Bevægelses indlæring

BEVÆGELSESINDLÆRING

Gode atleter er ikke kun dygtige i deres specifikke sport. De er ofte alsidige atleter med et stort bevægelsesrepertoire og en bredt funderet motorik. Med andre ord – det er sjældent nok kun at træne specifikt, man skal også træne varieret. Den motoriske træning har, lige som den fysiske træning, skadesforebyggende egenskaber og giver kontrol over led og ledkæder samt grundlag for optimal kraftoverføring.

Kroppens ABC

ABCbegrebet er velkendt inden for ATKfilosofien og står for Agility, Balance og Coordination. Definitionen er en generel grundlære og uddannelse af kroppens bevægeapparat. Altså de grundlæggende bevægemønstre som:

• Løbe, hoppe og springe • Rulle, trille, tumle, vride og dreje • Acceleration og retningsskift • Gribe, kaste og sparke • Trække, skubbe og slæbe • Krybe, kravle og klatre

Det er bevægemønstre, som danner grundlag for den senere skispecifikke tekniske, taktiske og fysiske udvikling. Det vil sige, at jo bedre en ung skiløber har udviklet kroppens ABC, desto nemmere vil skiløberen senere i karrieren kunne tilegne sig nye teknikker. Ved konstant at udfordre børnenes motorik, timing og nysgerrighed tvinges de til at tilegne sig nye kropserfaringer. Det er en af de afgørende grunde til, at Team Danmark opfordrer til sen specialisering og stor alsidighed i træningen ude i klubberne.

Den brede bevægelsesmæssige læring børnene får ved at dyrke flere forskellige idrætter, især i den tidlige udviklingsfase, kan også opnås ved at man i sin skisportstræning træner varieret og formår at inkludere alle de forskellige parametre i træningen. Denne tilgang kræver dog at trænerne formår at tilrettelægge og variere træningerne således at alle aspekter i den tidlige bevægelseslære bliver inkluderet.

Sportens ABC

Sportens ABC er de bevægelsesmønstre, teknikker og fysiske kvaliteter, som knytter sig specifikt til skisporten. Børnene skal fortsat trænes til at være idrætslige generalister (inden for skisporten) gennem træningen af bevægelsesspecifikke elementer fra skiidrætten kombineret med en masse varierede kropserfaringer, som

Motorik kan defineres som en udøvers evne til bevægelse. Udøverens forudsætninger kan være afgørende for denne evne, forudsætninger som for eksempel:

Mobilitet: bevægelsesudslag gennem en ledkæde/ arbejdskæde Stabilitet: kontrol over led og ledkæder som grundlag for optimal kraftoverføring Koordination: evnen til sammensætning af kropsbevægelser i forhold til hinanden, omgivelserne og eventuel(le) modstander(e) Postural kontrol: evnen til at opretholde, opnå eller genoprette en tilstand af balance under enhver stilling eller aktivitet.

sikrer den alsidige udvikling af den unge. I den præpubertære periode skal kroppens ABC vægtes højt, mens sportens ABC får større betydning i den pubertære periode. Det vil sige, at for en langrendsløber er det vigtigt at blive TEKNIK introduceret for alle former for langrend i alle forhold og til alle teknikker. Dette skaber en større helhedsSKISPECIFIK forståelse for skiløbet og sporten, men sikrer også, KOORDINATION at udøveren ikke låses fast for tidligt i en specifik ’rolle’. Under puberteten begynder en gradvis SKISPECIFIK specialisering inden for skiløbet sideløbende MOTORIK med træning af generel karakter. Man oplever gennem sportens ABC, at udøverens spidskompetencer træder tydeligere GENEREL frem, og inden for hvilke områder ud KOORDINATION øveren har størst potentiale.

Figuren viser motoriske og koordinatoriske færdigheder i forhold til, hvornår de bliver introduceret.

GENEREL MOTORIK