– Til sommer rejser hun til Japan med sin familie
FØDEVAREALLERGI: På Bistro Boheme tager de fødevareallergi alvorligt
VAREDEKLARATION: Hvis treårige William får en kvart peanut, kan han ikke få luft
FORSKNING:
Studier understreger, at luftforurening især er farlig for os, der har astma 10 28 14
Kløende næse
Nysen
Løbende næse
Tilstoppet næse
Otrason (fluticasonpropionat). Anvendelse: Forebyggende lokal steroidbehandling af høfeber og helårssnue. Dosering: Voksne over 18 år: 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang daglig. Dosis kan reduceres til 1 pust i hvert næsebor 1 gang daglig. I visse tilfælde kan 2 pust 2 gange daglig være nødvendigt i en kortere periode. Den daglige dosis må ikke overstige 4 pust i hvert næsebor. Børn og unge under 18 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Omrystes før brug. Næsesprayen skal tages regelmæssigt for at opnå fuld effekt. Virkningen indtræder ikke straks – sædvanligvis opnås først maksimal virkning efter 3-4 dages behandling. Øjenkontakt skal undgås. Forsigtighedsregler: Hvis der efter 7 dages behandling ikke ses en forbedring eller symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, bør læge kontaktes. Læge bør konsulteres inden anvendelse ved samtidig brug af andre kortikosteroider, ved feber eller infektion i næsen eller bihulerne samt nylig skade eller kirurgi i næsen eller problemer med sår i næsen. Må ikke anvendes i mere end 6 måneder uden at lægen kontaktes. Forsigtighed ved ændring fra systemisk steroidbehandling, især ved mistanke om nedsat binyrebarkfunktion. Risiko for synsforstyrrelser. Bivirkninger: Meget almindelige: Næseblod. Almindelige: Tørhed og irritation i næse og svælg, hovedpine, ubehagelig smag og lugt. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedlen Graviditet og amning: Lægen skal konsulteres før anvendelse. Pakninger: 60 doser. Se dagsaktuelpris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakningen. Haleon Denmark ApS, tlf:
or licensed by Haleon. ©2023 Haleon or licensor.
Mad og drikke er afgørende for vores livskvalitet, sundhed og sociale liv. Men for mange af vores medlemmer kan det føles som et spil russisk roulette. For hvad hvis det, du putter i munden, kan gøre dig syg eller bringe dig i livsfare?
Når du eller dine børn har en fødevareallergi, skal du hver dag tage mange hensyn, når du køber ind, afleverer ungerne i institution, går på restaurant eller planlægger en ferierejse. Og denne planlægning kan ofte være forbundet med en følelse af at være til besvær. Det kan
føles som om, man kræver ekstra af sine omgivelser, når man spørger, hvad leverpostejen indeholder, fordi varedeklarationen er utydelig, eller når man ringer til restauranten for at sikre sig mod allergener.
Men det er vigtigt, at vi fastholder retten til at værne om vores sygdom og retten til at passe på os selv og vores kære. Vi kan også tillade os at forvente, at vores omverden tager et ansvar. Fødevareproducenter, restauranter og institutioner skal have den nødvendige viden, og der skal være systemer, der sikrer, at vi trygt
Spiser du ikke ude, fordi du er bekymret for at blive syg? Vi er gået i køkkenet på Bistro Boheme for at tale med køkkenchefen om, hvad de gør for at passe på dem, der har fødevareallergi.
Hvis Camilla læser forkert på en varedeklaration og lægger noget, der indeholder jordnødder, i indkøbskurven, er det til stor fare for hendes søn, William. Vi er taget ud at handle med Camilla for at tale om de udfordringer, hun oplever med varedeklarationer.
Inden længe pakker familien Henningsen deres kuffert og rejser til Japan. Familiens yngste medlem, Esther, har en livsfarlig fødevareallergi. Vi er taget på besøg i familiens rækkehus for at høre, hvilke tanker de gør sig om deres rejse
AstmaAllergi udgives af:
Astma-Allergi Danmark
Direktør Anne Holm Hansen
Universitetsparken 4
4000 Roskilde
Tlf. 43 43 59 11
Mail info@astma-allergi.dk
Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør
Anne Holm Hansen
Redaktør
Katrina Gillies Rasmussen
Mail blad@astma-allergi.dk
Tryk KLS Pure Print
Design KLS PurePrint A/S
Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing
Annoncer
Media-Partners: Annette Brink
Annette@media-partners.dk
Tlf: 53831466
AstmaAllergi nr. 3
JUNI/JULI 2023
Oplag: 10.250
AstmaAllergi-bladet udkommer seks gange årligt.
kan købe varer i delikatessen, fx uden spor af nødder.
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for, at det skal blive endnu lettere at afko de, hvilke ingredienser, der er i færdigproducerede fødevarer. Vi skal alle kunne spise trygt, selv om man har fødevareallergi.
Jesper Mortensen, formand
TEMA:
8 Mad er minder, værdier og udfordringer
10 På Bistro Boheme tager de fødevareallergi alvorligt
12 Er du bekymret for at spise ude? Fakta viser, at der er grund til optimisme
14 Hvis treårige William får en kvart peanut, kan han ikke få luft
16 Ledende overlæge:
”Søg læge, hvis du mistænker fødevareallergi”
18 Esther, der har en livsfarlig jordnøddeallergi, skal til Japan
ARTIKLER:
22 Finn startede i Astma-Allergi Danmark ved et tilfælde, men endte med at gøre en stor forskel
24 Vi bekæmper allergifremkaldende kemi i EU
26 Du kan få mere tid til eksamen, hvis du har pollenallergi
FASTE SIDER:
4 Kort og godt
6 Siden sidst
28 Nyt fra forskningen
30 Spørg Rådgivningen
32 Opskrifter: Sommer smager af jordbærkage
Forsidefoto: Flemming Gernyx
Næste blad 4/2023 udkommer
2. august.
Løssalgspris 40 kr.
ISSN 1904-2027
Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001. Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion
af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2reduktion. Redaktionen er afsluttet primo maj 2023. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark
og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. AstmaAllergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
Hvis du har pollenallergi, er der risiko for, at du ikke kun reagerer på træer og græs, men også på visse typer af fødevarer. Din krop skelner nemlig ikke altid mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og bestemte typer af mad. Det er ikke alle med pollenallergi, som reagerer på fødevarer. Du kan kende en krydsreaktion på kløen og lettere hævelse på læberne og i munden. Det er de typiske symptomer, men nogle får også hævelser i svælget. Nogle kan spise de frugter og grøntsager, som giver krydsreaktioner, når de bliver kogt, bagt og stegt. Hvis du for eksempel har allergi over for birkepollen, kan du opleve at få symptomer, når du spiser æbler og hasselnødder. På billedet kan du se, hvilke typer af pollen og fødevarer der oftest giver en krydsreaktion.
En simpel test ved tomånedersalderen kan vise, om dit barn udvikler atopisk eksem senere i livet. Det viser ny dansk forskning, som læger fra Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital står bag.
Testen består konkret i, at dit barn får en tapestrimmel på håndryggen, og når forskerne tager tapen af igen, kan de analysere de opsamlede hudceller, der fortæller om risikoen for at udvikle atopisk eksem.
– Ved at sætte små tapestrimler på huden ved tomånedersalderen kan vi opsamle døde hudceller og analysere disse for immunmarkører og fedtstoffer i
huden. Dette kan være af stor betydning for fremtidig forebyggelse af atopisk eksem, da vi kan identificere de børn, som er i højest risiko for atopisk eksem, og rette fremtidige forebyggende behandlinger mod disse børn. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forebygge atopisk eksem, men et irsk studie har fundet, at behandling med en ceramidcreme de første levemåneder medførte en nedsat risiko for udvikling af atopisk eksem. Vores fund kombineret med det irske studie tyder altså på, at der er et “åbent vindue” i de første levemåneder, hvor vi kan identificere de børn, der er i højest risiko for at få atopisk eksem, og at behandling med ceramidcreme kan forebygge nye tilfælde af atopisk eksem. Det er dog vigtigt at understrege, at studiet med forebyggende behandling skal gentages, før vi kan se, om det virker, og at man begynder at behandle forebyggende, fortæller en af forskerne bag studiet, læge Anne-Sofie Halling.
Ny dansk forskning: Simpel test kan afsløre, om børn udvikler
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange produkter vi har mærket, siden forrige blad udkom.
KROP:
ET STUDIE FRA Storbritannien viser, at jordnøddeallergi kan reduceres drastisk, hvis alle børn får regelmæssige smagsprøver af jordnøddesmør fra firetil seks månedersalderen. Allergi over for jordnødder er steget markant i den vestlige verden i løbet af det sidste årti. I Storbritannien anslås det, at omkring et ud af 50 børn har jordnøddeallergi. Forskerne i Storbritannien har undersøgt, hvilken alder der er bedst til at begynde at give små smagsprøver af jordnødder. De har analyseret data fra tidligere undersøgelser, der omfattede 2.100 børn. Resultatet viste, at antallet af børn med jordnøddeallergi i Storbritannien kunne reduceres med 77 procent, hvis børnene blev introduceret for jordnødder allerede i fire- til seks månedersalderen. I Danmark er der ingen officielle anbefalinger for introduktion af jordnødder til småbørn.
