Kunstmagasinet: Kunstnernes Ø

Kunstnernes Ø

Langelandsk kunst til os alle ~ sammen

Velkommen til Kunstnernes Ø og Kunstmagasinet

Det er ikke for sjov, at vi kalder Langeland for ’Kunstnernes Ø’. Siden 1960’erne har øen nemlig været samlingssted for kunstnere og kunsthåndværkere fra både nær og fjern. Derfor rummer Langeland også mange kunstneriske oplevelser, som nu er blevet samlet i en Kunstrute.

Dette Kunstmagasin er et af Kunstrutens elementer. Det tager dig med på en rejse ind i kunstens verden og går tæt på et udvalg af øens kunstnere og kunsthåndværkere. Artiklerne dykker ned i arbejdsgange og processer og forsøger at finde svar på, hvorfor kreativiteten trives så godt på Langeland.

Undervejs har du mulighed for at lytte til podcasten ’Kunstnernes Ø’, hvor kunstnerne selv sætter ord på, hvad det er de laver og hvorfor de gør det netop her - på Langeland.

Udgivet af Langeland Kommune

Tekst af:

Journalist Iben Friis Jensen

Kunsthistoriker Julie Søgren

Museumsinspektør Ellen Egemose

Koncept og Layout:

Marie Wöldike, Langeland Kommune

Tryk: STEP Print Power

Oplag: 5.000 stk.

Kunstruten er støttet af midler fra:

Naturkunst & Kunst i landskabet

På Langeland ligger Land Art parken TICKON, som præsenterer værker af nogle af de mest anerkendte kunstnere indenfor genren i verden. Samtidig er Langeland hjemsted for et mangfoldigt udvalg af mere klassiske værker i det offentlige rum.

22-53

Kunsttårn

I Danmarks længste kunstudstilling, som er fordelt på 12 tidligere transformatortårne, kan du gå på opdagelse i kunstens mange facetter og se hvordan forskellige kunstnere tager udfordringen op, når ”Galleriet” måler 1,5 m x 1,5 m.

86-105

Dette kapitel giver en introduktion til den langelandske kunst

10-21

Lyt til kunsten

Undervejs i magasinet kan du lytte til podcasten ’Kunstnernes

Ø’. Her kommer du med på en opdagelsesrejse ind i den langelandske kunst.

Kunsthåndværk

Kunsthåndværket trives på Langeland og flere steder på øen kan du komme helt tæt på håndværket ved at besøge kunsthåndværkernes butikker og åbne værksteder.

54-71

De store mængder af ler i den langelandske jord har været medvirkende til at pottemagerfaget gennem tiden og til stadighed har gode levemuligheder på Langeland.

72-85

Introduktion til Side Side Side Side Side Side

Billedkunst & Fotografi

Ikoner, abstraktioner, portrætter m.m - billedkunsten har mange udtryk på Langeland.

106-143

Borgmester Tonni Hansen holder åbningstalen til Kunstnernes Åbne Døre 2021.

Kunst til os alle ~ sammen

Borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen om den langelandske kunst og hvordan kunsten kom ham i møde

Kunstens betydning i vores samfund er enorm, især i en tid hvor vi gennem internettet hele tiden bliver udfordret på, hvad der er op og ned.

Kunst fryser øjeblikket, når vi står overfor den. Den kræver fuld opmærksomhed og fastholder os i en fordybelse og ro. Den giver anledning til refleksion, eftertanke, ja endog aha-oplevelser og ny indsigt.

Kunst er en vigtig bestanddel af vores hverdag og udvikling, derfor er det også vigtigt, at kunsten åbner sig for sin omverden og med sin tiltrækningskraft får endnu flere til at opdage dens betydningsfulde dimensioner.

Kunst har noget at tilbyde alle, det er bare ikke alle, der ved det. For mig har kunst udvidet min horisont og givet mig ny indsigt og inspiration. Men det lå ikke i kortene at kunst var noget, der skulle berøre mit liv.

Som langelandsk knægt af en familie, hvor kunst var et billede af en brølende kronhjort ved skovsøen, som hang på væggen, lå det ingenlunde i kortene, at jeg kom til kunsten. Heldigvis kom kunsten til mig.

Alfio Bonanno arrangerede i 1970’erne

Kunst Extemporalen, hvilket betød, at kunstnere kom til Rudkøbing og lavede deres værker på åben gade. Mine kammerater og jeg faldt næsten bogstaveligt talt over flere af de kunstværker, der formede sig, og vi fulgte med i udviklingen.

Til sidst måtte vi snige os hen og se hele udstillingen og de færdige værker.

Her fødtes min interesse for kulturen, men kun fordi den var kommet til mig og ikke ventede på, jeg skulle komme til den. I dag ved jeg, hvor meget fattigere mit liv ville have været foruden kunsten.

Langeland ville også have været meget fattigere uden vores mange fantastiske kunstnere og kunsthåndværkere, der siden 1960’erne har skabt et aktivt kunstmiljø.

Det kan godt være, at vi er fattige, når vi kigger i kommunekassen, men til gengæld er vi meget rige på ånd, kultur og natur. Overalt på Langeland møder vi og påvirkes vi af kunsten og kulturen, som beriger vores hverdag.

Med støtte fra Øernes Kunstfond har vi i Langeland Kommune gennem det seneste år arbejdet på at udbrede kendskabet til den langelandske kunst og øens kunstnere. Missionen har været at gøre kunsten tilgængelig både for langelænderne og de turister, der besøger øen. Magasinet, som du sidder med, er resultatet af dette arbejde og udgør sammen med en podcast-serie, kortmateriale, ny skiltning og et omfattende online kunstunivers (langeland.dk/ kunst) Langelands nye Kunstrute.

Jeg håber, at dette vil bringe kunsten ind i manges liv.

Velkommen til Kunstnernes Ø, Langeland.

RUDKØBING

Brug det digitale kort for at finde vej til den langelandske kunst eller hent folderen

Kunstruten Nord til syd

Kunstruten giver dig mulighed for at kombinere de større kunst- og kulturoplevelser med besøg hos enkelte kunstnere, kunsthåndværkere og kreative iværksættere, samtidigt med at du bevæger dig rundt i den smukkeste langelandske natur og forbi kunsten i det offentlige rum.Kunstruten kan både opleves på cykel eller i bil.

Find det digtale kort over den langelandske kunst. Brug QR-koden eller besøg langeland.dk/kunst

Støtte fra Øernes Kunstfond gjorde det i 2022-2023 muligt at lave en kunstrute, der samler den langelandske kunst.

Ruten består af flere forskellige elementer: et kunstmagasin, en serie af podcasts, et omfattende kunstunivers på langeland.dk/kunst, ny skiltning og foldere, som er nemme at medbringe, når man skal ud og opleve kunstruten.

Selve ruten består af 4 dele. Er du i bil eller på cykel, kan du følge ruten fra nord til syd, eller dele den ind i fire strækninger.

Er du på gåben, har vi lavet tre forslag til ruter, hvor du oplever et bredt udsnit af den langelandske kunst: I Bagenkop (4 km) er der fokus

på håndens arbejde, i Rudkøbing (5 km) på skulpturer og i Tranekær (4 km) på naturkunst. På turen kan du lytte til fortællinger om udvalgte værker.

Det langelandske landskab

Da ruten fører dig rundt på hele øen, bliver du helt automatisk også ført rundt i det langelandske landskab, som gennem tiden har fungeret som både trækplaster og inspiration for kunstnere og kunsthåndværkere. Ofte afspejles dette også i kunstnernes værker.

Det langelandske landskab er noget helt særligt og består af 16 forskellige landskabstyper, som vi kort har beskrevet på de følgende sider.

På Langeland er kunsten og kunstnerne spredt over hele øen. Kunstruten skaber overblik og guider til, hvordan du finder lige netop den kunstner eller det kunstværk, der interesserer dig

Det langelandske landskab

Med cirka 152 km kyststrækning er Langeland begunstiget af mange og afvekslende landskaber, som gør Langeland til noget særligt, både som landskab og som inspirationskilde for kunstnere og kunsthåndværkere fra nær og fjern

Hatbakkelandskabet

Lange, lige rækker af små, runde bakker pryder landskabet på Langeland, og det er faktisk det eneste sted i Danmark, man kan se den type landskab så fint repræsenteret. Der er nemlig over 1000 styk, alle sammen skabt af en gletsjer.

Hatbakker opleves forskelligt, alt efter om de er bevoksede, og hvordan bevoksningen er placeret. På den nordlige del af Langeland er der flest hatbakker, som er træbeklædte, så her ses hatbakkerne ikke lige så tydeligt, som på den sydlige del af øen.

Sydlangelands Landbrugslandskab

I dette landbrugslandskab danner hatbakkerne forskellige mønstre, alt efter hvor i området de ligger. Langs med østkysten ligger de side om side og danner en ’blød’, småbakket bakkekam langs kysten, mens de mod syd ligger enkeltvis som markante bakker i landskabet.

Hatbakkerne har stor betydning for oplevelsen af området. Pejlemærker i det åbne landskab udgøres af gamle stævningsskove, møller, Keldsnor Fyr og Magleby Kirke, som samlet fortæller landskabets historie og betydning.

Humble Bakkelandskab

Det storbakkede Humble bakkelandskab rummer mange hatbakker, der ligger tæt i det opdyrkede landskab. Landsbyer ligger som perler på en snor langs den centrale hovedvej, der slynger sig gennem det bakkede landskab.

Mellem Ormstrup og Nordenbro Vesteregn i områdets sydlige del findes et helt særligt hatbakkelandskab. Bakkerne rejser sig i hobetal overalt i det dyrkede landskab, som var de drysset ud, af en ’overnaturlig’ kraft. Veje, landsbyer og små skove, hegn, krat og lavninger underordner sig hatbakkernes runde former.

Longelse Bakkelandskab

Longelse bakkelandskab ligger mellem det flade kystlandskab ved Spodsbjerg og øens centrale højderyg. I dette landskab kan man opleve flere områder, hvor Langelands hatformede bakker fremstår særligt tydeligt. I den østlige del af området findes mange udsigter over det flade kystlandskab og Langelandsbælt.

Hatbakkerne findes overalt i området, men opleves særlig tydeligt ved Løkkeby, øst for Næbbeskov og syd for Snaremosen. Her rejser hatbakkerne sig enkeltvis, mens de i resten af området glider sammen til et bakket landskab.

Nordlangelands Skovagerlandskab

LOHALS

Nordlangelands

Nordlangelands Skovagerlandskab

Ingen andre steder på Langeland spiller skovene så stor en rolle i landskabet som i Nordlangelands skovagerlandskab. Her ligger skove og dyrkede marker skiftevis som brede bælter på tværs af øen og skaber variation i landskabets enkle og klart afgrænsede rum mellem skovbrynene.

Det skovrige landskab rummer særlige oplevelser ved Præsteskov og Vesterhuse, hvor de smalle opdyrkede marker er rammet ind af store markante skovbryn på begge sider.

På nordkysten mødes tre farvande, Langelandssund, Storebælt og Smålandsfarvandet. Områdets kyster er varierede og byder på meget forskellige udsigter til Storebæltsbroen mod nord, Lollands kyst mod øst og den nærtliggende fynske kyst i vest.

Kystlandskabet

Midtlangelands Landbrugslandskab

Spodsbjerg

Sydlangelands

Hovedgårdslandskab

Fodslette Fritidsog Landbrugslandskab

Sydlangelands Landbrugslandskab

Landsbylandskab Tranekær Godslandskab

Østrig Kystlandskab

Tullebølle Landsbrugslandskab

Kystlandskabet

Med 152 km kystlinje er kysten et af Langelands særkender. Den byder på utallige muligheder for oplevelser til ethvert temperament og enhver sæson - og ikke mindst vindretning. På Langeland er du nemlig aldrig mere end 5 km fra kysten.

Kystlandskaberne er meget forskellige på øen. Hele Langelands østkyst mod Langelandsbælt og øens nordvestvendte kyst mod Langelandssund er udligningskyster. Her har bølger og strøm gennem århundreder flyttet sandet og udlignet kystlinjens form, så den i dag fremtræder næsten retlinet. På vestkysten veksler smalle strande med høje eller lave klintstrækninger og lavtliggende områder med bugter og vige, der er afsnøret fra havet af lave strandvolde eller diger. Disse områder kaldes sylter, saltpåvirkede enge, der i dag kan fremstå som flade marker, strandsøer eller rørsump.

Kystlandskabet Lindelse Nor Kystlandskabet omkring Lindelse Nor er helt særligt. Havets kræfter har mindre spillerum her end på øens øvrige kyster, så kystlinjen er bugtet og krøllet med strandenge og småøer, som havet endnu ikke har gnavet væk. Fra tidlig tid har mennesker fundet ly og naturlige landingssteder i noret og senere inddæmmet og opdyrket de frugtbare, lavtliggende jorder.

I Lindelse Nor kan man opleve et ‘indre’ kystlandskab, hvor enkelte toppe af hatbakker stikker op af vandet.

Fra områdets vestlige kyst kan man se ud over det Sydfynske Øhav.

Spodsbjerg Kystlandskab

Kystlandskabet nord og syd for Spodsbjerg er fladt og lavtliggende.Landskabet er enkelt, uforstyrret og præget af udsigter langs kysten og ud over Langelandsbæltet. I området ligger havnebyen Spodsbjerg og sommerhusområderne Drejet og Løkkeby.

Spodsbjerg kystlandskabs enkle, åbne og kystnære karakter gør, at landskabet er præget af mange udsigter og kontakten til havet.

Strynø og Småøerne

Strynø, Strynø Kalv og Siø er de største øer i denne del af det Sydfynske Øhav. Længere mod vest ligger holmene Græsholm, Bredholm, Grensholm, Bondeholm og Vogterholm, som er dannet af sandaflejringer. Strynø, Strynø Kalv og Siø er fladtoppede bakker i et oversvømmet bakkelandskab, som engang var landfast med Langeland, Tåsinge og Fyn.

Strynøs tydelige markopdeling og den ordnede placering af bebyggelsen i dels den klart afgrænsede landsby midt på øen og dels de enkeltliggende gårde mod nord og syd er med til at skabe en særlig oplevelse af et traditionelt effektivt dyrket landbrugslandskab, der har bibeholdt sin oprindelige bebyggelse og opdeling af jorden. På alle øerne er oplevelsen af vand på alle sider noget helt særligt.

Kystlandskabet Marstal Bugt

Kystlandskabet mod Marstal Bugt er særlig oplevelsesrigt i kraft af sine terrænformer, der varierer mellem flade nor, stejle klinter og hatbakker. Havet mod vest er åbent og mere barskt end andre steder på Langeland. Her er vide udsigter, så langt øjet rækker.

De mange små og store nor langs kysten har betydning for oplevelsen af landskabet og er samtidig et særkende for Langeland. Det samme gælder områdets hatbakker, som er lette at se, fordi hatbakkerne dels ligger adskilt fra hinanden og dels ligger i et fladt, overskueligt landskab ud til kysten. Ved kysten findes flere eroderede hatbakker, der står som stejle klinter og tilføjer landskabet en vis dramatik i samspillet med den åbne vandflade.

Østrig Kystlandskab

Omkring Østrig ligger et af Langelands flade, lavtliggende og kystnære landskaber. Her veksler landskabet mellem moseområder, opdyrkede marker og det lille bakkelandskab omkring Østrig med blandt andet hatbakken Ørnebjerg. Landskabet opleves enkelt og roligt med ensartede hegn vinkelret på kysten.

Samspillet mellem de store åbne flader og hatbakkerne har stor oplevelsesværdi. Det åbne kystlandskab rummer mange udsigter over landskabet, havet og den lave strandvoldskyst.

Ristinge Halvø

Ristinge Halvø er en lang bakke, dannet under sidste istid. Havet har med tiden gnavet i bakken, så der nu er dannet en forrevet og dramatisk klint. I klinten er årtusinde gamle jordlag blevet synlige. Fra halvøen er der imponerende udsigt op langs Langelands vestkyst og ud over det Sydfynske Øhav og Marstal Bugt.

Ristinge Klint er efter danske forhold et særligt geologisk fænomen, som kan illustrere landskabets skabelse for mange tusinde år siden. Og landskabet er under stadig påvirkning og forandring. Havets fortsatte flytning af sand og opbygning af såkaldte krumodder ved Ristinge Hale og Storholm bidrager også til oplevelsen af, at naturens kræfter virker og forandrer landskabet.

Det menneskeskabte landskab

De fleste landskaber rummer marker, veje, gårde, landsbyer og hegn, men alligevel fremstår landskaberne forskellige. Det skyldes de mange små forskelle i naturens forhold, mennesker har taget udgangspunkt i, når de har taget landskabet i brug. I de forskellige landskaber ses en række kendetegn, som vidner om den historie, der har skabt dem.

Landsbyer

Langelands godt 30 landsbyer ligger med et par kilometers mellemrum, højt i landskabet og inde på øen. Placeringen blev lagt fast i slutningen af vikingetiden, da hjulploven, og dermed muligheden for at pløje de fede jorder, vandt frem og nødvendiggjorde, at landsbyerne lå tæt på markerne. De ældste landsbyer kaldes adelsbyer. Det kan på Langeland ses af bynavne med endelser som -by og –bølle, der stammer fra vikingetiden, mens senere bebyggelser har endelser som -løkke og -torp.

Herregårdene

Langeland rummer en række hovedgårde – Broløkke, Egeløkke, Fårevejle, Hjortholm, Møllegård, Nedergård, Skovsgård, Steensgård, Søvertorp, Tranekær og Vestergård. Alle har de gennem historien sat deres præg på de nærtliggende landskaber. Især hovedgårdslandskabernes store skala og enkle karakter adskiller dem fra Langelands mindre - og mere sammensatte - landbrugslandskaber.

Tranekær Godslandskab

Historiens betydning for landskabets udseende er særligt tydelig omkring Tranekær Slot. Her vidner de store dyrkede marker, lange alléer, møllen og de velbevarede huse i Tranekær om et landskab, der er præget af fortidens magtfulde generationers brug og påvirkning.

Tranekær slot, kirke, slotspark, ladegård, mølle og by er et unikt kulturmiljø, som understøttes af det omkringliggende landskab.

Tullebølle Landbrugslandskab

Terrænet omkring Tullebølle er småbakket med en mængde små skove og tætte hegn. Landskabet opleves lukket og afgrænset mellem bakker og levende hegn, mens der fra bakketoppene er vidt udsyn. Fra områdets vestlige kyst ser man over på Tåsinge og Sydøstfyns tydelige kyster.

Ved kysten øst og syd for Næshoved er der mange udsigter over sundet. I områdets nordvestlige del kan man tydeligt opleve begyndelsen af en række hatbakker, som strækker sig mod syd omkring Næshoved.

Nordlangelands Landsbylandskab

Omkring Stoense og Snøde på Nordlangeland kan man opleve spor af den udvikling, som alle Langelands landsbyer gennemløb med landboreformerne i løbet af 1700og 1800-tallet. Her kan man opleve kontrasten mellem på den ene side hovedgårdslandskabernes store skala og på den anden side landskaber med mindre gårde og marker.

I landskabet øst for Snøde blev gårdene liggende i landsbyen, og deres jord strækker sig ud fra gården. Mod vest ved Store Snøde ligger gårdene derimod enkeltvist ude i landskabet ved de blokformede marker.

Sydøstlangelands Hovedgårdslandskab

Hjortholm og Skovsgård er to af Langelands hovedgårde, der fortsat opleves tydeligt i landskabet som bærende for landskabets samlede karakter. Terrænet er overordnet let bølget med store, dyrkede marker, som afgrænses af skovbryn og bevoksede diger.

I den sydlige del af området kan man opleve velbevarede hovedgårde med tilhørende kendetegn i landskabet som store marker, stendiger, alléer og store avlsbygninger.

Midtlangelands Landbrugslandskab

Landskabet på den centrale del af Langelands højderyg er præget af intensiv landbrugsdrift. Man kan se langt i dette flade, åbne landskab, og derfor spiller Rudkøbings østlige bygrænse og en stor koncentration af vindmøller en stor rolle for landskabsoplevelsen i områdets nordlige del.

Spredt i området ligger større gårde. Fuglsbølle Kirke ligger højt placeret i landsbyens udkant, og omkring hovedgården Søvertorp findes et velbevaret hovedgårdslandskab med park, skov og stendiger.

Fodslette Fritids- og Landbrugslandskab

Fodslette fritids- og landbrugslandskab er et småbakket landskab med mange mindre skove og tætte hegn omkring de dyrkede marker. I den sydøstlige del af området er landbrugslandskabet fortrængt af en golfbane og sommerhusområdet Bukkemose. Her opleves landskabet meget anderledes end det opdyrkede lukkede landskab i resten af området.

I landskabet nær og langs kysten er der mange steder gode udsigtsmuligheder og i klart vejr kan man se helt til Lollands kyst.

Skulptur under udarbejdelse af Henriette Lorentz

Det langelandske kort over kunsten

I Danmark findes nogle få geografiske pletter, hvor kunstnere flokkes. På grund af lyset. På grund af naturen. Fordi de her finder kolleger indenfor alle kunstgenrer.

En sådan kunstnerkoloni er Langeland - og har været det siden 1960’erne, da de første kunstnere - autodidakte såvel som akademiuddannede - drog på landet for at lade sig inspirere af naturen og lyset. Fra 1983 til 2001 betød den daværende Langelands Kunsthøjskole, at kunstnere fra hele landet kom til øen for at undervise. Og blev boende. For de mange langelandske kunstnere er det desuden et særkende, at de konstant insisterer på, at kulturen kan vokse på trods.

Vokse vildt, kan det tilføjes om kunsten. For trods samarbejder på kryds og tværs, er hver kunstner på øen sin egen. Publikum kunne ved selvsyn konstatere, at det forholder sig sådan, da to kunstnere, Keld Nielsen og Alfio Bonanno, for nogle år siden malede fra præcis samme pletter i den langelandske natur. Resultaterne blev vidt forskellige. Både i palet og udtryk.

Selv i tætte samarbejder er det let at skelne den ene kunstner fra den anden. Som når ægteparret Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk arbejder sammen. Den ene med grafik, den anden med maleri. Motivet kan være det samme, men ingen er i tvivl om, hvem der står bag.

Alle genrer er repræsenteret

For den langelandske kunst betyder det, at alle genrer er repræsenteret. Den lyriske abstraktion, som maleren Gitte Buch (Bøsseløkke) repræsenterer; Solveig Moas (Ristinge) impressionestiske skildringer af f.eks. strandliv; Bo Valentins (også Ristinge) mere stringente udtryk med blyant på papir.

Linea Hansen fra Galleri Momlis i Bagenkop trykker med den gamle kinesiske teknik Gyotaku og skaber billeder af fisk, Vivian Rose fra Lohals benytter det klassiske højtryk i linoleum eller træsnit, og Britt Smelvær fra Vindeby eksperimenter med tryk og mønstre og skaber tredimensionelle værker med naturen som udgangspunkt.

Langeland er et hotspot for kunstnere i alle genrer indenfor billedkunst og kunsthåndværk

Solveig Moas (Ristinge) impressionistiske skildringer af livet ved havet.

Vivian Rose (Lohals) arbejder med klassiske højtryk i linoleum eller træsnit.

Lyrisk abstraktion af Gitte Buch (Bøsseløkke).

Linea Hansen (Bagenkop) gør brug af den gamle kinesiske teknik Gyotaku til at skabe sine aftryk af fisk.

Kunstnerparret Per Buk og Ann-Kerstina Nielsen i deres atelier (Humble).

Britt Smelvær (Vindeby) skaber tredimensionelle værker med naturen som udgangspunkt.

Den tredimensionelle mangfoldighed

Lars Calmar, Humble, er med sine groteske figurer, der enten er tegnet med blå BicPen eller udført i keramik, en absolut modsætning til Anette Valstrøms, Tullebølle, mere forfinede keramiske erindringer med menneskelige træk, mens Lauge Voigt i Snøde arbejder helt naturalistisk med sine buster eller hele figurer af mennesker, aber, ulve...

Fortsættes >

Lars Calmar (Humble) udfordrer vores forståelse af den smukke menneskekrop og det skønne i det hele taget.

Lars Calmar (Humble).

Anette Valstrøm (Tullebølle) skaber feminine figurer af ler, der indfarves i modelleringsfasen.

Lauge Voigt arbejder med figurative skulpturer af menneskefigurer og dyr, der alle kredser om det samme tema, nemlig mødet mellem mennesker, relationer og forudindtagethed.

Håndens arbejde

Kunsthåndværk er også rigt repræsenteret - fra Sabine Majus’ og Ana Smedens smykkekunst til pottemageri fra Potteriet i Stoense og Ulla Keramik i Bagenkop.

På Langeland skabes desuden skind- eller gummitasker samt brugskunst i glas, repræsenteret ved Mette Wöldike og Preben Nielsen i Nowhuset - galleriet i Tullebølle, der har påtaget sig opgaven året igennem at vise udstillinger med langelandsk kunst.

Kunstnerparret Preben Nielsen og Mette Wöldike (Tullebølle) laver brugskunst i glas og driver udstillingsstedet Nowhuset.

Ulla Keramik (Bagenkop) er et af Langelands længst fungerende keramikværksteder. Hun arbejder med humor og bliver inspireret af det omgivende landskab.

Potteriet (Stoense) drives af pottemagerne Jannie Nielsen og Esben Langkilde. Her fremstilles og sælges hånddrejet brugskeramik og unika i stentøj og porcelæn.

Sabine Majus (Ristinge) er kunstneren bag den smukke statuette til H.C. Ørstedsprisen, som uddeles en gang om året. Foto: Grethe Therkelsen

Fotografiet udfordrer

På øen er der fotografer som blandt andre John Rasmussen, Hans-Henrik Wienberg og Chresten Kruchov, som udfordrer vort syn - både på naturen, på gadebilledet og med det opstillede foto.

Hans-Henrik Wienberg (Tullebølle) skildrer naturens bevægelser i sine store kunstprint.

Fotografi af John Rasmussen (Humble)

Fotografi af Chresten Kruchov (Rudkøbing). Chresten driver fotogalleriet Galleri Vognporten og er initiativtager til Langelandsfotografernes Efterårsudstilling i Nowhuset - en årligt tilbagevendende begivenhed.

Rodnettets styrke

På Langeland er det kunstens vilkår, at rødderne etableres, før der sættes blomst. Ideerne og engagementet er ikke baseret på fonde og donationer, men på den personlige vilje. Sandsynligvis er netop dét faktum årsag til, at især kvinder blomstrer som kunstnere på Langeland. Omkring halvdelen af de udøvende kunstnere på øen er kvinder. Usædvanligt er det også, at kvinderne søger ind i fællesskaber og blandt andet udstiller sammen.

Fernisering af udstillingen “Han går ad rette stier” i Kunsttårn 12 ved Bagenkop i 2020. Udstillingen er skabt af Bo Holten, Knud Pedersen og Henriette Lorentz som en hyldest til H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

TICKON og kunsttårne

At initiativer kommer fra kunstnerne selv fremfor fra offentligheden er skulpturparken TICKON, Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur, og De langelandske Kunsttårne eksempler på. For over 30 år siden tog billedkunstneren Alfio Bonanno en personlig kamp for at virkeliggøre drømmen om en Land Art park, TICKON. Som en del af Tranekær Slotspark er TICKON nu en turistattraktion, der ofte beskrives i de internationale kunsttidsskrifter og -magasiner. For nok findes der skulpturparker mange steder, men TICKON er en Land Art park med vild natur og stedsspecifik natur-kunst af en række af verdens dygtigste kunstnere. Værker der lever cyklisk fra opførelsen og mod det uundgåelige

forfald, men som konstant holder den kunstneriske kadence.

