RELEVANS - Tæt på din ledelse

RELEVANS

TÆT PÅ DIN LEDELSE Juni 2023

TILSÆRUDGAVE SKOLENS LEDELSE

MIKKEL FLYVERBOM: Gymnasieledere skal tage ansvar for digitalisering

KUNSTIG INTELLIGENS FORBUD ER IKKE VEJEN FREM

Gaudeamus igitur

Kære rektor, kære vicerektor, kære uddannelsesleder, kære pædagogiske leder

Den mest kendte studentersang hylder i disse uger de nyudklækkede studenter til deres dimission, hvor I som uddannelsesinstitutioner tager afsked med de forhåbningsfulde unge mennesker, inden de starter på deres videregående uddannelse eller går et sabbatår i møde.

Det giver håb og mening, at vi i Danmark har fri adgang til uddannelse, som dog hele tiden ændres af samfundsmæssige og udefrakommende faktorer. Gennem det sidste halve år har særligt AI-teknologien ChatGPT fyldt meget, og det rykker ved måden, vi hidtil har tænkt undervisningsplanlægningen.

Det har sikkert givet anledning til diskussioner på jeres lærerværelse, ligesom det har givet anledning til refleksion hos os som undervisningsforlag – for hvad skal vi med læremidler og læreprocesser, når kunstig intelligens kan levere det hele bedre, hurtigere og tilpasset den enkelte? Vi har hos Praxis valgt en proaktiv tilgang til ChatGPT og kunstig intelligens, for når verden ændrer sig, må læremidlerne følge med. Derfor kunne vi i foråret, som det første forlag i Danmark, præsentere en didaktiseret opgavetype i vores iPraxis-format, som træner eleverne til at forholde sig kritisk til det output, maskinen kommer med. Ligesom vi ikke kunne forbyde lommeregneren i klasselokalet, kan vi ikke forbyde de teknologiske nybrud. Men vi er som ledere forpligtet til at forholde os til det med lige dele skepsis og nysgerrighed. Derfor er AI også et af temaerne i denne særudgave af RELEVANS målrettet dig som leder.

Jeg håber, det ikke er gået ubemærket hen, at vi i Praxis i disse år investerer massivt i nye undervisningsmaterialer til alle fag i den gymnasiale sektor. Hos Praxis er vi en del af Egmont-koncernen, som er en fond, der blandt andet har som ambition, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030. Det mål når vi bedst ved at levere læremidler af høj kvalitet, både digitalt og i printet form. Vi tror også på, at konkurrence er sundt, og at I som uddannelsesinstitution får mere kvalitet og bedre produkter, når flere udbydere tilbyder materialer. Derfor håber jeg, du vil åbne døren, når vi i disse år kontakter dig for at blive klogere på jeres behov for læremidler tilpasset jeres gymnasium.

Med denne særudgave af RELEVANS vil vi give dig som leder inspiration, nuancer og perspektiver til dit arbejde gennem erfaringer fra andre ledere og ledelsesforskere. Du kan blandt andet læse om, hvordan dine ledelseskolleger forholder sig til klimavenlige studieture og bæredygtighed, blive klogere på, hvordan andre gymnasieledelser tænker seksualundervisningen ind i undervisningen fra august 2023, og lade dig inspirere af handlemuligheder og nuanceringer, som ruster dig og dit ledelsesteam til at anskue teknologien som et rammevilkår, I skal tage stilling til og træffe beslutninger om.

Dialogen med jer er afgørende for vores udvikling, derfor kommer vi altid gerne på besøg for at blive klogere på jeres behov, visioner og idéer til fremtidens læremidler. Jeg håber, du finder inspiration til dit daglige arbejde som leder i dette magasin, og jeg hører gerne fra dig med idéer til emner, vi skal tage op i fremtiden.

RELEVANS – LEDER

© 2023

Praxis.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Thomas Yung

REDAKTØR

Amanda Bøjgaard Sand

ART DIRECTION

Jens Thomsen

GRAFISK TILRETTELÆGGELSE

Anette Grubbe Larsen

REDAKTION

Amanda Bøjgaard Sand

Morten Blichfeldt Andersen

Thomas Yung

SKRIBENTER

Amanda Bøjgaard Sand

Thomas Yung

ILLUSTRATION OG FOTO

Jens Thomsen

Mads Siggaard

Mikkel Henssel

Rasmus Meisler

TRYK

Livonia Print 2023

1. udgave, 1. oplag 2023

Der tages forbehold for trykfejl

PRAXIS UDFORMER LÆREMIDLER TIL TIDEN

Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening samt være relevant og anvendelig. Praxis udvikler og producerer læremidler, fagstof og digitale løsninger i høj kvalitet til områder som: EUD10/10. klasser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, efteruddannelser og det private marked.

Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofitorganisationerne Praxis-Fonden og Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Foruden adresser i Odense og Aabenraa bor vi i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre uddannelsesforlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea, GoTutor og Ordblindetræning.

INDHOLD

S 4 Skærme i undervisningen eller ej?

Ekspert i digitalisering giver fem råd til, hvordan gymnasieledere kan forholde sig til den teknologiske udvikling.

S 8 En pædagogisk og didaktisk mission ZBC har sat sig for at gøre eleverne begejstrede for egen læring.

S12 Vi anbefaler: Ledelseslitteratur, du ikke må gå glip af.

S14 AI, kunstig intelligens, Open AI, chatbots Det er på alles læber i øjeblikket, og gymnasierektor Thomas Jørgensen opfordrer til at være nysgerrig på mulighederne.

S18 Trivsel er bæredygtigt På Vestjysk Gymnasium Tarm er bæredygtighed mere end vegetarisk frokost og CO2-neutrale studieture.

S 24 Succesfuld seksualundervisning Sådan griber et nordjysk gymnasium det nye krav om seksualundervisning an.

S 28 Handl strategien god Sverri Hammer ridser op, hvordan gymnasieledelsen kan få succes med at omforme strategiarbejde til konkrete handlinger.

S4 S8

S18

S14

Ledere skal tage ANSVAR

Mikkel Flyverbom er professor i kommunikation og digital forandring på CBS, han er medlem af Dataetisk Råd og Digitaliseringsrådet samt formand for regeringens Ekspertgruppe om Techgiganter. Og så skriver han en tech-klumme i Politiken. Mikkel Flyverbom har både viden om og holdninger til digitale teknologier og brug af skærme i og uden for undervisningen, og i denne artikel serverer han fem råd og anbefalinger til, hvordan du som gymnasieleder bør forholde dig til den digitale udvikling, vi alle sammen står midt i.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND

FOTO: MADS SIGGAARD

1Teknologi er lederens ansvarsområde

Der er en tendens til, at ledelsen på (uddannelses)institutioner ikke tager ansvar for den teknologiske udvikling. Det mener Mikkel Flyverbom, at vi skal gøre op med. Han siger blandt andet, “at mange ledere tror, de ikke har kompetencerne til at tage stilling til digitalisering, og så uddelegerer de til skolens it-kyndige.” “Det er et problem, hvis man ikke tænker teknologi og digitalisering som sit ansvar som leder. Det kan ende med, at man træffer nogle beslutninger, som er uhensigtsmæssige,” understreger han. Et eksempel på en uhensigtsmæssig beslutning er, når ledelsen bliver overtalt til at kaste en masse penge efter teknologier – skærme eller læringssystemer – som ikke passer til institutionens behov.

“Teknologi er blevet et exceptionelt domæne, som mange tænker på som noget, der ligger uden for lederens kompetencefelt,” siger Flyverbom og opfordrer til at indtænke den teknologiske udvikling som en del af den daglige opgave på lige fod med økonomi og politiske vilkår. “Vi skal et sted hen, hvor ledere tænker teknologien som et rammevilkår, de kan tage stilling til og træffe beslutninger om. Alle ledere kan tænke i institutionens økonomiske rammer, de skal kunne tænke om teknologier på samme måde,” siger han og fastslår, at “hvis ledelserne ikke har kompetencerne til at tage stilling til digitaliseringen, skal de efteruddanne sig, så de opnår de kompetencer. Ellers er de ikke den rette leder.”

