Kyllingevelfærden i danske supermarkeder 2022

2022

KYLLINGEVELFÆRDEN I DANSKE SUPERMARKEDER

Hvert år opdrættes over 100 millioner slagtekyllinger på danske gårde. Det gør slagtekyllinger til det mest anvendte landbrugsdyr i Danmark. Uden sammenligning er den største aftager af disse kyllinger den danske detailsektor.

Flere virksomheder på tværs af brancher er de seneste år blevet opmærksomme på dyrevelfærdsproblemerne for den mest brugte slagtekylling i Danmark, Ross 308. Mange har som følge heraf påbegyndt en udfasning af denne kyllingetype. Ross 308 har i daglig tale fået tilnavnet “turbokylling”.

Målet med denne rapport er at foretage en vurdering af niveauet af dyrevelfærd for slagtekyllinger solgt og markedsført i detailsektoren. Rapportens datagrundlag bygger på data delt med Anima af virksomhederne samt offentlig tilgængelig information. For at sikre gennemsigtighed vil al inddraget data samt anvendte metode fremgå i rapporten.

“ Introkapitel

Mere end 100 mio. slagtekyllinger bliver produceret i danmark hvert år, hvoraf ca. 98 procent er industrikyllinger.

Dyrevelfærd har i løbet af de sidste 20 år i stigende grad fået offentlighedens interesse. Der har været tiltagende fokus på dyrenes forhold på tværs af brancher, herunder i produktionen af pels, gris, mælk og æg.1, 2 Den øgede opmærksomhed har medført en række initiativer fra både staten og brancherne for at imødekomme de problemstillinger, som har været i fokus. Specifikt i relation til fjerkræ har den øgede bevågenhed på forholdene for burhøns resulteret i en udfasning af buræg fra detailsektoren, hvilket både er blevet bifaldet af forbrugerne og anerkendt af dyreværnsorganisationer som et væsentligt skridt. Dog er der stadig meget plads til forbedring i æggesektoren, og her har detailkæden Irma taget et godt skridt ved også at udfase skrabeæggene.3

I forlængelse af denne udfasning af buræg er opmærksomheden blevet rettet mod slagtekyllingernes forhold. Flere dyreværnsorganisationer, både hjemme og internationalt, har i en årrække søgt at øge bevågenheden på de stærkt kritisable forhold for konventionelle slagtekyllinger.4 Kritikken har som oftest været rettet mod to hovedområder: avlsrelaterede problemer (der skyldes kyllingens genetik) og miljø- og pladsproblemer.

Kyllingerne lider under en række alvorlige produktionssygdomme, der i høj grad er en følge af avlsprogrammet, og vil i slutningen af en produktionscyklus som oftest befinde sig op til 20 kyllinger på en kvadratmeter i en konventionel produktion, hvilket også er medvirkende årsag til en række alvorlige velfærdsproblemer.5 Medierne har vist stor interesse for sagen, der har resulteret i flere end 250 artikler på to år om Animas kampagner for kyllingerne, foruden diverse radio- og tv-indslag.

Danskerne har klart taget stilling til den konventionelle produktion. I efteråret 2021 foretog YouGov en forbrugerundersøgelse for Anima, der viste en klar tendens:

8 ud af 10 danskere synes at dyrevelfærd er vigtigt.

57% mener at supermarkedernes markedsføring af turbokylling ikke er retvisende.

7 ud af 10 danskere vil gerne have at supermarkederne viser forholdene frem.

54% af danskerne er parate til at fravælge et supermarked, som ikke gør nok for dyrevelfærden.

2 ud af 3 mener at supermarkederne bør droppe turbokylling.6

Der er således en klar holdning hos forbrugerne om, at det nuværende niveau af kyllingevelfærd på det laveste velfærdsniveau, det konventionelle, ikke er godt nok.

