Karriereguiden2022-KBH-CF by CompassFairs

2022 – 2023

Ungdoms uddannelser

Supplerende website med vejledning, spil, film og gode links

KARRIEREGUIDEN.NU

– glæd dig til at komme i gang med fremtiden

København

. . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24-25 26-27 . . . 28 . . . 30 . . . . 32 . . . 33 . . . 34 . . . 36 . . . 37 . . . 38 . . . 40 . . . . 42 . . . 43 . . . 44 . 46-47 . . . 48 . . . 50 . . . 52 54-55 . . . 56 . . . 57 . . . 58 59-60 . . . 62 . . . 63 . . . 64 . . . 66 . . . 68 . . . 69 . . . 70

REDAKTION

KarriereGuiden 2022-2023 Ungdomsuddannelsesmagasin udgives i samarbejde med den kommunale ungevejledning i København

. . . . . .

. . . 3 . . . 4 . . . 6 . . . 7 . . . 8 . . 10 12-13 . . . 14 . . . 16 . . . 17 . . . 18 . . . 19 . . 20 . . 22

Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9189 8510 www.compassfairs.dk

REDAKTØR

Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk

INDHOLD

5 gode råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kære elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mester i livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Life Skills: Livsmestring kan holde mistrivsel væk . . . . . . . . . . . De unge medarbejdere har talt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Valget er vigtigt – men ikke endegyldigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Håndværksfagene skal være for ALLE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fritidsjobbet kan også give afklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Man skal kunne mere end man tror . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ida er tjekket ind på receptionistuddannelsen . . . . . . . . . . . . . Salgsuddannelsen er Cecilies springbræt til karriere . . . . . . . . EUD-voxpop: Theodor Beierholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . "Vi kan se, hvad vi skal bruge det til" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . "Det er fedt at gå i skole" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forberedelse til fremtiden, FGU-Hovedstaden: Amina, William og Nicklas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Prøv dig selv af med erhvervspraktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . "Det hele startede jo bare som et skoleprojekt" . . . . . . . . . . . . . #Dedikation #Motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Drømmen om en bæredygtig byggebranche . . . . . . . . . . . . . . Videregående uddannelse er også en mulighed . . . . . . . . . . . "Der er mening med det, vi laver" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Drømmejobbet er allerede hjemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HHX-voxpop: Oliver Lunde Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klar til ungdomsuddannelse med EUD10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eliteidrætsudøvere har også brug for ungdomsuddannelse . HTX-voxpop: Rhona Lundsby Geddes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HTX-voxpop: Astrid Haraldsted Mortensen . . . . . . . . . . . . . . . . . Christian uddanner sig til gourmet-slagter . . . . . . . . . . . . . . . . . I blomsternes tjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . STX-voxpop: Jonathan Kinnerup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . "Stål er det fedeste materiale" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Interesseklasser er et hit! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En smag af ungdomsliv og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HF-voxpop: Hannah Højen og Jasmin Astafanos . . . . . . . . . . . . Nørdet på den virkelig fede måde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HHX-voxpop: Laura Blædel Kirk Kirkegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . "Jeg kan slet ikke genkende mig selv" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . STX-voxpop: Cornelia van der Loo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det vildeste rush! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karriere betyder ikke at følge den lige vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fællesskabet midt i fællesskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et år i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra ølkassen til skrivebordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NGK-elever har knyttet nordatlantiske bånd for livet . . . . . . . .

ANNONCER

Jacob Porse jp@compassfairs.dk Kevin Juul Bjørkmann kjb@compassfairs.dk

LAYOUT/GRAFISK/TRYK Jan Haste Tryk: Stibo Grafisk 13.000 eks.

gode råd

// Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening

Det er her i udskolingen, du begynder at tænke over, hvad du skal, når du er færdig med grundskolen. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker, måske er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå. Her kommer 5 gode råd til, hvad du kan tænke over i forbindelse med din vej til at blive klogere på dig selv og dine muligheder.

Det er naturligt at være i tvivl

Der er mange ungdomsuddannelser og det kan godt virke overvældende at finde ud af, hvilken en der føles bedst for én. Det er helt naturligt at være i tvivl. Det er vigtigt, at valg af ungdomsuddannelse er dit valg. Så mærk efter om det er det, du vil, og vær ikke nervøs for dit valg. Viser det sig ikke at være det rigtige, finder man en løsning.

Giv plads til at overveje flere uddannelser

Pas på med ikke at være for fokuseret på en enkelt uddannelse, men giv plads til at overveje andre uddannelser end dem du kender. Det kan nemlig være, at du oplever, at noget som du ikke regnede med, er spændende og kan være med til at inspirere dig. Enten i forhold til en uddannelse, eller et enkelt fag eller en arbejdsmetode, der er med til at gøre dig klogere på dig selv og de muligheder, der er.

er der mulighed for det? Da jeg var i erhvervspraktik, opdagede jeg, at jeg har flair for økonomi. I hvilke job arbejder man med økonomi og regnskab? Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du prøve at finde svaret. Det kan du gøre på flere måder. Du kan søge på Nettet, Det er vigtigt, at valg af tale med folk du kender, ungdomsuddannelse er dit kontakte nogle valg. Så mærk efter om det der arbejder er det, du vil og vær ikke med området eller måske nervøs for dit valg. Viser det kontakte en sig ikke at være det rigtige, uddannelsesinstitution. finder man en løsning. Når du har fundet svaret, kan det være at der opstår et nyt spørgsmål, som du så skal undersøge. F.eks.: Der er flere ungdomsuddannelser, der giver adgang til pædagogstudiet. Hvad er forskellen på dem?

“

Kom ud og oplev

En måde at få ny viden om uddannelser og job, er når man er ude at opleve ting, f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed. Det kan man f.eks. gøre gennem introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik. Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.

Vær nysgerrig på andres valg

Du er omgivet af folk, der enten selv er i gang med at skulle træffe valg om uddannelse eller som tidligere i deres liv har truffet valg, måske i nogle tilfælde op til flere gange. Vær nysgerrig på deres valg. Vær åben og positiv overfor dine kammeraters tanker om deres valg og stil spørgsmål. På den måde hjælper du dem med at sætte ord på deres tanker og du bliver selv inspireret. Spørg voksne omkring dig, hvordan de har truffet valg igennem deres karriere. Det kan selvfølgelig være folk du kender, men det kan f.eks. også være medarbejdere du møder, når du er i erhvervspraktik, eller undervisere på uddannelserne når du er på introduktionskursus eller i brobygning. Du vil nok blive overrasket over, hvor mange veje man kan gå.

Stil spørgsmål og find svarene

Stil nogle spørgsmål om noget der betyder noget for dig, eller som du gerne vil have svar på. Det kan f.eks. være: Hvilke ungdomsuddannelser kan man tage for at blive optaget på pædagogstudiet? Jeg er glad for en afvekslende dag, hvor jeg også bevæger mig. I hvilke uddannelser

Kære elever

Uddannelse er nemlig noget man tager både for sin egen skyld og for fællesskabets skyld. For en selv er en uddannelse det største frihedsbrev, man kan få. Både i forhold til, hvordan ens arbejdsliv bliver og hvad man skal arbejde med, i forhold til at føle sig rustet til voksenlivet, og også i forhold til den levestandard man kommer til at få, altså hvor mange penge man kommer til at tjene. Ingen kan alt, men alle kan noget. Derfor har vi som samfund og fællesskab brug for, at en ungdomsgeneration fordeler sig over alle de mange uddannelser, der findes. Som samfund og fællesskab er det en kæmpe styrke jo flere unge, der tager en uddannelse. Vi har brug for hver enkelt af jer, som sosu´er, tømrere, forskere, industriteknikere eller som fremtidens lærere. Vi har brug for hver og en. Snart skal I vælge ungdomsuddannelse, og jeg vil derfor gerne give jer et par råd med på vejen.