På samme måde er De langelandske Kunsttårne opstået: en række bevaringsværdige, men ikke længere funktionelle transformatortårne spredt ud over hele øen, en god idé fra billedkunstner Hans Kjær, en velvillig elforsyning - og en masse arbejde af de langelandske kunstnere, som selv betaler for materialer og arbejder uden løn… De kalder deres værker for “en gave” til Langeland. Hver kunstner har sit tårn i tre år. Rotationen betyder, at der altid er nyt at kigge på i de tolv kunsttårne.

Værket “Mellem Blodbøg og Eg” af Alfio Bonanno i skulpturparken TICKON (Tranekær).

Åbne Døre

Privatejet er også øens kommercielle udstillingssted, Nowhuset, hvor der efterhånden er tradition for øens sommerudstilling af lokal kvalitetskunst, ligesom Nowhuset også lægger vægge til præstationen af et andet turistmæssigt højdepunkt på øen, Kunstnernes

Åbne Døre i påsken, når de over 40 deltagende kunstnere og billedmagere åbner deres værksteder og inviterer publikum indenfor til at høre om tankerne og processen bag kunsten. Ideen om de Åbne Døre blev hentet fra Sverige,

men i Danmark var det de langelandske kunstnere, som først så pointen i at lukke publikum ind i atelieret eller værkstedet for at skabe dialog kunstner og potentielle købere imellem.

På Langeland har denne “de åbne døres politik” betydet, at øen er fyldt med turister i påskedagene, hvor kunstpublikummet kører rundt fra kunstner til kunstner. Så stor har successen været, at de fleste butikker og spisesteder på hele øen nu er med på ideen om at åbne alle døre.

Der lægges planer for hvilke af de 42 kunstnere, der skal besøges under Kunstnernes Åbne døre i 2021.

Øverst: Besøgende på fællesudstillingen i Nowhuset (Tullebølle) under Kunstnernes Åbne Døre 2021. Nederst: Cecilie Beck Kronborg (Strynø) i sit atelier. På Strynø finder du et lille samfund med flere kunstnere.

Anbefaling:

Langeland ~ en hemmelig perle

Kurator og kunstformidler, Stine Kähler: Langeland har et kæmpe kunst-potentiale. “Når jeg kører over broerne fra mit hjem på Sydfyn og til Langeland, føler jeg altid, at jeg kommer til en uopdaget perle”, siger Stine Kähler, kurator (udstillingsarrangør) og cand.mag. i Kultur

og Formidling med speciale i den sanselige oplevelse

Og perlen er dels den langelandske kunst, men også naturen: Gulstav-strandens runde, glatslebne sten, de vilde heste i flok, tystheden i de store skove, bølgeskvulpet der slikker sandet. “Jeg bliver simpelthen blæst omkuld af den langelandske natur, som er lige udenfor døren…”

“I den sammenhæng er TICKON en slags tidslomme. Skabt for over tredive år siden, men i dag superaktuel med parkens tanker om bæredygtighed, naturen, kroppen.

TICKON har virkelig fået en fornyet relevans, og

er nok det sted på øen, jeg oftest besøger, fordi de stedsspecifikke skulpturer i den grad hænger sammen med det, jeg selv arbejder med som kurator, siger Stine Kähler, der også har gang i et spirende samarbejde med parken.

I TICKON får kunsten maksimal plads, konstaterer hun og tilføjer, at hun med sin kunstfaglige baggrund og sit virke som kurator vurderer, at Langeland har et kæmpe potentiale som kunstens ø - netop fordi der her er både fysisk og psykisk rum for muligheder og udvikling, hvis man har viljen.

Gulstav Klint med de runde rullesten. Foto: Mikkel Jézéque

Fantasien får plads

Naturen er i den sammenhæng også vigtigikke mindst for den langelandske kunst. For lyset og vandet har i over 60 år trukket kunstnere til øen og skabt en slags kunstnerkoloni. ”Ikke som Skagensmalerne eller Fynbomalerne. Den langelandske kunst giver et mere spraglet udtryk - rodet… men på den gode måde”, siger Stine Kähler.

Mens Skagensmalerne og Fynbomalerne har et mere ensartet og forfinet udtryk, er den langelandske kunst i højere grad båret af, at fantasien får lov at leve lidt mere.

Stress og networking

I København er der ferniseringer hver torsdag og arbejdsdagen handler i meget høj grad om at blive eksponeret og om at networke, og det kan let blive en stressfaktor, som ikke altid er den bedste forudsætning for at tænke frit og skabe nyt. Selv i Svendborg er storbystemningen rykket tættere på og kan måske være med til at kvæle

i

Hun forestiller sig derfor, at mange af kunstnerne har fundet sig til rette på Langeland, fordi de her får tiden og roen til at udvikle sig på egne præmisser og i eget tempo, eller bare bruge tiden på at eksperimentere og forsøge.

“Skabertrangen er på en måde til stede hele tiden. Så du maler et lærred eller drejer en skål eller snitter i et stykke træ - det er som om behovet for at skabe noget opstår i det frirum, Langeland giver med sin stilhed og ro”.

umiddelbarheden

kunsten, mener Stine Kähler.

TICKON byder på nye oplevelser hele året rundt. Dagens gang og årtidernes skiften gør, at der altid er noget nyt at se. Foto: ByBorch

Værket Tranekær-varder af Chris Booth, i TICKON. Efterhånden som smågrenene formulder, bevæger den store sten sig tættere og tættere på jorden. Foto: ByBorch

NATURKUNST til os alle ~ sammen

Værket “Tranekær-varder” af Chris Booth i TICKON (Tranekær). Oprindeligt var der to varder, nu er der en. Værket er derfor et godt eksempel på den forgængelighed, der både er et vilkår og et bevidst integreret element i Land Art.

Foto: Hamid Aminrezai

Kunst i og af den langelandske natur

Land Art udfordrer vores opfattelse af, hvad kunst er, og kan derfor være svær at forstå. Kunstformen synes dog mere aktuel i dag end nogensinde før. Midt på Langeland kan man opleve værker af nogle af verdens dygtigste kunstnere indenfor genren.

Land Art opstod i 1960’erne, som et opgør med kommercialiseringen og institutionaliseringen af kunsten. Land Art kunstnerne rykkede kunsten ud af gallerierne og museerne og skabte værker, som tog udgangspunkt i udvalgte lokationer, på naturens præmisser. Værkerne var ”værdiløse” forstået på den måde, at de var skabt af de materialer, som fandtes på netop det sted. Nutidens Land Art kunstnere arbejder ud fra samme dogme.

Land Art forholder sig til naturens cyklus og det er en pointe, at værkernes forfald også rummer kunstnerisk værdi. Land Art sætter fokus på naturen og dens knappe ressourcer og derfor synes kunstformen også mere relevant i dag end nogensinde før.

I TICKON, Tranekær Internationale Center for Kunst Og Natur, kan man opleve værker af internationalt anerkendte Land Art kunstnere.

TICKON, som er et af de eneste steder i Danmark, der er dedikeret til Land Art, er blevet til på initiativ af Alfio Bonanno, Langelands lokale verdenskunstner og en pioner indenfor Land Art i Danmark. I 2023 har TICKON 30 års jubilæum.

I dette afsnit dykker vi ned i, hvem Alfio Bonanno er, hvad begrebet Land Art dækker over og hvad man kan opleve i TICKON.

Kunst i landskabet

Land Art er ikke den eneste form for kunst, som man kan finde i det langelandske landskab. Også værker af mere klassisk karakter findes rundt om på øen. Værkerne er skabt af både herboende og udenøs kunstnere.

MØD HER

Alfio Bonanno

TICKON

Per Buk

Sabine Majus

Alfio Bonanno bruger naturmaterialer i de fleste af sine værker.

Foto: Hamid Aminrezai

BaggårdTeatrets prisvindende, usynlige teaterstykke “Mod Strømmen” fører bl.a. publikum gennem TICKON (Tranekær)

Foto: Ard Jongsma

Oplev:

Naturen i kunsten og kunsten i naturen

Land Art er kunst, der står ved, at intet varer evigt

Kunst kan dele menneskers følelser. Land Art måske i endnu højere grad. Så TICKON, der i 2023 runder sine første tredive år, er vant til reaktioner i to vidt forskellige retninger.

Kunsten i Tranekær Slotspark bliver især i udenlandske tidsskrifter og magasiner rost og berømmet. Men på TICKON´s Facebook-side kommer der også reaktioner fra besøgende, som blot skælder ud over, at skulpturerne i parken er i forfald og ikke bliver reetableret. Forståelsen for Land Art er derfor ikke en selvfølge. Mange forestiller sig skulpturer som noget varigt i sten eller bronze - værker, der bliver stående i tusinder af år, uberørt af tiden.

Men i Land Art er det selve meningen med værket, at det indgår i naturens cyklus og nedbrydes, præcis som mennesket gør allerede fra sit 25. leveår. Vi fødes, vokser op, når alderdommen og svinder ind igen, for til sidst at dø.

Den menneskelige proces kan være smuk eller grotesk. Indenfor Land Art kan tidshorisonten være sekunder, minutter eller år, men kunstneren bestræber sig dog på, at værket bevarer skulpturelle kvaliteter under forfaldet, om det som i TICKON er en “motorvej” af grene (Organic Highway af Mikael Hansen) eller om det er et øjebliks tørt aftryk af et menneske på en regnvåd vej (Rain Shadow, Andy Goldsworthy).

Kan hverken flyttes eller sælges

I 60’erne begyndte de første Land Art kunstnere at skabe deres værker på ofte helt øde og utilgængelige steder. Værkerne var stedsspecifikke og kunne hverken flyttes eller sælges - som et opgør mod det kommercielle i kunstverdenen. De repræsenterede heller ikke nogen materiel værdi, idet skulpturerne blev konstrueret af de materialer, som var på den geografiske lokation: Grene, sten, jord.

Naturmaterialerne er et princip, men dog også et princip, der kan gradbøjes en smule, når det handler om sikkerhed.

Da den nu afdøde kunstner Lars Wilks i 1993 skabte sit værk “Textus” som et virvar af brædder og grene, der udgjorde et fantastisk legehus på syre, var der ikke den helt store fokus på sikkerhed, selvom børn elskede at entre dette byggede kaos. Heldigvis kom ingen til skade og selv vores dronning, Hendes majestæt Dronning Margrethe, har klatret i Textus og stukket hovedet ud til fotografering mellem plankerne.

Men siden har TICKON være meget opmærksom på, at værkerne skal være publikum-sikre. For det viser sig, at publikum har et helt andet forhold til parkens skulpturer, end de ville have, hvis de var placeret på Louisianas plæner.

I parken klatrer og kravler publikum rundt. Dan Snows “Diamon Mine” - eller Labyrinten, som er værkets kælenavn - er konstant udsat for kærligt hærværk, idet publikum jævnligt er af den opfattelse, at de oprindeligt meget præcist byggede kampestensmure i den faceterede trekant blot er en opfordring til at bygge videre eller ligefrem fjerne sten fra værket.

Sikret mod menneske-slid

Da Chris Drury i 2019 byggede sit “Linden Cloud Chamber” var fokus derfor på, at værket skulle kunne tåle hårdt brug, så med støbte gulve og vægge og med et solidt tag af afbarkede lærkestammer, kan det gigantiske ’camera obscura’ nu blive stående i hundreder af år - uden at nedbrydes, som ellers er Land Arts oprindelige tanke. Også Antti Ylönens værk “Hidden Power”, bestående af en stor kampesten, der som et øje kigger ud fra højen, har krævet en forstærkning i erkendelsen af, at børn og voksne helt sikkert vil løbe hen over øjets “øjenlåg”.

En kunstner som norske Helge Röed gik helt modsat Land Art tanken, da han i 1993 satte gule rør op i træerne langs søens kant. Tilsammen dannede rørene en perfekt oval, når konstruktionen blev betragtet fra et bestemt punkt, og han kaldte det “Wood and Water - a Space

Værket “Mellem Blogbøg og Eg” af Alfio Bonanno i TICKON (Tranekær).

Foto: ByBorch

Exploration”, fordi det med de industrielt fremstillede ikke-naturlige elementer alligevel gav naturen hovedrollen. Værket blev i øvrigt fjernet året efter, ifølge aftale med kunstneren.

Sic transit gloria mundi (således forgår verdens herlighed)

Som sit adelsmærke gør Land Art opmærksom på naturen og på vore knappe ressourcer. Samtidig gør kunstretningen op med forestillingen om udødelighed. For vi skal alle dø - dyr, mennesker, planter og… kunst. Ved at indstille sig på, at evigheden ikke eksisterer, opstår nærværet og følelsen af at leve i nu’et.

I TICKON-parken kan man således opleve, at de omkring 20 eksisterende værker - nogle nye og struttende af livskraft, andre helt bogstaveligt talt på vej i graven - giver gæsten mulighed for ikke bare at se naturen i kunsten, men også at få øje på kunsten i naturen.

Et dirrende nedfaldent blad i et spindelvæv bliver pludselig opfattet som en ’dans makabre’, mens et rådyrs efterladenskaber selvfølgelig stadig er lorte, men også skulpturelle kugleformede mørke perler mod det grønne græs.

Tranekær Slot har stillet slotsparken til rådighed for TICKON og det smukke røde slot er din konstante følgesvend på den ca. 3 km lange gå tur rundt i parken.

Udvalgte værker i TICKON

A Hill of Contemplation, Herman Prigann

Den tyske kunstner Herman Prigann har skabt et værk, hvor man som menneske selv er i konstruktiv dialog med naturen.

Tranekær-varder, Chris Booth

’Tranekær-varderne’ viser, hvordan natur-kunst også i forfaldet bevarer sin æstetiske integritet.

ET LYDÅR, Gunner

Møller Pedersen og Lyttekreds, Alfio Bonanno

Sæt dig i Alfio Bonannos ’Lyttekreds’ og oplev hvordan lydværket ’ET LYDÅR’ bliver en forlængelse af naturens egen musikalitet.

Stillested 2, Britt

Smelvær

Den norske kunstner Britt Smelvær har med ’Stillested 2’ skabt en plet i parken, hvor man kan ’kose sig’.

Mellem Blodbøg og Eg, Alfio Bonanno

TICKON´s måske mest ikoniske og mest fotograferede værk af Alfio Bonanno.

Migration Avium, Jussi Heikkilä

Værket ’Migration Avium’ er et studie af fuglelivet omkring Tranekær.

Enhjørningehorn, Jørn Rønnau

Et døende egetræ i TICKON er blevet mange voksne og børns yndlingsværk.

Organic Highway, Mikael Hansen

Mikael Hansens lange lige ”motorvej” skærer gennem skoven og forsvinder på en bakketop.

Hidden Power, Antti Ylönen

Antti Ylönens sten, der titter frem gennem en revne i den skovbeklædte bakketop.

Diamond Mines, Dan Snow

Den amerikanske kunstner Dan Snow har bygget en diamant af løse sten, med hele 85 vinkler.

The Maze of the great Oak ... Alan Sonfist

Alan Sonfists skibssætning i TICKON er blevet parkens symbol - skibsformen, der omslutter et egeblad.

Linden Cloud Chamber, Chris Drury

Den engelske kunstner Chris Drury har skabt et himmelkammer, der spejler TICKON´s natur på nærmest magisk vis.

Oplev:

Forfaldets æstetik

TICKON byder på nye oplevelser hver eneste dag

I TICKON (Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur), som i 2023 kan fejre sit 30 års jubilæum, er skulptur-udstillingen en ny oplevelse hver gang.

Eller rettere hver evig eneste dag.

Det skyldes belysningsmesteren: solen, varmemesteren: vejrliget og kuratoren: naturen, som altid har nye overraskelser klar til parkens gæster - også det naturlige forfald, som alle skulpturerne er underlagt.

En sommermorgen vil en svag dis brede sig ud over området som et sløret tæppe. Om aftenen er alle kampesten lune efter at have optaget dagens solskin. En kølig efterårsdag supplerer det flammende løv skulpturerne, som alle har dæmpede jordfarver. Og i vintertiden kan sneen dække og skabe nye værker af de eksisterende.

TICKON-parken er 35 hektar stor. Det svarer til omkring 44 fodboldbaner, som her ikke bare er flade firkanter af græs, men både er skov og sø, græs og sump, utilgængelige brombærkrat

og grønne bakker, åbne lysninger og mørk skov - det hele omfattet af et skattekort, der giver mulighed for at finde frem til parkens godt 20 stadig eksisterende skulpturer, skabt af den absolutte kunstner-elite indenfor genren Land Art/ stedsspecifik naturkunst.

Fra jord til jord

For det særlige ved TICKON er kunstinstallationer og skulpturer af naturmaterialer, skabt til langsomt at forfalde og blive til jord og sten igen. Men undervejs i processen skal værket bevare sin integritet og forblive en kunstnerisk oplevelse.

Et godt eksempel herpå er Chris Booths to “Tranekær-varder”, som stod færdige i 1998. Begge varder bestod/består af lange pæle, rammet ned i jorden, støttet af grenstykker, der er blevet presset sammen af store tilhuggede kampestene.

Intentionen var, at stenene langsomt ville glide mod jorden i takt med, at grenene var dømt til at rådne.

Værket “Diamond Mines” af Dan Snow i TICKON (Tranekær). Værket spiller en central rolle i BaggårdTeatrets prisvindende, usynlige teaterstykke “Mod Strømmen”. Foto: ByBorch

Af den ene varde, der blev konstrueret med lodretstående grene, er kun stenen tilbage. Den ligger som et stort hjul med hul og er ligesom varden stadig et var-tegn.

Den anden varde står endnu, omend kampestenen gennem sit kvarte sekel efterhånden har sammenpresset stablen af mindre grene.

Sammen udgør de et poetisk udsigtspunkt på bakken med udsyn til Alfio Bonannos “Mellem Blodbøg og Eg” samt “Lyttekredsen ved Gunner Møller Petersens “Et LYDÅR”.

Men ikke alle TICKON´s værker har en tidshorisont på årtier. Nogle af de verdenskendte Land

Art kunstnere arbejder i minutter eller sekunder.

Det gælder f.eks. Andy Goldsworthy, som udover at beklæde irisblade med valmuens røde kronblade, også tog et aftryk af sin egen krop på Botofte Strandvej, da en regnbyge trak over Tranekær. Hans værker fra 1993 er dokumenteret i fotografier.

Den japanske kunstner Masaaki Nishi bidrog i 2002 med et helt særligt værk. Særligt fordi det ikke kan betragtes og ingen ved, hvor det er. Kejserens nye klæder? Nej, filosofien bag er, at Masaaki Nishi har nedgravet nogle jernplader fra sin families fabrik. Pladerne er nu overladt til jordens, luftens og naturens videre forarbejdning og vil måske/måske ikke blive gravet op igen på et tidspunkt.

Fire nye værker på tre år

TICKON bestræber sig på hele tiden at supplere med nye værker for at holde status quo, når de gamle forgår.

Der blev derfor indviet to nye værker i 2019, engelske Chris Drurys “Linden Cloud Chamber” og amerikanske Brandon Ballengées “Love Motel for Insects”.

“Linden Cloud Chamber” er et gigantisk ’camera obscura’. Via en linse i taget på den solidt byggede dome projiceres billedet af de omkringstående træer og af himlen ind i selve kamera-kammeret - altså ind på domens kuplede indervæg.

Men det kræver lidt tålmodighed af gæsten, som skal sidde i dyb mørke til billedet af omgivelserne pludselig viser sig. Først i sort/hvid, siden i farve.

Fortsættes >

Værket “Mellem Blodbøg og Eg” af Alfio Bonanno i TICKON (Tranekær).

Værket “Tranekær-varder” af Chris Booth i TICKON (Tranekær). Foto: ByBorch

Brandon Ballengées store blå sommerfugl er kun fremme ved særlige aften-events. For værket kræver aftenmørke og elektrisk lys for at tiltrække sig parrende insekter i hans ’Love Motel’. I sommeren 2020 var det Gunner Møller Petersens elektroniske symfoni ”Et LYDÅR” som blev installeret og nu spiller månedens sats hver dag klokken 12 og 15. Lydværket opleves optimalt fra Alfio Bonannos stensætning, “Lyttekreds” - lige foran kunstnerens ikoniske “Mellem Blodbøg og Eg” - eller som den kaldes blandt venner: ”Overflødighedshornet”.

Finske Antti Ylönen skabte i efteråret 2021 værket “Hidden power”.

Vejret var som dansk efterår - når det er værst: Heftige regnbyger og blæst. Kun et enkelt glimt af solen.

Men Antti Ylönen og hans hustru Kaisa Kerätär var begejstrede over efterårsfarverne, for hjemme i Oulu, højt oppe i Finland ved Den Botniske Bugt, havde vinteren allerede slået til med sin frost-klo. Først gik jagten efter en enorm kampesten, som skulle være selve centerideen bag Anttis skulptur.

Stenen blev fundet i TICKON-parken og ved hjælp af en gummiged og diverse maskiner fragtet hen på en skovklædt bakke, hvor kunstneren havde lokaliseret den bedste placering til sit værk. Nu fulgte arbejdet med at grave ud, for at det visuelt skulle føles, som om stenen var ved at presse sig vej ud af bakken. Resultatet er blevet som et kæmpe øje, der lurer på, hvad der sker.

Cornelia Konrad i 2023

I 2023 er det tyske Cornelia Conrad, som skal arbejde i TICKON. Hun besøgte parken i 2021 for at undersøge, hvad der inspirerede hende, og hvor hun kunne tænke sig at bidrage med et nyt værk. Hendes projekt bliver at omdanne et gammelt pumpehus ved parkens indgang (til højre for indgangen op ad skråningen) til et værk. Cornelia Konrad arbejder meget ofte med eksisterende strukturer, som hun tilføjer både humor og magi: En husfacade, som ligger ned i jorden, en bro, der ender sprængt i flyvende stumper, svævende sten, træstykker etc. er blandt hendes favoritter.

Værket “Love Motel for Insects” af Brandon Ballengée i TICKON (Tranekær). Værket er kun fremme ved særlige aften-events.

Øverst: Værket “Linden Cloud Chamber ” af Chris Drury i TICKON (Tranekær). Værket er et ’camera obscura’, som spejler parkens natur i sit himmelkammer.

Nederst: Værket “Hidden Power” af Antti Ylönen i TICKON (Tranekær). Foto: ByBorch

Oplev:

Tranekær

Kunstruten i Tranekær har fokus på kunst skabt af naturens materialer, såkaldt Land Art.

Den 4 km lange rute starter ved Jan Axel Starups Galakse og tager dig gennem slotsbyen og ind i Land Art Parken TICKON, som omkranser Tranekær Slot.

Parkens kunstinstallationer og skulpturer er skabt af nogle af verdens mest anerkendte kunstnere indenfor genren.

På turen kan du lytte til fortællinger om udvalgte værker.

Hent folderen om kunstruten i Tranekær via QR-koden her, eller download den fra langeland. dk/kunst. Du er også velkommen til at hente den på print i Turistinformationen, Østergade 23, 5900 Rudkøbing.

Ruten

Kunstruten I Tranekær er ikke skiltet, så vi vil anbefale at bruge telefonen som GPS. Du finder den digitale rute ved at besøge dette link: langeland.dk/kunstruten-tranekaer

Den orange streg viser Kunstruten

Den sekskantede markør viser hvor du finder værkerne.

Den orange markør viser hvor du kan besøge en kunstner eller kunsthåndværker i deres åbningstid.

Værker på ruten

Galakse

Kunstner: Jan Axel Starup

TICKON

A Hill of Contemplation

Kunstner: Herman Prigann

Tranekær-varder

Kunstner: Chris Booth

ET LYDÅR

Kunstner: Gunner Møller Pedersen

Lyttekreds

Kunstner: Alfio Bonanno

Mellem Blodbøg og Eg

Kunstner: Alfio Bonanno

Migration Avium

Kunstner: Jussi Heikkilä

Enhjørningehorn

Kunstner: Jørn Rønnau

Organic Highway

Kunstner: Mikael Hansen

Hidden power

Kunster: Antti Ylönen

Diamond Mines

Kunstner: Dan Snow

The Maze of the great Oak of Denmark within Stone Ship1001 Young Trees

Kunstner: Alan Sonfist

Linden Cloud Chamber

Kunstner: Chris Drury

Stillested 2

Kunstner: Britt Smelvær

Tranekær

Sammen med Tranekær Slot danner det helt særlige og unikke landskab, skabt af isen for 20.000 år siden, rammerne om den autentiske Tranekær by.

Lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760-1832), også kaldet Generalen, ønskede en helt unik by omkring Tranekær Slot. Hans interesse for kunst og kultur udviklede i den grad byen, og han bragte flere udenlandske arbejdere og kunstnere til byen, hvis efterkommere stadig findes på Langeland.

Langelands lokale verdenskunstner Alfio Bonanno ved sit værk, på føde-øen Sicilien. Foto: Steffen Jensen

Mød kunstneren:

Kunst skal kunne overraske

Alfio Bonanno - naturkunstner og idémand bag

Naturen har altid været en del af kunstneren Alfio Bonannos kunst. Fra den tidlige start i Rom, hvor ham f.eks. malede agressive fugle: Misfornøjede med den måde, deres levesteder bliver behandlet på?

For den italiensk-fødte kunstner, der i starten af 70’erne rykkede til sin hustru Lones fædreland Danmark, var omvæltningen fra Roms summende, larmende, tæt befolkede bymidte til i første omgang Lollands flade landskab med naturen og det frie udsyn, en regulær kunstnerisk omvæltning.

Pludselig kunne han rent fysisk gå ud i naturen - og ikke mindst bruge naturen, mens maleriet, der uanset sine øvrige kvaliteter selvfølgelig er en illusion, ikke længere dækkede, det han søgte.

“Først skulle jeg komme mig over chokket”, husker Alfio Bonanno, “men derefter begyndte jeg at samarbejde med naturen… et direkte fysisk samarbejde”.

Skitser og ideer og eksperimenter fyldte nu hans arbejdsliv. Som da han som medlem af Fyens Billedhugger Værksteder på Hollufgård valgte helt konkret at gøre opmærksom på naturens tilstedeværelse.

Poser med jord

“Jeg satte plexiglas-plader rundt i skulpturparken, der indrammede det, vi tager for givet: Græs, vand, jord, luft”.

Naturens materialer fascinerede ham så meget, at han under Aarhus Festuge i 1982 udstillede poser med jordprøver fra forskellige lokaliteter. Rød jord, gullig, brun, sort - hængt op på galleriets vægge med nøjagtige angivelser for sted og tidspunkt.

Nogen succes var udstillingen ikke. Alfio Bonanno fortæller grinende, at den blev set af 30 personer efter en anmeldelse i avisen, hvor kritikeren skrev, at det nok mest var en udstilling for begravelsesforretning. På Langeland var der mere opmærksomhed omkring jordprøverne, så Alfio Bonanno blev karrikeret i en sketch, hvor der blev solgt jordposer.

Som kunstner har Alfio Bonanno intet imod kritik. Hellere uenighed end ingen reaktion.

Kampesten og træ

Eksperimenterne med naturmaterialer fortsatte og blev mere markante. Langsomt nærmede han sig det udtryk, man i dag forbinder med Alfio Bonannos virke, med store sten og grove træstammer.

Blandt hans optegnelser og arkivfotos er f.eks. en skulptur, skabt til Hollufgård. Her bærer fire sammenbundne stammer på store, næsten svævende, kampesten. I øvrigt et værk, der blev solgt. Det sker ellers aldrig for Land Art eller stedsspecifik natur-kunst, som Alfio Bonanno specificerer sin genre.

For en del af definitionen er netop, at værket er skabt til et bestemt sted af de materialer, som findes netop dér. Men det var Odense Kommune, der var køberen, så skulpturen kunne blive stående.

Med de værker, som Alfio Bonanno har skabt på Langeland, er der genkendelige træk. De har en størrelse, volumen.

