Anne er klar til ø-landbrug Ø-POSTEN SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER SEPTEMBER 2022 / NR . 189 Unge omTagForsker:mødtesøboereiFinlandhulpådiskussionernekystbeskyttelse
AFSAMMENSLUTNINGENDANSKESMÅØER
AARØ AARØ ANHOLT ANHOLT AVERNAKØ AVERNAKØ BARSØ BARSØ BJØRNØ BJØRNØ EGHOLM EGHOLM FEJØ FEJØFUR FUR HJORTØ HJORTØ MANDØ MANDØ ORØ ORØ STRYNØ AGERSØASKØ ASKØ BAAGØ BAAGØ BIRKHOLM BIRKHOLM DREJØ DREJØ ENDELAVE ENDELAVE FEMØ FEMØ HJARNØ HJARNØ LYØ LYØ NEKSELØ NEKSELØ SEJERØ SEJERØ TUNØ TUNØ SKARØ SKARØ VENØ VENØ OMØ OMØSTRYNØAGERSØ
… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har mindre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.
Ø-POSTEN 189 / September 2022 INDHOLD34 Formandens side: I arbejdstøjet 6 Unge øboere på langfart 8 Landbruget på de danske småøer 10 Anne satser på flere lam fra Avernakø 13 Ø-stafetten: Agersø 14 Kort nyt 15 2022Repræsentantskabsmøde 15 Seminar for øboere 16 Småøer kan søge flere af projekttyperLanddistriktspuljens 17 LAG-småøerne på vej ind i ny programperiode 2023/27 18 Forsker: Tag hul på diskussionerne om kystbeskyttelse 20 Hjælp til vedligehold af diger 21 Ø-liv i levende billeder 24 Anholt Bageri og Gartneri 8 Landbruget på de danske småøer Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer: Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44 Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand) Tlf: 40 17 41 93 Søren Svennesen, Barsø Tlf.: 22 35 91 36 Flemming Christensen, Avernakø Tlf: 26 78 74 70 Mogens Windeleff, Lyø Tlf.: 29 45 39 45 Birte Harritsø, Femø Tlf: 20 34 43 60 Dorte Christensen, Fur Tlf.: 21 78 97 95 Jørn Højer-Pedersen, Omø Tlf.: 53 63 92 21 Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag. Deadlines for Ø-posten 2022: Redaktionen afsluttet 15.Ø-SammenslutningensdeadlineDecember-nummer:14.november Redaktion:bestyrelse Annoncer:4,00kr.pr.spalte-mm. Layoutogtryk: JTO. Oplag: 3170august 2022.Abonnement:180kr.pr. kalenderår. E-mail:SammenslutningenØ-posten:afDanske Småøer,Strynø Brovej 12,5943StrynøTlf.62513993 sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet www.danske-smaaoer.dk SammenslutningenfraafDanske Småøer på Ansvarshavende: Kirsten Sydendal Redaktør: Lise Thillemann dækkendefra Indenrigs-Forsidefoto:Redaktionsmedarbejder:Sørensen LeneHalmøTerkelsen LeneHalmøTerkelsenØ-postenudgivesmedtilskudogBoligministeriet ogfraKulturministerietspuljetillandsalmennyttigeorganisationer. Ø-POSTEN September 2022 / Nr. 189 18 Forsker: Tag hul på diskussionerne om kystbeskyttelse
4 Ø-POSTEN 189 / September 2022 Kommentar af Kirsten Sydendal, formand
Sommeren 2022 går på hæld, og vi er på vej over i sensommer og efterår. Som ny formand skal jeg skrive min første leder til Ø-sammenslutningens blad, og jeg vil gerne starte med at takke for den tillid, I har vist mig ved at vælge mig som formand. Jeg har påtaget mig et hverv med mange arbejdsopgaver af vidt forskellig ka rakter, men det er også et hverv, som jeg betragter som et ærefuldt privilegium, og som jeg vil gøre mit yderste for at bestride, så godt jeg kan. At overtage roret efter Dorthe Winther er både nemt og svært. Det er nemt, fordi hun i den grad har efterladt en forening i bedste stand: Et dygtigt sekretariat, en ny foreningsstruktur, en masse gode samar bejdsrelationer til andre organisationer, et godt forhold til vores landspolitikere, som bygger på troværdighed og tillid til vores forening. Det er rigtig meget værd, det er noget, som tager lang tid at bygge op, og det er noget, som kræver helt særlige både faglige og menneskelige kompetencer, som Dorthe har og brugte som formand. Vi har haft en god sommersæson, hvor mange af småøernes turismeaktører havde forberedt sig på et pænt antal gæster. Jeg har hørt, at der på nogle øer var skuffende få turister i starten af sommeren, men at der blev travlhed sidst i sommerferien. Vi havde i corona-årene 2020 og 2021 nogle besøgs tal, som det bliver svært at matche, det ved vi. Men vi har også en forventning om, at småøerne fik så meget omtale og bevågen hed i de år, at mange har lyst til at besøge flere øer, og at de, der besøgte os, inspirerer andre til at komme ud og opleve de eksoti ske danske småøer.
DEN BLÅ LANDEVEJ Trafikal ligestilling for vores færger – også kendt som den blå landevej eller lande vejsprincippet – er en mærkesag, vi fortsat kæmper for. Indenrigs- og Boligministeriet er i gang med en evaluering af lande vejsprincippet, som blev sat i gang i 2016.
STIGENDE BRÆNDSTOFPRISER Høje brændstofpriser og takststigninger blev hen over sommeren implementeret på flere færgeruter. Selvom øboerne har adva ret mod, hvad det kan have af fatale konse kvenser, har lokalpolitikerne nogle steder forsøgt at brandslukke og har hævet tak sterne gevaldigt. På de øer, hvor der er sket takststigninger, hører vi allerede nu om kom mende fritidshusejere, der tøver med at sæt te underskriften på en købsaftale, og vi hø rer, at der kommer færre dagsturister, at man selv som øbo må sætte bilen på fastlandet, eller at man som deltidsøbo besøger øerne sjældnere. Takststigninger giver lavere akti vitet på øerne, samtidig med at kommunen alligevel ikke får indhentet det tab, som de øgede brændstofpriser giver. Folk ændrer deres vaner til ulempe for øernes virksom heder og øboerne. Det er et skridt i den helt gale retning, når det, vi kæmper for, er tra fikal ligestilling og den blå landevej. Vi skrev til indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen og Udvalget for Landdi strikter og Øer om problematikken og op fordrede til, at kommunerne kompenseres for den forøgede udgift, og svaret fra mini steren har på ingen måde givet os forsikring om, at der kommer handling fra Christians borg lige nu. Men vi bliver naturligvis ved at kæmpe for vores sag. I september vil Ø-sammenslutningens sekretariat samle in formation ind fra alle vores medlemsøer vedrørende eventuelle takststigninger. Det vil give os et overblik over den ekstra byrde, som nu skubbes ned over øboerne og gør livet på øerne vanskeligere. Vi håber, at po litikerne på Christiansborg kan se det uri melige i den nye virkelighed og kan afse hjælp til vores kommuner. Færgerne er nu engang vores livline og eneste adgangsvej til omverdenen.
Da vi rejste spørgsmålet om de kraftigt stigende brændstofpriser i maj svarede mi nisteren, at netop den kommende evalue ring af landevejsprincippet ”vil danne grund lag for, at regeringen og Folketingets parti er i den kommende tid kan drøfte rammer ne for færgetilskud, herunder om der er grundlag for justeringer på området.” Vi hå ber, at vores politikere ser et klart behov for et særligt brændstoftilskud, så ikke den gode udvikling rives væk under os. Vores allierede i Færgesekretariatet og Småøernes Færgeselskaber kæmper for den samme sag og lægger også pres på politi kerne med data fra driften af de enkelte re derier. Det kan forhåbentlig også være med til at overbevise vores politikere. Færgetak ster, der svinger fra højt til lavt til højt igen uden noget mønster, virker som en farlig stop’n’go-politik. Det skræmmer gæster og nye tilflyttere væk, gør det umuligt for tu ristaktørerne at tilrettelægge deres aktivite ter og kan vise sig at være rigtig dyrt for småøernes udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi finder løsninger på denne problema tik. Når øerne er i vækst, har de brug for fred til at vokse.
At vi med sommerpakkerne fik gratis fær gefart for passagerer i somrene 2020 og 2021 var ikke en del af den blå landevej-af tale, men det viste jo bare, at mange af vo res øer har potentiale for udvikling, hvis bare adgangsvejen til øerne ikke var så dyr.
Fra Ø-sammenslutningens side mener vi, at det har gavnet øerne, at det blev billige re at sejle med færgerne, både hvad angår turisme, bosætning og erhvervsudvikling.
FORMANDENS SIDE
Vi håber, at vores politikere ser et klart behov for et særligt brændstoftilskud, så ikke den gode udvikling rives væk under os.
I arbejdstøjet
TAK TIL DORTHE WINTHER Når dette blad udkommer, har vi holdt af skedsreception for vores tidligere formand Dorthe Winther fra Omø. Vi skylder hende alle stor tak for de mange år, hun har arbej det for småøerne, dels som næstformand i ni år, dels som formand i 12 år. Hendes ar bejde har været forbilledligt. Den tillid og troværdighed, der altid har været omkring Dorthe, har været nøglen til de mange gode resultater, foreningen har opnået, og det gode omdømme, vi har. Dorthe sluttede sin leder i sidste nummer af bladet af med at opfordre os til at passe på Ø-sammenslut ningen og være troværdige i vores fremtræ den. Jeg står nu i spidsen for en bestyrelse, der vil lytte til disse råd og tage dem ind. Nu tager vi stafetten videre fra Dorthe og forgængerne før hende. Vi lover at gøre vores bedste.
PLANLOVEN Over lang tid har planloven været genstand for evaluering, og 15. juni kom der en afta le mellem regeringen og en række andre partier som opfølgning på den foreløbige evaluering af planloven. I den har vi bemær ket flere tilkendegivelser, der giver håb om, at vi kan få fjernet nogle af de barrierer, som forhindrer udvikling og gode levevilkår på øerne. Vi har 18. august sendt et høringssvar fra Ø-sammenslutningen og håber, politi kerne vil tage vores synspunkter med, så planloven i fremtiden ikke længere er så ri gid.
2022 har været en travl sommer mange steder. Her er det langbordsmiddag på Strynø. (Foto: Kabyssen, Strynø).
