SAMSON 2021 #1

Page 4

[ LEDER ]

Verden fortalt gennem medierne Kolofon

Som vi alle er bekendt med, står verden stadigvæk overfor enorme udfordringer i forbindelse med den altopslugende coronapandemi, og vi må stadig forsøge at passe på hinanden ved at blive hjemme. Det har begrænset vores muligheder for at rejse ud, udforske og undersøge den spændende og komplekse verden, der er omkring os. Derfor stiller vi i denne udgave af SAMSON skarpt på mediernes formidling af verden. Medierne giver os nemlig rig mulighed for at stifte bekendtskab med den store verden og i mere symbolsk forstand mulighed for at tilgå et hav af forskellige verdener. Gennem fiktive og faktuelle medier inviteres vi indenfor og præsenteres for anderledes verdenssyn. De forskellige medier besidder en overskyggende magt, og det er derfor ikke helt ubetydeligt, hvad vi ser og læser, og hvor vi tilgår information. Det influerer i høj grad vores måde at forstå verden på, og i særdeleshed hvordan vi interagerer med den. Her på SAMSON-redaktionen tager vi dig med på en rejse til forskellige verdener, og vi undersøger, hvordan disse fortælles og vinkles gennem medierne. Har du eksempelvis overvejet, at de nyheder, vi præsenteres for, er nøje udvalgt, og dermed er det på forhånd afgjort af andre, hvilke nyheder du bliver disponeret for? Eller har du tænkt på, hvordan Deepfake teknologi er et voksende fænomen, der muliggør manipulation af dine sanser, så du med dine egne øjne kan overvære noget, der i virkeligheden aldrig har fundet sted? Måske har du lyst til at udforske den digitale datingverden gennem Tinder og finde ud af, om det overhovedet er muligt at swipe sig til kærligheden? Eller har du, som mange andre, forholdt dig kritisk til DR-programmet Signe Molde på udebane, der blandt andet forsøger at formidle det danske LGBT+ samfund på en sarkastisk og humoristisk måde? Ovenstående er blandt det spændende indhold, vi gerne vil præsentere dig for i denne udgave af SAMSON. Måske udfordrer eller bekræfter vi din måde at se verden og medierne på? Til slut vil vi takke alle vores frivillige på redaktionen for en ihærdig indsats. God læselyst! Med venlig hilsen Caroline Maria Rynord og Camilla Broe Sørensen Redaktører, SAMSON

30. årgang Nr. 1, maj 2021 Oplag: 250 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende redaktør, Caroline Maria Rynord Rundhøj Allé 73, 2, 3 8270 Højbjerg www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Redaktører: Camilla Broe Sørensen Caroline Maria Rynord Skribenter: Anna Maria Kjelds Camilla Broe Sørensen Caroline Maria Rynord Frederik Walther Løth Christensen Klara Tarp Fruelund Laura Asgeir Berg Mathilde Katrine Bach Merete Leegaard Hansen Nicolai Frits Houlberg Poulsen Layout: Caroline Maria Rynord Merete Leegaard Hansen Rasmus Gammelgaard Korrektur: Camilla Broe Sørensen Celina Lindhøj Laura Asgeir Berg Merete Leegaard Hansen Nicolai Frits Houlberg Poulsen Forside: Camilla Broe Sørensen Caroline Maria Rynord Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i efteråret 2021. Send en mail til samson@ samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med.

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS).

FOTO: CAROLINE MARIA RYNORD

Magasinet udkommer to gange årligt på tryk og digitalt på www.samsnet.dk

[4]


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.