Råd 1: Det, du kan, har fællesskabet brug for

Husk, at vi som samfund har brug for jer alle sammen, uanset hvilken uddannelse I tager. Samfundet er en stor myretue, hvor alle har sin funktion og sin hylde. Vi er dybt afhængige af, at der er mennesker, der varetager hver eneste funktion. Ingen forventer, at I er dygtige til alt, for ingen kan alt, men alle kan noget. Og det, du kan, har fællesskabet brug for. Det er okay at være søgende. Nogle ved, hvad der giver dem styrke og glæde. De går den lige uddannelsesvej. Andre leder længe og har arbejdsliv med meget forskellige jobs. De fleste, jeg kender har været i tvivl om, hvad de skulle. De begyndte på en uddannelse og så begyndte de på en anden, de har taget sabbatår, de arbejdede i en periode i et supermarked, og så brugte de deres løn på at finde deres sjæl i Nepals bjerge, de har begået fejl, der har gjort dem klogere, og det har alt sammen ført dem til, hvor de er i dag. Det er først, når man prøver tingene af, at man opdager, hvad man kan lide, og hvad man er god til. Det er ikke afgørende, hvordan du kommer frem til din destination, men det er afgørende, at du gør dig umage og

Mit navn er Pernille Rosenkrantz-Theil, og jeg er Børne- og Undervisningsminister. Det betyder, at jeg er øverst ansvarlig for blandt andet skolerne og ungdomsuddan nelserne, og en af mine helt store drømme som minister er, at alle unge i Danmark får en god solid uddannelse. Både for de unges skyld og for samfundets skyld. at du har lyst til at lave, det du gør. Så lad os sige du efter sommer starter i gymnasiet, men at du opdager, at gymnasiet ikke motiverer dig. Måske har du altid elsket at arbejde med træ? Og så er det altså helt i orden, hvis du vælger om, og i stedet tager en erhvervsuddannelse som tømrer eller snedker. Det er bedre for både dig og for samfundet, at du korrigerer kursen, så du laver noget, du brænder for. Kursen kan altid lægges om – og vi har brug for jer alle sammen.

Råd 2: Vælg med hjertet

I har sikkert hørt, at I bør tage det fornuftige uddannelsesvalg, men så længe I vælger at uddanne jer og så længe I gør jer umage med jeres uddannelse, lige meget til hvad, så har I taget det fornuftige valg. Uddannelse i sig selv er fornuftig, og der findes ikke uddannelser, der er mere rigtige end andre. Jeg håber derfor, at I vælger med hjertet. Det er din uddannelse, og det er dit valg. Den eneste, der ved præcis, hvad der rører sig i dig, er dig selv. Og vi har som samfund brug for jer alle sammen, og at I breder jer over alle de uddannelser der findes. Du bør derfor vælge det, der giver dig glæde og som du vil gøre dig umage med frem for det, som venner eller familie forventer af dig. Andres forventninger laver jo ikke arbejdet for dig. Det er dig selv, der skal gøre dig umage, så du får det bedste ud af din uddannelse. Et valg, som du træffer, fordi andre har taget det på dine vegne, føles sjældent rigtig godt. Lad i stedet lysten og nysgerrigheden drive værket. Det, man kan lide at gøre, og det man synes er spændende, er ofte det, man bliver rigtig god til. Så hvis du for eksempel elsker at være ude i naturen, bør du nok ikke vælge en uddannelse, hvor du er inden for hele tiden.

Råd 3: Tal og lyt

Prøv ting af og tal med andre. Besøg de forskellige uddannelsessteder. Snak med studievejledere, lærere, og de elever, der allerede går på de forskellige uddannelser. Tøv ikke med at spørge om alt. Vi er ofte al for forsigtige med at spørge andre til råds, fordi vi frygter at være til besvær, men langt de fleste vil gerne dele ud af deres viden. Jo mere du ved om de forskellige muligheder, des nemmere er det at tage et kvalificeret valg. Og endelig: glæd jer. Det er fantastisk, at I kan tage en uddannelse. Uddannelse gør jeres liv mere spændende, sjovere og rigere, og uddannelse er samtidigt jeres bidrag til at styrke vores samfund og fællesskab. Hvad skulle vi stille op uden dygtige sygeplejersker, elektrikere, struktører og mekanikere? Hver eneste uddannelse er med til at bygge Danmark. Uddannelse fortryder I aldrig. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil

What you do with your life...

... can change the life of others...

Real people making real change Kickstart a life-changing career Bliv elev i Novo Nordisk og få en hverdag fyldt med spændende opgaver. Vi har i øjeblikket 12 forskellige uddannelser og mere end 400 elever ansat på tværs af virksomheden, så du får et stærkt netværk og bliver en del af et engageret team, der giver dig den bedste træning til dit fremtidige job. Få herunder et indblik i nogle af vores elevstillinger: Procesoperatør med pharmaspeciale Du kommer til at have ansvaret for, at der produceres i forhold til skrappe myndighedskrav, som gælder for produktion af lægemidler. Det er vigtigt, at vi kan levere kvalitet uden ressourcespild – hver gang. Det bliver derfor ét af dine ansvarsområder. Som procesoperatørelev med pharmaspeciale får du en masse spændende arbejdsopgaver. Alt lige fra procesoptimering, holde anlæg og maskiner kørende, overvåge produktionen, til at forebygge og løse tekniske problemstillinger. Kontor Du kommer til at få en travl og spændende hverdag, hvor du indgår i et team, hvor der altid er mulighed for at dele idéer og efterspørge sparring, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du får under din uddannelse mulighed for at arbejde i flere forskellige afdelinger f.eks. indkøb, produktion, marketing m.v. Det giver dig et godt afsæt til din fremtidige karriere, hvor du også har mulighed for videreuddannelse.

... while making a career that is anything but linear.

Laborant Vi benytter os af de nyeste teknikker og udstyr for at sikre, at vi på bedst mulig måde kan gøre en forskel. Du bliver en del af et udfordrende internationalt forskningsog produktionsmiljø, hvor du kommer til at have stor indflydelse. Du får mulighed for at prøve kræfter med almindeligt laboratorie- og driftsarbejde, avanceret proteinog molekylebiologi og moderne bioteknikker. Automatiktekniker Du kommer til at programmere moderne, avancerede anlæg, og det er dig, der står for vedligeholdelse og reparation af samme. Du vil blive kendt som automatikog procesområdets ’multikunstner’. Du får derudover et stort kendskab til andre fagområder, som f.eks. smede-, industritekniker- og elektrikerfaget. Du bliver en del af et engageret team, der brænder for at skabe gode resultater. Datatekniker I Novo Nordisk kommer du til at beskæftige dig med servicering af vores netværk og systemer. Dette betyder, at det bliver din fornemmeste opgave at sørge for opsætning, konfiguration samt fejlfinding på vores computere, systemer og netværk, så alle disse fungerer upåklageligt. Vi tilbyder dig en grundig uddannelse med høj faglighed, og du bliver en del af et team, der har fokus på din faglige og personlige udvikling. Du kan læse mere om disse samt flere uddannelser på novonordisk.com/elev Vi vægter faglighed, personlighed og udvikling højt. Derfor står du aldrig alene, og vi gør gerne det ekstra for at sikre, at du når dine mål. Vi tilbyder en international arbejdsplads, hvor der er plads til dig, dine drømme, ambitioner og kompetencer. Dit liv er langt fra lineært, og det samme gælder en karriere hos Novo Nordisk. Vi arbejder ikke kun for at gøre en forskel for andre mennesker, men også for hinanden. Det er kun sammen, at vi kan skabe virkelige forandringer. Hvis du vil høre mere kan du kontakte os på elever@novonordisk.dk

lifechanging careers 5

MESTER

I LIVET

Dansk, Engelsk og matematik er alt sammen supervigtige ting at være god til. Men har man svært ved at fungere i fællesskabet, svært ved at finde sig selv, træffe beslutninger eller føle sig god nok, er der måske andre kompetencer, der er mindst lige så vigtige. // Christina Qvistgaard

Den kompetence eller evne bliver ofte kaldt livsmestring. Og hvad er så det? Livsmestring drejer sig om at kunne forstå og påvirke de faktorer, som har betydning for ens eget liv. Men livsmestring er fuldstændig som engelsk og danskkundskaber ikke noget, der bare kommer af sig selv. Det har man taget konsekvensen af på New Nordic Youth Efterskole og er begyndt at arbejde målrettet med livsmestring. For selvom det at mestre livet altid har været vigtigt og der generelt er sket en stigning i den sociale mistrivsel, er det blevet endnu mere synligt, hvor vigtigt det er under Covid-19, forklarer skoleleder Dennis Perschke. ”Vi har oplevet, at der sidder mange unge med problemer her efter corona. Rigtig meget er foregået på de sociale medier, hvor de unge selv har måtte prøve at forstå sammenhænge og årsager. Den psykiske påvirkning der sker, pga. ting man TROR foregår eller fordi andre måske skriver noget om en, har været massiv. Hvis man ikke får værktøjerne og forståelsen til at klare de situationer, bliver man fastholdt i nogle tankefælder,” uddyber skolelederen. ”Vi kan ikke forvente, at de unge kan klare det hele selv, selvom der er nogle, der tror, at sådan er det. Vi skal hjælpe dem med at kunne handle på de ting, der foregår og blive bedre til at forstå fællesskabet. Og så handler det om at kunne håndtere de svære ting.”

