdninger til: »Dér er vi ret firkantede. Er man ikke motiveret og aktivt søgende – lever man ikke op til de såkaldte EMMA-kriterier – må man finde en anden uddannelse,« siger Daniel Krarup Jørgensen, der kalder skolens SKP-center for ”en sund, men tabsgivende enhed”.

Det er måske, når det kommer til det pædagogiske, at værdien om at spille hinanden gode, kommer bedst til udtryk.

04 2020 • AUTOBRANCHEN

23

Hvert år op til sommerferien samles lærerne for at evaluere det forgangne år – alt sammen med henblik på at blive bedre.

TRE VÆRKSTEDER Personvognsmekanikeruddannelsen gennemføres i tre værksteder. Her er indrettet særlige linjer for dæk og sporing, og her kan repareres og fejlsøges på motorer monteret på hjul. Udstyrsmæssigt er her lagt vægt på, at lærlingene skal møde så meget forskelligt som muligt; det gælder lige fra lifte til værktøj. Det er simpelt hen et pædagogisk princip: Kan man gennemføre læringsmålene og i øvrigt brande sig på det, er det fint at markere et speciale; på denne skole ønsker man at forberede eleverne bredest muligt. Daniel Krarup Jørgensen vurderer selv, at skolen rent teknisk er rigtig godt med – på alle tre fag: »Vi har de nyeste rammer og det nødvendige udstyr,« lyder det.

Skolen råder endog over kalibreringsudstyr fra Hella Gutmann. Egentlig er det indkøbt til efteruddannelsesformål, men pudsigt nok har det hjemme på grunduddannelsen.

Men biler og værktøj bliver slidt sådan et sted. »Derfor har vi ansat en medarbejder, der vedligeholder vores grej. Det er der økonomi i,« fastslår han.

NYE KABINER Mens mekaniker og karrosseri er ved at være kørt grundigt ind, er lakererne endnu på vej: Her åbenbares et stort, højloftet rum med blandt andet nye kabiner og små ”arbejdsøer” på hjul.

Efteruddannelse udbydes fortsat i de gamle lokaler. Aktiviteten er ikke høj, men handler væsentligst om el- og hybridsikkerhed – især inden for karrosseri.

Kontakten til mestrene foregår blandt andet gennem fagtekniske eftermiddage, hvor mestrene bliver budt indenfor til eksempelvis minikurser udbudt af branchens leverandører; lige fra Bell Ad til Hella Gutmann. Målet er naturligvis at skabe relationer.

HISTORIEN

Øverst: Indtryk for pladeværkstedslokalet.

Ovenfor: Tegnestuen Aarstiderne har stået bag skolens nye bygninger. Huset blev formelt indviet i januar i år.

24

AUTOBRANCHEN • 04 2020

Grunden til vore dages College360 blev lagt i 1966, da her blev etableret en vognmalerskole. Skolen var så besøgt, at der ligefrem opstod ventelister – en noget anden situation end den, vi kender i dag.

Siden tilkom karrosseri, og nyest er faktisk personvognsmekanikeruddannelsen.

Daniel Krarup Jørgensen glæder sig over, at mekanikeruddannelsen har haft det største optag nogensinde – i dette forår med 50 elever. Han tilskriver den positive udvikling især tre ting, herunder at mekanikeruddannelsen er kommet mere i fokus efter sammenlægningen med de to andre autofag, og at skolen er blevet god til dialogen med branchen.

A K T U E LT

Uddannelsesleder Daniel Krarup Jørgensen har ansvaret for hele autoområder på College360.

»Men først og fremmest er det personerne bag: Lærerteamet, der gør forskellen,« fastslår Daniel Krarup Jørgensen, der ikke mener, at effekten af ”ny skole” rigtig har materialiseret sig endnu.

Det kan billederne på disse sider måske ændre på! n

COLLEGE360 Bredhøjvej, Silkeborg (Autoafdelingen) · Ca. 1.800 årselever · Udbyder uddannelser inden for auto, hotel & restaurant, handel samt bygge- og anlæg · Har samlet autouddannelserne under ét · Antal udlærte om året, ca.