Kunsteliten

I stedsspecifik naturkunst er Alfio Bonanno ikke bare til størst og højest. Også det allermindste, næsten oversete, kan i lige så høj grad omfattes af hans kunstneriske kvalitetssans.

Den sans, der har været med til at udvælge kunstnere til TICKON-parken og som betyder, at parkens kunstnere hører til verdens absolutte kunstelite.

Historien om skulpturparken starter egentlig som tanken om en skulptursti.

En skulptursti skulle få publikum til at få øje på naturen gennem kunsten. Spørgsmålet var, hvor stien skulle gå, og hvordan den skulle fungere kunstnerisk.

Ideen ændrede sig til at blive et ønske om en skulpturpark og i forbindelse med parken også et naturkunstmuseum.

Efter mange trakasserier mellem de dengang tre langelandske kommuner og Alfio Bonanno, tilbød lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær Slot, at skulpturerne kunne skabes mellem slotsparkens gamle, botaniske træer.

Derved blev det.

Eller det gjorde det ikke helt. For når Alfio Bonanno beskriver den største skuffelse omkring

sit livsprojekt, så er det, at der (endnu) ikke er kommet et naturkunstmuseum til, skønt adskillige tyske arkitekter har givet bud på, hvordan det kan bygges, så det i sig selv bliver et stykke Land Art.

Investeringen i et naturkunstmuseum ville komme tusinde gange igen, er han vis på.

Amerikansk kontra europæisk

Fra at have en knap 35 hektar stor park til sin rådighed og til, at TICKON i 1993 var en realitet, gik der en del overvejelser. Blandt andet om hurtigt at finde relevante kunstnere.

“Jeg deltog i mange Land Art symposier og konferencer og blev opmærksom på den forskel, der er mellem europæisk og amerikansk kultur. Naturligvis var jeg som kunstner fascineret af de kæmpestore Land Art projekter i USA, men i Europa er der for det første ikke fysisk plads til værker i så stor skala, og europæere har også en helt anden tilgang. Her kan den stedsspecifikke kunst lige så godt blive skabt i en baggård. Eller på et blad som Andy Goldsworthys installation af røde valmuer klæbet på iris-blade.”

Han erindrer et symposium, hvor en amerikansk Land Art kunstner luftede sin idé om at ændre på Grand Canyon… En helt anden tankegang

Værket “Granit Environment” (Rudkøbing) af Alfio Bonanno. Værket “De fire verdenshjørner” (Rudkøbing) af Alfio Bonanno.

end f.eks. TICKON´s allerførste kunstner, engelske David Nash, som sammen med parkens fårehold skabte “Sheep Spaces”.

Værket består af store ege-stammer, som langsomt blev farvet sort af uldens lanolin, når fårene gnubbede sig og som efterhånden også fik tilføjet flagrende, lyse uldtotter.

Det nødvendigt positive

“For TICKON-projektet var det helt afgørende, at en international anerkendt kunstner sagde ja til at komme. Det gjaldt om ikke at gå på kompromis - det skulle simpelthen være det bedste af det bedste”, fortæller Alfio Bonanno, som med stor overtalelsesevne fik David Nash til at interessere sig for en helt ny Land Art park på Langeland i lille Danmark.

“Hvorfor invitere mig”, spurgte Nash i startenog “hvorfor skulle jeg komme til Langeland?”

“Jeg måtte overbevise ham om, at det var nødvendigt… nødvendigt, at der også skete noget positivt på Langeland i stedet for den negative tendens til, at alt blev centraliseret og lukket ned: Sygehuset, dommerkontoret, posthuset, politiet. Hvis vi stadig skulle kunne trives her på øen, var et hurtigt modtræk bare påkrævet!”

Siden var det nemt at få andre internationalt kendte kunstnere med på ideen, når de hørte, at David Nash var repræsenteret. Også selvom aflønningen på 15.000 kroner pr. kunstner slet ikke stod mål med de honorarer, disse kunstne-

re ellers får for projekter rundt i verden.

“Næste kunstner var Andy Goldsworthy, som jeg havde set eksperimentere med at rulle en stor snebold, der indeni var fyldt med naturmaterialer. Som snebolden smeltede, afsløredes naturdelene”.

Magien i overraskelsesmomentet Land Art eller naturkunst handler for Alfio Bonanno meget om overraskelsesmomentet, og skal han nævne sin største favorit fra TICKON-parken er det også et valg, der i sig selv kan overraske, nemlig norske Helge Røeds “Wood and Water - a Space Exploration”, som blev etableret i 1993 og efter aftale med kunstneren fjernet året efter.

“Helge Røed var virkelig en kunstner, der skabte debat“, siger Alfio Bonanno.

Værket var gule plastrør hængt op i en trægruppe langs slotssøen. For at rørene havde præcis den mælkebøttegule farve, der svarede til parkens, var de hentet i Norge. Derefter blev de hængt op, så helheden, set fra én bestemt udsigtssten, dannede en perfekt oval.

“Hvad fanden laver de rør dér?” lød spørgsmålet fra parkens besøgende, og hele det år forsvarede og fortalte Alfio Bonanno om magien, der opstod. Og om modet til at turde gøre noget anderledes.

Værket “Lones bænk” (Rudkøbing).

Værket “Mellem Blodbøg og Eg” (TICKON, Tranekær) af Alfio Bonanno.

Værket “Familien” (Bagenkop) af Alfio Bonanno. Sideløbende med sine store skulpturelle installationer arbejder Bonanno også med maleri, tegning og fotografi. Foto: Steffen Jensen

Værket “Østerportbækken” (Rudkøbing) af Alfio Bonanno.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’:

Hvis du vil se mere

- kan du besøge TICKON i Tranekær eller slå et smut forbi Østergade 59 i Rudkøbing, hvor Bonanno driver galleriet Casa Bonanno sammen med sin kone, Lone.

Bonanno arbejder på et værk til Johannes Larsen Museet

Alfio

Foto: Steffen Jensen

Kunstnernes Ø: Alfio Bonanno

I en lille baggård midt i Rudkøbing findes skønheden på de mest uventede steder: i en bunke fugtigt hessian og plastik, i de små blade på fliserne, som lige er faldet af træet, i fuglebadets spejlinger og i piletræets grene, som er bundet sammen og danner en skulptur i sig selv. Baggården tilhører Langelands lokale verdenskunstner, som både har været vigtig for kulturlivet på Langeland og haft stor betydning for forståelsen og udbredelsen af Land Art i Danmark og udlandet.

Pioner med internationalt udsyn

Alfio Bonanno er blandt de mest indflydelsesrige nulevende kunstnere, når det kommer til eksperimenterende kunst i naturen. Han har skabt store stedspecifikke værker i hele verden, og i Danmark anses han for at være pioner indenfor denne kunstretning. Bonanno er manden bag TICKON – Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur, hvor de besøgende kan opleve Land Art af både danske og internationale kunstnere. Parken blev i 2005 optaget på en international liste over de 50 mest betydningsfulde skulpturparker i Europa. Sideløbende med sine store skulpturelle installationer arbejder Bonanno også med maleri, tegning og fotografi.

Biografi

Alfio Bonanno (f. 1947) er uddannet billedkunstner og fik sit gennembrud i Danmark i 1989 med en udstilling på Charlottenborg. Han er født på Sicilien og opvokset i henholdsvis Italien og Australien, men flyttede i 1975 til Langeland, hvor han har haft en markant betydning for øens kunstnerliv. Bonanno har udstillet i hele verden og modtaget flere internationale priser for sit arbejde, herunder den prestigefyldte orden OSSI (Ordine della Solidarieta Italiana) – det italienske ridderkors – i 2006.

Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her, eller hvor du plejer at lytte til podcast:

Østergade 59, 5900 Rudkøbing

Alfio Bonanno. Foto: Steffen Jensen

Lyt med når lyddokumentarist

Helle Ansholm Rasmussen og kunstformidler Sara Line Batson

Matzen i fællesskab med Henriette Lorentz giver en levende introduktion til værket ’Sundhedsøen’, som er placeret ved Sundhedshuset i Rudkøbing. Langeland.dk/lyt-til-kunsten

Kunst i det langelandske landskab

Land Art er ikke den eneste form for kunst, man kan finde i det langelandske landskab. Også værker af mere klassisk karakter findes rundt om på øen. Værkerne er både skabt af herboende og udenøs kunstnere.

Nogle af værkerne er skænket til øen som gaver, nogle er erhvervet af Langeland Kommune, mens andre er skabt til et specifikt sted i en bestemt anledning.

Der er stor diversitet i udtryk, materialebrug og størrelsesforhold. Fælles for værkerne er, at de alle er at finde i det offentlige rum.

I dette afsnit kan du læse om et af Langelands nyeste værker, Per Buks Fugl Føniks, der hænger i Spodsbjerg som en markør for Herregårdsruten. Du kan også læse om og lytte til vores podcast med Sabine Majus, der fortæller om skulpturen ”Legend Tower” ved Klæsø.

Per Buk (Humble) i sit atelier.

Værket Fugl Føniks af Per Buk kan ses på havnen i Spodsbjerg.

Mød kunstneren:

Per Buk - en fri fugl

I sensommeren 2022 fik Langeland et nyt kunstværk, der fremhæver nogle af øens særlige kendetegn og samtidig er repræsentativ for kunstneren bag værket

Per Buk er født i 1969 og opvokset på Midtfyn. Han har i mange år været et kendt ansigt i det sydfynske kunstmiljø, men valgte i 2019 at hive teltpælene op i Svendborg og flytte til Langeland.

På Langeland blev Per og hans kone, Ann-Kerstina Nielsen, hurtigt en del af øens kunstnerliv. Siden 2020 har de drevet galleri, værksted og café i Humble under navnet GALLERI NO 44. I 2020 blev Per inviteret til at udstille i et af øens kunsttårne, mere specifikt kunsttårn 10 på Langøvej. Værket, som kan ses frem til maj 2023, har titlen ”Find dig selv” og består af gulmalede plader med 12.419 sorte fugle på. Netop fuglen er et gennemgående element i Pers ’oeuvre’, hvad end han arbejder med maleri, grafik, akvarel, blæktegninger eller keramik. Fuglen er også omdrejningspunkt for følgende interview, da Per er aktuel med et større udsmykningsprojekt på Fyn og Øernes nye cykelrute, Herregårdsruten. Kunstruten følger i øvrigt Herregårdsruten.

Herregårdsruten er 660 km lang og fører cyklisterne gennem nogle af de smukkeste landskaber på Fyn, Langeland og Ærø. På turen kommer man forbi 123 slotte og herregårde, som gennem tiden har været med til at forme landskabet med marker, skove, kirker, huse, skel m.m.

Per har skabt 10 relieffer, et til hver af de 10 kommuner, som Herregårdsruten kører igennem. Reliefferne har alle en ydre del, der danner omridset af en fugl, som cykler på en ethjulet cykel. Denne del er mørkeblå og repræsenterer havet og himlen.

Fuglens mave er forskellig fra sted til sted og rummer kendetegn for den kommune, som den enkelte fugl er placeret i.

Fuglen har fået navnet Fugl Føniks efter et eventyr af H.C. Andersen.

Hvordan startede din kunstneriske karriere og hvorfor valgte du kunstens vej?

Helt tilbage fra jeg var barn, tror jeg, at min formningslærer i folkeskolen lagde kimen til en stor nysgerrighed efter at finde ud af, hvad fantasi, kreativitet, former og billedsprog kan sætte i gang. Jeg har siden været fascineret af det skabende univers og tilbage i 2006 sagde jeg mit job som institutionsleder op og sprang med begge ben ud i et liv som kunstner på fuld tid. Et valg jeg aldrig har fortrudt. At leve som kunstner føles lidt, som hver dag at stå op og bevæge sig ud på en opdagelsesrejse i tid og sted. Mange vil nok sige, at jeg har en kringlet og finurlig fantasi og netop de egenskaber stimuleres fantastisk i mit arbejde med kunsten. Jeg føler mig hel, når jeg arbejder med min kunst.

Kunstanmelder Preben Winther skrev engang: ”Men i kunstens verden færdes ikke desto mindre en lille flok stædige, smilende lysbærere og milde ironikere blandt de mørke dommedagsprofeter. En af dem hedder Per Buk”.

Hvordan forstår du det citat og er det også sådan, du ser dig selv som kunstner?

I den kunstanmeldelse tænker jeg, at Preben Winther har fået øje på, at jeg med min kunstneriske udtryksform forsøger at kaste livsglæde og lethed ind i min kunst. At jeg ikke tager mig selv så højtideligt som kunstner. Nogle kunstnere arbejder med naturalisme, nogle med provokerende, religiøse eller andre tilgange i deres kunst, men jeg har nok en livsglad og en måske lidt naivistisk tilgang, hvor jeg forsøger at fange og lege med den spontane streg og form uden at overtænke processen. Folk skal selv finde deres egne historier i mine værker. Mine bedste værker er klart dem, hvor jeg har

været så meget i flow, at jeg pludselig står foran et færdigt maleri eller skulptur uden helt at vide, hvordan jeg kom derhen. For mig er der noget smukt i sådan en rejse, hvor alt ikke er planlagt på forhånd. Jeg kan godt lide, at mine værker spejler det umiddelbare og den æstetik, der findes i den form for spontanitet. Netop det betyder meget for mig. Jeg håber, at min kunst kan være med til at fortælle historien om, at kontrol i livet kan være en udfordring, at man ikke skal være bange for at slippe den fri, at man skal tro på det gode i tilfældighedernes spil. Det gælder i livet såvel som i kunsten. Hvor mange ting i vores liv er ikke startet med en simpel tilfældighed?

Fuglen er nærmest blevet et kendetegn for dig. Hvad er det, der fascinerer dig ved lige netop den figur?

Det er rigtigt. Fuglen og andre fantasivæsner har altid været omdrejningspunktet for min kunst. Om det så er maleri, tegning, blandform, skulpturer eller mit helt nye projekt med keramiske skulpturer. Fuglen kan flyve, hvorhen den vil. Over grænser, på tværs af kontinenter og folkeslag. Der ligger noget elementært smukt i tanken om den totale frihed, hvor der er plads til at slå sig ned i landskabet dér, hvor vingerne har båret én til. At blive accepteret for den fugl, man er, og det sted man lander. Måske hæn-

ger min kunst sammen med mit humanistiske menneskesyn. Måske maler jeg fugle, fordi jeg havde undulaten Pipper som barn. Måske maler jeg fortsat fugle fordi jeg oftest henter inspiration ved den naturskønne Ristinge Klint og områdets digesvaler. Måske ved jeg dybest set ikke, hvorfor jeg maler fugle og fantasifigurer, men jeg ved, det giver mig en særlig glæde.

Hvad er tankerne bag fuglen på Herregårdsruten?

I starten af 2022 fik jeg tildelt opgaven af Destination Fyn, at være kunstneren der udformede et skulpturelt kendetegn på Herregårdsruten. Der hænger i dag 10 skulpturrelieffer rundt om på Fyn, Ærø og Langeland. Én i hver kommune. Alle udformet som en fugl med kendetegn i fuglens mave, der fortæller historien om den kommune, fuglen hænger i. På den måde fortæller skulpturreliefferne i hver af kommunerne historien om egnens geografiske og kulturelle DNA. I min kunstneriske tilgang har jeg dermed forsøgt at vække nysgerrighed hos beskueren. Forhåbentligt vil det få dem til at gå på opdagelse, også på afstikkere fra Herregårdsrutens 660 km lange cykelrute.

På næste side kan du se, hvor mange langelandske kendetegn, du kan finde i maven på øens fugl.

Per Buk arbejder gerne på et væld af materialer, lærreder, papir og pap.

Hvis du vil se mere...

Per Buk arbejder i Galleri NO 44 i Humble, som han driver sammen med sin hustru grafikeren Ann-Kerstina Nielsen.

Besøg dem på:

Ristingevej 29, 5932 Humble

I påsken 2023 åbner parret endnu en kunstnerisk platform: Et keramisk galleri og værksted til deres nyfunde kærlighed, leret.

Find galleriet på: Ristingevej 33C, 5932 Humble

Det fantastiske ved at arbejde med et kunstværk, en udsmykning, ja hvilket som helst medie, er… at alt er muligt. Det er som at stå foran et tomt spisebord, hvor alle borddækninger og menuer er mulige. Den udfordring og energi, der ligger i at gøre alle værker unikke, er et stort drive og en tilfredsstillelse i mit kunstnerliv. De fleste værker laver jeg jo egentlig bare for mig selv. At nogle så kan lide min kunst og handler den, oplever jeg hver gang som et lille mirakel. Mødet mellem en ny ejer og kunstværket, forelskelsen i værket, det er hver gang lidt magisk.

Elementerne der udgør værket “Fugl Føniks” er udskåret med laser og efterfølgende sprøjtemalet.

Per Buk har for nylig kastet sig over lerets mange muligheder. Han skaber mangfoldige figurer, som han selv kalder ”Rædsler”.

Fugl Føniks mave

Hvor mange af de langelandske kendetegn i Fugl Føniks mave kender du?

Øhavets hotspot for vandaktiviteter

Med 152 km. kystlinje har Langeland vandaktiviteter for både store og små, uøvede som professionelle - året rundt!

Læs mere på langeland.dk/kyster

Fortidsminder

Gå på opdagelse i historien og besøg Langelands mange stendysser, jættestuer og gravhøje. Du finder fortidsminder overalt på vores ø - nogle er tilgængelige, andre er endnu ikke udforsket.

Find en oversigt over fortidsminderne på langeland.dk/fortidsminder

Langelandsbroen

Langelandsbroen forbinder

Langeland og Siø og er en vigtig livsnerve ud til Fyn. Den er 774 meter lang, 15,35 meter bred og blev indviet den 10. november 1962.

Vindenergi

Vindmøllerne dækker 164% af Langelands strømforbrug. Vi er selvforsynende, samtidig med, at vi sender strøm videre til resten af Danmark.

Prøv at tælle hvor mange vindmøller du kan få øje på fra toppen af Langelandsbroen.

Langelandsfortet

Midt i den langelandske idyl ligger ét af den kolde krigs tavse vidner: Langelandsfortet. I dag er fortet omdannet til et velbesøgt Koldkrigsmuseum og en af Langelands største attraktioner. Her kan du blandt andet se en ubåd inde fra.

Du finder Langelandsfortet på Sydlangeland, Vognsbjergvej 4b, 5935 Bagenkop.

Ristinge Klint

Ristinge Klint er en 2 km lang og 28 meter høj kystklint med et verdensklasse-eksempel på istektonik, jordlag formet af gletsjere. Klinten inviterer til gåture på stranden, hvor man kan finde mange forskellige typer af sten, og på klintens overkant, hvorfra man har en fantastisk udsigt.

Du finder Klinten på Ristinge Halvø.

Hjemsted for H.C.

Ørsted

H.C. Ørsted blev født i apoteket ved Gaasetorvet. Han opdagede elektromagnetismen i 1820, fornyede det danske sprog og bidrog til Guldaldertidens tanker om ”Ånden i Naturen”. H.C. Ørsted opmuntrede unge H.C. Andersen ved at sige, at hans eventyr ville gøre ham udødelig.

Besøg Gaasetorvet i Rudkøbing og se statuen af Ørsted, samt hans fødested Det Gamle Apotek. Hvis du vil vide mere om Ørsted, vil vi anbefale dig at lægge vejen forbi H.C. Ørsted udstillingen i Rudkøbing.

Kunsttårnene

I Danmarks længste kunstudstilling, fordelt på 12 forskellige tårne, kan du gå på opdagelse i kunstens mange facetter og se, hvordan forskellige kunstnere tager udfordringen op, når ”galleriet” måler 1,5m x 1,5m og med 8 meter til loftet!

Der findes 12 kunsttårne fordelt over hele øen. Find dem på langeland.dk/ kunst

Hatbakkerne

Lange, lige rækker af små, runde bakker pryder landskabet på Langeland, og det er faktisk det eneste sted i Danmark, man finder den type landskab så fint repræsenteret. Der er nemlig over 1000 styk, alle sammen skabt af en gletsjer, der valgte at parkere lige netop her.

Kan ses fra nord til syd, men er mest synlige på det sydlige Langeland. Besøg f.eks. ’Hatbakke Himlen’ på Vesteregnsvej, 5932 Humble

De vilde heste

Flere steder på Langeland plejes naturen af kvæg og heste, der lever under åben himmel året rundt. Det betyder, at dyrene primært lever af det, de selv finder i naturen, og aldrig kommer på stald, men lever vildt på arealet.

Du finder vilde heste ved Gulstav Mose, Klise nor, Flådet ved Tranekær, eller ved Skovsgaard Gods.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’:

Hvis du vil se mere

- kan du besøge Sabine i hendes værkstedsbutik ’Sommerfuglen’, beliggende i Sidsel Bagers Gade, i Rudkøbings hyggelige kunstnerkvarter.

Du kan også besøge hendes værk ’Legend Tower’ ved Søstenen nær Klæsø.

Værket “Legend Tower” (Klæsø) af Sabine Majus.

Kunstnernes Ø: Sabine Majus

I denne episode af podcasten

’Kunstnernes Ø’ fortæller guldsmed Sabine Majus om, hvorfor hun har valgt at lave en skulptur, der ligner et kirketårn, på en mark nær Klæsø - og hvorfor hendes mand har gravet Langelands største sten, Søstenen, fri, så kvinderne på Langeland nemmere kan røre ved den. Det er både en historie om en sur heks fra Lolland og en kunstnerisk kommentar til debatten om religionernes sameksistens.

Fascination af materialer

Sabine kan godt lide de kontraster, der er i materialernes sammensætning, som for eksempel guld og ædelsten ved siden af strandsten og drivtømmer, men også at underspille den materielle værdi i sine smykker. Det er i højere grad vigtigt for hende, at smykkerne har sjæl.

Naturen er hendes primære inspirationskilde, men nogle gange er det også helt almindelige hverdagsting, der giver hende ideer.

Biografi

Sabine Majus er født i Kiel i 1956 og blev uddannet først som snedker og senere som guldsmed i Tyskland. Hun flyttede derefter til Langeland og har nu været selvstændig med eget guldsmedeværksted i 30 år. Sabine har udstillet mange steder i Danmark, England og Tyskland samt modtaget flere priser.

Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her, eller hvor du plejer at lytte til podcast:

Sidsel Bagers Gade 8, 5900 Rudkøbing

Sabine Majus.

Foto: Grethe Therkelsen

Rudkøbing

Kunstruten gennem Rudkøbings gader tager dig på en tur i skulpturernes tegn og gennem byens levende kunstmiljø. Ruten er ca. 5 km lang og undervejs kan du lytte til fortællinger om udvalgte værker.

Værkerne er både skabt af herboende og udenøs kunstnere.

Nogle af værkerne er skænket til øen som gaver, nogle er erhvervet af Langeland Kommune mens andre er skabt til et specifikt sted i en bestemt anledning.

Der er stor diversitet i udtryk, materialebrug og størrelsesforhold. Fælles for værkerne er, at de alle findes i det offentlige rum.

Kunstruten i Rudkøbing starter i Rådhushaven, som er skabt i et samarbejde mellem frivillige borgere, kommunen og Land Art kunstneren Alfio Bonanno. Ønsket var at skabe et sted, der inspirerer til biodiversitet i de lokale haver.

Hent folderen om kunstruten i Rudkøbing via QR-koden her, eller download den fra langeland.dk/kunst. Du er også velkommen til at komme og hente den på print i Turistinformationen, Østergade 23, 5900 Rudkøbing.

Ruten

Kunstruten i Rudkøbing følger det meste af den markerede rute ”by- og parkstien”, men med nogle enkelte afstikkere.

”By- og parkstien” er markeret med messing pile i astfalen, hvor symbolerne viser, om man er på vej mod vandet eller byen. På ruten står en række røde varder med informationer om det historiske Rudkøbing. Markeret på kortet med en gul, stiplet linje.

Den orange streg viser ruten hvor du er på egen hånd og blot kan følge kortet.

De sekskantede markører viser hvor du finder værkerne i byrummet.

Den orange markør viser hvor du kan besøge en kunstner eller kunsthåndværker i deres åbningstid.

Havnepladsen MadsLanges

Havnep

Værker på ruten

Rådhushaven

Kildestene

Kunstner: Jan Axel Starup

Østerportbækken

Kunstner: Alfio Bonanno

Lones Bænk

Kunstner: Alfio Bonanno

Buste: Mads Lange

Kunstner: Lars Calmar

Annette Kunstner: Keld Moseholm

Statue: H.C. Ørsted

Kunstner: H. W. Bissen

De fire verdenshjørner

Kunstner: Alfio Bonanno

Sundhedsøen

Kunstner: Henriette Lorentz

Granit Environment

Kunstner: Alfio Bonanno

Statue af A.S. Ørsted

Kunstner: Johannes Clausen Bjerg

Glasmosaik

Kunstner: Helle Scharling-Todd

Maske og Figur

Kunstner: Sonja Ferlov

Vagn Lundbye

Kunstner: Solveig Moa

Værker af Lars Calmar

Chresten Kruchov

Jens Winthers Vej 3, 5900 Rudkøbing

Henriette Lorentz

Grønnegade 1, 5900 Rudkøbing

Hans Kjær Østergade 1, 5900 Rudkøbing

Keramik og Væv

Sidsel Bagers Gade 10, 5900 Rudkøbing

Sabine Majus

Sidsel Bagers Gade 8, 5900 Rudkøbing

Skovhus Keramik

Østergade 6, st., 5900 Rudkøbing

Silje Bruun Hansen

Østergade 10, 5900 Rudkøbing

Kamilla Herskind

Østergade 14, 1. th., 5900 Rudkøbing

Alfio Bonanno

59, 5900 Rudkøbing

Besøg disse på kunstruten

Find flere oplysninger om åbningstider og andet på langeland.dk/kunst

Kildestene, Jan Axel Starup

Et værk til fornøjelse for patienter og besøgende på det tidligere Rudkøbing Sygehus.

Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing

Østerportbækken, Alfio Bonanno

Med et vandløb på 9 meter, store kampesten, polerede granitsten og store krybdyr, er Østerportbækken et iøjnefaldende værk.

Østerport 2a, 5900 Rudkøbing

Lones Bænk, Alfio Bonanno

Med udsigt over Rudkøbing Vejle finder du et værk af Alfio Bonanno; Lones Bænk.

Engdraget 9, 5900 Rudkøbing

Buste af Mads Lange, Lars Calmar

Buste af Mads Lange, som fik tilnavnet ”Kongen af Bali”, skabt af Lars Calmar.

Torvet 1, 5900 Rudkøbing

Annette, Keld Moseholm

En naturalistisk bronzeskluptur af Keld Moseholm - en af Danmarks mest produktive, nulevende kunstnere.

Kirkepladsen 1

5900 Rudkøbing

Statue af H.C. Ørsted, H.W. Bissen

Skulpturen hylder den verdenskendte videnskabsmand og Rudkøbings bysbarn H.C. Ørsted.

Gaasetorvet, 5900 Rudkøbing

De fire verdenshjørner, Alfio

Bonanno

De fire verdenshjørner er et værk skabt af Land Art kunstneren Alfio Bonanno.

Skudehavnen 23

5900 Rudkøbing

Sundhedsøen, Henriette Lorentz

Foran Sundhedshuset i Rudkøbing står tre store, farvestrålende krukker og fem runde pullerter, skabt af Henriette Lorentz.

Havnegade 118

5900 Rudkøbing

Granit Environment, Alfio

Bonanno

Dette værk er Alfio Bonannos debut som billedhugger. Det er udført i granit og sten fra Langeland.

Havnegade 502

5900 Rudkøbing

Statue af A.S. Ørsted

Anders Sandøe Ørsted er bysbarn af Rudkøbing og har været med til at revolutionere dansk jura.

Ørstedsparken

5900 Rudkøbing

Glasmosaik, Helle Scharling-Todd

Glasmosaik i muren ved Netto er udført af Helle Scharling-Todd.

