Bikubenfondens bæredygtighedsanalyse af investeringsporteføljen pr. 30.04.2021 by Bikubenfonden

Bikubenfondens bæredygtighedsanalyse af investeringsporteføljen

Indholdsfortegnelse

Formål med analysen

Side 03

Analyse 1: Bikubenfondens likvide porteføljes bæredygtighed

Side 04

Fremgangsmåde for analysen af den likvide portefølje

Side 05

Den likvide porteføljes bæredygtige risici

Side 08

Kontroversielle beholdninger i den likvide portefølje

Side 13

Den likvide porteføljes impact

Side 18

Sammenfatning af den likvide porteføljes bæredygtighed

Side 44

Analyse 2: Bikubenfondens private equity porteføljes bæredygtighed

Side 47

Fremgangsmåde for analysen af den illikvide portefølje

Side 48

De fem store forvaltere

Side 51

De fire mindre forvaltere

Side 82

Sammenfatning af den illikvide porteføljes bæredygtighed

Side 87

Samlet konklusion og oplæg til næste skridt

Side 90

Appendiks

Side 92

Formål med analysen Bikubenfonden har indgået aftale med Curo Capital (herefter kaldet Curo) om at foretage en bæredygtighedsanalyse af Bikubenfondens investeringsportefølje. Formålet med denne analyse er:

at give Bikubenfonden et overordnet indblik i hvorledes den nuværende portefølje er sammensat ud fra en bæredygtig vinkel

2. herigennem at give Bikubenfonden indsigt i en række forskellige perspektiver af bæredygtighed. Indsigterne kan være med til at klarlægge, hvilke aspekter af bæredygtighed, der er vigtigst for Bikubenfonden i relation til investeringerne 3. at efterfølgende bruge analysen som grundlag for en strategisk drøftelse hos Bikubenfonden om, hvordan porteføljens bæredygtighed skal afspejles fremover samt hvilke tiltag, der evt. skal foretages for at nå dertil

Analysen er inddelt i to overordnede sektioner: første del analyserer Bikubenfondens likvide portefølje bestående af aktie- og obligationsporteføljer. Anden del af analysen evaluerer private equity porteføljen gennem en vurdering af de enkelte private equity forvalteres tilgang til bæredygtighed på et overordnet niveau. Endeligt konkluderes samlet på analysen og oplæg til næste skridt for Bikubenfonden præsenteres.

Analyse 1 Bikubenfondens likvide porteføljes bæredygtighed

Fremgangsmåde for analysen af den likvide portefølje

Metoden bag analysen af den likvide portefølje

Analysen af den likvide portefølje kan overordnet set inddeles i to områder: • Først analyserer vi porteføljens bæredygtighed ved at forholde os til investeringernes fokus på Environment (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelsesforhold), herefter benævnt ESG. Analysen vurderer selskabernes ESG risiko, hvilket vil sige i hvor høj grad et selskabs økonomiske værdi kan påvirkes negativt af ESG faktorer. Denne type analyse kigger hovedsageligt indad i virksomheden ved bl.a. at forholde sig til, hvilke politikker og strategier virksomheden har sat op for ESG, og forholder sig udelukkende til de risici, som kan påvirke den økonomiske værdi af virksomheden betydeligt. Derudover analyseres porteføljernes kontroversielle beholdninger • Anden del af analysen anvender et andet perspektiv på bæredygtighed. Her vender vi i stedet blikket udad og vurderer, i hvilket omfang virksomheden påvirker samfundet omkring sig – både i forhold til klima, mennesker og samfund. Vi vurderer virksomhedernes betydning for samfundet, også kaldet virksomhedernes impact. Så her handler det ikke længere om virksomhedens økonomiske værdi eller minimering af risici, men i stedet ser vi virksomhederne i et større perspektiv, nemlig i hvilket omfang de bidrager til samfundet omkring sig, både gennem deres opførsel men også gennem de produkter og services, virksomhederne bringer til samfundet Samlet set mener vi, at disse to forskellige perspektiver på bæredygtighed giver Bikubenfonden et grundigt og nuanceret overblik over den likvide porteføljes bæredygtighed. Vi anvender i analysen data fra tre leverandører. Systainalytics er en af de globalt førende analysehuse, der leverer analyser og ratings på virksomheders bæredygtighed, ved at forholde sig til virksomhedernes hensyntagen til ESG. De udregner desuden eksponeringen til kontroversielle beholdninger. Morningstar anvendes til sammenligning med peer group, og endeligt har vi anvendt Impact-Cubed til analysen af porteføljernes impact på samfundet, deres miljømæssige og sociale effekt samt understøttelse af FN’s verdensmål. Vi har analyseret Bikubenfondens to forvaltere, SEB og Danske Bank, og de underliggende strategier/fonde, som der er investeret i (data er fra 30. april 2021). Der er foretaget en gennemlysning af de enkelte fonde, således at vi kigger på data på de underliggende virksomheder, som der er investeret i, hvor bestemte indikatorer kvantificeres, scores og sammenlignes med et tilsvarende benchmark bestående af samme fordeling af aktier og obligationer, som forvalternes porteføljer.

Bikubenfondens likvide portefølje Vi har analyseret Bikubenfondens to balancerede mandater hos hhv. SEB og Danske Bank

SEBs portefølje består af 9 fonde med hver sin

Danske Banks portefølje består af 9 fonde med hver

vægt i porteføljen:

sin vægt i porteføljen: • Danske Invest Index Global Emerging Markets

• SEBinvest Danske Aktier (2%)

restricted (1%)

• SEBinvest Europa Højt Udbytte (7%)

• Danske Invest Select Global Equity Solution (15%)

• SEBinvest Europa Small Cap (11%)

• Danske Invest Index Global AC Restricted (34%)

• SEBinvest Global Opportunities (10%)

• Danske Invest Nye Markeder (7%)

• SEBinvest Japan Hybrid (3%)

• Danske Invest Global Sustainable Future (6%)

• SEBinvest Nordamerika Indeks (28%)

• Danske Invest TAA portefølje* (3%)

• Wealth Invest SEB Emerging Market Equity (11%)

• Danske Invest US High Yield Bond (1%)

• SEBinvest Kreditobligationer (10%)

• Danske Invest Euro Sustainable High Yield (12%)

• SEBinvest US High Yield Bonds (18%)

• Danske Invest Nye Markeder Obligationer (21%) Danske Bank laver deres taktiske overlay via en fond. Her har vi medtaget aktieeksponeringen i fonden. Eksponeringen til obligationer foretages gennem stats- og realkreditobligationer, og er derfor ikke relevant for denne analyse.

Som udgangspunkt indgår alle ovenstående porteføljer i analysen. Der er dog dele af analysen, hvor det ikke har været muligt at få tilstrækkelig data på nogle af fondene, hvorfor de er udeladt. Det fremgår undervejs i analysen, hvis nogle fonde er ekskluderet.

Den likvide porteføljes bæredygtige risici

Tilgang til bæredygtige risici (ESG)

• Denne del af analysen er baseret på data fra Sustainalytics og Morningstar • Sustainalytics vurderer selskabernes ESG risiko, hvilket vil sige i hvor høj grad et selskabs økonomiske værdi kan påvirkes negativt af ESG faktorer. Sustainalytics medtager udelukkende ESG faktorer, som har en betydelig påvirkning på selskabets økonomiske værdi. ESG faktorer, der betragtes som væsentlige, vil variere på tværs af brancher og selskaber • Den samlede ESG risiko score består af to dimensioner: 1) selskabets eksponering til væsentlige industrispecifikke samt selskabsspecifikke risici. Eksponeringen er baseret på faktorer som forretningsmodel, kapitalstyrke, geografi og kontroverser, og 2) hvor godt selskabet styrer disse risici • Idet Sustainalytics måler selskabernes risici, gælder det, at jo lavere score jo bedre • De forskellige bæredygtige scorer ligger mellem 0 og 100, hvor 0 indikerer, at et selskab ikke har nogen ESG risiko, og 100 indikerer det højeste niveau af ESG risiko • For at målingen er brugbar, skal 67% af porteføljens virksomheder have en score fra Sustainalytics. Mere end 90% af virksomhederne i Bikubenfondens samlede aktie- og Investment gradeportefølje er dækket. Dog er det kun ca. 40% af selskaberne i High Yield obligationsporteføljerne og kun 17% af selskaberne i Emerging Market Debt (EMD) porteføljen, som har fået en score hos Sustainalytics. Det betyder, at der ikke findes scores fra Sustainalytics på disse porteføljer. Der er dog ingen tvivl om, at en High Yield og EMD portefølje, vil trække ned i bæredygtighedsanalysen. En stor del af selskaberne i High Yield markedet tilhører sektorer med generelt højere ESG risici end det brede marked, og selskaber i udviklende markeder har generelt højere ESG risici end selskaber i udviklede markeder. Derfor er det vigtigt at tage højde for disse porteføljer, når Bikubenfondens samlede portefølje skal vurderes. I analysen har vi derfor anvendt de gennemsnitlige scorer for peer groups af High Yield og EMD forvaltere som proxy for SEBs og Danske Banks porteføljer. Det giver alt andet lige et mere realistisk samlet resultat end helt at udelukke Bikubenfondens investering i High Yield obligationer samt EMD • Vi har i efterfølgende sektion gennemlyst porteføljen for kontroversielle beholdninger • Der er ingen global definition for, hvad der er kontroversielle produktområder, men vi har i denne analyse gennemlyst for virksomheder, som har en omsætning større end 5% som kommer fra: alkohol, atomkraft, tobak og fossile brændstoffer • Vi har ligeledes gennemlyst for, om virksomhederne er involveret i produktion af kontroversielle våben (her er ikke nogen minimumsgrænse). Med kontroversielle 9 forarmet uranammunition, atomvåben og hvide fosforvåben våben menes: antipersonel miner, biologiske og kemiske våben, klyngevåben,

Udestående ESG risiko i porteføljen Udestående ESG risiko

• ESG risikoen i en portefølje kan deles op i tre dele: 1)

En systematisk risiko som pålægges virksomheden, som ikke kan udlignes/neutraliseres. Denne er typisk knyttet til den branche, virksomheden opererer indenfor

2) ESG risiko som er til stede, men som ledelsen i virksomheden har neutraliseret gennem forskellige tiltag som politikker og programmer 3) ESG risiko som er til stede, men som ledelsen ikke har neutraliseret (ukontrolleret) • I sidste ende er det interessant at se på den del af ESG risikoen, som ikke er neutraliseret – altså den udestående ESG risiko (systematisk risiko + ukontrolleret risiko) • Figuren til højre viser Bikubenfondens to aktiemandaters samlede udestående ESG risiko sammenlignet med det brede aktiebenchmark* • Den systematiske risiko er næsten ens i hhv. SEB, Danske Bank og det brede benchmark. Dette skyldes, at denne form for risiko i høj grad er knyttet til den branche, virksomhederne opererer indenfor. De, som skiller sig markant ud med høje risikotal, er bl.a. olie/gas, kul, luftfart og fremstilling af kemikalier. Hverken benchmark eller de to porteføljer har høje allokeringer til disse • I SEBs portefølje er den del af ESG risikoen, som godt kan kontrolleres af ledelsen, men som ikke er håndteret (ukontrolleret risiko), højest hos Europa Small Cap samt Japan strategierne, hvorimod Emerging Markets strategierne har den højeste ukontrolleret risiko i Danske Banks samlede aktieportefølje * Denne del af analysen omhandler kun de to forvalteres aktieporteføljer, idet Sustainalytics ikke har tilstrækkelig data på high yield- og kreditobligationsporteføljerne til at kunne udregne denne form for risiko.

Porteføljernes ESG risikofordeling ESG Risikofordeling

• Sustainalytics udarbejder en bæredygtighedsscore for de enkelte selskaber, som angiver graden af ESG risiko i selskaberne. Til højre ses fordelingen af disse bæredygtighedsscores for de enkelte selskaber i Bikubenfondens samlede portefølje • Langt størstedelen af investeringerne i både SEBs, Danske Banks portefølje og benchmarket fordeler sig i Middel og Lav ESG risiko, hvor benchmarket dog har en større andel af porteføljen placeret i Lav ESG risiko sammenlignet med både SEB og Danske Bank • Danske Bank har en relativ høj andel af porteføljen i kategorien Alvorlig ESG risiko og betydeligt højere end benchmarket. Selskaber i denne kategori stammer primært fra Danske Banks strategier indenfor emerging market aktier og

Selskaber i porteføljen med højest ESG risiko

obligationer samt US high yield obligationer

Virksomhed Inner Mongolian Baotou Steel Union Co Ltd

Subindustri Steel

Strategi DI Global Emerging markets restricted

ESG risiko 67,4

Zhongjin Gold Corp Ltd

Gold

DI Global Emerging markets restricted

65,2

Icahn Enterprises, L.P.

Conglomerates

Danske invest US High yield

62,9

Tongling Nonferrous Metals Group Co Ltd

Metals mining

DI Global Emerging markets restricted

62,3

NORTHERN OIL AND GAS, INC.

Oil & Gas exploration

Danske invest US High yield

61,5

• 37% af Danske Banks Nye Markeder Obligationer portefølje har en Alvorlig ESG risiko. Figuren til højre sammenligner kun med Globale Aktier, så derfor bliver Danske Banks allokering til Alvorlig ESG risiko relativt højere end benchmarket • Til højre gives et overblik over de fem selskaber i Bikubenfondens likvide portefølje med den laveste ESG risiko, samt de fem som scorer højest på ESG

Selskaber i porteføljen med lavest ESG risiko Virksomhed Subindustri RELX PLC Publishing

Strategi DI Global Restricted

risiko (alle i kategorien Alvorlig)

Herman Miller Inc

Office Services

DI Global Eq. Solution

6,5

Flex Ltd

Electronics Manufacturing

DI Global Eq. Solution

7,2

Icade

Real Estate

DB TAA

7,3

CBRE Group Inc Class A

Real Estate Services

SEB Nordamerika Indeks

7,3

ESG risiko 5,4

Porteføljens scores sammenholdt med peer group

• Til højre ses en oversigt over SEBs og Danske Banks porteføljers scores samt benchmarkets scores for hhv. Miljø, Sociale Forhold og Governance sammenlignet med peer group, opdelt i kvartiler. Peer group består af mere end 6.000 globale strategier, hvilket betyder, at hver kvartil indeholder ca. 1.500 forvaltere. Dette giver et godt indtryk af, hvor stor spændvidden er på de respektive scores, og hvordan porteføljens scorer placerer sig i forhold til andre forvaltere • Som det fremgår af figuren, opnår begge porteføljer en fin score på både Sociale Forhold samt Ledelse. Både SEB og Danske Bank ligger bedst placeret på Sociale Forhold, hvor begge porteføljer ligger nederst i 1. kvartil, hvorimod de begge placerer sig midt i 2. kvartil på scoren for Ledelse • På Miljø scoren ligger SEB lidt bedre, nederst i 2. kvartil, hvorimod Danske Bank scorer dårligere end benchmarket, begge i 4. kvartil • På nær Danske Banks Miljø score, ligger forvalterne betydeligt bedre end benchmark på alle parametre. Dog er det værd at bemærke, at benchmarket placerer sig rigtig dårligt sammenlignet med peer group, idet det ligger i 4. kvartil både indenfor både Miljø, Sociale Forhold samt Ledelse

Danske Bank

SEB

Benchmark

Kontroversielle beholdninger i den likvide portefølje

Oversigt over porteføljernes andel af kontroversielle beholdninger • Vi har gennemlyst Bikubenfondens portefølje for investeringer i kontroversielle produktområder sammenholdt med benchmark samt peer group • Til højre ses en oversigt over, hvor stor del af hhv. SEBs og Danske Banks portefølje, der er investeret i kontroversielle beholdninger • Ca. 7,5% af virksomhederne i SEBs portefølje har omsætning fra kontroversielle beholdninger, hvor fossile brændstoffer udgør størstedelen efterfulgt af atomkraft • Det samme billede gør sig gældende for Danske Banks portefølje, som dog har en lidt højere andel af kontroversielle beholdninger, ca. 9% af porteføljen • Benchmark har den højeste vægt af kontroversielle beholdninger (12,7%), hvorimod peer group ligger lidt lavere (10%) • Det overordnede billede er, at SEBs portefølje har en noget lavere vægt på kontroversielle beholdninger end Danske Bank og peer group samt en væsentligt lavere andel end benchmark • Sammenlignet med benchmark og peer group har Danske Bank også en lidt lavere andel af kontroversielle beholdninger