2Lav regler for skærmtid

Mikkel Flyverbom mener også, at vi glemmer at skelne mellem god og dårlig digitalisering, herunder god og dårlig skærmtid. Han ser en tendens til, at vi hele tiden diskuterer for og imod fra modsatte ringhjørner i stedet for at tale om, hvornår skærme giver mening i undervisningssituationer, og hvornår de ikke gør. “Der er forskel på at sidde koncentreret med en opgave foran skærmen og at spille på sin iPad eller tjekke sin telefon hele tiden,” understreger han. Mikkel Flyverbom opfordrer til, at vi kaster et blik på den digitaliseringsbølge, vi blev ramt af for nogle år siden. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvornår der er tale om produktionsprocesser, vi sagtens kan lade overgå til digital håndtering, og hvornår der er tale om indlæringsprocesser, hvor vi er nødt til at stoppe op og overveje, hvad der matcher elevernes og lærernes behov. “Der er intet gået tabt ved, at robotter tager det tunge løft i en

produktion, men skoleliv og læring kræver andre indsatser end bare at installere noget teknologi”, siger Flyverbom. Han understreger samtidig, at hvis platforme og systemer skal være et element i undervisningen, skal vi overveje nøje, hvilke rammer og regler vi sætter op.

3Skab digitale forandringer nedefra og indefra

Et af Mikkel Flyverboms centrale budskaber er, at gymnasiernes digitale forandringer ikke kun skal være et resultat af ledelsens strategier. Forandringerne skal skabes indefra og nedefra på baggrund af, hvad der optager lærerne, og med afsæt i hvad der mangler i undervisningen. “Man skal tage udgangspunkt i lærernes erfaringer,” siger han og fortsætter: “det skal være ekspertise, erfaringer og kompetencer, der danner rammen for, hvad der skal digitaliseres.” Det kan samtidig – og måske endnu vigtigere – resultere i, at vi bliver mere opmærksomme på, hvad der ikke skal digitaliseres. “Der er ikke nogen, der har taget ansvar for at værne om de områder, der ikke egner sig som digitale,” påpeger han.

I stedet for bare at købe en masse skærme som en del af en digitaliseringsstrategi, skal ledelsen begynde at tænke over, hvad der er brug for i undervisningen; hvad har lærerne brug for, når de skal bedrive god undervisning? Og hvad har eleverne brug for, når de skal lære? “Man tænker bare på prisen på iPaden eller systemet, men man glemmer at kigge på, hvordan det skal bruges. Der er et stort arbejde efter købet af nye teknologier, som vi skal fokusere meget mere på,” understreger han.

4Variation, variation, variation

“Digitale medier er designet til at distrahere os,” fastslår Mikkel Flyverbom, og det er åbenlyst et problem, når skærmene tager dyrebar tid fra nattesøvnen og andre mere eller mindre livsvigtige aktiviteter. Det sker hele tiden, men vi kan benytte nogle greb i undervisningen, som forhåbentlig kan smitte af på fritiden.

Det væsentlige, mener Flyverbom, er, “at undervisningen, læringen og skolelivet i det hele taget skal tilrettelægges med maksimal variation. På samme måde som vi har fokus på værdien af varieret kost eller at træne forskellige muskelgrupper.” Det er åbenlyst en dårlig idé kun at træne venstre overarm, og den samme logik bør gælde, når det kommer til undervisningsformer. Læring bør faciliteres ad

mange forskellige veje, og de skal ikke alle være digitale. Helt konkret siger han, “at et mobilforbud kan være med til at skabe variationen i skoletiden og begrænse den samlede skærmtid.” Til sammenligning, påpeger Flyverbom, “vil du heller ikke tillade en ghettoblaster, øl eller rygning i klasserummet.”

5Forstå forretningsmodellerne Som en del af arbejdet med digitalisering af undervisningen skal gymnasieskolerne forholde sig til forretningsmodellerne bag de digitale teknologier. “Man skal ikke bare forstå digitaliseringen, men også de kommercielle og politiske kræfter bag,” forklarer Mikkel Flyverbom og fortsætter: “Hvis man kan tale om, hvordan teknologien er designet til at fastholde vores opmærksomhed, og hvis man kan forstå, hvorfor eleverne konstant bliver lokket til at lade sig distrahere, kan vi begynde at arbejde med at undgå faldgruberne.”

Det kræver, siger han, en viden om, hvordan den menneskelige psyke fungerer; at hjernen responderer utroligt godt på den hurtige belønning i digitale medier, og at de i vid udstrækning fungerer som junkfood for hjernen. “Teknologierne er så indgribende i vores liv og psyke, at man ikke kan tale om, at man bare er ukoncentreret, hvis man bliver distraheret,” understreger han. Der er noget mere grundlæggende menneskeligt og psykologisk på spil, og det er gymnasierne nødt til at tænke ind i form af institutionelle og strukturelle tiltag, som både tager ansvar for problemerne og ikke gør dem til individuelle problemer.

Afslutningsvis understreger Mikkel Flyverbom, at alverdens nye teknologier har mange, klare fordele: “De giver os adgang til information, kultur, musik, andre mennesker, og de giver stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt,” siger han og fortsætter: “Man kan også spare en masse tid, og meget bliver nemmere med teknologi.” Vi er bare nødt til at tage kritisk stilling til, hvad, hvornår og hvorfor vi bruger skærme i undervisningen – og vores liv i øvrigt.

“Det er ikke den digitale udvikling, jeg taler imod, men den politiske udvikling, der har presset teknologien ned i halsen på skolerne, og så taler jeg imod de kommercielle logikker i teknologierne,” siger han med henvisning til den datahøst, der foregår og livligt diskuteres i øjeblikket. “De fleste er blevet bevidste om overvågning og datahøst. Men det er jo proble -

matisk, at så mange er mistroiske over for myndighedernes brug af data, fordi techgiganterne har høstet data på måder, som folk tror, er det samme som staten. Der er tillidskrise, fordi statens databrug og store virksomheders databrug blandes sammen i folks hoveder,” forklarer Flyverbom. Han understreger dermed sin første pointe: ledelsen har en vigtig opgave i at tage ansvar for udviklingen, så vi ikke genfortæller nogle skrækhistorier om statens brug af data, der i vid udstrækning slet ikke har hold i virkeligheden.

Dyk ned i digital etik

Digital etik – hvordan designer vi en mere ansvarlig digital verden?

Af Peter Svarre

Misbrug af data, diskriminerende algoritmer og manipulerende adfærdsdesign er det seneste årti blevet hverdagskost. Den digitale verden er løbet af sporet, og ansvaret hviler på skuldrene af alle, der designer, udvikler, programmerer og projektleder digitale løsninger. I sin bog sætter Peter Svarre fokus på begrebet digital etik, og hvordan det kan hjælpe med at bringe en større ansvarlighed ind i den digitale verden – ikke kun for dem, der bruger digitale medier, men også dem, der udvikler dem. Køb bogen med 25 % rabat. Se hvordan på side 13.

Hvis ledelserne ikke har kompetencerne til at tage stilling til digitaliseringen, skal de efteruddanne sig, så de opnår de kompetencer. Ellers er de ikke den rette leder.

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digital forandring, CBS

boost®

Vidste du .. … at boost findes til flere end 15 fag?

Læs mere og bestil gratis prøveadgang på boost.praxis.dk

“Vi er bevidste om, at det bliver svært at begejstre alle, men vi skal have et positivt udgangspunkt,” siger Jan Bagge om den ledelsesopgave, han står midt i. Det sker nemlig ikke af sig selv, at ledelsen og lærerne bliver begejstrede for et nyt system eller en ny måde at arbejde på.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

Jan Bagge er vicedirektør på Sjællands største gymnasium – sådan omtaler han ZBC – der med sine gymnasieafdelinger breder sig over fire sjællandske byer og tæller 230 lærere og 1550 elever. I samarbejde med skolens bestyrelse påbegyndte han for et par år siden en forandringsproces, hvor hovedformålet var at udvikle på pædagogikken, så færre elever dropper ud, og flere læser videre efter gymnasiet. Sandheden er nemlig, siger han, at “25 % af eleverne ikke er videre på uddannelse 27 måneder efter, de dimitterer.”

Jan Bagge mener, at en del af problemet består i, at mange elever ikke er begejstrede for at lære. Det er her,

den pædagogiske opgave kommer ind i billedet, for hvordan gør man eleverne så begejstrede for egen læring, at det kan ses på frafaldstallene og afspejler sig i karaktererne? “Vi fik nogle penge fra ministeriet til at løfte den opgave,” siger han og fortsætter: “et af områderne, hvor vi satte ind, var at supportere underviserne i at skrive lærebøger i samarbejde med læremiddelproducenterne. Det har betydet, at vi har nogle positive ambassadører for de materialer, vi vil have underviserne til at bruge.” Ifølge Jan Bagge er succesen nemlig betinget af, at lærerne selv kan se fidusen i at undervise med de undervisningsmaterialer, ledelsen og de faglige udvalg stiller til rådighed.

Ud over at give lærerne mulighed for selv at skrive de materialer, de skal undervise i, er et andet vigtigt tiltag i processen at implementere et nyt system. “Det springende punkt for udviklingen af den her proces var boost – hvis målet er at møde eleverne, hvor de er, er boost et godt redskab,” siger Jan Bagge og fortsætter: “boost som værktøj kan hjælpe os som uddannelsesinstitution med at blive bedre og mere interessant for eleven.”