Ørstedsgade 12 5900 Rudkøbing

Maske og figur, Sonja

Ferlov

Maskelignende og totem-inspireret skulptur af den danske billedhugger Sonjas Ferlov.

Ahlefeldtsgade 13 5900 Rudkøbing

Portræt af Vagn

Lundbye, Solveig Moa

På Biblioteket, mellem rækker af bøger, finder du et portræt af Vagn Lundbye, malet af den Solveig Moa.

Østerport 5, 5900 Rudkøbing

Glasmosaik i Bagenkop

Kirke, Helle Scharling-Todd

Når du træder ind i Bagenkop

Kirke, mødes du af det bløde lys, som strømmer gennem Helle Scharling-Todd’s store glasmosaik i vinduerne over alteret.

Kirkevej 8, 5935 Bagenkop

Bemalede sten i Lohals Havn, Anni Printz, Dorte Eisen, Leif Kjøl og Jan Axel

Starup

Havnen 5, Lohals 5953 Tranekær

Skulpturer

af

Lars Calmar

På Langeland Bibliotek kan du opleve værker af en række kunstnere, blandt andre Lars Calmar.

Østerport 5, 5900 Rudkøbing

Galakse, Jan Axel

Starup

27 kampesten, 7000 brosten og 1000 strandsten, så mange sten består Jan Axel Starup store installation af.

Slotsgade 91c, 5953 Tranekær

”Legend Tower”, Sabine Majus

Inspireret af sagnet om Søstenen og troldkvinden har Sabine Majus skabt en tårnskulptur, som tager udgangspunkt i konstruktionen af et kirketårn.

Klæsøvej , 5900 Rudkøbing

Fiskerne, Solveig Moa

Blandt gamle fiskerhytter, en kahyt fra en fiskekutter og historier om fiskeriet i Bagenkop findes en række portrætter af byens fiskere, malet af den lokale kunstner Solveig Moa.

Havnegade 2, 5935 Bagenkop

Fugl Føniks, Per Buk

En fugl med øjne så store som cykelhjul og en mave fuld af lokale kendetegn er havnet i Spodsbjerg.

Spodsbjergvej 234 5900 Rudkøbing

Altertavle i Tryggelev

Kirke, Gitte Buch

Som afslutning på en total renovering af Tryggelev Kirke bad menighedsrådet den lokale kunstner Gitte Buch om at male en ny altertavle til kirken.

Tryggelev 27, 5932 Humble

KUNSTHÅNDVÆRK til os alle ~ sammen

Håndens arbejde er i høj kurs på Langeland

Langeland er et mekka for kunsthåndværk; glaskunst, keramik, vævning, papirklip, smykkekunst, gyotaku (tryk med fisk) m.m. Mangfoldigheden og skaberånden er stor og kvaliteten er høj.

Kunsthåndværkerne er bosat på hele øen, fra Hou i nord, hvor papirkunstner Sonia Brandes lever og bor, til Bagenkop i Syd, hvor Linea Hansen laver tryk af områdets fisk efter gammel japansk tradition i galleri Momlis.

Hos Nowhuset i Tullebølle kan man, ud over glaskunst af Mette Wöldike og Preben Nielsen, opleve et bredt udvalg af både kunsthåndværk og billedkunst fra hele øen.

MØD HER

Jette Nevers

Janne Egstrøm

Momlis – Linea Hansen

Nielsen og Wöldike

Værket “Fugle” i Kunsttårn 4, Korsebøllevej 2a, 5953 Tranekær.

Mød kunstneren:

Håndværk kræver flittige hænder

Væver Jette Nevers er ikke kunstner. Hun er kunsthåndværker. For som hun siger: “Hvis håndværket ikke er der, er der heller ingen kunst”.

Fra sit eget fag, vævning, promoverer hun alle håndværksfag i håb om, at de igen vil få den prestige, de tidligere har haft. Fag som bogbinding, træskæreri, møbelpolstring og -snedkeri, smedning, pottemageri, gørtleri… Hendes langelandske drøm er en ø fyldt med små arbejdende værksteder. Ikke som et langstrakt frilandsmuseum, men som levende industrier, der opfylder reelle behov i et nutidens Danmark. “Langeland har jo procentvis allerede mange kunsthåndværkere”, siger hun og nævner pottemagere, vævere, guldsmede.

De store udsmykninger

Selv har Jette Nevers et ry, der rækker langt ud over national interesse.

Hendes værker er solgt over hele verden, og hun har et mangeårigt og fortløbende samarbejde med f.eks. Georg Jensen Damaskvæveri, som har Jette Nevers design i sengetøj, dækkeservietter og duge. Hun har skabt møbelstoffer for Kvadrat, og vævede tekstiler for danske

tøjdesignere og lavet udsmykninger til bl.a. en lang række private virksomheder.

Mest kendt er Jette Nevers nok for sine store udsmykningsopgaver i bl.a. de danske kirker: Vævede antependier (det tekstil, der dækker alteret), store kor-tæpper, messehageler, skabt i en blanding af væv, broderi og tryk.

Selvom hvert tekstil har haft vidt forskellige udtryk i kraft af en aldrig slumrende trang til at eksperimentere, er der alligevel altid et umiskendeligt Jette Nevers-præg over alt fra hendes hånd. “Men jeg tager ikke længere den slags store opgaver. Det sluttede, da min mand Henrik døde i 2015. Mit hjerte begynder at hamre løs bare ved tanken, så jeg har måttet sige nej tak. Vores helbred er det vigtigste, vi har”.

Også en allerede bestilt opgave til Stoense Kirke måtte hun aflyse dengang, og det har ærgret hende siden, for er der noget, hun hæger om, så er det at være en del af lokalområdet. Have venner med begge ben på jorden.

Om det så er nabo-landmændene eller veninder og fagkolleger som Britt Smelvær og Anette Jersild, der begge bor på Sydlangeland samt kunstnere som psaligrafen Sonia Brandes og maleren, grafikeren og skulptøren Vivian Rose, begge fra Hou.

Væver Jette Nevers værk “Fugle” pryder Kunsttårn 4 på Korsebøllevej

Kunsttårn 4

Stoense-udsmykningen blev overtaget af en anden kunsthåndværker, men der er heldigvis andre muligheder for at se et Jette Nevers’ værker på Langeland - f.eks. kortæppet i Snøde Kirke. Også Kunsttårn 4 på Korsebøllevej præsenterer et Jette Nevers-værk.

Indtil 2024 rummer tårnet en tre meter høj og én meter bred vævet gobelin. Grundfarven råhvid med indvævede konturer af sorte flyvende svaler.

“Dobbeltvævning”, indskyder Jette Nevers om billedvævningen i uld og hør og demonstrerer, at denne type vævning i princippet er i to lag, som kan skilles fra hinanden.

Dog ikke i Kunsttårnets værk “Fugle”, da dobbeltvævningen er kombineret med gobelinvævning, og da hun har trykt med farve på den trenden (de lange gennemgående tråde), får de flaksende fugle forskellige kulørte prikker på kroppen og vingerne - rød, orange, gul, som om de bliver ramt af solflimmer.

“Udfordringen ved den proces er at finde en garn-kvalitet, som er markant nok til at farven i trenden træder frem og samtidig ikke så kraftig en tråd, at den kan ses gennem islættet (de tråde, der slås i vinkelret på trenden) i de områder af tæppet, der er naturfarvet”.

I dét ligger hele pointen i håndværket… at håndværk ikke kan erstattes af en computers beregninger.

For ifølge Jette Nevers kan man ikke tænke sig

til en vævning. Man bliver nødt til at sidde ved væven og eksperimentere og prøve sig frem. Det gør hun stadig. Skaber nye tekstilprøver, der viser, hvor mange mange muligheder, der er på en væv, som beherskes af en håndværker med visioner og ideer.

Svalerne

Inspirationen til billedvævningen “Fugle” stammer fra svalerne - der både holder til i og omkring gården og desuden er faste beboere i samtlige tolv kunsttårne.

I den store smedelade til højre for gården er der fyldt med svaler… de flaprer som altid rundt derinde, travlt optaget med først at bygge reder, siden at made deres unger.

Og de skider og sviner, men bygger smukke reder og er så livsbekræftende for Jette Nevers, at hun elsker dem. Elsker når hun ser, hvordan fugleungernes næb gaber op over redekanten, og hvordan svaleforældrene suser rundt i jagten på insekter som føde til afkommet.

Svalerne i kunsttårnet nærer ikke helt den gensidige respekt for Jette Nevers’ elegante gobelin. For også i tårnet sviner de. Så meget, at hun selv går i gang med at skrabe fugleklatter af de kalkede tårnvægge med et barberblad og må bruge en stålkost til forsigtigt at børste det vævede tæppe.

“Ja, det er måske nok lidt hårdt med stålbørsten. Men hvad skal jeg ellers gøre? Med en finger eller klud bliver fugleklatten jo bare tværet ud…”

Da orkanen delte huset i to

Siden 1996 har Jette Nevers haft bolig på Nordlangeland. Med forskellige venner på øen havde ægteparret Nevers flere gange været på Langeland og cyklet rundt for at finde det helt rigtige hus ved vandet, med plads til både vævestue og smedeværksted.

De første tre år gik med at sætte gården i stand, indtil orkanen i 1999 maste sig vej tværs gennem den nyrenoverede fløj, og de var tvunget til at starte forfra.

“Men vi har altid haft en pragmatisk indstilling. Så det var bare at gå i gang igen”, fortæller hun om det syn, der mødte hende og Henrik Nevers dagen efter orkanens rasen.

Byggematerialer blev genbrugt og huset rejste sig atter - denne gang som nybygning efter Jette Nevers’ egne tegninger, og i dag mere end en snes år efter, står huset med vævestue, tegnestue, værksted - foruden stuer og landkøkkenpræcis som Jette Nevers havde ønsket: Æstetisk smukt og næsten vedligeholdelsesfrit.

Bedre kår for håndværk

Gæster er der mange af i både det gamle stuehus og i vævestuen. Men kun inviterede grupper, ingen uventede besøgende.

For Jette Nevers har ikke tid til eller mulighed for at holde åbent atelier. Tidligere har hun dog haft besøg af f.eks. Kulturarvstyrelsen, hvis prominente medlemmer både var benovede over væverierne og husets genbrugsideer. Blandt fine gæster var også en gang Dronning Margrethe og Prins Henrik.

Jette Nevers mindes dronningens begejstrede engagement i fortællingen om væveeksperimenterne og prinsen, der var så heldig, at hans navnefælle, Henrik Nevers, netop da havde et antal franske våben på værkstedet til renovering.

”Jeg arbejder ganske vist ikke længere mere end 25 timer om ugen i vævestuen, men jeg har gang i mange andre sager. Bl.a. prøver jeg at finde fondspenge til at hjælpe et lille bogbinderi på Nordfyn. Der er kun to bogbinderier tilbage i Danmark, og vi har brug for, at de fortsat eksisterer”.

Hun er også aktiv i Danske Kunsthåndværkeres forsøg på at påvirke Det Kongelige Kunstakademi og Designskolen i Kolding.

“Vi bliver nødt til igen at få fokus på håndens arbejde. I dag skal du bare have topkarakter fra gymnasiet for at komme ind på de to uddannelsesinstitutioner - ikke noget med en optagelsesprøve eller at vise eksempler på det, du vil arbejde med. Men en 12-tals eksamen siger jo intet om, hvorvidt du kan skabe noget med dine hænder. Min mand havde gennem mange år lærlinge. De var slet ikke boglige, men de kunne sandelig noget andet. Alle disse personer mangler vi i dag”.

“Hvis man skal leve af sit håndværk, skal man være flittig.”

Udstigten fra Kunsttårn 4

Mød kunstneren:

Drømmen om en smykkemesse

Janne Egstrøm fra De Gyldne Gemakker flyttede fra Nyborg til Langeland for at finde et mere kreativt miljø

Guldsmed Janne Egstrøm besluttede for godt ti år siden, at der skulle ske noget nyt. Hidtil havde hun gennem en årrække drevet guldsmedeværksted og butik i Nyborg, men havde mod på en mere kreativ hverdag og valgte at flytte til Langeland.

Og siden har hun bogstaveligt talt haft hænderne fulde: Guldsmedeværkstedet i hjemmet i Lejbølle hører nu primært den stille vintertid til, for sæsonens hverdage er fyldt op med andre kreative sysler: Butikken “De Gyldne Gemakker” bag Tranekær Slot, der foruden Janne Egstrøms egen smykkekunst også rummer kunsthåndværk, boligtilbehør og delikatesser. Få skridt derfra ligger Orangeriet, Janne Egstrøms og hendes mands café, og til den anden side Tranekær Slots berømte hønsehus, der nu fungerer som parrets Bed & Breakfast. Endelig afholder hun også smykkekurser.

Det kreative islæt

“Jeg forestillede mig, at jeg her på Langeland havde bedre muligheder for at bygge noget kunstnerisk op… at jeg kunne dyrke det kreative islæt mere, end jeg gjorde i Nyborg, hvor min forretning var kommerciel, og hvor samarbejdet var med de øvrige butikker i byen - skohandlere, tøjbutikker, frisører…”

Det kreative miljø på Langeland har ikke skuffet Janne Egstrøm.

“Men drømmen om at have mere kontakt til øens andre kunsthåndværkere og kunstnere har jeg ikke haft tid til at forfølge endnu”, konstaterer Janne, der med forklæde om livet kommer direkte fra køkkenet, hvor hun har været i gang med at forberede frokost til morgendagens ryk-ind.

Smykke lavet af Janne Egstrøm fra De Gyldne Gemakker (Tranekær).

Messe for smykkekunst

Kongstanken for Janne Egtrøm er på et tidspunkt at få tid og overskud til at kunne arrangere en hel messe med langelandsk guldsmedekunst. Med smykker både af uddannede guldsmede og lokale smykkekunstnere. Selv er hun uddannet i guldsmedefaget og har en forkærlighed for at skabe nyt af gammelt, med smykkets historie som den gennemgående røde tråd. Som hun siger med et nik mod det røde slot: “Her holder vi jo til midt i historien”. “Når en kunde kommer ind med et gammelt smykke, der skal smeltes om til et nyt, bruger jeg min intuition og min evne til at se. Se hvilke farver, kunden sværger til, se hvilken stil og hvilken type kunden er. Om det er en lille petit-model eller en person, der har mere volumen”, forklarer hun og tilføjer, at det allervigtigste faktisk er kundens forhold til det gamle smykke.

Som guldsmed sværger hun til natur-materialer. I montrene er smykker med ibenholt, hestehår, rav, perler, skind og pels, men også ædelstene indgår, demonstrerer hun med sine ørenringe af indfattede lys-fangende petroleumsfarvede flourit-sten, der lystigt dirrer af aktivitet.

Det er der også brug for Med mellem 10.000-15.000 gæster gennem såvel cafeen som butikken De Gyldne Gemakker, er der ikke tid til at bruge sommeren til ren afslapning.

Hver ledig stund bliver udnyttet til forberedelse af mad eller til at skabe nye smykker. “Medicinhaverne betyder rigtig meget for os her”, siger hun og understreger, at med den publikumstilstrømning af sultne besøgende, Medicinhaverne akkumulerer, var hun og manden simpelthen nødt til at lave en frokostrestaurant…

Arvesmykkernes historie er vigtig. “Med arvesmykker er det afgørende for mig, at der skal være noget i det nye smykke, som indikerer, at det her faktisk engang var moster Annas armbånd”, siger hun.

Linea Hansen fra Galleri Momlis (Bagenkop) med en af de fisk, som hun bruger til at lave sine grafiske tryk. Inspirationen henter hun i en gammel japansk trykketeknik. Foto: Nguyen Studio

Mød kunstneren:

Grafisk tryk med friske fisk

For fire år siden var en fisk en fisk for Linea Hansen, Galleri Momlis i Bagenkop. Selvfølgelig kendte hun forskel på en sild og en rødspætte eller en hornfisk og en torsk. Men ellers var hun omtrent så kyndig ud i at artsbestemme som de fleste andre danskere.

I dag er det helt anderledes

For Linea Hansen er dybt grebet af den japanske trykketeknik Gyotaku, der oversat betyder fiske-tryk, og den fisk, der nu passerer gennem hendes hænder i Galleri Momlis bliver studeret intenst, før hun tørrer den fri for slim, arrangerer dens hale og finner, maler den over med japansk blæk og til sidst dækker den med tyndt Japanpapir for derved at skabe et grafisk tryk. “Jeg er uddannet billedkunstlærer og er altid åben for nye metoder, så da Skagen Museum havde en Gyotaku-workshop for børn, besluttede jeg mig for at undersøge den slags grafik lidt dybere”, siger Linea Hansen.

En skrubbe på køkkenbordet

I første omgang foregik det i hjemmet.

Lineas mand Martin er erhvervsfisker og hans holdning var lidt sådan “ja ja, hvis hun synes, det kunne være sjovt, så…”, da han smed hende den første skrubbe.

Ikke levende, men heller ikke slagtet.

“I første omgang prøvede jeg bare med det, jeg havde i huset. Tilfældigvis noget Japan-papir, men ingen trykfarve, bare akryl-farve”.

Resultatet overraskede og gav mod på mere. Og sådan er processen stadig.

Linea Hansen får hele tiden lyst til at blive dygtigere til teknikken og udfordre sig selv kunstnerisk ved f.eks. at lade fisketrykkene indgå i visuelle fortællinger som kollager eller ved at trykke på mønstrede baggrunde eller bruge gamle søkort, der bringer den nu grafiske fisk tilbage i sit rette element.

Makreltrykket får sin karakteristiske blå ryg med akvarel. Andre får tilføjet pastelkridt. Hun eksperimenterer med papirtyper og blæktyper - den japanske Sumi-Ink lavet af sammenpresset sod er den bedste, vurderer hun!

Stoltheden

“Med tiden er der meget, jeg er blevet mere opmærksom på. F.eks. fiskearterne… hvilke der er almindelige og hvilke, der bliver færre eller flere af som følge af klima-ændringer. Jeg tænker mere på fiskeriet som erhverv, og på den stolthed man mærker hernede blandt fiskerne… at Bagenkop engang var Danmarks femte største fiskerihavn er stadig en del af folks fortælling.”

Galleri Momlis i Bagenkop viser gyotaku-teknik på langelandsk

Med Gyotaku har Linea Hansen også fået fokus på vore have, de danske selvfølgelig, men også det faktum, at Danmark og Japan, to øriger, på mange måder har fællestræk.

Fisk, farve, papir Meget er givet på forhånd i Gyotaku-teknikken: En fisk, trykfarve, tyndt papir. Desuden nænsom håndtering af både fisk og papir, for skal det rette tredimensionale udtryk frem, kræver det øvelse. Og for at den døde fisk kommer til live igen på papiret, skal også øjet bearbejdes yderligere.

Selvom hun ikke går biologisk til værks, kan hun ved selvsyn konstatere, at der til stadighed kommer nye arter til. Ikke bare delfinen Delle i Svendborg Havn, men også hummere ved Kerteminde, tun og sjove fisk som mullen, den rødstribede mulle.

“De lokale fiskere smider mullen ud igen. Danskerne spiser den ikke, men den skulle ellers være en både sund og meget lækker spisefisk”, fortæller Linea Hansen, der var glad for at få mullen under grafisk behandling.

Blandt sine billeder kan hun også udpege knurhanen - og husker, at knurhanens finne kræver lidt ekstra arbejde - enten skal der lægges noget under den i trykkeprocessen, eller også skal den sværtes efterfølgende. Nogle gyotaku-kunstnere klipper den endog af for at tilføje den til trykket bagefter.

En sømrokke giver problemer fordi den, som navnet siger, er fyldt med søm langs halen… pigge, som let flænser det tynde papir, når det er vådt af farve, men Linea Hansen formår at håndtere den, viser hun med et blåsort tryk af sømrokken.

Linea Hansen kalder sig selv håndværker og fortæller, at med Gyotaku er det som med pandekager. Den første bliver aldrig god. Men ved tryk tre eller fire er der harmoni mellem fiskens stadig fugtige skind, papir og farve. Dernæst trykker hun op til otte-ti versioner af samme motiv.

Ny erfaring støder konstant til. I starten var det af den mere stinkende slags, som da hun erfarede, at fiskens gæller og gat skal holdes lukket, hvis hun ikke vil have maveindholdet sprøjtet ud på papiret.

Siden er det blevet mere forfinede kundskaber, hun tilegner sig, når hun vinteren igennem trykker de fisk, som Bagenkop-fiskerne afleverer til hende.

“Jeg er ved at vende tilbage til det helt enkle grafiske udtryk igen. Gyotaku kræver fordybelse - som når sushi-kokken under sin uddannelse må koge ris i fire år, før resultatet bliver godt. Jeg kan lide den langsommelighed og perfektionisme, der er i den japanske kultur.”

BESØG

Galleri Momlis holder til i et historisk garnhus på Værftsvej 12 i Bagenkop. Garnhuset var Linea Hansens svigerfars, nu ryddet for al grej og kalket hvidt. “Min svigerfar blev kaldt Momli, fordi han som barn talt meget sagte. Momle er dialekt for mumle. Derfor hedder galleriet Momlis”.

I starten var Lineas mand ikke så begejstret for navnet, men nu da galleriet har vist sit værd, er han godt tilfreds…

“Og så er jeg blevet bevidst om bæredygtighed. Akrylfarven er for længst droppet, og nu bruger jeg blækfarve, der kan skylles af, så fisken bagefter kan blive til vores aftensmad”.

“Et fiskeøje kan ikke umiddelbart overføres til tryk. Det skal tegnes op med farve og tusch for at det bliver levende.”

Kan du artsbestemme disse fisk?

1. TO SILD 2. HVILLING 3. SLETHVAR 4. KNURHANE 5. PIGHVAR 6. ISING

Lyt til ’Kunstnernes Ø’:

Hvis du vil se mere

Ud over værksted driver parret også butik og galleri under navnet Nowhuset på Skolevej 10 i Tullebølle.

Unika glasskåle af Nielsen og Wöldike.

Kunstnernes Ø: Nielsen & Wöldike

I denne episode af ’Kunstnernes Ø’ er vi taget til Tullebølle for at besøge glaskunstner Mette Wöldike. Vi møder Mette i Nowhuset, som holder til i byens gamle SFO. Mette fortæller om sin fascination af glas, om forskellen på at arbejde med varmt og koldt glas og om hvorfor 6 mm er et vigtigt mål, når man skal forme glasset. Herudover taler vi om Nowhuset, som Mette driver sammen med sin mand Preben, og som med årene er blevet et samlingspunkt for langelandsk kunst og kunsthåndværk.

Brugskunst og unika i glas

Preben Nielsen og Mette Wöldike designer og producerer unik brugskunst og smykker i glas. Deres stil er enkel, farverig og fantasifuld. Inspirationen henter de i grafiske mønstre. Med lagpå-lag og koldglasteknik skaber de nye mønstre, farver og strukturer.

Biografi

Mette og Preben har arbejdet med glas i mere end 20 år og drev, før Nowhuset, butik på Valdemar Slot på Tåsinge.

De sidste 10 år har deres arbejde været koncentreret om udvikling af deres glaskunst, samt butik og galleri, med skiftende kunstudstillinger i Nowhuset. De har i flere år holdt kurser, hvor glaskunstnere fra hele landet er kommet for at lære af deres tilgang til kvalitet og tekniske kunnen.

Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her - eller hvor du plejer at lytte til podcast:

Skolevej 10, 5953 Tranekær

Bagenkop

I den hyggelige fiskerby Bagenkop er håndens arbejde fællesnævneren både inden for kunsten og fiskeriets traditioner.

Kunstruten på 4 km fører dig ud langs kysten, forbi de vilde heste, gennem hatbakke-landskabet og tilbage i sikker havn.

Undervejs kan du lytte til fortællinger om udvalgte værker.

Hent folderen om kunstruten i Bagenkop via QR-koden her, eller download den fra langeland. dk/kunst. Du er også velkommen til at hente den på print i Turistinformationen, Østergade 23, 5900 Rudkøbing.

Ruten - Ildsjælefodsporet

Kunstruten i Bagenkop følger på dele af ruten Ildsjæle fodsporet. Ruten er markeret på jorden med et ikon i form af et fodspor.

Ruten er cirka 3 km lang og bringer dig forbi resultaterne af de lokale frivilliges mange arbejdstimer, historiske steder og gennem den smukke sydlangelandske natur.

Den orange streg viser kunstruten.

Den sekskantede markør viser hvor du finder værkerne i byrummet.

Den orange markør viser hvor du kan besøge en kunstner eller kunsthåndværker i deres åbningstid.

Værker på ruten

Bagenkop Kirke

Kirkevej 8, 5935 Bagenkop

Glasmosaik i Bagenkop Kirke

Kunstner: Helle Scharling-Todd

Kirkevej 8, 5935 Bagenkop

Keramiske kors

Kunstner: Ulla Pedersen

Kirkevej 8, 5935 Bagenkop

Kunsttårn 12

Kunstner: Bo Holten, Knud Pedersen og Henriette Lorentz

Vestervej 31, 5935 Bagenkop

Familien

Kunstner: Alfio Bonanno

Nordhavnsgade 7, 5935 Bagenkop

Skulptur af Finn Nielsen

Kunstner: Finn Nielsen

Nordhavnsgade , 5935 Bagenkop

Galleri Momlis

Kunstner: Linea Hansen

Værftsvej 12, 5935 Bagenkop

Fiskerne

Kunstner: Solveig Moa

Havnegade 2, 5935 Bagenkop

Vægmalerier Fiskeriets Hus, Keld Nielsen

Kunstner: Keld Nielsen

Havnegade 2, 5935 Bagenkop

Bagenkop Kro

Kunstner: Keld Nielsen, Alfio Bonanno og Mogens Sjøgård Østergade 15, 5953 Bagenkop

Bagenkop Kunsthal

Skiftende udstillinger Færgevej 21, 5935 Bagenkop

Dæmningen

Ulla Keramik

Kunstner: Ulla Pedersen

Dæmningen 1, 5935 Bagenkop

Bagenkop

Langelands sydligste by er et gammelt fiskersamfund, og man kan stadig opleve en velbevaret og autentisk fiskerihavn, hvorfra der dagligt stævner kuttere ud.

Byen har en moderne, flot og velbesøgt lystbådehavn, hvor der om sommeren er musik på friluftsscenen. Det er på lystbådehavnen, at du finder et bageriudsalg, issalg og en kunstudstilling, som er åbent over hele sommeren med en ny kunstner hver uge.

Besøg disse på kunstruten

Sabine Majus

Guldsmed Sabine Majus skaber smykkekunst samt små og store skulpturer. Hun elsker håndværk og udfordringen i at bruge nye og anderledes konstellationer.

Sidsel Bagers Gade 8, 5900 Rudkøbing

Nielsen og Wöldike

Nielsen og Wöldike fremstiller farvestrålende og organisk glaskunst og brugskunst i deres værksted i Tullebølle.

Skolevej 10, 5953 Tranekær

Janne Egstrøm

Guldsmed Janne Egstrøm holder til i den gamle fodermesterbolig nær Tranekær Slot. Janne Egstrøm arbejder bæredygtighed ind i sine smykker.

Botofte Strandvej 2, 5953

Tranekær

Jette Nevers

Jette Nevers er en af Danmarks førende væversker og tekstildesignere. Hun har haft stor indflydelse på dansk tekstilkunst.

Kunsttårn 4: Korsebøllevej 2a, 5953 Tranekær

Lizzi Larsen

Designer Lizzi Larsen er autodidakt og har håndvævet i 25 år. Siden 2006 har hun udelukkende arbejdet med at designe egne ting.

Sidsel Bagers Gade 10, 5900 Rudkøbing

Vævestedet ved Gulstav

Hos Vævestedet ved Gulstav produceres og sælges vævede tekstiler og tuftede tæpper i nordisk design.

Gulstavvej 35, 5935 Bagenkop

Find flere kunstnere og kunsthåndværkere samt

Linea Hansen

Linea Hansen arbejder kunstnerisk med lokalt fangede fisk efter gammel japansk tradition. Se Lineas kunst i galleriet MOMLIS i Bagenkops aktive og stemningsfyldte fiskermiljø.

Værftsvej 12, 5935 Bagenkop

Galleri no 44

Kunstnerparret Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk er i 2022 begyndt at skabe keramisk kunst.

oplysninger om åbningstider og andet på langeland.dk/kunst

Ristingevej 29, 5932 Humble

KERAMIK til os alle ~ sammen

Poul Erik Eliasens kopper der er på vej til at få glasur på i værksted ved Tranekær.

6.500 år med keramik på øen

For omkring 6.500 år siden begynder keramikkens tidsalder på Langeland. Det ved vi, fordi stifteren af Langelands Museum Jens Winther har indsamlet keramiske fund helt tilbage fra denne tid, eksempelvis Tranlampen, som stadig kan ses på museet.

De store mængder af ler i den langelandske jord har været medvirkende til, at pottemagerfaget har haft gode muligheder på øen – i 1970’erne var der sågar hele to keramikfabrikker; Lindelse Keramikfabrik og Løvmose Keramik, hvor lederen af Kolding Kunsthåndværkerskoles nu nedlagte keramiklinje gennem næsten fire årtier, langelænderen Lisbeth Voigt Durand, i øvrigt blev udlært.

I dag holder syv professionelle keramikere til på Langeland, dem kan du læse mere om i dette afsnit.

MØD HER

Heerwegen

Poul Erik Eliasen

Søren Baun Jeppesen

Hans-Henrik Dyhr

Potteriet - Esben Langkilde og

Jannie Nielsen

Foto: Steffen Jensen

Øverst: Et udvalg af Poul Erik Eliasens skåle. Billedet viser, hvordan han arbejder med forskellige glasurer. Nederst: Vaser i stentøj af Søren Baun Jeppesen.

Mød kunstnerne:

Livslang læring for legende keramikere

Kodeordet er fordybelse. Langsomheden. At blive ved og ved og ved med at gøre det samme. Og om at gå til grænsen for, hvad der kan lade sig gøre.

Ikke sært, at de to keramikere i hver sin ende af øen har meget tilfælles - Poul Erik Eliasen i Strandby ved Tranekær og Søren Baun Jeppesen i Hennetved ved Lindelse holder af at nørde sammen og diskutere forsøg og resultater. Poul Erik Eliasens historie med leret starter ret tilfældigt. Hævder han.

“Efter skolen skulle jeg ud finde en læreplads. Det kunne være blevet kokkefaget. Eller det kunne have været indenfor landbrug - jeg er ud af landmandsfamilie. Men jeg tog en dag til pottemagerværkstedet, Kähler Keramik, i Næstved med mine landskabstegninger under armen… ind på det første kontor, jeg fandt. Her sad direktøren, Herman A. Kähler”. Poul Erik Eliasen kendte hverken Herman Kähler af navn eller gavn - det var bare den mand, som tilfældigvis tog imod ham.

Udlært ved Kähler

Mødet gik godt, og aftalen mellem hr. Kähler og den unge Poul Erik blev en prøvetid på op til et par måneder. Derefter var han på pottemagerværkstedet under sin fire-årige lærlinge-udannelse, dernæst to år som svend og efter en afstikker til Sverige med etablering af et keramikværksted, atter to år hos Kähler. Arbejdet bestod i at dreje. Fra morgen til aften. Ofte hundrede ens emner ad gangen. Som pottemager handlede det alene om at dreje, og Poul Erik Eliasen måtte på et tidspunkt konstatere, at ler-klumpens drejede form kun er det halve af resultatet.

At lære om glasurer og keramikbrænding hørte til i andre afdelinger af Kähler-værkstedet, så den viden blev først føjet til, da Poul Erik Eliasen tog keramiker-uddannelsen på Kunsthåndværkerskolen, nu Designskolen Kolding.

Poul Erik Eliasen og Søren Baun Jeppesen om at blive ved og ved og ved med at eksperimentere

Akademi-keramiker

Søren Baun Jeppesen gik en lidt anden vej. Han fik sin keramikeruddannelse på Aarhus Kunstakademi, hvor han også byggede den ovn, han stadig bruger på fyrretyvende år.

“Jeg har holdt fast i både lertypen - en fransk stentøjsler - i de klassiske former som skålen og krukken og i de samme simple glasurer lige siden dengang. Men hvis man kigger på min keramik fra for fyrre år siden og så til nu, er der en kæmpe forskel. For i alle årene har jeg arbejdet for bedre at forstå den kemiske proces, der sker under brændefyringen, og jeg har konstant eksperimenteret og leget, men heller ikke nu kan jeg sige, at jeg har styr på processen. Jeg kan blive ved og ved og stadig lære nyt”, konstaterer Søren Baun Jeppesen.

Selvom begge de to keramikere konstant udfordrer sig selv, er der en væsentlig forskel på dem. Mens Søren Baun Jeppesen allermest interesserer sig for det, der sker under brændingen og gerne sidder atten klokketimer uden pause på en ikke særlig komfortabel spisebordsstol foran den brændefyrede keramikovn, for undervejs at holde ilden vedlige samt at gøre notater om temperaturstigningen, så har Poul Erik Eliasen sit fokus et andet sted: Han tænker på formen - den fascinerer ham, skønt han også arbejder meget konsekvent med celadon-glasuren, der stammer fra 1400-tallets Kina, og som ved brændingen får en transparent lys jadefarve. Aldrig helt ensfarvet, naturligvis.

en femtedel mindre, end da det blev sat ind. Da leret desuden begynder at slingre i gasovnen, når temperaturen når op på de 1320 grader, er der stor risiko for at åbne en ovn med ødelagte skåle og krukker.

Gå til grænsen

Poul Erik Eliasen vurderer, at minimum en tredjedel af hans store værker går i stykker og er spild. “Jo, det er da lidt irriterende”, erkender han, men han har vænnet sig til det - og er i øvrigt selv med til at øge risikoen.

“Jo tættere jeg kommer det punkt, hvor det hele går galt, desto smukkere bliver glasuren. Og hvis jeg ikke går til grænsen, bliver det kedeligt!” siger han og fortæller, hvor fantastisk en celadon-glasur kan vise sig, når emnet faktisk er ødelagt og glasuren har brændt sig fast på pladen i ovnen. Da viser den kinesiske jadeglasur sig paradoksalt nok allerfinest.

“Jeg håber selvfølgelig altid på, det går godt, og det er stadig meget spændende at åbne ovnen, efter den først har brændt i 16 til 18 timer og derefter stået og kølet af i to døgn”. Men efter 50 år som keramiker er det ikke længere med bankende hjerte og sommerfugle i maven, at han gør klar til at se den nye portion keramik. “Jeg ved jo, der er spild”, som han siger med et skuldertræk.

Eller når der i brændingen er opstået en lille skævhed i formen. Selv elsker jeg den slags “fejl”, der både gør emnet mere interessant, men også tydeligt viser, at dette er håndlavet - ikke fabriksfremstillet.

Poul Erik Eliasen bruger udelukkende det hvide porcelæns-ler, der ved brændingen bliver næsten gennemsigtig.

Porcelænsleret kan drejes særligt tyndt op og give skålen eller krukken en sart elegance. Og vil han sætte små fødder på en stor flot form, gør han det uden at skele til funktionen. For hellere en æstetisk unika-genstand end en klumpet brugsskål. Men porcelænslerets ulempe er, at det drejede emne ikke bare krymper de almindelige 10-12 procent under brændingen som andet ler, men faktisk kommer ud af ovnen

Trodser modetrenden

Søren Baun Jeppesens værker er mere robuste. “I mange år har mine skåle og krukker været umoderne, fordi de var brune og rustikke med mønstre, der har rødder i bondestenalderen - mønstre som jeg f.eks laver med muslingeskaller”. Nu er trenden så vendt, og keramikken uden påtrængende farver og med mønstre, der er med til at understrege det enkle og tidløse, er atter rykket ind i boligindretningen.

“Jeg har sikkert kunder, der f.eks. foretrækker helt ens krus, men jeg synes, det er mere interessant, når glasuren under de høje temperaturer i ovnen har skabt noget unikt.”

Han er ikke bare den lille kemiker, skønt han forklarer om reduktionsbrænding og natriumdampe, om at bruge naturens egne materialer og finde okker i et vandløb eller ler ved de langelandske strande - ler der slemmes op til tyndt pjask og bruges som glasur. For i virkeligheden har han slet ikke et væld af glasurer på værkstedet og synes måske også mest, det hører de unge nyuddannede keramikere til, at de forsøger sig med farver.

“For mig er glasurerne ét stort eksperiment. Du kan knuse en granitsten og bruge som glasur.

Jeg bruger f.eks. også brændeovnens aske, som indeholder natrium- og kalium-forbindelser”, siger han.

Sodaglasuren

Men som sit speciale har Søren Baun Jeppesen soda-glasuren.

“I princippet er soda-glasur det samme som saltglasur. Du smider et par kilo soda ind i ovnen samtidig med, at ovnen får sin sidste portion brænde og temperaturen er helt oppe over de 1300 grader. Soda afgiver natriumdampe, som angriber lerets overflade - mest på de vandrette flader. Men i modsætning til saltglasurer er det, der kommer ud af skorstenen ikke giftigt. Det er bare kuldioxid. Brænder du salt, får du en klorforbindelse ud i luften, hvor den sammen med vand danner saltsyre”. Ved reduktionsbrænding er det ilten i ovnen som reduceres. Det udløser en anden kemisk proces i ovnen, som Søren Baun Jeppesen demonstrerer med to porcelænsskåle der har fået samme type celadon-glasur (den samme som også Poul Erik Eliasen bruger). Den ene skål er gullig i glasuren på grund af ilt-overskud i ovnen, den anden grønlig på grund af ilt-underskud.

Søren Baun Jeppesen smider et par kilo soda ind i ovnen samtidig med, at ovnen får sin sidste portion brænde og temperaturen er helt oppe over de 1300 grader.

“Men uanset moden er jeg blevet ved med at lave det samme, fordi jeg vil helt ind til kernen af stoffet. Altså prøve at blive bedre og bedre til at forstå, hvad der sker inde i ovnen under brændingen”, siger han.

Poul Erik Eliasens keramik ovn.

Foto: Steffen Jensen

Anbefaling:

Keramikekspert med blik for Langeland

Hans-Henrik Dyhr, Svendborg, keramiksamler på verdensplan

Som én ud af verdens bare ni godkendte keramiksamlere, udvalgt af The International Academy of Ceramics i Genéve, ved Hans-Henrik Dyhr, hvad han taler om, når det gælder keramik og glasurer

I 2021 afhændede han en lille del, 64 keramiske arbejder, af sin samling til Danmarks Keramikmuseum Clay i Middelfart, men da han har samlet gennem 64 år og har købt snesevis af emner hvert eneste år, er samlingen omfattende. Både i hjemmet og i det depot, hvor han har en stor del opmagasineret.

Hans bolig i Tankefuld, Svendborg kan ikke rumme flere keramiske genstande - som i øvrigt på grund af et elendigt ventilationssystem skal støves af næsten dagligt…

For seks år siden flyttede Hans-Henrik Dyhr fra Vejle og til Svendborg, og med sin nye rekognoscerings-radius er han blevet opmærksom på den langelandske keramik. Alle keramikerne på øen har han aflagt besøg, og især to fremhæver han gerne med taknemlighed og ros.

Glasur-eksperimenter

“Poul Erik Eliasen i Strandby er jeg totalt fascineret af. Jeg vil mene, han er den al-

lerbedste porcelæns-keramiker i hele landet. Men lad os bare sige, at han er én af de to bedste”, indskyder Hans-Henrik Dyhr. “Poul Erik Eliasens karakteristiske celadon-glasur er meget bemærkselsesværdig”, fortsætter keramikkenderen og forklarer, at det er en særlig kinesisk glasur.

I det nordlige Kina benyttede man tidligere typisk en lys blålig glasur, mens man i det sydlige Kina foretrak den skinnende lys-grønne jade-farvede glasur - netop dén, Poul Erik Eliasen benytter. I forbindelse med den særlige glasur og Poul Erik Eliasens tid på Kolding Kunsthåndværkerskoles keramiklinje (nu Design Kolding) indskyder Hans-Henrik Dyhr en lille pudsighed: Skolens keramiklærer fra 1971-2007, Lisbeth Voigt Durand, der havde en smittende passion for glasurer, var født i Vesteregn på Sydlangeland og udlært som pottemager ved Løvemose Keramik i Kædeby. Glasuruddannelsen fik hun dog i Italien.

Den anden keramiker, som Hans-Henrik Dyhr fremhæver, er Søren Baun Jeppesen, der flyttede til Hennetved for nogle år siden. Han eksperimenterer som én af få med soda-glasurer.

“Soda-glasuren minder på mange måder om salt-glasuren, men man kan opnå noget meget mere unikt med sodaen. Og det formår Søren Baun Jeppesen”. For Hans-Henrik Dyhr er det ikke tilfældigt, at det særligt er glasurerne, han fæstner sig ved.

Fascination af keramikken

Hans-Henrik Dyhrs fascination af keramikken begyndte faktisk på Herlev Apotek, hvor de smukke apotekerkrukker fra Hjorths Fabrik på Bornholm stod på rad og række. Gennem årene har Hans-Henrik Dyhr bl.a. indsamlet bornholmsk keramik, men tilføjer dog, at han har indkøbt keramik fra hele landet - og nu ofte Langeland. Interessen for kunst og håndværk har også ligget til familien, for hans morfar var billedskærer og udviklede som modellør prototyper til både Den Kongelige Porcelains fabrik og Bing & Grøndahl.

Hans-Henrik Dyhr, Svendborg

Keramiksamler på verdensplan.

Uddannet farmaceut.

Uddannelsen som farmaceut har givet ham en særlig indfaldsvinkel til at forstå keramikkens kemiske processer.

Vidste du

Som ung var hans første ønske egentlig at blive uddannet indenfor glasur-kemi. Men da han fandt ud af, at uddannelsen kun gav job til omkring tre glasur-kemikere om året, valgte han farmacien i stedet.

Nu kan det synes som to vidt forskellige hverv: At komprimere tabletter og blande medicin eller at blande kemikalier til en glasur.

“Men i virkeligheden minder glasur-kemien meget om den farmaceutiske proces”, siger han.

Poul Erik Eliasen arbejder med celadon-glasur. Søren Baun Jeppesen arbejder med soda-glasur.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’:

Hvis du vil se mere

Butikken er åben året rundt og er indrettet i den gamle staldbygning, hvor udvalget altid vil bære præg af hvilken type brænding, der senest er afsluttet. Tjek de aktuelle åbningstider på hjemmesiden www.potteriet.com.

Potteriet laver små vaser i porcelæn.

Foto: Sannie Burén

Kunstnernes Ø: Potteriet

Når man kører gennem Stoense, kommer man forbi et hvidt skilt med påskriften ’Keramik’. Under skiltet hænger en hvid silhuet af en krukke. I podcasten ’Kunstnernes Ø’ er vi stoppet ved skiltet for at besøge pottemagerne Jannie og Esben, der siden 2009 har haft butik og værksted på adressen. Her fortæller de om deres passion for det gode håndværk og om, hvad en pottemager egentlig er.

Keramisk værksted og butik

Pottemagerne Esben Langkilde og Jannie Nielsen arbejder i stentøj og porcelæn og laver både brugskeramik og unika. Al keramikken hånddrejes på værkstedet og udgangspunktet er en stærk håndværkstradition med et nutidigt og funktionelt design.

Stentøj og porcelæn

På værkstedet arbejdes der med porcelænets fine egenskaber, understøttet af glasurer i sarte nuancer af grøn, blå og hvid. Samt stentøj, som med klassiske former og kraftige begitningsdekorationer i mørke toner, står som kontrast til det lyse porcelæn.

Kontraster

I Potteriets keramik fylder kontrasterne en hel del. Man finder den i formgivningen, i farveskalaen og i selve lerets væsen fra det bløde smidige materiale under bearbejdningen til den hårde og stærke genstand efter brændingen.

Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her - eller hvor du plejer at lytte til podcast:

Stoensevej 17, 5953 Tranekær

Mød kunstneren:

Heerwagen Ikonisk langelandsk keramikperle

Heerwagens naivistiske stil har holdt siden 1964

“Vi har jo været her altid”, siger keramiker Erling Heerwagen fra Hou, om det faktum, at hans og hustruen Karins keramik er blevet ikoniske symboler for Langeland og for langelandsk kunsthåndværk.

Karin Heerwagen døde i april 2021, og rystet over at være blevet alene valgte Erling Heerwagen at lukke værksted og udsalg. Det gav telefonstorm. For når man “altid har været der”, var det svært at forstå for Heerwagens trofaste kunder, at der ikke var noget at købe.

Af den grund besluttede Erling Heerwagen, at når han også som 82-årig stadig hygger sig med sit fag, pottemageriet, vil han bruge de mørke vinterdage på at dreje nye emner, så han kan holde åbent i påsken og på udvalgte lørdage sommeren igennem.

Heerwagen-parret mødte hinanden, da Erling som uddannet pottemager var drejer hos navnkundige Bjørn Wiinblad, og Karin var ansat som vikar samme sted. Hun var keramikeruddannet fra Kunsthåndværkerskolen.

Eksport til udlandet Spørgsmålet er, om det var Karin og Erling Heerwagen, der fandt Langeland eller Langeland, der fandt dem, da parret tilbage i starten af 60’erne sejlede til Langeland og tog turen gennem hele øen.

I 1964 fyttede de til Hou, og huset, som de tidligere havde besøgt gamle venner i, blev nu Heerwagens bolig, værksted, liv.

Som kunstnerpar blev Karin og Erling Heerwagens keramik ikke alene landskendt, men også internationalt kendt, da de i nogle år eksporterede deres krus, tekander, skåle, æggebægre og lågkrukker til hele verden gennem kunsthåndværkerbutikken Den Permanente på Vesterport i København.

Da butikken lukkede i 1981, åbnede Heerwagen i stedet butik hjemme i Hou. Og det passede dem på mange måder godt. Bedre indtjening, dejlig kontakt med kunderne, ingen besværlig transport med keramikken.

Signatur-fuglen

Den heerwagenske stil har klaret 50 år gennem alle modeluner.

Om keramik nu skulle være pastelfarvet eller i stentøjslerets naturlige farve, om trenden sagde streng form-minimalisme eller barokke krummelurer, så har Heerwagen holdt sig til det enkle naivistiske udtryk med de karakteristiske runde former som kendetegn. Ikke mindst i keramikfuglene, der er blevet en slags signatur-figur for Heerwagen eller i de malede motiver, der refererer til Langeland med træer, fugle, bakker og frodige kvinder, hvis bryster har form som de langelandske hatbakker.

Begitning er ler, der slemmes op til konsistensen er som tyk sovs og med den males de ubrændte, læderhårde ler-emner, hvorefter de får en klar glasur. Teknikken er besværlig, langsommelig - og måske derfor ikke brugt af så mange keramikere. Og så er den meget svær at kopiere.

“Vi har altid benyttet den gamle lertøjsteknik, hvor emnerne bliver dekoreret med en begitning”, forklarer Erling Heerwagen.

Keramik & Væv (Rudkøbing) drives af Leif og Lizzi Larsen.

Besøg disse på kunstruten

Poul Erik Eliasen

Poul Erik Eliasen er en af landets bedste porcelæns-keramikere.

Poul Erik Eliasen arbejder udelukkende med hvidt porcelænsler, der ved brændingen bliver næsten gennemsigtig.

Strandbyvej 3, 5953 Tranekær

Ulla Pedersen

Ulla Keramik er et af Langelands længst fungerende keramikværksteder. I butikken og værkstedet findes et stort udvalg af håndlavet stentøj og porcelæn.

Dæmningen 1, 5935 Bagenkop

Potteriet

Pottemagerne Esben Langkilde og Jannie Nielsen arbejder i stentøj og porcelæn og laver både brugskeramik og unika. Værksted og butik finder du i Stoense på Nordlangeland.

Stoensevej 17, 5953 Tranekær

No Stress Pottery

Et lille keramikværksted med organisk udtryk i form og farver. I værkstedet produceres kopper, krus og skåle i stentøj - brugsting, der kan sprede glæde.

Husmandsvejen 4 , 5943 Strynø

Heerwagen

Helt mod nord, næsten ude på Hou, viser et fint lille skilt over for Hou skole vej til Heerwagens Keramik. Heerwagen er kendt i hele verden for deres fantasifulde keramik.

Houvej 52, 5953 Tranekær

Skovhus Keramik

Trine Steffensen er designeren og keramikeren bag produktionen af den keramik, der sælges hos Skovhus Keramik. Hun er inspireret af den nordiske stil og ikke mindst af naturen.

Stengadevej 26, 5953 Tranekær

Lotte Kibsgaard

Lotte Kibsgaard arbejder med både stentøj og Raku keramik, alt sammen håndlavet. Inspirationen finder hun i tidligere tiders keramik fra hele verden.

Halevejen 19 , 5932 Humble

Leif Larsen - Keramik og væv

Butik og værksted med fremstilling af hånddrejet lertøj og stentøj samt tekstiler i eget design.

Sidsel Bagers Gade 10 5900 Rudkøbing

Lars Calmar

Lars Calmar udfordrer vores forståelse af den smukke menneskekrop og af det skønne i det hele taget.

Helsnedvej 11 A, 5932 Humble

KUNSTTÅRNE til os alle ~ sammen

Danmarks længste kunstudstilling

I Danmarks længste kunstudstilling, fordelt på 12 forskellige tårne, kan du gå på opdagelse i kunstens mange facetter og se, hvordan forskellige kunstnere tager udfordringen op, når ”galleriet” måler 1,5m x 1,5m og med 8 meter til loftet!

Uanset hvilken årstid du kommer på, kan tårnene besøges, da de er åbne hele året. Vi vil faktisk opfordre til, at man besøger dem på forskellige årstider, da der er stor forskel på oplevelsen en sommerdag og en dag i efteråret eller vinteren.

Kulturarv og samarbejde

På grund af en god idé fra en lokal kunstner (Hans Kjær) og et fantastisk samarbejde mellem kunstnere og Langelands Elforsyning, er det for tyvende år i træk muligt at besøge de gamle transformertårne. Hvert år i begyndelsen af maj måned, kommer der nye kunstudstillinger til i fire af de 12 tårne. Tårnene gennemgår i forbindelse med udskiftningerne nødvendig vedligeholdelse, således at de forskellige typer af transformatortårne også bliver bevaret for eftertiden og som en del af den langelandske kulturarv.

I 2023 har kunsttårnene 20 års jubilæum.

MØD HER

Hans Kjær

Henriette Lorentz

Ellen Egemose

Fernisering af udstillingen “Han går ad rette stier” i Kunsttårn 12 (Bagenkop) i 2020. Udstillingen er skabt af Bo Holten.

Mød kunstneren:

En god idé blev til Danmarks længste kunstudstilling

12

Skulpturer af hunde, elefanter og fugle fylder godt både udenfor og inde i galleriet hos

Hans Kjær Kunst på Torvet i Rudkøbing. Her sidder kunstneren selv hver dag og skaber flere hunde og elefanter af genbrugstræ og forhåndenværende civilisationsrester, som kuglepenne-fjedre og ispinde og knuste cykelreflekser… her maler han flere skytsengle, afrikansk inspirerede billeder på gamle skateboards eller små kvadrater, der tilsammen bliver til store billed flader. En kakafoni af farver og mønstre og ikke mindst fantasi.

Hans Kjær får konstant masser af underfundige, humoristiske indfald, og blandt hans fysisk større påfund opstod ideen om at skabe Danmarks længste kunstudstilling.

Tanken dukkede op, da Hans Kjær læste en artikel i Øboen, det lokale distriktsblad, om at Langelands gamle, nu udtjente transformatortårne skulle rives ned.

Allerede fra 1980’erne havde man været i gang med nedrivninger, da elværket var begyndt at grave ledningsnettet ned i jorden, fremfor at have dem hængende spændt ud over landskabet i tråde fra transformatortårn til transformatortårn.

Ganske vist prøvede både Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø samt daværende museumsinspektør Helle Ravn at skabe opmærksomhed om bevaringsværdien af tårnene, som på Langeland repræsenterer tre tidstypiske byggeperioder. Men der var ingen penge til at holde bygningerne ved lige.

Det gode formål Med mindre man fandt et formål med tårnene. Med et gulvareal på to og en kvart kvadratmeter og med otte meter til loftet, skulle der tænkes kreativt, hvis den stadig eksisterende del af øens 80 oprindelige transformatortårne skulle reddes.

Og da var det, Hans Kjær foreslog: Hvorfor ikke indrette tårnene til en anderledes form for kunstudstilling?

“Jeg har altid været fascineret af transformatortårne, som jo også stod, hvor jeg voksede op. Som barn satte det gang i fantasien at tænke på, hvad der monstro kunne være bag den aflåste dør?”

Derfor skrev Hans Kjær for godt tyve år siden et læserbrev i Langelands lokale distriksblad, Øboen, hvori han foreslog, at tårnene blev brugt til kunst.

Efterfølgende blev han kontaktet af den daværende direktør for Langelands Elforsyning, nuværende Ø/Strøm, som syntes ideen var oplagt. Desværre var bestyrelsen for elværket ikke det mindste interesseret, og Hans Kjær foreslog derfor, at han simpelthen lejede tre tårne for en 2-årig periode. Lejen var 0 kroner, men med den ordning havde både kunstneren og bestyrelsen en slags sikkerhed.

De tre kunstnere, der indviede de første kunsttårne i 2003, var foruden Hans Kjær selv, Bo Valentin, dengang Magleby og Gerry Groenemeijer, Brandsby.

langelandske kunsttårne, der i 2023 har 20 års jubilæum, giver oplevelser fra nord til syd

Lars Calmars værk ”Kanal”

’Fugle i flok’ af Jette Nevers

Folderen der viser vej til kunsttårnene

Kunsttårn 12 ved Klise Nor

Lauge Voigts værk ”Man skal ikke skue hunden på hårene”

Pederstrup Katedral

“For mig var det selve dimensionen af tårnet, der inspirerede mig. Det var så katedralagtigt at stå inde i det smalle, men højloftede tårn”, fortæller Hans Kjær, der på Pederstrupvej derfor skabte Pederstrup Katedral af skytsengle og krucifikser lavet af træ, metal og småting, typisk fundet langs de danske strande og genbrugt i værket.

For at understrege den intime og religiøse stemning, havde kunstneren tilføjet trappetrin og en (himmel-)stige.

I øvrigt bad han den daværende fynske biskop, Kresten Drejergaard, om at komme og indvie det nye kirkerum.

Når så mange kirker bliver nedlagt, var der her en oplagt mulighed for at indvie et nyt kirkerum, mente Hans Kjær, og biskoppen gav ham fuldstændig ret og ville gerne komme - blot blev han alligevel forhindret.

Så det blev Rudkøbing Kirkekor, der fik lov til at give katedralen et kirkeligt anstrøg ved indvielsen.

3-årig periode

Efter de to kontraktlige år kunne også bestyrelsen for elværket se en mening med galskaben. Det betød, at antallet af kunsttårne blev udvidet til seks. Og i 2010, da Langelands Elforsyning holdt sit 100 års jubilæum, kom antallet op på 12 tårne. Et passende antal, synes Hans Kjær, der også er tilfreds med beliggenheden fra det nordligste til det sydligste Langeland.

Optimalt har hver kunstner et tårn i tre år, hvorefter indholdet udskiftes og en ny kunstner får muligheden for at udfolde sig. Uden løn, ganske vist. Hans Kjær kalder tårnene ”Kunstnernes gave til Langeland”.

Årene med Corona har bragt lidt uregelmæssigheder ind i 3-års turnussen, så i 2022 var der kun fernisering på et enkelt nyt tårn, mens der i 2023 er flyttedag i fire tårne.

Navnene for de nye er på plads, men for en god ordens skyld skal kunstnerne også selv lige acceptere, griner Hans Kjær.

Calmars overraskelser

Lars Calmar, der i 2022 fik tildelt tårn nummer 9 på Haugbøllevej, er altid mand for at overraske.

I sit første tårn på Pederstrupvej (indviet i 2010) havde han malet tårnet pink/lyserødt indvendig og havde på mirakuløs vis fået et kindstruttende gigantisk keramisk babyhoved ind gennem døråbningen.

Indtrykket af værket “Kanal” var for publikum nærmest, at hovedet måtte være vokset op inde på de 1,5 gange 1,5 meter knebne gulvareal.

Næste Calmar-tårn var beliggende på hjørnet af Skovsbovej og Grønnegårdsvej og så umiddelbart tomt ud. Indtil man stak hovedet indenfor og opdagede, at der højt oppe i et tov hang en stor keramisk mandefigur i benene. Værkets titel var inspireret af de kort, man finder i bybilledet, hvor beskuerens placering er angivet med en rød prik og beskeden: Du er her! Calmars værk hed således “Her Er Du/Er Du Her?”

Ferniseringen i 2022 var imødeset med spænding, for hvad kunne han så finde på: Kunsttårn nummer 9 på Haugbøllevej rummer nu en stor blå kuglepennetegning (Bic kuglepen) af en af Lars Calmars foretrukne figurer, en elskelig (hvem ved?) mandsling med kæmpestort hoved og lyst kasserolle-pagehår forsynet med guld-påskriften “Elsket” - hvis man skulle være i tvivl.

Fugle i flok

Når tårnene er bedst, formår kunstnerne at benytte sig af den store loftshøjde. Som f.eks. tekstilkunstneren Jette Nevers, der i sit tårn nummer 4 på Korsebøllevej lader en fugleflok lette (eller lande) på tårnets bagvæg.

De 12 kunsttårne

Et stykke Danmarkshistorie

I sig selv er transformatortårnene et stykke dansk kulturhistorie. De har stået over det ganske land, bærende på de vigtige ledninger, der skulle sikre os, at vi kunne trykke på en knap og få lys i huset eller varme i komfuret.

De langelandske tårne er bygget i tre forskellige stilarter, hvoraf de ældste er i rødsten med et dekorativt bånd af sandsten samt et saddeltag - altså et tag med høj rygning.

Næste generation af tårne blev stadig bygget i rødsten, men funktionalismen betød, at taget blev fladt og det dekorative bånd fjernet. Yngste hold af transformatortårne er af støbte jernelementer.

Blandt de 12 kunsttårne er der eksempler på alle tre typer. Kun et enkelt metaltårn på Hesselbjergvej (Snøde-Hesselbjerg) og flest af de ældste, smukke saddeltag.

Håndværket i topform

De første tårne blev bygget i røde mursten med hvide bånd af kalksandsten nederst på tårnet. De blev bygget med et såkaldt sadeltag (høj rygning) med røde teglsten. Invendigt var væggende kalket. Byggestilen var stærkt præget af tidens byggestil, hvor der skulle være balance mellem bygningens proportioner. Længde, bredde, taghældning og vinduesstørrelse skulle passe sammen.

Funktion frem for pynt

I 1930’erne, med funktionalismens indtog, skiftede byggestilen og pynten forsvandt. Tårnene havde samme højde som de oprindelige, men murene blev nu glatte, ensartede flader og tagene flade, udført i jernbeton.

Skabt af stål

Med industrialiseringen skete der endnu et skifte i byggestilen. Tårnene blev udført i stål på store værksteder og efterfølgende transporteret derhen, hvor de skulle stilles op.

Kunsttårn 1

Lohalsvej 5a

5953 Tranekær

Kunsttårn 2

Hesselbjergvej 18a

5953 Tranekær

Kunsttårn 3

Botofte Strandvej 7a

5953 Tranekær

Kunsttårn 4

Korsebøllevej 2a

5953 Tranekær

Kunsttårn 5

Lismosevej 6a

5953 Tranekær

Kunsttårn 6

Pederstrupvej 16a

5900 Rudkøbing

Kunsttårn 7

Skovsbovej 22a

5900 Rudkøbing

Kunsttårn 8

Hennetvedvej 58a

5932 Humble

Kunsttårn 9

Haugbøllevej 12a

900 Rudkøbing

Kunsttårn 10

Langøvej 6a

5932 Humble

Kunsttårn 11

Kinderballevej 3a

5932 Humble

Kunsttårn 12

Vestervej 31

5935 Bagenkop

Lyt til ’Kunstnernes Ø’:

Hvis du vil se mere

- kan du finde en udstilling af Hans Kjær i Kunsttårn 7. Hans Kjær er idémanden bag de langelandske kunsttårne – Danmarks længste kunstudstilling, som du kan læse mere om her.

Hans Kjær er initiativtager til foreningen Art2change, som arbejder for at give socialt og økonomisk udsatte mennesker mulighed for at bruge kunst og kreativitet som redskab til forbedring af egen situation og til udvikling af ligeværdige samfund.

Galleriet er åbent når skiltet er tændt eller efter aftale.

Hans Kjær sætter en udstilling op i et kunsttårn.

Foto: Steffen Jensen

Kunstnernes Ø: Hans Kjær

I denne episode af podcasten

’Kunstnernes Ø’ besøger vi Hans Kjær, som sagde sit 8-16 job op og flyttede til Langeland i 1970’erne for at forfølge sin drøm om at male billeder. Vi skal høre, hvordan Hans med sin kunst sender hilsner fra fortiden til fremtiden og om hvordan 12 tidligere transformatortårne blev til Danmarks længste kunstudstilling.

Glæden ved genbrug

Billedkunstner Hans Kjær arbejder fortrinsvis i træ. Gerne træ, der har været brugt før og på den måde har en historie i sig. Han har generelt en forkærlighed for genbrugsmaterialer og fundne genstande, som ofte danner udgangspunkt for hans værker.

Legende og uhøjtidelig

Det er vigtigt for Hans Kjær, at hans kunst er let aflæselig for alle, både børn og voksne. Værkerne må ikke være for højtidelige eller alvorlige, til trods for at hans motivverden gennem mange år har kredset om det religiøse. I øjeblikket er han dog især optaget af elefanter. Den uprætentiøse og legende tilgang bruger han ofte til større udsmykningsopgaver, hvor han inddrager børn i selve skabelsesprocessen. Hans Kjær har i samarbejde med børn udsmykket flere skoler bl.a. på Langeland.

Biografi

Hans Kjær er født i 1943 i Osted ved Lejre og flyttede midt i 70`erne til Langeland. Som kunstner er han autodidakt.

Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her - eller hvor du plejer at lytte til podcast:

Østergade 1, 5900 Rudkøbing

Hans Kjær. Foto: Steffen Jensen

ELLEN EGEMOSE

Ellen Egemose (født 1982) er kunsthistoriker og født og opvokset på Langeland. Hun er museumsinspektør på Kunstmuseum Brandts i Odense, hvor hun kuraterer udstillinger og arbejder med museets samling af dansk kunst fra 1750 til i dag samt dansk og internationalt fotografi. Tidligere har hun blandt andet arbejdet på Fyns Kunstmuseum, Carl Nielsen Museet, Syddansk Musikkonservatorium, Skuespillerskolen, Fyens Stiftstidende og Odense Teater.

Anbefaling:

Kunstens kraftstationer

Indehavere af vejboder bruger ofte et dannebrogsflag for at lokke gæster til. De langelandske kunsttårne benytter sig af en lignende taktik. Over indgangen til hvert kunsttårn vajer et letgenkendeligt blå-rødt metalskilt, som ved sin stiliserede skildring af tre forbundne tårne kan minde om middelalderens våbenskjolde. Knirkende lokker skiltet os til. ”Kom nærmere”, siger det, ”tør du gå glip af mig?”

Langelands kunsttårne har hjemme i 12 tidligere transformatorstationer. De står strøet ud over øen fra nord til syd – fra Lohals til Bagenkop. Spotter du et tårn i landskabet og træder ind over dørtærsklen, er du ikke bare en gæst i en kunstudstilling. Du er en opdagelsesrejsende, der har fundet noget, som du – ofte helt uforstyrret – kan udforske og enten holde for dig selv eller invitere andre med ud og opleve. Jeg er vild med disse kunstens kraftstationer, og jeg er glad for, at Langeland Kommune har inviteret mig til at skrive en anmeldelse af min oplevelse af tårnene.

En verden på tre kvadratmeter

Nogle tårne fanger én mere umiddelbart end andre. Jeg husker stadig mellemøstkorrespondent Steffen Jensens fotocollage, som jeg fandt i et af tårnene sidste år. Et af fotografierne viste en ældre kvinde, der står og kigger ud over markerne fra sit køkkenvindue. På bordet foran hende står en lagkage, som hun nok lige har lagt sammen. Og mens hun står der, brænder

verden sammen omkring hende på de andre fotografier i tårnet. Med ét var jeg omgivet af hele verden i et rum med et gulvareal på tre kvadratmeter.

Et øjeblik senere var jeg ude i det grønne igen. Og det er netop den korte afstand mellem kunstens sfære og hverdages liv, som giver kunsttårnene deres helt særlige styrke. Her er kunsten ikke – som på museerne eller i gallerierne – noget, der lever i et isoleret rum. Her er der kun en dørtærskel, et enkelt skridt, mellem livssfæren og kunstens sfære. Uden at trænge sig på, byder den sig til. Om morgenen på vej til skolebussen. Om sommeren på cykelferien. Om aftenen når hunden skal luftes. Da jeg denne sommer besøger tårnet igen, er Steffen Jensens fotocollage der ikke mere. En anden kunstners værk er flyttet ind. Cirka hvert tredje år får en ny kunstner mulighed for at prøve kræfter med et af Langelands transformatortårne. Denne evige foranderlighed kombineret med den stramme kuratering – ét tårn, én kunstner, ét værk – er et af projektets store styrker.

Ellen Egemose, museumsinspektør på Kunstmuseum Brandts, født og opvokset på Langeland

Kunsttårn 1: Sonia Brandes “Dyrene omkring mig”. Værket udskiftes i maj 2023.

Kunstårn 2: Sabine Jensen “Hyldest til Langeland”. Værket udskiftes i maj 2023.

Kunsttårn 3: Lauge Voigt “Man skal ikke skue hunden på hårene”.

Kunsttårn 4: Jette Nevers “Fugle i flok”.

Kunsttårn 1 - Sonia Brandes

Rutens nordligste tårn er som det eneste placeret ved hovedvejen. Det står på øens nordvestside, lidt syd for havnebyen Lohals, som den dag jeg besøger tårnet er fuld af glade gæster til byens årlige Frikadellefestival. Anderledes stilfærdig, nærmende sig det sakrale, er stemningen i tårn 1, som er udsmykket af papirkunstneren Sonia Brandes. Men hvordan kan en papirkunstner udsmykke et tårn, der står åbent 24 timer i døgnet i al slags vind og vejr? I sin udsmykning har Brandes forladt papiret til fordel for jernet og skabt et relief, der i sin form kan minde om gotikkens altertavler. Det er dog ikke Jomfru Maria, der træder frem for os med Jesus-barnet, men derimod andre af naturens skabninger; dyrene. Brandes udnytter, at de gamle transformatortårne er opadstræbende rum, der har potentiale til løfte at sindet og tanken.

Kunsttårn 2 - Sabine Jensen

I et af øens mere afsidesliggende tårne, lidt syd for Snøde, har billedhuggeren Sabine Jensen ladet et transformatortårn fra 1965 befolke af et sært, bronzeret trævæsen. Under en himmel, der funkler af stjerner, og omgivet af skovens liv, fører dette uragtige væsen en rank tilværelse omgivet af strofer af digterpræsten Kaj Munk. I et digt fra skuespillet Egelykke (1940) priser Kaj Munk Langeland, men minder også om faren ved at putte sig selv for godt i idyllen. Digtet slutter: ”Og det er da vel Danskens største Fare, ham Verden kan te sig saa redelun, at han kan tro, for Livet at bevare har man visst Vaaben nok i Andedun.”

Kunsttårn 3 - Lauge Voigts

Bag Tranekær Slot på Botofte Strandvej titter en skummel hyæne frem – eller er den venligsindet? Den kan ses på lang afstand, og Lauge Voigts skulptur i tårn 3 udmærker sig ved meget direkte at interagere med det omkringliggende landskab.

Kunsttårn 4 - Jette Nevers

I tårn 4, som man finder på øens vestside nær Tranekær Slot, minder væveren og tekstilkunstneren Jette Nevers os os om, at fugle flyver i flok, når de er mange nok. Hen over et billedtæppe letter en sværm af forskellige fugle – eller er det uheldsvangre flyvere?

Kunsttårn 5 - Alfio Bonanno

Verdenskunstneren fra Sicilien, Alfio Bonanno, der har betydet så meget for det langelandske kunstliv, driller os. Rutens femte tårn er godt gemt, og da det endelig titter frem af et hegn, virker det ved første øjekast helt tomt. Spændingen stiger, for det kan jo ikke passe. Hvad tårnet rummer, vil jeg ikke afsløre her, men det er symptomatisk for Bonanno, at han altid fin-

der en måde at integrere sine Land Art værker i deres omgivelser på, så de med deres formfuldendte naturlighed virker som om, at de selvfølgeligt hører til der, og så alligevel – ofte i kraft af deres overdimensionerede størrelse – ikke gør. Det er mesterligt tænkt og gjort.

Kunsttårn 6 - Jørgen Minor

Mellem lysegule kornmarker, midt i det bakkede landskab, finder man rutens sjette tårn. Det er udsmykket af Jørgen Minor, og her er stemningen anderledes undergangsagtig. Er vi på land eller under vand? Er det vores egen fortid, vores egne huse, fortidens bopladser, som ligger her på bunden af et frodigt blågrønt hav? Er Jørgen Minors værk et dystopisk billede af den fremtid, vi går i møde, når vandene stiger? Skal vi acceptere vores arts forgængelighed og se skønheden i, at naturen går sin gang, med eller uden vores indvirken?

Kunsttårn 5: Alfio Bonanno “Naturens BZ’er”. Værket udskiftes i maj 2023.

Kunsttårn 6: Jørgen Minor “Ode til π”. Værket udskiftes i maj 2023.

Kunsttårn 7 - Hans Kjær

Tårn 7 huser et værk af kunstneren Hans Kjær. Det var ham, som for godt 20 år siden fandt på at omdanne Langelands gamle transformatortårne til rum for kunst. Opad stræber lange baner af geometriske figurer – cirkler, trekanter, firkanter. Værket bringer mindelser om andre kulturers forkærlighed for det mønstrede og ornamenterede. Samtidig trækker det tråde til popkunstens og den konkrete kunsts forkærlighed for former og farver, der indbyder til umiddelbar aflæsning og tilstedeværelse. Det er en smuk udnyttelse af det himmelstræbende rum.

Kunsttårn

8 - Hanne Biben Mortensen

Anderledes uhyggeligt er det i rutens ottende tårn. Her placerer kunstneren Hanne Biben

Mortensen os midt i en skov ved aftentide. Med titlen ”Ulven kommer” refererer hun til Æsops fabel om drengen, der ikke gider vogte får, og som derfor råber, at ulven kommer. Folk kommer ham til undsætning, kun for at opdage, at det er falsk alarm. Og da der til sidst faktisk kommer en ulv, kommer ingen ham til hjælp. Men hvem eller hvad er ulven et billede på? Værket minder mig om, hvor åben kunsten er for fortolkning.

Kunsttårn

9 - Lars Calmar

En gangster-engel med pagehår og dobbelthage møder os i døren i tårn 9. Med løbende guldglitterbogstaver fortæller den os, at vi alle er elskede. Den er en typisk figur af kunstneren Lars Calmer. I en gammel plastikfabrik i Humble på Langeland puster han liv i en verden af figurer, som på én gang provokerer og vækker til eftertanke.

Kunsttårn 10 - Per Buk

På Langøvej i Kædeby finder vi rutens tiende tårn. Det rummer intet mindre end 12.491 portrætter. ”Find dig selv. Portræt af 12.491 langelændere”, hedder det. I sin invitation til fordybelse har værket karakter af et meditativt værk. Mon ikke det har haft samme virkning i skabelsesprocessen for kunstneren Per Buk?

Kunsttårn 11 - Jytte Sølvbjerg

I Kinderballe mod syd finder man rutens 11. og måske mest overraskende tårn. Midt på en mark indbyder kunstneren Jytte Sølvbjerg os til at tage et hvil i et rum, der på én gang er så trangt og så hyggeligt, at man næsten ikke kan tro det. Værsgo, sid ned. Pludselig opdager du, at du selv er en del af værket.

Kunsttårn 12 - H.C. Ørsted

Rutens sydligste tårn står lige nord for Bagenkop. Her græsser køer i et landskab, der er så billedskønt, at jeg intuitivt forstår, hvad der fik langelænderen H.C. Ørsted til at tro på, at der var en ånd i naturen, som forbandt alt. En tro, der førte ham til opdagelsen af elektromagnetismen. Tårn 12 er det eneste af tårnene, som arbejder specifikt med det lydlige. Her kan du opleve vokalensemblet Musica Ficta fremføre den nykomponerede sang ”Han går ad rette stier”, som handler om H.C. Ørsted. Den har tekst af den langelandske kunstner Knud R. Pedersen og melodi af Bo Holten. Og mens du oplever, hvordan toner, stemmer, digtekunst, Ørsteds ideer og landskabet går op i en højere enhed, kan du slå dig ned på en af kunstneren Henriette Lorentz’ skulpturelle stole.

Kunstens kraftstationer

De langelandske kunsttårne har hjemme i 12 nedlagte transformatortårne. Indtil begyndelsen af 1980’erne fungerede de som kraftstationer, der omtransformerede høj spænding til lavere spænding, som almindelige mennesker kunne bruge i deres hverdag. En lignende funktion har de samme transformatortårne i dag, nu blot med kunsten som fortegn: De er kraftstationer, som transformerer kunstneres ideer til materialiseret form, som vi som gæster igen transformerer til nye erkendelser og handlinger. For modsat vaskemaskiner og hårtørrere er vi ikke maskiner, der automatisk transformerer det, som kommer ind, til forudsigelige outputs. Trods visse fællesnævnere danner vi hver især individuel mening ud af det, vi oplever. Og det er netop det, som kunsttårnene på Langeland giver rum til – dag ud og dag ind, sommer og vinter, alle døgnets timer.

Kunsttårn 9: Lars Calmar “Elsket”

Kunsttårn 7: Hans Kjær “Forår”.

Kunsttårn 12: Bo Holten, Knud Pedersen og Henriette Lorentz “Han går ad rette stier”.

Kunsttårn 8: Hanne Biben Mortensen “Ulven kommer”.

Kunsttårn 10: Per Buk “Find dig selv”. Værket udskiftes i maj 2023.

Kunsttårn 11: Jytte Sølvbjerg “Tænkepause”.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’:

Hvis du vil se mere

- kan du besøge Atelier Lorentz, som ligger på Torvet i Rudkøbing. Det blå hus i 3 etager rummer både arbejdende værksted, galleri og en gårdhave med skulpturer. Herudover er Henriette Lorentz aktuel i Kunsttårn 12 på Vestervej ved Bagenkop.

Kunstnernes Ø: Henriette Lorentz

I denne episode af podcasten

’Kunstnernes Ø’ er vi taget til Bagenkop. Her står nemlig et kunsttårn, der overrasker, når man træder ind i tårnets indre. Tårnet er en hyldest til en af Langelands helt store personligheder, H.C. Ørsted, og hans opdagelse af elektromagnetismen. Værket i tårnet er lavet af tre kunstnere; billedkunstner

Henriette Lorentz, komponist Bo Holten og forfatter Knud Pedersen. I podcasten taler vi med Henriette Lorentz om hendes bidrag og om hvordan idéen til værket opstod.

Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her - eller hvor du plejer at lytte til podcast:

Fantastiske fabeldyr

Henriette Lorentz’ stil er underfundig, fantasifuld og farverig. Hendes univers er surrealistisk og fyldt med fabeldyr, fantasifulde væsner og organiske mønstre, der snor sig ind og ud af billedfladen.

Naturen, som i de seneste år er blevet så voldsom, har med tiden fået en større plads i Lorentz’ værker og væsnerne er blevet trukket lidt i baggrunden og gemmer sig i naturen.

Biografi

Henriette Lorentz er født i 1954 og uddannet fra Aarhus Kunstakademi i 1974. Derefter tog hun en designuddannelse på Margretheskolen og arbejdede efterfølgende med farver og print på tekstil i en årrække. Siden år 2006 har hun helliget sig kunsten på fuld tid.

Grønnegade 1, 5900 Rudkøbing

Oplev:

Indvielse af kunsttårne

Hvert år i maj åbner nye udstillinger i kunsttårnene. I 2023 udskiftes

udstillingerne i fem tårne; tårn 1, tårn 2, tårn 5, tårn 6 og tårn 10.

Der er 12 kunsttårne og udstillingerne i tårnene udskiftes løbende. Hver kunstner udstiller i en periode på 2 år (nogle lidt længere). Det betyder, at der hvert år åbnes nye udstillinger. Ved åbningen er der fernisering ved de tårne, hvor en ny kunstner rykker ind. Ferniseringerne foregår på den samme dag, men på forskellige tidspunkter, så de besøgende har mulighed for at deltage ved alle nye tårne.

Tårnene gennemgår i forbindelse med udskiftningerne nødvendig vedligeholdelse, således at

de forskellige typer af transformatortårne også bliver bevaret for eftertiden som en del af den langelandske kulturarv. Ferniseringsdagen, hvor sløret løftes for de nye udstillinger, fejres på festlig manér med taler, sang og musik. I 2023 er der fernisering lørdag den 13. maj. Se program for dagen på langeland.dk/kunst.

Vi har talt med kunstnerne om planerne for deres kunsttårne.

Hans Kjær byder velkommen til åbningen af de nye kunsttårne i 2021. Hans er idémand og initiativtager til kunsttårnene.

Kunsttårn 1

I kunsttårn 1 udstiller Steffan Herrik et relief af træ, jern og ben. Værket har titlen ”Korsfæstet natur” og er en kommentar til den måde vi behandler vores klode på og de klimaforandringer det medfører. Relieffet måler 1,5 x 1,2 meter og forestiller et kors med objekt på.

Steffan Herrik er kendt for sine fanden-i-voldske, humoristiske og samtidigt tragiske jernskulpturer. Han har tidligere været gæstelærer i Land Art på Kunsthøjskolen i Magleby og var med til at skabe debat under Kunst Extemporalen i Rudkøbing i 1980’erne.

Kunsttårn 2

Ann-Kerstina Nielsen skal udsmykke tårn 2 på Hesselbjergvej. Ann-Kerstina arbejder grafisk og ofte med ubåde som motiv, hvilket også vil komme til udtryk i kunsttårnet, hvor hun ved hjælp af karakteristiske sonar ubådslyde og et udvalg af sine grafiske værker, vil give gæsterne en fornemmelse af dybet og det at være i en ubåd. Stemningen understøttes af, at netop dette tårn, som det eneste af de 12 tårne, er bygget af metal.

Ann-Kerstina har arbejdet med grafik siden midten af 1990’erne. Hun er medlem af BKF og Danske Grafikere samt formand for SAKs Grafiske Kælder. Sammen med sin mand driver hun Galleri NO 44 på to forskellige adresser i Humble.

Kunsttårn 6

Silje Bruun Hansen står for den nye udstilling i tårn 6 på Pederstrupvej. Hos Silje er mennesker og følelser i fokus og en tegneserieagtig figur går igen i hendes værker. Med sin udstilling vil Silje udnytte tårnets højde og udsmykke med mennesker, som løfter hinanden, står på hinanden og ligger på hinanden i lag. Menneskerne skal have farvede dragter på og nogen af dem skal bære elementer fra Siljes tidligere værker.

Silje er autodidakt kunstner, født og opvokset på Langeland. I 2021 åbnede hun A&B galleriet i Rudkøbing sammen med sin kæreste. Silje er blandt de yngste udøvende kunstnere på Langeland.

Kunsttårn

10

”Havet giver” sådan lyder arbejdstitlen på Britt Smelværs udstilling i kunsttårn 10. Omdrejningspunktet for udstillingen er fiskerierhvervet, som gennem tiden har haft stor betydning for livet på Langeland. Britt vil bruge rekvisitter fra fiskernes liv på havet; fiskenet, ruser, tejner, tov m.m. Og hun vil kontakte de lokale fiskere for at få en nutidig fortælling om fiskeriet på øen.

Britt Smelvær arbejder i forskellige medier som maleri, 3-D objekter, grafik, broderi, installationer og Land Art. Hun er født i Skotland i 1945, men opvokset i Norge. Siden 1970 har hun været bosat i Danmark - dels i København og dels på Langeland. I 1969 færdiggjorde hun sin uddannelse i formning fra Statens Lærerskole i Oslo. Som billedkunstner er hun autodidakt.

BILLEDKUNST til os alle ~

sammen

Landskabet, personer og pensler

Ikoner, abstraktioner, portrætter, landskabsmalerier, papirklip, grafik m.m. - billedkunsten har mange udtryk på Langeland.

Siden 1960’erne har øen tiltrukket kreative ildsjæle fra hele landet. Om det er naturen, havet, lyset eller de billige huspriser er svært at sige, men sikkert er det, at kunsten trives godt på Langeland.

Flere af øens billedkunstnere kom hertil på grund af Kunsthøjskolen i Magleby. Højskolen eksisterede fra 1983 til 2001 og havde plads til 40 elever. Den havde et bredt udbud af kurser og tiltrak mange kunstnere både som undervisere og elever. En del af disse kunstnere bor stadig på Langeland.

På de følgende sider kan du læse artikler om et lille udvalg af de langelandske billedkunstnere. Gitte Buch fortæller, hvordan hun fandt roen i religiøse ikonmalerier, Ann-Kerstina Nielsen giver et indblik i arbejdet med grafik, Mogens Sjøgård stiller spørgsmålstegn ved, om det giver mening at male landskaber og skildre naturen, når verden er et ulmende bål af uroligheder, og Silje Bruun Hansen, som er blandt Langelands yngste kunstnere, reflekterer over bredden på den langelandske kunstscene og den åbenhed hun og hendes kunst er blevet mødt med, efter hun flyttede (tilbage) til øen.

MØD HER

Gitte Buch

Solveig Moa

Ann-Kerstina Nielsen

Sonia Brandes

Mogens Sjøgård

Keld Nielsen

Silje Bruun Hansen

Mød kunstneren:

Fra det vilde til det stille maleri

Gitte Buch, Bøsseløkke, om forsøget på at indfange det guddommelige

Så stod hun dér, Gitte Buch, som kunstlærer på Langelands Kunsthøjskole (1983-2001) og kiggede på de enorme lærreder med vilde penselstrøg og tænkte: “Det runger hult”.

Hendes malekurser var ellers en stor succes. Der var rock på musikanlægget, rødvin i glassene og eleverne udtrykte sig verbalt ved at råbe og skrige og var det ene øjeblik så begejstrede over egne præstationer, at de følte sig klar til udstillinger i New York og Berlin for næste minut at være grædefærdige over manglende inspiration, manglende kunnen, manglende mål.

“Men jeg selv var jo selv med til at skabe disse kæmpe-egoer”, indrømmer Gitte Buch ærligt. Også hun var i start 80’erne grebet af tidens strømning - ‘de unge vilde’.

Maleriet, som ellers var erklæret dødt på kunstscenen, fik en chance til, og en voldsom opblomstring. Så i værkstederne og ateliererne hvor de unge, sortklædte kunstnere arbejdede, blev der kastet med maling på lærreder, der ikke kunne blive store nok - og som Gitte Buch forklarer, kunne alle være med. For der var ikke krav til hverken materialekendskab eller kunstneriske færdigheder.

“Mens jeg var lærer, havde jeg slet ikke selv tid til at male. Jeg var brugt op, men syntes i virkeligheden ikke, jeg var god nok. For jeg havde ingen autoritet i ryggen og kunne bare gå rundt og lege ambulancetjeneste og opmuntre eleverne, når de var fortvivlede og helt nede, eller foreslå, at de vendte maleriet en kvart omgang, hvis de bare var gået i stå. Der var larm og musik og en brønd af følelser - men jeg trængte mest til ro og fordybelse”.

Ikonerne

Da pastor Søren Pral kom og holdt foredrag om biblens billeder, blev det et vendepunkt for Gitte Buch, uagtet at hun i starten troede, at den lille, tykke mand med vest, lommeur og briller ville blive en fiasko. Men han spredte kærlighed, og alle eleverne sad stille og smilende og lyttede til ham, mens han fortalte.

Foredraget fik Gitte Buch til at tage beslutningen om at vende sig bort fra det vilde maleri og søge efter mere substans.

“Næste valgfag, jeg udbød, var ikoner - uden at jeg i virkeligheden anede noget som helst om ikoner. Jeg troede faktisk heller ikke, der var interesse for det… det havde jeg egentlig glædet mig lidt til… at have ganske få elever på et kursus”.

Sådan gik det ikke

28 elever meldte sig til - og dette første ikonkursus blev også kunstnerens egen indgang til de mere stille, betydningsbærende og religiøse lag i billederne.

“Jeg beskrev ikon-kurset som en Maggi-terning. Stille og småt. Eleverne skulle i løbet af de fem uger, kurset varede, male et lille helligt billede på en træplade, ikke større end et A5-ark. Men kravet var, at ikonen skulle indeholde det samme som 40 meter vildt malet lærred. Skabt i fuldstændig tavshed og kun med byzantinsk kirkemusik i højttaleren, skulle de kopiere en ikon fra et postkort - et billede, de skulle kunne tage med sig i livet som en talisman”.

De fem uger føltes som at komme fra helvedes forgård til himlen for både lærer og elever, og

for Gitte Buch blev det herefter til over tyve år med kurser i ikonmaleri. Eller ikon-skriveri, som er den mere korrekte betegnelse. For det hedder ’at skrive en ikon’ - som også er titlen på den bog, hun sammen med kolleger skrev om emnet.

20 års undervisning

I virkeligheden har hun aldrig selv skrevet en ikon. “Jeg har sat mig ind i håndværket, og jeg har betragtet mig selv som jordemoder eller børnehaveklasselærer, for mange af mine tidligere elever har nu videreuddannet sig. Jeg har selv besøgt græske klostre og er blevet undervist af professionelle ikon-skrivere, munke og andre uddannede fra de helt særlige ikon-universiteter.

Selv er jeg opdraget til, at religion og højskoler og kaffe og kage var for uvidende bondeknolde, så det var ikke noget, vi talte om derhjemme på Samsø”, konstaterer Gitte Buch om sin opvækst som datter af kunstmaleren Ib Buch.

“I mit barndomshjem var der ellers intet, der var tabu. Man kunne tale om sex ved middagsbordet. Men ikke religion. Måske er det derfor, jeg blev tiltrukket af højskoleliv og religion - og kaffe og kage”, funderer hun.

For siden de første eksperimenter med ikoner, begyndte hun først at punktlæse biblen for at finde tekstbelæg for alle disse billeder, ikonerne repræsenterer. Hun ville finde ud af, hvad f.eks. Ærkeenglen Gabriel betyder, eller hvad Abrahams Gæstebud er… Siden blev det til, hvad hun selv kalder ydmyg forskning.

“Jeg læste og undersøgte bare helt barnligt og nysgerrigt og naivt. Men udelukkende som underviser. Faktisk tænkte jeg: Det kan jeg altid gå i gang med, når jeg bliver gammel. Men fem uger om et lille ikon… det havde jeg da slet ikke tid til dengang - og heller ikke nu”.

Den besjælede natur

I stedet var det den nye religiøse indsigt, som sneg sig ind i billedet.

“Lige fra jeg var barn på Samsø, har jeg haft et animistisk forhold til naturen. En følelse af at have kontakt med både planter og dyr. Og det er denne form for religiøsitet eller åndelighed, jeg har arbejdet videre med”, tilføjer hun, men forklarer, at også forskellen mellem Vestkirken og Østkirken (den græsk- og russisk-ortodokse kirke) blev vakt ved at studere ikonerne.

Ultrakort fortalt fokuserer Vestkirken på lidelsen - altså Jesus på korset - mens Østkirken har opstandelsen som det centrale og derfor har tomme kors.

Forholdet til kristendommen har betydet, at hun på opfordring har malet den nye altertavle i Tryggelev Kirke - en opgave hun gik til med stor ærbødighed - og en smule usikkerhed og tvivl på sig selv.

“Min altertavle har forskellige elementer fra biblen. F.eks. den samaritanske kvinde, der møder Jesus ved brønden. Han siger: ‘Giv mig vand, kvinde!’ Uden at fordømme hende, som det ellers var vanligt for jøder at betragte samaritanere. Hun følte sig set, så hun giver ham vand fra krukken og løber hjem til landsbyen og fortæller om sin oplevelse”.

Krukken er et tilbagevendende motiv i Gitte Buchs malerier: “Til alle tider og i alle kulturer har kvinder gravet ler op, formet krukken og lagt den ind i ilden, og når den var brændt hård og tæt, har de fragtet alt det mest dyrebare i den - såsæd, mælk, vand”.

Andre symboler i hendes malerier er brønden, den tomme grav, nåde-skålen, salve-krukken. “Især krukken falder sammen med min naturtro. Krukken er et kvindesymbol”, siger Gitte Buch og forklarer, at hendes malerier til stadighed bliver mere og mere ‘stille’, som hun kalder det.

For at hun skal være tilfreds med et maleri, skal det have samme funktion som en ikon. Ikke et billede, hun eller andre skal betragte, men et billede, der også kigger tilbage på hende.

Et billede af stilheden

At male stilheden er for Gitte Buch f.eks. de hvide pletter, der som snefnug eller kirsebærblade daler ned over billedfladen: “Nogle kalder dem engle, men det er pletterne ikke for mig. Det er billedet af kloden, der trækker vejret…” En ny fase i hendes maleri er startet i atelieret ved hjemmet i Bøsseløkke. For mens hun i en lang periode har malet en serie, hun kalder “På kanten af landet”, hvor det er udsigten over marker og hav, som hun har nydt i snart fyrre år, der er gengivet i hendes abstraktioner, har hun i den sidste tid arbejdet med malerier, som hun har givet tilen ’Til jorden’!

“Ja, eller ‘Ad terram’, så man kan se, jeg kan latin”, griner hun ironisk og forklarer, at essensen er, at det er Jorden, som råber om hjælp. Eller rettere: Jorden og naturen skal nok klare sig. Det er os, menneskene, der er på vej ud af evolutionshistorien.

“Men lige nu øver jeg mig i kun at arbejde med fladen. Jeg ved ikke helt hvordan, men jeg har det sjovt, og jeg synes selv, jeg bevæger mig derhen”, siger hun og understreger, at det er det guddommelige i mennesket og naturen, der interesserer hende. Ikke debatter og uenigheder. De må undværes til fordel for den store fred.

Krukken er et tilbagevendende motiv i Gitte Buchs malerier.

”Til Jorden” er en række malerier af Jorden, der råber om hjælp.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’:

Vil du opleve mere

- kan du besøge Fiskeriets Hus i Bagenkop, hvor 16 store portrætter af byens fiskere, malet af Solveig Moa, er udstillet.

Eller tag et smut forbi Langeland Bibliotek i Rudkøbing, hvor hendes portræt af forfatteren Vagn Lundbye hænger.

Kunstnernes Ø: Solveig Moa

I Fiskeriets Hus i Bagenkop står 16 fiskere i blå overalls blandt gamle fiskerhytter, en skibssimulator hvor du selv kan styre en fiskekutter og andre rekvisitter fra livet ved og på havet. Fiskerne er malet af billedkunstneren Solveig Moa, som vi besøger i denne episode af podcasten ’Kunstnernes Ø’. Solveig fortæller om de tanker, der ligger til grund for værkerne.

Mennesket ved havet

”Jeg er bosiddende tæt ved vandet, hvor jeg henter meget af min inspiration ved stranden og i den kultur, der er forbundet med mennesker ved havet. Jeg tilstræber lys og bevægelse i maleriet, hvor figurationen altid er central: Antydning, hentydning og små referencer til kunsthistorien, det kontrollerede kontra det ukontrollerede både i maleteknik og valg af motiv. Desuden har jeg udført en række portrætter, bl.a. af “Fiskerne” på Sydlangeland”, siger Solveig Moa.

Langelands Kunsthøjskole

Solveig Moa kom til Langeland sammen med sin mand, Bo Valentin, sidst i 1990’erne for at undervise på Langelands Kunsthøjskole. De er siden begge blevet en del af den langelandske kunstscene og deltager bl.a. ved Nowhusets årlige udstillinger samt Kunstnernes Åbne Døre.

Biografi

Solveig Moa er født i 1961. Hun er uddannet fra Det Fynske Kunstakademis malerlinje i 1985-90. Hun har udstillet i både ind- og udland og er medlem af BKF.

Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her - eller hvor du plejer at lytte til podcast:

Halevejen 12, 5932 Humble

Mød kunstneren:

Grafikken var som at komme hjem

Ann-Kerstina Nielsen, Humble, om sit forhold til “sortekunsten”

Egentlig havde grafiker Ann-Kerstina Nielsen intet, absolut intet, forhold til grafik for bare tredive år siden. Jo, der var jo linoleumssnit som Dea Trier Mørch og kollektivet Røde Mor skabte: Politisk kunst i figurative og let aflæste værker. Andet vidste hun ikke.

Da hun startede på Svendborg Kunstskole i 1993, var det derfor med en fast beslutning om at ville male.

“Viggo Salting var min maler-lærer, men hans klovnemalerier i en let laserende teknik lå meget langt fra, hvad jeg ville med min kunst. Det bemærkede han også, så en dag sagde han til mig: Skulle du ikke hellere smutte ned til Jørgen Rosengaard? Jørgen var skolens grafiklærer”.

Solgt fra første tryk

For Ann-Kerstina Nielsen var det en helt ny verden, der åbnede sig. “Fra allerførste dag var jeg solgt… jeg var kommet hjem”, fortæller hun om sit møde med grafikken - og især teknikken bag grafikken.

“Da jeg havde lavet mit første tryk, var jeg helt sikker på, at det var dét, jeg skulle. Jeg har nærmest konsekvent holdt mig til grafikken siden”, siger hun, der dog også har malerier hængende i sit og Per Buks galleri på Ristingevej 29 i Humble. Og i de nye lokaler på Ristingevej 33C er værkstedet fyldt med keramiske eksprimenter og objekter.

Et kig rundt i galleriet viser imidlertid, at grafikken stadig er den store… den største… kærlighed.

“Jeg elsker kompromisløsheden ved grafikken. Når du først har sat en streg, kan den ikke gøres om”, pointerer hun, men tilføjer, at man altid har muligheden for at redde et grafisk værk. På den ene eller den anden måde.

Livets salt

Men sådan havde grafikeren Jørgen Rosengaard det ikke, da han underviste.

“Han kunne gå rundt imellem os elever, og pludselig hev han et trykt ark fra os og krøllede det sammen. Vi skulle have noget på hjerte, have nerve. Livets salt, kaldte han det”.

Jørgen Rosengaard bankede simpelthen de grafiske teknikker ind i hovedet på sine elever: Højtryk som linoleumssnit og træsnit, dybtryk som ætsninger, koldnål og kobberstik, collografi, litografi, silketryk, akvatinte etc etc.

“Grafik er som en slags kode, man skal knække for at forstå, at det færdige tryk giver en langt større dybde samt en fornemmelse for historien bag, end hvis det var tegnet. Der kommer en anden slags liv i det, man ellers måske bare ville se som noget krimskrams”.

Grafikken bliver ofte betegnet som sortekunsten, og har tidligere været forbundet med giftige kemikalier.

Ann-Kerstina Nielsen mikser alle former for grafik i sine værker, men arbejder primært med teknikkerne collografi, chine collé og laserlito.

“Når man førhen havde arbejdet på værkstedet fra morgen til eftermiddag, var det som om ganen døde ved to-tiden. Der var så mange giftige dampe i lokalet”.

Derfor gør Ann-Kerstina Nielsen nu meget ud af at arbejde totalt giftfrit.

Elipsen som grundform

Især er det collografien (paptryk), chine collé (helt tyndt papir tilføjet det kraftige trykark i processen) samt laserlito (overføring af printede fotos eller tekst til trykarket), hun arbejder med.

“Men jeg mikser nu alle typer grafik i mine billeder”, fortæller hun og afslører, at hun altid har brugt emballage og affald at trykke på og med.

“I starten syntes folk, det var skørt, men nu er det jo helt i tidens ånd at trykke med dåser og andet, der er kørt fladt af biler. Med collografien blev det hele lettere, fordi jeg ikke behøver lede efter metal og gamle plexiglas-forsatsruder og håbe på, at emnerne har en interessant form i sig selv. Pap-trykket, collografien, har den store fordel, at jeg nemt kan klippe det i den ønskede form.”

Fortsættes >

Ann-Kerstina Nielsen bruger tom emballage og affald til at trykke på og med.

Den foretrukne grundform i Ann-Kerstina Nielsens værker er elipsen - oftest som billedet af en u-båd, men også helikopteren går igen som motiv.

“Jeg er meget fascineret af kontrasten mellem det tunge og det lette… den tunge ubåd i det blide vand. Eller metalgenstanden, en helikopter, der bevæger sig i luften. Det handler om følelser og fremdrift”.

Nogle forbinder især u-båden med noget uhyggeligt.

“Men i virkeligheden er det jo blot en smuk form. I øvrigt den samme form, som min mand, Per Buk, bruger. Han forsyner sine ovaler med næb og klør, så de bliver til fugle. Mine ovaler får periskoper, køl og ror.”

Hundemalerierne

Af og til har hun dog brug for en pause i grafikværkstedet. Efter en periode med hundetravlt fandt hun sit helle, sit Hundested. For malerierne, som hun til stadighed muntrer sig med, er alle af hunde. Hunde med buskede ører eller pletter eller striber. Hunde med lange ben eller lave hunde med korte ben.

“Jeg ved ikke, hvorfor det lige blev hunde. Men det gjorde det altså”. Hovedinspirationen er stadig jern, ridser, rust, bolte. Den grove ubåd nittet sammen i plader. Helikopteren klar til at lette eller flapsende rundt i luften. En redning eller en trussel?

Faktisk var Ann-Kerstina Nielsen uddannet teknisk assistent, før hun blev grafiker og kunstner. Det gør pludselig hendes kunstneriske hang til stiplede linjer, prikker i rækker og cirkler med krydser indlysende.

Hun griner: “Alle krydserne markerede jo lygtepæle i mit tidligere arbejde…”

Fra Svendborg til Langeland

Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk rykkede efter mange år i Svendborg - endda med galleri på en strøgadresse - til Langeland.

“Vores bedste beslutning”, konstaterer Ann-Kerstina Nielsen om flytningen, der har givet mere tid til kunsten - uden at være på bekostning af økonomien.

Først prøvede de at kombinere privaten i Kædeby med galleri og værksted, men det kom til at betyde, at hjemmet konstant skulle være fremvisningsklart.

I stedet købte de en ejendom på Ristingevej i Humble lige overfor Dagli’Brugsen, hvor de har bibeholdt navnet Galleri No 44 fra Svendborg og hvor de foruden udstilling også har deres værksted og atelier, Ann-Kerstina Nielsen i stueetagen, Per Buk på førstesalen - samt en café, hvorfra de to kunstnere guider turister rundt på øen , bl.a. via cafeens romkugler…

Tre slags romkugler - Vilde Heste, Koldkrigskugler og Kong Humbles Kugler - sælges med geografisk position, så det er let at finde frem til seværdighederne.

I det hele taget fungerer galleriet også som turistkontor, viser det sig, da et ungt par spørger om forslag til andre kunstgallerier på øen. Forsynet med vejkort og brochurer bliver de sendt afsted med hilsner til kollegerne.

Ann-Kerstina Nielsen er medlem af BKF og Danske Grafikere.

I sommerperioden kan man købe en god kop kaffe og lækre langelandske romkugler i kunstnerparrets lille café på Ristingevej 29.

Øverst: GALLERI NO 44 på Ristingevej 29.

Nederst: I 2023 åbner Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk endnu et galleri på Ristingevej 33C. Stedet er dedikeret til parrets keramiske værker.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’:

Hvis du vil se mere

- kan du tage forbi kunsttårn 1 på Lohalsvej, hvor Sonia Brandes’ værk ”Dyrene omkring mig” er udstillet frem til 2023. Du kan høre kunstneren fortælle om værket her.

Sonia Brandes afholder workshops - tid og sted offentliggøres på hendes hjemmeside.

Kunstnernes Ø: Sonia Brandes

I denne episode af ’Kunstnernes Ø’ er vi taget helt ud til den nordligste ende af Langeland for at besøge billedkunstner Sonia Brandes. Sonia fortæller om, hvordan hendes fascination af papirklip opstod som barn på Ærø. Hvorfor det nogle gange handler om at gøre tingene færdig så langsomt som muligt og om hendes afhængighed af de strenge og punkter, der holder et mønster sammen.

Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her - eller hvor du plejer at lytte til podcast:

Passion for papiret

Sonia Brandes er papirkunstner/psaligraf og har gennem hele livet beskæftiget sig med papirklip. Hendes passion for papiret startede med de gækkebreve, som hun klippede i sin barndom på Ærø. Og siden har folkekunsten og særligt H.C. Andersen og Selma Lagerlöf fungeret som inspiration for hendes kunstneriske virke. Hun arbejder med mange forskellige formater, eksempelvis bøger, altertavler og større udsmykningsopgaver. Fælles for dem alle er, at de altid tager udgangspunkt i papirklip.

Biografi

Sonia Brandes (f. 1946) har siden 2017 været bosat på nordspidsen af Langeland. Hun har en lang række af udstillinger og udsmykningsopgaver bag sig i både ind- og udland. Som kunstner er hun autodidakt.

Stoensevej 17, 5953 Tranekær

Sonia Brandes Foto: Steffen Jensen

Mogens Sjøgård bor midt i den langelandske natur. Her fortæller han en besøgende om horisonten og forløbet i landskabet, som han elsker at male.

Mød kunstneren:

Virkeligheden ER bare bedre

Kunstneren Mogens Sjøgård om naturen og landskabsmaleriet

Giver det mening at male landskaber? Giver det mening at skildre naturen, når verden er et ulmende bål af uroligheder?

Kunstneren Mogens Sjøgård fra Lismose ved Tullebølle kan ikke selv svare på sine egne spørgsmål, men han ved, at for ham som naturmennesket, der elsker at fiske, løbe eller gå i de landskaber, han også vælger at male, er det værd at holde fokus på strand og vand, på skove og marker.

For det er bogstaveligt talt kærligheden, der driver penslen, når han maler. “Jeg bliver nødt til at være ærlig overfor det, jeg laver. Men jeg føler nok lidt, at landskabsmaleriet ikke er så populært for tiden. I hvert fald når jeg kigger rundt på galleriernes udstillinger”, siger han.

Landmalerne

Som medlem af kunstnergruppen “Landmalerne”, der blandt sine ni medlemmer også tæller kollegerne Keld Nielsen fra Kædeby og Camilla West fra Taasinge, erkender Mogens Sjøgård dog, at gruppens udstillinger rundt i ind- og udland både er velbesøgte og har et købestærkt publikum.

“På et tidspunkt var jeg på vej i en lidt anden retning. Mod noget mere abstrakt, fordi jeg havde en forestilling om at ville bruge hele billedfladen og ophæve horisont-linjen”, siger Mogens Sjøgård.

Men man kan ikke tvinge sig selv til noget, uden det bliver påtaget. Blandt Landmalerne kunne han roligt forblive tro mod det maleri, han er opvokset med og har levet med. Knud Søgård, Mogens’ afdøde far, var selv en dygtig landskabsmaler og utallige er de udstillinger, han og faderen har set med landskabsmalerier.

Håb kontra kaos

For maleriet af naturen bærer også det håb, der skal til for at møde kaos. Måske er det derfor, at netop den danske guldalder, som udsprang af krig og fallit, i høj grad var malerier af de harmoniske danske landskaber.

“I min branche er vi ikke altid så gode til at snakke om egne ting. Men noget, som hele tiden ligger mig på sinde, er at tydeliggøre det sansede og gøre det sanseligt, så naturen forbindes med følelserne”, siger Mogens Sjøgård, der kalder det “at fotoshoppe” - uden det har det fjerneste at gøre med billedredigering på en computerskærm.

At fotoshoppe kan forklares lidt, som når kunstnere som f.eks. Vincent van Gogh lader sin kornmark eller nattehimmel bølge i bevægelse eller når Edvard Munch vælger at lade sine personer udtrykke det sansede i det verdensberømte maleri ”Skriget”.

Men kan det langelandske landskab give tilstrækkelig med inspiration til sansninger og et langt flirteri med naturbillederne?

“Nej!”, siger Mogens Sjøgård, hvorpå han lidt famlende prøver at huske Dan Turells digt ”Jeg holder af hverdagen”, der også handler om at træde lidt væk og så igen påskønne det, man har set og oplevet før.

Søgen efter inspiration

“Derfor tager min hustru Line og jeg ofte udbåde her i landet til f.eks. Limfjorden og Bornholm, men også til Færøerne for at suge ny inspiration ud af den anderledes natur”.

Og så sker der det, når maleren er tilbage på Langeland, at han opdager noget, han aldrig har lagt mærke til før.

“Jeg kørte rundt og ledte efter et motiv med nogle gode linjer og et godt lys, og jeg fandt det også ved den inddæmmede del af Lindelse

Nor”, forklarer Mogens Sjøgård og peger på et maleri, hvor en sortbrun markvej fører ind i et landskab, der til venstre afgrænses af et hegn og til højre giver et blik ud over det åbne landskab med en hvid husgavl i det fjerne.

“Så kommer jeg hjem igen til Lismose… og opdager, at nabogårdens indkørsel har de samme eftertragtede linjer og det gode lys”, konstaterer han. Det er naturligvis også på lærredet nu - dog stadig ikke færdigt.

Mogens Sjøgård arbejder i det fri med fotoapparat og skitseblok, mens malerierne bliver til i atelieret på boligens førstesal, hvorfra der er udsigt over præcis den natur og det landskab, han holder af.

I forhold til det helt naturalistiske landskabsmaleri, forklarer Mogens Sjøgård, at han vælger at “fotoshoppe”. Ikke på computeren, men når han står med paletten og maler. Han foretrækker lidt mere kolorit og lidt mere kontrast i sine malerier.

“Fordi virkeligheden ER bare bedre, end det foto du har taget!”

Mogens Sjøgård søger både inspiration til sine værker i det langelandske landskab og på rejser rundt i Danmark og Norden. Rejserne væk fra Langeland hjælper ham til at opdage nye motiver, når han vender hjem igen. Foto: Steffen Jensen

Øverst: Mogens Sjøgård arbejder i det fri med fotoapparat og skitseblok, mens malerierne bliver til i hans atelier.

Foto: Steffen Jensen

Nederst: Kysten er et af Mogens Sjøgårds yndlingsmotiver.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’:

Oplev mere

Med udsigt over det bakkede landskab ved Kædeby arbejder Keld Nielsen i sit atelier og han tager gerne imod besøgende. Herudover kan du opleve værker af Keld Nielsen i Fiskeriets Hus, Bagenkop, hvor værkerne er med til at fortælle historien om fiskernes liv i byen.

Kunstnernes Ø: Keld Nielsen

I denne episode af ’Kunstnernes Ø’ tager vi sydpå til Kædebyvej, hvor landskabsmaler Keld Nielsen har atelier med kig ud over et landskab, der mest af alt minder om et guldaldermaleri. Keld fortæller om den drøm, der førte ham til Langeland og om hvorfor øen og i særdeleshed landskabet har en særlig plads i hans hjerte.

Fascination af landskabet

Landskabet er en uudtømmelig kilde til inspiration og fascination for Keld Nielsen, som nu i 30 år har udforsket især det langelandske landskab. Med sikker hånd fortolker han de indtryk, han får på sine daglige vandreture.

Arbejdsgangen

Keld Nielsen arbejder mest med akryl på lærred. Hans udtryk er klassisk modernistisk med en ekspressiv rytme og farveskala, som spiller op til det lyriske og dramatiske i kompositionen. Nogle gange er forlægget et fotografi, nogle gange skitserer og maler han ”on location” og andre gange foregår hele processen i atelieret i Kædeby, men landskabet er altid udgangspunktet.

Biografi

Keld Nielsen startede sit kunstneriske virke med et ophold på Langelands Kunsthøjskole i Magleby i 1986. Han er medlem af kunstnergruppen ’Landmalerne’ og har en lang række af både gruppe- og separatudstillinger bag sig.

Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her - eller hvor du plejer at lytte til podcast:

Kædebyvej 59, 5932 Humble

Keld Nielsen Foto: Steffen Jensen

Oplev:

PÅSKE ER LIG MED:

Kunstnernes Åbne Døre

Det er efterhånden blevet en tradition, at de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere hvert år i påsken markerer forårets komme med arrangementet Kunstnernes Åbne Døre, hvor de byder indenfor i deres atelierer og værksteder.

Kunstnerne Åbne Døre løb første gang af stablen i 2002, hvor 22 kunstnere var inviteret til at deltage.

I 2002 var der tre kommuner på Langeland og det var kun kunstnerne i Sydlangeland Kommune, der blev inviteret. Siden da er kommunerne blevet lagt sammen og Kunstnernes Åbne Døre har spredt sig til hele øen. I 2022 var antallet af kunstnere derfor også markant højere, hele 42 deltog.

En fælles udstilling

Kunstnerne afholder en fælles udstilling i Nowhuset i Tullebølle, der fungerer som en appetitvækker for, hvad man kan opleve hos de enkelte kunstnere og kunsthåndværkere.

På fællesudstillingen kan de besøgende få udleveret en oversigt over de forskellige atelierer, værksteder og udstillinger, som er en del af årets arrangement. Som en spejder med sit kort kan man herfra tage på ekspedition i det langelandske kunst- og kulturliv.

Åbne Døre Indenfor de senere år er arrangementet blevet udvidet og omfatter nu også Langelands detail- og restaurationsbranche. Det betyder, at man både kan få en kulturel og en gastronomisk oplevelse samt besøge Rudkøbings hyggelige handelsgader, hvis man kommer til Langeland i påsken.

”Kunstnerne åbner deres værksteder og så bliver der lavet et kort og en rute. De fleste mennesker har jo en lille spejder i sig, så når man får et kort, skal man ud og kigge og helst ud i alle kroge og hjørner.

Når man kommer for at opleve kunsten og opdager, at der også bor mennesker herude, bliver det en helhedsoplevelse af landskabet og omgivelserne”.

Keld Nielsen, landskabsmaler og arrangør af Kunstnernes Åbne Døre.

Start din tur rundt på øen med et besøg på kunstnernes fælles udstilling i Nowhuset. Udstillingen giver et overblik over, hvilke kunstnere og kunsthåndværkere, der deltager ved årets arrangement. Det er en god appetitvækker for, hvem der skal besøges.