Personvognsmekaniker: 25-30 Autolakerere: 40 Karrosseritekniker: 30

•

Find vores guldkorn på nettet!

Selv om AUTObranchens bagland til enhver tid er bladets tre udgivere – Dansk Bilbrancheråd, Dansk Autogenbrug og SKAD – lever bladet sit eget liv på nettet. Og nu er hjemmesiden www. autobranchen.info blevet løftet ganske kraftigt.

Ud over en præsentation af bladet, Leverandørregistret og links til tidligere udgaver (helt tilbage til 2010) byder siden på diverse nyheder og artikler, der ikke er blevet plads til i det trykte blad. Og måske væsentligst så opbygger vi i disse måneder et arkiv, der skal rumme tidligere bragte artikler, der er værd at læse eller genlæse. Slå op under menupunktet ”Fik du læst?” og find især nogle af de fagligt-tekniske artikler, der er værd at stifte bekendtskab med.

Som nævnt er den nye side endnu opbygning, men se allerede nu at bookmarke den – så vil vi her i bladet jævnligt omtale nye tilføjelser til arkivet.

47 millioner biler i Tyskland Luxemborg er det i land i EU, der har flest personbiler pr. 1.000 indbyggere – hele 676. Herefter følger Italien med 646 og Cypern samt Finland med 629 biler. I Danmark har vi 450 biler pr. 1.000 indbyggere. Det land, der har flest indregistrerede personbiler, er Tyskland med hele 47 millioner personbiler.

Det skriver det europæiske statistikkontor Eurostat.

For at sætte tallene i relief har Rumænien suverænt færrest biler pr. 1.000 indbyggere, nemlig 332. Til gengæld er antallet steget med 31 procent i tiden 2014-2018.

En fjerdedel af den danske bilpark er under to år gammel, og dermed placerer Danmark sig blandt de fire EU-lande med de yngste biler. Der kører dog hele 113.000 biler rundt, der er ældre end 20 år, fremgår det. Den nyeste bilpark finder vi i Irland, hvor 29,2 procent af bilerne er under to år gamle.

04 2020 • AUTOBRANCHEN

25

TEKST & FOTO: ADAM PADE

PORTRÆT · SVEND ERIK HØJ, SEH AUTODELE I HORNSLET, HAR SVÆRT VED AT SE PÅ, AT ELLERS FINE BILER ERKLÆRES TOTALSKADEDE OG SKAL KASSERES. FOR MAN SKAL PASSE GODT PÅ TINGENE, LYDER HANS LIVSFILOSOFI.

»ET UFATTELIGT SPILD« »Et ufatteligt spild.« Svend Erik Høj står og betragter den fine Volvo V70, som han har miljøbehandlet og udtaget relevante reservedele fra. En 2006, 2,4 liters diesel med seks gear. Lakken står flot; ikke en ridse er der at komme efter. Dørene lukker endnu med det solide ”plump”, der hører godt håndværk og premiumbiler til. Fronten er væk, køleren bøjet. Den er – ifølge de danske reparationsregler – for dyr at reparere på. »Men det kunne sagtens have ladet sig gøre, og så kunne den køre videre,« tilføjer Svend Erik Høj.

Nu skal den i stedet i shredderen; glas, plast og metal skal sorteres og genvindes. Det er en energikrævende proces.

Og det er et frygteligt spild.

SKAL PASSE PÅ SINE TING Svend Erik Høj (76) har det ikke godt med at smide ud. Man skal passe på sine ting, så de holder – om En Volvo fra 2006 i perfekt stand - bortset fra en alvorlig frontskade - må gå al kødets gang på grund af de danske reparationsregler.

26

AUTOBRANCHEN • 04 2020

det er biler eller hvilke som helst andre anskaffelser, man gør sig; sådan er hans livsfilosofi. Ikke noget dårligt udgangspunkt for at drive autogenbrug. »Jeg kan slet ikke tåle at se de mange totalskader, der skal kasseres – i stedet for at genopbygge dem,« siger Svend Erik Høj, der derfor ikke har det godt med de danske reparationsregler.

