Court of Master Sommeliers - fra aspirantens side A F: J O N AT H A N G O U V E I A
De som kender mig, ved at jeg er fortaler for vores profession i en mere moderne udgave, hvor professionalisme ikke nødvendigvis er synonymt med en formel adfærd. Vi lever i en enorm dynamisk verden, hvor en talemåde fra dyreriget er yderst passende: ”Eat or be eaten”. – Med det prøver jeg at fortælle, at vi som professionelle skal udvikle os, og ikke hænge fast i fortiden.
Hvordan hænger det så sammen med, at jeg også er fortaler for Court of Master Sommelier organisationen, og deres certificeringsprocesser? Det er en organisation bygget på traditioner, og ideologien om sommelieren som et individ i et jakkesæt, med pudsede sko og et stramt bundet slips. Jeg er ikke nødvendigvis enig i deres tilgang til det formelle aspekt af vores profession, men jeg har en stor respekt for deres faglighed, og deres krav til deres kandidater. Selvfølgelig er det en beundringsværdig egenskab at kunne nævne vinregionerne i Bulgarien, eller de bedste producenter af skinmacereret vine i Emilia-Romagna, men som Sommelier må vi ikke glemme byggestenene af vores profession, netop de klassiske vinproducerende regioner og lande. Og med den udmelding er det ikke min intention at starte en diskussion,
om hvorvidt historie og traditioner i vinverdenen er lige så vigtige i Kakheti, som de er i Bordeaux, så du behøver ikke hidse dig op.
M A RG I N A L E R N E TÆ L L E R Jeg har af flere omgange i mine egne studier, været frustreret over den viden som var påkrævet af mig i konkurrencer samt eksaminer, da jeg følte den manglede en relevans i min daglige arbejdsdag. Måske var det naivitet qva min unge alder som gjorde, at det ikke er gået op for mig før nu. Efter en succesfuld konkurrence til DM 2021, drog jeg afsted mod Polen til ASI’s nye tiltag om en bootcamp for unge sommelierer: En enormt lærerig oplevelse. Dernæst fløj jeg mod Island for, sammen med Ketil Sauer, at repræsentere Danmark i de nordiske mesterskaber. Det endte desværre ikke efter mine egne forventninger og ambitio46
ner, men var ikke desto mindre ligeledes en lærerig oplevelse, hvor det endnu en gang gjorde sig gældende, at marginalerne gjorde forskellen i de respektive placeringer. Da jeg vendte retur til Paris, som i skrivende stund er min bopæl, havde jeg været i 4 forskellige lande inden for 2 uger, og havde 2 dage inden jeg skulle videre til min ’Advanced’ eksamen hos CMS i London. På trods af, at jeg måske ikke ville indse det, var jeg udmattet. Jeg spændte mig fast i sædet og klargjorde mig til en 5 dages uge med undervisning og eksaminer. Det hele kulminerede i 3 intense eksamens dage, som for mig ikke resulterede i mine bedste præstationer. Det betød selvfølgelig, at jeg endte med at dumpe den ene sektion, og så endda med kun 2%. Ved efterfølgende reflektering, havde det ikke været et stolt