Ø-POSTEN 189 / September 2022 5
STATSGARANTI PÅ BOLIGLÅN En god nyhed er, at statsgarantien på bo liglån er trådt i kraft. Siden den 1. juni har det været muligt for boligkøbere i landdi strikterne at låne med statsgaranti. Det be tyder, at man kan få statsgaranti på den del af et givet boliglån, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi. Ordningen gælder for alle boliger, der har en handels pris under 8.000 kr. pr. kvm. Ordningen gæl der også for boliger beliggende i særlige landdistriktspostnumre med en handels pris mellem 8.000 og 10.000 kr. pr. kvm. Ser vi på dette i relation til vores øer, er der desværre 13 af småøerne, hvor bolig ejendomme med en handelspris på mellem 8.000 og 10.000 kr. pr. kvm ikke kan blive omfattet af statsgarantiordningen, selvom vi sidste år gjorde politikerne på Christians borg opmærksomme på at alle småøer bur de Viomfattes.erspændte på, om ordningen vil gav ne boligsalget og tilflytningen til øerne, og vi hører gerne fra jer øboere om, hvordan I oplever, at ordningen bliver administreret af banker og realkreditinstitutter.
ALMENE BOLIGER 1. juli åbnede Bolig- og Planstyrelsen igen puljen til almene boliger på øer for ansøg ning. Der er denne gang afsat 10 millioner kr. specifikt til småøerne, dvs. et tilskud på 400.000 kr. til i alt 25 boliger. Vi har anført overfor både politikere og minister, at det er et problem på småøerne, at vi skal over holde reglen om maksimumbeløb (dvs. grænse for hvor dyr boligen må være at op føre), hvis vi vil søge og modtage tilskud. Da det er dyrere at opføre nye boliger på en lil le ø pga. transport af materialer og trans porttid for håndværkere, er det ofte slet ikke muligt at bygge nyt uden at overskride mak simumbeløbsgrænsen. Skal vi have gavn af sådan en pulje, skal det være muligt at dispensere for maksimumbeløbet og sam tidig opnå tilskud. Dette har vi forsøgt at gennemføre, men indtil videre forgæves. Vores frygt er, at ingen småøer får bygget, hvilket er stik imod intentionen med den nyeMeldtilskudspulje.megetgerne til vores sekretariat, om jeres ø har planer om at søge eller må ske allerede har gjort det. Vi følger udviklin gen også på dette område.
Herefter stod den på fem dages aktiv ad venture-ferie på en lille, næsten øde ø, i det finske ø-hav. Alle blev indkvarteret i fine træ hytter, hvor vi kun havde 50 meter til havet og en beachvolleybane, et mekka for ener gifyldte og badeglade unge mennesker. Vejr udsigten bød på høj sol og omkring 25-30 grader alle dage, så det var i høj grad til trængt med svømmeture både morgen, middag og aften. Det er lidt finurligt, at børn der til hverdag bor på øer med havet lige uden for døren, stadig finder den absolut største fornøjelse i blot at få lov til at bade! Første aften bød på teambuilding, hvor deltagerne var sammen på kryds og tværs af lande, mens de løste sjove og udfordren de opgaver - det kom der mange gode grin ud af. Dagene efter bød på mange forskel lige aktiviteter, som fx vandreture, kajaksejl lads, rappelling, fisketure og meget andet.
Efter to års ventetid kunne otte danske børn og unge fra de danske småøer endelige komme afsted på ø-lejr til Fin land. Coronaen havde lagt sig, og sommer ferien stod for døren, da vi alle mødtes på Hovedbanegården i København lørdag d. 25. juni ved middagstid. De unge havde al lerede inden rejst det meste af formidda gen, da vi fra Danmark var repræsenteret med hele fire forskellige øer: Hjarnø, Fejø, Strynø og Venø. For de fire drenge var der stor gensynsglæde, da de en måned inden havde gjort brug af tilbuddet om at mødes til en lille forlejr på Sjælland. På den måde lærte de hinanden at kende, inden vi skulle afsted sammen i en hel uge. Alle deltager ne faldt dog hurtigt i snak på kryds og tværs, og forventningens glæde spredte sig i takt med, at der blev sagt farvel til de sidste for ældre.
ET MEKKA AF OPLEVELSER
Den sidste frokost sammen inden afgang. Her brugte vi også lejligheden til at snakke lidt om, hvad vi hver især synes var det bedste ved turen. (Foto: Ann-Mai Hansen).
RAMT AF FORSINKELSER Turen skulle gå med tog direkte til Stock holm, derfra natfærge til Finland, hvorfra vi skulle med bus og flere færger før vi søndag middag ville ankomme på Brännskär i det sydvestlige Finland. Men tingene går jo ikke altid som planlagt, og turen her var heller ingen undtagelse. Trods vores minutiøse forberedelse, måtte vi starte turen med sto re forsinkelser og et aflyst tog, så da vi en delig kom med det rette tog i Malmø, var tidsplanen noget presset. Trods lidt bekym rede miner holdt ungerne dog humøret højt, og de voksne deltagere lige så. Men det var nu alligevel med meget stor lettelse, at vi løb om bord på færgen til Finland lørdag af ten, få minutter før de lagde fra kaj! På færgen mødte vi de svenske deltage re. Vi startede ud med at hilse på hinanden over et stykke aftenkage, og herefter skulle faciliteterne udforskes. Alle havde en hyg gelig aften i de nærmest krydstogt-lignen de rammer, mens vi sejlede ud gennem den smukke svenske skærgård. Heldigvis gik re sten af turen gnidningsfrit, og søndag mid dag var vi alle samlet, 17 unge mellem 12 og 15 år, samt fem voksne fra både Danmark, Sverige og Finland.
En rejseberetning om ø-lejr i Finland med otte danske øbørn. Hansen, dansk lejrleder
Tekst: Ann-Mai
Unge øboere på langfart
Et par stykker fik rykket deres grænser, da de skulle tage turen ud over en otte meter høj klippe kun med sele og reb, og andre igen da de skulle sejle kajak ud på åbent hav, og så var der nogen, som brugte tiden på at lære nye hovedspring eller bare nyde da gene med en god bog.
Der var kajaktur til en nærliggende lille øde ø, den ene gruppe roede ud og den anden hjem, mens resten sejlede i træbåd frem og tilbage. (Foto: Ann-Mai Hansen).
Ø-LEJR Ø-lejren er et fælles initiativ mellem Ø-sammenslutningen og vores finske og svenske søsterorganisationer, støt tet af Nordplus Nordens Sprog-pro grammet under Nordisk ministerråd. Formålet med projektet er at give børn og unge fra småøer mulighed for at mø des på tværs af lande og sprog for at udveksle erfaringer og oplevelser om det at være ung på en lille ø i norden. Ø-LEJR I 2023: Der arbejdes allerede nu på at gentage succesen til næste år, og denne gang er det Danmark, der skal være vært, og som dermed får besøg af unge øboer fra Sverige og Finland. Arrangementet kommer til at foregå på Fejø i første uge af sommerferien 2023, hvor dette års danske lejrleder, Ann-Mai Hansen, kom mer til at være tovholder. Følg med i Ø-sammenslutningens nyhedsbrev, hvor tilmeldingsfrister og mere infor mation vil fremgå.
Turen hjem startede noget mere frede ligt end turen ud, med rettidige afgange, men der opstod til gengæld lidt udfordrin ger på den sidste del af turen. Det var dog helt tydeligt, at alle var mere erfarne rejsen de nu, og da de desuden alle kendte hinan den godt, så tog vi det endnu en gang i stiv arm. Og fredag eftermiddag kunne de sid ste af os så tage afsked med hinanden på Københavns Hovedbanegård. Denne tur har på alle måder været en fantastisk og begivenhedsrig oplevelse sam men med nogle af Danmarks dejligste børn. At dømme ud fra snakken på turen hjem, og de dejlige tilkendegivelser, vi har mod taget fra forældre efterfølgende, så er der kommet rigtig mange sjove og gode min der og erfaringer ud af turen. Det gælder dels for de unge, men det var sandelig også en fornøjelse for de voksne deltagere at lære nogle rigtig skønne og søde unge menne sker at kende, og lytte og lære om, hvad der foregår i børn og unges ø-liv i Danmark i år 2022.Flere deltagere aftalte på stedet, at de ville ses igen, og håbede, at de kunne del tage næste år, hvis der kom en ny lejr. Så med de ord kan det kun konkluderes, at ung domsø-lejren var en kæmpe succes, som vi alle har værdsat højt.
Trods strand lige foran hytterne, var det kajen på havnen, der trak mest. Her blev der lavet timevis af udspring og leg i vandet hver eneste dag. (Foto: Ann-Mai Hansen).
FREDELIG HJEMTUR Sprogbarrierer fik vi også hurtigt erfaringer med, idet øens guider var svensktalende. Det viste sig dog hurtigt, at alle de unge mennesker havde gode sprogører, for efter kun få dage kunne alle danske deltagere uden problemer tage imod beskeder på svensk, mens de svensktalende tilsvarende forstod de danske budskaber. Det betød også, at deltagerne interagerede rigtig godt på tværs af landegrænser. Der blev fx ud vekslet mange nye kortspil, hvor reglerne jo måtte forklares grundigt, inden resten af af tenen kunne bruges på terrassen med te, chips og begejstrede udbrud, hver gang et nyt spil blev afgjort. Således gik tiden med masser af hygge, spil, solbadning, lege og sjov. Vi var en smule plaget af myg om afte nen og meget varme nætter, men det tog vi gerne med i købet, til gengæld for de man ge fantastiske oplevelser. Den sidste dag sluttede vi af med at be søge en lille finsk turisthavn, Nagu. Her var der tid til at gå lidt rundt på egen hånd, in den vi sluttede af med at spise nogle lækre pizzaer. Herefter begyndte vores veje at skil les, og de danske og svenske deltagere sat te kurs mod færgen til Stockholm.
FAKTA
Landbruget fylder stadig meget på de danske småøer, og erhvervet er også en vigtig brik i de forskellige typer naturbeskyttelse, som store områder på øerne er omfattet af. (Foto: Karsten Kragh Hansen, Endelave)
HVAD VISER UNDERSØGELSEN? Landbruget fylder stadig meget på de dan ske småøer. Det er den store arealforvalter, der også er en vigtig brik i de forskellige ty per naturbeskyttelse, som store områder på øerne er omfattet af. Der er stadig heltids landbrug med traditionel drift og andre med videreforarbejdning af gårdens produkter eller med dyrkning og salg af et stort udvalg af lokale produkter ofte kombineret med salg til turister, som fastholder og skaber ar bejdspladser.Dererogså mange deltidsbrug, der sta dig har en erhvervsmæssig landbrugspro duktion, men kombineret med andre ind tægter. Deltidsbrugene har ofte direkte salg og er dermed med til at skabe liv og mulig heder for at købe lokale varer for turister og fastboende.Enheldel landbrug må betegnes som naturbrug og fritidslandbrug, på den måde at de ikke genererer overskud og dermed ikke kan betegnes som erhverv. Til gengæld kan de tiltrække nye beboere til øerne, som kommer med anden indtægt end landbrugs indtægten. MERE FJERNEJE En voksende del af øernes landbrugsareal, bliver drevet som fjerneje. Nogle steder for di det ikke lykkedes at engagere ejere/for
8 Ø-POSTEN 189 / September 2022 En ny undersøgelse afdækker erhvervet og fremtidsmulighederne.
