væsentlig rolle på uddannelsen – både i undervisningen og i elevernes bevidsthed. De mål og undervisningsforløb jeg har udvalgt er ikke repræsentative for alle undervisningsforløb på uddannelsen; men de findes - og der er flere af dem. Jeg har lavet en spørgeskemaundersøgelse15 med fire hold elever som dimitterede i hhv. 2015, 2016 og 2017. Ud af 87 mulige respondenter, har 46 svaret. Trods den høje svarprocent – må der tages en del forbehold for undersøgelsens validitet; spørgsmålene er ikke alle entydigt formuleret – ligesom elever har svaret på spørgsmål, er ikke hang sammen med tidligere svar. Derudover har det muligvis haft en indvirkning på svarene, at jeg har været elevernes kontaktærer og haft dem alle til fagprøveeksamen; så når jeg spørger, hvad de kan huske, gør de sig måske mere umage, end hvis jeg havde været en udefrakommende spørger. Formålet med undersøgelsen har været dels været at finde ud af, hvad eleverne beskæftiger sig med efter uddannelsen for at få et indtryk af, hvad det egentlig er for et arbejdsliv vi forsøger at kvalificere dem til. Jeg var har desuden været interesseret i at høre, hvilke fag og undervisningsforløb de kunne huske fra deres skoleperioder. Hvad havde gjort indtryk – og oplever de, at de kan anvende det i deres nuværende funktion. Trods forbeholdene vælger jeg nogle steder at inddrage tallene fra undersøgelsen – men jeg ser den kun som en tendens. Jeg har undervist på uddannelsen siden januar 1994 – og dette har givet mig en stor indsigt og viden– men det er en viden, jeg ikke kan dokumentere eller forholde mig objektivt til; der kan altså være en risiko for, at min analyse snarere bliver et partsindlæg - og det forbehold må tages. Jeg har imidlertid valgt at benytte mit afgangsprojekt til at forholde mig kritisk til min egen tænkning og praksis omkring uddannelsen offentlig administration. Målet med opgaven er ikke at føre bevis for om der egentlig er tegn på akademisering – men at undersøge, hvor den er synlig – jf. min hypotese.
4. Teori Hvad er profession og professionalisering?
Der findes to perspektiver på begrebet profession; det neo-weberianske perspektiv - også kaldet det “professionsskeptiske” perspektiv - og det “funktionelle” perspektiv. I det professionsskeptiske perspektiv lægges der vægt på magtrelationer og på, hvorvidt det er lykkes for en faggruppe at udvikle og fastholde et “videns- og beskæftigelsesmonopol” og om “det er lykkes professionen at holde andre faggrupper ude af sit revir…” 16Det handler altså om en faggruppes position i samfundet. 15 Se bilag 4 16 Hjort, 2006 (ingen sidetalsangivelse)
7