50
VASKEMIDLER:
Symptomerne på fødevareallergi er mange og forskelligartede. Det er svært at vide, om du reagerer på en fødevare, eller om det er noget andet, der er på spil. Det er derfor vigtigt, at du går til din læge, så du får en korrekt diagnose, og på den måde får den hjælp, du har brug for. Her er en oversigt over de klassiske symptomer på fødevareallergi:
› Øjnene hæver, klør og bliver røde.
› Næsen klør, løber, er stoppet, og du nyser.
RENGØRING:
BABY:
HÅR:
3
ANSIGT: 20
DYNER & PUDER:
10 2
HÅND:
SOL: 28 31 15 23
› Fra dine lunger kan der komme astmasymptomer som hoste, piben og hvæsen. Du kan også opleve trykken for brystet og åndenød.
› På din hud kan du evt. se nældefeber med kløende, velafgrænsede hvide eller blegrøde hævelser.
› Mavesmerter, kvalme, opkast og diarré er også et almindeligt symptom på fødevareallergi.
I sjældne tilfælde får man et allergisk shock. Det er en voldsom og livstruende allergisk reaktion, hvor man oplever vejrtrækningsbesvær og blodtryksfald og besvimer. Du oplever ikke nødvendigvis alle symptomer, men der opstår typisk symptomer fra to eller flere organer samtidig.
Jordnøddeallergi kan reduceres med 77 procent
ralforsamling var der foredrag om biodiversitet og allergi ved biolog Mathilde Kloster, og afslutningsvis var der foredrag om pollenallergi i hverdagen ved rådgiver Christine Højer Eriksen.
LANDSMØDET ER ØVERSTE myndighed, som bestyrelsen står til ansvar over for. Det, der bliver vedtaget til landsmødet, har på den måde stor betydning for, hvordan foreningen bliver drevet fremadrettet. Vi er en medlemsdemokratisk organisation, hvilket betyder, at det er vores stemmeberettigede medlemmer, der sammensætter bestyrelsen. Og det er bestyrelsen, der lægger den strategiske linje. Medlemsdemokratiet er på den måde grundlaget
foreningens medlemmer, der deltog i debatterne og stillede gode og konstruktive spørgsmål. Hos Astma-Allergi Danmark glæder vi os til at fortsætte med at arbejde for et bedre liv for alle med
Hvis treårige William får en kvart peanut, kan han ikke få luft
s. 14
NÅR JEG LUKKER ØJNENE og tænker på mad, lugter jeg en varm madpakke, sure sko og rengøringsmiddel. Mad tager mig lynhurtigt tilbage til min folkeskoletid, som altså var før der var køleskab i klasselokalerne. Hvis du lukker øjnene og tænker på mad, fremkalder du nok også et minde. Hjernen har en helt særlig hukommelse på det område.
Noget af det, der er helt specielt ved mad, er, at uanset, hvor vi er, eller hvem vi er, så bringer måltider os sammen. I Danmark er der en stærk tradition for, at vi sidder sammen om spisebordet og spiser den mad, der bliver serveret. Men det er desværre ikke alle mennesker, der sætter sig ubekymret til middagsbordet.
I dette tema møder du mennesker, der bliver meget syge, hvis de spiser noget, som de ikke tåler. Du møder bl.a. Esther, der har en livsfarlig jordnøddeallergi. Du møder også William, der ikke kan få luft, hvis han får en kvart peanut. Og så møder du en læge og en kok, der fortæller, hvad de oplever, når de taler med mennesker, der har en fødevareallergi.
Ledende overlæge: ”Søg læge, hvis du mistænker fødevareallergi”
s. 16
Esther, der har en livsfarlig jordnøddeallergi, skal til Japan
s. 18
Mange mennesker med fødevareallergi undgår at tage ud at spise, fordi de er bange for en allergisk reaktion, men også fordi de føler sig som besværlige kunder. Vi er taget i køkkenet på Bistro Boheme med køkkenchef Kristian Holmstrøm, der understreger, at de sagtens kan lave et velsmagende måltid til mennesker, der har fødevareallergi. Og at mennesker med fødevareallergi ikke er til besvær.
MAD
Hvis du kender restauranten Bistro Boheme, så kender du også den tre meter høje blomsterbuket, der møder dig, når du træder ind ad døren. Blomsterne i buketten er godt nok i de røde og hvide farver, men resten af restauranten er klassisk fransk. Maden er fransk, musikken i højtalerne er fransk, og kunsten på væggen er fransk.
Det er tirsdag formiddag på Bistro Boheme, og frokostgæsterne er langsomt ved at finde sig til rette ved deres borde rundt omkring i restauranten. Hver eneste dag kommer der omkring fire mennesker med fødevareallergi ind på restauranten. Allergi over for bl.a. jordnødder, æg og skaldyr er derfor noget, som restauranten kender rigtig meget til.
> I et professionelt køkken er der forskellige arbejdssektioner, der sikrer, at der for eksempel ikke bliver spredt bakterier fra råvarer til færdige, spiseklare fødevarer. Kokkene ved, at man skal bruge forskellige skærebrætter og knive til forskellige råvarer, og at man vasker hænder, når man har rørt ved en råvare og skal i gang med den næste.
– Vi tager fødevareallergi meget alvorligt. Hvis der kommer et menneske ind hos os og fortæller, at de for eksempel er allergiske over for peanuts, så helgarderer vi os altid. Der kommer ikke til at være en kniv, en bøtte eller et skærebræt, der har rørt en peanut, når vi serverer en ret til en person med peanutallergi. Jeg føler mig helt tryg ved at servere en ret til en, der er allergisk over for peanuts, fordi jeg ved nøjagtig, hvad der er i retten, og hvordan den er blevet tilberedt, fortæller køkkenchef Kristian Holmstrøm, mens han kigger smilende på de gæster, der træder ind i restauranten.
– Og hvis der er den mindste tvivl, undlader jeg den ret, hvor der kan være en teoretisk chance for, at der er peanuts i. Jeg går også nogle gange selv ud og taler med gæsten, hvis jeg er i tvivl om noget, uddyber køkkenchefen.
Skriv til restauranten på forhånd, at du har en fødevareallergi
Der kommer flere og flere mennesker ind på restauranten, som formiddagen skrider frem. Der kommer mennesker i jakkesæt, der taler forretning, mens de hænger deres jakker i garderoben. Og så kommer der flere yngre par, som spørger, om der mon er et ledigt bord til dem.
– Vi har altid råvarer i hus, der ikke er på kortet. Det, der er vigtigt for os, er, at vi har tid til at forberede retten. Vi vil meget gerne have en mail dagen før, eller måske endda to dage før, så vi kan give dem, der har en fødevareallergi, en god oplevelse, understreger køkkenchef Kristian Holmstrøm.
– Vi ser desværre, at gæster, der har en fødevareallergi, tænker, at de er
nødt til at gå på kompromis med deres spiseoplevelse. Og det er virkelig ærgerligt. De fortæller os, hvad de ikke må spise, men det er faktisk også en stor hjælp for os at vide, hvad de elsker at spise. Lad os sige, at de elsker at spise blomkål, selleri og gulerod. Jamen, så laver vi en ret med det. Vi lever jo af at gøre gæster glade, og det gælder naturligvis også for mennesker med fødevareallergi, fortæller Kristian Holmstrøm, inden han rejser sig for at vise os, hvordan der ser ud ude i deres køkken.
Ude i køkkenet
I køkkenet står fire kokke og tilbereder mad bag en matteret skydedør. I køkkenet bliver der hakket, snittet og
stegt, men der bliver ikke sniksnakket. Når man er professionel kok, lærer man hurtigt at kommunikere på en direkte, respektfuld måde, der sikrer, at man har forstået, hvad der sker, og at man gør som aftalt. Den kommunikationsform, der er i et professionelt køkken, er med til at sikre, at der ikke sker fejl og misforståelser.
– Når man arbejder i et køkken, er der mange ting, der skal koordineres og gøres samtidigt. Hvis der sidder et menneske ude i restauranten, der er allergisk over for skaldyr, er det jo virkelig vigtigt, at alle har forstået, at der er en, der har skaldyrallergi. Kommunikationen i køkkenet er meget vigtig, understreger Kristian Holmstrøm.
Når du er ude at spise, har du ret til at få information om, hvad din mad indeholder. På papiret bliver det på den måde gjort nemt for mennesker med fødevareallergi at spise ude. Men i hvor høj grad kan man egentlig tage ud at spise med ro i maven, når man har en fødevareallergi?
Og hvilke udfordringer er der? Det har vi talt med flere repræsentanter fra restaurationsbranchen om.
