A K T U E LT
Er du den bedste udgave af dig selv? Seks moduler af to dages varighed med overskrifter som Personligt lederskab, Forretningsledelse og -forståelse og Forretningsplan og gennemførelse. Sådan lyder tilbuddet fra SMVdanmark om SMV Ejerlederuddannelsen, der udbydes dette efterår med start 28.-29. oktober. Ejerlederuddannelsen er udviklet i samarbejde med flere af SMVdanmarks medlemsorganisationer. Den kommer bredt rundt i de udfordringer, man møder som selvstændig, ligesom man bliver rustet til – snart sagt får lyst til – at udvikle på sin egen butik. Undervisningsformen bygger på praktik mere end teori, og ens egne erfaringer og kendte situationer hjemme fra skranken eller liften bliver vendt og drøftet.
En bilglad EU-eksperts erindringer
SMVdanmark udbyder praksisnær allrounduddannelse for ejerledere. Lær at udvikle din forretning!
Under de respektive moduler gemmer sig yderligere spændende overskrifter. Under modul 3 (Forretningsledelse og -forståelse) arbejdes der med emner som budget- og regnskabsindsigt, nøgletal samt salg og mersalg. Under Forretningsplan og gennemførelse (Modul 5) lærer man om at skabe og ikke mindst realisere en forretningsplan. Her kan læses meget mere på smvdanmark.dk – endnu ligger ”historien” på forsiden. Tilmelding til førstkommende uddannelsesforløb er 1. september.
Corona-krise betyder nye lærlingetilskud Resten af året kan du få dækket 75 procent af lønnen til de lærlinge, du havde i lære inden 1. maj. Har du antaget lærlinge efter 1. maj, ydes der løntilskud på 45 procent af lønnen, hvis der er tale om korte aftaler, og hele 90 procent til ordinære aftaler, kombiaftaler, ny mesterlæreaftaler samt restuddannelsesaftaler. Desuden får alle virksomheder forhøjet lønrefusion under skoleophold på 20 procent fra 1. juli og året ud. Ordningen gælder dog ikke, hvis man får lønkompensation for sine elever under den generelle lønkompensationsordning.
•
Få tilskud til dine lærlinge året ud – både nuværende og kommende. Det har regeringen og arbejdsmarkedets parter aftalt. Pengene bliver væsentligst taget fra AUB-midlerne, der indeholder langt flere penge end nødvendigt er. Dette sidste repareres der også varigt på, idet der fra næste år indføres et fleksibelt AUB-bidrag, der skal balancere indtægter og udgifter over tid. Endelig afsættes der 500 millioner kroner til at sætte skub i etableringen af nye lærepladser.
Man skal ikke forvente den store lyrik eller sproglige floromvundenhed. Forfatteren er jurist og er til fakta og jus. Men mellem linjerne anes underfundigheden, livsglæden og hengivenheden for både mennesker, fag – og biler. Lic.jur. Peter Vesterdorf turde være kendt blandt en bred kreds af medlemmer af vore organisationer, idet han i en årrække var fastansat i det daværende Håndværksråd. Han gjorde sig til specialist i EU-ret og senere statstøtte, og inden tiden i det nuværende SMVdanmark slog han sine folder ved EU-Domstolen og Udenrigsministeriet. I sin tid har han kendt mange politikere og ”influencere” – helt siden statsminister Poul Hartlings tid først i 1970’erne. Da han er en mand med holdninger – og præges af en vis åbenhed – kommer vi i flere tilfælde om bag kulisserne i det politiske liv. Det gælder både nationalt og internationalt. Lige for dette blads læsere er det måske særlig hans billidenskab, han huskes for. Bortset fra enkelte afstikkere til Jaguar har menuen stået på Alfa og Maserati – først en 430, siden en Shamal, som Vesterdorf fik tunet op fra 325 til 400 hestekræfter, hvorpå fulgte en Jaguar S-type R med elektronisk undervogn, 8 cylindre og kompressor og senere en XKR med 510 hestekræfter. Han har dog også kørt mere beskedne biler, forlyder det, herunder en Peugeot 207. Det må have været en tidlig prototype, idet det angiveligt var i årene 2002-2003. 207’eren blev præsenteret i Génève i 2006. I It’s now or never” er der under alle omstændigheder fart over feltet.
Accept Auto indgår aftale med værkstedskæde Accept Auto har sammen med værkstedskæden CarPeople etableret finansieringskonceptet Car People Finans, Powered by Accept Auto. Ud over bilfinansiering bygger samarbejdet på leasing til CarPeople-værkstederne, herunder af udlejningsbiler. CarPeople har i øjeblikket 44 afdelin-
ger, der tilsammen sælger 10.000 biler. Kædechef Finn Thomsen regner med, at mellem 25 og 30 procent af disse handler bliver finansieret gennem Accept Auto. Accept Auto blev stiftet i 2009 og har 200 aktionærer, der er medlemmer af den frie del af serviceværksteder og bilforhandlere rundt om i landet.
”It’s now or never – en EU-eksperts erindringer” af Peter Vesterdorf. Udgivet af Trykværket, 356 sider, kr. 200,Er udkommet.
04 2020 • AUTOBRANCHEN
17