Mærkningsordninger

Staten lancerede i 2018 et dyrevelfærdsmærke for kylling7, der skal hjælpe forbrugerne til lettere at kunne træffe beslutninger på baggrund af niveauet af dyrevelfærd i de enkelte produkter. På samme vis har Dyrenes Beskyttelse lanceret en mærkningsordning, der hjælper forbrugerne til at kunne identificere, hvad organisationen vurderer er det højest tilgængelige niveau af dyrevelfærd i nogle animalske landbrugsprodukter. Alle aktører i detailsektoren gør enten brug af et eller flere af de ovenstående mærker. Coop gør som eneste aktør brug af et eget mærke i tillæg til Dyrenes Beskyttelses mærke.

Selvom mærkerne har forskellig vægtning af forbedringer, er der mange ligheder at spore på de områder, der ønskes forbedret. Således bliver avlsrelaterede problemer, problemer med plads og problemer med kyllingernes miljø adresseret. Den forskellige vægtning til trods, forekommer dyreværnsorganisationer dog at være enige om, at de væsentligste problemområder er de avlsrelaterede problemer og de pladsmæssige problemer. Denne vurdering bakkes også op af flertallet af forskere i kyllingers velfærd5 .

Problemerne i konventionel produktion - kort

• Konventionelle kyllinger (turbokyllinger) slagtes efter ca. 5 uger. Den hurtige vækst medfører en lang række problemer, såsom besværet gang, vejrtrækningsbesvær og risiko for organsvigt m.v..

• Forholdene i hallerne giver fortsat anledning til sår på haser og trædepuder.

• Kyllingerne produceres ved 40 kg pr. kvadratmeter, hvilket svarer til 19-20 kyllinger, når de nærmer sig slagtevægten på ca. 2 kg.

Det Statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke

Dyrenes Beskyttelse Dyrevelfærdsmærke

COOPs Dyrevelfærdsmærke

Ross 308 - Danmarks hidtil mest brugte kylling

Kyllingetypen Ross 308 er Danmarks mest brugte kylling. Op mod 4 ud af 5 af slagtekyllinger produceret i Danmark i 2021 har været Ross 308. Det er samtidig den kylling, der har været udsat for den mest omfattende kritik fra blandt andet dyreværnsorganisationer.

Ross 308 er en såkaldt hurtigtvoksende kylling og omtales i medierne som “turbokyllingen”. Den hurtige vækst er resultatet af et mangeårigt avlsprogram, der sigter på at minimere omkostninger og øge afkast forbundet med kyllingeopdræt. Dette gøres ved at avle kyllingerne til at vokse stadigt hurtigere, samtidig med at øge størrelsen på eftertragtede dele af kyllingen, såsom brystet. I dag varer en produktionscyklus omtrent 5 uger. Resultatet er en kylling, som i udseende og vækst er meget forskellig fra almindelige kyllinger, vi kender fra baghaven, samt fra avlede langsommere voksende racer.

Avlsprogrammet har muliggjort et lavere prispunkt, men den intensive avl haft en række negative konsekvenser for kyllingernes sundhed. Listen af avlsrelaterede problemer er lang. Af de mest alvorlige kan nævnes vejrtrækningsbesvær, muskelmisdannelser, varierende grad af unormal til besværet gang, og en øget risiko for organsvigt.5 Kyllingerne er udmattede, når de når til slutningen af produktionscyklussen, nogle studier tyder på, at de har kroniske smerter og betændelse, og deres forringede immunforsvar disponerer dem i højere grad for sygdomme.5

Hovedparten af aktørerne i detailsektoren har taget stilling til Ross 308 og medgivet at brugen af kyllingetypen er dyrevelfærdsmæssigt problematisk. Dette har fået en stor del af aktørerne til at påbegynde en gradvis udfasning af denne kylling. Nogle har været hurtigere ude end andre, og flere aktører mangler at sætte deadline for den fulde udfasning.

Brugen af Ross 308 er, sammen med pladsforholdene, et af de mest problematiske aspekter ved konventionel kyllingeproduktion. Derfor vægtes aktørernes grad af stillingtagen til brugen af denne fugl højt i denne rapport.

