Adventnyt 2020-03 juni

Page 36

[36]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“ Ann-Mari Panduro-Olesen

Lis Bro

Birte Höegh-Nissen

Den 12. marts mistede vi vores elskede

Anne Kristine Louise Bro fra Holstebro menighed døde den 4. april 2020 efter et kort sygeleje. Hun blev 95 år gammel. Lis blev født den 8. september 1924 i Stauning ved Ringkøbing Fjord og voksede op i en søskendeflok med 16 børn. Der var megen sygdom og tragedier i hendes barndomshjem, men ingen religiøs ballast hjemmefra. Hun fik syv års skolegang og var tidligt ude at tjene. I 1945 rejste hun til Lemvig, og der traf hun enkemanden Martin, som hun giftede sig med samme år. De oparbejdede sammen et cementstøberi i årene 19461950. Martin og Lis overværede en række offentlige møder af Svend Ejnar Christensen i 1953, og i maj 1954 blev hun døbt af Thorvald Kristensen i Adventkirken i Viborg. Tre måneder senere fulgte Martin efter. I 1956 arbejdede Lis som kolportør et år, derefter som medhjælper på lysbadeanstalten i Lemvig 1957-1960 og i et vaskeri de næste seks år. I 1967 flyttede de til Holstebro, hvor de sammen med Knud Wulsten gjorde meget for børnene i kirkens søndagsskole. Det var dog missionsarbejdet i nærområdet, der specielt havde Lis’ hjerte – Hjælpeaktion, Bibelgaveplanen, uddeling af brevskoleindbydelser, besøg ved dørene og bibelstudier. Fra 1973-1983 arbejdede hun på Plejecentret Solbakken i Randers. Hun mistede sin mand i 1980 og vendte tilbage til Holstebro i 1984. Her fortsatte hun sin aktive rolle i menigheden, hvor hendes hjem stod åbent for offentlige bibelstudier og bedemøder. Fra 20072011 var hun menighedens leder. Hun vil blive savnet. Æret være Lis Bros minde. Sven Hagen Jensen

Birte Bjørnskou Höegh-Nissen, Aarhus menighed, er efter kort tids sygdom død, 83 år. Hun stammede fra Aarhus og boede det meste af sit liv i byen. Hun fi k en uddannelse som fysioterapeut på Skodsborg Badesanatorium, hvor hun også mødte sin senere mand, Allan Höegh-Nissen. Forældrene drev i mere end 30 år Århus Lysbadeanstalt. Klinikken flyttede siden til Åboulevarden 70, hvor Birte først drev den med en kompagnon, siden i mange år på egen hånd, indtil sønnen Jan i 1999 overtog den. I årene som selvstændig klinikejer bidrog hun gerne til den faglige udvikling, bl.a. gennem besty relsesarbejde. Med sit empatiske og udadvendte væsen og grundlæggende positive holdning havde Birte en stor vennekreds i både ind- og udland. Hun var en kærlig mor og en højt skattet mormor for sine to børnebørn. Gennem hele livet var Birte HöeghNissen medlem af Adventistkirken, og selv om det ikke var noget, hun talte meget om, havde troen stor betydning. Ikke mindst i perioder, hvor alvorlig sygdom i den nære familie fyldte meget, var det her, hun kunne søge trøst. I de senere år blev helbredet dårligere, men så længe Birte kunne, tog hun stadig til klassiske koncerter, og hun fandt også til det sidste stor glæde i litteraturen. Hun engagerede sig altid lokalt, og naboer kom meget gerne på besøg, men hun holdt også meget af at komme ud og få nye input. Birte Bjørnskou Höegh-Nissen efterlader sig sin mand, Allan, to voksne børn, Jan og Pia, og to børnebørn. Æret være Birtes minde. Tommy Kaas

mor, Ann-Mari Panduro-Olesen (født Halvorsen). Hun blev 94, en høj alder, men vi syntes ikke, mor var gammel. Hun boede i eget hjem, kørte bil i kirke hver lørdag og til Dorkas regelmæssigt. Hun var åndsfrisk og taknemlig til det sidste. Hver morgen takkede hun Vor Herre for, at hun havde det så godt, og hver aften for en dejlig dag. Vi tre piger havde lige hentet mor hjem fra hospitalet. Hun sad i sin stol og strikkede på en trøje til et af børnebørnene. Spiste dejlig aftensmad. Ikke anede nogen af os, at det var hendes sidste aften. Mor blev født i Oslo 5. november 1925. Hun var nummer 9 i en børneflok af 12. Hun var medlem i Betel Adventkirke, gik på Onsrudskolen og begyndte på Skodsborg straks efter Anden Verdenskrig. Efter endt fysioterapiuddannelse giftede hun sig med vores far, Erling, d. 5. november 1950. I 1954 flyttede familien til USA. Mange år senere slog de sig ned i Danmark, først i Trørød og så Ålsgårde. At kede sig, at klage, var begreber som ikke eksisterede i mors verden. Vi tre piger, vores ægtefæller, mors 9 børnebørn og 7 oldebørn savner hende ubeskriveligt. Pga. corona var det kun Laila, Grethe og Mari-Ann, som tog afsked med mor i Vedbæk kapel. Vi ser frem til en mindestund i Nærum, når tid gives. Æret være mors minde. Tak for alt og på gensyn. Laila, Grethe og Mari-Ann

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Korrektion I nekrologen for Petra Asholm i Adventnyt nr. 2 blev det fejlagtigt oplyst, at Gunnar Asholm gik bort i 1997. Det korrekte årstal er 2017. Adventnyt beklager fejlen.

iStockphoto.com


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.