Data er nøglen til bedre beslutninger “Jeg har ikke set andre systemer med samme tilgang til læring,” siger Jan Bagge, og det er præcis det adaptive og det faktum, at boost flytter eleverne mærkbart, der

overbeviste ham om, at boost er det rette værktøj. En af erkendelserne lyder, at “hvis vi skal have eleverne videre i uddannelse efter gymnasiet, kan det adaptive hjælpe til det. boost kan understøtte, at eleverne tager ansvar for egen læring. Alle, der skal læse videre, skal lære netop det. Det kan boost hjælpe med, fordi det ikke er klassisk tavleundervisning, som studerende sjældent møder på videregående uddannelser.”

Det er også planen på ZBC at bruge dataene, boost giver, aktivt i undervisningen, og slutmålet er at hjælpe flere til at mestre de forskellige nødvendige kompetencer – og dermed få succesoplevelser og opnå en faglig selvtillid. “Selvvurderingen i modulerne er en god feature, når man skal tilrettelægge undervisningen,” siger Jan Bagge. Det er nemlig helt tydeligt, at nogle elever er selvovervurderende, mens andre er selvundervurderende. Det giver dataene i boost et klart billede af, og det kan lærerne bruge til at forstå, hvor de skal sætte ind over for den enkelte elev og over for klassen som helhed.

boost ® er – kort fortalt – træning, og noget af det vigtigste er, at eleverne når de samme læringsmål, men ad mange forskellige, individuelle veje. Når eleverne har gennemført et modul, skræddersyr boost et genopfriskningsmodul til den enkelte, så de kan arbejde med præcis de faglige udfordringer, de sidder med.

Eleverne er interaktive med materialet og vurderer løbende deres viden for at finde ud af, hvor bevidste de er om egne kompetencer. De skal i hvert modul bedømme deres eget niveau – om de er nybegyndere, letøvede, kompetente, rutinerede eller eksperter. De niveauer har indflydelse på, hvordan materialet tilrettelægges for den enkelte. Afhængig af, hvordan eleverne svarer, inddeler boost dem i fire kategorier; ubevidst inkompetente, bevidst inkompetente, ubevidst kompetente eller bevidst kompetente. Underviseren kan følge med i elevernes kompetencer og selvvurderinger og bruge det aktivt i kontakten med den enkelte elev og hele klassen. Dataoverblikket i boost kan nemlig identificere elevernes progression, og hvilke læringsmål der er de sværeste.

Selvom dataene i boost giver læreren et minutiøst billede af elevernes kompetencer, niveau, selvvurdering, og helt konkret hvor langt de er i de enkelte moduler, er Jan Bagge ikke bekymret for, at eleverne skal føle sig overvåget. “Jeg har ikke frygten for overvågning gennem data. Vi skal træffe vores beslutninger på baggrund af data, og vi skal blive bedre til at bruge vores data,” siger han og fortsætter: “når eleverne arbejder sig gennem modulerne, ved de godt, at læreren følger med i deres progression og resultater. Det bekymrer ikke mig, at der er så meget data på eleverne. Vi håndterer de data i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen.”

En toptunet ledelse og positive ambassadører

En af de grundlæggende idéer med de nye tiltag er at danne faglige fællesskaber. Både i samarbejdet med læremiddelproducenterne om udviklingen af nye materialer, og ved at udpege boost-ambassadører i lærergruppen, der kan være med til at løfte boost helt ind i klasseværelserne. “Vi er lige nu i en eksperimen -

Jan Bagge

Jan Bagge er vicedirektør på ZBC med det overordnede ansvar for institutionens fire gymnasier i Slagelse, Næstved, Vordingborg og Ringsted. Han har 25 års erfaring i uddannelsesverdenen, blandt andet som akademichef, uddannelsesdirektør og lærer i erhvervsret, international økonomi og samfundsfag på merkantile gymnasier. Derudover bestrider han forskellige bestyrelsesposter.

KOMPETENCETYPER

annelse

terende fase, hvor nogle lærere bruger boost, andre gør ikke,” siger Jan Bagge og gør det klart, at den vigtigste indsats i første omgang “er at gøre alle institutionens ledere toptunede i at bruge boost.”

“Lærerne er endnu ikke godt nok klædt på til at arbejde med det,” anerkender han. Det kommer i næste fase. I første omgang skal ledere og ambassadører være superbrugere.

“Der er nogle fag – og lærere – boost appellerer mere til end andre. I første omgang er det vigtigt, at alle lederne er begejstrede for og godt klædt på til at bruge boost. De skal have boost ind under huden. Det er døråbneren til at rekruttere lærerne. Og så er der ambassadørerne, der også spreder det gode budskab på lærerværelset,” siger Jan Bagge.

“Vi er bevidste om, at det bliver svært at begejstre alle, men vi skal have et positivt udgangspunkt,” fastslår han. Det er hovedårsagen til, at det er vigtigt at starte med ledelsen og nogle få, engagerede lærere. “Processen er indtil videre kørt nogenlunde, som vi havde håbet på, og nu er vi nået til et punkt, hvor lederne skal have en endnu større viden om boost.”

Det er nemlig vigtigt, at hele ledelsen har den fornødne viden om og kompetencer i systemet, så de kan hjælpe lærerne, når tiden kommer til det. Det er selvfølgelig

også med til at etablere den gode og positive kultur, som er så vigtig for at opnå succes med nye tiltag.

“Vi bevæger os ind i en ny fase inden sommerferien, hvor vi i ledelsen evaluerer den eksplorative fase med henblik på at overgå til en ny implementeringsfase. Her vil jeg gerne have en proces med fokus på de positive ambassadører og med en åbenhed om, at der altid vil være noget, der ikke fungerer,” understreger Jan Bagge. Selvom han er realistisk og anerkender, at der kommer bump på vejen, er han optimistisk for projektets fremtid. boost bliver nemlig allerede vel modtaget, når det bliver præsenteret på skolen: “boost bliver godt modtaget på de pædagogiske dage, og de fleste har fået en aha-oplevelse ift., hvordan man kan tilrettelægge sin undervisning på et grundlag af data,” smiler han.

Jeg ved, at jeg ikke ved det

BEVIDST INKOMPETENT

Vi skal træffe vores beslutninger på baggrund af data.

Jan Bagge, vicedirektør, ZBC

BEVIDST KOMPETENT Jeg ved, at jeg ved det

Ledelse med mening

En del af Lindhardt og Ringhof Uddannelse

Praxis udgør sammen med Akademisk Forlag og en række andre læringsvirksomheder L&R Uddannelse – et læringshus, der følger eleven hele vejen fra grundskolens mindste klasser over ungdomsuddannelser til efter- og videregående uddannelser.

Find den nyeste ledelseslitteratur på prx.dk/akademisk

RELEVANS har bedt Sidsel Fabech tage pulsen på moderne ledelse. Hun er seniorredaktør inden for organisation og ledelse på Akademisk Forlag, og her får du hendes bud på, hvilke ledelsestendenser og -udfordringer der rører på sig.

Arbejdslivet har udviklet sig med stor hast inden for ganske få år. Der bliver eksperimenteret med de fysiske rammer og organiseringen af arbejdet, og digitaliseringen åbner nye muligheder, dilemmaer og udfordringer, vi skal mestre. Men udviklingen er måske allermest markant inden i os selv.

Forventningerne til arbejdslivet, og hvad det kan give os, er vokset: Det skal være meningsfuldt, givende, sjovt og udviklende – uden snærende krav og bindinger, men med individuel tilpasning, sparring og lydhørhed. For den, der leder, er det en kompleks opgave: Hvordan skaber man stærke organisationer med sammenhængskraft, der samtidig giver den enkelte plads til at udfolde sig selv?

Ser man på ledelses ­ og organisationslitteraturen, finder man nogle af svarene i filosofien, etikken og psykologien. Evnen til at iagttage, aflæse og reflektere over sig selv og andre er i højsædet, ligesom evnen til at samarbejde om meningsfulde og bæredygtige løsninger er. Samtidig har lederen som enkeltperson fået fornyet betydning som etisk rollemodel, der navigerer i vanskelige spørgsmål og viser vejen for en organisation, der har styr på sine værdier og ageren i verden.

Anbefaling til sommerlæsning

Livsledelse

– at mestre livets paradokser

Af Mette Thingstrup

Ledere har en indbygget risiko for at komme til at fokusere på arbejdsopgaven – at lede andre – i så høj grad, at de glemmer at lede og leve deres eget liv. Erhvervspsykolog Mette Thingstrup har skrevet en direkte og inspirerende bog til ledere om, hvordan man tager vare på livet. Med lettilgængelige øvelser, gode råd og gribende eksempler hjælper den dig med at værne om energien og genfinde glæden og letheden i privatlivet og i jobbet.

REDAKTIONEN ANBEFALER

FÅ 25 % RABAT på alle ledelsestitler i dette magasin. Brug rabatkoden Ledelse25, når du handler på prx.dk/akademisk frem til 1.9.23.

Kunsten at blive et ordentligt menneske – dyder og laster i liv og ledelse

Af Pia Søltoft og Tormod Tingstad

Pia Søltoft, præst og førende Kierkegaard-ekspert, kaster i denne bog sit kloge blik på lederens funktion som rollemodel i en organisatorisk hverdag, der i tiltagende grad kalder på et fælles etisk ståsted og moralske pejlemærker. Bogen tager udgangspunkt i 7 dyder og 7 laster, man skal følge for at danne sin karakter, udvikle sit moralske kompas og i sidste ende blive et ordentligt menneske.

Leder til tiden – inspiration, eksempler og øvelser

Af Bjarne Kousholt

Som leder er det ikke altid let at navigere i vores omskiftelige tid. Spørgsmål om kultur, køn, alder, teknologi og bæredygtighed rokker ved vores fælles forståelser af arbejdslivet. Denne bog tager fat på de aktuelle og praktiske ledelsesudfordringer, det fører med sig, og træner systematisk læserens evne til at forstå vanskelige problemstillinger og finde balancerede løsninger på dem. En hands on ­ bog, der klæder dig på til alt fra #metoo-problematikker til aldersdiskrimination.

Genstart fællesskabet – om samarbejde og nye begyndelser

Af Stine Reintoft

En lille, kraftfuld bog, der henvender sig til alle, der arbejder med at skabe stærke organisatoriske fællesskaber, hvor det gode samarbejde er et værn mod mistrivsel og stress. Erhvervspsykolog Stine Reintoft har skrevet flere bøger om samarbejde, og i denne sætter hun fokus på, hvad der skal til i fællesskaber, hvor samarbejdsmiljøet har brug for særlig opmærksomhed og omsorg.

Kritisk tænkning i organisation og ledelse – det er tanken, der tæller

Af Christoffer Boserup Skov

I en verden med komplekse problemstillinger er der brug for gode, kritiske tænkere, der evner at tænke på tværs, tør være nysgerrige og udfordre det, vi plejer at gøre. Filosof Christoffer Boserup Skov har skrevet en veloplagt og praksisorienteret lille bog, der sætter fokus på, hvordan man udvikler evnen til at tænke kritisk både individuelt og i fællesskaber – og hvordan man rummer og arbejder med kritik internt i organisationer.

Robotterne kommer

Hele verden kigger i øjeblikket opmærksomt mod Californien, chatrobotten ChatGPT's hjemstavn, hvor virksomheden Open AI med jævne mellemrum spytter nye kodestrenge ud, der mere og mere overbevisende simulerer menneskelig intelligens. RELEVANS har spurgt den erfarne gymnasierektor, Thomas Jørgensen, hvordan han forholder sig til indtoget af den nye teknologi i undervisningen.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND

ILLUSTRATION: JENS THOMSEN VED HJÆLP

Billederne i denne artikel er lavet af AI-kunstgeneratoren Midjourney. Vi har fodret Midjourney med tekstbaserede prompter, og den har kort efter spyttet et passende billede ud. Se prompterne i artiklens billedtekster.

Prompt: The_robots_are_comming_retro_horror_movie_poster

Hvis I havde talt med mig sidste år, havde jeg sagt, at det (kunstig intelligens, red.) er på kanten af vores virkelighed. Vi havde grundlæggende i skoleverdenen ikke set det komme. Vi tænkte mest på det som et randfænomen,” siger Thomas Jørgensen, der netop er tiltrådt som rektor på Gefion Gymnasium. Han var indtil 1. maj 2023 ansat som rektor på Borupgaard Gymnasium gennem 15 år og har gennem det meste af sit arbejdsliv interesseret sig for teknologiens påvirkning af uddannelsessystemet. “Det var robotterne, vi så komme. Vi så den selvkørende bil for os. Vi troede ikke på, at det ville ramme os,” siger han. Men det gjorde det – og det ramte hele uddannelsessystemet.

I november 2022 lancerede techvirksomheden Open AI sin banebrydende chatbot, ChatGPT. Den er milevidt fra de chatbots, vi hidtil har stiftet bekendtskab med. Den baserer sig på maskinlæring og kunstig intelligens, og den kan spytte tekster ud, der er så tæt på noget, et menneske kunne have skrevet, at de fleste bliver imponerede. Det gjorde Thomas Jørgensen også. Det første, han bad den om at svare på, var spørgsmål om 1. verdenskrig – et emne han som tidligere historielærer ved meget om. Han synes, de svar, den gav, var ret gode. “Når jeg synes, ChatGPT leverer noget fin tekst, er det, fordi jeg selv kunne have produceret det,” siger han. Thomas Jørgensens første reaktion var nysgerrighed, og han afprøvede botten med den indstilling. Men det var ikke den generelle reaktion i uddannelsesverdenen. “Initialreaktionen var at holde det ud i strakt arm,” siger han. “Der holdt jeg mig tilbage. Vi holder jo heller ikke Google ude,” påpeger han.

Nu er der gået et halvt års tid, siden ChatGPT så dagens lys for første gang. Der er allerede en ny og endnu bedre chatbot på banen – GPT­ 4 – og sikkert flere opdateringer på vej. Og hvad stiller man så egentlig op, når man er en uddannelsesinstitution, et gymnasium, der er nødt til at forholde sig til det nye teknologiske vidunder – eller monster, afhængig af øjnene der ser? Spørger man Thomas Jørgensen, er det vigtigt at balancere på knivsæggen mellem forbud og total frihed. Det nytter ikke noget at ignorere eksistensen af det, for det findes jo, men det skal tænkes ind i undervisningen på en måde, så det er gavnligt og ikke ødelæggende. “Vi ønsker en pragmatisk tilgang,” slår Thomas Jørgensen fast.

En disrupted læreproces

“Det, at elever skriver en stil til deres lærer, er en vigtig del af læreprocessen. Det bliver helt anderledes med ChatGPT. Vi er nødt til at forholde os til det, for den skriftlige proces vil ændre sig,” siger Thomas Jørgensen.

Thomas Jørgensen

Thomas Jørgensen er netop tiltrådt som rektor på Gefion Gymnasium efter 15 år som rektor på Borupgaard Gymnasium. Han har undervist siden 1993 og været vicerektor på to gymnasier. Gennem hele hans karriere har teknologiernes påvirkning af uddannelsessystemet spillet en stor rolle, og i 2013-14 tog han endda orlov fra gymnasieverdenen for at arbejde for techgiganten Apple.

Pludselig er der kommet et værktøj, der kan udføre det grundlæggende skriftlige arbejde for eleverne. Det stiller nogle nye krav til både elever og lærere. Eleverne får ikke meget ud af at kopiere en tekst, som en kunstig intelligens har skrevet for dem, og det er spildt arbejde for læreren at rette et skriftligt arbejde udført af en chatbot. Medmindre man arbejder med det som en aktiv del af undervisningen og skriveprocessen, hvor eleverne lærer at tage

stilling til det, chatbotten har skrevet; er det faktuelt korrekt? Hvor har den huller i sin viden? Kan der tilføjes nuancer? Thomas Jørgensen mener, at vi skal begynde at overveje, i hvilke læringssituationer det passer ind, og i hvilke det ikke gør, for, som han siger, “det gør meget ved læreprocessen, at AI kan spytte en færdig tekst ud. Det har disrupted den totalt.”

Før vi kan begynde at overveje, hvordan den nye teknologi helt konkret skal bruges i undervisningssituationen, venter der en ledelsesopgave forude, som landets uddannelsesinstitutioner er nødt til at tage alvorligt. “Nogle vil sige: giv mig nogle regler, så underviser jeg inden for det. Andre vil gerne begynde at sætte sig ind i det med lommer af forsøg,” påpeger Thomas Jørgensen. Uanset om lærerne reagerer med nysgerrighed, som han selv, eller med skepsis eller sågar frygt, bliver det en hård proces, og han understreger nødvendigheden af, at ansatte i uddannelsesverdenen genopfinder deres faglighed. “Lærergerningen er meget personlig. Lærerne tager det personligt, hvis de ikke længere kan bruges. Alle medarbejdere skal have en fornemmelse af, at der også er plads til dem efter ChatGPT,” siger han.

Det første vigtige skridt er at tage hul på dialogen. Han har taget den løbende med sproglærerne om diverse oversættelsesfunktioner, der med årene gradvist er blevet bedre. Og nu skal den bredes ud til en større lærergruppe, der skal betrygges i, at deres kompetencer også er relevante på den anden side. Formen skal måske gentænkes, men kompetencerne er ikke sådan lige på vej ud. “Det bliver en almindelig del af internettet. Det skal vi forholde os til. Den kommer til at ændre vores måde at tænke undervisning på,” siger Thomas Jørgensen. Det er vigtigt at lade den nye teknologi få sin berettigede plads, men det er også vigtigt at have et undervisningsog øvelsesrum, der er helt af-teknologiseret.

Reproducer ikke en teknologisk underklasse

En del af Thomas Jørgensens overvejelser – og frygt – går på de konsekvenser, et AI-forbud i skolen kan få. “Vi er her også for at forberede mennesker på virkeligheden. En skole skal ikke være noget, der er helt afskåret fra verden. Det giver ikke mening at forbyde noget i skolen, som eleverne kan bruge i deres fritid,” siger han og mindes lommeregnerens indtog, der, uden sammenligning i øvrigt, blev dæmoniseret på samme måde som andre teknologier.

Prompt: Artificial_intelligence_robot_writes_on_a_lap_top

“Hvis man ikke får en naturlig omgang med mediet, går det galt,” fortsætter han. Det går galt af mange forskellige årsager, men den altoverskyggende risiko er, ifølge Thomas Jørgensen, at vi efterlader eleverne i den såkaldt teknologiske underklasse. Vi skal sørge for at holde dem i hånden og lære dem at forholde sig til alt det nye. “Det er problematisk, at vi har en minister, der problematiserer skærme og den teknologiske udvikling. Vi risikerer at reproducere en teknologisk underklasse, hvis vi ikke viser børn og unge mennesker, hvordan de skal forholde sig. Vi må ikke reproducere nogle mennesker, der ikke er robuste over for, at man nogle gange skal starte forfra; geninstallere en app, genstarte computeren, slette eller opdatere. Det er de simpleste greb, men de virker. Den robusthed kommer ved at prøve mange forskellige programmer, systemer og devices,” siger han.

Thomas Jørgensen fremhæver MitID-udfordringerne som et helt konkret eksempel på en ny teknologi, der ikke bare har ramt den ældre del af befolkningen, som mange måske forventede. Det er i høj grad også de unge borgere, der kæmper med at installere den adgangsgivende nøgle til det digitale Danmark. Det understreger i den grad hans bekymring, og hans konklusion står til troende: “vi skal lære eleverne teknologiernes sprog og dermed give dem gode vaner til fremtiden.”

Vi holder jo heller ikke Google ude.

Thomas Jørgensen, rektor, Gefion Gymnasium

Prompt: scary_zombie_robot_night_lights_photo_retro style

Bæredygtighed er trivsel, pantstationer og snusfornuft

Er dit gymnasium bæredygtigt? De færreste vil nok svare et entydigt JA! eller NEJ! til det spørgsmål. Tværtimod vil de fleste sandsynligvis svare jaeh, tja, måske? For hvad dækker begrebet bæredygtighed egentlig over? Det er mere end bare et spørgsmål om at passe på klimaet og miljøet. Det handler nemlig også om at passe på menneskerne i klimaet og miljøet.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND

ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER

Tarm er en vindblæst, vestjysk stationsby, hvor Arriva-togene kun standser, når en passager trykker STOP. På hovedgaden, Storegade, ligger en bager, en Røde Kors-butik, en grillbar, et par frisører. Som i de fleste andre småbyer i landet. Godt 500 meter fra stationen ligger byens hjerte, VGT (Vestjysk Gymnasium Tarm), og putter sig mellem sundhedshuset og Tarm kirke. Når man træder ind ad skolens hovedindgang, er det meste genken -

deligt; klassiske, pæne møbler i kantine og fællessal, typisk abstrakt kunst på væggene. Også skolekantinen er, som de er flest; salatbar, forsmurte sandwiches og kridhvide pølsehorn. Præcis som det skal være, og præcis som gymnasieeleverne kan lide det. Intet af det skriger ligefrem “bæredygtighed”. Kun hvis man går ud i gårdarealet på den anden side

af kantinens glasparti og lægger nakken tilbage, opdager man VGT’s bæredygtighedsvartegn; en perlerække af solcellepaneler, der troner på skolens tag.

Gymnasiets øverste ledelse, rektor Catarina Kastrup, vicerektor Mikkel Mathiasen og pædagogisk leder Henrik Fogde, har sagt ja til at tale med RELEVANS om, hvordan de tænker bæredygtighed ind i dag til dag-ledelsen på VGT. Mens vi sætter os til rette i de bløde gæstemøbler, er

Mikkel Mathiasen Vicerektor, Vestjysk Gymnasium Tarm

Catarina Kastrup Rektor, Vestjysk Gymnasium Tarm

Henrik Fogde Pædagogisk leder, Vestjysk Gymnasium Tarm

det vigtigt for dem alle tre indledningsvis at understege, at deres skole altså ikke er frontløber for bæredygtige initiativer. Catarina Kastrup siger flere gange, at alting kommer med lidt forsinkelse til Vestjylland. Fem år cirka. Det skal lige nå at lande i København, inden de tager det til sig herude.

“Jeg vil gerne starte et helt andet sted,” lægger rektoren ud, da vi indleder snakken om, hvad der gør VGT til et bæredygtigt gymnasium. “Vores virkelighed er, at vi ligger langt ude i Vestjylland uden gode muligheder for offentlig transport. Nogle elever kører i bus i tæt på en time for at komme hertil. Det er meget usandsynligt, at vi får dem til at cykle.” Det siger hun som en reaktion på de landsdækkende kampagner, som skal få flere til at efterlade bilen i carporten og hoppe på den tohjulede i stedet. I det her tilfælde er det ikke en mulighed. Og det er i det hele taget vigtigt for ledelsen, at nye tiltag, bæredygtige eller ej, passer ind i elevernes hverdag på skolen. “De (eleverne, red.) opgiver ikke gerne deres privilegier, de ofrer sig ikke for sagen. Der skal træffes fornuftige valg, samtidig med at det passer ind i hverdagen,” siger Catarina Kastrup, og Henrik Fogde stemmer i: “De bæredygtige tiltag skal ikke være begrænsende. De skal danne rammen om fællesskaber og nye muligheder, og den positive italesættelse er vigtig.”

Det var et tog, vi gerne ville med på VGT er en del af Gymnasieskolernes Klimaalliance – en sammenslutning af 69 gymnasier på tværs af Danmark, hvor formålet er at videndele og inspirere. Alliancen er inddelt i klynger af gymnasier, der ligger geografisk tæt på hinanden. Det gør det nemmere at starte og vedligeholde lokale samarbejder. "Vi finder inspiration i den klynge, vi er en del af,” siger Mikkel Mathiasen om klynge 4, der bl.a. tæller Tørring Gymnasium og Aarhus HF & VUC. Om medlemsskabet i alliancen siger Catarina Kastrup, at “det var et tog, vi gerne ville med på. Det var en ledelsesbeslutning, hvor vi efterfølgende skulle massere det ind i organisationen.” Hun er nemlig ikke interesseret i at tvangsfodre hverken elever eller lærere

med bæredygtige og klimabevidste tiltag. “I Vestjylland skal vi være rummelige og favne bredt. Vi er det tilbud, der er, og vi skal have alle med,” understreger hun.

Den tankegang spiller også ind, når skolen rekrutterer nye elever hvert forår. Der er nogle konkurrencebetingelser, som de er nødt til at være opmærksomme på, så de kan tiltrække elever fra år til år – de kommer nemlig ikke af sig selv. En af de ting, de kan konkurrere på, er studieture, fordi det er noget, eleverne vægter højt. “Det, at vi har fået en global studieretning, betyder meget. Rejsedelen er noget, mange spørger til. Hvis vi skal være bæredygtige på det område, kræver det, at nabogymnasierne er enige i denne prioritering. For lige nu kører mange gymnasier opslag på sociale medier om

studieture til fjerne steder, fx New York,” påpeger Henrik Fogde og fortsætter, “vi har ikke elever, der står og banker på for at blive optaget på gymnasiet. Derfor er vi nødt til at være påpasselige med at skrue ned for dem.” Det er ikke kun eleverne, der har en holdning til transportmidler og destinationer. Nogle lærere har også stærke holdninger til studieturene, lader Mikkel Mathiasen forstå: “Vi har lærere, der ikke vil rejse på studietur med fly. I den anden ende har vi lærere, der vil rejse så langt væk som muligt. Begge dele løser sig,” siger han.

For VGT handler det hele om balance. Det er vigtigt at følge med i nye tenden -

ser og imødekomme efterspørgslen på gymnasier med bæredygtige profiler, men de er også nødt til at være realistiske, hvis de vil holde elevtallet oppe – hvis de vestjyske gymnasieelever vil på langfart, skal de komme det. De bæredygtige studieture er altså noget, ledelsen kigger (forsigtigt) på, og de har da også haft et firma forbi for at fortælle om, hvordan man kan gøre det. “Vi har to gange sendt vores globale klasse til Ne

Ud over at være en del af klimaalliancen har VGT startet egne initiativer op, der både tæller miljøråd, talentforløb og innovationsdage. Miljørådet stiftede skolen sidste år. Det blev meldt ud på en fællessamling, hvor der blev lagt op til, at eleverne kunne melde sig som frivillige. Det første år var der ikke nævneværdig opbakning fra eleverne. I år er succesen noget større med ti frivillige elever i rådet. Det har resulteret i både pantstationer og tøjbyttedage. Og selvom det måske for nogle ikke virker særlig ambi -

tiøst, er det præcis en af ledelsens centrale pointer. Hvis det bliver for højtravende eller uoverskueligt, bakker eleverne ud. Det er de nære ting, der optager dem, og så længe de selv kommer på idéerne, bliver det også nemmere at fastholde de nye tiltag. “Når eleverne kommer med noget, griber vi det. Det er mere holdbart, end hvis det kommer fra os,” pointerer rektoren.

Når skolen arrangerer innovationsdage, foregår arbejdet på tværs af årgangene, og der er fokus på bæredygtighed i bred forstand. Hvert andet år har dagene lokalt fokus, og hvert andet år er det globalt. Erhvervslivet i lokalområdet engagerer sig i arbejdet, og en række lokale aktører stiller relevante cases til rådighed. Sortering af affald og pantstationer er bare nogle af de konkrete tiltag, der er kommet ud af innovationsdagene.

Energioptimering og kød på menuen

Også når det kommer til skolens frokosttilbud, har ledelsen en pragmatisk tilgang. De er meget bevidste om, hvor i landet de befinder sig – Vestjylland er som udgangspunkt ikke en landsdel, hvor vegetarisme er særligt udbredt. Det er de nødt til at forholde sig til, når de sammensætter kantinens udvalg. På samme måde som med studieturene vil de møde målgruppen, hvor den er, og det er i stor udstrækning i kødgryderne. “Vi har i nogle år stillet krav til, at der skal være grøntsager på menuen. Både i dagens ret og selvfølgelig i salatbaren,” fortæller Catarina Kastrup og fortsætter: “Der er et bredt udvalg, og i forhold til hvor vi er, og hvad klientellet er, er det fint.”

I energispørgsmålet er skolen derimod langt fremme i bussen. “Vi har været på forkant med energioptimeringen. Alle pærer er for længst skiftet til LED, og printerne er indstillet til at bruge mindst mulig toner. Vi har også skåret kraftigt ned på printerforbruget,” opremser Henrik Fogde og tilføjer, at skolen “i år har skruet ned for varmen, lige som alle andre offentlige institutioner.” For et par år siden foretog de en gennemgang af hele skolen, hvor der blev kigget på energioptimeringen, og Henrik Fogde fortæller, at alt blev gået efter, også kantinens køleskabe.

Ledelsen er også opmærksom på, at selv de mindste ting tæller i det store regnskab. “Vi forsøger at få lærerne til at slukke for skærme og lys. Det er oppe at vende månedligt, hvor vi laver en reminder,” fortæller Catarina Kastrup. De arbejder i øjeblikket på at anskaffe en skærm, der viser udregninger af, hvor meget strøm skolens solcellepaneler genererer – “vi er stort set selvforsynende,” fortæller rektoren i en sidebemærkning. På den anden side af skærmen vil hun have illustreret, hvor meget strøm skolen forbruger. Det, håber hun, kan være en motiverende faktor i hverdagen, så både elever og lærere bliver endnu bedre til at huske at lukke og slukke efter sig. Da vi går gennem lærerværelset på vej ud, møder vi skilte, hvor lærerne mindes om at slukke lyset, hvis de er de sidste, der forlader rummet.

“Vi er bevidste om bæredygtigheds- og klima -

I Vestjylland skal vi være rummelige og favne bredt. Vi er det tilbud, der er, og vi skal have alle med.

Catarina Kastrup, rektor, Vestjysk Gymnasium Tarm

spørgsmålet, og vi tænker over det, når vi køber nye ting,” siger Catarina Kastrup. Skolen har for eksempel for nylig indkøbt nye printere, og her var det vigtigt først og fremmest at se på behovet for at printe – det er blevet en hel del mindre med årene, og derfor købte de også færre til at erstatte de gamle. Det er vigtigt for både ledelsen, pedellen og det tekniske personale at passe på de ting, de har. “Vi reparerer, indtil det er mere økonomisk og bæredygtigt at skifte ud. Det er også en vestjysk ting. Økonomi og bæredygtighed følges ad langt henad vejen. Når vi sparer penge, fører det også oftest til klimavenlige løsninger,” siger Catarina Kastrup.

Trivsel er bæredygtigt

“Bestyrelsen er meget optaget af elevernes ve og vel. Der er ikke fokus på bæredygtighed i det regi,” fortæller vicerektoren.

Elevernes trivsel er i det hele taget øverst på skolens dagsorden, og det taler da, om noget, ind i en bæredygtig tankegang. Skolen har helt konkret ændret setuppet omkring eleverne for at komme tættere på dem.

ressourcer til den del af jobbet – det er simpelthen skrevet ind i lærernes samlede arbejdstid. Der afholdes løbende klassemøder i lærergruppen, hvor coachen også kan inviteres med efter behov, og der er lavet nogle meget klare rammer for, hvordan de klassemøder forløber.

LITTERATUR

OM LEDELSE I EN KLIMAKONTEKST

KLIMA , DEMOKRATI OG SAMSKABELSE

“Skolen har deltaget i et pædagogisk forskningsprojekt, som har præsenteret en model for os, som understøtter lærergrupperne, når de skal drøfte pædagogiske aktioner. Her er fokus på, hvad lærerne selv kan gøre for at optimere undervisningen,” fortæller Henrik Fogde om det nye tiltag. “Det startede som et pilotprojekt, og derefter er det bredt ud til alle lærerne med justeringer undervejs,” uddyber han.

Klima, demokrati og samskabelse – kommunen som katalysator for klimaengagement

Af Anne Tortzen og Annika Agger

Denne bog stiller skarpt på den udfordring, at selvom de fleste borgere gerne støtter den grønne dagsorden, så vokser den lokale modstand mod blandt andet solcelle- og vindmølleparker. Bogen kortlægger arbejdet med den grønne energiomstilling i Danmark og internationalt og kommer med en række anbefalinger til, hvordan kommuner får inddraget lokalsamfundet i den grønne omstilling, så det i sidste end bliver borgerne selv, der driver udviklingen. Køb bogen med 25 % rabat. Se hvordan på side 13.

Studievejledningen er udfaset, og de har i stedet indført et klasselærersystem og ansat en elevcoach. Når coachens dør står åben, kan eleverne frit gå ind, og ellers kan de sende en sms og aftale en tid.

Det nye klasselærersystem betyder, at det nu er klasselæreren, der i første omgang fanger mistrivsel, fordi det er dem, der er tættest på klassen som helhed og den enkelte elev. Der er afsat ekstra

Klassemøderne og arbejdet med den nye model giver øget samarbejde i klasseteamet. Det giver dem et fælles tredje; at hjælpe eleverne, og det beriger dem med professionelle læringsfællesskaber. Modellen, de arbejder ud fra, er formuleret på en måde, der giver mening i lærernes virkelighed, og det er en vigtig pointe, hvis det skal virke i praksis. Og det virker rent faktisk – lærerne trives i den måde at arbejde på. Det viser sig også i elevfastholdelsestallene, der ligger på henholdsvis 96 % på STX og 85 % på HF. Det er nogle overraskende pæne tal, når man tager i betragtning, at skolen ikke afviser elever, der har det svært enten fagligt eller socialt. For VGT gør en dyd ud af at optage nogle af de elever, der ikke får en chance andre steder.

RES PUBLICA – ORGANISATION OG LEDELSE DET OFFENTLIGE

Kommunen som katalysator for klimaengagement

ANNE TORTZEN ANNIKA AGGER &

PÅ SKEMAET

Det er næppe gået nogen gymnasie-næser forbi, at seksualundervisning bliver obligatorisk på alle landets gymnasiale uddannelser fra næste skoleår. Lovkravet indføres på baggrund af elevernes vedholdende opråb – de vil have sex på skemaet! Ligesom med andre tværgående kompetencer står det skolerne frit for at beslutte, hvordan undervisningen om samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme skal afvikles. Den enkelte institution kan altså selv beslutte, om undervisningen skal foregå i særlige fag, på fællessamlinger, varetages af eksterne oplægsholdere eller af lærerne selv. Der er dermed efterladt meget rum til fortolkning.

Fra august 2023 bliver seksualundervisning obligatorisk på alle landets gymnasier. Det er dog op til den enkelte institution at massere emner som samtykke, prævention og sexsygdomme ind i organisationen. I denne artikel bliver du klogere på, hvordan Aalborg Handelsskole griber opgaven an.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND

RELEVANS har spurgt rektor på Aalborg Handelsskole, Charlotte Koldsø, hvordan hun griber udmeldingen an som leder af en institution med 1700 elever. “Vi blev lidt overraskede, da det blev præsenteret,” indleder hun og fortsætter, “Nogle underviseres reaktion var at spørge beklemt, hvem der skal stå for det. Den bekymring fik vi i ledelsen hurtigt lagt ned.” Selvom det kom bag på hende og resten af medarbejderstaben, fik de ret hurtigt greb om situationen, og hun har nu en midlertidig plan for, hvordan de skal gribe det an, når de nye elever møder ind efter sommerferien.

Ung til ung virker bedst

Aalborg Handelsskole har allerede haft et succesfuldt møde med seksualundervis -

SEX SAMTYKKE

PRÆVENTION

ning, og det er den erfaring, de trækker på i tilrettelæggelsen af det nye, obligatoriske fag. Som det var tilfældet med det landsdækkende elevopråb sidste år, kom initiativet også fra eleverne selv i Aalborg. Det var nemlig en elev fra 3.g, der sidste år tilbød at holde et oplæg for sine medstuderende på en fællessamling. Hun var tilknyttet Sexualisterne i Aalborg, og hun så et behov for at oplyse eleverne på skolen om samtykke og grænser. Så hun stillede sig til rådighed, og opbakningen fra både elever og lærere var stor.

“Beslutningen om at bruge Sexualisterne baserer sig på den ene fælles morgensamling, men modtagelsen var så god, at vi prøver det af,” siger rektoren og forklarer, at det stik mod deres forventning og erfaring fra tidligere i høj grad var drengene, der meldte sig på banen. De gav under oplægget udtryk for en usikkerhed om samtykke og grænser – uden tvivl som en konsekvens af den store opmærksomhed, krænkelser og grænseoverskridende adfærd har fået i medierne de sidste år. “Normalt er det ofte pigerne, der stiller spørgsmål og giver udtryk for usikkerhed,” påpeger

Charlotte Koldsø.

“Vi har tænkt i flere scenarier og har også overvejet at hente unge fra professionsuddannelserne ind til at varetage undervisningen – fx sygeplejersker eller fysioterapeuter,” fortæller hun og understreger, at det er vigtigt, at det er unge, der formidler budskabet, så det er i øjenhøjde med gymnasieeleverne. Men valget faldt altså på Sexualisterne, og skolen har allerede taget kontakt for at få et tilbud i hus til næste skoleår. Planen er, at de kommende 1.g’ere skal have et forløb eller to, men det skal først afvikles et stykke inde i 1.g eller i starten af 2.g, så der er større tryghed i klasserummet. Det mener Charlotte Koldsø er nødvendigt, for at undervisningen har den ønskede virkning – eleverne skal kunne slappe af

Charlotte Koldsø Charlotte Koldsø er rektor på Aalborg Handelsskole. Hun har tidligere undervist i matematik, statistik og international økonomi.

GRÆNSER

og stille de spørgsmål, der falder dem ind, så de ikke brænder inde med noget, de synes er akavet at sige foran deres nye kammerater.

Seksualundervisning i erhvervsjura

“Nogle lærere vil sige, at det er godt, det ikke er dem, der skal tage sig af det,” siger Charlotte Koldsø. Hun understreger dermed, at det for mange gymnasielærere dels kan være svært at tænke det ind i den eksisterende undervisning, og dels kan virke ubehageligt pludselig at skulle tale med eleverne om så private emner.

Selvom planen i første omgang er at uddelegere seksualundervisningen til eksterne oplægsholdere, der kan møde eleverne i øjenhøjde, er ambitionen også at inddrage det i mange af de fag, der i forvejen er på handelsskolens skema. Charlotte Koldsø forklarer i den forbindelse, at “hvis man trækker det ind i fagene, er det i en læringskontekst.” Det skal altså ikke presses ned i fag, hvor det ikke hører hjemme, og da fagrækken på HHX ikke omfatter de klassiske seksualundervisningsfag – biologi og idræt – må lærerne i gang med at tænke kreativt. “Vi skal tænke det bredere end seksuelt overførte sygdomme og prævention, som de fleste forbinder med klassisk, “gammeldags “ seksualundervisning. Hvis vi kan prøve at have en anden vinkel på det end den, der måske falder os mest naturligt, tror

jeg, vi når et langt stykke,” siger hun og fremhæver faget erhvervsjura som et oplagt forum til at tale om emnerne samtykke og grænser, fordi det i sidste ende handler om lovgivning og jura.

Samme tilgang til digital dannelse Charlotte Koldsø sammenligner seksualundervisningen med et af gymnasiereformens centrale punkter; undervisning i digital dannelse. Det er et tværfagligt emne, der også tænkes ind som en del af den eksisterende undervisning i de eksisterende fag.

“Vi har i flere år taget samtalen om, at man ikke må kigge i andres telefoner eller dele andres billeder og videoer uden tilladelse. Jeg forestiller mig, at vi kan tage den samme snak i mange af fagene om grænser, samtykke og køn,” siger hun og fremhæver ud over erhvervsjura både samfundsfag, dansk og engelsk.

Handelsskolens rektor vil altså forsøge sig med samme tilgang som efter reformen i 2017, hvor det efterfølgende bredte sig til mange fag. Det næste skridt er at få det systematiseret, og det sker som et led i gymnasiets kommende planlægning af næste skoleår. I mellemtiden har hun kontaktet Sexualisterne, og hun er spændt på, om næste runde lever op til de første gode erfaringer, når Aalborg Handelsskole for alvor sætter sex på skemaet.

FIND EN SEXUALIST NÆR DIG!

Sexualisterne i Aalborg er en del af UngAalborg, der tilbyder oplæg af unge til unge. Oplægsholderne er mellem 15 og 20 år og dermed i samme aldersgruppe som eleverne på gymnasiet. Det giver en anden fortrolighed og er mindre akavet, end hvis det er en voksen, der står for undervisningen.

Sexualisterne er et udbredt fænomen i alle dele af landet, og du kan finde et tilbud i dit nærområde.

hvad siger eleverne?

I RELEVANS #3, der udkom i april 2023, bragte vi en artikel, der kredser om samme emne, men fra elevernes perspektiv.

Hvis du er nysgerrig på, hvad eleverne selv siger, kan du læse artiklen digitalt på prx.dk/det-siger-eleverne

Vi skal tænke det bredere end seksuelt overførte sygdomme og prævention.

Charlotte Koldsø, rektor, Aalborg Handelsskole

Når tingene er klare, tvivl. Når du er i tvivl, handl som om tingene er klare.

Sverri Hammer har adskillige gange faciliteret strategiprocesser på ledelsesgangene i Institutionsdanmark. Han bliver ofte inviteret helt ind i ledelses- og medarbejderrummet, når en ny strategi ser dagens lys. I bund og grund mener Sverri Hammer dog ikke, at der skal bruges for meget krudt på at udarbejde strategier. Det er nemlig måden, hvorpå de får liv og bliver implementeret – bliver handlet – som er det væsentlige.

TEKST: THOMAS YUNG

Sverri Hammer er partner i et konsulentfirma med 60 ansatte. De beskæftiger sig primært med kunder i den offentlige sektor – blandt andet gymnasier. Når han holder oplæg, stiller han ofte de samme indledende spørgsmål:

Har I lavet Danmarks bedste strategi?

– Nej, lyder svaret.

Har I lavet Danmarks dårligste strategi?

– Igen lyder svaret: Nej.

Derefter konkluderer han, at de så må have en gennemsnitlig eller måske middelmådig strategi – som de fleste andre. Ifølge Sverri Hammer er det ikke så vigtigt at have Danmarks bedste strategi – det er den alligevel kun i ganske kort tid, “man skal ikke bruge så meget energi på at udarbejde den bedste strategi. Vi skal selvfølgelig være ambitiøse, men vi skal have det til at spille i hverdagen,” påpeger han. Holdbar strategisk ledelse er for Sverri Hammer i høj grad evnen til at handle strategien god under de givne omstændigheder. “Som ledelse skal man være med til at sætte den overordnede retning,” siger han “men det handler om, i samarbejde med lærerne, at handle strategien god.” Når alt kommer til alt, “gør lærerne præcis, hvad der giver mening for dem selv, når de lukker døren til klasselokalet,” understreger han.

En opskrift eller et inspirationskatalog?

Når Hammer er ude blandt ledelsen på forskellige institutioner, spørger han ofte, hvorvidt strategien er en opskrift eller et inspirationskatalog. Et sted at starte er at blive enige om, hvorvidt den er det ene eller det andet. Han opfordrer til at prøve noget af og se, hvad der sker – at sætte handling på.

“Nye strategier opstår ofte nedefra. Når dygtige sciencelærere udvikler i dagligdagen og måske etablerer workshops og masterclasses, er strategien i fuld gang. Så venter vi blot på, at ledelsen får øje på, hvad lærerne har gang i, så ledelsen kan formulere strategien “vi er et sciencegymnasium”. På den måde er strategier efterrationaliseret held,” siger han og fastslår, at et gymnasium sjældent bliver et science-, musik-, internationalt eller mediegymnasium, fordi ledelsen har udstukket en strategi.

En gruppe af ledere og bestyrelsesmedlemmer, som sidder i et mødelokale, bliver ikke beriget af en strategi, som kommer dumpende ned fra himlen. En strategi skal ses som et øjebliksbillede, som giver mening og retning på det tidspunkt, den bliver udtænkt og udbredt. Det betyder også, at når strategien er klar til at blive implementeret, passer den pludselig ikke længere til lærernes virkelighed. Den skal handles god, og heri ligger nøglen til det gode lederskab gemt.

Sverri Hammer er uddannet scient.pol. og har tidligere arbejdet som underviser og leder på forskellige uddannelsesinstitutioner. Han er founding partner i Mobilize Strategy Consulting med 60 ansatte, der har fokus på den offentlige sektor. Han har bl.a. skrevet klassikeren og bestselleren Meningsskabelse, organisering og ledelse - en introduktion til Weicks forunderlige univers (2014, 2019).

Sverri Hammer

Ledelse foregår meget ved kaffemaskinen.

I det hele taget foretrækker Sverri Hammer at fokusere på begrebet forankring frem for implementering. Det sidste giver et indtryk af, at man kan presse ting ned gennem organisationen. Det kan vi måske en sjælden gang (”tag mundbind på”), mens forankring lægger op til, at den enkelte lærer knytter an til strategien.

Beslutninger kan laves om Som ledelse er der en helt særlig forventning om, at man tænker sig godt om i strategiprocessen. For Sverri Hammer er det vigtigere, at strategien er vedkommende, så lærerne kan se sig selv i den. Den skal afspejle et særligt narrativ eller en mission om at ville i en bestemt retning med elevernes faglighed. “Hvis ikke vi som ledere kan skabe mening for lærerne, får vi ikke lærerne med på den nye strategi, den nye bekendtgørelse osv.,” siger han. For at understrege den pointe citerer Hammer sin kollega, professor emeritus Jan Molin: “Hvis medarbejderne ikke kan finde sig selv i strategien, vil de ikke finde sig i strategien.”

Der vil altid være nogle lærere, som

ønsker, at ledelsen træder i karakter og udstikker en tydelig retning, og selvfølgelig skal man imødekomme det behov, for det er i sidste ende en leders ansvar at være retningsgivende. Men tingenes tilstand ændrer sig, og en god beslutning nu kan være en dårlig beslutning om en måned, og skal man så krampagtigt holde fast i den? Sverri Hammer understreger, at det er vigtigt at fortælle medarbejderne, at selvom ledelsen træffer en beslutning, kan der være usikkerhed om rigtigheden i den beslutning, og det er muligt at gøre beslutningen om.

Ingen klare svar på klare spørgsmål I uddannelsesverdenen – som i resten af verden – har vi hverken klare svar eller klare spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at vi formår at skabe mening i vores arbejde. Samtidig skal vi anerkende, at vi ikke kan forudse alt, og at vi ikke altid rammer plet i første omgang. Havde vi forudset en pandemi, var fjernundervisningsformatet nok blevet afprøvet tidligere. Havde vi forudset krigen i Ukraine, de stigende renter og naturkatastrofer, havde vi sandsynligvis ageret anderledes. Det er

netop i de situationer – situationer, hvor vi er usikre – at vi skal handle, som om vi ikke er i tvivl. “Vi er nødt til at forsøge os frem,” siger Sverri Hammer, “der sker som regel ikke store katastrofer ved at prøve ting af i det små.”

Vi lever hele tiden med en masse ubesvarede spørgsmål, og strategier er en måde at skabe ro og sætte en retning. Det er et værktøj, der skaber en nyttig illusion om, at vi er i stand til at håndtere det udforudsete. Vi må bare ikke glemme, at det er de stærke relationer og det gode samarbejde, der skal løfte strategierne ud af ledelsesrummet og ind i klasseværelset.

Ledelse foregår meget ved kaffemaskinen

Der er meget administration og bureaukrati i det offentlige Danmark. Det kan vi ikke komme uden om, men, påpeger Sverri Hammer, “ledelse sker, når du ser et andet menneske i øjnene.” Derfor opfordrer han til at uddelegere så meget af det administrative arbejde som muligt, fordi det gode lederskab sker, når man kigger op fra sit regneark. Gode relationer og samarbejde på en arbejdsplads giver

Sverri Hammer, founding partner, Mobilize Strategy

5 RÅD: sådan præsenterer du en ny strategi

S.T.I.C.C.-modellen er god at have i baghovedet, når du skal præsentere en ny strategi.

S – situation

Oprids situationen

T – task

Fortæl om handlingsplanen

I – intent

Fortæl, hvorfor I går i den retning

C – concern

Fortæl åbent om dine bekymringer og hvad udfordringerne kan være

C – calibrate Spørg, hvad medarbejderne synes om det

LITTERATUR OM LEDERSKABET

JAMES HOPNER DEN PERFEKTE LEDER U

Den uperfekte leder – meningsskabelse og benspænd i en verden på farten

Af James Høpner

James Høpner, der er forfatter til flere bøger om Karl Weick og meningsskabelse, har begået en perle af en bog, der på befriende og personlig vis tager livtag med lederlivet, som det sjældent bliver skildret i ledelseslitteraturen. Bogen har fået talrige anmelderroser og er blevet kaldt “pligtlæsning” for såvel erfarne som nye ledere. Køb bogen med 25 % rabat. Se hvordan på side 13.

en resilient kultur, og derfor er det vigtigt at tale sammen på kryds og tværs. “Vær interesseret i dine medarbejdere,” siger Hammer, “ledelse foregår meget ved kaffemaskinen.”

Ud over den uformelle snak i dagligdagen opfordrer Sverri Hammer til at sætte sig ind i, hvad der optager medarbejderne i hverdagen. Det giver psykologisk tryghed at invitere til dialog – fortæl, hvad du selv ser blandt eleverne, og bed medarbejderne fortælle, hvad de ser og synes. I forlængelse af det opfordrer han til også at inddrage eleverne i den dialog: “Inviter eleverne ind til en snak om, hvad der er svært ved at gå i gymnasiet. Lærerne skal også være med, så alle har hørt det samme – så alle bevidner det samme – og det bliver en fælles fortælling i lærergruppen,” siger han og understreger, at “det er en af metoderne til at rykke fagbureaukratiet. De fagprofessionelle rykker sig ikke af sig selv, så vi skal spørge nogle af dem, der bliver udsat for vores professionalisme – i det her tilfælde eleverne – hvordan de oplever at være gymnasieelever.”

BOOK EN GRATIS WORKSHOP

om AI, adaptive læremidler eller fagpakker

Gratis adgang til fagpakkerne i 3 måneder fagpakker.dkpå

Hos Praxis kan du altid booke en gratis workshop, og vi kommer gerne ud til en pædagogisk dag med præsentationer og samtaler inden for et eller flere af disse områder:

• Inspiration til at bruge ChatGPT i undervisningen ved at inddrage vores nye AI-writer, som er udviklet specifikt til vores anvendelsesorienterede iPraxisforløb.

• Introduktion til vores adaptive læremiddel, boost, der hjælper eleverne med at træne de grundlæggende kompetencer. Vi giver også et indblik i, hvordan læreren ved hjælp af data kan frigive tid til andre aktiviteter.

• Indblik i vores fagpakker, som samler alle dine materialer til faget i en simpel, digital løsning.

… husk, at du altid kan få gratis læreradgang til alle undervisningsbøger på online.praxis.dk

INTERESSERET?

Kontakt Helle eller Maria-Therese for at planlægge et besøg

Helle Nicola Jensen Tlf.: 53 84 31 05 • hnj@praxis.dk

Maria-Therese Svanholm Tlf.: 27 14 22 06 • mts@praxis.dk