Velfærdsproblemer hos Ross 308

Det er efterhånden veldokumenteret i forskningen, at den ekstreme vækst, som Ross 308 er udsat for, medfører store velfærdsproblemer. Kroppen kan simpelthen ikke følge med. For nylig har danske forskere vist, at tre ud af fire industrikyllinger har gangbesvær i forskellig grad, hvilket kan tilskrives væksten i sammenspil med forholdene i hallerne. Det vil altså sige rigtig mange millioner kyllinger.

Fra 50 gr til 2.2 kg på 35 dage

Ross 308s hurtige vækst kan føre til:

Udmattelse Vejrtrækningsproblemer Organsvigt

Sår på benene & Gangproblemer

Pladsforhold i konventionel produktion

I en konventionel produktion indsættes kyllingerne som små fugle på cirka 50 g og indsamles til slagtning, når de når en vægt på lidt over 2 kg.

Ifølge en bekendtgørelse, med hjemmel i dyrevelfærdsloven8, er der fastsat en maksimal tæthed på 33 kg levende vægt pr. kvadratmeter. Det vil sige, at loven fastsætter, at der maksimalt må være ca. 15 kyllinger ved slagtevægt pr. kvadratmeter.

Imidlertid dispenserer man i vidt omfang for dette, hvilket gør, at de fleste konventionelle kyllinger holdes ved 40 kg pr. kvadratmeter. Det vil sige, at der i praksis ved slagtevægt er 19-20 store kyllinger på lidt over 2 kilo samlet pr. kvadratmeter i en konventionel produktion.

Den høje tæthed har konsekvenser for kyllingernes sundhed, og er en medvirkende årsag til blandt andet sår på fødder og ben, misdannede knogler, halthed og stress.

Tætheden medfører også, at kyllingerne har svært ved at udleve deres naturlige adfærdsmønstre, såsom at strække vingerne og rense fjerdragten. Med 19 andre kyllinger omkring sig bliver det desuden sværere for kyllingerne at komme til foder og vand, samt at hvile uforstyrret.5

European Chicken Commitment

European Chicken Commitment (ECC) er en international minimumsstandard for hold af slagtekyllinger, der er fastsat af en lang række dyreværnsorganisationer, der blandt andet organiserer sig i sammenslutningen Open Wing Alliance.

ECC sikrer, at der anvendes langsommere voksende racer og at kyllingerne har mere plads at befinde sig på, end de har i praksis i en konventionel produktion. ECC kræver en belægningsgrad på 30 kg pr. kvadratmeter.

I Danmark har en række kæder i hotel- og restaurationsbranchen samt foodservice-branchen forpligtet sig på, indenfor en årrække, kun at anvende kyllinger, der lever op til ECC. Der er endnu ingen danske supermarkeder, der har forpligtet sig på ECC, men flere kæder i udlandet, blandt andet i Frankrig og Norge, har tilsluttet sig standarden.

Udvalgte virksomheder der har forpligtet sig til European Chicken Commitment:

Resumé af rapportens fund

Alle detailkæderne har på en eller anden måde, taget stilling til de dyrevelfærdsmæssige problemstillinger i kyllingeproduktionen. Imidlertid er der stor forskel på de enkelte aktørers måder at tilgå problemstillingerne. Nogle aktører har valgt at igangsætte en udfasning af Ross 308, hvilket er blevet effektueret i flere varekategorier, mens andre aktører indtil videre kun har tilkendegivet forsigtige ambitioner om et skift.

Nogle aktører vægter plads- og miljøproblematikker samt avlsrelaterede problematikker forskelligt fra andre aktører. De forskellige tiltag gør det muligt at give et samlet billede af, hvad status er for dyrevelfærdsmæssige initiativer for slagtekyllinger i den danske detailhandel.