Du er inviteret ud at spise på en restaurant, som du ikke kender. Med dig har du en fødevareallergi, der gør, at du får lyst til at aflyse, fordi du er bekymret for, om du får serveret noget mad, du ikke tåler. Men du skal ikke være bekymret for at tage ud at spise, fortæller Tine Skriver, der er fødevarechef i Horesta.
– Mit klare indtryk er, at branchen har godt styr på tingene, men det er også vigtigt at sige, at det er et område, som er komplekst. Det kræver en god,
åben dialog mellem personalet og gæsten omkring fødevareallergien.
– Personalet skal være klædt godt på til at oplyse, hvad der indgår i maden. Det er et vigtigt fokusområde, og alle, der håndterer mad, bør jo være uddannet i det. Det handler i høj grad om uddannelse og viden om den mad, der bliver serveret, understreger Tine Skriver.
Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at der kun har været 24 fødevareallergianmeldelser det seneste halvandet år. Det tal er overraskende lavt. Bered-
skabschefen i Fødevarestyrelsen fortæller, at der særligt er to grunde til, at tallet er så lavt.
– Den ene årsag til, at tallet er så lavt, er, at der er et mørketal her. Hvis du for eksempel bliver syg og kun går til lægen, så får vi ikke at vide, at der har været en fødevarereaktion. Man er nødt til at kontakte Fødevarestyrelsen, inden vi kan registrere det, fortæller Nikolas Kühn Hove, der er beredskabschef i Fødevarestyrelsen.
– Men den anden årsag er, at vi laver et stort forebyggende arbejde. Vi gennemfører blandt andet kontrolkampagner, der har et særligt fokus på allergener. Vi vil gerne være med til hele tiden at hæve niveauet og tjekke, om virksomhederne har styr på tingene. Det, som vi helt konkret gør, er, at vi tager uanmeldt ud til restauranter og caféer og stiller dem en række spørgsmål om allergener. Vi kan se på vores data, at der er virkelig godt styr på tingene i fødevarevirksomhederne i Danmark, uddyber Nikolas Kühn Hove.
Kampagnen, som beredskabschefen refererer til, viste, at i 94 procent af kontrolbesøgene var reglerne overholdt. Ud af de 1.523 kampagnekontroller blev 98 steder sanktioneret.
På Hotel- og Restaurantskolen
lærer de om allergener
Viden er som bekendt magt. Og det gælder også, når det kommer til fødevareallergier. Det kræver en grundlæggende viden om fødevareallergi, inden man kan servere mad til mennesker, der ikke tåler særlige fødevarer. På både tjener- og kokkeuddan -
nelsen lærer eleverne om fødevareallergi.
Emilie Øst-Jacobsen underviser tjenerelever på Hotel- og Restaurantskolen. Hun fortæller, at det er vigtigt, at eleverne er godt klædt på til at tale om allergener med gæsterne.
– På tjeneruddannelsen lærer eleverne det igennem alle tre skoleforløb og ude i praktikken. Til deres endelige svendeprøve står der altid et allergen på deres skriftlige opgave, de skal tage hensyn til. Til den mundtlige prøve spørger censor eller eksaminator altid ind til det, så det er noget, vi går meget op i.
– Det er essentielt, at eleverne kan formidle og fortælle om allergener, og hvad det er, mennesket ikke tåler ved den enkelte råvare, men det er også vigtigt set ud fra et værtskabsmæssigt syn at kunne komme med alternativer og foreslå andre serveringer og ikke udskamme eller tale ned om gæstens spisevaner, fortæller Emilie Øst-Jacobsen.
Kenneth Højgaard, der er ansvarlig for kokkeuddannelsen på Hotel- og Restaurantskolen, fortæller, at eleverne lærer om de forskellige allergener på uddannelsen, men at de også bliver testet i dem til svendeprøven.
– I den skriftlige del af elevernes svendeprøve er en af opgaverne, at de får en opskrift, hvor de skal kunne plotte ud, hvilke allergener der er til stede i retten. De får omkring fem spørgsmål ud af 70, der handler om allergener. Vi prioriterer, at eleverne får en god grundforståelse af allergener, inden de er færdiguddannede, fortæller Kenneth Højgaard.
Vi kan se på vores data, at der er virkelig godt styr på tingene i fødevarevirksomhederne i Danmark
NIKOLAS KÜHN HOVE, BEREDSKABSCHEF I FØDEVARESTYRELSEN
Under det hvide, skarpe supermarkedslys står Camilla Stærmose Hansen og inspicerer en varedeklaration. Hendes øjne scanner ingredienserne på bagsiden af en leverpostej for at sikre sig, at hun ikke får noget ned i sin indkøbskurv, der indeholder jordnødder. Det er en tirsdag formiddag i Brande. Der er en del mennesker, der er ude at handle. De mennesker, der er omkring Camilla, lægger mad i deres indkøbskurv uden at undersøge, hvad fødevaren indeholder. Men den luksus har Camilla ikke.
– Nogle gange bliver svensk, dansk, finsk og norsk mikset sammen på de her varedeklarationer. Det er simpelthen så træls, og det er svært at gennemskue, hvad der er hvad. Når der er lille skrift på noget, er det virkelig også en udfordring, fordi det er svært at se, hvad varen egentlig indeholder, fortæller Camilla, mens hun løfter sin indkøbskurv og fortsætter ned ad gangene i Kvickly.
Camilla går ned til slikafdelingen, men stopper pludselig, da hun ser et påskeæg. Hun forsøger at læse varedeklarationen, men fordi påskeægget er pakket ind i folie, er det en svær opgave. Bogstaverne er nemlig helt krøllet sammen.
– Det her er jo noget, som William sikkert gerne ville have, men når varedeklarationen står på folie, er det virkelig bare svært. Jeg er jo nærmest nødt til at skille varen fra hinanden for at se, hvad der er i. Jeg oplever også,
at varedeklarationen en gang imellem står på noget, der er gennemsigtigt, og jeg er simpelthen nødt til at droppe at købe det, fordi jeg ikke kan se, om varen indeholder jordnødder, fortæller Camilla, mens hun lægger påskeægget fra sig igen.
Dagen, hvor William bliver hentet i en ambulance
Det er en dag ligesom så mange andre. William på halvandet år sidder omkring spisebordet med sin mor og far i familiens hjem. Camilla har lavet en smoothie, og den smager William. Men i smoothien er der peanutbutter. William begynder at klø sig i øjnene. Williams forældre, Camilla og Bjarke, mistænker, at han er ved at få øjenbetændelse, fordi hans øjne bliver mere og mere røde. Dagen fortsætter, og Bjarke tager op og træner.
Camilla forsøger at lægge William til at sove, men da han pludselig kaster voldsomt op, går det op for Camilla, at der ikke er tale om en øjenbetændelse. Camilla bærer William ud i badet for at fjerne det opkast, der er på ham. I badet begynder William at savle. Og bliver dvask. Og bliver meget, meget rød. Camilla ved nu, at William har brug for hjælp. Hun ringer 112. Alarmcentralen fortæller, at det er en alvorlig situation, så de sender en ambulance med det samme. I telefonen fortæller alarmcentralen, at de mistænker, at det er fødevareallergi.
I ambulancen er William meget stille. Han observerer, men reagerer ikke
på, at han får taget blodprøver. Da ambulancen ankommer til Herning Hospital, får familien besked på, at William skal blive til observation hen over natten. Lægerne på hospitalet konstaterer, at William har jordnøddeallergi. Familien finder senere ud af, at hvis William får en kvart peanut, går han i anafylaktisk shock.
Tilbage i supermarkedet
Der kommer flere og flere mennesker til supermarkedet. Camilla har lagt de ting, som hun skal bruge, i sin indkøbskurv, så nu stiller hun sig i køen. Foran Camilla står en kvinde med langt, sort hår, der langsomt lægger sine varer på båndet. Hun køber blandt andet noget hotdogbrød, der er livsfarligt for William. Det er svært at forstå, at fødevarer, der ser så uskyldige ud, kan få en lille hals til at lukke sig sammen. Camilla betaler for sine varer, lægger dem ned i en pose og går ud til sin bil. Nu skal hun hjem og pakke sine varer ud, inden William skal hentes i børnehave.
Der hænger et billede af William, når man træder ind i Williams børnehave, så alle forældre og børn ved, at han er allergisk over for jordnødder. Foto: Privat.
Rugbrød, skinkesalat og lidt søde sager til William. Det står der på Camilla Stærmose Hansens indkøbsliste i dag. Men der står ikke noget, der indeholder jordnødder, for det tåler hendes søn, William, ikke. De varedeklarationer, som de fleste af os ikke skænker en tanke, er afgørende for Williams liv. Hvis Camilla læser forkert på en varedeklaration og lægger noget, der indeholder jordnødder, i indkøbskurven, er det til stor fare for William.
Der er ingen tvivl om, at der er flere mennesker i de senere år, der har fået konstateret fødevareallergi. Der er samtidig heller ingen tvivl om, at der eksisterer et misforhold mellem antallet af mennesker, der tror, at de har en fødevareallergi, og dem, der reelt har det.