Helt siden 1968 har Svend Erik Høj drevet SEH Autodele i fødebyen Hornslet – kun få hundrede meter fra fødestedet; en gård, hvis jorde i dag lægger areal til det villakvarter, hvor han og hustruen Inger byggede hus for 40 år siden, og hvor de stadig bor.

FALCK-REDDER Dét at være landmand – at ens udkomme skulle være afhængigt af vejr og vind – fristede ikke. Han gik i lære hos det daværende Rodskov Auto i 1959.

Efter læretiden fulgte værnepligten og derpå endnu

Svend Erik Høj har drevet autogenbrug helt siden 1968 i fødebyen Hornslet.

04 2020 • AUTOBRANCHEN

27

28

AUTOBRANCHEN â&#x20AC;¢ 04 2020

en årrække hos Rodskov. Så skulle der ske noget andet; han blev Falck-redder, men var så småt begyndt at hugge biler op. »Jeg kom hos blandt andre Sundby Thy Autoophug og blev tændt af ophug, så jeg begyndte selv.

Med speciale i Volvo, selvfølgelig,« fortæller han.

Efter en dobbelttilværelse som Falck-redder, autogenbruger og mekaniker fik han stillet stolen for døren af Inger: Enten-eller; ellers blev det for meget. Det blev værkstedet og ophugget, der vandt.

SOLIDE VOLVO Volvo havde han stiftet bekendtskab med hos Rodskov, der især tog af sig af Volvo- og Opelbiler. Der var noget solidt over Volvo, som tiltalte ham: »Der var altid noget at tage fat i – altid noget, man kunne svejse i, når man lavede rust eller skader,« husker Svend Erik. Det blev til en livsvarig lidenskab.

De første mange år gik det så stærkt med ophugget, at han aldrig nåede at mærke op og registrere.

Det har han sådan set stadig ikke nået – det ligger alt sammen i hovedet, påpeger han, og man overbevises, da en kunde kommer ind og spørger på en reservedel, som Svend Erik kan sige, præcis hvor ligger.

BYGGERIET I 1976 opførte han den første af i alt tre halbygninger og drev nu også værksted. Hallen blev forlænget i 1986, og i 1995 fulgte den nyeste tilbygning. Sønnen John ”kom hjem” i 1993 og begyndte at drive pladeværksted i 1998 i den nyeste af tilbygningerne.

Herudover genopbyggede han biler; det var endnu, mens det kunne give en vis fortjeneste. I dag er bilerne grundlæggende for dyre i indkøb til, at genopbygning kan betale sig.

Igennem årene beskæftigede Svend Erik op imod 10 mand og havde altid lærlinge. Nu er det 15 år siden, John overtog værkstedet, og i dag passer de deres i hver deres ende af halkomplekset. Fra 1990 og frem omfattede værkstedet også et undervognscenter; det er i dag forpagtet ud.

Kundegrundlaget for de mange Volvodele var og er fortsat værkstederne, men her er bestemt også kunder blandt private – dog ikke mærkeklubberne, som der ikke er særlig meget forretning i. Her er ellers spændende rariteter: Hvor finder man ellers en lydefri dør til en Volvo 144? Den er – tillige med døre fra mange andre modeller – ophængt i et sindrigt skinnesystem, der gør, at man uden risiko for skader kan trække den ud og bese den nærmere.

Dele, der efterspørges, er ellers typisk lygter, karrosseridele og spejle.

100 MILJØBILER OM ÅRET Gennem årene har Svend Erik Høj miljøbehandlet omkring 100 biler om året. I dag er tallet nede på mellem 30 og 50.

Nye modellanceringer var sjældne, når det gjaldt Volvo, men havde desto større betydning, og man kan huske dem.

Det var stort, da 144-modellen blev lanceret i september 1966, og Svend Erik bliver varm ved tanken om luksusmodellen 164 fra 1969 med dens fine 6-cylindrede motor. Den kantede 700-serie kom i starten af 1982, og selv købte Svend Erik Høj den fine 850, da den kom i oktober 1991.