Metode

Rapporten rangerer danske supermarkedskæder på dyrevelfærd for kyllinger, i rapporten kaldet “kyllingevelfærd”. Rangeringen er en kvantitativ analyse og bygger i videst mulig udstrækning på data delt med Anima af de supermarkeder, der indgår i rapporten.

Anima har udsendt et spørgeskema med 9 spørgsmål som relaterer sig til virksomhedernes niveau af kyllingevelfærd for år 2021 og 2022 samt deres ambitioner og konkrete tiltag fremadrettet. Spørgsmålene er objektive, hvilket vil sige, at de er spørgsmål af faktuel karakter og med præcise definitioner. De angår eksempelvis kyllingetype, pladsforhold, volumen og sortiment. De konkrete spørgsmål kan læses i afsnittet om rangering.

For at undgå udfordringer med, at aktørerne ikke har haft mulighed for at dele specifikke tal, når det drejer sig om salg, er der givet mulighed for at svare i intervaller. Supermarkederne har desuden haft mulighed for at kommentere både på hvert enkelt spørgsmål og overordnet på spørgeskemaet.

Anima har været i dialog med alle supermarkederne over en årrække og har inden spørgeskemaet blev udsendt allerede samlet meget information om de enkelte supermarkeder, om velfærdsniveauet og deres fremtidige planer.

Vi har derfor kunnet kvalitetssikre svarene.

Når rapporten stedvist ikke har kunnet tage afsæt i information tilvejebragt via spørgeskemaet, har Anima svaret ud fra bedste estimat og ved hjælp af offentligt tilgængelig information - for eksempel fra medierne. Igennem hele processen har alle aktører fået flere muligheder for at give svar. De har også fået mulighed for at opdatere svar, hvis der er sket ændringer undervejs.

Der er stillet 9 spørgsmål til detailaktørerne, som kan ses til højre på denne side.

Der kan for de fleste spørgsmål gives op til 5 point. Enkelte af spørgsmålene vægter højere eller lavere afhængig af, hvor betydningsfulde de er for kyllingevelfærd generelt og i relation til ECC-standarden. Derudover gives der bonuspoint for udmærkelser, markedsandel og ekstra tiltag, og der gives et enkelt minuspoint, hvis et supermarked ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen.

Svarene og de præcise vægtninger kan findes på side 15.

Spørgsmålene, som supermarkederne har svaret på:

1. Hvor stor en andel af aktørens årlige salg af kyllingekød stammer fra langsommere voksende kyllingeracer?

2. Hvor stor en andel af aktørens årlige salg af kyllingekød stammer fra højeste velfærdsniveauer (fritgående og økologi)?

3. Hvor stor en andel af aktørens sortiment af kyllingekød stammer fra langsommere voksende kyllingeracer?

4. Er det aktørens ambition at udfase hurtigtvoksende kyllinger på samme måde, som aktøren har udfaset buræg?

5. Har aktøren en deadline for at udfase konventionelle hurtigtvoksende kyllinger?

6. Hvor stor en andel af salget af kyllingekød hos aktøren forventer aktøren vil stamme fra langsommere voksende kyllingeracer i 2022?

7. Er det aktørens ambition at stoppe med at reklamere for turbokylling? (f.eks i annoncer, tilbudsavis, tilbudsskilte, mv.)

8. Er det aktørens ambition i fremtiden at følge den internationale minimumsstandard European Chicken Commitment (ECC)?

9. Har aktørens sat en deadline for hvornår ECC skal være implementeret i butikkerne?

Kort beskrivelse af detailaktørerne

Der findes 7 hovedaktører i detailbranchen i Danmark, som ejer og driver 17 supermarkedskæder. Tilsammen driver de flere end 2500 butikker. Herunder kan du læse mere om disse aktører.

• Aldi er en tyskejet discountkæde med 190 butikker i Danmark. Aldi er en af verdens største supermarkedskæder og har butikker i store dele af Europa. I Tyskland, Frankrig og Spanien har Aldi valgt at indføre ECC-standarden for kyllingevelfærd med implementering i år 2026.