Kontroversielle beholdninger – fossile brændstoffer

• Til højre ses en oversigt over hvor stor en del af hhv. SEBs og Danske Banks portefølje, der er investeret i fossile brændstoffer • Tæt på 6% af virksomhederne i SEBs portefølje har en omsætning, der stammer fra fossile brændstoffer • Dette er lidt lavere end Danske Banks portefølje samt benchmark hvor ca. 8% har omsætning, der stammer fra fossile brændstoffer • Peer group placerer sig mellem SEB og Danske Bank/benchmark med knap 7% af omsætningen fra porteføljen der stammer fra fossile brændstoffer • I SEBs portefølje er det primært strategierne Europa Højt Udbytte, Nordamerika Indeks samt US High Yield Obligationer som bidrager til eksponeringen mod fossile brændstoffer. Her kommer den primære eksponering fra naturgas og i mindre grad olie og kul • Tilsvarende bidrager strategierne US High Yield obligationer, Global Sustainable Future samt Emerging Market Debt mest til Danske Banks allokering. Naturgas udgør også her den største del af ekponeringen. Global Sustainable Future har en relativ høj allokering til fossible brændstoffer primært pga. investering i NextEra Energy, som i høj grad producerer vedvarende enerig men stadig har op mod 50% af omsætningen fra fossile brændstoffer. Tilsvarende er porteføljen investeret i tre andre selskaber, som er i transition mod vedvarende energi

Kontroversielle beholdninger – alkohol og tobak

• SEBs og Danske Banks porteføljers investeringer i hhv. produktion af tobak og alkohol er illustreret i graferne til højre. De to porteføljer er sammenlignet med benchmark og peer group • 0,6 % af virksomhederne i SEBs portefølje har omsætning, der stammer fra alkohol • Dette er væsentligt lavere end peer group og benchmark. Eksponeringen kommer primært fra strategierne Danske Aktier samt Europa Højt Udbytte • De største selskaber i porteføljerne indenfor alkohol er Carlsberg og Royal Unibrew samt Diageo (verdens største producent af øl, vin og spiritus , bl.a. Smirnoff, Baileys og Guinness) • Danske Banks portefølje har en eksponering til alkohol på 0,2% af porteføljen, som primært stammer fra Nye Markeder aktier, som er investeret i Kweichow Moutai (kinesisk producent af likør) samt Thai Beverage (thailandsk bryggeri, som brygger både øl og spiritus) • SEB har ingen eksponering mod tobak i porteføljen og kun ca. 0,1% af virksomhederne i Danske Banks portefølje har omsætning, der stammer fra produktion af tobak • Denne eksponering er lavere end både benchmark og peer group

Kontroversielle beholdninger - kontroversielle våben og atomkraft • Til højre ses en oversigt over, hvor stor del af SEBs og Danske Banks porteføljer, der er investeret i hhv. kontroversielle våben* og atomkraft • Hverken SEBs eller Danske Banks portefølje har omsætning, der stammer fra kontroversielle våben • Benchmark har ca. 1,4% af omsætningen der stammer fra kontroversielle våben, hvorimod eksponeringen er lidt lavere for peer group, ca. 0,7% • Ca. 1% af virksomhederne i både SEBs og Danske Banks portefølje har omsætning, der stammer fra atomkraft • Dette er på niveau med peer group og lidt lavere end benchmark (1,7%) • Virksomhederne i Bikubenfondens samlede likvide portefølje, der har relation til atomkraft beskæftiger sig kun med atomkraft til energi og ikke til våben

* Kontroversielle våben er defineret som antipersonel miner, biologiske og kemiske våben, klyngevåben, forarmet uranammunition, atomvåben og hvide fosforvåben

Den likvide porteføljes impact

Fremgangsmåde for analysen af porteføljens impact • Den resterende del af analysen er baseret på data fra Impact-Cubed, som er en mindre britisk analysevirksomhed, stiftet i 2017. Impact-Cubed skiller sig ud fra de større leverandører af bæredygtige data ved at være på forkant med målinger af virksomhedernes impact og ikke blot ESG • Impact-analysen er inddelt i tre dele: o Den første del af analysen måler virksomhedernes impact på samfundet omkring dem gennem deres adfærd. Dette måles ud fra 10 forskellige indikatorer: CO2 udledning, Vandforbrug, Affaldsforbrug, Vandknaphed, Ligestilling, Toplederløn, Uafhængighed, Beskæftigelse, Skattegab og Økonomisk Udvikling. Impact-Cubed har udvalgt disse indikatorer, da de samlet giver et godt overblik over virksomhedernes betydning for samfundet omkring dem. Indikatorerne er alle sektor- og regionsneutrale, så de er relevante for alle typer af virksomheder. Derudover er disse indikatorer alle bredt accepteret og anerkendt via officielle internationale bæredygtige initiativer som SASB (Sustainability Accounting Standards Board) og GIIN (Global Impact Investing Network). Endeligt kan alle indikatorer med høj nøjagtighed estimeres, hvis data ikke er tilgængelige o Den anden del af analysen ser på, hvilken miljømæssig og social påvirkning, virksomhedernes produkter og services har på samfundet. Her opdeles virksomhedernes omsætning i forskellige kategorier, som så klassificeres enten som “positiv miljømæssig effekt” (for eksempel vedvarende energi, affaldssortering og strømlagring), “negativ miljømæssig effekt” (som plastik, fossile brændstoffer og flaskevand), “positiv social effekt” (eksempelvis uddannelse og sundhedsfaciliteter), ”negativ social effekt” (for eksempel alkohol, sodavand og fastfood) samt ”neutral effekt” o Sidste del af denne analyse måler, i hvilket omfang virksomhedernes produkter og services understøtter FN’s 17 verdensmål. Her ser vi igen på virksomhedernes omsætning og analyserer, om dele af eller hele omsætningen kommer fra produkter eller services, som bidrager positivt eller negativt til de 17 verdensmål • Impact-Cubed anvender udelukkende rapporterede data fra virksomhederne (og i de få tilfælde hvor data ikke er tilgængelig, foretages et estimat). Det betyder, at der i denne analyse måles på, hvad virksomheden rent faktisk har gjort (outcome baseret) – ikke hvad den påtænker at gøre. Det vil sige, at analysen ikke tager højde for eventuelle ambitiøse klimastrategier/målsætninger, men udelukkende hvad virksomheden har gjort indtil nu. Man kan kalde det en statusrapport. Danske Banks fond på Emerging Market Debt er ikke inkluderet i de efterfølgende beregninger, da denne analyse baseres på data på virksomhedsniveau, ikke landeniveau • For de virksomheder som ikke har rapporteret på de data, som analysen skal bruge, estimerer Impact-Cubed data baseret på branche- og landespecifikke data. Generelt er andelen af estimeret data meget lav, men det varierer fra indikator til indikator. Affalds- og Vandforbrug samt Toplederløn er generelt de tre indikatorer med højest andel af estimeret data (30-40%), da der er flere virksomheder, som endnu ikke rapporterer på disse data

Porteføljens impact på samfundet

Porteføljernes impact profil

En aktieporteføljes impact på samfundet kan overordnet set opdeles i tre områder: Klima, Mennesker og Samfund. I alt måles på 10 underliggende indikatorer indenfor de tre områder. Tabellen nedenfor giver et overblik over hhv. SEBs og Danske Banks porteføljers profil på de 10 impact indikatorer sammenholdt med benchmark. Impact indikatorer

KLIMA

Benchmark

162,4

124,7

191,3

Affaldsforbrug (ton affald genereret pr $1m omsætning)

287,2

561,9

360,8

5,4

4,4

5,7

2,49

2,52

2,6

23,3%

24,1%

23,5%

47,7

49,8

52,0

72,4%

75,0%

74,8%

5,7%

5,9%

5,8%

2,8%

2,6%

2,9%

$47.891

$46.392

$47.919

Vandforbrug (tusind m3 ferskvand anvendt pr $1m omsætning)

Ligestilling (procentdel af kvinder i bestyrelsen og topledelsen) Toplederløn (forhold mellem toplederløn og gennemsnitlig medarb.løn)

Uafhængighed (procentdel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer) Beskæftigelse (vægtet arbejdsløshed i de lande porteføljens virksomheder er aktive i)

SAMFUND

Danske Bank

CO2 udledning (ton drivhusgas pr $1m omsætning)

Vandknaphed (geografisk vandforbrug, skala fra 0-5)

MENNESKER

SEB

Skattegab (estimeret procentdel skatteunddragelse for virksomhederne) Økonomisk udvikling (vægtet gns. indkomst i de lande porteføljens virksomheder er aktive i)

Den efterfølgende analyse er baseret på impact-resultaterne i tabellen til venstre, fordelt på de to forvaltere. Dog har vi været nødsaget til at omregne resultaterne til en score hele vejen igennem analysen. Hvis vi blot sammenligner tallene i tabellen, kan vi vurdere porteføljen i forhold til et samlet resultat for benchmarket. Men vi har ingen indsigt i, hvordan fordelingen af de underliggende virksomheder i benchmarket er. Vi har set nærmere på denne fordeling, og for langt de fleste af indikatorerne gælder det, at ganske få virksomheder med en høj vægt i benchmarket opnår nogle resultater, som kan defineres som ”outliers”, og disse virksomheder vil normalt ikke vil være til stede i forvalternes porteføljer. For eksempel opnår Danske Bank et væsentligt bedre resultat på CO2 udledning end benchmarket, men benchmarket indeholder fem virksomheder med en betydelig vægt, som alle udleder mere end 10,000 ton drivhusgas pr $1m omsætning (sammenlignet med 125 ton for Danske Banks portefølje). Disse fem virksomheder trækker det samlede resultat for benchmarket markant op og skævvrider datasættet. Derfor har vi omregnet alle resultater til en score fra 0-100, hvor jo højere score jo bedre. Disse scores tager højde for fordelingen af virksomhederne og ikke med hvilken vægt, de indgår i benchmarket. Appendiks beskriver de forskellige scoringsmetoder i detaljer.

Overblik over porteføljens impact omdannet til scores (0-100, hvor højere er bedst)

Figuren til venstre viser den overordnede sammenligning mellem SEBs og Danske Banks porteføljer og benchmark. Samlet set ligger både SEBs og Danske Banks samlede porteføljer på niveau med benchmarket. Danske Bank opnår en lidt bedre score på to ud af tre indikatorer for Samfund end både SEB og benchmark. SEB ligger på niveau med benchmarket på stort set alle indikatorer. Den samlede impact-score for Danske Banks portefølje ender på 43 (ligevægt af de 10 underliggende scores). Dette er en smule bedre end SEBs samlede impact score på 41 samt benchmarkets score på 40, men der er stadig god plads til forbedring hos begge forvaltere, idet den maksimale score er 100. Specielt indenfor Klima opnår forvalterne en meget lav absolut score. På de efterfølgende sider går vi i detaljen med hvert af de tre områder og forklarer, hvilke indikatorer der måles på, SEBs og Danske Banks scores samt en overordnet gennemgang af de underliggende årsager til den opnåede score.

SAMFUND

CO2 Udledning 22 / 25

KLIMA Affaldsforbrug 6/5

Økonomisk udvikling 68 / 67

Skattegab 51 / 55

Vandforbrug 13 / 15

Beskæftigelse 65 / 71

Vandknaphed 43 / 42

Uafhængighed 46 / 50 Toplederløn 46 / 43 22

Ligestilling 51 / 53

MENNESKER

Klima CO2 udledning

Danske Banks portefølje placerer sig marginalt bedre end både SEB og benchmarket med en score på 25 for CO2 udledning overfor hhv. 22 og 20. Benchmarket scorer så lavt, fordi få selskaber i indekset har en meget høj CO2 udledning og vægter samtidig tungt i benchmarket. Den absolutte score for eksempelvis Danske Banks portefølje på 25 betyder dog, at 75% af selskaberne i benchmark har en lavere CO2 udledning end Danske Banks portefølje. Set i det lys er der klart plads til forbedring. Kendetegnet for begge forvaltere er, at de selskaber som udleder mindst CO2 i porteføljerne primært er selskaber indenfor finanssektoren. I den anden ende af skalaen ligger de energitunge selskaber som forsyningsselskaber og producenter af tunge byggematerialer som cement og beton. Forklaringen på hvorfor SEBs portefølje scorer dårligere end Danske Banks findes i SEBs high yield portefølje. SEB har udelukkende investeret i US high yield, hvorimod Danske Banks high yield portefølje primært er investeret i det europæiske marked. Sektorfordelingen i amerikansk high yield er markant forskellig fra den europæiske, herunder har det amerikanske marked en væsentligt højere andel investeret i energisektoren. SEBs portefølje har derudover en højere CO2 udledning end tilsvarende benchmark. Indikatorforklaring: CO2 udledning måler hvor meget CO2 en virksomhed udleder for at generere en enhed omsætning. Denne beregning dækker scope 1 (direkte CO2 udledning fra kilder styret af virksomheden som f.eks. fabrikker, kedler og køretøjer) og scope 2 (indirekte udledning fra generering af den elektricitet, som virksomheden bruger). Det betyder samtidig, at beregningen ikke indregner scope 3 udledning, som er den indirekte udledning som sker i hele den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. udledning fra leverandører samt afskaffelse af produktet efter endt brug). Grunden hertil er, at få virksomheder rapporterer på dette niveau på nuværende tidspunkt og med stor usikkerhed.

*De 3.000 største selskaber globalt udgør 18% af den globale CO2 udledning

Klima Affaldsforbrug

SEBs og Danske Banks porteføljer opnår en score på hhv. 6 og 5 ud af 100 på affaldsforbrug. Dette er på niveau med benchmarket. Her gør det samme forhold sig gældende som ved CO2 udledning. Få selskaber i benchmarket har et meget højt affaldsforbrug og samtidig en høj vægt i benchmarket og trækker derfor den samlede vægtede score ned. SEBs score på 6 viser, at 94% af selskaberne har et lavere affaldsforbrug (og opnår dermed en bedre score) end den samlede score for SEBs portefølje. I dette perspektiv er hverken SEBs eller Danske Banks samlede score prangende, på trods af at de er på niveau med benchmarket.

Indsæt graf her

Som nævnt er der ikke forskel i det overordnede affaldsbrug for hhv. SEB og Danske Bank. Generelt (og ikke overraskende) gør det sig gældende blandt forvalterne, at selskaber som leverer en service og ikke et produkt, som f.eks. forsikringer og finans har det mindste affaldsforbrug. For begge forvaltere er mineselskaber blandt de selskaber, som genererer mest affald pr. enhed omsætning. I SEBs portefølje er det igen US high yield porteføljen, som trækker mest ned i det samlede affaldsforbrug. Dette skyldes som nævnt ovenfor i høj grad allokering til mineselskaber og aluminiumsproducenter. I Danske Banks portefølje er det imidlertid aktieporteføljen som bidrager med det højeste affaldsforbrug både i forhold til high yield porteføljen men også i forhold til aktiebenchmarket. Her er det igen investeringerne i mineselskaberne, som trækker mest ned i scoren. Indikatorforklaring: Affaldsforbrug måler hvor meget affald en virksomhed genererer for at producere en enhed omsætning. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en standard for at sammenligne den ene form for affald med en anden. Derfor udgør et kilo plastikaffald det samme som et kilo madaffald.

De fem største sodavandsproducenter forbruger ca. 10% af den globale plastikemballage

Klima Vandforbrug

Når vi ser på vandforbruget i SEBs og Danske Banks porteføljer, opnår porteføljerne en score på hhv. 13 og 15 overfor benchmarkets score på 13. Her gør konklusionen fra CO2 udledning og affaldsforbrug sig igen gældende: porteføljerne opnår en score på niveau med benchmark, men samtidig har omkring 85% af selskaberne i benchmarket et lavere vandforbrug pr. enhed omsætning. Derfor må vi konkludere, at de to forvaltere med fordel kan forbedre denne score. Når vi dykker ned i de to forvalteres porteføljer gør det sig igen gældende, at deres high yield porteføljer opnår en ringere score for vandforbrug end deres aktieporteføljer og trækker dermed den samlede score ned. Her er der ikke en markant forskel mellem SEBs og Danske Banks high yield porteføljer, så den primære årsag til Danske Banks bedre score er deres lavere vandforbrug i aktieporteføljen i forhold til SEBs aktieportefølje. Generelt gælder det for porteføljerne, at selskaber indenfor energi og ejendomme/hoteller er blandt de selskaber med det højeste vandforbrug og dermed dårligste score.