Endnu vigtigere end før

De svære ting kan bestemt også være valg af det næste skridt på vejen. For selvom valg af ungdomsuddannelse kan føles langt væk, når man lige er startet på efterskole, så begynder alvoren efterhånden at gå op for eleverne. Det er nemt nok at være cool og sikker på sit valg i august, men bare et par måneder senere, ser det helt anderledes ud, fortæller Dennis Perschke. ”Når vi når november, december kan de slet ikke være i sig selv. De bliver simpelthen ramt. Der skal de vide, at valget ikke betyder alt for deres fremtid. Det er blevet endnu mere synligt under corona, hvor vigtigt det er at hjælpe og guide. Livsmestring i at vælge sin vej er en af de største mestringer, man kan lære på en skole.” På efterskolen i Hundested har man sat alle sejl til for at give eleverne den livsmestring. Som på andre skoler har eleverne alle en kontaktlærer, men derudover er der også ansat en trivselskonsulent, som kan give eleverne et frirum til at lette hjertet. ”Her får eleverne de snakke, hvor de får værktøjerne til at håndtere det hele. Alle de ting man kan have svært ved at give udtryk for i det store fællesskab,” forklarer Dennis Perschke. Samtidig har New Nordic Youth sammen med flere andre efterskoler deltaget i projekt Me&We, der bla. er støttet

af Mary Fonden og Tuborgfondet. Projektet fokuserer på at styrke unges sociale kompetencer og relationer. Og endelig er Ungdommens Røde Kors blevet et fast indslag i elevernes årshjul. Unge frivillige, der selv har haft udfordringer og problematikker tæt på kroppen, arbejder sammen med eleverne i workshops, hvor gevinsten er værktøjer til at håndtere nogle af de svære ting, hverdagen kan byde på. Værktøjer, der handler mere om indre værdier end ydre kvaliteter. Det kan være evnen til at lytte, forstå eller være modig nok til at kaste sig ud i de svære ting. Samlet set har alle tiltagene betydet en næsten ny måde at tænke skole på, hvor trivsel og livsmestring er hvis ikke vigtigere, så lige så vigtigt som skolefagene. ”Politikerne vil gerne sætte de unge op på en piedestal og fortælle os, at de kan klare det hele selv. Men selvom de har masser af teknisk viden, så blev jeg virkelig bekymret under corona, for de skulle kunne det hele,” forklarer Dennis Perschke. ”Men vi kan ikke bare tro, at de unge mennesker selv finder ud af det. De skal have adgang til den viden og erfaringer, som vi har. Ellers bliver jeg bekymret for, hvor vi ender henne.”

Livsmestring kan holde mistrivsel væk Den mentale mistrivsel og negative selvfokus er i massiv fremmarch blandt unge i hele landet. Sociale medier, 12-tals kultur, perfekthedskultur og generelt pres har skabt den perfekte brand.

Stress, angst, ensomhed, følelses af ikke at være god nok, frygten for at træffe de forkerte valg. Der er masser af udfordringer at tage fat på, når Ungdommens Røde Kors (URK) afholder Life Skills workshops. Life Skills er en række praktiske øvelser og reflektioner i at mestre livet, som er udviklet af URK, og hvor deltagerne med hjælp fra unge frivillige oplever, at de faktisk ikke er alene. Gennem et eller flere forløb bliver deltagerne typisk modigere omkring sig selv og bedre i stand til at stå ved sig selv, bedre til at skabe et inkluderende fællesskab og bedre til at reflektere over valg, holdninger og beslutninger. Rukiye Bilgin, 33, er en af de unge frivillige, man kan møde, når hun af

holder workshops rundt omkring på skoler, gymnasier og i fritidstilbud.

1. Hvad er Life Skills?

Det er et forløb med flere workshops, hvor man kommer ind på aktuelle emner, hvor de unge fx skal diskutere og reflektere og finde strategier på udfordringer fx mental trivsel. En workshop kan fx handle om peer pressure – gruppepres. Jeg tror, Life Skills er blevet en succes, fordi det er unge frivillige, der faciliterer for andre unge. Det giver en mere tryg ramme, når det er unge, der taler med unge, om det der fylder i hverdagen

2. Hvorfor er det vigtig at have Life Skills?

Life Skills er vigtige, fordi de får de unge til at reflektere over de valg, de tager og hvorfor de synes, som de gør. Mange gange har der været AHA oplevelser, hvor det pludselig går op for dem, hvor deres holdninger eller tanker kommer fra. Hvorfor tænker jeg, som jeg gør. Det er også typisk, at mange unge tror de sidder helt alene med deres oplevelser.

3. Hvordan kan man bruge Life Skills? Fx når det kommer til uddannelsesvalg?

Det er meget individuelt, hvordan man kan bruge det i forhold til uddannelsesvalg, men det betyder, at man reflekterer over det og stiller nogle spørgsmål. Det kan også hjælpe, når vi kigger på Peer Pressure – har min familie og venner deres ide om, hvad jeg skal? Er det dem, der har indflydelse på mit valg? Har man selv reflekteret over sit valg og muligheder, har man et bedre grundlag for at tage snakken, og man bliver bevidst om sine valg. Gør jeg fx noget, fordi mine venner gør det? Det er helt ok at gøre det, hvis det er et bevidst valg, men vil man i virkeligheden noget andet?

DRØMMER DU OM EN UDDANNELSE MED MERE GANG I DEN? Vælg en, som du kan tage med dig overalt i verden, hvor du får løn, mens du uddanner dig – og som du kan bygge videre på hele dit liv. Besøg os – fx som elev for en dag.

// Christina Qvistgaard. Foto: Johny Kristensen

De unge medarbejdere har talt Valgkampen er slut, valget er truffet og ministertaburetten er uddelt. Og nej, det handler ikke om hverken regering eller folketing, men derimod posten som ungeminister i COOP Danmark. Har du heller aldrig hørt om en ungeminister – så er du ikke den første Stillingen som ungeminister er nemlig et helt nyt initiativ, COOP har valgt at tage for at holde fast på fremtidens guld: de unge ansatte. Med 25.000 ansatte mellem 15 og 25 er der i den grad brug for en person til at repræsentere de unge og deres behov. Med COOPS historie som del af andelsbevægelsen og medlemsejet var det logiske skridt at sætte den person på valg hos dem, det hele handler om, fortæller HR Direktør Lotte Hjortlund Andersen ”Vi føler os forpligtede og ansvarlige overfor vores unge ansatte, men der er også brug for, at vi rykker på flere områder,” uddyber hun. ”Vi vil gerne være bedre til at fastholde og skabe karriereveje og muligheder. Samtidig ser vi en stor gruppe med stigende ensomhed og mistrivsel. Det endte med, at vi bestemte os for at ansætte en til at lede det hele. En minister, fordi vi gerne ville signalere, at det virkelig er en, der repræsenterer de unge og som er deres stemme. Og en der har nogle holdninger og kæmper for sagen.” Som sagt så gjort. De egnede kandidater blev fundet og sat på valg – og de 25.000 stemmeberettigede kunne så vælge deres favorit. Valget faldt på 29-årige Tobias Simons en, som med en baggrund i spejderbevægelsen har stor forståelse for fællesskabstanken og er klar til at repræsentere de unge stemmer. Den nye minister trak i arbejdstøjet den 1. maj – og har siden været optaget af en stor variation af opgaver. Indsatsen for at fastholde og tiltrække de unge medarbejdere og også gerne unge kunder har nemlig hele 3 ben at stå på, forklarer Lotte Hjortlund Andersen.

