Heinz Kanstrup – Afgangsprojekt
December 2019
Indledning ”Vi mangler stadig at lære kunsten at leve i en verden der er overmættet med information – og den endnu vanskeligere kunst at berede mennesker på et sådant liv” (citeret i Kirkegaard, 2017, s. 16). Med ovenstående citat vil jeg hermed tage afsæt i at beskrive de udfordringer, jeg står overfor som underviser på hovedforløbet for webudviklere og samtidig lede over i det tema, som jeg har valgt at fokusere på med denne opgave. Webudvikler uddannelsen adskiller sig fra andre erhvervsuddannelser ved at være en skolebaseret uddannelse med en varighed på 2 år og 3 måneder inklusive grundforløb. Den manglende virksomhedspraktik er afløst af faget Praktisk webudvikling, hvor eleven jf. bekendtgørelsens kompetencemål, skal kunne koble teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver (Undervisningsministeriet, 2018). Programmeringsfaget er det centrale faglige omdrejningspunkt, som bygger på komplekst og teoritungt indhold, som kræver fokus og ihærdighed fra alle deltagere i indlæringsfasen. En webudviklers arbejde består i at programmere forskellige former for webløsninger og udspiller sig i en verden af talrige digitale værktøjer, som er i konstant udvikling og med bare få års mellemrum udfordrer de faglige målpindes aktualitet i den gældende bekendtgørelse såvel som de faglige kompetencer hos de undervisere der skal navigere efter disse målpinde i den daglige praksis. Samtidig har globaliseringen og det digitale videnssamfund skabt en vifte af nye uddannelser, som med deres digitale faglighed fordrer til en skarp konkurrence i kampen om de tilgængelige jobs. Her kan man have sin tvivl om, hvor langt en færdiguddannet webudviklers chancer reelt rækker med den relativt korte, skolebaserede uddannelse. I lyset af virksomhedspraktikkens fravær ligger ansvaret for at forudsige disse fremtidige faglige retninger så enten hos det det faglige udvalg eller hos den enkelte skole eller underviser. Her ville det være optimalt, hvis der var etableret en form for samarbejde med en eller flere virksomheder i branchen. I 2018 valgte det det faglige udvalg for digitale media at reformere uddannelsen med nyt navn og en ny bekendtgørelse og dermed opgradere uddannelsen til at være mere tidssvarende i forhold til arbejdsmarkedets aktuelle behov og teknologiske domæner (Undervisningsministeriet 2018). Udvalget har dog ikke givet nogen oplysning om, hvad der ligger til grund for tiltagene i denne reformering og det efterlader et spørgsmål hvilke aktører der har været inddraget i denne beslutningsproces. Uddannelsens nye retning har samtidig været udfordrende for os som undervisere, da vi har skullet tilegne os nye teknologier for at kunne gennemføre en undervisning, som opfylder de nye mål. Det er et tidskrævende arbejde, der koster mange forberedelsestimer, og det betyder mindre tid til de mere pædagogiske overvejelser i tilrettelæggelsen af undervisningen. For selv om vi er fagfolk med mange års erfaringer oplever vi ofte at skulle undervise i noget som vi kun lige har kendskab til. Disse samfundsmæssige og branchespecifikke udfordringer taler til, at man også reformerer didaktikken på webudvikler uddannelsen for derigennem at styrke elevernes evner til bedre at kunne klare sig på det arbejdsmarked, som venter dem. Det er obligatorisk for vores fagområde, at man konstant bliver stillet overfor nye teknologier, metoder, arbejdsformer og løsningsmodeller, og derfor bør vi igennem vores undervisning tage højde for elevernes kommende møde med disse omskiftelige elementer. Det kræver at vi etablerer en undervisning, hvor vi sideløbende med bestræbelserne på at opfylde de faglige målpinde også sigter mod at udvikle elevernes kompetencer til at tilpasse
4
