SAMSON 2021 #1

Page 8

[ ARTIKEL]

TEKST: ANNA MARIA KJELDS, MEDIEVIDENSKAB, AU

Kan vi swipe os til Nutidens datingkultur tilbyder en overflod af potentielle partnere på diverse datingapps. Vi kan swipe, like og matche os til dates på ingen tid, men alligevel har mange af os svært ved at finde kærligheden. I et forsøg på at undersøge datingverdenen med afsæt i Tinder har jeg talt med to unge om deres datingvaner.

D

u kan måske genkende dette scenarie; du sidder i timevis og swiper til højre og venstre i håbet om at finde din kommende kæreste. Og hvis vi skal være ærlige, er de fleste nok endt til venstre. I så fald er du ikke alene. Ifølge Tinders egen statistik er der hvert år i Danmark mere end 7 milliarder swipes på Tinder, og der skal i gennemsnittet 121 matches til, før vi har en date. Trods de mange moderne datingmuligheder tyder det på, at det ikke er blevet lettere for singler at finde kærligheden.

Swipe-kultur Da Laura for tre år siden installerede Tinder, var det med klare forhåbninger om at finde en kæreste. I dag er hun 22 år, studerer Jura og er single. ”Nogle dage kan jeg sidde i flere timer på Tinder og swipe, men så kan der også være dage, hvor jeg opgiver og sletter min profil. Efter en måned er jeg dog tilbage og swiper igen,” forklarer Laura med et grin. Men efter en tilstrækkelig mængde dårlige dates har pessimismen sneget sig ind. Hun tror ikke længere på, at Tinder kan bruges til at finde kærligheden. ”Mange anvender Tinder som en hurtig adgang til uforpligtende sex. Man skal derfor igennem mange dates for at finde en, der ikke prøver at komme i bukserne på dig efter

[[ 88 ]]

en times høflighedssnak,” fortæller Laura, som også kalder Tinder for et 'bollemedie.' Tinder har i virkeligheden ingen finansiel interesse i langvarige forhold, da de tjener flere penge på sex og singler. Det er derfor ikke underligt, at unge som Laura bliver fanget i en ond cirkel af dårlige dates og useriøse flirts. Det handler i højere grad om at udløse en kortvarig følelse af spænding og selvbekræftelse, som skal sørge for, at vi kommer tilbage efter mere. Tinder er derfor nu blevet et medie, som Laura bruger til underholdning og tidsfordriv. Hun indrømmer dog, at når hun endelig møder en fyr med romantiske intentioner, så bliver det stadig ikke til mere end en enkelt date. ”Jeg har selvfølgelig også nogle krav til, hvem min fremtidige kæreste skal være,” forklarer Laura, der til tider også ser sine høje forventninger som et benspænd. For selvom det kunne være let at give Tinder al skylden for vores mislykkede kærlighed, så står vi ofte i vejen for os selv. De mange krav, vi stiller til en kommende kæreste, er nemlig ikke nødvendigvis opskriften på succes.

Er græsset grønnere ved næste swipe? Nutidens datingkultur har gjort det lettere for singler at vælge og vrage, da den næste i rækken ikke er mere end et swipe væk. Vi har flere muligheder end nogensinde før, og det er derfor naturligt, at vi bliver mere


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.