Ung dagligdag

”Vi skal kigge på hele dagligdagen. Det kan fx være den måde, vi leder de unge medarbejdere på. Mange unge har brug for mange ’likes’. De kan ikke nøjes med en årlig MU samtale. Så vi skal kigge på, om vi er gode nok og hjælpe vores ledere med at være ledere for de unge. Hvordan kan vi bedst muligt forme de unge medarbejdere til fremtiden?” siger HR Direktøren Deres ansættelsesrammer kan også være noget der er i fokus. Hvordan man fordeler arbejdstiden, så det passer ind i livet udenfor COOP. Kort sagt skal det være fedt at gå på arbejde

Ung dannelse

I andelsbevægelsen har man altid gået op i forbrugeroplysning. Den tanke vil man gerne udbrede endnu mere til de unge medarbejdere, så de udover jobbet også frivilligt kan deltage i workshops eller webinarer med samfundsrelevante emner..

”Det kan jo være om klimaforandringer eller fagbevægelsen, det kan være hele kompetencedelen, hvordan man skriver et CV – også selvom man skal søge hos andre – eller økonomi og budget. Det kunne også være uddannelsesvejledning,” pointerer Lotte Hjortlund Andersen. ”Vi vil gerne gøre noget godt for deres videre forløb og samtidig styrke det fællesskab, der er i at være en del af COOP familien.”

Ungerådet

En af de vigtigste opgaver for den nye ungeminister har haft et mere aktivistisk fortegn. Han har nemlig skulle være med til at nedsætte et ungeråd, der skal influere og påvirke både ledelse og andre unge. Rådet skal kæmpe for de sager, der optager deres generation Det kan være inden for bæredygtighed og mangfoldighed eller forbedringer i arbejdslivet. Arbejdet rundt om i butikkerne skal føles endnu mere meningsfuldt, fortæller Lotte Hjortlund Andersen. Håbet er da også, at der opstår temagrupper ud af ungerådets arbejde. Det kan fx være en gruppe unge, der brænder for at bekæmpe madspild. Det kan de så hjælpe hinanden med at gøre ude i deres lokale butikker. ”Samlet set handler det hele om at styrke fællesskabet,” fastslår HR Direktøren og slår samtidig et slag for en karriere inden for detailbranchen. ”Jeg synes, det er en undervurderet branche. Det er et servicefag, hvor man møder rigtig mange mennesker og faktisk har mulighed for at påvirke deres hverdag. Og i COOP er der så mange muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Man kan gå mange veje afhængigt af, hvordan man udvikler sig. Geografien er også fleksibel. Man kan flytte på tværs af landet og stadig have et job, hvor man kan finde fællesskab, selvom man ikke kender nogen.”

DIN VEJ TIL UDDANNELSE OG JOB

“

På FGU er der plads til dit eget tempo, og jeg havde muligheder for at prøve flere ting af, så jeg var sikker på, hvilken vej jeg skulle gå.

”

- William Christensen, tidligere elev. Han går nu på TEC / i lære som cykelmekaniker.

“

Her er der plads til alle. Skolen er mere end bare skole, og lærerne er mere end bare lærere.

– Paige Hermansen, tidligere elev. Hun går nu på NEXT / i lære som mediegrafiker.

”

WWW.FGUHOVEDSTADEN.DK 9

VALGET ER VIGTIGT – MEN IKKE ENDEGYLDIGT Kan du mærke sommerfuglene i maven ved tanken om at skulle vælge ungdomsuddannelse? Er du i tvivl om hvilken vej, der er den rigtige for dig? Så længe tvivlen og sommerfuglene ikke bliver til frygt, så er det faktisk helt ok, at valget fylder noget. //Christina Qvistgaard

Sådan lyder budskabet fra Ron Amir, der er chefkonsulent i Dansk Industri.

”Et vigtigt valg i ens liv vil være forbundet med en vis usikkerhed. Sådan er det, men man skal ikke tale det op. Det er helt naturligt, at vigtige valg kan være svære,” uddyber Ron Amir. ”Det er når usikkerheden bliver til stress, at det er et problem. Derfor er det vigtigt at lære at håndtere den usikkerhed og ikke overvurdere betydningen af valget. Vi skal hjælpe med at begrænse usikkerheden så meget som muligt gennem ordentlig information, vejledning osv.. Og så skal man huske, at i mange tilfælde, er der ikke en lige linje mellem uddannelsesvalg og job, og det gælder både ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Ingen uddannelsesvalg er endegyldige, man kan sagtens bygge videre.” Så dit valg af ungdomsuddannelse behøver ikke være altafgørende for resten af dit professionelle liv. Tværtimod kan det at opnå nogle vigtige kompetencer være mindst lige så vigtigt, forklarer Ron Amir.

Omveje kan være helt ok

”Kompetencer kan man få på mange måder. Det gælder fx gennem studiejobs, praktikker, gennem at lære andre sprog. Det kan være digitale kompetencer, som mange unge sikrer gennem både uddannelse og fritidsinteresser. Især digitale kom-

petencer er meget efterspurgte, men også kompetencer inden for områder som fx teknologi, naturvidenskab og fremmedsprog, hvor virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft.” Hvordan undgår man så at stresse helt unge som jer, der skal til at tage et vigtigt valg. Det gør man bl.a. ved en større accept af, at omveje og tilbygninger kan være helt ok. Og den accept er godt på vej, mener Ron Amir og Dansk Industri. ”Der har været et stort fokus på stressede unge de senere år. Jeg synes, der er blevet lyttet, og der er kommet en bredere erkendelse af, at unges uddannelsesvalg ikke altid er snorlige. Tidligere blev det problematiseret som dobbeltuddannelse, hvis unge tog en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Det er der i dag kommet et andet take på. I DI ønsker vi fx, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse især inden for det tekniske område, men vi er åbne overfor, at vejene til en erhvervsuddannelse kan være mange, og ikke alene noget for 16-årige lige efter grundskolen. Man tager måske en erhvervsfaglig uddannelse som 22-årig efter, man har færdiggjort en gymnasial uddannelse eller med ufaglært baggrund som 34-årig. En faglært med gymnasial baggrund kan jo tage nogle ekstra kompetencer med ud i deres arbejdsliv. Det kan fx være fremmedsprog eller noget helt andet, som sagtens kan have værdi,” uddyber Ron Amir.

Rons egen karrierevej

Jeg har en gymnasial uddannelse en STX og derefter tre sabbatår. Da jeg skulle til at vælge videregående uddannelse, var jeg meget i tvivl og vaklede mellem statskundskab og historie. Det der gjorde udslaget,

var at jeg kiggede på jobperspektivet. Hvad kunne jeg blive. Så jeg valgte statskundskab. Igennem min studietid havde jeg flere jobs og praktikker, indtil jeg var færdig i 2004. Og jeg har haft mange forskellige jobs siden og både været privat og offentlig ansat. Jeg har bl.a. været særlig rådgiver for en minister, jeg har været studie- og karriererådgiver og klassisk embedsmand. Nu sidder jeg så i DI, hvor jeg er chefkonsulent. Her arbejder jeg med at varetage vores medlemmers interesser på uddannelsesområdet. Jeg arbejder som chefkonsulent i DI. Vi har mange medlemmer og deres overordnede interesse på uddannelsesområdet er at sikre tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. Det gør jeg gennem fx gennem lobbyarbejde og undersøgelser.

Hvad er Dansk Industri DI

DI – Dansk Industri er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. DI repræsenterer over 19.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Organisationen varetager medlemmernes arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt.

På Københavns Mediegymnasium får du en moderne gymnasieuddannelse, hvor medier og kommunikation spiller en vigtig rolle i alle fag.

STUDIERETNINGER Game Design E-sport Film & tv Kommunikation Innovation Computer Science

KØBENHAVNS MEDIEGYMNASIUM 9 Fokus på medier og kommunikation 9 Seks spændende studieretninger 9 Fedt studiemiljø 9 Filmstudier og Game Room 9 Engageret lærerteam 9 Centrum af Frederiksberg 9 Tæt på Metro Se mere på mediegym.dk Københavns Mediegymnasium Julius Thomsens Gade 5 1974 Frederiksberg C 11

Håndværksfagene skal være Sådan lyder ambitionen for den nyudlærte tømrer Laura Heiberg Pedersen. Men virkelig heden er, at det kan være svært at finde sine fødder som kvinde i de mest mandsdominerede fag – og måske endnu mere som transperson eller ikke binær. Det skal der gøres noget ved, mener Laura og hendes kollegaer i bygge kooperativet Log Ladies. For alle kan få noget ud af en erhvervsuddannelse – og alle kan have noget at tilbyde.