Har jeg mon en fødevareallergi? Det er der mange mennesker, der spørger sig selv om, når de oplever ubehag i forbindelse med et måltid. I dag vil vi selv være med til at vurdere, om vi har fødevareallergi. Og det skaber store udfordringer for dem, der rent faktisk har fødevareallergi.
Du kan ikke læse dig til, om du har fødevareallergi
Vi lever i en tid, hvor al slags information altid kun er en Googlesøgning væk. Vi finder viden om sygdomme på internettet, når vi vil finde ud af, hvad vi fejler. Vi googler symptomer og giver os selv diagnoser. Vi vil selv løse vores problemer og søger svar på, hvad vi fejler, her og nu.
– Vi ser flere og flere patienter, der mistænker, at de har fødevareallergi.
Mistanken kan selvfølgelig være helt reel, men vi oplever også børn og voksne på selvbestaltede diæter på et løst og ikke fagligt funderet grundlag, fortæller Henrik Fomsgaard Kjær, der er ledende overlæge i Allergicentret på Odense Universitetshospital.
Anna Schneider-Kamp, der er lektor ved Syddansk Universitet, peger på, at lægens rolle har ændret karakter hen over de seneste år. Hun fortæller, at nogle patienter betragter lægen som en medicinsk serviceleverandør, der bliver skiftet ud, hvis den ikke virker på den efterspurgte måde.
– De moderne, ressourcestærke patienter prøver at overtage den praktiserende læges funktion. De googler symptomer, giver sig selv diagnoser eller bruger ikke den medicin, lægen har ordineret, fortæller Anna SchneiderKamp.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til vores rådgivning, der sidder klar alle hverdage kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18 på telefonnummer: 43 43 42 99. Telefonrådgivningen er gratis og for alle.
Farlige konsekvenser for dem, der rent faktisk har en fødevareallergi ” Og hvad er så problemet med det?” kunne man spørge sig selv. Er det ikke godt, at vi selv tager initiativ til at undersøge, hvad vi fejler? Den helt store udfordring kan være, at dem, der rent faktisk har fødevareallergi, bliver taget mindre alvorligt, når de fortæller om deres fødevareallergi.
– Som eksempel har mange børn allerede i institutionsalderen diætrestriktioner med hjemmefra, selvom det ikke har en lægefaglig begrundelse. Risikoen er, at dem, som vi virkelig skal
”Søg læge, hvis du mistænker fødevareallergi”
passe på i forhold til svære eller endda livstruende reaktioner, drukner i alt det andet. Og det kan bekymre mig, fortæller Henrik Fomsgaard Kjær, der dog understreger, at der kan være andre lægefaglige årsager til specifikke diæter end fødevareallergi.
Gå til lægen, så du får den hjælp, du har brug for
Der er mange mennesker, der bekymrer sig om allergiske reaktioner og giver sig selv unødige restriktioner. Og det er ærgerligt. De symptomer, som de oplever, kan nemlig sagtens skyldes
<
læge, hvis man mistænker fødevareallergi. Det kræver en grundig udredning i erfarne hænder. Det gælder både for dem, der viser sig at have fødevareallergi, men også dem, der ikke har, men som vi så skal hjælpe på anden vis, fortæller Henrik Fomsgaard Kjær, der er ledende overlæge i Allergicentret på Odense Universitetshospital.
noget andet end allergi. Mange symptomer på fødevareallergi minder nemlig om symptomer på andre lidelser.
Hvis du har fødevareallergi, vil du opleve symptomer, stort set hver gang du får den fødevare, som du ikke tåler. Hvis du fx har problemer med fødevarer, der krydsreagerer med pollen, kan det være, at du kun har symptomer i pollensæsonen. Symptomerne afhænger også af, hvor meget du spiser af den fødevare, du ikke kan tåle, men også hvordan fødevaren er tilberedt. Nogle med krydsallergi tåler for eksempel kogte frugter og grøntsager bedre end rå.
Med andre ord, så er fødevareallergi et komplekst lægefagligt felt. For at få den rigtige behandling er man nødt til at besøge sin læge.
– Mit klare budskab er, at man skal gå til sin praktiserende læge, hvis man mistænker fødevareallergi. Hvis lægen vurderer, at mistanken er relevant, kommer man videre til en egentlig udredning. Vi er et højt specialiseret center, og vi kommer i mål. Hvis vores patienter har en fødevareallergi, skal vi nok finde den. Vi har ekspertisen og nogle rigtig gode diagnostiske muligheder, fortæller Henrik Fomsgaard Kjær.
Man skal søgeKan man rejse til Japan med et barn, der har jordnøddeallergi?
Ja, det kan man, mener familien Henningsen. Men det kræver, at man laver et grundigt stykke forarbejde, inden man rejser afsted. Kom med hjem til familiens rækkehus i Jonstrup, hvor de fortæller om, hvilke overvejelser de gør sig, inden de flyver afsted til Japan.
Omkring familiens runde træbord sidder Troels, Anne Marie, Esther og Peter. I familiens stue er der grønne planter, der strutter af sundhed. Det kræver et helt særligt sæt grønne fingre, inden planter kommer til at se sådan ud.
På det runde bord ligger der bøger om Japan. Familien har samlet bøgerne sammen hen over de sidste 10 år. Drømmen om Tokyo, Universal Studies og at bestige Fuji er nemlig en drøm, som familien har haft længe. Og sparet sammen til i mange år. Inden længe rejser familien til Japan, men med i kufferten er der en fødevareallergi, der kræver, at familien er godt forberedt, inden de rejser afsted. Esther, familiens yngste medlem, har nemlig en livsfarlig jordnøddeallergi.
– Når man tager til Japan, vil man jo vildt gerne udforske små gadekøkkener,
men det har vi mentalt indstillet os på, at sådan bliver det ikke for os. Det kan sagtens være, at der vil være aftener med McDonalds, selvom man er i et kulinarisk mekka, fortæller Troels, mens han kigger forsigtigt hen på sin datter, der hviler sit ansigt på sin hånd.
Troels og Anne Marie forsøger at skabe en balance. De ønsker at tale åbent om Esthers fødevareallergi, men de ønsker samtidig heller ikke, at den fylder for meget. Hvordan lærer man sit barn om dets alvorlige sygdom? Samtidig med at man sørger for, at ens barn ikke bliver bekymret og bange?
De ønsker, at Esther oplever verden, selvom hun har en alvorlig fødevareallergi. Men de forstår også godt, hvorfor der er nogle, der bliver hjemme. Det handler om at gøre det, der giver mening for ens familie.
– En helt afgørende ting er, at hospitalet har sagt: ”I kan godt gøre det.”
Hvis der havde været noget slinger i valsen fra hospitalets side, var vi ikke taget afsted. Hospitalsforholdene i Japan er gode, så hvis uheldet er ude, er vi sikre på, at vi kan få den hjælp, som vi har brug for, fortæller Anne Marie.
– Vi sørger også for at booke steder i Japan, hvor vi ved, at der er hospitaler i nærheden, supplerer Troels, mens han nikker anerkendende til sin kone.
Der er et stort vinduesparti i stuen, der lukker dagens lys ind. Vinduespartiet fylder hele endevæggen, så vi får hurtigt varmen, mens vi sidder og taler sammen. Måske lyset også bidrager til, at de grønne planter er så struttende sunde.
tog en bid af en myslibar
Det er april måned, og der er temauge på Esthers skole. Esther bygger kulisser til et teaterstykke, der handler om res-
TEMA: MAD> Esther kan få anafylaktisk shock, hvis hun får jordnødder. Anafylaktisk shock er den sværeste form for allergisk reaktion. Tilstanden opstår, hvis man udsættes for noget, man er allergisk over for. De hyppigste symptomer er løbenæse, åndenød, nældefeber, mavesmerter, blodtryksfald, besvimelse og evt. med opkast eller diare.
sourcer og affald. I et par uger bliver matematik og dansk skiftet ud med et særligt fokus på klodens tilstand.
Alle børnene i Esthers klasse får tilbudt snacks, fordi det er temauge. Herunder en myslibar. Sådan en har Esther aldrig smagt før. Hun tøver indledningsvis med at spise den, fordi hun ved, at der måske er noget i den, som hun ikke tåler. Men hun ender med at tage en bid af den alligevel.
Det begynder hurtigt at klø inde i Esthers mund. Esther fortæller en lærer, at der er noget galt. De voksne på skolen ved, at Esther ikke tåler jordnødder, så de tjekker varedeklarationen, som desværre viser, at der er 17 procent jordnødder i myslibaren.
Jeg har det underligt, fortæller Esther sin mor, som bliver tilkaldt med det samme. Anne Marie undersøger sin datters krop for nældefeber. Der er ikke noget at se. Hvis der ikke er noget at se, er det måske ikke så galt? Esther virker okay, men hendes blik er vandigt. Og hun fortæller, at hun har ondt i maven.
Anne Marie og Esther går ned til bilen, så de kan komme hjem. Esther vil bare hjem nu. Men mavesmerterne udvikler sig. Esther hoster og vrider sig på en måde, der gør, at Anne Marie beslutter sig for at køre mod Herlev Hospital. Hun har alarmcentralen i røret. Esther har aldrig reageret så voldsomt før.
Alarmcentralen fortæller, at der er en stue klar til Esther, så snart de kommer.
Personalet måler lavt blodtryk og ser, at Esther nu har nældefeber på sin overkrop. Esther hoster og fortsætter med at have mavesmerter. Esther siger, at farverne forsvinder, og at hun gerne bare vil sove. Anne Marie bliver bange. Personalet giver Esther drop, så blodtrykket kommer op igen. Det hjælper.
Esther er under opsyn resten af dagen. Hun får det gradvist bedre. Sent på eftermiddagen får Esther lov til at komme hjem igen.
... eller pīnattsu. Sådan siger man jordnødder på japansk. Det er et ord, som Esther har lært, fordi hun ved, at det bliver et vigtigt ord, når de kommer til
> Familien er enige om, at man er nødt til at acceptere, at man ikke altid når så meget, når man har et barn med, der har særlige behov. Det er en god idé at acceptere den præmis fra begyndelsen, mener familien.
Japan. Men derudover taler familien ikke japansk.
– Vi kommer til at bruge Google Translate rigtig meget. Det gode er, at de generelt set har samme regler, som vi har, når det kommer til varedeklarationer. Det er jo et superorganiseret samfund, fortæller Troels, mens han tager en tår af sin kaffe.
– Vores erfaring er også, at så længe det er rene produkter som for eksempel en pose ris, æg, friske grøntsager eller et stykke kød, så er der ikke spor af jordnødder. Vi kan på den måde sagtens sørge for, at Esther får mad, mens vi er afsted, supplerer Anne Marie.
Alle de steder, hvor familien skal bo, er der et køkken. Familien har priorite -
ret, at der altid skal være mulighed for at lave mad selv. De ved også, at de ikke kommer til at spise på mange forskellige restauranter, men at de kommer til at spise på få udvalgte steder, som de føler sig trygge ved.
Peter, parrets søn, tager på efterskole efter sommerferien, så det er måske en af de sidste muligheder for at rejse sammen. Det er vigtigt for dem, at de rejser som en familie. Som et fællesskab.
– Det handler jo også om: Hvor meget skal man lade angsten styre? Det nemmeste er jo, at man bygger et fængsel op omkring sygdommen, så man hele tiden er i kontrol. Selvfølgelig kan rejsen lade sig gøre. Det er
klart, at det er en anden type ferie, men det kan lade sig gøre. Oplevelserne er jo de samme. Det er vigtigt at se verden og også se noget, der er anderledes. Det er vigtigt for Esther at lære, at hvis hun tænker sig om og gør sig umage, så kan hun opleve præcis det samme som alle andre, fortæller Troels.
Esther drømmer om japanske souvenirs. En kimono og en kuglepen, hvor der står ”Japan”. Det ville være godt. Når familien sætter benene på dansk jord igen, håber de, at de har kunnet nyde turen. At de har været helt almindelige turister i Japan, selvom de har haft en fødevareallergi med i kufferten.
> Familien tager selv mad med til Esther i flyet, fordi flyselskabet desværre ikke tilbyder jordnøddefrimad. Esther tåler heller ikke ”spor af” jordnødder.
En helt afgørende ting er, at hospitalet har sagt: ”I kan godt gøre det.” Hvis der havde været noget slinger i valsen fra hospitalets side, var vi ikke taget afsted. Hospitalsforholdene i Japan er gode, så hvis uheldet er ude, er vi sikre på, at vi kan få den hjælp, som vi har brug for.
ANNE MARIE HENNINGSEN, ESTHERS MOR
Det er i virkeligheden lidt af et tilfælde, der fører tidligere landsdommer Finn Wehner ind i Astma-Allergi Danmarks bestyrelse. Og så alligevel ikke. For Finn Wehner er typen, der ikke holder næsen væk, hvis han kan gøre en forskel. Og det er lige nøjagtig, hvad han har gjort i Astma-Allergi Danmark gennem 50 år. Nu takker han af som bestyrelsesmedlem i foreningen.
Finn Wehner er et navn, som de fleste kender i Astma-Allergi Danmark. Og det er ikke tilfældigt. Finn Wehner har nemlig sat et markant aftryk gennem sit arbejde i foreningen siden 1970.
– Jeg har været bestyrelsesmedlem i mange år, fordi jeg føler, at astma og allergi har så mange aspekter, som andre bare overser. Det er derfor et vigtigt arbejde for mig at være med til at føre Astma-Allergi Danmark videre, så arbejdet, som kan gavne personer med astma og allergi, ikke går tabt. Det er ingen hemmelighed, at der er kamp om kronerne i sundhedsvæsnet i disse år, og desværre bliver allergologien nedprioriteret, selvom der aldrig har været så mange mennesker med allergi, som der er nu. Og det er for Finn Wehner afgørende, at den udvikling vender.
– Den største udfordring, Astma-Allergi Danmark står over for, bliver at vende udviklingen og få sat fokus på astma-allergisagen. I dag er der alt, alt for mange, der lider unødigt, og det ødelægger folks livskvalitet, og netop derfor er Astma-Allergi Danmark sådan en vigtig spiller. Vi kan både råbe op politisk, men også konkret hjælpe folk, for eksempel via vores rådgivning og allergimærkning.
Selvom der stadigvæk er mange udfordringer, der skal løses, så håber og spår Finn Wehner foreningen en lys fremtid.
– Jeg håber virkelig, at foreningen får endnu større udbredelse og indflydelse end nu, og at den på samme måde som andre sygdomsforebyggende organisationer kommer til at blive hørt i fremtiden. Jeg håber, at Astma-Allergi Danmark om 10 år mindst vil have 50.000 medlemmer. Det vil muliggøre en indsats for bekæmpelse af astma og allergi i enhver henseende, hvor man møder disse fænomener.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Foto: Martine BentsenBENALIV ® (Levocabastin). Øjendråber, suspension 0,5 mg/ml og Næsespray, suspension, 50 µg/dosis. Anvendes til behandling af allergi i øjne og næse. Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Indeholder benzalkoniumchlorid som kan give irritation. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med bløde kontaktlinser. Evt. anvendelse af andre øjenpræparater indgives med 5 min. interval. Bør kun bruges efter lægens anvisning hvis du har dårlige nyrer, ammer, er gravid og til børn under 2 år. Dosering: Voksne og børn over 2 år: En dråbe i hvert øje 2 gange daglig eller 2 pust i hvert næsebor 2 gange daglig. Kan øges til 3-4 gange daglig. Bivirkninger: Næsespray: Hovedpine, kvalme, træthed, smerter, bihulebetændelse, svimmelhed, døsighed, næseblod, hoste. Øjendråber: Øjensmerter, sløret syn. Pakninger: Øjendråber 4 ml, 1 og 3 stk. Næsespray 150 doser. Læs indlægssedlerne for yderligere oplysninger. McNeil Denmark ApS, tlf. +45 7020 5212, www.benadryl.dk Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-info-dk@its.jnj.com. Maj 2022. Produceret af McNeil Denmark ApS, februar 2023. DK-BLV-2300017.
Astma-Allergi Danmark arbejder intensivt for at fremme antallet af produkter, der minimerer risikoen for at udvikle allergi. Det sker gennem allergimærkningen Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, hvor producenter skal leve op til en lang række kriterier for at få allergimærket på deres produkter.
Astma-Allergi Danmark
spiller en aktiv politisk rolle, når Miljøministeriet og EU skal regulere brugen af allergifremkaldende stoffer i danskernes kosmetik-, pleje-, rengørings- og husholdningsprodukter. Foreningen bidrog for nylig til et brev med anbefalinger fra miljøminister Magnus
Heunicke til Europa-Kommissionen, der skal indgå i en europæisk strategi for kemikalieområdet.
Det er en jungle at finde rundt i indholdsdeklarationer, når man skal købe en lang række produkter. Det skaber stor utryghed for mange, der for eksempel lider af kontaktallergi. Og det gør hver femte dansker. Det er derfor afgørende, at lovgivningen i både Danmark og EU sikrer, at producenter mindsker brugen af allergifremkaldende stoffer i deres produkter.
Astma-Allergi Danmark er derfor en del af det såkaldte Kemikalieforum i Miljøstyrelsen, der består af myndigheder, industri, grønne og sundhedsfremmende foreninger, forbrugerorganisationer og forskere.
– Vi fungerer som en slags vagthund for landets 1,2 millioner danskere, der er allergiske over for et eller flere kemiske stoffer, som de dagligt kan komme i kontakt med i deres arbejdsliv og i hjemmet. Og der er både tabt livskvalitet og samfundsøkonomi på spil. Vi tager derfor vores rolle uhyre alvorligt, siger direktør Anne Holm Hansen.
Kampen mod allergifremkaldende kemi finder også sted på politisk niveau, hvor foreningen arbejder for skærpet forbrugeroplysning og strengere regulering af flere brancher.
Sidste år kæmpede foreningen for at skærpe fokus på allergi i den danske
kemiindsats. Det lykkedes både at fastholde politikernes fokus på området og få afsat 26 millioner kroner til indsatsen.
Nu har Astma-Allergi Danmark øjet rettet mod EU, hvor den såkaldte REACH-lovgivning (registration, evaluation, authorisation and restriction of chemicals) skal tilpasses EuropaKommissionens kemikaliestrategi.
Foreningen har derfor sikret et fokus på allergi i et fælles brev fra Kemikalieforum til Europa-Kommissionen, der har miljøminister Magnus Heunicke som afsender. Der er mange interesser på spil i Kemikalieforum. Det er derfor et sjældent syn, at så mange interessenter har kunnet enes, men det er lykkedes i Danmark, og de er kommet frem til en liste med anbefalinger til EU.
– Astma-Allergi Danmarks dagsorden er enkel: Foreningen skal beskytte forbrugere og vores medlemmer mod allergifremkaldende kemi i dagligdagen. Vi er forbrugernes stemme i kampen mod parfume og andre allergifremkaldende stoffer i cremer, shampoo og makeup, siger Anne Holm Hansen.
Nu følger Astma-Allergi Danmark tæt, hvordan anbefalingerne bliver implementeret i både strategi og lovgivning.
Tekst: Anne Holm Hansen / Foto: ShutterstockEr du bekymret for, at din pollenallergi kommer til at spolere din eksamen? Du har mulighed for at søge om ekstra tid eller flere pauser, hvis du har pollenallergi. Det kan være afgørende for din præstation til en eksamen, at du får den tid, som du har behov for.
På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse om ”Prøver på særlige vilkår og fritagelser”. Herinde står der, at lederen på skolen skal tilbyde en særlig tilrettelæggelse af folkeskolens prøver til elever, der har en funktionsnedsættelse.
Anna Rådberg Nagbøl færdiggjorde i 2019 sin uddannelse som jordemoder og arbejder i dag i Grønland, hvor hun også bor med sin partner og nyfødte søn.
Et smukt sted at bo og ikke mindst et sted uden pollen, hvilket Anna sætter stor pris på. Hun har nemlig hele sit liv kæmpet med pollenallergi og astmaanfald udløst af pollen.
Særligt i folkeskolen og gymnasiet var hun hårdt ramt af sine symptomer. Og når sommerens eksamener nærmede sig, mens pollensæsonen peakede, vidste hun, at det ville blive en hård omgang:
– Prøv at forestille dig en timelang matematikeksamen med influenza. Sådan var det hvert år i højsæsonen for birk, og det gjorde selvfølgelig, at min koncentration blev dårligere, husker Anna Rådberg Nagbøl tilbage.
Der var dog råd at hente for Anna. Hun benyttede sig nemlig af muligheden for at søge om dispensation til flere pauser og ekstra tid, som man kan, hvis man er plaget af pollenallergi. Dispensationen blev givet, og det var en stor hjælp:
– Det gav mest af alt en ro, så jeg ikke skulle stresse gennem prøverne. Hvis jeg mistede koncentrationen, havde jeg mulighed for at forlade lokalet, få lidt vand i hovedet og vende tilbage, når jeg var klar igen, siger Anna Rådberg Nagbøl.
Hun er sikker på, at hun ville have klaret eksamenerne dårligere, hvis ikke hun havde haft mulighed for ekstra tid og pauser. Derfor er hun glad for, at hun greb muligheden.
Det er dog ikke alle, der slås med pollenallergi, som benytter sig af samme mulighed. Men måske ville flere gøre det, hvis retningslinjerne for dispensation fik en opdatering.
Hvis du vil søge om dispensation, skal du (eller dine forældre) henvende dig til din lærer, som kan lave en udtalelse om, at din allergi påvirker dit præstationsniveau.
Dernæst skal du kontakte skolelederen med dit ønske om dispensation. Din læge behøver ikke udtale sig, men skolelederen kan dog bede om en udtalelse fra lægen.
En procedure, som er lidt af en jungle, mener Frank Justesen. Frank Justesen underviser i matematik på erhvervsskolen og gymnastik Tradium i Randers, og derudover er han også en del af et censorkorps, der er udpeget af ministeriet til at komme ud og holde øje med håndteringen af elevernes rettigheder.
– Jeg møder jo elever derude og hører, hvad de oplever. Og det er slemt. De siger, at de er helt væk, deres øjne og næse løber. Men med allergi kan skolerne ikke bare slå op og se, at hvis en elev har de symptomer, så skal vi tilbyde præcis den hjælp, siger Frank Justesen.
– Eleverne skal selv kontakte skolen. Der tænker nogle måske, at det bliver for besværligt. Og det er jo problematisk, når der bliver flere og flere med allergi.
Om en elev kan få dispensation eller ej kommer an på den enkelte leders tolkning af Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om særlige prøvevilkår
I vejledningen er der nævnt en række eksempler på funktionsnedsættelser, der kan medføre særlige prøvevilkår. Men pollenallergi er ikke blandt dem, hvilket ærgrer Frank Justesen. – Hvis det nu var skrevet ind i reglerne, ville der ikke være noget at tale om. Så ville både rektor og elever vide, hvordan det er. Der ville ikke være behov for nogen tolkning, siger han.
Frank Justesen vil vende idéen med de relevante fagkonsulenter og håber, at han kan få ministeren og ministeriet i tale. En udfordring er dog, ifølge ham, at dem, der sidder og lovgiver, ikke har den nødvendige indsigt i, hvad det betyder at have allergi. For slet ikke at tale om en anden, mere praktisk udfordring: – Politikerne skifter jo meget ud, som det lyder fra Frank.
Flere videnskabelige studier har undersøgt, hvordan et højt pollenniveau påvirker eksamenspræstationer. Og de konkluderer, at pollenallergi kan have en negativ effekt på elevers eksamensresultater. Det er stærkt problematisk for elevernes skolegang, men det er også problematisk for elevernes senere arbejdsliv.
Der er ingen tvivl om, at hvis du bliver udsat for luftforurening, er der større risiko for at udvikle astma. Det viser professor Zorana
Jovanovic Andersens studier entydigt. Og hvis man har astma i forvejen, så er man desværre i risiko for at få forværret sin astma.
Du er på vej i Tivoli, og du står på H.C. Andersens Boulevard midt i København. Du tænker ikke nødvendigvis over det, men mens du står der, indånder du sundhedsskadelige gasser og partikler ned i dine lunger.
Den usynlige forurening, der flyver omkring os i luften, er svær at forstå, fordi vi ikke ser den. Eller hører den. Eller mærker den. Men selvom vi ikke ser luftforureningen, er konsekvenserne af den ikke til at tage fejl af.
– Vi ser i vores studier, at luftforurening er særlig slem for dem, der har astma. Luftforureningen giver flere hospitalsindlæggelser og giver øget forbrug af astmamedicin. Dem, der har astma, mærker det garanteret, når der er dage med høj luftforurening. Vi kan se i vores data, at der er flere, der bliver indlagt med astma de dage, hvor der bliver målt høj luftforurening i København, fortæller Zorana Jovanovic Andersen.
– Luftforurening er især slem for små børn, fordi deres immunforsvar ikke er færdigudviklet, og deres lunger ikke er færdigudviklede. Vi kan se, at de i særlig høj grad oplever piben, hvæsen og hoste de dage, hvor der er meget luftforurening. Det viser sig
faktisk, at du allerede bliver påvirket af luftforurening, når du ligger i din mors mave, hvis du bor i et område, hvor der er meget luftforurening. På samme måde, som kvinder, der ryger, føder små børn, viser det sig, at kvinder, der bor i områder med høj forurening, også føder små børn.
– De studier, som vi har lavet, står på skuldrene af en masse nationale og internationale studier, der peger i samme retning. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan undgå luftforurening. Vi kan ikke bare aflyse byerne. Der er luftforurening alle steder, men der er ting, som vi kan gøre for at sørge for, at vi bliver udsat for mindre luftforurening. Vi kan fx tage de grønne ruter frem for de trafikerede, undgå at bruge brændeovne og lufte ud mod gården, og ikke mod vejen. Løsningen er at vi skal arbejde sammen med vores regering og vores kommuner hen imod at have byer, hvor der er færre biler, færre brændeovne, og flere grønne ruter, hvor vi kan bevæge os frit og trække vejret uden sundhedsfare. Disse løsninger er også vigtige, når det kommer til klimaforandringer, og skaber samtidig byer, som er sundere og mere attraktive at leve i, understreger Andersen.
Er du nysgerrig på, hvordan luftkvaliteten er på din vej? Inde på Miljøstyrelsens hjemmeside kan du se, hvordan luftkvaliteten er der, hvor du bor. Miljøstyrelsen har nemlig udviklet et interaktivt kort, ”Luften på din vej 2.0”, hvor du kan se, hvordan luftkvaliteten er i hele Danmark.