Hele påskeugen byder på et væld af kunst- og kulturarrangementer, f.eks. kunstvandringer, markeder og gode kulinariske oplevelser.

Øens kunstnere og kunsthåndværkere åbner dørene til deres atelierer og værksteder, så de besøgende kan få et indblik i arbejdsgangene i de kunstneriske maskinrum.

De besøgende får udleveret et kort, så de kan finde rundt til alle de kunstnere og kunsthåndværkere, der holder åbent.

Silje Bruun Hansen

Mød kunstneren:

Krasse karikaturer

Langelandsk

Noget, der kendetegner langelandsk kunst, er, at begrebet ikke eksisterer. For langelandsk kunst er lige så forskellig som de udøvende kunstnere er.

Fra finurlige træ-skulpturer eller keramiske værker til store sten i Land Art værker. Fra landskabsmaleri til abstraktioner. Fra grafik til maleri og fra sart palet til de vildeste farvekombinationer… Langeland rummer det hele. Silje er blandt de alleryngste udøvende kunstnere på Langeland. Men ikke ny som langelænder - for det er i Rudkøbing, hun er vokset op og i Rudkøbings gågade, hun for et par år siden valgte at slå sig ned med kæreste og kunst og kaffe-café i et galleri, der i forvejen var kendt af både langelændere og turister - nemlig der, hvor kunstneren Alfio Bonanno før havde sit atelier, inden han og Lone Bonanno rykkede længere op ad Østergade.

Tegneseriefigur

Netop forskelligheden i de kunstneriske udtryk… mangfoldigheden… tiltaler Silje, som skønt hendes malerier slet ikke ligner anden kunst på øen, allerede føler sig som en del af det etablerede kunstnerliv på øen.

“Langelandsk kunst favner ret bredt”, konsta-

terer hun, for faktisk havde hun ikke forventet, at hun og hendes billeder ville få så positiv en modtagelse.

“Jeg blev uopfordret inviteret med i Nowhuset og andre kunstnere har henvendt sig for at høre, om der er noget, de kan hjælpe med”.

Desuden har hun fået en opgave fra Visit Langeland: Billeder til en skattejagt på øerne Langeland, Ærø, Fanø, Læsø og Samsø. Siljes billeder er markante. En bestemt tegneserieagtig figur går igen på næsten alle billeder og træder frem mod en ensfarvet baggrund uden tilstræbt dybde.

Figuren, der er karikeret med svulmende læber og poser under øjnene, afspejler stemninger og de historier, Siljes fantasi opfatter fra gågade-livet, når gæster defilerer forbi.

Farveholdningen

“I starten brugte jeg udelukkende primærfarverne rød, gul og blå, men efterhånden har jeg fået andre kulører med”, siger Silje, hvis malerier nu ikke længere er i rene, men mere knækkede farver. Bl.a. en tillempet hudfarvet, en gulbrun, der er med til at understrege, at disse figurer ikke er væsner fra rummet, men en del af os selv - uanset tolkningen af figuren. Om han eller hun holder et spejlbillede op foran sig i form

kunst favner bredt, mener Silje Bruun Hansen

af en marionetdukke, om der er hul i hovedet og figurens alter ego viser hjernen eller om det er fængslet, man mærker i den stribede fangedragt og den sorte halvmaske.

“Min stil er opstået efterhånden, som jeg har tegnet og malet. Men jeg er simpelthen vild med de mennesker, jeg skaber, fordi figurerne for mig repræsenterer så mange følelser og stemninger”, siger Silje Bruun Hansen.

Silje Bruun Hansen åbner udstilling i Kunsttårn 6 i maj 2023. Her vil hun lave et værk, der udnytter tårnets højde og hvor hendes karakteristiske menneskefigurer ligger i lag.

Silje Bruun Hansens malerier og tegninger er markante og afspejler menneskets følelser, opførsel og bevægelse.

Silje Bruun Hansens værker kan bl.a. ses i A&B Galleriet på gågaden i Rudkøbing. Silje driver galleriet sammen med sin kæreste, Jens Anker Hornemann. Udover Siljes værker vises ung samtidskunst.

Kamilla Herskind

Foto: Maria Fonfara

Mød kunstneren:

Billeder af det indre liv

Kamilla Herskind vil skabe noget smukt, før hun dør. Det er hendes bidrag til at gøre verden til et bedre sted.

Hun står op kl. 05.30 hver morgen, spiser morgenmad og går tur med sin mand og deres hund Basse. Herefter går hun i atelieret, hvor hun altid er i gang med mange lærreder på én gang. Hun maler i serier og det ene maleri inspirerer hende ofte til det næste. Hvert maleri er sit eget og forskelligt fra de andre, men alle malerierne taler sammen og de taler til Kamilla Herskind.

Hun arbejder ikke efter en fast skabelon, men lader processen have sit eget liv og er åben overfor, hvor maleriet fører hendes pensel hen. Rejsen kan tage flere måneder og er især lang, når Kamilla Herskind skal udvikle et nyt udtryk for at opnå en helt særlig stemning.

Hun maler med olie og bygger sine malerier op af mange lag. Nederst ligger en grunding af akrylmaling, ofte i en varm farve som er Kamilla Herskinds foretrukne. Den lyser nemlig lærredet op. Herefter kommer tynde, transparente lag af oliemaling. De forskellige lag giver maleriet liv og dybde.

”Det giver en ekstra dimension til maleriet, at noget står stærkere og mere tydeligt frem end andet, både i farverne, men også i selve tykkelsen af maling. Maleriet har både det umiddelbart iøjefaldende, men så kommer alt det, som du først opdager, når du iagttager maleriet i timevis. Alt det, som er sløret, som er ude af fokus, de abstrakte elementer, alt det, som maleriet gi-

ver dig muligheder for at gå på opdagelse i. Når vi almindeligvis oplever verden, ser vi jo kun det vi selv sætter fokus på, i maleriet kan vi også gå på opdagelse i alt det, der er sløret, ude af fokus og hengemt i skygge.”

Det figurative maleri

Det figurative maleri giver Kamilla Herskind et holdepunkt i det utal af muligheder som kunsten rummer. Den umiddelbare forbindelse til virkeligheden skaber resonans med hendes ønske om at lave kunstværker, som er smukke, sande, nærværende og følsomme - værker som minder beskueren om noget i dem selv, noget de måske havde glemt. ”Det er mit bidrag til at skabe en bedre verden.”

Kamilla Herskind er udpræget æstetiker og kan efter eget udsagn få det fysisk dårligt ved en uskøn farvekombination. Det afspejles tydeligt i hendes værker, hvor farverne er afstemte og hvert penselstrøg er sat med en sikker hånd.

Farverne og lyset bruger Kamilla Herskind som stemningsmarkører i værkerne, som ofte har en undertone af melankoli. De er poetiske og æstetiske fremstillinger af livets lys og mørke. ”Jeg er optaget af stemninger og følelser, det er dem vi husker, dem vi tager med os og dem vi har til fælles.”

Selvportrættet

”Sådan er det at møde et menneske, om det står foran mig, lyslevende, eller det træder frem på papiret. Det bærer en fortælling, en stemning, et liv. Sådan har vi alle vores fortælling, skabt i mødet mellem lys og mørke. Og netop derfor afspejler et godt kunstværk ikke bare et menneske, men hvert eneste menneske du har mødt på din vej og først af alt, genkender du dig selv.”

Kamilla Herskind er ofte hovedperson i sit billedunivers. Hun bruger sig selv, sine oplevelser og erfaringer. Hun maler sig selv for at male beskueren. Derfor er portrætligheden og genkendeligheden heller ikke hendes fokus. Hendes værker afspejler det indre liv.

”Jeg kan gå nådesløst tæt på mig selv. Jeg kan gå så tæt på, at jeg opløser min egen historie og fortælling, men bliver i øjeblikket, stemningen, følelsen, vi ser jo alle sammen vores fortælling indefra og det er nedslag i den fortælling, som jeg kan spejle, når jeg maler mig selv.”

Langeland

Kamilla Herskind har altid gået sine egne veje og lader livet føre hende. Det gælder både i forhold til hendes kunstneriske dannelse, hvor hun bevidst har udvalgt nogle få læremestre, som har undervist hende i de færdigheder og den indsigt, som hun selv mente, at hun manglede, og det gælder i forhold til, hvordan og hvorfor hun uden nogen særlig tilknytning til Langeland har atelier i en baggård i Rudkøbing.

”Egentlig blev jeg headhuntet til Langeland, en kvinde havde set mig på TV og forelsket sig i min kunst, og så ringede hun og sagde, at jeg skulle se den tidligere balsal i den bygning hende og hendes mand netop havde købt.”

Kamilla Herskind forelskede sig i de høje vinduer og det smukke lys, der faldt ind i rummene. Herudover var der plads nok i bygningen til, at både hun og hendes mand, Jonas Balsløv, begge kunne udleve deres kunstneriske og håndværksmæssige ambitioner, hun som kunstner og han som møbelsnedker.

Kamilla Herskind arbejder ikke efter en fast skabelon, men lader processen have sit eget liv og er åben overfor, hvor maleriet fører hendes pensel hen. Foto: Maria Fonfara

Kamilla Herskind tager gerne imod besøg i sit atelier, for ifølge hende skal ”… kunsten sanses og opleves, den skal vække samtale og genklang.”

Dansende ll fra 2021

Øverst: Kamilla Herskind i sit atelier i Rudkøbing, Østergade 14, 1. th., Baggården, 5900 Rudkøbing. Du kan se åbningstider på kamillaherskind.com. Foto: Maria Fonfara

Nederst: Kamilla Herskind bruger sig selv i sine værker for at afspejle noget almenmenneskeligt, en følelse, en stemning, et grundvilkår. Foto: Maria Fonfara

Besøg disse på kunstruten

Alfio Bonanno

Alfio Bonanno er internationalt anerkendt siciliansk-født Land Art kunstner, fotograf og billedkunstner.

Østergade 59, 5900 Rudkøbing

Henriette Lorentz

Henriette arbejder både med skulptur og maleri og lader ofte de to udtryk gå i dialog med hinanden. Stilen er let genkendelig med fantasifulde væsener i stærke farver.

Grønnegade 1, 5900 Rudkøbing

Mogens Sjøgård

Landskabsmaler Mogens

Sjøgård finder inspiration til sine værker i det hjemlige, især på ture langs de langelandske kyster - eller fra rejser i det nordiske.

Lismosevej 31, 5953 Tranekær

Keld Nielsen

Billedkunstner Keld Nielsen indfanger landskabets uendelige omskiftelighed i sine malerier.

Kædebyvej 59, 5932 Humble

Hans Kjær

Hans Kjær arbejder med oliebilleder, relieffer og skulpturer. Hans naivistiske billedsprog er umiddelbart og henvender sig både til store og små.

Østergade 1, 5900 Rudkøbing

Kamilla Herskind

Ung billedkunstner med sans for farver og interesse for mennesker. Hun maler figurativt og interesserer sig for, hvad det vil sige at være menneske.

Østergade 14, 1. th., Baggården, 5900 Rudkøbing

Silje Bruun Hansen

Silje Bruun Hansens malerier og tegninger er markante og afspejler menneskets følelser, opførsel og bevægelse.

Østergade 10, 5900 Rudkøbing

Sonia Brandes

Billedkunstner Sonia Brandes skaber poetiske fortællinger med saks og papir.

Lohalsvej 5a, 5953 Tranekær

Per Buk

Billedkunstner og skulptør Per Buk arbejder i blandede medier og har en legende tilgang til kunsten.

Ristingevej 29, 5932 Humble

Gitte Buch

Motiverne i Gitte Buchs værker er jorden, vandet, landet, erindringer, og fragmenter fra natur og kultur.

Bøsseløkkevej 2, 5932 Humble

Lars Calmar

Lars Calmar udfordrer vores forståelse af den smukke menneskekrop og det skønne i det hele taget.

Helsnedvej 11 A, 5932 Humble

Hans-Henrik Wienberg

Hans-Henrik Wienberg skildrer naturens bevægelser i sine store kunstprint.

Bygaden 68, 5953 Tranekær

Marianne Thoby

Marianne Thoby arbejder oftest med motiver, der er hentet i nærområdet - havet, fyrtårne og lyset på de gamle fiskerhuse i Bagenkop.

Kirkevej 3, 5935 Bagenkop

Solveig Moa

Billedkunstner Solveig Moa interesserer sig for mennesker og særligt mennesker ved havet. Hendes værker er udstillet flere steder på Langeland.

Halevejen 12, 5932 Humble

Linea Hansen/Momlis

Linea Hansen arbejder kunstnerisk med lokalt fangede fisk efter gammel japansk tradition, hvor man tog direkte aftryk af sine fangster.

Værftsvej 12, 5935 Bagenkop

Ann-Kerstina Nielsen

Ann-Kerstina Nielsen har arbejdet med grafik siden midten af 90’erne. Hun er medlem af BKF og Danske Grafikere samt formand for SAK’s Grafiske Kælder.

Ristingevej 29, 5932 Humble

Britt Smelvær

Britt Smelværs arbejde spænder vidt, fra maleri og installationer til Land Art.

Vindebyvej 59, 5900 Rudkøbing

Jette Søgaard H.

Billedkunstner Jette Søgård H. maler bl.a. på drivtømmer og skrottede karme. Motiverne er ofte hverdagsikoner eller stemninger.

Slotsgade 59, 5953 Tranekær

Birthe Fyrst

Birthe Fyrst skaber ekspressive akrylmalerier i stærke farver.

Broholmsvej 6, Nordenbro 5932 Humble

Chresten Kruchov

Fotograf Chresten Kruchov har dokumenteret øjeblikke fra hverdagslivet i mere end 50 år.

Jens Winthers Vej 3

5900 Rudkøbing

Find flere kunstnere samt oplysninger om åbningstider og andet på langeland.dk/ kunst

Selv i fotografiet arbejder Alfio Bonanno med forgængelighed. I en serie af værker, udstillet på Johannes Larsen museet, fotograferede han det smukke i fugles forrådnelse gennem plastik.

Langelandsk fotografi

Gennem de seneste 10 år er der lige så stille vokset et miljø for det kunstneriske fotografi frem på Langeland og øen har både fået sit eget fotogalleri og en årlig udstilling, hvor et udvalg af øens fotografer præsenterer deres bedste værker. Dette har skabt et fællesskab omkring fotografiet, hvor fotograferne både inspirerer og udfordrer hinanden.

Det hele startede med en fotoudstilling på børneasylcenteret i Tullebølle i 2014, hvor fem fotografer deltog. I 2015 fik Steffen Jensen og John Rasmussen idéen til konceptet ’Artland’, hvor landskabsmalere og fotografer fortolkede det langelandske landskab. Værkerne blev udstillet i Nowhuset.

Det langelandske landskab, dyreliv og særlige lys er ofte udgangspunktet for de langelandske fotografers arbejde, hvilket man siden 2019 hvert år også har kunnet opleve på Langelandsfotografernes Efterårsudstilling, som ligeledes finder sted i Nowhuset. Udstillingen er blevet til på initiativ af Chresten Kruchov, som også selv er fotograf og indehaver af fotogalleriet Galleri Vognporten.

Det er dog ikke kun fotograferne, der bruger fotografiet til at udtrykke sig. Også en række af øens billedkunstnere bruger fotografiet i deres kunstneriske praksis. Herunder har vi samlet et overblik over fotografer, billedkunstnere og udstillingssteder for fotografi.

Chresten Kruchov er en mester i sort/hvid fotografering. Her, øverst, har han fanget lyset ved det fantastiske træ ved Påø (Skovgaard Gods arealer) og nederst fiskenet ved Langelandsbæltet.

Mød kunstneren:

Som ringe i vandet

Fotograf

Egentlig synes fotograf Chresten Kruchov, Rudkøbing, ikke, at etableringen af Langelandsfotografernes Efterårsudstilling, som blev startet i 2019, har været særligt besværlig.

Selvfølgelig har det været en form for detektiv-arbejde og har krævet en del samtaler og vurdering af fotos. Men primært synes han, det har været interessant… givende… og sjovt at opspore dygtige fotografer på øen.

“Min hustru Dorthe Møller og jeg købte huset i Rudkøbing i 2002, men flyttede først permanent til Langeland i 2017. Da havde jeg allerede indrettet mig med Galleri Vognporten”, fortæller han om sit fotogalleri, der som navnet fortæller, ligger i hjemmets tidligere vognport, Jens Winthers Vej 3 i Rudkøbing.

Desuden havde han også som deltidslangelænder gennem nogle år deltaget i Kunstnernes Åbne Døre og dermed fået kontakt til en række af øens øvrige billedkunstnere.

“Men det undrede mig, at vi var så få fotografer, der deltog i Åbne Døre. Ikke mindst fordi jeg havde luret, at der var rigtig mange gode fotografer på Langeland”, siger han.

Af den viden opstod ideen om at samle og udstille fotografi.

15 fotografer

I de fire år, han nu har arrangeret Langelandsfotografernes Efterårsudstilling, har han bestemt, at det maksimale antal udstillere er cirka 15. Er man først med i gruppen, hører man til. Men hvis man er forhindret, finder Chresten Kruchov sin liste frem med endnu flere interesserede fotografer, der så får muligheden for at deltage. I 2022 var der således et par nye deltagere med.

“Én af de første, jeg tog fat i, var Marianne Skov-

by Christensen her fra Rudkøbing. Hun havde nemlig fotograferet min hustru og mig, da vi blev gift. For min kone er født her på Langeland i Haugbølle og har foruden sin tvillingebror også meget anden familie boende her på øen.”

Marianne Skovby kunne dog meddele, at hun ikke længere fotograferede, men var begyndt at male. Så hun henviste til sin mand, Leif Christensen, på Langeland kendt som Foto-Leif. Han ville gerne være med i den nystartede foto-gruppe og havde forslag til flere andre. Det samme havde kunstneren Alfio Bonanno, Rudkøbing, der mest er kendt for sine Land Art skulpturer, men også excellerer i fotografi, og som tillige kendte fotografen John Rasmussen, Lindelse. Desuden fik jeg hjælp af kunstmaler Keld Nielsen til at finde fotografer.

Sådan spredte rygtet om fotogruppen sig hurtigt og effektivt som ringe i vandet.

Det allerbedste foto

Chresten Kruchov fungerer selv som kurator for Langelandsfotografernes Efterårsudstilling:

“En af de gode ting ved udstillingen er, at vi aldrig har noget tema. Min betingelse for at medvirke er, at fotografen leverer de absolut bedste fotografier. Det betyder ikke noget, om billedet er af ældre dato - blot det ikke har været udstillet tidligere”.

“Jeg har selv haft ældre fotos med”, fortsætter Chresten Kruchov, som med fotoserier tilbage fra slutningen af 60’erne har oplevet en fornyet interesse for bl.a. gamle Street Photos, gadefotos. At se gadebilleder fra dengang er blevet til kunstobjekter, som ikke mindst yngre mennesker finder særligt interessante.

Og fotos har Chresten Kruchov rigeligt af. I tusindvis af fotos - både positiver (fremkaldte fo-

Chresten Kruchov står bag Langelandsfotografernes Efterårsudstilling i Nowhuset, Tullebølle

tos) og negativer fylder i hans fotoatelier på den anden side af hjemmets atriumgård.

50 år gamle fotos på udstilling

“Jeg begyndte at fotografere i en meget tidlig alder, men fik til min konfirmation det første rigtig gode kamera, et Altex NB, som var et østtysk apparat fra Dresden”, siger han og peger på et par fotos i udstillingen, som blev knipset for over 50 år siden, men som stadig appellerer til dagens publikum. Det ene af en isspisende pige - det andet af tre børn fra Algeriet.

“Da jeg blev færdig som student, begyndte jeg at kunne leve af min fotografering. Jeg arbejdede som fotohjælper ved forskellige fotografer og filmfotografer, og jeg startede med at kopiere deres stil”, indrømmer Chresten Kruchov, som siden fandt sit eget formsprog og niche.

Som godt tyve-årig blev han tilknyttet forlaget Munksgaard og leverede bog-forsider, foto-illustrationer og dias-serier.

Men da den unge fotograf ifølge eget udsagn altid havde sit fotoapparat hængende om halsen og sin portfolio-mappe under armen med eksempler på sine fotografier, fik han også arbejde ved andre forlag.

“Min mor mente selvfølgelig, at jeg skulle have ‘en rigtig uddannelse’ - noget at falde tilbage på’”, indskyder Chresten Kruchov, som derfor fandt på at uddanne sig til lærer, så han kunne forene sin passion for fotografi med undervisning.

Rektor med hang til fotos

Den taktik var god. Han underviste og fotograferede. Han blev optaget af pædagogik og kunne samtidig fotografere til lærebøger. Blev cand. pæd. og forsker på Danmarks Lærerhøjskole og siden rektor, først på Zahle Seminarium og siden på Center for videregående uddannelser - og var samtidig involveret i undervisningsprojekter, hvor han kunne fotografere.

“Hele mit liv har jeg fotograferet i forbindelse med mit arbejde, men også skabt kunstfotos ved siden af, som bl.a er blevet til fotobøger. Men da jeg fyldte 65 i 2011 besluttede jeg mig for at gå på pension og blive fuldtidsfotograf. For hvis jeg skulle have noget ud af det, var det afgørende, at jeg ikke beskæftigede mig med andet…”

Fra gadefotos til naturbilleder

Den beslutning har han ikke fortrudt.

“Mit hjerte ligger stadig meget i Street Photos, men efter vi er flyttet til Langeland, er jeg også blevet meget optaget af naturen”, forklarer Chresten Kruchov og viser eksempler fra serien “Himlen Over Rudkøbing”, der er bearbejdede fotos af himlen gengivet i farve over en forgrund i sort/hvid samt den helt aktuelle serie “Kysten Rundt På Langeland”, hvor bl.a. Oehlenschlägers Bøg ved Stengade spejler sin top i bølgen blå… dog her også i sort/hvid.

“At der er mange malere og fotografer på Langeland er helt sikkert fordi øen har så meget at byde på. Jeg tror, at fotointeressen er steget med den lettere tilgang via digitalkameraet, men også fordi mange får lyst til at arbejde mere professionelt med fotografiet i dag”, siger Chresten Kruchov.

Langelandsfotografernes Efterårsudstilling i Nowhuset finder sted hvert år i hele oktober og lidt ind i november. Åbningstiderne kan findes på nowhuset.dk.

Galleri Vognporten på Jens Winthers vej 3 i Rudkøbing holder åbent torsdag-fredag og lørdag samt “når vinden blæser”, som Chresten Kruchov siger og tilføjer, at hvis galleriet er lukket, så står telefonnummeret til ham på skiltet, og så er det bare at lave en aftale.

Oplev:

EFTERÅR ER LIG MED:

Langelandsfotografernes Efterårsudstilling

Når bladene bliver gule og vinden kold, samler et udvalg af Langelands fotografer deres bedste værker til en fælles udstilling i Nowhuset. I 2023 er det femte gang.

Chresten Kruchov, som selv er fotograf og indehaver af Langelands eneste fotogalleri, Galleri Vognporten, er initiativtager til udstillingen og det er også ham, som gennem årene har udvalgt hvilke fotografer, der skulle inviteres til at deltage, men fra 2023 gives stafetten videre til Mette Wöldike og Preben Nielsen fra Nowhuset.

Der er aldrig et tema for udstillingen. Fotograferne bliver blot bedt om at komme med det bedste, de har. De udstillede fotografier er til salg og når de bliver solgt, må køberen tage dem med hjem med det samme. Derfor forandrer udstillingen sig løbende gennem hele udstillingsperioden.

”Ligesom kunsten, er også fotografiets kunst på Langeland mangfoldig og bred.

En del af fotograferne finder inspirationen og motivvalget i den smukke langelandske natur – dyrelivet – landskaberne – og de er alle meget forskellige i deres udtryk.”

Mette Wöldike, Nowhuset

Mangfoldigheden af udtryk er stor blandt de langelandske fotografer. Her ses et af Jan Nielsens fotografier. Jans speciale er fotografier af fugle.

Installationsview fra Langelandsfotografernes Efterårsudstilling i Nowhuset (Tullebølle). En årligt tilbagevendende tradition, hvor 15 af øens fotografer præsenterer et udvalg af deres bedste værker.

Udsnit af et værk af Grethe Therkelsen.

Besøg disse på kunstruten

Alfio Bonanno

Udover Land Art og maleri, arbejder Alfio Bonanno også med fotografiet som kunstnerisk virkemiddel.

Østergade 59, 5900 Rudkøbing

Chresten Kruchov

Fotograf Chresten Kruchov har dokumenteret øjeblikke fra hverdagslivet i mere end 50 år.

Jens Winthers Vej 3 5900 Rudkøbing

Hans-Henrik

Wienberg

Hans-Henrik Wienberg skildrer naturens bevægelser i sine store kunstprint.

Bygaden 68, 5953 Tranekær

John Rasmussen

John har arbejdet for pressen i 40 år, men har nu bevæget sig over i det kunstneriske fotografi, hvor han eksperimenter med stemninger og er en mester i at arbejde med lyset.

Skolevej 10, 5953 Tranekær

Jan Nielsen

Jans speciale er fotografier af fugle, som han fotograferer i deres naturlige habitat og uden dyrenes viden om, at han er der.

Skolevej 10, 5953 Tranekær

Nowhuset

Nowhuset er hjemsted for Langelandsfotografernes Efterårsudstilling og er med professionel fotoprinter mange af de langelandske fotografters foretrukne printsted.

Skolevej 10, 5953 Tranekær

Find flere kunstnere og kunsthåndværkere samt oplysninger om åbningstider og andet på langeland.dk/kunst

Kunstkalender

Her finder du et overblik over årets vigtigste kunstbegivenheder

Vinterudstilling

Feb. & mar.

Åbning af årets kunsttårne

Maj

Kunstnernes

Åbne Døre

Påsken

Sommerudstilling

Juni, juli & august

Bagenkop

Kunsthal

Juni, juli &

august

Jul, kunst & håndværk

Langelandsfotografernes

Efterårsudstilling

Okt. & nov.

Kunstnernes

julemarked

December

Find mere:

Du finder mange flere detaljer og endnu flere kunstbegivenheder på langeland.dk/kunst

December

De rigtige svar i fiskequizzen på side 45 er A= 4. KNURHANE, B= 5. PIGHVAR, C= 3. SLETHVAR, D= 1. TO SILD, E= 2. HVILLING F= 6. ISING

Kunstmagasinet Kunstnernes Ø

I Danmark findes nogle få geografiske pletter, hvor kunstnere flokkes. På grund af lyset. På grund af naturen. Fordi de her finder kolleger indenfor alle kunstgenrer.

En sådan plet er Langeland og har været det siden 1960’erne, da de første kunstnere, autodidakte såvel som akademiuddannede, drog på landet for at lade sig inspirere af naturen og lyset. Derfor rummer Langeland også mange kunstoplevelser, både i værkstederne og ateliererne hos øens kunstnere og kunsthåndværkere, i det offentlige rum, hvor mange skulpturer er rejst gennem tiden og i Danmarks længste kunstudstilling - kunsttårnene, der folder sig ud fra nord til syd, samt i TICKON, som siden 1993 har opbygget en samling af Land Art værker af anerkendte kunstnere fra hele verden.

Alt dette har vi samlet i en Kunstrute og dette Kunstmagasin, som er et af Kunstrutens elementer. Magasinet tager dig med på en rejse ind i kunstens verden og går tæt på et udvalg af Langelands kunstnere og kunsthåndværkere. Artiklerne dykker ned i arbejdsgange og processer og forsøger at finde svar på, hvorfor kreativiteten trives så godt på Langeland. Undervejs har du mulighed for at lytte til podcasten ’Kunstnernes Ø’ og høre kunstnerne selv sætte ord på, hvad det er de laver og hvorfor de gør det netop her - på Langeland.

God læselyst!

Projektet er støttet af midler fra: