Årsberetning 2019

Page 24

Hvad er en turbokylling? Hvert år opdrættes omtrent 120 millioner kyllinger i Danmark. Langt størstedelen af disse kyllinger er såkaldte “turbokyllinger”. Når kyllingerne kaldes sådan, er det fordi de er avlet til at vokse unaturligt hurtigt med alvorlige gener til følge. Turbokyllingen vokser fra en lille dunet kylling på 50 gram til en kæmpefugl på over 2 kilo, på ikke mere end 35 dage. Størstedelen af kyllingerne er gangbesværede, og de er i alvorlig risiko for at opleve organfejl på grund af deres hurtige vækst. Fuglen kan ikke længere flyve, og den kan ikke udvise naturlig adfærd allerede et par uger efter ægget er klækket. Og det er ikke kun væksten, der er problemet. Mange kyllinger når at udvikle sår på benene på grund af de dårlige forhold i hallerne i kombination med den hurtige vækst.

I en konventionel produktion, som udgør hovedparten af den danske produktion, går der op til 20 fugle pr. kvadratmeter, hvilket gør, at kyllingerne ikke har plads til at sprede vingerne. Anima kæmper dagligt for at hæve standarden for, hvordan kyllinger behandles i Danmark. Helt specifikt føres kampagne for den internationalt anerkendte standard, European Chicken Commitment (ECC), der blandt andet sikrer følgende: - Kyllingerne vokser langsommere (dvs. ingen turbokylling) - Mere plads - Naturligt lys og beskæftigelse - Mere skånsom slagtemetode

LANDBRUGSDYR

24


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.