SKOLEN PÅ BAKKEN
I
TEKST & FOTO: ADAM PADE
UDDANNELSE · COLLEGE360, I SIN TID TEKNISK SKOLE SILKEBORG, STARTEDE I SIN TID SOM REN VOGNMALERSKOLE. I DAG ER DEN NORDEUROPAS FORMENTLIG STØRSTE AUTOSKOLE. NY PORTRÆTSERIE OM DE STEDER, VI SENDER VORES LÆRLINGE HEN.
kke to tekniske skoler er ens. Kulturen er forskellig. De pædagogiske værdier kan variere. Det tekniske udstyr er måske tiptop eller lettere bedaget. Og kontakten til læremestrene kan være præget af tillid og nærhed – eller det modsatte. Hvor vil du helst sende din lærling hen? College360 i Silkeborg indviede sin nye skole i januar i år. Allerede inden var lak, karrosseri og personvognsmekaniker lagt sammen i ét ”center”, men først i de nye bygninger er fagene også fysisk blevet placeret tæt ved hinanden. Det er unikt i Danmark. Skolens arkitektur bygger på et princip om transparens – som i et shoppingcenter. Undervisningslokalerne – og værkstederne – er forsynede med et demo lab med vinduer ud mod de centrale gangare-
Denne side: Et kig ind i et af de tre værkstedslokaler. Næste side: Indtryk fra værkstedslokalerne, det fine, nye lakererværksted, hovedfoyer’en og det nærmest gigantiske auditorium.
22
AUTOBRANCHEN • 04 2020
aler. Et demo lab kan både fungere som klasselokale, som lounge – eller her kan afholdes lokale konkurrencer. Under alle omstændigheder kan man følge med i, hvad der foregår, udefra. Dermed kan autofagene også fysisk fornemme et fællesskab. College360 har uddannelser inden for fire søjler: Foruden Auto desuden Hotel & Restaurant, handel og butik og bygge- og anlæg. I alt har skolen omkring 1.800 årselever.
HÅNDGRIBELIGE VÆRDIER Uddannelseschefen hedder Jesper Vang Falkenberg. »Vi bygger på nogle ret håndgribelige værdier. Vi skal spille hinanden gode. Vi skal være mere end en skole. Vi er fagligt stærke og fagligt stolte. Og så skal vi være gode værter,« fortæller han.