”Missionen er ganske enkelt, at byggebranchen skal være mere inkluderende,” fastslår Laura Heiberg Pedersen. ”Byggebranchen er og har været domineret af ciskønnede mænd, og det kan gøre det svært for andre at være med.” Og målet ER inden for rækkevidde, fortæller Laura. Men det kræver en indsats – og den indsats har Log Ladies budt ind på bl.a. ved afholdelse af workshops for kvinder og kønsminoriteter. Det kan fx være på folkeskoler. ”På folkeskolerne ser vi, at når vi holder workshops, er der nogle, der får modet til at bygge, fordi dem, der normalt ville være dominerende, ikke er med. Det er det hele værd, når nogle synes, det er fedt, og får lyst til at prøve igen. Vi ser vores drømme indfriet, når vi fx holder workshops for pigerne og kønsminoriteterne, og de lykkes med at bygge en bænk på en dag. At se det gå op for dem, at den har de bygget, er virkelig fedt.”

Stor opbakning

Drivkraften bag Log Ladies er Laura selv, 3 andre kvinder og en nonbinær person. Siden starten har byggekooperativet vokset sig stærkere og har i dag værksted både i København og Svend-

borg. Udover workshops laver Log Ladies også tømrer og snedkeropgaver. ”Jeg mødte de andre 3 kvinder på Next i 2018. Vi havde hovedforløb sammen og kiggede rundt i kantinen og så noget i hinanden, som vi kunne spejle os i,” uddyber Laura, 31 år. ”Det startede som et frirum og udviklede sig til, at vi gerne ville lave et projekt sammen. Min kollega Sini havde en ide om at starte byggeworkshops for kvinder og kønsminoriteter, og den ide kunne vi sagtens se os selv i. De næste år gik med forberedelse og inspirationstur og så lavede vi en test

workshop. Vi søgte fondsmidler og fik bla. 30.000 fra fog fonden til værktøj. Siden fik vi også et verdensmålsmikrolegat fra Tuborg Fonden og Fonden for Entreprenørskab. Det var dejligt at mærke opbakningen. Og interessen – for der var meget interesse. Bare det her med at lære at bruge værktøjet i et trygt miljø gør en kæmpe forskel. Når man ved, hvordan værktøjet fungerer, er der ikke så langt til at begynde at bruge det.”

Vejen er ikke snorlige

For Laura selv stod det ikke skrevet i kortene, at hun en dag skulle sidde som inspirationskilde for fremtidens håndværkere. Hun er et rigtig godt bud på, hvorfor vejen til succes og personlig glæde ikke er snorlige. ”Jeg gik i folkeskole i Farum og har altid været den klassiske 12-tals-pige. God til det boglige og god til at sidde stille. Så gik jeg på hhx på en linje, som var meget international, hvor vi var ude og rejse, og hvor jeg talte meget engelsk,” indleder Laura sin uddannelsesberetning. ”Efter hhx holdt jeg 2 sabbatår, hvor jeg rejste og var bl.a. i Nepal. Jeg søgte derefter ind på Lunds Universitet, hvor jeg læste en bachelor i Udviklingsstudier. Det

for ALLE

//Christina Qvistgaard

typiske at gøre efter en bachelor er jo at tage en kandidat, men det havde jeg ikke lyst til, fordi det arbejde, man kan få bagefter, ikke passede med min drivkraft. Det er svært at se konkrete resultater, og det var et problem for mig, for jeg har brug for at kunne se, hvad jeg laver af forandringer.” Laura bestemte sig for at tage en pause og flyttede ud på et biodynamisk landbrug på Fyn for at prøve det med at arbejde med hænderne og kroppen af på en anden måde. Oplevelsen forandrede Lauras karrierevej for altid.

Valget ER svært

historie kan hjælpe en usikker folkeskoleelev lidt på vej. ”Jeg har altid prøvet at være ærlig i min usikkerhed, for det er ikke let at vælge, når man er 16 – og det er det heller ikke, når man er 25. Men jeg tog springet og jeg synes, det var sjovt. Det med samspillet mellem hænder og hoved. Da jeg stod overfor et valg, synes jeg ikke, det var let. Det føltes som noget helt dominerende for min livsbane. Men der er ikke noget forkert valg, for man får hele tiden noget med. Kig på vejen og ikke på målet,” afslutter Laura.

”Jeg fik øjnene op for, hvad en erhvervsuddannelse kan. Det var en mavefornemmelse, jeg fik, der gjorde, at jeg søgte ind på tømreruddannelsen. Det var spændende, at det gav mig en anden form for selvstændighed, og så fungerer det for mig at få nye projekter ind, som man gør færdige og så går man videre. Jeg har helt sikkert været på en rejse for at finde ud af, hvad der tændte min ild,” fortæller Laura, der håber, at hendes

jektledel

s e

Med IBM, iværksætteri & ...fremtidens job

Go Global

Entreprenørskab Go Creative

Mediedesign

Business

Tech

Tegning og maleteknikker Bæredygtig beklædning Foto/Photoshop Design

Adobepakken Animation/film Logo og branding Web og SOME

Business Model Canvas Idéer/Funding Pitch Markedsføring

Programmering - Unity Spiludvikling VR/AR Fremtidens tech

Sammen skaber vi værdier

T E B B O J S D I F R IT g n i r a l k f a e v i g kan også rd //Chri stin a Qv istg aa

re gu ld værd. Et fritidsjob ka n væ r råd ti l at købe Ik ke ku n fordi, du få penge ind på mere, når der ru ller . Men fordi du kontoen hver måned om dig selv. lærer en hel masse

Du bliver dygtigere, du gør risikoen for arbejdsløshed mindre, du har mindre chance for måske at begå kriminalitet. Og så finder du nok også ud af en hel masse om, hvad der interesserer dig og gør dig glad. Der er lavet masser af undersøgelser bla. af Rambøll (2009) og Foreningen Nydansker (2013), der bakker op om værdien af et fritidsjob. Undersøgelserne viser bl.a., at man oplever, hvad det virkelig vil sige at gå på arbejde og derfor får mere realistiske forventninger. Mange oplever, at deres fritidsjob er en hjælp i forhold til at vælge uddannelse og arbejde senere hen.

“

Det har betydet rigtig meget for mig. Jeg får rigtig meget erfaring, jeg lærer at tage ansvar og jeg tjener mine egne penge

En af dem, der selv har oplevet gevinsten ved fritidsjob er 16-årige Kawthar Yehea Abbas. Faktisk har et af Kawthars mange fritidsjob haft stor betydning for hendes valg af ungdomsuddannelse. Selvom Kawthar kun er 16 år, har hun allerede prøvet flere jobs, end mange voksne når på et helt liv. Og det er ikke, fordi hun ikke kan holde fast i sit arbejde. Det er fordi, hun har flere ad gangen. ”Jeg har arbejdet siden jeg var 11. Den eneste pause, jeg har haft var på 4 måneder, og det fandt jeg ud af slet ikke var mig,” fortæller Kawthar, som trækker i arbejdstøjet op til 5 gange om ugen. Senest har hun arbejdet i Kvickly og en libanesisk restaurant og begge steder har der været mange forskellige opgaver.

Ansvar, mødestabilitet og fremtid

”Det har betydet rigtig meget for mig. Jeg får rigtig meget erfaring, jeg lærer at tage ansvar og jeg tjener mine egne penge, så jeg behøver ikke være afhængig af min familie. Og så bruger jeg ikke min fritid på noget, jeg ikke har gavn af. Samtidig har jeg også lært at tale med en masse forskellige mennesker, som jeg ikke kender, og jeg har lært hvad mødestabilitet betyder,” forklarer Kawthar, som også har delt aviser ud, gjort rent, arbejdet i en tattooshop og været med i et Ungeråd. Restaurantjobbet og muligheden for at arbejde med en uddannet kok har betydet, at Kawthar søgte ind på EUX Gastro (kok) på Hotel- og Restaurantskolen. En uddannelse der ellers ikke lige lå til højrebenet. ”Uden mine fritidsjob ville jeg ikke være, den jeg er i dag. Og jeg ville ikke have valgt at søge ind på den uddannelse. I min familie ville man aldrig have valgt den vej,” siger Kawthar og understreger samtidig hvorfor, det har givet pote, at hun altid har prioriteret sine jobs benhårdt. Kawthar er slet ikke i tvivl om, at et fritidsjob er en fantastisk mulighed for andre også. Ikke mindst for at holde sig ude af problemer og lære sig selv bedre at kende.