Professor Zorana Jovanovic Andersens studier bygger på data, der både tager højde for økonomi, sundhed og sociale omstændigheder. Og resultaterne taler deres klare sprog. Hvis du bor et sted, hvor der er meget luftforurening, er der større risiko for at udvikle astma.
Niårige Ella døde af luftforurening
D. 16. december 2020 fastslår en retsmediciner i London, at luftforurening ”bidrog væsentligt” til niårige Ellas død. Pigen døde i februar 2013. Det er første gang, at eksponering for luftforurening bliver betragtet som en dødsårsag.
Retsmedicineren, Philip Barlow, vurderede, at Ella blev udsat for ulovlige mængder af nitrogendioxidemissioner. Niveauet af partikler var langt
over WHOs retningslinjer. Ella KissaDebrah levede 25 meter fra en af Londons mest forurenede veje. Ella fik konstateret astma tre år inden sin død og oplevede 27 indlæggelser på hospitalet i samme periode. Vi ved ikke, hvordan den forebyggende astmabehandling har været. Men retsmedicineren slog fast, at luftforurening både inducerede og forværrede Ellas form for svær astma.
– Ellas død vidner jo om, hvor farlig luftforurening er for dem, der har astma. Det, der er vigtigt for mig, er, at vi taler om, hvordan luftforurening påvirker dem, der har astma. Ellas mor fik ikke at vide af det sundhedsfaglige personale omkring hende, at der var en forbindelse mellem astma og luftforurening. Jeg kan da godt tænke, om man kunne have forebyg-
get hendes død. Ellas mor skulle have haft den information. De kunne måske være flyttet. Hvem ved? Det er derfor meget vigtigt, at vi oplyser læger, sygeplejersker og astmapatienter om, hvordan luftforurening påvirker dem, fortæller Andersen.
Luftforurening er årligt skyld i mellem 4.000 - 6.000 i Danmark for tidlige dødsfald og koster samfundet 95 milliarder kroner hvert år i sundhedsudgifter. Luftforureningen i Danmark kommer fra mange forskellige kilder. Men de primære kilder er vores vejtransport, landbrug, brændeovne og industri. De udleder fine partikler og gasser, som trænger ind i kroppen via lungerne og kan forårsage en lang række sygdomme og lidelser.
BORGERFORSLAG:
VI VIL HAVE RENERE LUFT TIL ALLE
Vi mener, at Folketinget bør forpligte sig til at få luftforureningen i Danmark ned under WHO’s anbefalinger inden 2030. Vi har derfor lavet et borgerforslag. Vi håber, at du vil skrive under og være med i kampen for renere luft til alle.
Skriv under på: Noget-i-luften.dk
Du kan ringe til os fra mandag til fredag fra kl. 9-12, og onsdag fra kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.
Jeg dyrker en del motion. Jeg oplever, at jo oftere jeg dyrker motion, jo flere gener har jeg. Jeg får stikken i brystet og puster som en kamel. Jeg tager anfaldsmedicin, før jeg løber, og når jeg løber sjældent, har jeg ikke behov for yderligere, men ved hyppig motion tager jeg også midtvejs. Jeg får forebyggende medicin to gange dagligt. Kan jeg gøre noget for at dæmpe symptomerne ved hyppig motionering? På forhånd tak.
Med venlig hilsen Søren
Hej Søren
Når man har astma, skal man stile mod at kunne det samme som andre, der ikke har astma – herunder også fy-
sisk aktivitet, der kræver anstrengelse. Men det kræver, at man er velbehandlet for sin astma.
Det lyder bestemt, som om du mærker astmasymptomer, når du anstrenger dig, og derfor vil jeg råde dig til at kontakte din læge med henblik på astmakontrol. Det er i denne samtale vigtigt, at du fortæller lægen, at du mærker symptomer ved fysisk anstrengelse – og at du tager anfaldsmedicin før dine løbeture. Der skal formentlig justeres på din forebyggende inhalationsbehandling, så du dermed får minimeret risikoen for symptomer under anstrengelse.
Inden besøget hos lægen vil det være en god idé, at du overvejer, om der også er andre tidspunkter, hvor du mærker hoste, åndenød og stikken i brystet. Måske har du vænnet dig til symptomerne? Det er også en god idé, at du noterer, hvornår og hvor meget anfaldsmedicin du tager. Medbring
også din medicin, så lægen eller sygeplejersken kan tjekke, at du har den rigtige inhalationsteknik.
Hvis du måler peak flow hjemme, så mål gerne morgen og aften i tiden op mod konsultationen.
Lægen vil naturligvis også tage stilling til, om der kan være andre årsager til dine symptomer, men under alle omstændigheder lyder det til, at det er tid til et astmatjek hos lægen.
Din læge har også mulighed for at henvise dig til en privatpraktiserende læge med speciale i lungemedicinske sygdomme eller til et lungemedicinsk ambulatorium.
Her kan du læse pjecen ”Astma hos voksne”: https://astma.astma-allergi. dk/astmapjece
Christine Højer Eriksen Rådgiver
FOTO: SHUTTERSTOCK
Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske
Christine Højer Eriksen Sygeplejerske Majbrit Høite Sygeplejerske
Mathilde Kloster Biolog
Høfeber:
Jeg plukkede hyldeblomster i går. Det har jeg gjort i årevis uden problemer, men denne gang udløste det en ordentlig omgang høfeber. Jeg nåede knap nok at ordne hyldeblomsterne og sætte saften i køleskabet, før det brød løs, og resten af dagen var ødelagt. Med nys 20 gange i timen mindst og en konstant løbende næse.
Jeg er allergisk over for birke- og hasselpollen. Vil jeg fra nu af ikke kunne tåle hyldeblomster?
Med venlig hilsen Lissi
Hej Lissi
Tak for dit spørgsmål til Astma-Allergi Danmark.
Hyldeblomst er ikke kendt for at give høfebersymptomer, men allergi er meget individuelt, og det kan ikke udelukkes, at du kan opleve at få symptomer efter at have været i nærkontakt med hyldeblomsterne.
Måske kan din reaktion også skyldes andre og mere allergene pollentyper i luften?
Lige nu er det sæson for græspollen, og vi måler moderate til høje koncentrationer af pollen fra græs i luften. Du kan derfor have været i kontakt med store mængder græspollen, både mens du plukkede hyldeblomsterne, og mens du håndterede dem efterfølgende, fordi græspollen kan have samlet sig i et lag på hyldeblomsterne. Det kan muligvis også være pollen i kombination med duften fra blomsterne, som har igangsat dine symptomer – altså det, vi kalder en irritativ reaktion.
Det er ikke sikkert, at du oplever den samme reaktion, næste gang du skal lave hyldeblomstsaft, men det vil være en god idé at være opmærksom og tage sine forholdsregler. Hvis det er muligt, kan du for eksempel samle hyldeblomsterne umiddelbart efter en regn-
byge, så pollen i luften og på blomsterne er skyllet fri for den største pollenbyrde. Du kan også tale med lægen, om du bør testes for græspollenallergi –hvis du og din læge vel at mærke har mistanke om, at du kan have udviklet allergi over for dette. Det er faktisk også muligt at teste for allergi over for hyldeblomst, så det kan du også tale med lægen om, hvis problemet gentager sig.
Med venlig hilsen
Mathilde Kloster BiologHej
Astma-Allergi DanmarkJeg har brug for råd om vaccination mod græspollenallergi. Jeg har haft allergi over for flere ting, fra jeg var barn, cirka fra syvårsalderen. Det er værst med græspollen, men jeg har også allergi over for hest, kat, husstøvmider, birk, fyr mm.
I går var jeg så elendig, at det var, som om jeg gik med en dyne omkring mig, og mine øjne var røde. Mit spørgsmål er: Kan jeg blive vaccineret mod græspollenallergi? I givet fald, hvad gør jeg?
Jeg tager medicin mod allergi, både allergipille, øjendråber, næsespray og astmainhalator i sæsonen.
Venlig hilsen Bente
Hej Bente
Tak for dit spørgsmål til Astma-Allergi Danmark.
På baggrund af dine allergier, dine symptomer og den medicin, du indtil nu har taget mod din allergi, vil det være din læge, der skal afgøre, om allergivaccination er en behandlingsmulighed for dig. Så vi vil opfordre dig til at tage en snak med lægen. Generelt gælder det, at allergivaccination kan være relevant for dem, som ikke har tilstrækkelig effekt af symptomlindrende behandling, eller som har uacceptable bivirkninger af symptomlindrende behandling.
Lægen vil på baggrund af din sygehistorie også vurdere, hvorvidt det
vil være relevant at opstarte flere vaccinationer samtidig.
Man opstarter meget sjældent et vaccinationsforløb over for pollen midt i en pollensæson, så derfor vil det også være relevant for dig at tale med lægen om din nuværende allergibehandling, da du oplever mange symptomer i disse dage. Måske skal der justeres på din medicin?