Indikatorforklaring: Vandforbrug måler hvor meget vand en virksomhed bruger for at producere en enhed omsætning. Hver liter vand bliver indregnet på samme måde, uagtet at den miljømæssige påvirkning af opsamlet regnvand, grundvand eller renset spildevand er forskellig. Den eneste undtagelse er, at der ikke indregnes brakvand og saltvand, da disse normalt ikke anses som en knap ressource.

De 3.000 største selskaber globalt udgør 10% af det globale vandforbrug

Klima Vandknaphed

Denne parameter betragter igen selskabernes vandforbrug, men her sondres mellem om der bruges vand i områder, hvor vand er en knaphed eller områder med rigeligt vand. SEBs og Danske Banks score er næsten identisk på hhv. 43 og 42. Disse scorer er en smule bedre end benchmarkets score på 39. Samtidig viser scoren, at 58% af selskaberne i benchmarket opnår en bedre score end Danske Banks portefølje. De to forvaltere placerer sig tæt i grafen til højre. Den primære faktor der påvirker vandknaphedsscoren er beliggenheden af selskaberne i porteføljerne. De geografiske områder med meget høj vandknaphed er hovedsageligt store dele af Afrika og Indien, det nordlige Kina, Mellemøsten og dele af Mexico. Når vi ser nærmere på de underliggende porteføljer hos de to forvalterne, kan vi se at SEBs high yield portefølje opnår den ringeste score. Til gengæld får deres aktieportefølje den bedste score blandt dem alle, hvilket betyder at SEB ender med en score, der er en anelse bedre end Danske Bank. Indikatorforklaring: Da det er svært at transportere vand i store mængder over lange distancer, er det afgørende, hvor virksomhedernes vandforbrug finder sted. Tilgængeligheden af vand afhænger i høj grad af, hvor i verden det bruges. Vandforbrug er normalt kategoriseret i tre typer: husholdning, landbrug og industriel. Ved at måle det industrielle forbrug, kan vi redegøre for, hvor meget konkurrence det introducerer mod husholdningernes forbrug, og hvor meget det bidrager til vandmangel i det enkelte område. Denne indikator måler, hvor mange liter vand virksomheden forbruger i geografiske områder, hvor vand er en knap ressource.

Industriens vandforbrug er to gange højere end husholdningernes vandforbrug globalt

Mennesker Ligestilling

Når vi ser på ligestilling i den øverste ledelse i selskaberne, opnår Danske Banks portefølje en score på 53 sammenlignet med SEB og benchmarket, som begge har en score på 51. Dette er stort set identisk og svarer reelt til, at 24,1% af den øverste ledelse er kvinder i Danske Banks portefølje mod 23,3% kvinder i SEBs og benchmarkets selskaber. Hvis et selskab har 4550% kvinder i ledelsen, opnås en score på 100. Kun 1,5% af selskaber i MSCI ACWI lever op til dette. Det er vigtigt at understrege, at andelen af kvinder i ledelse i høj grad varierer fra region til region. Nordeuropa har typisk en højere andel af kvinder i ledelsen end de nordamerikanske eller østasiatiske selskaber. Derfor betyder den regionale allokering en stor del, når vi analyserer ligestillingsscores. Dette billede viser sig også, når vi dykker ned i de underliggende porteføljer. Årsagen til at SEB scorer dårligere end Danske Bank er primært allokeringen til US high yield porteføljen. Den opnår en væsentligt lavere score på andel af kvinder i ledelsen end Danske Banks europæiske high yield portefølje.

Indikatorforklaring: Ligestilling har sit eget verdensmål (nr. 5). Ligestillingsindikatoren måler kønsbalancen i selskabernes øverste ledelse. Som udgangspunkt måles på data fra bestyrelsessammensætningen, som generelt er offentligt tilgængelig. Hvor det er muligt, måles yderligere på kønsbalancen i C-suite og øvrige topledelse, som selskabet rapporterer på.

Ca. 80% af de 20.000 største selskaber har ingen eller ét kvindeligt bestyrelsesmedlem. Mindre end 5% af selskaberne har en kvindelig CEO

Mennesker Toplederløn

SEB og Danske Banks porteføljer opnår en score for toplederløn på hhv. 46 og 43, hvilket er på niveau med benchmarkets score på 39. Det betyder, at selskaberne i f.eks. SEBs portefølje i gennemsnit aflønner deres topledelse 48 gange højere end den gennemsnitlige medarbejder i selskaberne. Samtidig viser scoren på 43, at 57% af selskaberne i benchmarket aflønner topledelsen lavere i forhold til medarbejderne end selskaberne i SEBs portefølje. Her kan vi konkludere at toplederlønningerne generelt ligger midt i spændvidden for selskaberne i SEBs portefølje. Det gælder både for SEB og Danske Bank, at selskaberne i deres globale aktieporteføljer har en væsentligt højere toplederløn, end selskaberne i high yield porteføljerne. Dette kan forklares med, at alle selskaberne i aktieporteføljerne er børsnoterede, hvorimod kun en mindre andel af selskaberne, der udsteder high yield obligationer, er børsnoterede. De børsnoterede selskaber aflønner generelt deres topledere markant højere end ikke-børsnoterede tilsvarende selskaber. SEBs aktieportefølje har samlet set et lidt højere forhold mellem toplederløn og medarbejder end benchmarket, hvorimod de andre porteføljer hos både SEB og Danske Bank ligger under benchmarkniveauet.

Indikatorforklaring: Indikatoren Toplederløn måler forholdet mellem lønningerne til topledelsen og til den gennemsnitlige medarbejder i selskabet. Naturligvis skal topledelsens løn være højere end den gennemsnitlige medarbejdes og reflektere den større grad af ansvar som følger med direktørposten. Dog er dette lønforhold ude af proportioner for mange virksomheder. Der måles på den samlede kompensation inkl. kort- og langsigtede variable aflønninger (som f.eks. performance bonus og aktieoptioner). Som udgangspunkt måles på CEOs kompensation, og hvor muligt inkluderes aflønninger fra hele direktionsgangen.

Lønnen til CEOs i børsnoterede selskaber er steget med 997% fra 19782014. I samme periode har S&P 500 givet et afkast på 540%. Den gennemsnitlige medarbejders løn er steget med ca. 10%

Mennesker Uafhængighed

Det anses generelt som god selskabsledelse at have en uafhængig bestyrelse. Selskaberne i SEBs og Danske Banks porteføljer har en score på hhv. 46 og 50, hvilket er på niveau med benchmarkets score på 48. Danske Banks score kan omsættes til, at 75% af bestyrelsesmedlemmerne i porteføljens selskaber er uafhængige. Kun 3% af selskaberne i benchmarket har en 100% uafhængig bestyrelse. SEBs high yield portefølje opnår en bedre score på Uafhængighed end Danske Banks tilsvarende portefølje. Dette skal primært tilskrives regionale forskelle. Da SEBs high yield portefølje er fokuseret på det amerikanske marked, hvorimod Danske Bank er investeret i Europa, drager SEB fordel af en generelt markant højere uafhængighed i bestyrelserne i USA end Europa. Til gengæld opnår SEB en ringere Uafhængighedsscore for aktieporteføljen end både Danske Bank og benchmark. Her er det i høj grad japanske selskaber, som trækker scoren ned.

Indikatorforklaring: Kvaliteten af en virksomheds selskabsledelse kan måles på mange måder, men bestyrelsesuafhængighed er den mest anvendte. Denne indikator måler, hvor stor en andel af virksomhedens bestyrelse, der anses som uafhængig. Der er forskelle fra land til land i reglerne for, hvornår et bestyrelsesmedlem er uafhængig, og dette er der taget højde for i beregningen. Generelt anses medarbejdere af virksomheden ikke som uafhængige. I nogle lande vurderes en majoritetsejer af virksomheden som ikke uafhængig og i andre lande vil denne være uafhængig. Tilsvarende har nogle lande regler for, hvor lang tid et bestyrelsesmedlem kan sidde i en bestyrelse før det ikke længere kan anses som uafhængigt.

Gennemsnitlig EU bestyrelsesuafhængighed er ca. 40%, og i USA er tallet tættere på 80%

Samfund Beskæftigelse

Indikatoren Beskæftigelse belønner de selskaber, som har drift i geografiske områder med høj arbejdsløshed, da selskabet på den måde skaber en indirekte positiv impact på samfundet. Den samlede portefølje for Danske Bank får en score på 71, svarende til at 5,9% af medarbejderne i porteføljens selskaber er ansat i geografiske områder med høj arbejdsløshed. Denne score ligger højere end både SEBs og benchmarkets score på hhv. 65 og 63. Det betyder samtidig, at kun 29% af selskaberne i benchmarket har en højere andel af medarbejdere ansat i områder med høj arbejdsløshed. Igen er den afgørende faktor for scoren den geografiske fordeling. Det skal understreges, at fordelingen ikke handler om selskabernes hovedkontor, men i hvilke geografiske områder den faktiske drift af selskaberne er placeret. Årsagen til Danske Banks høje score er deres europæiske high yield portefølje, som scorer væsentligt bedre end SEBs amerikanske high yield portefølje. En del af forklaring bag denne score ligger igen i de regionale forskelle. Det amerikanske high yield marked har en relativ høj allokering til bl.a. energi samt spil. Begge brancher er meget nationale, og opererer primært i USA. Derfor scorer denne form for selskaber dårligt på indikatoren Beskæftigelse.

Indikatorforklaring: Beskæftigelse er et af FN’s verdensmål (nr. 8). For at reflektere beskæftigelseseffekten af en investering, måles den geografiske spredning af selskabets drift mod arbejdsløshedsprocenten i disse områder. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigere, at der skabes jobs i områder med høj arbejdsløshed end i områder, hvor der i forvejen er rigeligt med ledige jobs. Derfor måler beskæftigelsesindikatoren på, hvor mange medarbejdere et selskab har i områder med høj arbejdsløshed.

Børsnoterede selskaber beskæftiger ca. 15% af det globale arbejdsmarked

Samfund Skattegab

44% af selskaber i benchmarket har et skattegab på 0. Det vil sige, at de betaler det i skat, som de burde. Det maksimale skattegab er 25% for et par af selskaberne, men de fleste selskaber, som har et skattegab, ligger i intervallet fra 0,5%-5%. Danske Banks portefølje har et samlet skattegab på 2,6%, hvilket svarer til en score på 55 ud af 100. Det betyder relativt set, at 45% af selskaberne i benchmarket har et højere skattegab end Danske Banks portefølje. SEBs portefølje er på niveau med benchmarket med en score på hhv. 51 og 50. Igen ligger forklaringen bag Danske Banks højere score i deres high yield portefølje. Her er der dog ikke blot tale om regionale forskelle, da Danske Banks high yield portefølje også scorer væsentligt bedre end sit europæiske benchmark. Danske Banks high yield portefølje har fokus på bæredygtige selskaber, og dette kan være forklaringen på, at selskaberne i porteføljen generelt har et lavere niveau af skattegab end benchmarket. Både SEBs aktie- og high yield portefølje ligger på niveau med benchmark.

Indikatorforklaring: Skattegab er forskellen mellem de skatter, som et selskab vurderes at burde betale og de skatter, som selskabet rent faktisk betaler. Skatter er en form for omfordeling af finansielle ressourcer, og derfor har det en betydning for vores samfund, hvor meget selskaberne betaler (eller ikke betaler) i skat. Skattegabet måles ved at udregne, hvor meget et selskab burde betale i skat. Her ser man på selskabets geografiske spredning af indtægter og lokale skatteprocenter sammenholdt med selskabets indtægter før skat. Dette sammenlignes med, hvor meget selskabet rent faktisk har betalt i skat, og forskellen på disse to tal er skattegabet.

Regeringer går glip af 4-10% ($100-240 mia.) af skatteindtægterne globalt på grund af skattegab

Samfund Økonomisk Udvikling

Den sidste af de 10 indikatorer er Økonomisk udvikling. Her opnår SEBs portefølje en score på 68, som er på niveau med både benchmarkets og Danske Banks porteføljes scorer på hhv. 69 og 67. På skalaen fra 0-100 ligger disse scorer pænt. Selskaber som udelukkende opererer i lande med høj økonomisk vækst scorer dårligst på denne indikator. Derfor er det heller ikke overraskende, at eksempler på selskaber som trækker mest ned i begge forvalteres score er flere norske og schweiziske selskaber med national drift. Norge og Schweiz er blandt de lande i verden med højest økonomisk vækst. Både SEB og Danske Bank opnår den bedste score på deres aktieportefølje. Her er de regionale forskellige igen den primære årsag bag scoren. Aktieporteføljerne er globale og har begge en betydelig allokering til udviklingslandene, som er kendetegnet ved lav økonomisk vækst, hvorimod high yield porteføljerne har fokus på Europa og USA.

Indikatorforklaring: FN’s verdensmål handler i høj grad om økonomisk udvikling. Udenlandske direkte investeringer og resulterende BNP vækst har en positiv impact på en stor del af verdensmålene. Selskaber har aktiviteter, sælger deres varer og køber råmaterialer internationalt, og de fleste selskaber kigger til udlandet for vækstmuligheder. Jo mere aktivitet selskaber har i de mindst udviklede lande, jo mere indirekte positiv impact gør de. Indikatoren for økonomisk udvikling anvender et selskabs geografiske spredning af aktiviteter og sammenholder det med BNP pr. indbygger. Resultatet fortæller, hvor meget et selskabs tilstedeværelse indirekte understøtter økonomisk vækst i områder, hvor få andre selskaber er til stede.

Udenlandske direkte investeringer skabt af multinationale selskaber til udviklingslande er ca. 5 gange højere end udenlandsk bistand til disse lande

Porteføljens miljømæssige og sociale effekt

Har virksomhedernes produkter en positiv miljømæssig effekt? Indtil nu har vi set på, hvordan virksomhederne i porteføljen påvirker samfundet omkring dem igennem deres adfærd. Nu retter vi blikket mod de produkter og services, virksomhederne sælger, og analyserer, hvilken miljømæssig og social effekt disse har på samfundet. Eller sagt på en anden måde: producerer virksomhederne produkter/services, som har en positiv eller decideret negativ påvirkning på samfundet? Det er vigtigt at vurdere den positive men også den negative effekt, da porteføljen kan have en høj positiv effekt, men hvis den samtidig indeholder en høj andel af virksomheder, der sælger produkter med en negativ effekt, neutraliseres den positive effekt. Derfor ser vi på nettoeksponeringen.

Miljømæssig effekt på samfundet

Impact-Cubed har opsat kriterier for, hvorvidt et produkt eller en service har en positiv eller negativ effekt. Her er anvendt en konservativ vurdering, så hvis der kan være tvivl om effekten (nogle ser den som positiv, andre som negativ), kategoriseres den som neutral. Dette betyder også, at størstedelen af produkter og services kategoriseres med neutral effekt. Eksempler på positiv miljømæssig effekt er elektriske biler, energiopbevaring og affaldshåndtering, hvor en negativ miljømæssig effekt kan komme fra fossile brændstoffer, plastik og guldminer. Kriterierne er defineret med udgangspunkt i FN’s verdensmål. Som grafen til højre viser, kommer godt 11% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje fra produkter med en positiv miljømæssig påvirkning. Dette udlignes delvist, da ca. 4% af omsætningen kommer fra produkter, som direkte er skadelige for miljøet. Samlet set kommer ca. 7% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje fra produkter med en positiv miljømæssig effekt på samfundet. Dette skal sammenlignes med 3% for benchmarket. De underliggende forvaltere er ikke illustreret i grafen, men dykker vi ned i tallene, viser det sig, at Danske Banks portefølje har den største positive (12%) og den mindste negative (3%) miljømæssige effekt og opnår en samlet positiv effekt på 9% af omsætningen fra porteføljen. SEBs samlede positive miljømæssige effekt svarer til 5% af omsætningen fra virksomhederne i porteføljen. Det noget lavere niveau skyldes, at den negative miljømæssige effekt for SEBs portefølje er 5% af omsætningen. Bikubenfonden (nettoeksponering)

Benchmark (nettoeksponering)

Har virksomhedernes produkter en positiv social effekt? Social effekt på samfundet

Som eksempler på produkter med positiv social effekt kan for eksempel nævnes uddannelse, telekommunikation (kun i de lande, hvor der er mangel) og sundhedsfaciliteter. Derimod anses bl.a. alkohol, sodavand og kasino/spil som havende en negativ social effekt på samfundet. Grafen her på siden viser, at godt 12% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje kommer fra produkter, som har en positiv social effekt på samfundet. Dette modsvares delvist af en negativ social effekt fra 2% af den samlede omsætning, svarende til at samlet set bidrager ca. 10% af omsætningen positivt socialt. Dette er en smule højere end benchmarket, hvor 8% af den samlede omsætning har en positiv social effekt. Ser vi på de to underliggende forvaltere, ligger de tæt målt på den positive sociale effekt, med 13% og 12% af omsætningen for hhv. SEB og Danske Bank. For begge forvaltere gælder det, at den positive sociale effekt primært stammer fra deres aktieporteføljer. High yield og kreditobligationsporteføljerne bidrager meget beskedent til effekten. Både SEBs og Danske Banks porteføljer er investeret i virksomheder, hvis omsætning stammer fra produkter med en negativ social effekt. For begge forvaltere udgør denne del ca. 2% af porteføljen, men hvor eksponeringen hos Danske Bank primært stammer fra aktieporteføljen, er det hos SEB high yield porteføljen, som bidrager mest til den negative sociale effekt.

