PLANTER
1.800 kg vårbyg ekstra pr. ha Så meget er der at hente, når landmænd frit kan sammensætte en efterafgrødeblanding. TEKST: Niels Holmgaard Planterådgiver Tlf. 9629 6936 · nih@sagro.dk
Fra Efterafgrødekampen sidste år. Holdet fra ØkologiRådgivning Danmark vandt.
Kan landmænd via artsvalg af efterafgrøder både hæve egen bundlinje, beskytte naturen mod udvaskning af næringsstoffer og samtidig hæve naturværdien på deres ejendom? Det satte vi os i SAGRO Planter for at undersøge med den Efterafgrødekamp, vi inviterede til for lidt over et år siden. Ideen udsprang af frustration over, at der i dag er så mange begrænsninger på den obligatoriske brug af efterafgrøder, at landmænd oplever, at de slet ikke kan udnytte de fordele, efterafgrøder indebærer. Nu er forsøget afsluttet og resultatet bør give stof til eftertanke i landbrugsstyrelsen. Der er nemlig intet, der tyder på, at det er faglig fornuft i at opretholde et forbud mod kvælstoffikserende arter i den lovpligtige efterafgrødeblanding.
Sådan gjorde vi Vi inviterede SEGES PlanteInnovation, ØkologiRådgivning Danmark, FRDK (Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark) og DSV-Frø Danmark til hver at stille et hold, som sammen med det hold fra SAGRO Planteavl skulle konkurrere. Konkurrenceparceller blev anlagt i marken hos svineproducent Anders Rahbek ved Hammerum nær Herning. Hvert hold designede præcis den efterafgrødeblanding, som de stolede på ville producere en masse grønmasse, forhindrer næringsstofudvaskning og skabe naturværdi på marken. Helt uden hensyn til, om arterne er godkendt i de vejlednin-
ger, som i dag dikterer, at der f.eks. ikke må indgå kvælstoffikserende arter i de lovpligtige efterafgrøder. I en 6. parcel blev der til sammenligning etableret en efterafgrødeblanding, der lever op til lovens krav. Det er jo frygtelig trist, at efterafgrøder er blevet et onde for mange landmænd, da efterafgrøder i sig selv er et faglig godt tiltag, når de bruges rigtigt. Det er bevist i flere forsøg, at gode efterafgrøder hæver udbyttet i den efterfølgende afgrøde, mere end hvad der er muligt med ekstra gødning i samme mark uden efterafgrøder. Efterafgrødekampen peger i samme retning.
Kvælstoffikserende arter i en efterafgrødeblanding giver kraftig biomasse, og får også de andre arter i blandingen til at vokse bedre.
FAKTA Du kan læse meget mere om afslutningen på Efterafgrødekampen i Magasinet Marks oktoberudgave.
14
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Økologerne vandt Efter at hele arealet i foråret blev sået til med vårbyg – uden nogen form for tildeling af gødning, kunne vi ved høst registrere et udbytte på 5.400 kg pr. ha i ØkologiRådgivning Danmarks parcel. Det var et merudbytte på ca. 1.800 kg pr. ha, svarende til en eftervirkning på ca. 60 kg N, sammenlignet med udbyttet i den parcel, hvor den lovpligtige blanding havde vokset. I den parcel var udbyttet på niveau med det, der blev opnået i den golde stub, nemlig 3.600 kg pr. ha. Det kan kun tolkes på den måde, at afgrøden forud for efterafgrøderne havde ”spist op”, så der ikke var næring tilbage til efterafgrøderne. I par-