• Lidl er en tyskejet discountkæde med 133 butikker i Danmark og med mange flere butikker i store dele af Europa. I Frankrig har Lidl valgt at indføre ECC-standarden for kyllingevelfærd med implementering i år 2026.

• Salling Group er en danskejet virksomhed, som driver 1500 butikker i flere lande, herunder ca. 650 i Danmark. Salling Group står for supermarkedskæderne Netto, Føtex, Bilka og Salling Super, samt franchise kæderne Starbucks og Carls Jr.

• Coop butikkerne er ejet af den danske andelsforening Coop amba. Coop driver flere end 1000 butikker i Danmark, herunder Kvickly, Fakta, Coop365, Dagli’ Brugsen, Super Brugsen og Irma.

• Dagrofa har fire kæder på det danske marked og dækker over flere end 500 butikker. Disse er Meny, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Dagrofa er ejet delvist af den norske virksomhed NorgesGruppen og delvist af danske købmænd og købmandsforeningen KFI.

• Rema 1000 er en norskejet discountkæde med flere end 350 butikker i Danmark. Kæden er blandt de største enkelt-kæder.

• Nemlig.com er danmarks største online supermarked. Nemlig.com er den nyeste aktør i branchen og var den første virksomhed til at satse stort på online supermarked. Nemlig.com skiller sig ud fra de andre aktører, da alt foregår online, men er inkluderet fordi Nemlig.com har en betydelig størrelse og markedsandel på kylling.

40-50+ point

Rapportens Ranking System

Gives til et supermarked, der har valgt at udfase hurtigtvoksende kyllinger og implementere ECC-standarden med en ambitiøs deadline. Der vil som regel også være gjort ekstra tiltag, såsom at fokusere på at få kyllinger udenfor.

28-39 point

Gives til et supermarked, der har valgt at udfase hurtigtvoksende kyllinger med en ambitiøs deadline og som har ambitioner om at følge ECC i fremtiden.

21-27 point

Gives til et supermarked, der har valgt at udfase hurtigtvoksende kyllinger indenfor en overskuelig fremtid.

16-20 point

Gives til et supermarked, der har gjort fremskridt på kyllingevelfærd, men stadig mangler en del ift. udfasning af hurtigtvoksende kyllinger.

10-15 point < 10 point

Gives til et supermarked, der har gjort små fremskridt på kyllingevelfærd og stadig mangler meget ift. udfasning af hurtigtvoksende kyllinger.

Gives til et supermarked med meget lave ambitioner for kyllingevelfærd og som ikke har gjort de store tiltag.

30 point

Rangering af supermarkedskæder i Danmark

Aldi var nummer to i rækken til at vælge at udfase hurtigtvoksende kyllinger. Aldi tog beslutningen i sommeren 2020, og de hurtigtvoksende kyllinger var helt væk i den ferske kategori (som er den største) allerede nogle måneder efter. Aldi er den virksomhed, der er nået længst med udfasningen af hurtigtvoksende kyllinger, når man måler på procent af samlet volumen, og Aldi er på nuværende tidspunkt i gang med at udfase hurtigtvoksende kyllinger i frostkategorien. Aldi ønsker at sætte en deadline for ECC-standarden, men har ikke sat den endnu.

29 point

26,5 point

Lidl var den første detailkæde, der valgte at udfase hurtigtvoksende kyllinger. Lidl tog beslutningen i starten af 2020, og de hurtigtvoksende kyllinger var helt væk i den ferske kategori (som er den største) allerede nogle måneder efter. Lidl er på nuværende tidspunkt i gang med at udfase hurtigtvoksende kyllinger i frost kategorien og har en klar ambition om at implementere ECC i fremtiden, men mangler stadig at sætte en konkret dato for dette.