HF PÅ EFTERSLÆGTEN 2-ÅRIG HF I KLASSE

Vi har dig og din uddannelse i fokus! n

Plads til faglighed n Plads til fællesskab n Plads til forskellighed

Interesseklasser: Efterskoleklasse n Film & Musik i New York n Idrætsklasse n

GO GREEN-klasse n Sygepleje, Samfund & Sundhed n Voksenklasse n Verdensklassen n Klassisk HF n

Tag en 2-årig ungdomsuddannelse i et interessefællesskab i Efterslægtens interesseklasser.

Kontakt Studievejledningen og kom i gang! stvl@hfc.dk n tel: 3396 4040 n

se mere på www.hfc.dk

www.hfc.dk · hfc@hfc.dk · 3396 4000 HF-CENTRET EFTERSLÆGTEN Efterslægtsvej 5 · 2400 København NV

hfc.dk 15

Man skal kunne mere, end man tror //Christina Qvistgaard

Det er ikke nok at kunne balancere et par tallerkner og smide et menukort efter folk, hvis man vil være en dygtig tjener. Man skal kunne sit håndværk og man skal være en god menneskekender, fortæller 21-årige Kristine, som er elev på Hotel- og Restaurantskolen i Valby. ”Jeg havde aldrig tænkt det som en uddannelse. Jeg troede bare det var noget, nogle gjorde, mens de studerede, men der er så meget i det. Jeg så, hvor stor en forskel en dygtig tjener kan gøre og fandt ud af, hvor meget man skal kunne,” fortæller hun. ”God service er noget af det vigtigste, og så skal man også vide, hvilke vine man skal anbefale til hvilke retter. Jeg tror

virkelig ikke folk ved, hvad en tjener egentlig er og kan.”

andre. Så man går hurtig fra at være en grøn drue til en rød drue.”

Rød drue eller grøn drue

I det hele taget er undervisningen praktisk anlagt. Man lærer af at gøre, og for den 21-årige Lollik har det været en god måde at få tingene under huden på.

Kristine er selv nået til afslutningen på grundforløb 2 og skal snart i gang med sin læreplads. Det glæder hun sig til, for indtil videre har den virkelighedsnære undervisning på skolen været et af højdepunkterne. ”Vi har vores egen restaurant på skolen. Her kan vi øve service og det er fedt at prøve. Man får lidt sommerfugle i maven, når man skal servicere andre især sine lærere,” lyder det fra Kristine, der hurtigt har taget noget restaurantslang til sig. ”Men man lærer virkelig det med at tale med

Gentofte HF Dahlénsstræde 5 2820 Gentofte

www.ghf.dk ghf@ghf.dk tlf. 3965 1103

En tjener er vel bare en, der smækker nogle tallerkner på bordet og venter på sine drikkepenge. Eller hvad? Selvom Danmark er solidt plantet på det gastronomiske verdenskort – så skriger alle madfagene på kvalificeret arbejdskraft. Kokke, bagere, slagtere og måske især tjenere er der virkelig rift om. Der mangler elever – og det er synd, mener tjenerelev Kristine Engdahl

”Vi havde en opgave, hvor vi skulle sammensætte en menu og sætte vin til. Det var virkelig fedt at prøve. Man skulle researche en hel del for at finde den rigtige kombination,” fortæller hun. Manglen på tjenere giver sig også udslag i mængden af ledige lærepladser. For Kristine er det nærmest et spørgsmål om at vælge og vrage. Hun vil gerne prøve noget nyt og regner med at turen går til Esbjerg.

IDA ER TJEKKET IND PÅ RECEPTIONISTUDDANNELSEN – OG HAR IKKE FORTRUDT DET ET SEKUND

//Christina Qvistgaard

Med uddannelsen til receptionist og lærepladsen på et af Københavns mest centrale hoteller, er Ida Bekker Poulsen landet på den helt rigtige hylde. Den summende lyd af internationale gæster og en dag fyldt op med at gøre andre mennesker glade, gør underværker for arbejdsglæden, fortæller den 19-årige Karlslundepige ”Jeg elsker at være på hotellet,” erklærer Ida, der indrømmer blankt, at hun har et udpræget servicegen. ”Det med at kunne hjælpe andre og så bare hele hotelfornemmelsen, er jeg helt vild med.” Ida har netop afsluttet 1. hovedforløb, da Karriereguiden møder hende. Et hovedforløb, der har budt på læreplads på The Square – et mellemklasseshotel, der ligger lige ved Rådhuspladsen i København og ikke mindst på deltagelse ved Skills, erhvervsuddannelsernes Danmarksmesterskab. Og selvom det ikke blev til topplacering ved konkurrencen, har begge dele været en kæmpe oplevelse, fortæller Ida, der er elev på Hotel- og Restaurantskolen. ”Skills har været mit højdepunkt indtil nu. Det giver så meget motivation, at man får den mulighed for at være med. Det var megaspændende at møde så mange mennesker inden for branchen, og det gav virkelig et rush det med at vise, hvor meget der er i en receptionistuddannelse. Det er meget mere in tjek ind og tjek ud,” fastslår Ida.

Mange muligheder

Netop det med mange muligheder og varierede opgaver, er noget af det Ida fremhæver ved erhvervsuddannelsen, der varer 3-4 år.

”Det åbner rigtig mange muligheder. Fx kan man læse videre til serviceøkonom eller eventkoordinator. Man kan også få job på et kontor eller i en virksomhed. Og så giver det mange muligheder i udlandet. Det skal jeg også prøve på et tidspunkt. Jeg gad godt prøve at komme til London, for der ligger nogle af de rigtigt store hoteller,” forklarer receptionisteleven. ”Det er en bred uddannelse, og man lærer meget. Hvilke trends man skal være opmærksom på og en masse begreber inden for hotelbranchen. Man skal også igennem en masse kulturforståelse, fordi der kommer gæster mange steder fra. Vi lærer også en masse om business gæster og konferencer.”

Kastanievej Efterskole

- din kreative efterskole i hjertet af København

MUSIK

TEKSTIL & DESIGN

FOTO KERAMIK

BILLEDKUNST

GASTRONOMI TEATER & PERFORMANCE

NY LINJE

Elsker du at være kreativ? Kan du lide storbyens mange muligheder? Tag 10. klasse på Kastanievej Efterskole, hvor vi tilbyder dig et hav af kreative linje- og valgfag. Fællesskab, dannelse og udvikling i hyggelige rammer midt på Frederiksberg. Lyder det som noget for dig? Så kontakt os og tilmeld dig en af vores besøgsdage og få en rundvisning! Vi glæder os til at møde dig!

kastanie.dk 33 31 08 08 Kastanievej 2, 1876 Frb. C facebook.com/KBHefterskole kastanievejefterskole KBHefterskole

//C

Bare ½ år efter Cecilie Frost Wittchen kunn e kalde sig færdigudlær t salgselev, sidder hun som B2B specialist i IKEA med ansvar for store erhvervskunder . Vejen til karriere har været ultrakort for Cecilie. Da hun altså først bestemte sig for , hvilken vej hun skulle

S G AL

tin

A D UD

ie s l i c e C

Da Cecilie blev færdig med sin HHX, havde hun ikke specielt travlt med at finde ud af, hvad der så skulle ske. Hun sad med egne ord lidt fast i sit deltidsjob ved kassen i IKEA. Fællesskabet og arbejdsforholdene var næsten umulige at forlade. Men til sidst skubbede Roskildepigens mor på for, at der skulle ske noget. ”Min mor syntes, jeg skulle i gang, så jeg begyndte at se mig om, men jeg havde svært ved at finde ud af, hvad jeg ville. Til sidst så jeg en stilling som salgselev i Magni i Roskilde – og tænkte, at det nok var noget for mig. Jeg kendte ejeren og vidste, at jeg ville noget med mennesker og salg, så jeg gik efter den,” fortæller Cecilie. ”Samtidig var det en mulighed for at arbejde med erhvervskunder og det ville jeg gerne. Magni producerer og designer kvalitetslegetøj, der så bliver solgt til butikker som BabySam.”