Tekst: Mette Meldgaard, Strynø, projektmedarbejder på landbrugsundersøgelsen Landbruget på de danske småøer
Iførste halvår af 2022 gennemførte Sam menslutningen af Danske Småøer en un dersøgelse af landbruget på de 27 danske småøer. Målet med rapporten har været at afdække landbruget som kilde til beskæfti gelse både i det primære landbrug og i fø devareproduktion - inklusive koblingen til turisme. Ø-sammenslutningen ønskede at vide mere om landbrugets betydning for øernes identitet og sammenhængskraft og sidst men ikke mindst landbrugets rolle som arealforvalter, herunder samspillet med de mange nye
Rapportennaturbeskyttelsestiltag.ernuklarogkanfindes på Ø-sammenslutningens hjemmeside. Den indeholder dels et stort talmateriale base ret på hektarstøtteansøgningerne i 2021, dels en analyse baseret på de to udsendte spørgeskemaer: Et til øernes landmænd og et til beboere og fritidshusejere på de dan ske øer. Endeligt ser et afsnit på mulighe derne for fremtidens ø-landbrug og kom mer med en række anbefalinger for fremti den. Talmaterialet går både på tværs af alle øer og kan findes som et opslag for hver en kelt ø. Opslaget kan bruges som udgangs punkt for lokale diskussioner og indsatser i forhold til arealanvendelsen. I rapporten er der også en række cases, som illustrerer rap portens problemstillinger og viser mulighe der for fremtidens landbrug på øerne.
• Man i landbrugsloven genindfører mu ligheden for fortrinsret til supplerings jord gældende på de 27 danske små øer og en fleksibel forvaltning af reg lerne, så større ejendomme kan deles og nye, mindre ejendomme udstykkes.
Ø-POSTEN 189 / September 2022 9
Læs hele rapporten smaaoeerne-undersoegelse-2022/projekter/landbrug-paa-www.danske-smaaoer.dk/på:
LANDBRUG OG Ø-IDENTITET
• Man i bosætningsstrategierne husker mulighederne for at tiltrække land brugs- og fødevareinteresserede tilflyt tere.
potentialet ikke realiseres helt. Nogle steder har man trods gode viljer svært ved at finde nye bosiddende ejere til de mindre landbrug, og andre steder er det svært at finde egne de (også prismæssigt) dyrkningsarealer. Ø-landmændene er som gennemsnit ikke ældre end på fastlandet. Men der skal sta dig ske et generationsskifte. Her det ikke nødvendigvis de helt unge, der er de mest oplagte. Der er et væsentligt potentiale i fa milie-generationsskifter, men også et po tentiale i livsstilsfødevareiværksættere, men nesker med en drøm om et aktivt deltids landbrug, eller mennesker med drømmen om at forvalte et areal med fokus på natur. Et levende landbrug, drevet af menne sker bosiddende på øen, er vigtigt for frem tidens helårs ø-samfund. Det kræver, at land bruget udvikler sig indenfor de begræns ninger og muligheder, som den enkelte ø giver. Øens afgrænsethed er en udfordring, men giver også muligheder. Forhåbentlig vil landbrugsrapporten være et godt grund lag for de kommende års diskussioner om, hvordan landbruget kan udvikles i samspil med en ny grøn dagsorden, naturforvalt ning, turisme og bosætning på den enkelte ø.
FAKTA Landspolitisk anbefales det at:
• Man ser nærmere på muligheder for selv at forme selskaber til at opkøbe potentielle ejendomme, eller aktivt sø ger at koble yngre interesserede tilflyt tere med fx Danmarks Økologiske Jord brugsfond for at sikre generationsskif te.
FREMTIDEN Der er ingen tvivl om, at der er potentiale i specialprodukter med udgangspunkt i øer nes specielle klima og fortælling, lokale pro dukter solgt på øen og turismeorienterede fødevareprojekter. Den type projekter giver synergi på øer, hvor flere lever af turismen. Der findes en del gode og vedholdende pro jekter på småøerne, men det virker som om, Hvor er landbruget på småøerne på vej hen? Det giver en ny rapport et bud på. (Foto: Mette Meldgaard, Strynø) 71 % af øernes areal drives som land brug (Anholt undtaget) 18 % (10 % i resten af Danmark) af øer nes virksomheder er indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri 78 % af bedrifterne er under 50 ha og kun 35 bedrifter er over 100 ha Dyreholdet er næsten halveret de sid ste tyve år. Tilbage er 10 besætninger med over 100 dyreenheder. 22 % af be drifterne har mere end én slags dyr, her af mange hobbybesætninger 19 % (11,4 % i resten af Danmark) af arealet og 27 % af bedrifterne (11,8 % i resten af Danmark) dyrkes økologisk 25 % af landmændene får hovedpar ten af deres indtægt fra landbrugs-/fø devareaktiviteter.
Landbrugsrapporten har en række anbefalinger, som kort kan opsummeres til:
• Igangsætte forløb, der kan klæde avle re og spisesteder på til et samarbejde med udgangspunkt i lokalt produce rede fødevarer og mikroturisme. Lokalt på den enkelte ø er det afgørende, at: • Færgen fungerer for landbruget, her under håndtering af gods til og fra øen.
Hovedparten af øernes beboere ser land bruget som en vigtig del af øernes identitet, også selvom den måde, mange tænker og ønsker landbrug på, skifter med nye gene rationer og nye tilflyttere. Aktive landmænd eller naturforvaltere er også væsentlige for at sikre de naturområder, der ofte skal ple jes via ekstensiv afgræsning. Her bliver støt teordninger, arealomfordelinger og samar bejde mellem biologer og landmænd afgø rende.
pagtere af jorden, som vil bosætte sig hel års på øen, andre steder fordi fastlandsland mænd i konkurrence med øens landmænd opkøber eller forpagter og driver reel land brugsjord på øerne, på trods af den barrie re færgen udgør. Ændringer i landbrugslo ven er med til at skubbe til denne udvikling, men det lader også til, at der er andre kon kurrencemæssige fordele, for landmænd fra fastlandet, som driver jord på øerne, der ikke har kunnet afdækkes med rapporten.
• Beboerforeningerne inviterer til en bred og åben dialog om arealanvendelse i en handlingsplans-proces, der inklu derer fortsat mulighed for landbrugs drift, øget naturindhold og helårs/ fri tidsanvendelse af arealer.
• Fastholde ø-støtten til landmænd og fjerne grænsen på 100 ha for fastboen de ø-landmænd • Se yderligere på, hvorfor fjernejebrak og fjernejedrift af reel landbrugsjord vinder så meget frem på småøerne. Hvordan kan fastboende landmænd på øerne sikres lige konkurrencevilkår?
Sammenslutningen af Danske Småøer op fordres til: • I samarbejde med erhvervet, at arran gere spændende og fagligt informati ve netværksmøder, hvor også iværk sættere udenfor øerne inviteres.
• Otte ammekøer (Hereford) og et par frilandsgrise (Sortbroget Dansk Landrace)
Avernakø Gårdbutik er et familiedrevet landbrug med:
• Produktion af koldpresset æblemost. Familien har udover en ældre plantage også etableret egen æbleplantage med 1.000 æbletræer.
FLERE LAM
Anne vil hellere være hos dyrene end bag disken i familiens gårdbutik, men hun aner kender, at turismen er en vigtig del af den form for ø-landbrug, som hun om få år skal overtage. - Jeg kommer helt sikkert til at bibeholde en del af de ting, som mor og far har startet op, når jeg selv får kasketten, siger den 25-årige landmand. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
- Ville det være nemmere at starte op som fåreavler på fastlandet?
ANNE
• 100 moderfår. Produktionen af slagtelam er baseret på tre forskellige racer: Texel, Suffolk og Gotlænder.
- Og vi kan ikke leve af brakgræsmarker, hvor vi fx ikke må så kløver, som er vigtigtspecielt når vi skal færdigfede lammene, forklarer Anne.
Læs mere: www.avernakø-gårdbutik.dk
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist SATSER PÅ FRA AVERNAKØ
25-årige Anne Christensen overvejer kun spørgsmålet et øjeblik, før svaret falder. Jo, lyder det, men tanken er helt umulig. - Jeg kan ikke se mig selv andre steder. På det punkt ligner jeg nok min far og min farfar, fastslår hun. For godt nok ville nogle ting have været nemmere, fx adgangen til flere græsmarker, men Anne vælger Avernakø, hvor hendes familie har boet siden 1600-tallet, og som kommende ø-landmand klager hun ikke. Får er et nøjsomt dyr, forklarer hun, og hen des far, Flemming, nikker på den anden side af bordet. Der skal nemlig ikke bygges sto re stalde eller etableres dyre malkeanlæg, når næste generation overtager og udvider.
- Du kan hurtigere komme i gang som ung fåreavler end fx mælkebonde, for der skal ikke de store investeringer til, forklarer Flemming Christensen. I princippet kræver får bare vand, lidt fo der og nogle enge at græsse af, og det er så måske også lige på det punkt, at far og dat ter kan få øje på de største udfordringer. En del af Avernakøs landbrugsjord bliver i disse år indhegnet og tinglyst efter EU-ordninger, så der ikke læn gere må sås og gødes.
LANDMAND MED BIJOB Familien Christensen er samlet ved morgen bordet på gården på Avernakø, hvor Anne har sidste feriedag, inden hun skal tilbage til sin landbrugsskole-praktik. Bordet er dæk ket med æblemost (egen avl), spegepølse (fra egne lam og svin) og hjemmebagte boller. Udenforpasserervinduerneetparaf Mange ø-landbrug står overfor et generationsskifte i de kommende år, og flere har svært ved at finde nye kræfter. Men på Avernakø er Ulla og Flemming Christensens datter, Anne, klar til at overtage bedriften, der udover frilandsgrise, kvæg og masser af får også tæller en gårdbutik, en nyåbnet café, en ældre æbleplantage og en ny ferielejlighed.