25 point

Dagrofa (Meny, Min-Købmand, Let-Køb og Spar) har påbegyndt udfasning af hurtigtvoksende kyllinger til fordel for langsommere voksende kyllinger og har lavet en meningsfuld udskiftning i løbet af 2021. Dagrofa vil have udfaset hurtigtvoksende kyllinger i alle kategorier senest i 2024 og de overvejer muligheden for at implementere ECC, men mangler at blive mere konkrete.

22 point

21,5 point

Nemlig.com er påbegyndt en udskiftning af hurtigtvoksende kyllinger til fordel for langsommere voksende kyllinger og har lavet en meningsfuld udskiftning i løbet af 2021. Nemlig.com vil have udfaset hurtigtvoksende kyllinger i den ferske kategori fra 2023, frost fra 2024, og fra forarbejdede produkter i 2025. Nemlig.com overvejer muligheden for at implementere ECC, men mangler at blive mere konkrete.

12,5 point

Salling Group (Netto, Føtex, Bilka og Salling Super) var den første af de store detailkæder til at begynde udfasningen af hurtigtvoksende kyllinger. Udfasningen startede i starten af efteråret 2021 med kyllingekødet i den ferske, faste kategori. Tidslinjen for den totale udfasning findes endnu ikke, og Salling Group overvejer muligheden for at implementere ECC, men mangler at blive mere konkrete.

Rema 1000 har for nyligt lavet en dyrevelfærdspolitik, der sikrer bedre vilkår for kyllingerne. Rema 1000 har valgt at udfase hurtigtvoksende kyllinger senest i år 2023 for både den ferske og frosne kategori. Rema 1000 er på sjettepladsen, fordi kæden har været relativt langsom om at påbegynde udfasningen, og har på nuværende tidspunkt ikke nogen erklæret ambition om at gå videre mod ECC.

Coop har meddelt, at kæden har en ambition om at udfase hurtigtvoksende kyllinger og bekendtgjorde i en pressemeddelelse for nylig, at den vil udfase hurtigtvoksende kyllinger i fast fersk sortiment frem mod 2025. Indtil videre har Coop dog kun taget begrænsede meningsfulde skridt i den retning og Coop er bagerst på alle parametre af kyllingevelfærd. Coop har ikke givet udtryk for, at kæden vil følge ECC-standarden i fremtiden. Dog har Coop valgt at lade Irma danne fortrop, når det kommer til udfasning af hurtigtvoksende kyllinger.9

Rangering af supermarkedskæder i Danmark

- Deadline for European

Supermarkedernes besvarelser og resultat:

grad Ja, høj grad Ja, i nogen grad Ikke på nuværende tidspunkt Ja, i nogen grad Nej Ja, i

(ECC) svar Nej, men vi ønsker det Nej, men vi ønsker det Nej Nej Nej, men vi ønsker det Nej Nej

Anima har gjort sig overvejelser om, hvorvidt rapporten skulle rangere enkelte brands og kæder, frem for at fokusere på moderselskaberne. Når vi alligevel har valgt at fokusere på moderselskaberne, er det fordi dette fokus giver forbrugerne bedre mulighed for at danne sig et indtryk af, hvor de forskellige aktører på detailmarkedet står i forhold til kyllingers velfærd. Dette styrkes af, at branchen selv i høj grad har valgt at agere på koncernniveau, når det kommer til kyllingernes velfærd - eksempelvis valgte Salling Group at gå ud med en samlet udmelding om udfasning af konventionelle kyllinger fra koncernens kæder.

I det omfang enkelte kæder har vist sig at have en væsentlig anden standard eller ambition for kyllingernes velfærd end de resterende kæder i moderselskabet, så er det afspejlet i pointgivningen.

Fokus på moderselskaber frem for individuelle kæder

Konklusion

Hurtigtvoksende kyllinger er i folkemunde blevet kendt som turbokyllinger, og flere af problemstillingerne i kyllingeindustrien er blevet omtalt løbende i den danske presse. Parallelt hermed har flertallet af danske supermarkedskæder øget deres fokus på kyllingevelfærd. De fleste danske supermarkeder har således påbegyndt udfasning af hurtigtvoksende kyllinger. Frontløbere som Lidl og Aldi ikke har haft hurtigtvoksende kyllinger i deres ferske salg siden 2020.

Det seneste år har supermarkederne gjort flere konkrete tiltag for kyllingerne, og flertallet af koncernerne er tæt placeret i Animas rangering, dog både med en klar vinder og en klar taber. Aldi er nået til tops i rangeringen, fordi kæden er nået længst i forhold til udfasning af hurtigtvoksende kyllinger. Kæden har en klar ambition om at gøre endnu mere og at indføre ECC-standarden for kyllingevelfærd. Coop derimod ligger i bunden, fordi kæden som den eneste af de store selskaber, ikke har en konkret plan for udfasning af hurtigtvoksende kyllinger. Coop er desuden den virksomhed, der har flyttet mindst volumen. Det bør tilføjes, at Coop for nylig bekendtgjorde, at kæden vil udfase turbokyllinger i fast fersk sortiment frem mod 2025.10 Dette vil dog stadig betyde, at størstedelen af Coops kyllinger vil være turbokyllinger efter 2025, med mindre kædens politik forbedres.

Danmark er med i front, når det gælder udfasning af hurtigtvoksende kyllinger, men bundniveauet bør stadig løftes i væsentlig grad. Her står danske supermarkeder med en god mulighed for at tage førstepladsen, når det kommer til kyllingernes velfærd.

Overordnet er der gjort pæne fremskridt for kyllingerne, men der er stadig en del vej igen. Samtlige supermarkedskæder bør lave en plan for implementering af ECC-standarden inden for en nær fremtid.

Tak til detailbranchens aktører for at medvirke til at give offentligheden bedre indsigt i kyllingernes forhold. Hos Anima er vi sikre på, at bedre gennemsigtighed både gavner forbrugerne og højner niveauet af debatten om forholdene for danske slagtekyllinger.

Appendix

Spørgsmål og pointgivning uddybet:

Spørgsmål 1:

Hvor stor en andel af aktørens årlige salg af kyllingekød (målt på volumen) stammer fra langsommere voksende kyllingeracer? (2021)

Point:

0. Under 10%

1. 10-25%

2. 26-50%

3. 51-75%

4. 76-90%

5. Over 90%

Dette spørgsmål vægter 1,5 gange pointgivningen, da en høj andel af salg af langsommere voksende kyllinger i år 2021 viser, at supermarkedet har været hurtig og ambitiøs i sin udfasning.

Spørgsmål 2:

Hvor stor en andel af aktørens årlige salg af kyllingekød (målt på volumen) stammer fra højeste velfærdsniveauer (fritgående og økologi)? (2021)

Point: 0. Under 10%

1. 10-25%

2. 26-50%

3. 51-75%

4. 76-90%

5. Over 90%

Spørgsmål 3:

Hvor stor en andel af aktørens sortiment af kyllingekød stammer fra langsommere voksende kyllingeracer? (2021)

Point:

0. Under 10%

1. 10-25%

2. 26-50%

3. 51-75%

4. 76-90%

5. Over 90%

Dette spørgsmål vægter 0,5 gange pointgivningen, da et stort sortiment ikke nødvendigvis resulterer i større salg af produkter med langsommere voksende kyllinger.

Spørgsmål 4:

Er det aktørens ambition at udfase hurtigtvoksende kyllinger (turbokyllinger) på samme måde, som aktøren har udfaset buræg?

Point:

0. Nej

1. Ikke på nuværende tidspunkt

2. Ja, i nogen grad

3. Ja, i høj grad

Spørgsmål 5: Har aktøren en deadline for at udfase konventionelle hurtigtvoksende kyllinger?