I dag er bilerne proppet med elektronik, men at skulle kode komponenter om er ikke nogen ny foreteelse – det er Svend Erik Høj stødt på gennem de seneste 20 år. Sådan noget som infotainment-systemer kan godt omkodes til andre biler, hvis blot reservedelsnummeret er det rigtige.

FREMTIDEN Og fremtidens autogenbrug? »Jeg frygter, der bliver nogle få, store ophug tilbage inden for de næste 10 år,« svarer Svend Erik Høj.

Han er ikke optimistisk, når det gælder en styrkelse af markedet for genbrugsdele: Her er for mange nye, uoriginale dele på markedet, og de er billige.

Der har været tid til andet end autogenbruget. I 1998 købte Svend Erik Høj sin første racercykel og har gennem årene cyklet en tur til Frankfurt (her bor datteren Susanne og svigersønnen) og taget turen fra Atlanterhavs- til Middelhavskysten – det var i 2010. Først for 14 dage siden blev racercyklen skiftet ud med en elcykel …

I ÅR BLIVER DET BORNHOLM Herudover har familien i årtier kørt på campingferie til Gardasøen, men i lyset af coronaepidemien »bliver det ikke nødvendigt i år,« som han formulerer det. I stedet går turen østpå – til Bornholm.

Svend Erik Høj ser op på luftfotografierne på væggen af bygningen af den første hal og tilbygningerne og er godt tilfreds: »I alle de 52 år, jeg har drevet ophug, har jeg glædet mig over at kunne arbejde henimod noget. Det har været nogle fantastiske år,« konstaterer han – og tilføjer i samme moment, at han ikke har tænkt sig at høre op lige foreløbig: »Næh, det her har ingen udløbsdato,« lyder det. n

SEH AUTODELE Ravnhøjvej, Hornslet Grundlagt i 1968; ejes og drives af Svend Erik Høj Speciale i ophug af Volvo Beskæftiger 1 deltidsmedarbejder Tilsluttet: Dansk Autogenbrug

04 2020 • AUTOBRANCHEN

29

VELKOMMEN TIL!

København · GOR-Gruppen A/S v. Glenn Rasmussen, 2650 Hvidovre MB Bilcenter ApS v. Badar Shanoof, 2635 Ishøj SHH-Biler ApS v. Simon Storm, 2770 Kastrup Sydsjælland · Q-Auto, v. Oday Qazo, 4700 Næstved Midtjysk· A Trading / Pers Speedshop, 7400 Herning Auto no 24 v. Allan Tahko, 7451 Sunds Finn Nielsen Auto v. Finn Nielsen, 7441 Bording Viborg · Viborg Bilcenter ApS v. Gert Vestergaard, 8800 Viborg Bønsøe’s Biler v. Henning Bønsøe Hald, 8800 Viborg Odense · Lillebælt Biler ApS v. Søren Hansen, 5500 Middelfart

Handelsfirmaet v. Keld Erik Andersen, 5471 Søndersø Sylvest Rental ApS v. Jesper Sylvest Hansen, 5260 Odense S Silkeborg · Vores Biler ApS v. Kim Madsen, 8500 Silkeborg Vesters Auto v. Jørgen Vester, 8600 Silkeborg Roskilde · HD Autoquick v. Dennis Jepmond, 2680 Solrød Strand Midtsjælland · Au2rep ApS v. Mick Sørensen, 4180 Sorø Kolding · Auto-Rep.dk v. Kim Thomsen og Claus Thygesen, 6000 Kolding Nordvestsjælland · Colbe & Søn A/S v. Claus Colbe og Nicolaj Colbe, 4340 Tølløse

Velkommen til København!

København – du har alt, hvad der drager mit sind! Sådan sang Carl Brisson Carl Arctanders tekst til musik af Robert Henriques i 1940, og måtte flere have det sådan, så kan man glæde sig: Årets repræsentantskabsmøde i Dansk Bilbrancheråd finder sted fredag den 25. september – og åstedet bliver Radisson Blu Scandinavian Hotel på Amager Boulevard 70, 2300 S. Programmet indledes som vanligt med flaghejsning og morgensang, og derpå afhentes ledsagerne til dagens ledsagertur.