Bikubenfonden (nettoeksponering)

Benchmark (nettoeksponering)

Porteføljens understøttelse af FN’s 17 verdensmål

FN’s 17 verdensmål

Verdensmålene blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York d. 25. september 2015 og trådte i kraft den 1. januar 2016. Formålet med målene er frem mod 2030 at sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og jorden. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og forbedre sundheden for alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. I denne del af analysen fokuserer vi fortsat på de produkter og services, som virksomhederne i porteføljen sælger. Vi ser på, om omsætningen fra virksomhederne kommer fra områder, der understøtter eller modarbejder et eller flere af FN’s verdensmål.

Dette er en anden måde at anskueliggøre, i hvilken grad virksomhederne i porteføljen bidrager til en positiv impact for samfundet og understøtter en bæredygtig udvikling. Impact-Cubed har kortlagt, hvilke brancher der understøtter de respektive verdensmål, hvilke der direkte modarbejder målene og endelig hvilke industrier, der hverken understøtter eller modarbejder verdensmålene, men blot er neutrale. Kortlægningen tager udgangspunkt i virksomhedernes omsætning, og deler omsætningen op i underliggende industrier, således at én virksomhed f.eks. kan understøtte flere verdensmål og evt. samtidig modarbejde andre.

Porteføljens understøttelse af FN’s 17 verdensmål

Figuren til højre viser Bikubenfondens likvide porteføljes eksponering mod FN’s verdensmål. Som det fremgår, understøtter porteføljen flere af verdensmålene, men modarbejder også nogle. Samlet set på tværs af alle 17 verdensmål opnår Bikubenfondens likvide portefølje en nettoeksponering på 15%. Det vil sige, at 15% af omsætningen fra virksomhederne i porteføljen understøtter verdensmålene. Dette er betydeligt højere end benchmarkets nettoeksponering på 8%. Dog er det absolutte niveau på 15% ikke prangende sammenlignet med tilsvarende porteføljer fra andre investorer. Det er ikke alle verdensmål, som virksomhedernes omsætning kan kortlægges mod. På de efterfølgende sider vil vi gennemgå de fem verdensmål, som fra et analytisk synspunkt er mest interessant at se nærmere på, nemlig verdensmål nr. 1, 2, 3, 7 og 12.

Bikubenfonden (nettoeksponering)

Benchmark (nettoeksponering)

Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Verdensmål 1 Afskaf fattigdom Samlet set understøtter ca. 3% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje verdensmål 1, Afskaf fattigdom. Porteføljen indeholder ikke virksomheder, hvis produkter og services direkte modarbejder dette mål. Denne eksponering mod verdensmål 1 er på niveau med benchmarket. Når vi ser på de to underliggende forvaltere, er der ikke stor forskel i deres bidrag til at afskaffe fattigdom, som må vurderes som beskedent på trods af, at det er på niveau med benchmarket. Eksponeringen kommer primært fra investeringer i finansielle virksomheder, som tilbyder f.eks. mikrofinansiering eller forsikring i 3. verdenslande.

Afskaf alle former for fattigdom i verden Afskaffelse af alle former for fattigdom er fortsat en af de største udfordringer for menneskeheden. Mens antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret – fra 1,9 milliarder i 1990 til 736 millioner i 2015 – kæmper alt for mange stadig med at få opfyldt deres mest basale menneskelige behov. Verdensmålene arbejder på en målrettet indsats overfor sårbare grupper, øget adgang til basale ressourcer og tjenesteydelser og støtte til samfund, der er ramt af konflikter og klimarelaterede katastrofer.

Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Verdensmål 2 Stop sult Samlet set modarbejder ca. 1% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje verdensmål 2, Stop sult. Dette er på niveau med benchmarkets negative bidrag. Porteføljen har ganske få virksomheder, hvis omsætning bidrager til dette mål. Danske Banks portefølje har en lille positiv eksponering til Stop sult via aktieporteføljen, men det negative bidrag mere end opvejer det positive, og samlet modarbejder ca. 1% af omsætningen fra porteføljen verdensmål 2. SEB har ingen positive bidrag til verdensmålet, men tilsvarende ca. 1% som modarbejder Stop Sult. Verdensmål 2 er blandt andet fokuseret på nærende mad samt bæredygtigt landbrug. Derfor stammer størstedelen af omsætningen som modarbejder verdensmålet fra ikkenærende mad som f.eks. fastfood og forarbejdede fødevarer samt ikke-bæredygtigt landbrug som f.eks. fiskefarme og kød- og mejeriproduktion. Frihedens portefølje har en begræset positiv eksponering mod verdensmål 7, Bæredygtig Energi, på knap 3% af Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret omsætningen fra virksomhederne i porteføljen. Benchmarket ernæring samt bæredygtigt landbrug opnår til sammenligning en mindre negativ eksponering. Denne eksponering kommer fra Maj Invest og MFS. Begge Hurtig økonomisk vækst og ca. øget porteføljer bidrager med 7%landbrugsproduktivitet af omsætningen fra har i de seneste to årtier fået andelen af underernærede mennesker i verden til at falde virksomhederne, som understøtter Bæredygtig Energi. De med næsten halvdelen. Desværrehar er ikke ekstrem hungersnød og underernæring andre forvaltere nogen nævneværdig eksponering tilfortsat en enorm barriere for udviklingen i mange lande. Verdensmålene vil afskaffe alle former for dette verdensmål. sult og underernæring inden 2030 og sikre, at alle mennesker – især børn og de mest sårbare – har adgang til tilstrækkelig og nærende mad hele året rundt. Det indebærer bl.a. fremme af bæredygtige landbrugsmetoder.

Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Verdensmål 3 Sundhed og trivsel Virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje understøtter Sundhed og Trivsel med 5% af den samlede omsætning. Dette udlignes dog delvist, da godt 1% af den samlede omsætning kommer fra produkter eller services, som direkte modarbejder dette verdensmål. Samlet set er Bikubenfondens nettoeksponering 4% af omsætningen, hvilket er lidt højere end benchmarkets 3%. SEB og Danske Bank ligger på samme niveau i forhold til både deres negative og positive bidrag og opnår derfor begge en samlet eksponering på 4% af porteføljen til verdensmål 3. Den del af omsætningen som modarbejder verdensmålet stammer primært fra salg af sodavand, dressinger/saucer og snackfood, som alle bidrager negativt til det sunde liv. Omvendt bidrager omsætningen fra salg af kirugiske og medicinske instrumenter og udstyr samt apoteker positivt til Sundhed og Trivsel.

Frihedens portefølje har en begrænset positiv eksponering mod verdensmål 7, Bæredygtig Energi, på knap 3% af Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel omsætningenaldersgrupper fra virksomhederne i porteføljen. Benchmarket opnår til sammenligning en mindre negativ eksponering.

for alle

De seneste år er der opnået historiske resultater i reducering af børnedødelighed, i Denne eksponering kommer fra Maj Invest og MFS. Begge forbedring af mødres sundhed og i bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og andre porteføljer bidrager med ca. 7% af omsætningen fra sygdomme. På trods af disse fremskridt dør der årligt mere end 6 millioner børn under fem virksomhederne, som understøtter Bæredygtig Energi. De år. 16.000 børn dør hver dag på grund af mæslinger og tuberkulose, som kunne være andre forvaltere har ikke nogen nævneværdig eksponering til forhindret. Hver dag dør hundredvis af kvinder under graviditet eller på grund af dette verdensmål. fødselsrelaterede komplikationer. Verdensmålene vil gøre en ende på epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme inden 2030 samt udbrede universel sygesikring og give adgang til sikre og effektive lægemidler samt vacciner til alle.

Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Verdensmål 7 Bæredygtig Energi Bikubenfondens likvide portefølje har en begrænset positiv eksponering mod verdensmål 7, Bæredygtig Energi, på ca. 1% af omsætningen fra virksomhederne i porteføljen. Benchmarket opnår til sammenligning en negativ eksponering på godt 2%. SEBs portefølje bidrager positivt til verdensmålet med ca. 2% af porteføljen, men dette mere end opvejes af omsætning fra produkter som modarbejder Bæredygtig Energi. Her er primært tale om virksomheder, som beskæftiger sig med fossile brændstoffer, og størstedelen af eksponeringen stammer fra SEBs High Yield porteføljer. Danske Bank har et positivt bidrag på 3% af porteføljen, som stammer fra omsætning fra vedvarende energi samt energilagring. 1% af Danske Banks porteføljes omsætning modarbejder verdensmål 7 gennem omsætning fra fossile brændstoffer.

Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris

Antallet af personer med adgang til elektricitet er steget markant gennem de seneste 20 år. Men hver femte person mangler stadig adgang til elektricitet, og da efterspørgslen bliver større, er der behov for en betydelig stigning i produktionen af vedvarende energi i hele verden. Universel adgang til elektricitet til en overkommelig pris inden 2030 er lig med investeringer i rene energikilder som sol, vind og termisk energi.

Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Verdensmål 12 Ansvarligt Forbrug og Produktion Virksomhederne i Bikubenfondens portefølje modarbejder samlet set Ansvarligt Forbrug og Produktion med 1% af den samlede omsætning. Porteføljen har ingen eksponering mod virksomheder hvis omsætning understøtter verdensmålet. Dette er på niveau med benchmarket, som modarbejder verdensmål 12 med ca. 1% af porteføljen. SEBs negative eksponering stammer primært fra aktieporteføljen, hvorimod både aktie- og high yield porteføljen bidrager negativt til Danske Banks eksponering. Det negative bidrag fra porteføljerne stammer i høj grad fra omsætning af produkter som guld, lædervarer, vand på plastikflasker og kemikalier.

Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducerer vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den made, vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Landbruget er den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig vanding står nu for ca 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug. Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden hvorpå vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. Genbrug og reduktion af affald samt reduktion af madspild er også centralt.

Sammenfatning af den likvide porteføljes bæredygtighed

Sammenfatning af den likvide portefølje (1/2)

SEB opnår bedste ESG scores •

Danske Bank har en betydelig højere andel af selskaber i porteføljen med en høj/alvorlig ESG risiko end både SEB og benchmarket

•

Både SEB og Danske Bank opnår gode scores på både S og G. Sammenlignet med peer group, placerer de sig begge i hhv. 1. kvartil indenfor S (social) og 2. kvartil indenfor G (selskabsledelse). SEB ligger også i 2. kvartil indenfor E (miljø), hvorimod Danske Bank her placerer sig midt i 4. kvartil.

Mindre allokering til kontroversielle beholdninger •

Samlet set har Bikubenfondens likvide portefølje en lavere allokering til kontroversielle beholdninger end benchmarket. SEB har 7,5% af porteføljen investeret i kontroversielle beholdninger mod Danske Banks 9%. Den primære eksponering hos begge forvaltere er fossile brændstoffer. Til gengæld har forvalterne ingen eksponering mod kontroversielle våben og begrænset allokering til tobak og alkohol

SEBs og Danske Banks impact scorer på niveau med hinanden og benchmark •

Både SEBs og Danske Banks portefølje placerer sig mere eller mindre på niveau med benchmarket indenfor alle 10 indikatorer. Der er generelt meget lidt forskel mellem de to forvaltere og relativt til benchmarket

•

Klima er det impact område, som både SEBs og Danske Banks porteføljer scorer dårligst på absolut set, hvor primært scoren for Affaldsforbrug er meget lav. Kun 5% af virksomhederne i benchmarket har et højere affaldsforbrug end Bikubenfondens portefølje i gennemsnit. Men også CO2 udledning samt Vandforbrug får en lav score

•

Indenfor impact områderne Mennesker og Samfund opnår Bikubenfondens portefølje en gennemsnitlig score. På en skala fra 0-100 ligger de fleste indikatorer omkring 50. Det er på niveau med benchmarket, men samtidig opnår halvdelen af virksomhederne i benchmarket en bedre score end Bikubenfondens score

Sammenfatning af den likvide portefølje (2/2)

Lidt større positiv miljømæssig og social effekt fra virksomhederne i porteføljen •

Ca. 11% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens portefølje kommer fra produkter med en positiv miljømæssig effekt på samfundet. Samtidig stammer 4% af omsætningen fra produkter som har en negativ effekt på miljøet, primært fossile brændstoffer og minedrift. Samlet set opnår Bikubenfonden en nettoeksponering mod produkter med en positiv miljømæssig effekt på ca. 7% af omsætningen fra porteføljen. Dette er en anelse højere end benchmarkets eksponering på 3%

•

Bikubenfondens portefølje bidrager med en positiv social effekt fra 12% af omsætningen fra virksomhederne. Dette udlignes delvist af en negativ social effekt for 2% af omsætningen, så Bikubenfonden samlet set har en eksponering mod produkter med en positiv social effekt på 10% af omsætningen fra porteføljen. Den negative eksponering stammer primært fra investeringer i alkohol og gambling. Til sammenligning har 8% af omsætningen fra virksomhederne i benchmarket en positiv social effekt

Ingen betydelige bidrag til FN’s verdensmål •

Når vi anvender FN’s 17 verdensmål som målestok for Bikubenfondens porteføljes bæredygtighed, fremstår det tydeligt, at den samlede portefølje ikke bidrager betydeligt til verdensmålene. Det samlede bidrag på 15% af omsætningen fra virksomhederne i porteføljen er højere end benchmark men absolut set ikke stort

•

Bikubenfondens portefølje understøtter primært verdensmål 3 (Sundhed og Trivsel) samt verdensmål 8 (Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst), og der er ikke stor forskel på SEBs og Danske Banks individuelle bidrag til verdensmålene

Analyse 2 Bikubenfondens private equity porteføljes bæredygtighed

Fremgangsmåde for analysen af den illikvide portefølje

Formål og fremgangsmåde

Formål • Denne del af rapporten har fokus på den illikvide del af Bikubenfondens beholdning. Formålet med denne del af rapporten er at kortlægge, hvordan Bikubenfondens private equity forvaltere forholder sig til ESG på et overordnet niveau • Analysen omfatter følgende forvaltere: Hamilton Lane, Triton, Axcel, Partners Group, Polaris, Maj Invest, Amber Trust, NCI samt Core Property • Vi har vurderet forvalterne ud fra fem parametre, som er beskrevet i detaljer på næste side Metoden • Vi har anvendt en kvalitativ metode til at vurdere, hvordan de enkelte forvaltere integrerer ESG i deres organisationer og investeringsprocesser. Der er stor forskel på omfanget og kvaliteten af den information, som forvalterne har leveret. Vi har derfor opdelt de ni forvaltere i to grupper fordelt efter informationsgrundlag, og vi har anvendt to forskellige tilgange for at justere herfor. For de fem forvaltere, som har leveret grundig information og som udgør langt størstedelen af porteføljen, har vi foretaget en mere dybtgående kvalitativ analyse • Analysen har fokus på forvalternes tilgang til ESG, og vi har således ikke forholdt os til, hvordan de underliggende porteføljeselskaber arbejder med området. Derudover har vi taget udgangspunkt i forvalternes eget materiale omkring bæredygtighed. Vi har ikke udfordret dem på, om de nu også gør det, de siger de gør

Metode til evaluering af forvalterne Bikubenfondens private equity forvaltere er vurderet ud fra fem parametre

Parameter

ESG

Kriterier

Punkt

1. Forvalterens arbejde med ESG

I hvilket omfang arbejder forvalteren med ESG? Definerer forvalteren ESGpolitikker, forpligter forvalteren sig til brancheinitiativer som f.eks. PRI, og samarbejder forvalteren med porteføljeselskaber om ESG? Anvender forvalteren ESG innovativt?