Point:

0. Nej

1. Ikke på nuværende tidspunkt, men vi ønsker at sætte en deadline

2. Ja (med mindre ambitiøs deadline for fersk kategori)

3. Ja (med ambitiøs deadline for fersk kategori)

4. Ja (med mindre ambitiøs deadline for alle kategorier)

5. Ja (med ambitiøs deadline for alle kategorier)

Dette spørgsmål vægter 2 gange pointgivningen, da det at udfase hurtigtvoksende kyllinger er blandt de vigtigste dyrevelfærdsparametre.

Spørgsmål 6:

Hvor stor en andel af salget af kyllingekød (målt på volumen) hos aktøren forventer aktøren vil stamme fra langsommere voksende kyllingeracer ultimo 2022?

Point:

0. Under 10%

1. 10-25%

2. 26-50%

3. 51-75%

4. 76-90%

5. Over 90%

Spørgsmål 7:

Er det aktørens ambition at stoppe med at reklamere for turbokylling? (f.eks i annoncer, tilbudsavis, tilbudsskilte, mv.)

Point:

0. Nej

0,5 Ikke på nuværende tidspunkt

1. Ja, i nogen grad

Spørgsmål 8:

Er det aktørens ambition i fremtiden at følge den internationale minimumsstandard European Chicken Commitment (ECC)?

Point:

0. Nej

0,5 Ikke på nuværende tidspunkt

1. Ja, i nogen grad

Spørgsmål 9:

Har aktøren sat en deadline for hvornår ECC skal være implementeret i butikkerne?

Point:

0. Nej

1. Nej, men vi ønsker at sætte en deadline

2. Ja (med mindre ambitiøs deadline for fersk kategori)

3. Ja (med ambitiøs deadline for fersk kategori)

4. Ja (med mindre ambitiøs deadline for alle kategorier)

5. Ja (med ambitiøs deadline for alle kategorier)

Dette spørgsmål vægter 2 gange i pointgivningen, da ECC-standarden vil sikre et markant velfærdsløft fra bunden i form af langsommere voksende kyllinger og bedre pladsforhold i stalden.

Ekstra point:

Ud over de 9 spørgsmål, er der nogle ekstra parametre, som giver yderligere point.

Der gives op til 2 bonuspoint for:

• At have en signifikant politik, der sikrer at flere kyllinger kommer udenfor.

• Virksomhedens markedsandel/størrelse. Det er relativt sværere for en større aktør at lave fuldstændige ændringer på dyrevelfærd.

• At være blandt de første til at udfase hurtigtvoksende kyllinger i fersk kategori (inkl. en nedskreven politik)

• At være blandt de første til at udfase hurtigtvoksende kyllinger i alle kategorier (inkl. en nedskreven politik)

• At være blandt de første til at sætte en deadline for implementering af ECC (inkl. en nedskreven politik)

• At svare på undersøgelsen (1 point)

Der gives 1 minuspoint for:

• Ikke at svare på undersøgelsen.

Referencer

1. https://anima.dk/20-%C3%A5r-for-dyrene

2. https://chickenwatch.org/

3. https://irma.dk/maerkesager/farvel-til-skrabeaeg

4. Selvom nogle forhold kan variere fra land til land, herunder pladsforhold, er det væsentligste kritikpunkt som oftest de avlsrelaterede produktionssygdomme, som ikke varierer fra land til land, da Ross 308 bruges på tværs af landegrænser. Se f.eks forholdene i Storbrittanien her https://www.ciwf.org.uk/farm-animals/chickens/meat-chickens/

5. For en overordnet gennemgang af forskningen på området henvises til Animas notat om kyllingevelfærd https://filer.anima.dk/ kyllingenotat.pdf

6. YouGov 1/10/21: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/anima-udfordrer-coop-vis-os-jeres-turbokyllinger?publisherId=13559 927&releaseId=13635059&lang=da

7. Mærket blev lanceret i 2017, men for daværende kun for gris.

8. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1747

9. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/irma-stopper-salg-af-hurtigt-voksende-kyllinger?publisherId=90407&release Id=13648789

10. https://info.coop.dk/kontakt/pressekontakt/pressemeddelelser/irmakylling/