Værter er Københavns Automekaniker Laug, der i år fylder 100 år, hvormed lauget er Danmarks ældste lokale organisation af selvstændige mekanikere, endog ældre end Dansk Bilbrancheråd.

Hvordan lige dét hænger sammen, kan man forvisse sig om i det jubilæumsskrift, der vil blive offentliggjort på dagen.

Som vanligt er det så godt som umuligt at hente noget ud af værterne om, hvad ledsagerne kommer til at opleve.

Ifølge oldermand Henrik Pedersen er der dog ikke behov for gummistøvler, men fornuftig påklædning er nok en god idé. Undervejs serveres en madpakke. »Men vi må jo for god ordens skyld tage forbehold

30

AUTOBRANCHEN • 04 2020

for, at arrangementerne kan gennemføres i lyset af corona-krisen,« advarer Henrik Pedersen.

Under alle omstændigheder bliver det kun en flig af København, deltagerne når, og derfor kan der være grund nok til at blive i byen en dag ekstra. København vokser i disse år, men det er nemt at komme rundt – en tur i den nye Metrocityring med sine 17 stationer kan anbefales. Her er også anlagt helt nye byområder, hvis omfang ikke har været set, siden Christian IV anlagde Christianshavn.

København har været Danmarks rigeste by helt siden 1300-tallet, men dens historie kan føres tilbage til omkring 800. Herfra er der også spor at følge, og man kan med fordel besøge Københavns Museum, der for nylig er åbnet i det gamle Overformynderi i Stormgade. Velkommen til staden!

Hele familien samlet - fv. Mogens og Inge Jensen, dernæst sønnen Henrik og svigerdatteren Lisbeth.

AUTOHJØRNET FEJRER 50 ÅR 1. august 1970 åbnede Mogens og Inge Jensen portene til Autohjørnet i Espergærde i lokaler, de selv havde stået for opførelsen af med byggestart præcis et år forinden. Mogens Jensen med en baggrund som Volvo-mekaniker, Inge som udlært bankassistent.

Autohjørnet åbnede fra starten som Volvo-Specialværksted og var i årene 1991-2006 autoriseret Volvo/Renault-værksted, siden på ny Volvo-Specialværksted.

1983 udvidedes værkstedet med en lagerbygning og i 1995 med en vaskehal og Danmarks formentlig mest avancerede testbane med mulighed for 4-hjulsudmåling, bremseprøver, test af støddæmpere og med vrideplader, der kan afsløre slid på styretøj, bøsninger og ophæng.

Trods travlhed på værkstedet har Mogens desuden været engageret i daværende CAD som lokalforeningsformand.

Sønnen Henrik vidste, fra han var helt lille, at han ville være Volvo-mekaniker. Helt fra han gik i lære hjemme på værkstedet 1987 har han næret ønske om at overtage værkstedet. I 2007 blev han medejer.

Generationsskiftet til Henrik og svigerdatteren Lisbeth, der allerede da passede kontor og lager, blev afsluttet i 2017. Parret har siden sat sit eget præg på værkstedet og har bygget videre på Testbanen med de nyeste Bosch-testere, et lygteapparat og de seneste elektroniske dæk- og afbalanceringsmaskiner.

I dag arbejder Inge og Mogens på nedsat tid og går til hånde med alt forefaldende arbejde – det er svært efter så mange år at holde sig helt væk, og det er dejligt at få en snak med gamle kunder.

I lyset af disse corona-tider er markeringen af jubilæet rykket til fredag den 18. september fra kl. 11.00 til 17.00 og lørdag den 19. september kl. 11.00 til 15.00, hvor der vil være åbent hus/reception på værkstedet på Råbjergvej 2, 3060 Espergærde.

Autohjørnets stolthed: Den elektroniske testbane, der er blevet udvidet gennem årene med stadig nye funktioner.

04 2020 • AUTOBRANCHEN

31

BAROMETRET · Ikke overraskende banker coronakrisen igennem SMVdanmarks konjunkturbarometer for 2. kvartal 2020.

NEDTUR!

Ganske som ventet tager autobranchens – ja, alle virksomheders – konjunkturbarometer et dramatisk dyk i 2. kvartal. Faldet indledtes allerede i 1. kvartal, da statsministeren lukkede Danmark ned i begyndelsen af marts.

Knap 150 virksomheder har bidraget til undersøgelsen, der hvert kvartal udarbejdes af SMVdanmark. I det samlede konjunkturbarometer nedenfor udgør tallene en sammenvejning af svar på spørgsmål om virksomhedens økonomiske situation, forventninger til overskud, lysten til at investere og om Danmarks økonomiske situation.

For autobranchens vedkommende udviser analysen i 2. kvartal et nettotal på -57 pct. (små og mellemstore virksomheder (SMV’er) generelt -42 – et fald fra henholdsvis 0,3 pct. og 10 pct. kvartalet før.

Grundlæggende synes autobranchen lidt mere negativ end SMV’erne generelt.

Ser vi en smule fremad og spørger virksomhederne, hvordan de ser på aktiviteten i deres virksomhed tre måneder frem, er nettotallet for autobranchen 2 mod 10 blandt SMV’erne generelt. Nettotallet er en sammenvejning af svarmulighederne: Meget bedre,

lidt bedre, lidt dårligere og meget dårligere. For et år siden hed de tilsvarende tal henholdsvis 7 og 11.

FORVENTER UÆNDRET BESKÆFTIGELSE Coronakrisen afspejler sig naturligvis også i virksomhedernes syn på beskæftigelsessituationen tre måneder frem. Her svarer virksomhederne på, om de mener, de har færre eller flere medarbejdere til den tid, og her mener 10 pct., at de nok har færre.

Dog forventer 84 pct. en uændret beskæftigelsessituation.

Antallet af virksomheder i autobranchen, der føler sig meget begrænset af mangel på efterspørgsel, stiger ikke uventet også – fra 3 pct. i samme periode for et år siden til nu 9,7 pct. Tilsvarende falder antallet af virksomheder, der slet ikke føler sig begrænset af ordretilgang, fra 41 pct. i 2. kvartal i fjor til nu 22,1 pct.

Tallene afspejler, hvordan coronakrisen er kommet som en tyv om natten – og at byttet var generelt positive konjunkturer. n

30 10 -10 -30 -60

2

5 /0 201

4

5 /0 201

2

6 /0 201

2

4

7 /0 201

6 /0 201

Autobranchen

4

7 /0 201

2

8 /0 201

9 /0 201

9 /0 201

2

4

9 /0 201

9 /0 201

2

4

8 /0 201

4

2

0 /0 202

Små og mellemstore virksomheder (SMV)

Corona-krisen sætter afgørende præg på SMVdanmarks særkørsel af 2. kvartals konjunkturanalyse for AUTObranchen. Kilde: SMVdanmark.

50 40 30 20 10 0

2

5 /0 201

4

5 /0 201

2

6 /0 201

4

6 /0 201

Føler sig slet ikke begrænset

2

7 /0 201

4

7 /0 201

AUTOBRANCHEN • 04 2020

8 /0 201

4

0 202

/02

Føler sig meget begrænset

Antallet af virksomheder, der slet ikke føler sig begrænset på grund af manglende efterspørgsel, er faldende, samtidig som antallet af virksomheder, der omvendt fø-

32

2

8 /0 201

ler sig begrænsede, er stigende. Virksomhederne kunne svare på, om de følte sig mere eller mindre begrænsede.

Kilde: SMVdanmark.

84%

83%

80 60 40 15%

20

0%

0

5%

0%

3%

Mange flere medarbejdere

Uændret

2019, 2. kvartal

10%

Lidt færre medarbejdere

1%

0%

Mange færre medarbejdere

2020, 2. kvartal

Trods coronakrisen forventer hele 84 procent af virkskomhederne i autobranchens eftermarked, at antallet af medarbejdere fastholdes uændret over de næste måneder. Kilde: SMVdanmark.