2. Investeringsproces

I hvilket omfang integrerer forvalteren formelt ESG i investeringsprocesser, og anvender forvalteren ESG ved evaluering af nye investeringer?

3. Porteføljestyring

I hvilket omfang udviser forvalteren ”aktivt ejerskab” via etablering af retningslinjer, etablering KPI'er eller tildeling af ansvar for ESG til porteføljeselskaber?

4. Rapportering

I hvilket omfang leverer forvalteren regelmæssig og relevant rapportering om ESG på virksomhedsniveau og på fondsniveau?

5. Forvalterens fokus på egen bæredygtighed

Hvad gør forvaltere for at efterleve ESG i egen organisation?

De fem store forvaltere

Størstedelen af Bikubenfondens private equity portefølje er allokeret til fem større forvaltere. I det følgende afsnit vil vi gennemgå hver enkelt af disse forvalteres tilgang til ESG i forhold til investeringerne samt deres egen organisation.

Hamilton Lane

Hamilton Lane beskæftiger godt 400 medarbejdere globalt og forvalter USD 657 mia., hvoraf USD 76 mia. er i diskretionære mandater og USD 581 mia. er i rådgivningsmandater. Hamilton Lane forvalter et bredt spektrum af strategier herunder kredit, egenkapital, impact-investering, reale aktiver, secondaries og VC & vækstkapital. I forhold til private equity investerer Hamilton Lane oftest gennem fund-of-funds strukturer.

Forvalterens arbejde med ESG (1/2) Organisationens overordnede tiltag

ESG-politik:

Medlemskaber

• Hamilton Lane har udarbejdet en ESG-investeringspolitik, som definerer principper og mål for ansvarlige investeringer. Den første version af ESGpolitikken blev færdiggjort i 2012 og er siden blevet revideret og senest opdateret i 2020. Politikken beskriver, hvordan Hamilton Lane arbejder med ESG ift. rapportering, investeringsproces og implementering i organisationen. Ressourcer og kompetencer: •

Hamilton Lanes engagement i ESG er forankret i topledelsen, hvor bestyrelsesformanden og den administrerende direktør har formuleret klare forventninger til, at alle investeringsaktiviteter skal afspejle Hamilton Lanes kerneværdi om ”at gøre det rigtige”.

•

Investeringsteamet er ansvarlig for ESG-due diligence. Hamilton Lane har fokus på, at ESG skal være et centralt og integreret element i alle investeringsbeslutninger. Derfor er alle medlemmer af investeringsteamet uddannet til at kunne vurdere ESG-specifikke risici og identificere risikoreducerende tiltag. Hamilton Lane uddanner løbende deres investeringsteams i ESG-spørgsmål. Ved at forankre ansvaret for ESG i investeringsteamet undgår de, at ESG bliver et add-on. Risikoen ved ikke at have et separat team er omvendt, at ESG ikke nødvendigvis får tilstrækkelig fokus.

Siden 2008

Rating 2019/20

Forvalterens arbejde med ESG (2/2) Organisationens overordnede tiltag

Governance: • Hamilton Lanes ESG-indsats overvåges af Paul Yett (direktør for bæredygtighed) og udvalget for ansvarlige investeringer (RIC), som ledes af Brian Gildea (global investeringschef) og derudover tæller fem direktører. Senioriteten i udvalget illustrerer virksomhedens fokus på ansvarlige investeringer. Udvalgets rolle er: • at forene forskellige tiltag på bæredygtighed så som PRI og Task Force on Climate Related Disclosures (TCFD), • at udvikle selskabets ESG politikker, • at godkende investeringer til Hamilton Lanes Impactfond, • at holde investeringsteamet ansvarlig for virksomhedens politik på ESG. • RIC mødes kvartalsvist. Derudover er udvalget involveret i investeringsudvalgsmøder, der finder sted ugentligt. RIC har beslutningskompetence i forhold til Impactfonden, men ikke i forhold til Hamilton Lanes øvrige investeringsprodukter. Ambitionsniveau: • Hamilton Lane implementerer i øjeblikket en opdatering til procedurer for, hvordan ESGanalyser og overvejelser i relation til ansvarlige investeringer skal indgå i selskabets investeringsbeslutninger. Sideløbende evalueres teknologiløsninger, der kan bidrage til at forfine risikovurderingen af ESG-faktorer før og efter investering. Endelig arbejder selskabet på at optimere deres overvågning i forhold til TCFD.

ESG i investeringsprocessen Hvordan indarbejder forvalteren ESG i investeringsanalysen?

Parameter

Sourcing

Screening

Due diligence

Aktiv ejerskab

Reporting

Exit

Investment Decision

Exit Preparation

Onboarding

Integration

Kommentar •

Hamilton Lanes screeningsproces frasorterer selskaber, som producerer bl.a.termisk kul, olie og våben, samt selskaber, der benytter børnearbejde eller tvangsarbejde.

•

Der tages særligt hensyn til og foretages øget overvågning af investeringer i brancher med øget ESG-risici

•

ESG er integreret i selskabets due diligence-processer og selskabet tager højde for ESG i alle investeringsbeslutninger. Selskabet vurderer de forvaltere, som anvendes, på forvalternes tilgang til ESG. Dette giver Hamilton Lane mulighed for at identificere områder, hvor selskabet kan interagere med sine forvaltere.

•

ESG har været en del af Hamilton Lanes due diligence siden 2010. Senest har selskabet øget fokus på Task Force on Climate Related Disclosures (TCFD) og mulighed for at følge diversitet i de underliggende porteføljer.

•

ESG er et integreret element i beslutningsprocessen. Hamilton Lane har i screeningen af nye investeringsmuligheder særlig fokus på ledelsesmæssige forhold, som selskabet anser for et helt afgørende element. I den efterfølgende due diligence dykker selskabet dybere ned i "E"- og "S"-risici.

•

Hamilton Lane har stort fokus på at sikre reel integration af og central fokus på ESG i investeringsbeslutninger

•

Når Hamilton Lane har foretaget en investering, fortsætter arbejdet med ESG-risici og risikoreducerende tiltag i dialog med forvalterne. Dette sker bl.a. gennem firmaets repræsentation i diverse advisory boards, samt ifm. den løbende dialog med forvalterne på møder og kald.

•

Det fremgår ikke af informationsmaterialet, om Hamilton Lane arbejder med KPI’er relateret til ESG eller har uddelegeret ESG-ansvar.

•

Hamilton Lane arbejder løbende med at øge kvaliteten af selskabets ESG-rapportering. Selskabet anvender flere teknologiplatforme til at samle og analysere data fra de forvaltere som anvendes. Det fremgår ikke af informationsmaterialet, om Hamilton Lane rapporter på de underliggende selskaber. Selskabet foretager årligt rapportering til PRI.

•

Det fremgår ikke af informationsmaterialet, hvorledes Hamilton Lane forbereder porteføljeselskaber til exit.

  



Forvalterens fokus på egen bæredygtighed Hvilke initiativer har forvalteren implementeret for at sikre egen bæredygtighed?

Forvalterens fokus på bæredygtighed internt: • Hamilton Lane har fået nyt hovedkontor, hvor medarbejdernes sundhed og trivsel samt bygningens miljømæssige fodaftryk er prioriteret højt. • Selskabet er kendetegnet ved stor diversitet blandt medarbejdere og ledelse i forhold til både køn og etnicitet. • Hamilton Lane har lanceret impactfonde i 2019 og 2021. • Selskabet understøtter lokalsamfundet gennem samarbejde med lokale skoler og vejledning af studerende. Derudover stiller selskabet en række medarbejdertilbud til rådighed, som fremmer sundhed og trivsel.

Konklusion

• Hamilton Lane har arbejdet med ESG gennem mange år. Selskabet blev medlem af PRI i 2008 og har efterføl-gende opbygget kompetencer og viden om ESG, der i dag er integreret i selskabets investeringsprocesser. Topledelsen går forrest i forhold til ESG og har defineret retningslinjer og politikker på området. Ansvaret for implementeringen af disse retningslinjer er pålagt investeringsteamet. Efter vores vurdering sikrer det, at ESG får fokus og ikke blot bliver et ”overlay”. Hamilton Lane har således opbygget en solid struktur i forhold til ESG. Siden 2012 har selskabet haft en styregruppe bestående af den øverste ledelse, som overvåger organisationen ift. ESG. Senioriteten og fokus fra denne styregruppe er et centralt element i forankringen af ESG i hele organisationen. • ESG er en integreret del af selskabets investeringsbeslutninger. Vi har dog ikke på baggrund af informations-materialet kunnet konstatere, om Hamilton Lane arbejder med ESG-relaterede KPI’er eller uddelegerer ESG-ansvar til porteføljeselskaberne og vi kan derfor ikke score selskabet i forhold til parameteren ”Aktiv ejerskab”. Ligeledes er det ikke muligt at score selskabet i forhold til ”Exit”, da der ikke i informationsmaterialet findes beskrivelser af, hvordan Hamilton Lane forbereder investeringer i forbindelse med salg. Det fremgår af informationsmaterialet, at selskabets rapportering leveres på individuel basis, men vi kan ikke vurdere omfanget eller indholdet af denne rapportering. • ESG er integreret organisatorisk og selskabet har udviklet et robust set-up med betydelige ressourcer på ESG-ormådet. Blandt forvalterne hører Hamilton Lane således efter vores vurdering til i toppen i forhold til fokus på og tilgang til ESG.

Axcel

Axcel er en nordisk kapitalfond med kontorer i København og Stockholm. Axcel fokuserer primært på mellemstore virksomheder i det nordiske marked inden for fire sektorer: Teknologi, forbrugsgoder, sundhed og industri. Axcel har etableret seks fonde med en samlet forpligtet kapital på godt EUR 2,5 mia. Disse fonde har foretaget 57 investeringer med over 100 add-on-investeringer og 43 exit.

Forvalterens arbejde med ESG (1/2) Organisationens overordnede tiltag

ESG-politik: • Axcels bæredygtighedspolitik omfatter principper og retningslinjer for Axcel arbejde med ESG. Axcel understøtter de ti principper i FNs Global Compact og Axcel stiller krav om, at deres porteføljeselskaber tilslutter sig FNs Global Compact, og at porteføljeselskaberne stiller lignende krav til forretningspartnere og leverandører. Axcels bæredygtighedspolitik blev lanceret i 2016 og er opdateret i 2021.

Medlemskaber

• Axcel forpligter sig til, at ESG-politikker og processer er implementeret i alle porteføljeselskaber og selskabet arbejder for god governance i bestyrelserne for de enkelte porteføljeselskaber. Axcel gør årligt status på governance i porteføljeselskaberne. Her skal alle selskaber rapportere og redegøre for tiltag og strategier på en række område som f.eks. ansættelseskontrakter for ledelsen og årshjul for bæredygtighedspolitik.

Ressourcer og kompetencer: • Investeringsteamet har ansvaret for due diligence på ESG i investeringsprocessen. Efter en investering er foretaget, overtager Axcel ansvaret for de strategiske overvejelser i relation til ESG, ligesom Axcel er involveret i arbejdet med ESG i forhold til de daglige forretningsaktiviteter. Porteføljeselskaberne har ansvaret for at sikre, at alle relevante medarbejdere er involveret i ESG-styringsprocesser.

Siden 2014

• Axcel har i 2020 ansat en chef for bæredygtighed. • Bestyrelserne i de enkelte porteføljeselskaber er ansvarlige for at definere ESG-strategier og føre tilsyn med ledelsens implementering af disse

Støttet siden 2020

Forvalterens arbejde med ESG (2/2) Organisationens overordnede tiltag

Governance: • Chefen for bæredygtighed er ansvarlig for at udvikle og implementere Axcels ESGstrategi. Partnergruppen og bestyrelsen fører løbende tilsyn med dette arbejde. • Chefen for bæredygtighed er i løbende kontakt med porteføljeselskaberne og er derigennem med til at udvikle og implementere ESG-strategier i de enkelte selskaber. • Axcel har ingen ESG-komité, hvilket kunne være et forbedringsområde. En komité ville således kunne føre tilsyn med bæredygtighedsområdet, ligesom den ville kunne være samlingssted for viden og således bidrage med kvalificeret intern og ekstern sparring om ESG. • Axcels ESG-team er ikke en del af virksomhedens investeringsteam, hvilket kan gøre det vanskeligere at forankre ESG fuldt ud i investeringsprocessen

Ambitionsniveau: • Axcel støtter Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) og arbejder i øjeblikket med at skabe en såkaldt CO2-baseline i alle porteføljeselskaber. • Ansættelsen af en chef for bæredygtighed understøtter virksomhedens fokus på dette område. • I forhold til ESG vil Axcel det kommende år fokusere på at øge tilgængeligheden og kvaliteten af ESG-data i virksomhedens porteføljeselskaber.

ESG-integration i investeringsprocessen Hvordan indarbejder forvalteren ESG i investeringsanalysen? Parameter

•

Screening

Sourcing

Integration

Kommentar

•

Når Axcel screener investeringsmuligheder, indgår relevante ESG-faktorer. Det indebærer, at Axcel indsamler information om relevante ESG-forhold i brancher og markeder og tager disse i betragtning, når en ny investeringscase evalueres. I den forbindelse screener Axcel for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, manglende overholdelse af miljøregler og korruption. Axcel udfører en ESG-relateret due diligence for enhver ny investering, og vurderer i den forbindelse relevante ESG-parametre ift. risiko og muligheder. Axcel investerer ikke i virksomheder med signifikante negative ESG-risici uden en plan for, hvordan disse kan håndteres effektivt.



Due diligence

Investment Decision

•

ESG indgår i beslutningsgrundlaget for alle nye investeringer.

•

Axcel kondenserer den information om ESG, som er indsamlet, og indarbejder denne i beslutnignsgrundlaget.

•

Axcel har underskrevet FN's Global Compact og kræver, at alle porteføljeselskaber gør det samme. Axcel gennemgår og opdaterer årligt ESGvurderingen af de enkelte porteføljeselskaber for at sikre, at disse arbejder dedikeret med ESG. Axcel arbejder med aktivt ejerskab og deltager i bestyrelsesarbejdet i de enkelte porteføljeselskaber. Axcel giver desuden porteføljeselskaberne værktøjer, vejledning og videndelingsmuligheder vedr. ESG. Endelig introduceres nye porteføljeselskaber for Axcels tilgang til ESG-integration (Axcelerating Value Creation) i forbindelse med onboarding.

Aktiv ejerskab Exit

Onboarding

Reporting

Exit Preparation



•

Axcel har defineret en række KPI’er relateret til ESG (såsom GHG-emission, sygdomsfravær, arbejdsskader, diversitet m.m.). Porteføljeselskaberne rapporterer på disse som en del af Axcels årlige COP (Communications on Progress). I Axcels bæredygtighedsrapport indgår et afsnit på virksomhedsniveau med fokus på ESG med en beskrivelse af de resultater, som porteføljeselskaberne har opnået i løbet af året. Rapporten omfatter endvidere en beskrivelse af målene for det kommende år samt en detaljeret beskrivelse af porteføljeselskabernes fokus i forhold til ESG og FN’s verdensmål. Dette giver en høj grad af transparens for Axcels investorer.

Af informationsmaterialet fremgår, at ESG-aktiviteter indgår som en del af Axcel forberedelse af exits, hvilket dog ikke er nærmere beskrevet.

 



Forvalterens fokus på egen bæredygtighed Hvilke initiativer har forvalteren implementeret i egen organisation for at sikre egen bæredygtighed?

Forvalterens fokus på bæredygtighed internt: • Det fremgår ikke af informationsmaterialet, om Axcel lever op til de krav på ESG-området, som selskabet stiller til sine porteføljeselskaber. Axcel har underskrevet diverse standarder, men det fremgår ikke, om og i så fald hvordan Axcel eksempelvis arbejder med at reducere egen CO2-udledning. Dog nævnes små ”highlights” såsom, at 50% af alle nyansættelser i det forgangen år er kvinder. Dette er et forbedringsområde for Axcel.

