Aktivitetsplan Dansk Sommelierforening 2022 AF TIM VOLLERSLEV
På vegne af forening vil jeg gerne takke for den positive opbakning til Dansk Sommelier Forening i det Corona vanvittige 2021. Ligeledes ønsker jeg, på vegne af Bestyrelsen i DSF, alle vores sponsorer, medlemmer og venner et rigtigt godt, sundt, sikkert & lykkebringende nytår 2022
U DTAG E L S E S P RØV E: Nu i februar skulle der have været afholdt en udtagelses prøve til VM for sommeliers, hvor de, som har været i en finale til DM fik invitationen. Kun én kandidat stillede op – måske fordi det er et nyt initiativ. Således betyder det, at Nina Højgaard Jensen skal repræsentere Danmark ved VM i Paris i februar 2023. Dog er det bestyrelsens plan fortsat at lade en udtagelseskonkurrence kvalificere til de internationale konkurrencer.
L A N D S H O L D: DSF har modtaget et interessant tilbud om at samarbejde med Dansk Gastronomisk Union om starte et Dansk Sommelier Forenings Landshold. Vi arbejder nu i bestyrelsen på at finde en samarbejdsaftale, der er tilfredsstillende for begge parter.
F O O D E X P O: FoodExpo i Herning har tirsdag den 29.marts, i samarbejde med DSF, inspirerende masterclasses fokuseret omkring
blindsmagning, sommelierens arbejde og konkurrenceforberedelse. Desuden afholdes der samme dag en optagelses prøve for nye medlemmer til DSF – åben for alle der i minimum de sidste tre år har været ansat i den danske restaurations branche. Tilmeld dig og test din viden – det er gratis og lærerigt. DM for tjenere afholdes desuden i samme forbindelse.
G E N E RA L F O R S A M L I N G: Mandag den 4. april afholder DSF den årlige Generalforsamling med mulighed for efterfølgende middag på Restaurant Anarki (Frederiksberg). Der er kun adgang for DSF´s aktive medlemmer, der har indbetalt deres års kontingent – der indkaldes med dagsorden og valg i henhold til DSF´s forenings vedtægter.
D M: Den 29. August skal DSF kårer Danmarks Bedste Sommelier 2022 på Axelborg. Her er finalen åben for publikum. I samme forbindelse afholdes 7
optagelsesprøve for nye medlemmer til DSF.
N O R D I S K: DSF er d.08-09. oktober vært for de fem Nordiske landes dyst til Best Nordic Sommelier 2022 – Finalen vil være åben for inviteret publikum på Axelborg, overfor Tivoli. Der vil desuden for DSF´s medlemmer i løbet af året blive arrangeret diverse online smagninger i samarbejde med DSF´s sponsorer. Mere detaljerede oplysninger om årets arrangementer inkl mulighed for tilmelding, vil løbende blive udsendt til DSF´s medlemmer, sponsorer m.fl. Du kan også følge med på DSF´s Facebook. Vi ser frem til et spændende år i Dansk Sommelier Forening.
På Bestyrelsens vegne Kærlig hilsen Tim Vollerslev Vicepræsident