Bilsalget - indekstal 150 120 90

Personbiler

‘2 0 Ju

ni

‘2 0 M

aj

20 r‘ Ap

M

ar

‘2 0

‘2 0 Fe b

D

Ja

n

‘2 0

‘1 9 ec

‘1 9 ov N

O

kt

‘1 9

‘1 9 Se

p

‘1 9 Au

g

19 l‘ Ju

Ju

n

‘1 9

60

Vare- og lastbiler

Lige knap 18.000 nye personbiler fik plader på i juni, hvormed salget kom sig en smule af de foregående måneders nedlukning af Danmark. Bare måneden før var salgstallene helt nede på godt 11.000 køretøjer. Coronakrisen har betydet, at bilsalget i første halvår 2020 ender med 88.417 nyindregistrerede personbiler mod

122.223 i fjor. De tre øverste pladser blev samlet set taget af henholdsvis VW, Ford og Citroën. På modelplan vandt Ford Kuga. Tallene her er indekstal, der sammenholder de seneste års bilsalg med salget i juli 2015 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.

350 250 150

Personbiler

Varebiler

Antallet af om- og genregistrerede personbiler er vokset markant gennem coronaugerne. Således skiftede 27.720 biler nummerplader alene i juni. Umiddelbart anes et lavpunkt i marts – sammenholdt med samme måned sidste år – men så gik det stærkt. Ses der tilbage over

‘2 0 Ju

ni

20 aj ‘ M

20 r‘ Ap

M

ar

‘2 0

‘2 0 Fe b

‘2 0 Ja n

‘2 0 D ec

‘1 9 N

ov

19 kt ‘ O

‘1 9 Se p

‘1 9 g Au

19 l‘ Ju

Ju

n

‘1 9

50

Lastbiler årene er omregistreringstallene for lastbiler altid højst i juni, men i år dog højere end i juni i fjor. Tallene her er indekstal, der sammenligner den seneste periodes bilsalg med juli 2015 = indeks 100. Tal: Danmarks Statistik og SMVdanmark.

04 2020 • AUTOBRANCHEN

33

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet HJEMMESIDER/ ADVOKATER Din Biladvokat Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 45399 Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat Tel: 2052 4823

BRANCHEORGANISATIONER AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

AUTOLAK & KARROSSERI Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

HJEMMESIDELEVERANDØR AutoIt Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel 8882 6260 Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S Parallelvej 11, 9 sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net

KEMIPRODUKTER AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo.com www.hc-cargo.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING Købstædernes Forsikring Grønningen 1 · 1270 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

34

AUTOBRANCHEN • 04 2020

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark ApS Kometvej 20 · 6230 Rødekro Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk · www.contra-sept.dk

Vis, du er en del af hele Eftermarkedets netværk! Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 – eller pr. mail på ar@mediapunktet.dk og kom med i Eftermarkedets LeverandørRegister!

MARKEDSFØRING BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

OLIE

AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: sales@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

PENSION

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

RENOVERING Motorer mv.

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

RÅDGIVNING OG REVISION BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

SVEJSEMASKINER/-UDSTYR

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

Semler : Værktøj Banemarksvej 16 · 2605 Brøndby Tel: 4328 8275 · www.semler.dk · www.semlervaerktoej.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

TESTUDSTYR Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

04 2020 • AUTOBRANCHEN

35

KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakeHUSK rer dem, skifter ”frimærket”! ruder på dem Det behøver ikke at og piller dem være en kæmpeinvestesågar fra hinring at blive set i AUTOanden for at branchen. Et lille, månedsælge dem i ligt visitkort er nok. Ring småbidder. til Anita Rasmussen og hør mere!

AUTO BRANCHEN DANSK AUTOGENBRUG

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.

tæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Også i 2020 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.

Er du med?

Kom med i det gode selskab! For-

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424.

Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK