Rapport fra Bourgogne AF: HENRIK STEEN ANDERSEN
September 2021. Høsten var i fuld gang – udfordret af regn af og til. Faktisk var flere høsthold i gang, mens det regnede, hvilket generelt ikke regnes som en god idé. De producenter, jeg besøgte, rystede da også på hovedet over det. Bourgogne er altid værd at gæste. Desværre var det efterhånden nogle år siden mit sidste besøg. Jeg foretrækker at bo i Beaune og køre ud derfra. Der er et sandt mylder af gode vinbarer, som kan levere en række af de vine, som ofte er udsolgte, når de rammer markedet herhjemme. Bout du Monde, lige uden for det historiske centrum, er et af højdepunkterne for enhver tur. Her kan man både holde sig til budget eller lade det stikke helt af. Denne gag var vi fornuftige, men fik alligevel et par gode flasker indenbords. Ude i terrænet er der en del gode restauranter – selv om stjernerne er pillet af de fleste – også der er der gode flasker på kortet.
E L E G A N C E F RA G E V R E Y
hvor dele af marken højst skul-
Domaine Fourrier har længe været én af mine foretrukne fra Gevrey-Chambertin. Det er en meget luftig, elegant og næsten feminin stil i denne kommune, som anses for at være i den muskuløse ende af spektret. Kronjuvelen er en andel af kult-marken, Clos St. Jacques. Der er kun 5 ejere af denne 1. Cru, som klart skulle være Grand Cru, men nu har en status, som nærmest gør det til en fordel at være overpræsenterende – lidt som Amoureuses vs. Musigny. De andre ejere er Jadot, Esmonin, Bruno Clair og den uopnåelige og rasende dyre vin fra Rousseau. Fourrier ejer knap en ha og er den marginalt mindste ejer – men med de priser, vinen opnår, går det nok. Alle ejere har deres mark gående fra lavt til højt på de knap 7 ha – dvs. at alle potentielt kan lave stor vin i modsætning til kæmpe grand cru’en, Clos Vougeot,
le have kommune-status. For snart mange år siden lavede jeg en nørdesmagning i vores sommerhus, hvor vi smagte alle 5 producenter. Her var Fourrier faktisk mest indsmigrende i min optik. Trods høsten var kældermesteren fra Fourrier så venlig tage afsætte 1 time til smagning af fadprøver fra 2020. Næsten al eksporteres og kun en lille del går til franske restauranter. Produktionen er biodynamisk og stort set alle marker ligger nær Gevrey Chambertin. På papiret er den fineste vin en Griotte Chambertin – altså grand cru – men Clos St. Jacques er vel lige så god. Griotte lidt dybere og mørkere i frugten, St. Jacques mere komplet: perfektion af koncentration og elegance. Ofte er det bedste køb en Gevrey Chambertin Vieilles Vignes, som kommer fra mere end 10 parceller med stokke 18
som er mindst 60 år gamle. Hos Fourrier mener man det nemlig når man skriver Vieilles Vignes på etiketten. Sortimentet tæller desuden 6 1.Cru, hvoraf 4 er fra Gevrey – og efter St. Jacques er Combes aux Moines måske den bedste – ret dyb og intens, men dog med domænets adelsmærke: elegancen. I snit er stokkene gamle og de yder lavt udbytte, hvilket bidrager til at skabe komplekse og raffinerede vine. Fourrier ejer generelt kun små bitte dele af hver mark – på nær Clos St. Jacques – og det er endda også under 1 ha. Således er mængderne af vinene stærkt begrænsede. Derfor er det interessant at bemærke, at der faktisk er et stort udvalg af stort set alle vinene – ofte i både nye og gamle årgange – hos Philipson Wine, som en del år har importeret vinene. Priserne er ikke lave for de bedste vine, men sådan er Bourgogne!
