Karakterdannelse – giver børn livsduelighed Af professor dr. phil. Per Schultz Jørgensen
H
eller mindre i det gamle og traditionsbestemte samfund. I dag skal vi selv forholde os til opgaven. Det skal vi både som forældre, pædagoger og lærere i skolen. Og i dag mere end nogensinde.
vad skal børn have med sig i bagagen for at få et godt liv? Hvad skal daginstitutionen bidrage med? Og skolen? Hvad skal vi som samfund udvikle hos børn, så de bliver i stand til selv at få et godt liv – og at bidrage til det samfund, de er en del af? Svaret på de spørgsmål peger i dag i flere retninger – afhængig af, hvem man spørger.
Opbruddet Vi står midt i et enormt socialt og kulturelt opbrud. Det handler både om teknologi, globalisering, frisættelse og individualisering. Engang definerede traditioner og faste sociale rammer retningen for udvikling og dannelse. I dag skal den enkelte selv kunne definere retning og indhold i sit liv. Det er her den virkelig store udfordring ligger. For hvor får man et indhold fra? Engang var det givet i traditionen, udlagt af familiebaggrund og social klasse, i dag er der udstrakt frihed til selv at finde ud af det – eller være henvist til ingen mening at finde overhovedet. Eller til at miste orienteringen og livsmodet. Derfor stiller opbruddet vores familie og opdragelse over for kæmpeudfordringer, ikke mindst forbundet med forældre, der i dag er dybt involveret på arbejdsmarkedet og i deres egen karriere. Men det stiller også vores samfundsinstitutioner – daginstitutioner og skole - over for den opgave, der hedder at nydefinere indhold og opgave. Det handler ikke blot om mere kundskab og endnu mere undervisning og læring – opgaven går dybere, nemlig til at hjælpe børn og unge til selv at kunne styre deres liv. Det er her spørgsmålet om karakterdannelse bliver særdeles påtrængende.
Der lægges i dag vægt på, at børn skal have nyttige kundskaber, at de skal være livsduelige og at skolen skal styrke børns alsidige udvikling. Det er her ofte politikerne, der svarer. Spørger vi forældre, vil mange - med henvisning til deres egne mål for opdragelsen - svare i retning af selvstændighed og sociale evner. Børn skal kunne stå på egne ben, og de skal kunne kommunikere og skabe netværk. Det er alle sammen mål, som de fleste i en vis udstrækning vil kunne være enige om. Dygtighed og selvstændighed er mål, der står tydelige i horisonten. Men det vigtige er, hvad vi dybest set mener med ordene, og hvordan vi præciserer opgaven i et socialt og kulturelt opbrud som vores. Jeg tror, vi bliver nødt til i langt højere grad at fokusere på den menneskelige udvikling. Det vil bl.a. sige selvstændighed og livsduelighed. Men hvis de ord skal have reelt indhold, skal vi hen i retning af et begreb som karakterdannelse – og det er ikke bare noget, der kommer af sig selv. Det gjorde det mere
10