10 Ø-POSTEN 189 / September 2022
FAKTA
Ø-POSTEN 189 / September 2022 11 lejerne til familiens ferielejlighed forbi, og i cafeen ved siden af dukker kaffetørstige tu rister op. Det sted, der for Flemming, som er gartneruddannet, og hans kone Ulla star tede som et lille husmandsbrug med et par grise og planteavl i 1995, er i dag vokset i flere retninger. Først kom gårdbutikken, der viste sig at være en succes hos øens turister. Bedriften blev udvidet, så den i dag tæller 100 moderfår, der giver lammekød til salg ikke bare i gårdbutikken, men også hos den lokale købmand og Brugsen i Faaborg. Et par frilandsgrise og en flok Hereford-kvæg bidrager til, at turisterne i gårdbutikken har flere varer at vælge imellem, og i 2017 over tog familien desuden en ældre æbleplanta ge på øen, så der nu også sælges most. - Vi er blevet mere turismeorienterede med tiden, og var vi ikke blevet det, skulle jeg nok have set mig om efter et fuldtidsjob på den anden side, siger Flemming, der jævn ligt skæver til uret. Det er søndag formiddag, og som øens graver må han op for at kime før gudstjene sten. Med et lille landbrug har det hele ti den været nødvendigt at supplere med fle re job, og lige nu tæller Flemmings titlerudover graver ved kirken - også medhjæl per på bostedet Munkegården, passer af farvandsvæsenets fyr og brandfoged, lige som han rydder øens veje for kommunen omUllavinteren.harindtil 1. juni haft job i Faaborg Kommunes ældrepleje, men valgte at sige op for at arbejde fuld tid i gårdbutikken og cafeen. Når Anne skal hjem og overtage vok ser stedet med flere dyr. - Man siger, at en person skal kunne leve af 300 får, men på nuværende tidspunkt går jeg efter lidt færre, måske 250, så det kan passe med vores 40 hektar jord, forklarer hun. PRODUKTION PÅ DYRENES PRÆMISSER En større produktion er nødvendig, hvis det skal kunne betale sig at sende kød til Danish Crown, og udover flere får, skal der tilføres > Ulla og Flemming Christensen med datteren Anne. Familien ser nichepro duktion, innovation og samarbejde som vejen til overlevelse for landbrugs erhvervet på småøerne. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Flemming Christensen købte gården Petersminde i 1995 sammen med sin kone, Ulla, og har siden drevet den som et deltidslandbrug. Han og hustruen er begge kun i 50’erne og regner med at arbejde side om side med datteren Anne, når hun overtager bedriften om et par år. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
- For en lille produktion som vores gav ner det at have flere ben at stå på. I år har det fx ikke været en god sæson for æblerne, men så er vores slagtelam blevet kanonflot te, og der er gæster i ferielejligheden, så det ene opvejer det andet, forklarer Anne. Med undtagelse af en afstikker til uddan nelsen som pædagogisk assistent har hun altid vidst, at hun skulle arbejde med dyr, og hun er ikke i tvivl om, hvorfor netop få rene skal være hendes levevej.
• Træfældning • Beskæring • Topkapning
wildharvestdanmark@gmail.commobil:2612Hansen4123facebook:vildhøst BIODIVERSITETENDYRGRÆSSENDESTYRKER Sidste år konkluderede en forsknings rapport, at græsædende dyr kan skabe levesteder for mange forskellige plan ter, dyr og svampe. Læs www.dce2.au.dk/pub/SR425.pdfmere: FAKTA
- Folk forbinder det med noget godt, når dyrene har gået på en ø eller planterne har vokset her. Så er det faktisk mindre vigtigt, om vi er økologiske, pointerer han. Anne fremhæver betydningen af at ar bejde sammen. Dels på tværs af øerne, men også internt på øen, hvor landbrug og tu ristaktører skal hjælpe hinanden.
- Det en produktionstype på dyrenes præ misser. Får behøver ikke at være i en lukket stald, de kan gå ude hele året, og vi kan sæt te vædderen til i stedet for at inseminere. Det hele er meget naturligt. En so med små grise står fikseret, mens vi højst sætter et førstegangslæmmende får i en boks for at være sikker på, at hun knytter bånd med lammet, siger Anne. SAMARBEJDE ER VEJEN FREM Efter planen flytter Anne sammen med kæ resten Oliver, der er maskinmester, tilbage til Avernakø i sommeren 2025. Først vil hun tage en overbygning som produktionsleder og agrarøkonom, så hun er bedre rustet, og lige hvordan generationsskiftet lander, er endnu ikke fastlagt. Familien har da også endnu flere planer om nye tiltag. Hvad med fx et shelter? Glampingtelte? Et koncept med bondegårdsferie eller gårdbesøg med smags prøver?-Vier alle sammen ret gode til at få ide er. På den måde er Flemming, Anne og jeg nok meget den samme personlighedstype, men vi lader også ideerne modne, og så er vores styrke, at vi kan noget forskelligt, for tællerIfølgeUlla.Flemming handler fremtiden for landbruget på småøerne om at se mulighe der fremfor begrænsninger. Satse på niche produktioner som bær, hønse- eller fåreavl og få landbrugene til at trives side om side med turisterhvervet. Fx oplever familien, at deres får bliver påskønnet af øens mange gæster.-Græssende dyr giver et levende land skab. Det sætter turisterne pris på, og det ser ud til, at der er mange muligheder rundt omkring. Den nye landbrugsundersøgelse viser, at 19 procent af øernes jord ligger brak, så der er masser af græsarealer, og det ville være ærgerligt, hvis øerne kommer til at lig ne nogle tilgroede brakarealer, siger Flem ming, der også peger på, at ø-landmænde ne i endnu højere grad skal dyrke den gode fortælling om øerne.
- Vi skal samarbejde for at overleve. Når der næste år åbner bryggeri her på øen, skal vi selvfølgelig sælge deres øl i butikken, li gesom vi håber, at de kan bruge nogle af vores produkter, og kan mine får bruges til at afgræsse marker på øerne heromkring, er det selvfølgelig også en mulighed. Det hand ler om at spille hinanden gode, fastslår den unge landmand. Henrik J.
12 Ø-POSTEN 189 / September 2022 nye racer, som kan give lam året rundt, for klarer Anne. Årene på landbrugsskole har skærpet hendes interesse for fåreavl, og hun lægger ikke skjul på, at hun holder mere af timerne i stalden med dyrene end tiden bag disken i familiens butik. Alligevel har hun ingen planer om at drosle ned for turisttil tagene, når hun overtager.
Som barn var jeg på spejdertur på Ager sø - det var noget med regnvejr og en græsmark med høje træer. Jeg skulle angiveligt også have været her på en som mersejltur i gymnasietiden - men ingen af de to besøg havde sat sig spor i hukommel sen. Så da min mand i august 2013 foreslog, at vi skulle tage en weekendtur til Agersø for at se fugletræk, var der ingen forstyrren de Agersøerindringer.varen fantastisk oplevelse i ef terårets høje solskin. Vi havde lejet et værel se, gik ture, så fugletræk, plukkede mark champignon og nød udsigten fra Helholm Fyr over Smålandshavet - det gav ro i sjælen og en fornemmelse af uendelighed. På hjem vejen googlede vi - og dér nordpå lå Krebs gården med strandenge og havudsigt! In den vi fik set os om, tog eventyret form. Vi har hver især boet i udlandet i mange år, så det var vel ingen sag at flytte fra Nordsjæl land til Agersø?! Hvorfor Agersø? spurgte mange os. Det var faktisk hverken pga. ø-livet eller Agersø, vi besluttede os for at flytte - det var Krebs gården. Havde den ligget et hvilket som helst andet sted i landet, så var det nok ble vet dér. Det var naturen, der trak. Men me get hurtigt indså vi, at det imødekommen de lille samfund også var en stor gevinst. Hvad er udfordringerne for Agersø? spurg te Ø-posten. Standardsvaret er, at når fær gen sejler, købmanden har åbent, og inter nettet fungerer, så klarer vi os helt fint. Men der er også større problematikker: Balancen mellem helårshverdagsliv og turisme; beva relse af natur, biodiversitet og sikring af grundvand/drikkevand; og spørgsmålet om, hvilken erhvervsstruktur, der i fremtiden vil være økonomisk, social og miljømæssig bæ redygtig på øen. Generelt har vi set en stigende efterspørg sel på boliger efter coronaen, og der er grundlag for flere almennyttige boliger, men pt. er der ikke gunstige økonomiske forhold for nybyggeri. For 100 år siden havde Ager sø 450 indbyggere, men fra 1950’erne star tede affolkningen, og selvom der i 195060’erne stadig var flere butikker, bager, slag ter, erhvervsfiskeri og adskillige landbrug, så måtte skolen lukke i 2014, da der kun var 150 beboere tilbage med en alderspyrami de på spidsen. Befolkningstallet er nu ste get til 203 (2022), og aldersfordelingen er mere jævn med en del familier midt i livet og godt 20 børn under 18 år. Det er en po sitiv tendens, at folk, der er barnefødt på øen, vender tilbage efter endt uddannelse og med familie. Det har skabt en tiltrængt dynamik i form af erhvervsmæssige initiati ver og foreningsliv. Mange af de godt 100 sommerhusejere har tilknytning til øen gen nem generationer og tager aktiv del i øens aktiviteter. Det er også tilfældet med flex beboere, som der er kommet flere af de sid ste år. Flexboligerne udgør imidlertid et di lemma: På den ene side bliver husene sat i stand, og landsbyen ser ikke forfalden og trist ud; på den anden side sætter flexboli gerne også problematikken omkring balan cen mellem et aktivt helårssamfund med hverdagsliv og en turistdestination med tomme huse om vinteren på spidsen. Det er naturen og roen, der står på tu risternes top-3 liste. Agersø ligger midt i Østersødeltaets dynamiske kystnatur med 20 km kyststrækning med gode badestran de og vild natur. Forår og efterår raster træk fuglene på øen til stor glæde for naturel skerne og til landmændenes irritation, når de store gåseflokke slår sig ned. Naturen er skrøbelig, og et ensidigt fokus på vækst og økonomisk udvikling kan meget vel vise sig at være kortsigtede løsninger i det stør re miljømæssige billede. Konventionelt landbrug med dræn, kemikalier og mono kultur vælter balancen, truer grundvandet og udfordrer biodiversiteten. Havet om kring Agersø var tidligere rigt på fisk, og havnen hjemsted for mange erhvervsfiske re. Nu er der ikke længere fisk i havet - for mentlig pga. de industrielle udledninger af spildevand ved Stigsnæs - og derfor in gen erhvervsfiskere. Derimod er der en sta dig mere blomstrende lystbådehavn, der årligt besøges af 2.500 både. Sejlerne ny der godt af faciliteterne og spisestederne på havnen, Agersø Kro, de gratis cykler, traktorbussen og det nyistandsatte Ager sø Værft, og de er flittige besøgende i Møl len og Historiestalden, hos Birgits Gemmer med udstilling af håndværk og broderi, madpakkehuset og shelters ved Naturcen teret, samt de mange loppeboder.
• Har mange udlandsrejser, men også en del skrivebordsarbejde - en blan ding som let forenes med ø-livet.
Bente JensenTopsøe-
Der er så meget at vinde ved at se på ø-li vet som et dynamisk hele, hvor vi er gensi dig afhængige af at samarbejde og ville hin andens og øens bedste - også på tværs af historien og forskellige holdninger. Hvis det er tilgangen, er vi langt bedre rustet til at tackle de øvrige udfordringer.
En meget vigtig forudsætning for, at ø-li vet udvikles og forbliver dynamisk, er de lo kale kræfter. På Agersø er der små 20 for eninger, som alle hver især bidrager til et rigt socialt liv og nye projekter og sikrer, at Agersø indgår aktivt i Slagelse Kommune og Ø-sammenslutningen. Men ligesom i re sten af samfundet er også foreningslivet ud fordret - tendensen er engagement i events fremfor de lange seje træk, som er nødven dige ift. ændringer i politik og forvaltnings praksis, der omfatter Agersø. På Agersøsom i så mange andre små samfund - er der en udfordring i at sikre, at øens beboere i fællesskab skaber et positivt samarbejds miljø. I ethvert lokalsamfund er der histori er, som skiller og samler folk, der er under liggende konflikter og traditioner for dem og os, og i dag er der sociale medier, hvor én fjer hurtigt bliver til 10 høns.
Ø-POSTEN 189 / September 2022 13
Ø-STAFETTEN: AGERSØ
Samarbejde ruster os til at tackle udfordringer
I hvert nummer af Ø-posten giver vi ordet til en øbo, der fortæller om det helt særlige ved netop deres ø, om udfordringer ved ø-livet og måder at løse dem på.
• Har boet på Agersø siden 2014, hvor hun sammen med sin mand overtog en gård.
• Har siden 2017 været forkvinde for Agersø Beboerforening, men skriver i denne artikel som privatperson. BLÅ BOG
• Er uddannet socialantropolog og har siden 2010 drevet et konsulentfirma med opgaver indenfor udviklings planlægning, projektformulering og evaluering for Udenrigsministeriet, EU og større organisationer.
Den 31. december 2022 er der frist første gang for at søge om engangstilskud til etable ring af almene familie-, ungdoms- og ældreboliger. Puljen tildeles småøerne, de fire ø-kom muner og Bornholm, og der er 10 millioner, som alene er øremærket almene boliger på småøerne i perioden fra juli 2022 til november 2026. Midlerne fordeles efter en række kriterier, og det er en boligorganisation, som via kom munalbestyrelsen skal ansøge Bolig- og Planstyrelsen om at få del i puljen. Læs mere om ansøgning af-almene-boliger-paa-mindre-oer#www.bpst.dk/da/Bolig/Lister/Puljer/Puljer/2020/12/Engangstilskud-til-etablering-mm: (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
14 Ø-POSTEN 189 / September 2022
EGHOLM
•
•
LITTERATURFESTIVAL PÅ STRYNØ
Er du brygger på en af de danske småøer, eller går du med tanker om at blive det? Kom til seminar for bryggere på Eg holm. Lørdag den 29. oktober kl. 12.00 – søndag den 30. oktober kl. 13.30. På seminaret kommer vi blandt an det omkring: Brug af lokale råvarer Særlige forhold, når dit bryggeri ligger på en ø Markedsføring som lille bryghus Omvisning og øl-smagning på Egholm Deltagergebyr:Bryghus150 kr. Indkvartering på eget værelse på Egholm Vestergård og fuld forplej ning er med i prisen. Tilmeld dig seminaret senest den 23. september 2022 på sekretariatet@danske-smaaoer.dkmail:
Lene Kaaberbøl, Kristina Nya Glaffey og Josefine Ottesen var nogle af de store litterære navne, der gik på scenen, da Strynø Litterære Forening inviterede til festivalen ”Litteratur for store & små” rundt omkring på Strynø i juni. Programmet var tilrettelagt for især de yng ste læsere, og der var bl.a. tegneworkshop, mundtlige fortællinger og højtlæsning. Læs mere om Strynø Litterære Forening: www.da-dk.facebook.com/STRYNOELF/ FESTUGE OG NY BOG FRA DREJØ
I slutningen af juli var der vanen tro festuge på Drejø, og i den forbindelse blev seneste hæfte i serien om det fiktive ø-barn ”Alfeline” præsenteret. Titlen er ”Hatten af for Hans” og bygger på en sand historie om Anne og Hans, der levede på Drejø i sidste halvdel af 1800-tallet, og fortællingen tager bl.a. udgangspunkt i et af øens huse. Det er det 17. hæfte i Alfeline-serien, som forfatteren Jette Arp skriver med inspiration fra drejø- og skarøboere, der beredvilligt har fortalt historier fra deres liv på øerne. Læs mere om Alfeline-serien, der også omfatter ø-spil mm: www.alfeline.dk
•
KORT NYT
SØG PENGE TIL ALMENE BOLIGER
• Erfaringsudveksling •
Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole holder oplæg om borgerinddragelse, og der vil på seminaret blive fokuseret på hvordan øerne hver især organiserer samarbejdet med kommunen, hvilke emner der behandles og hvordan man sikrer at ø-udvalget høres i relevante sager. Journalist, forfatter og strategisk kommunikatør Connie Dyrløv giver gode råd til, hvordan man får sit budskab igennem og bliver hørt.
Hvornår: 25.-26. november 2022. Seminaret starter med frokost fredag kl. 12 og slutter af med frokost lørdag kl. 12. Hvor: Brandbjerg Højskole, Brandbjergvej 12, 7300 Jelling. Pris: Deltagelse koster 150 kr., som dækker deltagelse, ophold og forplejning. Tilmelding senest den 1. oktober. På sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 62 51 39 93. Se mere her:
Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer øboere i de kommunale ø-udvalg og beboer foreningernes bestyrelser til netværksseminar.
Der vil blive lagt vægt på erfaringsudveksling øerne imellem.
Hvordan opnår øboerne et godt samarbejde med kommunens politikere og forvaltning?
www.danske-smaaoer.dk/nyheder/seminar-kommunalt-samarbejde/Åretsrepræsentantskabsmødefinderstedden4.-6.novemberpåVissenbjergStorkropåFyn.Mødetbyderbl.a.påspændendeoplægogdebatomø-emner.Godeerfaringerdelesfraøtiløunder”Ø-runden”.Åretstemaerdennyeundersøgelseomlandbrugpåsmåøerne(seandetstedsidettenummerafØ-posten).HvilkeanbefalingerfrarapportenskalØ-sammenslutningenarbejdevideremed?Hvaderrepræsentanternessynpålandbrugetpåsmåøerne?Dererpladstiltorepræsentanterfrahverø–sætkrydsikalenderenalleredenu!Invitationernesendesudiløbetafoktober.2022Repræsentant-skabsmøde
Ø-POSTEN 189 / September 2022 15 SEMINAR FOR ØBOERE OM SAMARBEJDE MED KOMMUNER
• Afskærmende beplantning, støjvolde- og støjreducerende hegn
FAKTA
PULJE TIL FORSØGSMIDLER Som noget særligt prioriteres midlerne i ef terårsrunden 2022 til forsøgsprojekter in Småøer kan søge flere af Landdistriktspuljens projekttyper
•
PULJE TIL DAGLIGVAREBUTIKKERBORGERDREVNE
skeogsåDesudenpuljender/samf/clf/nyheder_fra_clf/landdistriktswww.sdu.dk/da/forskning/forskningsenheher:støtterLanddistriktspuljenbl.a.driftenafSammenslutningenafDanSmåøermed1,6mio.kr.omåret.
Der udbydes 5,8 millioner kroner årligt i 2022-2024.SDUhar samlet en række gode råd til at søge puljen for dagligvarebutikker
16 Ø-POSTEN 189 / September 2022 Projekttitel Ansøger Ø Tilskud kr. Lån kr. Renovering af naturlege plads på Orø Strandcam ping Orø Strandcamping Orø 147.660,00 Anskaffelse af Soldrenser med luft Vestergaard Mølleri på Hjarnø Hjarnø 25.000,00 Nyt kassesystem til Tunø Købmandsgård Tunø-Fonden Tunø 87.019,00 Askø Udendørs Fitness Askø Strandvig Grundejer forening Askø 244.000,00 Kurve-og papirmageri i det gamle vandværk på Bjørnø Agnete Diemer Bjørnø 155.645,50 Handicaptoilet, et vitalt be hov. Fejø Havnelaug Fejø 400.000,00 Opstart af regenerativt mini landbrug og fælleskab Christina Lundbye Femø 100.000,00 Istandsættelse af pakkefaci liteter Hjarnøkassen I/S Hjarnø 25.000,00 Ny købmandsbutik på Strynø: Fællesskab og bære dygtigt byggeri i et beva ringsværdigt landsbymiljø Strynø Købmandsforening Strynø 500.000,00 Etablering Cykeludlejning og opgradering af Tunø Cafe Tunø Kømandsgaard & Café v./ Jette Agerholm Olsen Tunø 143.500,00 Projekt elektrisk turbåd Agersø FarmSportATV ApS Agersø 295.800,00 Udvikling af nye maritime aktiviteter og opgradering af formidlingsmaterialer på Øhavets Smakke- og Natur center Øhavet Smakke- og Natur center Strynø 367.700,00 i alt 1.648.719 842.605,50
Puljen støtter initiativer og projekter, der skaber udvikling og arbejdspladser på små øerne – med det overordnede formål at sik re levevilkårene på de små øer. I 2022 er der i første runde givet enten tilskud eller lån til 12 projekter på småøer ne for knap 2,5 mio. kr., og der er samme beløb i puljen i anden runde af 2022.
Ø-STØTTEN
FIND OPLYSNINGER om Landdistriktspuljen under fanen ’støttemuligheder’ på hjemmesiden: Harwww.livogland.dkduharspørgsmål, kan du skrive til puljepostkassen på landdistriktspulje@ bpst.dk eller ringe til puljetelefonen på tlf. nr. 4171 7897 mandag til fredag kl. Næste10-12. ansøgningsfrist til Landdistrikts puljen er den 7. september 2022. Projekter kan opnå Ø-støtte i form af tilskud eller, hvis ansøger vil kunne pro fitere økonomisk af den tildelte støtte, som Bemærk:lån. Til projekter under 25.000 kr. kan støtten dog gives som tilskud, også selvom ansøger vil kunne profitere øko Fiknomisk.duafslag – så ring og få en begrun delse hos Landdistriktspuljen. Det er vigtigt for at kvalificere dine ansøgnin ger fremover.
