Følelser og fornuft – et kig ind i teenagehjernen
Af Johnni Rasmussen, lærer på Hørby Efterskole
V
ores hjerne udvikler sig hele livet igennem, men sjældent mere end i teenageårene. Hvordan bør man forholde sig til det som skole, og kan man måske endda drage nytte af det?
pruning, hvilket er en beskæring af forbindelserne i hjernen. Dette skal sikre de optimale forhold for udviklingen af fornuftsdelen af hjernen. En sådan proces tager dog både tid og kræfter. Men når vi nu ved dette, hvordan bør vi så forholde os til det som skole?
Den nok så omtalte fedtklump kaldet hjernen, består lidt forenklet sagt af tre dele. Det autonome nervesystem der styrer kroppens basale funktioner, dernæst kommer bl.a. det limbiske system, som også omtales som føledelen af hjernen og sidst men ikke mindst præfrontal cortex, altså tænkehjernen, hvor fornuften bor. Det var en masse svære ord, men det er nu slet ikke så kompliceret endda.
Eksekutive funktioner og undervisning I efteråret har 9. klasse bl.a. arbejdet med et projekt. Denne disciplin er gennemgående for en stor del af hele det danske undervisningssystem, og selvfølgelig er det også et element, der er at finde på Hørby Efterskole. Det gode projekt er kendetegnet ved at eleverne, helst i grupper, viser, at de selv kan planlægge og strukturere deres tid og opgave, samt løbende evaluere deres proces. Dette er, set fra et kognitivt synspunkt, dog noget af det sværeste man kan bede en teenager om. I tænkehjernen finder man det, der kaldes eksekutive funktioner, evnen til at planlægge, udføre og evaluere en given opgave. Mange voksne gør dette hver dag helt uden at tænke nærmere over det, men for en teenager med en hjerne, der er i en rivende udvikling, er det store ting at forvente. Man kunne spørge, om vi ikke bare kunne lade være med at anvende projektarbejde som undervisningsform, når det nu er så besværligt? Så er der bare det, at hjernen er doven og gør, hvad den plejer, hvis den ikke får besked på andet. Med andre ord er det helt afgørende, at vi træner de eksekutive funktioner sådan, at de udvikler sig optimalt hos den enkelte
I efterskolesammenhænge er det især forholdet mellem følehjernen og tænkehjernen, der bliver interessant. Det flyver rundt med hormoner, der forstyrrer, men som samtidig udvikler balancen mellem de to hjernedele. Forholdet mellem drenge og piger bliver pludseligt meget mere spændende, man spejler sig i alle de andre, som jo er meget pænere, sejere, klogere og har mange flere venner end en selv. Alt dette tager meget nemt fokus fra noget så tankekrævende som undervisning. Tænkehjernen er i øvrigt slet ikke færdigudviklet, når man er teenager. I denne periode sker der nemlig det der hedder
20
