Heinz Kanstrup – Afgangsprojekt
December 2019
agere kunde for det færdige produkt og dermed også er den der skal godkende det endelige resultat. Opgaven skal løses som gruppearbejde og elevernes fordeling i grupperne er fastlagt af underviseren. Derefter skal de enkelte grupper organisere sig i projektet efter SCRUM2 modellen, som er en populær agil arbejdsmetode inden for softwareudvikling, og som indebærer at de skal fordele roller og ansvar ud blandt gruppens medlemmer, og lave en tidsplan over arbejdsproces i forhold til opgavens krav. Undervejs afholdes der løbende interne briefings- og kundemøder, hvor grupperne kan drøfte deres løsningsforslag med kunde og underviser. Eleverne skal derefter selv undersøge hvilken hardware de skal bruge og hvordan de får løsningen til at køre på skærmene. Opgaven afsluttes med fælles fremlæggelse fra hver gruppe, hvor kunden udvælger den endelige løsning på baggrund af disse.
Analyse Dannelse som del af rammevilkår I maj 2019 blev dannelsesbegrebet skrevet ind i erhvervsuddannelsernes formålsparagraf med følgende: ”Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens dannelse, faglige stolthed og evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation” (Undervisningsministeriet, 2019b). Begrebet er ikke nærmere udspecificeret i forhold til indhold, taksonomi eller målpinde og heller ikke nævnt i den erhvervsfaglige bekendtgørelse. Derfor er det overladt til en åben fortolkning hos de lokale aktører, som skal efterleve paragraffen. I lovgivningens formålsparagraf har man anvendt begrebet karakterdannelse (Undervisningsministeriet, 2019a). Her tilslutter jeg mig Hanne Pontoppidans kritik af denne begrebsanvendelse, da det i højere grad handler om dannelse til opførsel og selvkontrol hos småbørn, og ikke om den mere personlige dannelse til et selvstændigt, reflekterende, innovativt og kritisk tænkende menneske, som det tydeligt er foreskrevet i formålsparagraffen for gymnasierne (Pontoppidan, 2019 s. 2). Men hvordan defineres dannelsesbegrebet i det moderne samfund og hvordan kan det adskilles fra kompetencebegrebet? Dette vil jeg med følgende gerne indkredse, definere og diskutere ud fra forskellige teoretiske tilgange.
Dannelse som begreb i det moderne uddannelsessystem I det følgende afsnit har jeg valgt at fokusere på dannelsesbegrebet i forhold til min problemformulering og dermed også de dannelsesmæssige perspektiver der er knyttet til det 21. århundredes kompetencer. For at holde fokus på opgavens tema vil jeg derfor begrænse min analyse i forhold de mere klassiske og historiske teorier om dannelse. Lars Geer Hammershøj taler for en yderligere tydeliggørelse af dannelseselementerne i uddannelsessystemet i den moderne tids overgang fra industrisamfund til videnssamfund i artiklen Dannelse i uddannelsessystemet. Han anvender begreberne almendannelse og professionsdannelse som henholdsvis handler om måden man forholder sig til sig selv, andre og ens omverden på og måden hvorpå man forholder sig til at indgå i professionelle sammenhænge omkring faglige udfordringer, og derigennem kunne udvise dømmekraft og overskride sig selv i 2
Læs mere om SCRUM metoden på https://lederindsigt.dk/vaerktoejer-skabeloner/ledelse-og-organisation/scrum-faktaark-de-vigtigste-begreber/
8