Konklusion

• Axcel har på en god og grundig måde indarbejdet ESG i sit arbejde med porteføljeselskaberne. Axcel etablerede politikker herfor i 2016 og disse er i dag godt forankret i virksomheden, som i øvrigt understøtter de ti principper i FNs Global Compact. Axcel kræver, at deres porteføljeselskaber tilslutter sig FNs Global Compact og Axcel forpligter sig til at sikre, at ESG-politikker og processer er implementeret korrekt i alle porteføljeselskaber. Det er investeringsteamet, som har ansvaret for ESG-due diligence. • Axcel stiller en række ressourcer og kompetencer på ESG-området til rådighed for porteføljeselskaberne i form af værktøjer, vejledning og videndelingsmuligheder. • Chefen for bæredygtighed har ansvar for at udvikle og implementere Axcels ESG-strategi med tilsyn fra partnergruppen og bestyrelsen. Dette inkluderer alle relevante politikker relateret til ESG. Sammenlignet med andre forvaltere er Axcel lette på ressourcer indenfor bæredygtighed med kun én person dedikeret til området. • Axcel har ikke nedsat en ESG-komité eller styregruppe, som kan sikre forankringen af bæredygtighed i organisationen. • ESG er en integreret del af virksomhedens investeringsproces og ESG indgår hele vejen fra screening af nye investeringsmulighed til ”Exit forberedelse”. • Axcel har et godt rapporterings-setup og offentliggør årligt deres bæredygtighedsrapport på selskabets hjemmeside. • Axcel kan forberede sig ift. den interne fokus på bæredygtighed. Af informationsmaterialet fremgår det således ikke, om Axcel arbejder med at efterleve de ESG-krav, som selskabet stiller til porteføljeselskaberne.

Triton

Triton er et investeringsselskab, som fokuserer på investeringer i virksomheder i Norden og Centraleuropa. Inden for nyere tid har Triton desuden investeret i virksomheder fra Italien, Spanien og Storbritannien. Tritons fokuserer på små-og mellemstore virksomheder. Samlet forpligtet kapital udgør EUR 14 mia. fordelt på 44 virksomheder. Triton har kontor i 12 lande.

Forvalterens arbejde med ESG (1/2) Organisationens overordnede tiltag

ESG-politik: • Triton har udarbejdet en politik for ansvarlige investeringer, som bliver revideret hvert år (udarbejdet i 2012 – senest revideret i 2021). • Triton arbejder løbende med at optimere driften i porteføljeselskaberne og her er ESG et væsentligt element. Triton fokuserer primært på følgende ESG-elementer:

Medlemskaber

• Miljø: Klimaændringer, ressourceeffektivitet og forurening; • Socialt: Sundhed og sikkerhed, produktansvar og standarder for arbejdsmiljø; • Governance: Korruption, etisk adfærd og datasikkerhed. • Triton udarbejdede i 2019 deres første analyse af vigtige ESG-parametre (Materiality Analysis), som identificer og prioriter deres ESG-indsats i forhold til både interne og eksterne interessenter. Ressourcer og kompetencer: • Chefen for ESG har det overordnede ansvar for ESG-programmet understøttet af råd og anbefalinger fra Investment Advisory Committee (“IAC”) og bestyrelsen. Medarbejderne fra investeringsteamet samt Tritons ESG-team er ansvarlige for at sikre overholdelse af Tritons politik for ansvarlige investeringer i forhold til due diligence på nye investeringsmuligheder, håndtering af eksisterende porteføljeselskaber samt i forbindelse med exits. • Chefen for ESG skal godkende alle nye investeringer og sikre, at der er foretaget en passende ESG-due diligence. Dette er med til at sikre, at ESG ikke kun er et ”add-on” til investerings-analysen, men udgør et integreret element i Tritons investeringsproces.

Forvalterens arbejde med ESG (2/2) Organisationens overordnede tiltag

Governance: • Tritons Chief Financial Officer (CFO) har det overordnede ansvar for ESG-programmet understøttet af rådgivning og anbefalinger fra Investment Advisory Committee (IAC) til direktionen, der træffer alle investeringsbeslutninger. Tritons ESGteam består af fire fuldtidsansatte og ledes af Graeme Ardus, som tiltrådte i 2013. Teamet rapporterer til CFO. ESG-teamet leverer regelmæssige opdateringer til IAC på ESG. Bestyrelserne i de enkelte porteføljeselskaber har ansvaret for ESG i porteføljeselskaberne. • Chefen for ESG skal godkende alle nye investeringer.

Kilde: Triton

Ambitionsniveau: • Triton kommunikerer med investorerne om ESG-relaterede emner gennem skriftlige opdateringer, videointerviews (f.eks. fra generalforsamlinger) og på kvartalsvise investormøder. Derudover arbejder Triton med at styrke online ESG-kommunikation samt SDG-kortlægning af porteføljeselskaber, og selskabets ambition er at udvide ESGdækningen til Tyskland, Østrig og Schweiz. • Triton har fokus på inklusion og er bl.a. i gang med at gennemgå deres rekruttering, onboarding og udvikling for at forbedre muligheden for at øge diversiteten blandt selskabets ansatte.

ESG integration i investeringsprocessen Hvordan indarbejdes ESG i investeringsanalysen? Parameter

•

Screening •

Sourcing

Integration

Kommentar Triton anvender en bred vifte af investeringskriterier, som inkluderer ESG-overvejelser og selskabet screener nye investeringsemner i forhold til ESGrisiko. Her afdækker Triton bl.a. klimapåvirkning, ressourceeffektivitet og sundhed og sikkerhed.

ESG udgør en integreret del af Tritons due diligence på potentielle investeringer.

Due diligence

Investment Decision

 •

ESG er et integreret element i Tritons investeringsproces.

•

Triton vurderer ESG-spørgsmål baseret på økonomisk effekt og sandsynligheden for og omfanget af en negativ indvirkning fra bæredygtighed.

•

ESG-teamet godkender alle nye investeringer.

•

Tritons ambition er at have en handlingsplan på ESG klar inden for seks måneder efter overtagelsen af en ny virksomhed. Herefter er det bestyrelsens ansvar løbende at følge op på handlingsplanen.

Aktiv ejerskab Exit

Onboarding

Reporting

Exit Preparation



• • •

Triton kræver, at porteføljeselskaberne rapporterer om ESG til deres bestyrelser og til Triton via en online rapporteringsplatform. I forlængelse af dette tilskynder Triton til, at porteføljeselskaberne offentliggør deres ESG-aktiviteter. Triton pålægger porteføljeselskaberne at levere regelmæssige opdateringer på ESG-området. Triton rapporterer om ESG-faktorer på porteføljeniveau og offentliggør i en årlig rapport fremskridt inden for ansvarlige investeringer.

•

Før exit får Triton udarbejdet en ESG-vendor due diligence (VDD), som redegør for status og udvikling på ESG-området i ejerperioden.

   

Forvalterens fokus på egen bæredygtighed Hvilke initiativer har forvalteren implementeret i egen organisation for at sikre egen bæredygtighed?

Forvalterens fokus på bæredygtighed internt: • Triton har fokus på ESG i egen organisation. Eksempelvis har selskabet lanceret ”Modern Slavery Statement”, hvor Triton har kortlagt arbejdsforholdene blandt selskabets leverandører. • Alle ansatte modtager løbende undervisning i ESG-relaterede emner. • Triton har for nylig undersøgt, hvordan virksomheden kan styrke sin indsats på miljøområdet. På baggrund af undersøgelsen ønsker virksomheden at reducere sit CO2-aftryk gennem øget fokus på energi- og vandforbrug. • Triton har fokus på medarbejderudvikling og arbejder på at fremme diversitet i forhold til køn.

Konklusion

• Triton skaber værdi ved at optimere driften i de porteføljeselskaber, som virksomheden opkøber. Her er ESG et væsentlig element i deres værktøjskasse. Virksomhedens ressourcer, kompetencer og governance i relation til ESG vurderes at være tilstrækkelige. Tritons chef for ESG har det overordnede ansvar for ESG-programmet understøttet af råd og anbefalinger fra Investment Advisory Committee (“IAC”). Strukturen viser, at der er fokus på ESG fra den øverste ledelse. • Investeringsteamet og ESG-teamet er sammen ansvarlige for at sikre overholdelse af Tritons politik for ansvarlige investeringer. Disse teams får regelmæssig træning i relevante ESG-emner. • Chefen for ESG skal godkende alle nye investeringer og sikre, at der er foretaget en passende ESG-due diligence. Dette er med til at sikre, at ESG ikke kun er ”add-on” til investeringsanalysen, men udgør et integreret og tværgående element i investeringsprocessen. • Triton ønsker at have en komplet ESG-handlingsplan på plads inden for seks måneder efter overtagelsen af et nyt selskab. • Triton har som den eneste private equity-forvalter i porteføljen beskrevet, hvordan der arbejdes med ESG i forberedelsen af exits. • Triton offentliggør løbende information om status og fremdrift på ESG-aktiviteter i porteføljeselskaberne. Triton rapporterer dog ikke på samme detaljeringsniveau, som eksempelvis Axcel, men mere på porteføljeniveau. Dette kunne være et forbedringsområde for Triton. • Triton arbejder for at indarbejde ESG i egen organisation, hvilket skaber en helhed på ESG-området. Virksomheden er dog et godt stykke fra at være i mål i forhold til diversitet ml. kønnene, idet mandlige ansatte fortsat er klart i overtal. Triton arbejder på at ændre dette med mangfoldighedspolitikker internt og i porteføljeselskaberne. • Overordnet er ESG godt integreret i Tritons organisation, struktur og processer. Det er tydeligt, at virksomheden har arbejdet med dette område gennem mange år, og Triton placerer sig i toppen af vores analyse ift. ESG.

Partners Group

Partners Group har fokus på unoterede investeringer. Kunderne omfatter institutionelle investorer, fonde, familiekontorer og private investorer. Virksomheden beskæftiger over 1500 ansatte fordelt på 20 kontorer. Partners Group blev etableret i 1996 og forvalter USD 109 mia. hvoraf USD 52 mia. er allokeret til Private Equity.

Forvalterens arbejde med ESG (1/2) Organisationens overordnede tiltag

ESG-politik: • ESG-politikken blev implementeret i 2014 og omfatter alle aktivklasser på tværs af brancher og geografier. Politikken implementeres forskelligt i forskellige aktivklasser (fx private equity, infrastruktur) og investeringstyper (f.eks. direkte, sekundær, primær), så der tages højde for varierende muligheder for bl.a. aktivt ejerskab. Partners Groups ESG-mål er fastlagt i en 3-års plan og målene gennemgås årligt.

Medlemskaber

Ressourcer og kompetencer: • Partners Groups har et ESG & Sustainability team, som består af fire medarbejdere under ledelse af Carmela Mondino. • De enkelte investeringsteams er ansvarlige for at følge den ESG & bæredygtighedsproces, som ESG & Sustainability teamet har fastlagt. Teamet er ikke en del af investeringsteamet , hvilket skaber en risiko for en dekobling mellem investeringsperspektivet og bæredygtighedsperspektivet. På den anden side sikrer adskillelsen, at der opbygges specialistviden i forhold til ESG.

Siden 2008

Forvalterens arbejde med ESG (2/2) Organisationens overordnede tiltag

Governance: • Hos Partners Group ligger tilsynet med ESG-integration hos ledelsen. I bestyrelsen er det Investment Oversight Committee, som vurderer kvaliteten og konsistensen af investeringsprocessen, herunder tilgangen til ESG-integration og risikostyring. Komiteen fungerer som rådgiver for Global Investment Committee, som fremsætter investeringsanbefalinger baseret på analyser af bl.a. ESG-relaterede forhold. ESG er godt integreret i Partners Group, som gør meget for at sikre, at hele organisationen har fokus på herpå. Ambitionsniveau: • Partners Group arbejder med tre ESG-relaterede indsatsområder i form af klima, mangfoldighed og inklusion. •

Alle porteføljeselskaber skal rapportere på ESG, herunder hvorvidt de har udarbejdet politikker om forældreorlov, inklusion og mangfoldighed

•

Partners Group tilskynder, at porteføljeselskaberne arbejder med ESG på bestyrelsesplan, hvilket bl.a. fremgår af virksomhedens ”Board Vision & Strategy”, ”Strategic board initiatives” og ”Board structure & Staffing.

Kilde: Partners Group

ESG integration i investeringsprocessen Hvordan indarbejdes ESG i investeringsanalysen? Parameter

•

Sourcing

Screening

Aktiv ejerskab

Reporting

Exit

Exit Preparation

Partners Group fravælger investeringer i virksomheder med uønskede produkter eller tjenester, der ikke kan håndteres gennem aktivt ejerskab. Uønskede produkter omfatter bl.a. kul, olie, og våben (defineret som kemiske / biologiske, nukleare, klyngeammunition og landminer).

•

Partners Groups ESG-due diligence udføres af investeringsteamet. Øvrigt ESG-arbejde - herunder aktivt ejerskab - udføres af ESG & Bæredygtighedsteamet. Derudover arbejder Partners Group sammen med eksterne konsulenter i forhold til evaluering af porteføljeselskaberne, så relevante ESG-relaterede risici bliver afdækket.

•

ESG-due diligence indgår i beslutningsgrundlaget på nye investeringer og kræves før der kan træffes en investeringsbeslutning.

•

Efter overtagelsen udfører Partners Group en ESG- og bæredygtigheds-onboarding med ledelsen i det opkøbte selskab. Her drøftes selskabets historik med bæredygtige investeringer, praksis i forhold til ESG og bæredygtighed, rapportering i forhold til ESG mv. Senere følger regelmæssige workshops med fokus på ESG og bæredygtighed. ESG & Bæredygtighedsteamet gennemfører derudover periodiske check-in i forhold til ESG- og bæredygtighedsprojekter i porteføljeselskaberne.

Due diligence

Investment Decision

Integration

Kommentar

Onboarding

•

Partners Group integrerer ESG i rapporteringsprocessen og leverer hvert kvartal information om udvikling på ESG. Partners Group arbejder derudover med et KPI-dashboard, hvor ESG indgår. Dette gør det muligt at agere hurtigt, hvis et eller flere KPI’er bevæger sig i forkert retning. Partners Group overvåger alle porteføljeselskaber for at sikre, at eventuelle ESG- og bæredygtighedsproblemer hurtigt identificeres og håndteres.

•

ESG er ifølge informationsmaterialet ikke en del af Partners Groups exit-forberedelse, men det nævnes, at ESG- og bæredygtighedsdata deles med potentielle købere under salgsprocesser, hvis dette er relevant.



 

Forvalterens fokus på egen bæredygtighed Hvilke initiativer har forvalteren implementeret i egen organisationen for at sikre egen bæredygtighed?

Forvalterens fokus på bæredygtighed internt: • Partners Group arbejder med ESG i egen organisation. Bl.a. har virksomheden fokus på medarbejderudvikling og har udviklet en lærings-og udviklingsplatform for medarbejderne (PG Academy). Ligeledes har virksomheden fokus på inklusion og mangfoldighed og støtter forskellige initiativer, som er med til at fremme inklusion og mangfoldighed. Et eksempel er ”Girls Who Invest”, som arbejder for at skabe interesse for kapitalforvaltning blandt kvinder. • Partners Group har forpligtet sig til at blive CO2-neutrale og styre deres investeringer i retning af Parisaftalens mål. Dette fremgår af Partners Groups’ koncernstrategi for klimaforandringer.

Konklusion

• Partners Group har været en del af PRI siden 2008 og ESG har været integreret i organisationen siden 2014. Virksomheden arbejder løbende på at forbedre sig i forhold til ESG og vurderingen er, at Partners Group har de ressourcer og kompetencer, som kræves på dette område. Virksomheden har et dedikeret ESG & Bæredygtighedsteam. Tilsynet med ESG er placeret hos topledelsen. ESG-due diligence udføres af investeringsteamet, mens mere detaljeret ESG-arbejde udføres af ESG & Bæredygtighedsteamet. Dermed forankres specialistviden om ESG i de relevante teams. • ESG er en integreret del af investeringsprocessen. Dog er ESG ikke nævnt som en del af forberedelse til exit i informationsmaterialet. • Rapportering i forhold til ESG er fyldestgørende. Her måles på en række både kvantitative og kvalitative KPI’er. • Partners Group arbejder internt med ESG og har bl.a. fokus på medarbejderudvikling samt på inklusion og mangfoldighed. • Partners Groups har arbejdet med ESG i mange år og placerer sig i toppen af vores analyse.

Polaris

Polaris er baseret i København og investerer i mellemstore virksomheder. Siden etableringen i 1998 er der rejst over EUR 1 mia. i fire fonde. Polaris fokuserer på nordiske virksomheder. Selskabet har 15 ansatte og investerer i virksomheder med en omsætning på mellem EUR 20-150 mio.

Forvalterens arbejde med ESG (1/2) Organisationens overordnede tiltag

Medlemskaber

ESG-politik: • Polaris politik for ansvarlige investeringer fastlægger de krav, som virksomheden stiller til sig selv og til sine porteføljeselskaber. Politikken omhandler ansvarlig forretningsadfærd og bæredygtighed i investeringsprocessen og i porteføljestyringen. • Polaris forpligter sig til følgende: 1. For porteføljeselskaber: • Udarbejde impact assesment med vurdering af risiko i forhold til de 10 principper i UN Global Compact • Offentliggøre politikker og Code of conduct • Blive en del af UN Global Compact • Udarbejde analyse af risiko og muligheder ift. klimaforandringer • Etablere link til FN’s verdensmål • Udarbejde Carbon Footprint-analyse og måling (porteføljeniveau) • Gennemføre måling af kønsdiversitet (porteføljeniveau) • Gennemføre måling af ESG-KPI’er på tre specifikke virksomheder 2. Udarbejde årlig ”Communications of Progress rapport” 3. Udarbejde Polaris bæredygtighedsrapport Ressourcer og kompetencer: • Polaris har det seneste år videreudviklet virksomhedens framework for bæredygtighed, hvilket indebærer, at der er lavet politikker og standarder, som virksomheden er i gang med at implementere pt. En medarbejder fra investeringsteamet er i den forbindelse blevet fast tilknyttet arbejdet med ESG. • Denne person støtter investeringsteamet gennem hele investeringsprocessen og støtter ligeledes porteføljeselskaberne efter overtagelsen. Denne person er ligeledes ansvarlig for den årlige Polaris bæredygtighedsrapport (første rapport udsendes i sommeren 2021). • Polaris anvender desuden eksterne konsulenter, som er eksperter indenfor evaluering og måling af bæredygtighed • Bestyrelserne i de enkelte porteføljeselskaber skal sikre tilsyn med ESG-politikker. 77

Forvalterens arbejde med ESG (2/2) Organisationens overordnede tiltag

Governance: • “Head of Sustainability”, Martin Bang-Löwgren, har arbejdet med bæredygtighed i Polaris siden begyndelsen af 2020 og har en fortid i investeringsteamet, hvor han startede i 2009. Han er ansvarlig for udviklingen af Polaris’ politikker og strukturer på bæredygtighed, herunder for ”Polaris Responsible Investment Policy”, ”Polaris Bæredygtighed due diligence” og ”Polaris bæredygtighedsprogram”. • Ifølge informationsmaterialet har Polaris ikke en ESG-komité, hvilket kunne være et forbedringsområde. En sådan ville kunne føre tilsyn med bæredygtighedsområdet, samle specialistviden og således være en værdifuld sparringspartner for organisationen på ESG-området.

Ambitionsniveau: • Siden 2020 har Polaris arbejdet med følgende fem nøgleelementer i forhold til bæredygtighed: 1. 2. 3. 4. 5.

Gennemsigtighed: Udarbejdelse af en årlig bæredygtighedsrapport, der er offentlig tilgængelig. Investeringsstrategi: Klarhed omkring, hvordan Polaris analyserer og arbejder med bæredygtighed i investeringsprocessen Porteføljestyring: Oprettelse af ”Polaris Sustainability Program”, der definerer, hvordan porteføljeselskaberne skal arbejde med bæredygtighed. Ressourcer: Udnævnelse af en bæredygtighedschef, der rådgiver såvel investeringsteamet som porteføljeselskaberne i forhold til bæredygtighed. Fokusområder: Identifikation af en række indsatsområder i form af klima, arbejdsmiljø og ligestilling.

• Derudover har Polaris implementeret TCFD-analyser i investeringsprocesser.

ESG integration i investeringsprocessen Hvordan indarbejdes ESG i investeringsanalysen? Parameter

•

Screening

Sourcing

•

Due diligence

•

Investment Decision

Aktiv ejerskab

•

Onboarding

•

Reporting

Exit

•

Exit Preparation

Integration

Kommentar

•

Polaris stiller følgende krav til nye investeringer: • Virksomheden må ikke være involveret i produktion af gambling, våben, tobak, alkohol eller pornografi • Virksomheden må ikke være aktiv i lande, der er på FN's sanktionsliste • Virksomheden skal have processer, politikker og procedurer på bæredygtighed Før Polaris investerer i en virksomhed, udfører selskabet en grundig due diligence af bl.a. bæredygtighed. Denne omfatter en vurdering af: 1) graden af match med Polaris´ bæredygtighedskriterier, 2) sektorens bæredygtighed, 3) selskabets bæredygtighed, 4) nuværende og fremtidige positive og negative bæredygtighedseffekter, risici og muligheder. 5) tiltag der vil kunne forbedre selskabets profil i forhold til bæredygtighed.

Overvejelser i forhold til bæredygtighed er en integreret del af investeringsprocessen og indgår i beskrivelsen af den konkrete investeringscase, som præsenteres for Polaris´ investeringsudvalg, der beslutter, om investeringen skal foretages.

Polaris forventer, at alle porteføljeselskaber tilmelder sig UN Global Compact og implementerer Polaris’ ”Sustainability Program”. Ambitionen er, at kravene til bæredygtighed er implementeret i nye porteføljeselskaber inden for tolv måneder efter overtagelsen. Bestyrelserne i de enkelte porteføljeselskaber er ansvarlige for at sikre, at passende bæredygtighedspolitikker og strategier bliver udviklet og implementeret. Bestyrelserne fører ligeledes tilsyn med, at porteføljeselskaberne regelmæssigt rapporterer om status og fremskridt i forhold til ESG. Polaris fører tilsyn med, at alle porteføljeselskaber gennemfører årlige analyser på bæredygtighed og forholder sig til og reagerer på eventuelle opmærksomhedspunkter. Som noget nyt samles resultaterne i en årlig bæredygtighedsrapport, men eftersom 1. udgave endnu ikke er offentliggjort, kan vi ikke på nuværende tidspunkt udtale os om indholdet. Alle porteføljeselskaber skal rapportere om bæredygtighed i overensstemmelse med kravene i FNs Global Compact. Bæredygtighed indgår ifølge informationsmaterialet som en del af Polaris´ overvejelser i forbindelse med exits, hvor der bl.a. udarbejdes en bæredygtigheds-VDD. Da dette dog er et helt nyt tiltag, har de ikke anvendt det på en exit endnu, så vi afventer, at de tager det i brug.

  

 

Forvalterens fokus på egen bæredygtighed Hvilke initiativer har forvalteren implementeret i egen organisationen for at sikre egen bæredygtighed?

Forvalterens fokus på bæredygtighed internt: • Polaris har defineret tre fokusområder for bæredygtigheden i egen organisation: • Klima: Polaris vil arbejde for at bekæmpe klimaændringer ved at søge at begrænse udledning af drivhusgas (GHG) på tværs af virksomheden. Polaris opgør i den forbindelse drivhusgasemissioner i scope 1, 2 og 3 og drivhusgasintensitet. • Arbejdsgiveransvar: Polaris vil arbejde for at fremme et sundt arbejdsmiljø i virksomheden. For at understøtte dette fokusområde måler Polaris bl.a. medarbejder-turnover. • Ligestilling: Polaris vil arbejde for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i virksomheden. For at understøtte dette fokusområde, måler Polaris på og arbejder med ligestilling i bestyrelsen og ledelsesteamet.

Konklusion

• Polaris har det seneste år intensiveret fokus på bæredygtighed. Polaris har i den forbindelse implementeret flere internationale standarder og frameworks til vurdering af risici og muligheder inden området, ligesom selskabet har udpeget en chef for bæredygtighed. • Ligeledes har Polaris integreret bæredygtighed i investeringsprocessen med fokus på bl.a. aktivt ejerskab. Således stiller Polaris krav til deres porteføljeselskaber i forhold til bæredygtighed. Alle porteføljeselskaber skal implementere ”Polaris Sustainability program” og rapportere om bæredygtighed i overensstemmelse med FN Global Compact. • Polaris har forpligtet sig til at offentliggøre en bæredygtighedsrapport, hvor første udgave dog endnu ikke er udkommet. • Polaris fokuserer i egen organisation på tre indsatsområder i forhold til bæredygtighed: Klimaindsats, arbejdsgiveransvar og ligestilling. • Polaris har således øget fokus på bæredygtighed både internt i egen organisation og i forhold til porteføljeselskaberne, men virksomheden befinder sig fortsat på et forholdsvis tidligt stadie i forhold til bæredygtighed. • Polaris er kommet sent i gang med fokus på bæredygtighed sammenlignet med andre forvaltere. Til gengæld har de så valgt at anvende eksterne eksperter til at udvikle solide og ambitiøse målsætninger for dem selv og deres porteføljeselskaber. Polaris har de mest konkrete målpunkter ift. bæredygtighed blandt forvalterne i porteføljen, hvilket er et godt udgangspunkt for en høj grad af bæredygtighed. De ambitiøse tiltag er dog så nye, at det stadig er for tidligt at evaluere dem, men den retning Polaris har lagt er ambitiøs.

De fire mindre forvaltere

En mindre del af Bikubenfondens private equity portefølje er allokeret til fire mindre forvaltere, hvoraf en del af investeringerne er under afvikling. I det følgende afsnit vil vi gennemgå disse forvalteres tilgang til ESG på et overordnet niveau, da deres erfaringer med ESG er relativt begrænset.

Resultat og konklusion Core Property - udbyder og forvalter unoterede fonde, som investerer i ejendomme i Danmark, Tyskland og Polen

Parameter

Kommentar

1. Forvalterens arbejde med ESG

Core Property har ikke udarbejdet ESG politikker

2. Investeringsproces

Core Property arbejder ikke med ESG som en integreret del af investeringsprocessen

3. Porteføljestyring

Core Property følger en ”buttom up” tilgang til ESG, hvor selskabet arbejder med en række tiltag på hver enkelt ejendom

4. Rapportering

Core Property rapporterer ikke på bæredygtighed

5. Forvalterens fokus på egen bæredygtighed

Core Property omtaler ingen krav eller ambitionsniveau for egen bæredygtighed

•

Punkt 1

På baggrund af informationsmaterialet er det svært at vurdere Core Propertys tilgang til ESG. Følgende kunne være relevant at afdække i en eventuel dialog med Core Property: •

Miljø: Hvordan forholder Core Capital sig til energiforbrug, valg af byggematerialer, affaldshåndtering, vandforbrug mv.?

•

Social: Hvordan forholder Core Capital sig til udvikling af nærmiljø i ejendomskomplekser, medarbejderforhold, kontroversielle lejere mv.?

•

Governance: Hvordan forholder Core Capital sig til ESG-klausuler i lejekontrakter mv.?

Resultat og konklusion NCI - specialiseret i private debt

Parameter

Kommentar

1. Forvalterens arbejde med ESG

NCI har ikke offentliggjort politikker på bæredygtighed. NCI er ikke medlem af PRI og har ikke intentionen om at blive det.

2. Investeringsproces

NIC evaluerer ESG i forbindelse med vurderingen af nye investeringsmuligheder. Det fremgår ikke, hvilke ESG-kriterier, der indgår i denne evaluering.

3. Porteføljestyring

NCI indarbejder ikke ESG i sin porteføljestyring

4. Rapportering

NCI udarbejder ikke rapportering på bæredygtighed.

5. Forvalterens fokus på egen bæredygtighed

NCI omtaler ingen krav eller ambitionsniveau for egen bæredygtighed.

Punkt

•

Med udgangspunkt i informationsmaterialet vurderer vi, at NCI kun i meget begrænset omfang tager højde for ESG. NCI rapporterer således ikke på ESG og har ingen politikker på området. Af selskabets kreditpolitik fremgår dog, at NCI rapporterer til bestyrelsen, hvis der opstår kritiske forhold omkring ESG.

•

Det kunne være relevant at drøfte, om selskabet stiller krav til bæredygtigheden ved lånefinansiering.

Resultat og konklusion Amber Trust er under afvikling. KJK Management S.A. og Firebird ejer hver 50% af fonden Punkt

Parameter

Kommentar

1. Forvalterens arbejde med ESG

Både KJK og Firebird har udarbejdet politikker for ansvarlige investeringer, som beskriver, hvordan selskaberne arbejder med ESG i deres investeringsprocesser, ejerskab og governance. KJK har været medlem af PRI siden 2018, mens Firebird er medlem af Investor Protection Association, som arbejder for bedre corporate governance i Rusland.

2. Investeringsproces

Begge forvaltere arbejder med ESG i deres investeringsprocesser og nævner til illustration en række sektorer, som de ikke investerer i. Ligeledes beskriver begge, hvordan de arbejder med ESG i deres due diligence, hvor de vurderer miljø, arbejdsforhold, menneskerettigheder og etiske spørgsmål.

3. Porteføljestyring

Begge forvaltere følger en aktiv ejerskabsstrategi og styring af bæredygtighedsrelaterede risici er en integreret del af deres strategi.

4. Rapportering

Det fremgår ikke af informationsmaterialet om KJK rapporterer på bæredygtighed, mens Firebird regelmæssigt rapporterer til deres investorer om status og fremskridt i forhold til ESG i porteføljeselskaberne.

5. Forvalterens fokus på egen bæredygtighed

Hverken KJK eller Firebird omtaler egne krav til ESG.

•

Amber Trust er under afvikling og der foreligger ikke bæredygtighedsrapporter eller ansvarlige investeringspolitikker på denne fond.

•

KJK og Firebird arbejder med ESG i deres investeringsprocesser og porteføljestyring, samt i deres rapportering til investorerne. Hverken KJK eller Firebird arbejder med bæredygtighed i deres respektive organisationer

Resultat og konklusion Maj Invest Equity forvalter en samlet kapital på 4,3 mia. kr. og investerer i mindre og mellemstore virksomheder Parameter

1. Forvalterens arbejde med ESG

2. Investeringsproces

3. Porteføljestyring

Kommentar

Punkt

Maj Invest har implementeret standarder og politikker på bæredygtighed,. Selskabet har været medlem af PRI siden 2010 og offentliggør årligt - i henhold til PRI-standarden - både en politik for ansvarlige investeringer og en ESG-rapport. Maj Invest har to medarbejdere, der understøtter investeringsteamet i forhold til ESG.

ESG-analyse indgår i Maj Invests investeringskriterier som en del af den indledende due diligence af nye investeringsmuligheder.

Maj Invest følger løbende op på eksisterende og potentielle ESG-risici og overvåger porteføljeselskabernes arbejde med ESG gennem bestyrelsesarbejde og løbende dialog med virksomhederne.

4. Rapportering

Maj Invest rapporterer om ESG på årsbasis. Derudover laver Maj Invest en årlig ESG-rapport for hver private equity-fond.

5. Forvalterens fokus på egen bæredygtighed

Det fremgår ikke af informationsmaterialet, om Maj Invest arbejder med bæredygtighed i egen organisation.

•

Maj Invest har implementeret adskillelig tiltag for at tage højde for ESG i selskabets arbejde med porteføljeselskaber. Maj Invest har været medlem af PRI siden 2010 og har dedikeret to medarbejdere til ESG. ESG er ifølge informationsmaterialet en del af selskabets investeringsproces og due diligence, men det fremgår ikke specifikt, hvordan Maj Invest arbejder med ESG på Private Equity. På samme måde fremgår det, at Maj Invest arbejder med ESG i porteføljeselskaberne og i forhold til selskabets rapportering, men det fremgår ikke hvordan.

•

Det kan overvejes at gå i dialog med Maj Invest om selskabets arbejde med ESG i egen organisation.