Gik op i en højere enhed

Med en færdig HHX i baggagen, kunne Cecilie hente så meget merit, at hendes skoleperioder blev skåret ned til bare 7 uger på U/NORD i Lyngby. Og faktisk blev den gymnasiale uddannelse et plus på andre områder, lyder det fra Cecilie. ”I løbet af min uddannelse har jeg brugt min HHX rigtig meget, så det var en god kobling for mig med de 2 uddannelser. Det var ligesom om, det hele gik op i en højere enhed, og jeg kunne se, hvad teorien kunne bruges til i praksis. Samtidig fangede undervisningen på erhvervsuddannelsen mig på en helt ny måde. Jeg blev bidt af det – og det var helt klart skoleperioderne, der fastholdt mig i uddannelsen,” understreger hun.

is hr

t vis

E N N

ræ b g n pr i

N E LS

r ie r a k til

For Cecilie bød elevtiden både på salg til forretningskunder, reklamationer og endda planlægning af store salgskampagner til udlandet fx USA, så hun kom igennem mange områder. En erhvervsuddannelse afsluttes med en fagprøve og det gælder også salgsuddannelsen. Det er her kompetencer og færdigheder skal mødes og vise, hvad eleven har lært. ”Da jeg skulle skrive fagprøve, ville jeg gerne lave noget med bæredygtighed. Jeg havde læst så meget om det, og der findes ikke ret meget bæredygtigt legetøj. Det er noget vi unge vægter meget højt, så jeg ville undersøge, om det var relevant for Magni at se den vej,” uddyber Cecilie. ”Når man taler om bæredygtighed og legetøj, handler det om at producere i bestemte træsorter med fx genbrugsplast. Det viste sig, at det gav mening i geografisk afgrænsede områder, som fx Hovedstadsområdet, men knap så meget i Vestjylland.”

Hjem til IKEA

I september kunne Cecilie kalde sig selv udlært – og det med en fagprøve, der var et 12-tal værdigt. Og hvad var så næste skridt? Jo Cecilie vendte næsen ’hjemad’. ”Jeg vidste, da jeg forlod IKEA, at jeg skulle tilbage, men ikke som hvad. IKEA har så gode vilkår og behandler deres medarbejdere så godt, og det vægter jeg virkelig højt. Det giver mig lyst til at gå på arbejde hver dag. Man er en del af et hold og en kultur. Så jeg kiggede på jobs i IKEA, da jeg var færdig og fandt en stilling som B2B specialist. En B2B specialist sidder med vores erhvervskunder. Vi hjælper dem fx med at lave ordrer eller designe deres kontor eller køkken. Vi guider dem gennem hele IKEA-processen. Jeg søgte jobbet og kom til samtale – og nu sidder jeg i vores hovedkontor i Brøndby. Jeg kunne blive i IKEA resten af mit liv og stadig udvikle mig hele tiden. Man kan fx blive ledertrainee eller team manager, jeg kan komme til at arbejde med HR,” slutter Cecilie af.

EUD VOXPOP 1. Navn og alder? Theodor Beierholm, 30 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Grundforløb 2, værktøjsmager 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? En værktøjsmager er en, der laver værktøj til industrien, støbeforme i plastik, 3D print osv. Det er et erhverv, der er brug for så fremtidsudsigterne er langtidssikrede. Vi programmerer også CNC maskiner. Jeg har en BA i Naturressourcer, men jeg blev interesseret i faget. Jeg har også grundforløbet til snedker for jeg kan godt lide at

Svar fra Theodor Beierholm, der går på Grundforløb 2 som værkstøjsmager

bruge hænderne. Man producerer noget, og når man har fri, har man fri. Der er ikke en masse mails eller opgaver, der skal laves. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Stolthed over det man producerer. Præcision. Tid til fordybelse. Uddannelsen er 2-delt med en teknisk del, hvor man lærer at bruge de forskellige computerprogrammer – og så kommer det håndværksmæssige, hvor man arbejder i hold for at lave et produkt. 5. Hvad er særligt spændende? Det at lære et helt nyt fag. At lære om metal og værktøj. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Gamle maskiner. Mangel på ressourcer. 7. Hvad skal man tænke over før man vælger den her uddannelse? Hvor kan man se sig selv. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi er meget på værkstedet og så bruger vi tid på arbejdstegninger, hvor vi skal lave et emne.

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Jeg har ikke rigtig nogle lektier. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Det er nok at være værktøjsmager og lave prototyper. At have den kreative proces. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det sociale. Det overraskede mig virkelig. Vi passer på hinanden, og det er fedt, at der både er unge og voksne. 12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Vi har lavet en hammer. Det med at stå derhjemme og have et værktøj, man selv har lavet og som er lækkert og godt produceret, det er virkelig en rar følelse. Man kan lave ting selv. 13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Mærk efter, hvad du har lyst til at lære.

Gør som Anna, Josephine, Peter, Sofie, Mads og alle de andre

TAG PÅ DIT LIVS UDDANNELSESRE JSE Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.

ko nta k t 70 27 30 11 info@myeducation.dk myeducation.dk

Europa

USA

Canada Argentina Australien New Zealand

100% dansk organisation

... og flere 19

// Modelfoto: Niels Brock

"Vi kan se, hvad vi skal bruge det til" Den virkelighedsnære undervisning, tæt samarbejde med virksomheder som Apple – og så det der med pludselig at forstå begreber som BNP, er noget af det fedeste ved HHX, fortæller 2.g’erne Laura og Oliver. Og nå ja, så er det sociale liv altså heller ikke helt ved siden af – lyder det fra de to Niels Brock elever. ”På vores linje har vi mange projekter. Hver onsdag arbejder vi på projekter sammen med Apple. Vi laver fx podcasts om forskellige emner." "Vi lærer at formidle noget og vi lærer det tekniske med at cutte det – og også det designmæssige, hvordan skal det fungere. Det er virkelig sjovt,” uddyber Laura Blædel Kirk Kirkegaard, der selv brænder for interaktionsdesign. ”Man samarbejder tit med rigtige virksomheder, nogle man kender. Det gør det lidt mere cool, og man føler ikke bare, at man er studerende. Virksomhederne tager os seriøst, og det giver os også nogle kontakter, som måske kan være fremtidens jobmuligheder.” Også Oliver Lunde Larsen fremhæver de virkelighedsnære fag som noget af det, han er mest glad for ved sin ungdomsuddannelse. ”Vi har lige haft eksamensopgave i international økonomi, hvor vi skulle analysere Kroatiens økonomi. Det var virkelig spændende at dykke ned i, hvordan et andet land klarer sig. Hvad kunne man gøre for at gøre økonomien bedre? Der er pludselig

også en masse begreber, der giver mening,” forklarer han. ”Når der bliver snakket om at øge det nationale budget og der bliver talt om BNP, forstår vi godt, hvad det handler om.”

Nye mennesker og nye muligheder

Med 4 gymnasier centreret i området omkring Nørreport og Frederiksberg, er der masser af mulighed for at møde nye venner. Og det er en mulighed begge HHX’erne har benyttet sig af. ”Jeg kommer fra Ishøj, og det har været fedt at lære nogle nye mennesker at kende. Nogle som minder mere om mig selv og som jeg passer sammen med interessemæssigt. Vi vil det samme i livet. " De forskellige arrangementer er også højdepunkter. "Vi har lige været på studietur i Nice og vi har haft gallafest. Fredagscafeerne er rigtig gode – det skal jeg sige, fordi jeg er formand,” griner 18-årige Oliver. ”Det blev jeg, fordi vi havde været til en fest, og dem der var med i festudvalget, de hyggede

sig helt vildt og kendte lige pludselig rigtig mange, så det var en god måde at møde folk fra andre klasser.” Laura fra Virum, ville gerne have en mulighed for at komme væk fra hverdagen i en mindre nordsjællandsk by og prøve noget helt andet. ”Højdepunktet for mig var måske at få årskarakterer sidste år. Det var et tidspunkt, hvor jeg viste for mig selv, at selvom fagene var helt nye, så kunne jeg godt lære dem. Socialt er det fredagscafeerne på skolen. Så er det også fedt at gå i skole herinde i byen. Jeg trængte til at møde nye mennesker. Der er 3 andre gymnasier under Niels Brock, hvor vi også kender en masse, så der er altid noget at lave. Faktisk er jeg også begyndt at nyde min togtur herind hver morgen med musik i ørerne, hvor jeg bare kan sidde og slappe af,” fortæller den 18-årige 2. g’er.