Landdistriktspuljen støtter projekter på de 27 småøer med Ø-støtten, men be boere, foreninger og virksomheder på småøer kan også søge puljerne til dagligva rebutikker og forsøgsmidler. Ø-STØTTEN
den for temaet ”Styrkelse af lokalsamfund i områder med landvindmøller og solcellepar ker”. Midlerne skal være med til at kompen sere for generne og samtidig styrke områ derne, hvor der er etableret landvindmøller og Projektersolcelleparker.kanfx bestå i:
• Fællesarrangementer og identitetsska bende aktiviteter, som har til formål at samle lokalområdet eller skabe synlighed om stedets særlige kvaliteter
Strategiske planer for udvikling af lokal samfund, herunder planer for vedvaren de energi.
Puljen støtter etablering, renovering og ud vikling af borgerdrevne dagligvarebutikker.
Der er 11,5 mio kr. i puljen i næste runde.
I FØRSTE RUNDE AF 2022:
Du kan se mere om sejerØhuset på www.sejerohuset.dk, og du kan læse om vores tilbud til en forpagter og indretningen af huset. Har vi pirret til din interesse, så kontakt Inge Marie Ringgaard på 2724 7400, og hør den gode historie om huset og vores forventninger. Du kan også sende et par ord om dig selv til forpagter@sejerohuset.dk, og vi vil så kontakte dig. sejerØhuset ApS
På et informationsmøde i foråret fik Ø-Sammenslutningen til slutning til at arbejde med etablering af en ny forening. Den skal løfte arven efter de Lokale Aktionsgrupper (LAG’er), der siden begyndelsen af 90’erne har forvaltet EU-programmidler til brug for udvikling af lokalsamfundene på Ø-Sammenslutningens 27 medlemsøer.Dethidtidige LAG-arbejde har ført til virkeliggørelsen af både almene projekter til gavn for fællesskaber af alle slags og til etab lering og udvikling af erhvervs- og turistaktivitet på øerne. De of fentlige evalueringer af LAG har vist endda ekstraordinært gode resultater med hensyn til jobskabelse på øerne sammenlignet med andre offentlige støtteordninger. Derfor har Folketinget besluttet fortsættelse af LAG for småøer ne. LAG finansieres gennem EuEU’s landdistriktsprogram-Land brugsordninger.
Vi søger en driftig forpagter – gerne et ægtepar – der har lyst til at tage udfordringen op. Sommermånederne er rigtig travle, men der er også gode forretningsmuligheder i perioderne april-juni og september-oktober.
2023/27programperiodepåLAG-småøernevejindiny
Vi søger derfor en ny forpagter, som har lyst til at videreføre den nuværende succes Ganske vist er vi kun 340 fastboende, men vi har 400 sommerhuse, og i de tre sommermåneder har vi ca. 25.000 sommergæster og endagsturister samt ca. 3.000 lystbåde med godt 9.000 sejlere.
Tekst: Jan Bendix, formand for LAG Småøerne til og med 2022
Ø-POSTEN 189 / September 2022 17
Vores forpagterhold af unge mennesker har haft en kæmpe succes med at løbe sejerØhuset i gang. De skal nu videre og fortsætte deres studier.
VÆR MED I ARBEJDET I efteråret er opgaven for den nyvalgte bestyrelse og interessere de foreningsmedlemmer at fastlægge rammerne for programpe rioden 2023-2027 – dvs. LAG’ens strategi. Det sker gennem bestyrelsesarbejdet og ved en række net værksmøder, webinarer o.l., hvor foreningsmedlemmer inviteres til at arbejde med indhold af temaer, der har generel ø-interesse. Det kan være emner, som det attraktive øliv, bosætning, erhvervsud vikling og grøn omstilling. Målet for arbejdet er en strategi, der op muntrer til og økonomisk støtter de kommende års lokale ø-udvik linger.LAG-småøernes strategi 2023-27 skal godkendes af Bolig- og Planstyrelsen ved årsskiftet og iværksættes umiddelbart efter. Medlemskab af LAG-småøerne er åben og gratis for alle øboere over 15 år og for virksomheder på øerne, der vil medvirke til øud vikling. Så kom med! Kontakt sekretariatet@danske-smaaoer.dk, hvis du vil vide mere om den nye LAG eller vil være en del af udviklingsarbejdet. Med en nyvalgt bestyrelse igangsætter små øernes LAG i september arbejdet med at skabe rammer for programperioden, der begynder i 2023. Alle interesserede øboere opfordres til at deltage i udformningen af en ny strategi.
Nina Baron har besøgt øerne i flere om gange for at interviewe fastboende, virk somheds- og fritidshusejere. Hun har talt med ø-repræsentanter og brandfogeder, og på baggrund af de mange samtaler kan hun slå én ting fast: Forskellene er til at få øje på.
Nina Baron er ph.d. og lektor ved Ka tastrofe- og Risikomanageruddan nelsen på Københavns Professions højskole, og gennem det seneste halvandet år har hun i sin forskning beskæftiget sig med de danske småøer, mere præcist Birk holm, Drejø og Skarø.
- Nogle af dem, jeg talte med, havde net op søgt ø-livet på grund af det unikke fug leliv og naturen med strandengene, som jo ikke ville være der, hvis man digede det hele ind. De mente, at man måtte opgive jorden, hvis havet steg, så de mest lavtliggende om råder blev givet tilbage til naturen. Den hold ning stod overfor dem, som fx har landbrug, og som mener, at mest muligt skal bevares med stærke diger. I det hele taget var diger et emne, der kom til at fylde meget i interviewene med øboerne, fortæller Nina Baron.
- I princippet interesserer vi os for alle danske småøer med det her projekt, men da det er en kvalitativ undersøgelse, skulle vi jo vælge nogle ud forklarer Nina Baron, hvis undersøgelse indgår i et større nordisk forskningsprojekt, hvor forskere i fem nor diske lande stiller skarpt på mindre samfund, som er særligt udsatte i forhold til klimaud fordringer.IDanmark handler det blandt andet om højvande og oversvømmelser, og det er her, lig på Danmarks mindste øer, at konsekven serne af den globale opvarmning rammer særligt hårdt, forklarer Nina Baron. - Småøerne har en dobbeltudfordring. Dels er det ikke dem, der først får penge, når der skal uddeles midler til forebyggelse af klimaudfordringer, og når vandet en dag står højt, er det sandsynligvis heller ikke til småøerne, men til de større byer, at bered skabet og de blå blink først rykker ud, vur derer hun.
18 Ø-POSTEN 189 / September 2022
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Småøerne har en dobbeltudfordring. Dels er det ikke dem, der først får penge, når der skal uddeles midler til forebyggelse af klimaudfordringer, og når vandet en dag står højt, er det sandsynligvis heller ikke til småøerne, men til de større byer, at beredskabet og de blå blink først rykker ud, fast slår Nina Baron, der i øjeblikket forsker i oversvømmelser og højvande på småøerne. (Foto: Privat).
Fx i øboernes opfattelse af risici. - Der er utrolig stor forskel på, om folk –også fra den samme ø – synes, at der er et problem, fastslår hun. Generelt er der dog ikke stor bekymring på øerne, når det gælder højvande. Eller som Nina Baron mere præcist udtrykker det: - Når man ser på øboernes risikoopfat telse, er den præget af, at der ikke har væ ret kritisk højvande i mange år. De færreste tror på, at vandet nogensinde vil ramme de res huse, og rigtig mange siger: ”Det er ikke noget problem, for det kommer aldrig ud af havnen”. Men alle prognoser peger desvær re på, at det ikke bliver ved med at være så dan, siger Nina Baron. Også i øernes beredskab er der forskelle, viser undersøgelsen . - Dels i det materiel, der er til rådighed, men også i organiseringen. På to ud af de tre øer, vi har undersøgt, opfattede brand fogeden udelukkende brand som sit an svarsområde, hvilket også er rigtigt, hvis man ser den officielle opgavebeskrivelse. Men på én af øerne så brandfogeden også vand som sit område, så han holder øje med farvandsudsigterne, tager kontakt til Bered skab Fyn og har sørget for, at øen har et la ger af sandsække. Det kunne måske også være en løsning andre steder, siger Nina Ba ron.
Undersøgelsen viser også, at der er variati oner i øboernes holdning til, hvad der er værd at bevare, når vandet stiger.
STORE FORSKELLE Projektet har været i gang siden januar 2021, og kort fortalt undersøger forskerne tre ting: Hvordan ser det ud i dag, når det handler om klimaudfordringer? Hvordan oplever de lokale og myndighederne situationen? Og hvad kan man gøre i fremtiden?
FUGLENE ELLER OS?
FORSKER: Tag hul på diskussionerne om kystbeskyttelse
Bekymringen over højvande og oversvømmelser er på ingen måde udbredt på småøerne. Det er til gengæld irritationen over bureaukratiske benspænd i forbindelse med vedlige hold af diger, og så er der store forskelle i øernes beredskab, når det gælder stormfloder og ekstremt vejr. En ny undersøgelse afdækker det hele, og forskeren bag opfordrer øboerne til at forholde sig til fremtidens potentielle vandmasser.
- Øerne er så små, så hvis øboerne ikke kan blive enige om, hvorvidt diget skal være ude ved kanten eller inde omkring husene, bliver det svært at nå nogen vegne, siger Nina Baron og fremhæver Birkholm som et eksempel på en ø, hvor man fokuserer på fælles beslutninger. - Og så kan det godt være, at de ikke er helt enige om alting, men de er i alt fald eni ge om, at det er nødvendigt med kollektive løsninger.Samtidigt er det vigtigt at definere, hvem på øen, der har vandet som ansvarsområde, påpeger Nina Baron.
• Det lokale beredskab. Øens bered skab skal organiseres, så det også omfatter ekstremt vejr, og det kan passende ske i samråd med det be redskab, som allerede eksisterer.
Ø-POSTEN 189 / September 2022 19 - Mange oplever, at de er bundet på hæn der og fødder på grund af lovgivning, og de føler, at kystdirektorat, kommune og andre myndigheder fortæller dem, at de ingenting må, ligesom de skal igennem lange ansøg ningsprocedurer, når de vil reparere eller etablere diger, siger hun. De sydfynske øer er udover lovgivningen om kystbeskyttelse også flere steder omfat tet af reglerne for Natura 2000-områder, som stiller endnu mere strikse krav, og også dis se regler gav anledning til frustrationer. - Mange spørger: Er det fuglene eller os, vi skal beskytte, forklarer Nina Baron. LÆG EN PLAN Kommunale repræsentanter, havnefogeder, Beredskab Fyn og Kystdirektoratet er også blevet interviewet som en del af projektet, og undersøgelsen viser, at der i kommuner ne lige nu er fuld gang i arbejdet med kli matilpasningsplaner, fortæller Nina Baron.
DYRK DIALOGEN
- I dag er der ikke en fast beredskabsor ganisering omkring højvande og andet eks tremt vejr, og det er nødvendigt at finde ud af, hvem der tager sig af hvad. Ikke bare når det handler om sandsække, men fx også in formation til turister. Hver ø skal gerne have en plan, hvis der pludselig kommer en vars ling om voldsomme vandstigninger, og det
Nina Baron anbefaler øboerne at sætte gang i dialogen med:
• Andre øer. I dag er kendskabet be grænset, så man fx ikke ved, hvad der foregår på naboøen. Del viden og løsninger på tværs af øerne. FAKTA > Hvem gør hvad, når vandet stiger? Småøerne får i fremtiden brug for beredskabsplaner, der også omhandler ekstremt vejr og oversvømmelser, påpeger lektor Nina Baron, som er i gang med et større forskningsprojekt om klimaudfordringer på småøerne. Her er det oversvømmelser på Drejø i 2019. (Foto: Søren Thide, Drejø).
• Hinanden. Det er nødvendigt at fo kusere på kollektive løsninger.
OM PROJEKTET
Læs mere: www.clicnord.org FAKTA Gode råd:
Hvad: “Climate Change Resilience in Small Communities in the Nordic Coun tries” undersøger forskellige aspekter af klimaudfordringerne i fem nordiske lande: Danmark (oversvømmelser fra hav og regn), Sverige (skovbrande og ekstreme temperaturer), Norge (jord skred og styrtflod), Island (laviner) og Færøerne (storme). Projektet er finan sieret af Nordforsk.
• Kommunen. Spørg til, hvordan kom munen tænker jeres ø ind i deres kli matilpasningsplaner.
I den forbindelse har øerne en vigtig op gave med at gøre opmærksom på sig selv, så de ikke bliver glemt, når der skal organi seres kystsikring, påpeger hun, og derfor det vigtigt, at man internt på øen kan for mulere fremtidsplanerne.
Der er dog også brug for en ændring, når det handler om lovgivningen, vurderer Nina Baron.-Og når jeg - som sociolog - mener det, er jeg jo ude på dybt vand, men jeg vil alli gevel tillade mig at blande mig, fordi der er nogle meget rigide og svært forståelige reg ler på området. I dag skal man sende en lang ansøgning med alt muligt teknisk data for at få lov til at genetablere et dige, som var der før, og det har den almindelige øbo sjældent kompetencerne til, fastslår Nina Baron, der mener at Kystdirektoratet og kom munerne i fællesskab burde bløde lovgiv ningen en smule op eller alternativt tilbyde hjælp og rådgivning til at stykke en god an søgning sammen. - Nogle af de regler om fx kystbeskyttel se og Natura 2000 er jo skabt i en periode, hvor man troede, at man kunne bevare na turen, nøjagtig som den var engang, men uanset hvad kommer den til at ændre sig, for klimaforandringerne buldrer afsted, si ger Nina Baron. Det kan derfor godt være, der kan udvik les løsninger, som kombinerer naturbeskyt telse og oversvømmelsessikring, men som i dag ikke er muligt inden for den nuværende lovgivning. Hun forstår derfor godt de øer, som ønsker at være ”fri-øer”, dvs. fri af lovgiv ningen, så de kan få lov til at prøve nogle nye metoder til oversvømmelsessikring af. - På småøerne ved man jo godt, at der ikke kommer til at flyde en masse penge i deres retning, når det handler om forebyg gelse, og derfor vil man også gerne have fri heden til selv at finde løsninger. Nina Baron mener dog ikke, at det er re alistisk i det lange løb at ”dige øerne ind helt ud til kanten”, som hun udtrykker det. - Jeg tror, man bliver nødt til at opgive nogle områder og fokusere på at beskytte fx huse. Men det er jo netop den samtale, man skal til at have ude på øerne. Projektet afsluttes ved udgangen af 2023, og Nina Baron lover, at det ikke blot mun der ud i en abstrakt forskningsrapport, men også nogle konkrete anbefalinger og løs ninger til gavn for småøerne.
Afsenderen var Sammenslutningen af Danske Småøer, der foreslog i brevet, at der udarbejdes en model for vedligehold og for stærkning af diger. Fx efter formen:
2. Ved stormflod afholdes syn. Der konsta teres hvilke skader, der skal udbedres, og arbejdet igangsættes. Udgifterne deles mellem stat, kommune og det ansvarlige digelag med ½ til stat og ¼ til hhv. kom mune og digelag. Kommunens og statens bidrag kan evt. også komme fra en pulje a la den forsikringsordning, vi i dag ken der som stormpuljen, og som alle betaler til over brandforsikringen. I brevet opfordrede Ø-sammenslutningens formand desuden til, at der gennemføres en kortlægning af digerne på småøerne, så beredskabsmyndighederne og øboere får adgang til et aktuelt overblik over digernes højde og styrke.
20 Ø-POSTEN 189 / September 2022 er oplagt, at det er organiseret under øens overordnede beredskab, siger hun.
1. Der gennemføres et årligt syn af diget mellem det lokale, ansvarlige digelag og kommunen. I den årlige rapport beskri ves digets generelle tilstand, samt hvilket vedligehold, der skal udføres. Vedligehol det udføres og betales af det ansvarlige digelag.
Hjælp til vedligehold af diger Sammenslutningen af Danske Småøer har ved flere lejligheder gjort politikerne opmærksomme på problemerne ved lovgivningen, når det gælder om at holde diger ved lige. Senest i juni 2022, hvor formand Kirsten Sydendal skrev til medlemmerne af Udvalget for Småøer og Udvalget for Landdistrikter og øer.
Repræsentanter fra Birkholm, Drejø og Skarø var mødt frem til fælles diskussion af klimaudfordringer og mulige løsninger, da der i marts blev afholdt workshop som en del af projektet “Climate Change Resilience in Small Communities in the Nordic Coun tries”. (Foto: Rico Kongsager).
Det er nødvendigt, at der etableres en ordning til vedligeholdelse af diger efter stormflod, da det er umuligt for det enkelte digelags medlemmer at stå ale ne med ansvaret. Så klart var budskabet i det brev, der blev sendt til Udvalget for Småøer og Udvalget for Landdistrikter og øer i juni.
BEHOV FOR LOVÆNDRINGER
FREMSTØD PÅ FLERE FRONTER Fotografen havde kun én optagedag på hver ø, og derfor var alt planlagt i mindste detalje. Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist i levende Ø-LIVbilleder Avernakø, Bjørnø og Lyø har gennem foråret produceret kampagnevideoer, der skal tiltrække tilflyttere, erhverv og turister. Videoerne er en del af en større kommunikationsindsats, som også involverer nye hjemmesider og velkomstmateriale
På Bjørnø fremhæver man bl.a. det nære mikrosamfund med praktiske fordele, såsom kort færgetid og hurtigt fibernet, mens der i videoen om Avernakø fokuseres på de mange fordele ved at flytte til øen som fx børnefamilie. Videoen fra Lyø fremhæver især det meget aktive erhvervsliv, og at købmandsbutikken fungerer som et udvidet samtalekøkken.
BEBOERNES EGET BLIK PÅ ØEN Videoerne er et produkt af arbejdet med den helhedsplan, der er blevet udarbejdet for de tre øer. I helhedsplanen var der afsat mid ler til videooptagelser, og dem besluttede øboerne skulle gå til tre korte videoer om hver af øerne. På hver ø var der i forbindelse med helhedsplanen nedsat en arbejdsgruppe for bosætning, og det var medlemmerne fra den, der har besluttet, hvad videoerne skulle in deholde. - Øboerne har haft frie tøjler i forhold til, hvordan øerne skulle præsenteres, forklarer Isabella Alice Lundquist, som er imponeret over, hvor forskellige vinkler, videoerne har fået.
Alt var planlagt i mindste detalje. Manuskriptet var klar, sta tisterne stod parat på de aftalte tidspunkter, og tilbage var bare at bede til, at vejrguderne ikke lod det sjaske ned. Heldigvis tog øhavet sig ud fra sin smukkeste side – også de tre junidage, hvor en professionel fotograf besøgte Avernakø, Bjørnø og Lyø for at lave videoer fra øerne. Indholdet af videoerne var tilrettelagt af beboere fra hver af de tre øer, og i følge tovholderen på projektet, ø-konsulent Isabella Alice Lundquist, har målet været at lave en flot, visuel fortælling. - Vi kan præsentere øerne på en helt anden måde med videoer, end man kan med tekst, og vi kan nå nogle andre målgrupper med film, siger Isabella Alice Lundquist.
Ø-POSTEN 189 / September 2022 21
SE VIDEOERNE: www.lyø.dk – www.avernak.dk – www.bjørnø.info FAKTA >
Der blev også lavet droneoptagelser, og selvom videoerne i den endelige version varer mindre en to minutter, ligger der et stort ar bejde bag, understreger Isabella Alice Lundquist.
- Hver arbejdsgruppe havde lavet et skema over, hvad de ville have med, men det var op til fotografen at klippe det sammen, og det var ham, der fik den sidste hånd på fortællingen, forklarer Isa bella Alice Lundquist.
• Husk målgruppen. Vær opmærksom på at besvare de spørgsmål, som modtageren af videoen kan have.
• Identificér det unikke. Fokusér på, hvad der kendetegner lige præcis jeres ø.
22 Ø-POSTEN 189 / September 2022
Mette Westerskov, Lyø
De nye hjemmesider er finansieret af en af kommunens puljer, og her vil videoerne naturligvis også fremgå. Derudover skal de bruges til fremstød på sociale medier.
Hvordan var processen? - Fra begyndelsen blev vi bedt om at finde frem til 30 scener, som skulle med i videoen, og så gik vi ellers i gang med at bra instorme. Vi er syv i bosætningsgruppen, og vi har holdt man ge møder undervejs, for vi i besluttede fra starten, at alle skulle være helt enige om, hvad der skulle med. Heldigvis gik det nemt, og vi har fået god hjælp af Isabella undervejs, men det tager lang tid og kræver planlægning. Hvad er dine bedste råd til andre, der vil lave video fra deres ø? - Involvér så mange som muligt i arbejdet. Vi har inddraget så mange, som det overhovedet kunne lade sig gøre for at sikre, at alle føler sig hørt, og at vi får givet så nuanceret og sandfær digt billede af øen som muligt.
• Udpeg en tovholder. Selvom arbejdet med videoer bør in volvere flere, er det nødvendigt med en ansvarlig, der får tingene sat i værk.
• Planlæg detaljeorienteret. Vær sikker på, at I har det hele med i første hug. Der sjældent mulighed for at tage noget om.
• Lyt til fotografen. Det er vigtigt at anerkende fotografens faglighed og samarbejde tæt undervejs.
GODE RÅD TIL Ø-VIDEOER:
Udover videoerne har arbejdsgrupperne på de tre øer også ud arbejdet nye hjemmesider og velkomstmateriale til øerne.
Tre af de involverede fortæller: Hvad var vigtigt for jer med videoen fra Lyø? - Vi ville gerne have fokus på bosætning. Vi er glade og taknem melige for vores mange turister, men vi har også brug for men nesker, som vil bo her hele året. Derfor ville vi vise øen som en aktiv ø, der har rigtig meget at byde på, fx når det gælder er hverv og det sociale fællesskab. Det var også vigtigt for os, at videoen gav et sandfærdigt billede af øen, så alle dem, der med virker, laver noget, som de rent faktisk også gør til daglig. Der udover ville vi gerne have mennesker med i alle scener. Vi har en fantastisk natur herovre, men det var vigtigt for os at vise, at her også er liv hele året.
• Søg midler. Det er dyrt at lave selv korte videoer, hvis de skal have et professionelt udtryk.
FAKTA
HVORDAN LAVER
• Få styr på det formelle. Husk fx logoer, hvis det er et krav fra (Kilde:bevillingsgivere.IsabellaAliceLundquist, ø-konsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune)
- Jeg håber, at videoerne kan bidrage til, at flere får øjnene op for, hvilke muligheder, der er ved at bo på en ø, siger Isabella Alice Lundquist, der forventer, at den skærpede kommunikationsindsats også kan bidrage til et større kommunalt fokus på øerne. - Nu har øboerne vist overfor kommunen, at de er stolte af at være øboere, dygtige til at samarbejde og inderligt ønsker en ud vikling på øerne, men også, at de er de bedste repræsentanter for at styrke bosætning, turisme og erhverv på øerne, fastslår hun og tilføjer:-og så har de tilmed bevist, at de kan lave de fedeste kampag nevideoer.
LAVER MAN VIDEO FRA SIN Ø?
Ø-POSTEN 189 / September 2022 23
Hvad var vigtigt for jer med videoen fra Avernakø? - Filmen er først og fremmest tænkt i forhold til tilflytning. Vi ville vise, at der bor unge mennesker og børnefamilier herovre, og at det sagtens kan lade sig gøre. Derudover ville vi vise noget af det, som man ikke finder, når man søger på Avernakø på nettet, og nog le af de hverdagssituationer og stemninger, som er svære at forkla re med ord. Roen, friheden og enetiden, men også nærværet og sammenholdet. Fx hilser alle her på øen, når vi passerer hinanden, så vi besluttede, at det var vigtigt at have klip med, hvor nogen hil ser på hinanden. Det viser, at du bliver set på Avernakø – uanset om du er turist eller tilflytter. Hvordan var processen? - Vores arbejdsgruppe bestod af tre. Jeg startede med at komme med en masse ideer til, hvad der ville være gode blikfang fra øen, og så hjalp de andre med at skrive speaken. Det var faktisk overra skende svært at få nogen til at ville være med i videoen. Sådan hav de jeg det jo også selv, for de færreste ønsker at være frontfigur, men vi havde brug for nogle mennesker på billederne. Endelig er man jo altid bange for, at der vil være nogen på øen, som synes, at vi mangler noget vigtigt, men når man kun har ét minut og gerne vil vise noget andet en det, der plejer at blive vist fra Avernakø, er man nødt til at skære til.
Hvad er dine bedste råd til andre, der vil lave video fra deres ø? - Find ud af, hvilket segment I henvender jer til. Er det tilflyttere –og i så fald hvilke typer? Når I ved, hvem I vil have fat I, bliver det lettere at svare på deres spørgsmål med filmen og vælge ud, hvad der skal med. Og så synes jeg, at man skal prøve at vise noget af det fra øen, som ikke har været vist før. Pil Lindgreen, Bjørnø
Hvad var vigtigt for jer med videoen fra Bjørnø? - Bjørnø er et sted, hvor der bor idérige mennesker, og vi ville ger ne vise, at man her har nogle gode muligheder for at udfolde sine projekter. Det er en ø, der er ved at gennemgå et skifte fra traditi onel landbrugs-ø til at blive et nyt slags sted at bo, og det kan man som tilflytter blive en del af. I dag har vi ikke nogen fastboende børn på øen, men der kommer mange børnehaver og familier på dagsture fra Faaborg, og det har vi også valgt at vise i videoen. Det er ikke bare et fikst reklametrick, men afspejler livet på Bjørnø, som mange fra fastlandet bruger som deres udvidede have. Hvordan var processen? - Noget af det allermest spændende var at få lejlighed til at se på øen og vores hverdag med postkortbriller på. Vi blev tvunget til at finde nogle kvaliteter ved øen, som er spændende for andre, og som samtidig er typiske for os, og det var nok lidt af en overraskel se for os, hvor utroligt mange ting, der er. Nu er Bjørnø jo meget lille, men det kneb slet ikke med at finde særlige steder, kreative mennesker og aktiviteter at vise frem, og det var opløftende at bli ve mindet om. Det var mere et spørgsmål om at vælge fra. Hvad er dine bedste råd til andre, der vil lave video fra deres ø? - Vær åben over fra udefrakommendes blik. For os var det fx godt at lytte til, hvad Isabella og fotografen synes var spændende ved Bjørnø. Man kan jo godt blive blind for, hvor dejligt her er og køre lidt fast i sin selvforståelse af, hvad der kendetegner ens hjemegn, men folk udefra forelsker sig måske i nogle helt andre ting, og det er værdifuldt at tage med.
Anne Ejersbo Kilander, Avernakø
TILBAGE NÆSTE SOMMER Ifølge Solbjørk er beslutningen om at skif te studieliv ud med tidlige morgenvagter i bageriet begrundet i et ønske om luftfor andring, mere natur, og så er Anholt stedet, hvor Albertine stammer fra. - Vi ville prøve noget andet, og det var oplagt på Anholt, forklarer Solbjørk.
Efterspørgslen og erfaringerne har ført til, at de tre iværksættere nu tilbyder cate ring og events i hovedstaden, hvor de til vinter skal passe deres studier på hhv. jor demoderuddannelsen og universitetet. - Vi pakker bilen og ser, hvad der sker, som Albertine siger. Præcis hvordan konceptet bliver er end nu ikke fastlagt, men alle tre regner med at være tilbage på Anholt næste forår. - Vi bliver ved, så længe det er sjovt. Hvis vi alle tre var etablerede på Anholt med fa milie og realkreditlån var situationen en anden, men vi tager det, som det kommer og har en anden frihed til at prøve tingene af, fastslår Albertine.
Albertine (tv.) er 26 år og læser til jordemor, Ann-Sofie er 29 år og skal i gang med en kandidatud dannelse i socialt arbejde, mens Solbjørk (th.) er 25 år og har gang i andre projekter. I to somre har de tre drevet bageri, gartneri, café og gårdbutik på Anholt, og i år har de haft så meget at lave, at intet mindre end 17 af deres venner har kunnet arbejde som medhjælpere i virksomheden. (Foto: Privat).
5943 Strynø
Den beslutning er så interessant – i alt fald set med journalistiske øjne, at en ræk ke medier – lige fra Politiken og DJØF-bla det til ”Go’ morgen Danmark” har fortalt hi storien om Ann-Sofie, Albertine og Solbjørk, der i 2021 etablerede virksomhed på det, der er blevet kaldt ”Danmarks mest isole rede ø”.
Alle tre har tidligere arbejdet på restau rantkæden GRØD i København, og det er også her, de har lært at lave mad til mange. På Anholt er situationen dog på mange må der en anden, for her kan de ikke bare nø jes med at ”markedsføre sig til flere gæster” ligesom i hovedstaden, som Solbjørk for klarer.-Her er vi helt afhængige af vind, vejr, færgetider og folks ferievaner.
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist - Vi ville prøve noget andet Albertine Nordby Rasmussen, Ann-Sofie Antonsen og Solbjørk Buch driver for anden sommer i træk bageri og gartneri på Anholt. I år har de bl.a. udvidet med fællesspisning og catering, og virksomheden har haft så meget medvind, at de tre iværksættere tager en del af konceptet med til København i vinterhalvåret.
- Det er nok kombinationen af udkants danmark, iværksætteri og ungdom, der har været med til at skabe opmærksomheden, reflekterer Solbjørk Buch i en kort pause midt i opdækningen til aftenens langbords middag.Etnyt tiltag, som denne sommer har vist sig at være en succes i den virksomhed, som Solbjørk driver med sine to veninder. Ny heden om fællesspisning hver fredag ved smukt dækkede langborde med antipasti, pizza og naturvin har spredt sig via Insta gram og mund til mund-metoden blandt turister og fastboende, og det har givet ful de borde hele sommeren.
Hvad får tre unge til at forlade hoved staden for at åbne bageri i et bag hus på Anholt?
SE MERE: På Facebook eller @anholtbagerioggartneriInstagram: FAKTA Strynø Brovej 12,
I det hele taget har sæson 2022 med Sol bjørks ord været ”Sindssygt god”. - Folk har været glade, og vi kan se, at der har været en opgang i vores omsæt ning i år, fortæller Solbjørk, der ikke blot forklarer stigningen med, at flere har fun det vej til virksomheden, men også, at de tre indehavere har fået nogle erfaringer, de har kunnet drage nytte af. - Vi er fx blevet mere realistiske med vo res priser. Sidste år var vi lidt optimistiske og tænkte, at en frokost skulle koste 95 kro ner, fordi vi selv er unge uden den store pengepung, men når vi skal tilberede ma den af grøntsager, som vi høster i egen have, og det er dyrere at få fragtet varer herover end andre steder, så bliver det nødt til at koste lidt mere, hvis det skal løbe rundt, forklarer Solbjørk.
Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer,
Fra morgenstunden laver de surdejsbrød og kager i bageriet, og senere gælder det frokost i caféen, der ligger i øens gartneri, som Ann-Sofie, Albertine og Solbjørk har overtaget driften af.