Hvis din læge ikke har erfaring med behandling og vaccination mod allergi, har din læge mulighed for at henvise dig til en speciallæge med særlig viden om allergi eller til et allergiambulatorium.
Majbrit Hølte
Rådgiver
Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom
Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk
JORDBÆRKAGE
UDEN HVEDE, MÆLK OG EVT. ÆG
Kagen er lavet med en marcipanbund, dernæst et lag smeltet chokolade, et lag vaniljecreme, et lag jordbær og til sidst et lag jordbærgelé. Kagen er til 8-10 personer.
Ingredienser
60-80 g mørk chokolade (vær opmærksom på, om der er nødder eller mælk i chokoladen)
300 g marcipan eller nøddefri marcipan
1 tsk. skal fra en økologisk citron
2 tsk. saft fra en økologisk citron
3 æggehvider eller 1 dl kikærtevand fra en dåse kikærter
2 æggeblommer eller 2 spsk. kikærtevand fra en dåse kikærter
Tips til dig, der bruger kikærter i din jordbærkage Kikærtevandet i en dåse kikærter kan piskes og bruges som æggehvider/æg i kager, pandekager, cookies og marengs. Det smager ikke af kikærter. Der findes også æggeerstatninger med kikærter ved siden af æggene i mange supermarkeder.
3 spsk. kikærtevand = 45 ml = 1 æg
15 g kikærtevand = 1 æggeblomme
½ dl kikærtevand = 50 g = 1 ½ æggehvide
> Sådan gør du:
Sæt ovnen på 170 grader.
Pisk æggehvide eller 1 dl kikærtevand stift.
Riv marcipanen groft, og hæld den i en skål. Tilsæt citronskal, citronsaft og æggeblomme –eller 2 spsk. kikærtevand. Pisk det hele sammen til en grov masse.
Vend forsigtigt de stiftpiskede æggehvider/ kikærtevand i marcipanmassen, til dejen er blød og jævn. Fordel dejen jævnt ud til kanterne i et
smurt tærtefad. Bag kagen i 25 minutter ved 170 grader. Når kagen er færdig, vil en strikkepind, der stikkes i kagen, komme ud ren.
Læg chokoladestykker på den nybagte kage, lad chokoladen smelte, og fordel den med en silikonepensel over hele kagen. Lad kagen køle helt af.
Gør vaniljecreme, jordbær og jordbærgelé klar.
Brug 250 g groft kokosmel og ca. 220 g dadler. Blend kokosmelet i en foodprocessor, og tilsæt dadlerne lidt efter lidt, indtil ønsket konsistens. Tril ”marcipanen” til en pølse, og læg den i køleskabet, til den er fast, eller brug den med det samme til jordbærkagen.
UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Du kan også købe en færdiglavet kagecreme, der dog kan indeholde mælk, hvede, æg eller spor af.
Ingredienser
4 spsk. majsstivelse
2 ½ dl vand eller plantedrik
½ dl ahornsirup, sirup eller honning ½ tsk. vaniljepulver
1 ½ dl ikke alt for blød, smagsneutral kokosolie eller mælkefri neutral margarine 500 g friske jordbær
> Sådan gør du:
Rør majsstivelse, sirup, vaniljepulver og vand sammen i en kasserolle, og kog det op.
Rør med et piskeris. Når det begynder at blive tykt, skrues ned for varmen, og der røres, til det bliver en tyk creme. Hæld cremen i en skål, og sæt skålen i fryseren en halv times tid, til cremen er kold. Dette er meget vigtigt, da kokosolien vil skille, hvis cremen er for varm.
Pisk kokosolien og den kolde creme med en elpisker i en skål til stift skum. Skummet kan
Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk
bruges med det samme, men bliver ekstra fast ved køleskabstemperatur.
Smør skummet over kagen i et jævnt lag. Rens jordbærrene, pil stilken af, og skær dem i halve. Pynt kagen med de halve jordbær, og sæt kagen på køl.
UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
300 g frosne jordbær
5 spsk. ahornsirup eller sirup
1 dl vand
4 blade husblas eller 1 brev Vegegel
> Sådan gør du:
Lad jordbær, sirup og vand koge sammen i en kasserolle med låg på svag varme i 15-20 minutter, til jordbærrene er kogt ud. Hæld massen i en sigte, og lad jordbærsaften løbe igennem. Mål væsken af, og tilsæt mere vand, hvis der ikke er 3 dl jordbærsaft. Fjern skummet fra saften.
Læg husblas i en skål med vand. Når husblassen er blød, lægges den i en lille kasserolle og smeltes over svag varme. Tag gryden af varmen, og rør 1 dl jordbærsaft i den smeltede husblas. Rør herefter husblasmassen i resten af jordbærsaften. Hvis du bruger Vegegel, hældes pulveret i 1 dl jordbærsaft, som koges op under piskning, til det tykner. Derefter blander du resten af jordbærsaften i og sætter det til side.
Afkøl saften, til den begynder at stivne. Derefter hældes den over jordbærrene på kagen.
Sæt kagen på køl, til den skal serveres.
De fleste, der ikke tåler gluten, tåler glukosesirup, fordi glutenproteinet er nedbrudt, men der er enkelte, som mærker en reaktion. Der findes marcipan uden glukosesirup.
Den er klassisk, taknemmelig og smuk. Du har snart sommerferie, og derfor er jordbærkagen obligatorisk. Sammen med Karina Villumsen kan du lave en jordbærkage, der smager lige så godt, som de lyse nætter er lange. Den klassiske jordbærkage har en saftig mazarinbund, knasende chokolade, luftig creme, solmodne danske jordbær og gelé på toppen. Denne jordbærkage er helt uden mælkeprodukter, hvede og evt. æg.
Så vil vi opfordre dig til at deltage i en sundhedsvidenskabelig undersøgelse, der skal hjælpe os med at udvikle nye vacciner til behandling af allergi.
ALK er verdens førende firma inden for allergivaccination.
Vi søger i øjeblikket personer til en sundhedsvidenskabelig undersøgelse af IgE-antistofsvar og afledte cellulære reaktioner som forårsager allergiske reaktioner i personer med allergi.
• Baggrund: Mange allergier kan effektivt behandles med specifik allergi-immunterapi. Via behandlingen med allergenekstrakter af f.eks. peanut eller nødder, tillæres immunsystemet i allergikere over tid at reagere mere hensigtsmæssigt mod de allergener som naturligt findes i fødevarer eller i andre allergenkilder. Herved opbygges gradvist en immunologisk tolerance, og patientens allergiske symptomer mindskes ved naturlig eksponering til allergenerne, samtidig med at risikoen for udvikling af andre nye allergier reduceres.
• Formål og analyser: Det overordnede formål med dette projekt er at udføre blodprøveanalyser (protein baserede analyser) af antistoffer som er relevante for allergi samt aktiveringsanalyser af basophile celler i blodet fra allergikere og ikke-allergikere. Formålet er endvidere at opnå ny viden om hvordan immun systemet reagerer på de forskellige komponenter (både allergener og ikke-allergener) som findes i ALKs vacciner til behandling af allergi. Projektet har fokus på at undersøge de immunologiske mekanismer der relaterer sig til både behandlingseffekt og bivirkninger ved behandlingen. Projektet vil herigennem søge ny viden som kan bruges til udvikling af nye og bedre allergivacciner.
Undersøgelsen kræver, at du kan komme til ALK i Forskerparken i Scion DTU i Hørsholm om morgenen/ formiddagen og få taget en eller flere blodprøver (typisk 30-100 ml).
Du kan eventuelt blive kontaktet for yderligere besøg.
→ Du vil i undersøgelsen ikke modtage behandling (heller ikke behandling af din allergi)
→ Du vil for hvert besøg få en økonomisk kompensation (500 Kr.) for din deltagelse i undersøgelsen. Kompensationen er skattepligtigt og bliver indberettet til SKAT af ALK.
→ Undersøgelsen er godkendt af Videnskabsetisk Komité og er baseret på blodprøvetagning og omfatter ikke afprøvning af medicin.
→ Første besøg inkluderer skriftlig- og mundtlig deltagerinformation samt en samtale med en læge med stor erfaring i udredning af allergiske patienter.
→ Du kan i øvrigt finde yderligere information om ALK på vores hjemmeside (www.alk.net).
Er du interesseret, så ring på telefon +45 20920001 eller skriv en mail til Gitte Kongsgaard Koed: gkkdk@alk.net
Afdelingen for Translational Research
ALK, Bøge Allé 3, 2970 Hørsholm
Som medlem af Astma-Allergi Danmark får du 15 % rabat på DecoFree fra DecoFarver.dk*
Samtidig støtter du Astma-Allergi Danmark med 40 kr. pr. spand.
*Find rabatkoden på astma-allergi.dk
Scan QR-koden og støt vores arbejde med 200 kr. - din støtte går bl.a. til rådgivning og forskning