Sammenfatning af den illikvide porteføljes bæredygtighed

De store forvaltere integrerer ESG • Partners Group og Triton klarer sig godt når man sammenligner de fem store forvaltere. Generelt scorer Partners Group og Triton højt på alle fem parametre. Begge forvaltere har arbejdet med ESG i mange år i deres organisationer, både i forhold til deres investeringer men også deres egen bæredygtighed. Sammenlignet med Partners Group, så beskriver Triton mere dybdegående, hvordan de forbereder deres porteføljevirksomheder til salg ved at indsamle og analysere ESG-relateret information. Derudover har Triton udarbejdet et mere solidt framework omkring ESG-arbejdet med porteføljeselskaberne. Både Partners Group og Triton har separate ESG-teams

Baseret på foregående gennemgang af Bikubenfondens fem store private equity forvaltere, har vi sammenlignet deres overordnede tilgang til ESG. Vi har illustreret forskellen mellem dem ved hjælp af nedenstående graf. Ud af X-aksen viser den, i hvor høj grad forvalterne integrerer ESG i deres investeringsproces. Op af Y-aksen vises graden af ESG modenhed i organisationen, herunder hvor lang tid forvalterne har arbejdet med ESG og hvor dybt det er integreret i organisationen. Størrelsen på de enkelte forvalteres afmærkninger, illustrerer størrelsen af mandaten – jo større cirkel, jo mere udgør forvalteren af den samlede private equity portefølje.

• Hamilton Lane scorer lavt på parametrene 2 og 3. Forvalteren laver ikke ESGrapportering med konkrete KPI’er på hverken porteføljeniveau eller virksomhedsniveau. Dette kan skyldes, at Hamilton Lane investerer gennem en fund-offunds struktur, hvor det kan være udfordrende at rapportere på virksomhedsniveau. Samtidigt indgår ESG ikke, som en del af forvalterens forberedelse af exits. Dette er et gennemgående træk hos flere forvaltere • Axcel har det bedste rapporteringsniveau af de fem store forvaltere. Omvendt scorer Axcel lavt på parameteren ”Forvalterens fokus på egen bæredygtighed”. Det fremgår således ikke af informationsmaterialet, om Axcel arbejder med at efterleve ESG i egen organisation. Samtidigt scorer Axcel lavt på organisatoriske forhold, da forvalteren ifølge informationsmaterialet kun har en enkelt medarbejder, som arbejder med ESG (vedkommende er ansat i 2020) • Polaris har siden 2020 øget fokus på ESG markant, men befinder sig fortsat i en tidlig fase i forhold til integrationen af bæredygtighed. Vi vurderer dog, at Polaris er i en positiv udvikling, om end der forventeligt går nogle år, før effekten af de tiltag på ESG, som er påbegyndt i 2020, for alvor manifesterer sig

> 1 % AUM (af total) < 1 % AUM (af total)

De mindre forvaltere er tynde på ESG

• Core Property beskriver, at de følger en ”buttom up” tilgang til ESG uden dog at være mere konkrete. NCI beskriver, at de i forbindelse med alle nye investeringer evaluerer relevante ESG-faktorer. De beskriver dog ikke mere konkret, hvad der indgår i denne evaluering. NCI integrerer ikke ESG i deres investeringspolitikker og er ikke en del af PRI. Core Property og NIC scorer samlet set lavest i analysen.

Nedenfor er de fire små forvalteres tilgang til ESG illustreret på samme vis som den foregående side for de større forvaltere. De store forvaltere er sløret på denne graf, da vi her kun har fokus på de små men stadig ønsker at se, hvordan de placerer sig i forhold til de store.

• Maj Invest og Amber Trust er på et højere niveau end NCI og Core Property i forhold til integration af ESG. KJK og Firebird (som ejer Amber Trust fonden) har politikker, som beskriver, hvordan de arbejder med ESG. Generelt klarer Amber Trust sig fint på de første fire parametre, mens Amber Trusts’ krav til sig selv på ESG-området ikke er omtalt i informationsmaterialet, som heller ikke omtaler forvalterens strategi på dette område. • Blandt Bikubenfondens mindre beholdninger er Maj Invest kommet længst med integration af ESG. Maj Invest har været medlem af PRI siden 2010 og har to ansatte, som understøtter investeringsteamet i spørgsmål om ESG. I informationsmaterialet beskriver Maj Invest, hvordan virksomheden arbejder med ESG i investeringsprocesser, porteføljestyring og rapportering. Informationen er dog ikke konkret ift. private equity, og det er derfor vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang ESG spiller en rolle i Maj Invests arbejde med private equity investeringer.

Høj

Lav

Høj

> 1 % AUM (af total) < 1 % AUM (af total)

Samlet konklusion og oplæg til næste skridt

Konklusion og oplæg til næste skridt

De to likvide forvalteres performance er meget ens Bikubenfondens to forvaltere af den likvide portefølje, Danske Bank og SEB, placerer sig meget tæt i analysen. Fra et bæredygtigt perspektiv er der ikke meget forskel på de to porteføljer heller ikke i forhold til benchmarket. Den primære forklaring bag dette er, at vi sammenligner to balancerede mandater. Vores erfaring er, at de balancerede mandater ofte ligger meget tæt op ad benchmark, bl.a. fordi de består af en høj andel af fonde, som ender med at udjævne hinanden. Samlet set ligger scoren for de respektive impact indikatorer nogenlunde midt på skalaen, hvilket betyder, at Bikubenfondens portefølje ikke placerer sig dårligt men heller ikke i toppen af bæredygtighedsskalaen. Private equity forvalterne integrerer ESG Størstedelen af Bikubenfondens private equity portefølje forvaltes af fem forvaltere. Der er noget forskel på deres tilgang til ESG, men disse forvaltere har alle en rimelig høj grad af ESG integration i deres investeringsproces og arbejder i større eller mindre omfang med at forbedre bæredygtigheden i egen organisation. De fire mindre forvaltere, som også kun investerer en mindre del af porteføljen, integrerer enten slet ikke eller i mindre omfang ESG i deres processer. Her er der klart plads til forbedring. Næste skridt Analysen danner grundlag for beslutning om Bikubenfondens mål for bæredygtige investeringer • Vi har gennemgået en række forskellige indikatorer og de rammer, man som investor kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed og impact ud fra, samt hvorfor de er vigtige at forholde sig til. Denne information kan nu anvendes som indsigt og inspiration til Bikubenfondens arbejde med at vurdere, hvilke impact indikatorer eller verdensmål, som har størst betydning for netop Bikubenfonden • Det er vores vurdering, at der er et betydeligt rum for forbedring, såfremt Bikubenfonden har ambitioner om at skabe en klar strategisk sammenhæng mellem sit filantropiske virke og sin investeringsportefølje. • Vi anbefaler, at Bikubenfonden på denne baggrund præciserer sine ambitioner for at skabe impact gennem sin investeringsportefølje, beslutter helt konkrete målsætninger for hvilke bidrag man ønsker at yde, og hvor store de bidrag skal være på sigt. Det kan eksempelvis være specifikke FN verdensmål, som man ønsker at yde et særligt bidrag til. Disse målsætninger bør understøtte Bikubenfondens strategiske fokusområder. Porteføljen kan flyttes i den ønskede retning ved at fjerne og/eller tilføje forvaltere • Når Bikubenfonden har besluttet sig for, hvilke områder indenfor bæredygtighed, som er vigtigst, kan analysen anvendes til at vurdere, om de eksisterende forvaltere understøtter fondens fokusområder i tilstrækkelig grad. Hvis det ikke er tilfældet, kan man overveje at finde nye forvaltere, som bedre understøtter det bæredygtige fokus end de eksisterende. 91

Appendiks

Beskrivelse af impact parametre og scoringsmetode (1/3) Klima

•

CO2 udledning måler hvor meget CO2 en virksomhed udleder for at generere en enhed omsætning. Denne beregning dækker scope 1 (direkte CO2 udledning fra kilder styret af virksomheden som f.eks. fabrikker, kedler og køretøjer) og scope 2 (indirekte udledning fra generering af den elektricitet, som virksomheden bruger). Det betyder samtidig, at beregningen ikke indregner scope 3 udledning, som er den indirekte udledning som sker i hele den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. udledning fra leverandører samt afskaffelse af produktet efter endt brug). Scoren baseres på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB og Danske Bank befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelte virksomheder, med stor CO2 udledning og stor vægt i BM, som er tilfældet, forstyrrer datasættet.

•

Affaldsforbrug måler hvor meget affald en virksomhed genererer for at producere en enhed omsætning. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en standard for at sammenligne den ene form for affald med en anden. Derfor udgør et kilo plastikaffald det samme som et kilo madaffald. Scoren baseres på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB og Danske Bank befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelt virksomheder, med højt affaldsforbrug og stor vægt i BM, som er tilfældet, forstyrrer datasættet.

•

Vandforbrug måler hvor meget vand en virksomhed bruger for at producere en enhed omsætning. Hver liter vand bliver indregnet på samme måde, uagtet at den miljømæssige påvirkning af opsamlet regnvand, grundvand eller renset spildevand er forskellig. Den eneste undtagelse er, at der ikke indregnes brakvand og saltvand, da disse normalt ikke anses som en knap ressource Scoren baseres på fraktilen, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB og Danske Bank befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelt virksomheder, med højt vandforbrug og stor vægt i BM, som er tilfældet, forstyrrer datasættet.

•

Vandknaphed måler, hvor mange liter vand virksomheden forbruger i geografiske områder, hvor vand er en knap ressource. Da det er svært at transportere vand i store mængder over lange distancer, er det afgørende, hvor virksomhedernes vandforbrug finder sted. Tilgængeligheden af vand afhænger i høj grad af, hvor i verden den bruges. Vandforbrug er normalt kategoriseret i tre typer: huslig, landbrug og industriel. Ved at måle det industrielle forbrug, kan vi redegøre for, hvor meget konkurrence det introducerer mod det huslige forbrug, og hvor meget det bidrager til vandmangel i det enkelte område The World Resource Institute udarbejder et kort over vandknaphed i verden, som sammenholdes med virksomhedernes geografiske drift og vandforbrug. Dette samles i en score på mellem 0 (mindst forbrug af vand i knappe områder) og 5 (mest forbrug af vand i knappe områder) og er tilnærmelsesvis normalfordelt omkring 2,5. Da scoren er normalfordelt, baseres den på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB og Danske Bank befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen.

Beskrivelse af impact parametre og scoringsmetode (2/3) Mennesker

•

Ligestilling måler kønsbalancen i selskabernes øverste ledelse. Som udgangspunkt måles på data fra bestyrelsessammensætningen, som generelt er offentligt tilgængelig. Hvor det er muligt, måles yderligere på kønsbalancen i C-suite og øvrige topledelse, som selskabet rapporterer på. Scoren baseres på en trappe, hvor alt over 45% kvinder i øverste ledelse tildeles en maksimal score på 100. Under 1,5% af virksomhederne i benchmaret opnår denne score. Scoren fra 0100 tildeles derfor i spændet mellem 0 og 45%.

•

Toplederløn måler forholdet mellem lønningerne til topledelsen og til den gennemsnitlige medarbejder i selskabet. Der måles på den samlede kompensation inkl. kort- og langsigtede variable aflønninger (som f.eks. performance bonus og aktieoptioner). Som udgangspunkt måles på CEOs kompensation, og hvor muligt inkluderes aflønninger fra hele direktionsgangen. Scoren baseres på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmaret, som SEB og Danske Bank befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelt virksomheder, med højt lønforskel, som er tilfældet, forstyrrer datasættet. Scoren er cappet ved grænsen 100x og alt derover vil score nul.

•

Kvaliteten af en virksomheds selskabsledelse kan måles på mange måder, men Uafhængighed i bestyrelsen er den mest anvendte. Denne indikator måler, hvor stor en andel af virksomhedens bestyrelse, der anses som uafhængig. Der er forskelle fra land til land i reglerne for, hvornår et bestyrelsesmedlem er uafhængig, og dette er der taget højde for i beregningen. Generelt anses medarbejdere af virksomheden ikke som uafhængige. I nogle lande vurderes en majoritetsejer af virksomheden som ikke uafhængig og i andre lande vil denne være uafhængig. Tilsvarende har nogle lande regler for, hvor lang tid et bestyrelsesmedlem kan sidde i en bestyrelse før det ikke længere kan anses som uafhængigt. Scoren baseres på en trappe, hvor alt under 50% uafhængighed i bestyrelsen tildeles den laveste score på nul. Scoren fra 0-100 tildeles derfor i spændet mellem 50 og 100%. Under 3% af virksomhederne i benchmarket vurderes som fuldstændig uafhængige, mens 38% har en bestyrelse, hvor 50% eller flere medlemmer af bestyrelsen ikke er uafhængige.

Beskrivelse af impact parametre og scoringsmetode (3/3) Samfund

•

Beskæftigelse er et af FN’s verdensmål (nr. 8). For at reflektere beskæftigelseseffekten af en investering, måles den geografiske spredning af selskabets drift mod arbejdsløshedsprocenten i disse områder. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigere, at der skabes jobs i områder med høj arbejdsløshed end i områder, hvor der i forvejen er rigeligt med ledige jobs. Derfor måler beskæftigelsesindikatoren på, hvor mange medarbejdere et selskab har i områder med høj arbejdsløshed Da scoren er normalfordelt baseres den på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB og Danske Bank befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen.

•

Skattegab er forskellen mellem de skatter, som et selskab skal betale og de skatter, som selskabet rent faktisk betaler. Skatter er en form for omfordeling af finansielle ressourcer, og derfor har det en betydning for vores samfund, hvor meget selskaberne betaler (eller ikke betaler) i skat. Skattegabet måles ved at udregne, hvor meget et selskab burde betale i skat. Her ser man på selskabets geografiske spredning af indtægter og lokale skatteprocenter sammenholdt med selskabets indtægter før skat. Dette sammenlignes med, hvor meget selskabet rent faktisk har betalt i skat, og forskellen på disse to tal er skattegabet Scoren baseres relativt mod benchmarket, som tildeles en score på 50. Nul procent er den optimale score og tildeles 100. Scoren fra 50 til 100 fordeles over spændet fra nul procent og op til benchmarkets score. Ca. 44% af virksomhederne i benchmarket vurderes at betale den skat de skal.

•

Økonomisk udvikling er et stort fokusområde blandt FN’s verdensmål. Udenlandske direkte investeringer og resulterende BNP vækst har en positiv impact på en stor del af verdensmålene. Selskaber har aktiviteter, sælger deres varer og køber råmaterialer internationalt, og de fleste selskaber kigger til udlandet for vækstmuligheder. Jo mere aktivitet selskaber har i de mindst udviklede lande, jo mere indirekte positiv impact gør de. Indikatoren for økonomisk udvikling anvender et selskabs geografiske spredning af aktiviteter og sammenholder det med BNP pr. indbygger. Resultatet fortæller, hvor meget et selskabs tilstedeværelse indirekte understøtter økonomisk vækst i områder, hvor få andre selskaber er til stede. Størstedelen af virksomhederne i benchmarket befinder sig mellem 12.000 og 66.000, nogenlunde lige fordelt, mens nogle få virksomheder befinder sig udenfor dette spænd. Scoren baseres på en trappe mellem 12.000 og 66.000, hvor alt under 12.000 tildeles den laveste score på nul, mens alt fra 66.000 og derover tildeles 100. Scoren fra 0-100 tildeles derfor i spændet mellem 12.000 og 66.000.

Disclaimer

•

Materialet er udarbejdet til informationsformål af Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S og er baseret på oplysninger fra egne kilder, samt kilder, der vurderes at være pålidelige. Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S garanterer ikke for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed eller for eventuelle unøjagtigheder eller udeladelser.

•

Materialets informationer, analyser, beregninger, vurderinger og lignende skal ikke opfattes som en opfordring til at købe eller sælge investeringsbeviser eller andre værdipapirer.

•

Al investering er forbundet med risici for tab og historisk værdiudvikling og afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidig udvikling og afkast på finansielle instrumenter.

•

Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S forbeholder sig ejendomsretten til alle immaterielle rettigheder knyttet til dette materiale.

•

Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S er under tilsyn af Finanstilsynet.

Bikubenfondens bæredygtighedsanalyse af investeringsporteføljen pr. 30.04.2021

Articles inside

Appendiks Side

Samlet konklusion og oplæg til næste skridt Side

Sammenfatning af den illikvide porteføljes bæredygtighed Side

Sammenfatning af den likvide porteføljes bæredygtighed Side

Fremgangsmåde for analysen af den likvide portefølje Side

De fem store forvaltere Side

Den likvide porteføljes bæredygtige risici Side

Kontroversielle beholdninger i den likvide portefølje Side

Formål med analysen Side