Den gode familiespejdergren

Page 26

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

MÆRKER

FAMILIESPEJDERMÆRKER Intet føles sejere, bedre eller mere cool for en ung spejder end at have gjort sig fortjent til et nyt mærke, som kan tages med hjem til mor og far for at blive syet på uniformen. Men hvad er meningen med mærkerne, og hvordan kan du aktivt bruge dem i familiespejdergrenen? FOTO MADS DANQUAH

S 26

pejder handler naturligvis ikke om mærker. Men spejderne elsker dem, og du får som leder mange gode aktiviteter og forskelligartede forløb foræret gennem mærkerne på dds. dk. Og selvom spejderne i familiespejdergrenen måske ikke er de spejdere, som jagter mærkerne allermest, så kan der alligevel findes meget motivation i at arbejde frem mod et mærke. Mærkerne er desuden tilrettelagt sådan, at I i spejderarbejdet kan nå bredt rundt om emner, samtidig med at den enkelte spejder går igennem en stor udvikling. Sådan planlægger I et godt mærkeforløb Et godt mærkeforløb har en tydelig og klar ramme. Italesæt derfor over for spejderne, at I skal i gang med et nyt forløb, og hvad I skal igennem. Husk, at læringsmålene ‘Spejderne skal’ i mærkebeskrivelserne er vejledende. Tilpas læringsmålene, så de passer til jeres spejderes og deres forældres forudsætninger - det vigtige er, at de oplever at blive udfordret og at lære.

Mange familiespejdergrene afholder ikke ugentlige møder, og derfor kan det være særligt svært for spejderne og deres forældre at huske, hvilket forløb det er, I er i gang med. Som leder kan det derfor være en god idé at indlede møderne med en opridsning af, hvad det nu lige var, I arbejdede med sidst – særligt for forældrene giver det et godt billede af, hvorfor møderne består af de aktiviteter, du som leder har valgt, at I skal beskæftige jer med. Fokusmærker og færdighedsmærker Der findes to forskellige slags mærker hos Det Danske Spejderkorps. Det ene er ‘fokusmærker’, mens det andet er ‘færdighedsmærker’. • Fokusmærke: I et forløb med fokusmærker er oplevelser og erfaringer målet i sig selv. Der er derfor ikke en lang liste med specifikke krav, som skal krydses af, før spejderne kan få et fokusmærke. I stedet er det vigtigt, at børnene får en oplevelse af at være blevet bekendt med nye erfaringer og aktiviteter. Der er syv fokusmærker, som familiespejdergrenen har mulighed for at tage. • Færdighedsmærke: Modsat fokusmærker er det med færdighedsmærker vigtigt, at spejderen lever op til de krav, som mærket bygger på. Det skyldes, at sikkerhed spiller en væsentlig rolle, når det kommer til færdighedsmærker. Der er fire færdighedsmærker, som familiespejdergrenen har mulighed for at tage. Find mærkerne Du kan finde alle mærkerne på dds.dk/mærker. Her er der uddybende informationer om samtlige mærker, ligesom der er er forslag til fantasirammer og ideer til aktiviteter. Du kan desuden være med til at forbedre mærkerne ved at give feedback på program@dds.dk.

GODE GRUNDE TIL AT BRUGE MÆRKERNE AKTIVT • Mærkerne kan danne rammen for grenens årshjul, så du sikrer, at I laver forskellige aktiviteter og forløb. • Mærkerne kan sikre sammenhæng og progression mellem møderne. • Mærkerne kan gøre det lettere for dig at afholde et spejdermøde uden alt for lang forberedelsestid. • Mærkerne kan give forældrene overblik over det, deres børn lærer. • Mærkerne kan være med til at sikre, at du laver spejderarbejder ud fra Spejdermetoden, så spejder mere mindre skoleagtigt. • Mærkerne er god inspirationskilde.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.