Skismaet mellem hånd & ånd
området inden for udviklingspsykologi og læringstyper. Med denne tilgang er ønsket, at opnå større indsigt i tidligere beskrevne curriculum. Målet bliver således udvidet kendskab til de mekanismer i klasserummet der er i spil, og som jeg endnu ikke er i stand til at redegøre for. Der hentes inspiration hos bl.a. Jørgen Gleerup, Lene Tanggaard og Lotte Darsø. Jeg har desuden, i en tidligere modulopgave, rettet opmærksomheden mod Professor Jan Tønnesvang, for at opnå forståelse for elevernes mangeartede forudsætninger. Her blev jeg optaget af det han kalder for ”vitaliseringsmodellen”; med særligt henblik på termen kvalificeret selvbestemmelse. I denne opgave vil der således også forekomme referencer til særligt den indadrettede selvbestemmelse.
5. Analytisk perspektiv og diskussion For at få hele ”billedet” med i denne opgave, føler jeg et behov for, at indlede i et historisk perspektiv. Det handler i bund og grund om, at komme i kontakt med det oprindelige, for at kunne se det nuværende. Min egen far er uddannet møbelsnedker i 1967, og jeg har altid bedyret, at min fremtid skulle pege i retning af noget andet. Noget finere i virkeligheden. For når jeg nu skal være ærlig, så har jeg selv lidt under presset for ”at nøjes”. Nøjes med, at blive håndværker. Jeg kunne blive til mere. Det var min overbevisning. Men efter adskillige studieår, og en tur omkring den forjættede rejsebranche, endte jeg alligevel der, hvor jeg føler mig hjemme. For hvad gør man egentlig, når faderen er snedker og moderen er skolelærer; sagen er vel indlysende. Min historie bekræfter derfor også flere resultater i Epinions undersøgelsen, hvor fokus rettes mod introduktionen til faget. Denne horisont vender jeg tilbage til senere. I stedet vil jeg fortsætte min indledning med et postulat om, at fagets historiske appel til de unge, har haft signifikant betydning for den popularitet der i dag hviler over branchen. Jeg mener derfor også, at tilstrømningen til uddannelsen, bl.a. kan adresseres en sondring mellem billedet af fagets ”før og nu”. I samme ombæring har jeg en teori om, at fagets nye image præger elevernes uddannelsesvalg. En vinkel jeg i opgaven vil forsøge, at drage paralleller til. Lektor Mogens Viktor Andersen udtaler i DR Dokumentarserien ”Dansk Håndværk – oldschool eller supercool?”: ”Snedkerens rolle har i mange år været både håndværker og designer. Håndværkerens materialekendskab har været grundlæggende for den formgivning som håndværkeren har stået for. Så får vi med industrialiseringen hele kunstindustrien, hvor håndværkerne og kunstnerne går sammen om at finde et formsprog som kan bruges i den produktion som kommer med industrialiseringen, og som forholder sig kritisk til produktionen”. Der sker altså et skifte i opfattelsen fra kun at være ”håndens arbejder” til i stedet at knytte ”hånd og ånd” sammen i en samlet forståelse for arbejdet. Det er en vigtig udvikling som spottes her, for
- et afslutningsprojekt på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
9