Vi gør din verden større FREDERIKSBERG HF 2121

"Det er fedt at gå i skole"

//Christina Qvistgaard

For både Rhona og Astrid har oplevelsen af at møde ligesindede med de samme interesser fyldt rigtigt meget i det første år på HTX. Og så det med at kunne nørde igennem med de ting, man virkelig går op i. ”Det er noget helt andet end folkeskolen,” lyder det samstemmende fra de to 17-årige, som er elever på NEXT Vibenshus Gymnasium.

Optur over min luftballon

”Det er meget seriøs undervisning. Og så er det dejligt at være sammen med nogle, der har de samme interesser eller i hvert fald forstår, når man har en vild fascination af biologi. Eller bare synes, det er fedt at gå i skole.”

De er begge engageret i elevrådet og kaster sig ud i alle de oplevelser, de kan få med. Det handler om at få det maksimale ud af sin gymnasietid, forklarer Astrid.

De to 1.g’ere er begge opslugte af deres linjer. For Rhona er det Folkesundhed med biotek og samfundsfag på A niveau – og for Astrid handler det om International Science med Fysik og Matematik A. Rhona blev så glad for muligheden for at kombinere sine to største faglige interesser bioteknologi og samfundsfag, at hun ikke tøver med at kalde det drømmelinjen. ”Da jeg så, at man kunne få begge dele her, var det helt fantastisk. Alle de tværfaglige ting, man kan lave. Og så var det også en fordel for mig, at man ikke skulle have matematik på A niveau. Det var simpelthen drømmelinjen,” fastslår hun.

Men selvom de brænder for skolen og undervisningen, er der også plads til andre ting.

”Højdepunktet for mig har været nogle af alle de ting, vi har lavet udenfor skolen. Vi har fx været ude at skyde med laser. Jeg arrangerer mange af tingene, og det betyder ikke noget for mig, om jeg går i klasse med flest drenge eller piger." "Jeg har også engageret mig i mange ting, er med i bestyrelsen og elevrå-

det. Generelt når der foregår noget, har jeg en finger med i spillet. Jeg arrangerer ting, der ikke kun handler om fest og druk. Det kan fx være en tur på cafe og spille brætspil,” uddyber hun. Når vi spørger til den fedeste opgave, er det dog ikke en tur ud i byen med kammeraterne, der popper op i hukommelsen. ”Vi har lige lavet en luftballon, og det var megasjovt. En ret stor en, hvor vi skulle regne på det hele og så fik vi den i luften i vores store sal." "Jeg havde så meget optur over det og hele familien skulle se min video af min luftballon,” fortæller Astrid entusiastisk.

Klar til uddannelse? Roskilde Tekniske Skole

@roskildetekniskeskole

Vi tilbyder over 30 erhvervsuddannelser og 15 eux-uddannelser inden for medier, bygge og anlæg, håndværk og teknik samt det grønne område. Du kan starte dit grundforløb i Roskilde, Høng, Valby, Greve eller Kalundborg. Se datoer for åbent hus, infomøder og meget andet på www.rts.dk.

www.rts.dk • 46 300 400 23

2323

FGU HOVE // Christina Qvistgaard

FORBEREDELSE TIL FREMTIDEN Står fremtiden ikke lysende klar efter 9. eller 10. klasse – og er der brug for at få lidt ro og modenhed ind over inden den videre vej? Så er FGU en mulighed. Den forberedende grunduddannelse hjælper unge under 25 år med at komme videre. Der er 3 spor, man kan vælge for at spore sig endnu mere ind på sine interesser. Aminas vej til uddannelse – Motiverende almenundervisning og livreddertræning. Interview med Amina Frank, elev på FGU Hovedstaden 17-årige Amina Frank går på FGU Hovedstadens almene grunduddannelse (AGU-sporet), hvor undervisning i almenfag er i fokus, for at forberede elever til ungdomsuddannelse. Amina går på holdet ”AGU-Korps”, som binder undervisning i dansk, matematik og engelsk sammen med praktiske kurser, der er rettet mod beredskabsområdet – livredning, ambulancebehandler, politi, brandmand, militær etc. Hun er ikke i tvivl om at FGU Hovedstaden har hjulpet hende videre i uddannelsessystemet, og givet hende ro, mod og styrke til at tage det næste skridt. Det er ok at begå fejl Amina skal på Det frie Gymnasium efter sin FGU, og hun fortæller, at FGU Hovedstaden har givet hende det skub, hun havde brug for. Hun forklarer at alle snakker med alle i klassen, og man tør at være sig selv, fordi man bliver mødt i øjenhøjde af lærerne. Derfor tør jeg række hånden op og sige noget i klassen. Vi støtter

og respekterer hinanden – også når vi begår fejl – for det er nemlig ok at begå fejl, dem lærer vi af, forklarer hun. Amina havde den modsatte oplevelse i folkeskolen, hvor hun ofte følte pres fra lærere og andre elever. Efter hun startede på FGU, har hun kunnet arbejde med hendes sociale angst, koncentrationsbesvær og præstationsangst. Jeg tør mere nu – og føler mig meget mere motiveret og rustet til at begynde på Det Frie Gymnasium efter sommerferien. Undervisning med et tvist Elevholdet fra AGU-KORPS har haft mange oplevelser i skoleårets løb - fra brandslukningsøvelser og rappelling til en tur i bølgen blå efter et lærerigt oplæg om livredderuddannelsen. Eleverne fik her både teoretisk indblik i uddannelserne, og fik lov til at teste deres egne livredder-skills i havet omkring Helgoland badeanstalt på Amager. På AGU-sporet på FGU Hovedstaden kan unge vælge mellem mange forskellige hold, som har forskellig sammensætning af fag, tema og niveau. Der findes også sproghold for dem, der skal øve sig lidt mere på dansk, forklarer Amina. Amina gør dog opmærksom på, at alle kan starte på AGU-Korps, man behøver ikke nødvendigvis at drømme om at blive noget inden for beredskab – eksempelvis vil Amina selv gerne være advokat.

Hårslev Efterskole - Lad det ikke blive ved drømmen... Hårslev Efterskole er for dig, der gerne vil opleve dit livs skoleår og rustes til en ungdomsuddannelse på en efterskole, hvor undervisning, linjefag og fritidsaktiviteter udgør hverdagen i et hjemligt miljø. Hårslev Efterskole er en meget moderne, seriøs og velfungerende efterskole for dig, der gerne vil gå i skole og gøre en positiv forskel for dig selv og for andre.

Idræt, Frituftsliv, Medie, Kreativ, Drama, Musik og International Mange valgfag: Esport, fodbold, løb, badminton, basketball, guitar, robot og programmering, sammenspil, kort- og brætspil, styrketræning, textildesign, maleri m.m.

Læs mere på www.haarslevefterskole.dk HÅRSLEV EFTERSKOLE, HÅRSLEVVEJ 33, 4262 SANDVED, TEL: 2444 6266

EDSTADEN Cykelentusiasten Williams vej til uddannelse Interview med William Christensen, tidligere elev på FGU Hovedstaden

19-årige William Christensen har gået på FGU Hovedstaden, og er nu i gang med sin erhvervsuddannelse på TEC – og i lære som cykelmekaniker i Fri BikeShop. Her nørder han hver dag hans interesse for cykler, og han er ikke i tvivl om, at FGU har hjulpet ham videre i uddannelsessystemet.

På FGU er der plads og rum til dit eget tempo, og jeg havde muligheder for at prøve flere ting af, så jeg var sikker på hvilken vej jeg skulle gå. Han forklarer samtidig at hans interesse for cykler også blev fundet på FGU, da han startede på Håndværk & Servicelinjen. På denne linje har de nemlig et metal og cykelværksted, hvor elever lærer at reparere, istandsætte og bygge nye cykler helt fra bunden og gøre dem køreklar til salg til kunder, forklarer William. Det er et boost, at de ting man laver, faktisk bliver brugt ude i virkeligheden. Jeg følte, at jeg lavede noget, som er nyttigt, og oplever at andre bliver glade for det. Det er meget motiverende. ”FGU Hovedstaden er en slags udvidet brobygning” På FGU Hovedstaden forbereder du dig til erhvervsuddannelse eller gymnasiet/HF og finder ud af, hvilken uddannelsesvej du skal gå. William begyndte selv på PGU-sporet (produktionsgrunduddannelsen) som 17-årig

efter afbrudt erhvervsuddannelse på TEC som elektriker, fordi det ikke var noget for ham. På FGU Hovedstaden havde William mulighed for at afprøve flere forskellige fagligheder, og dette kombineret med en god vejledning og et godt skolemiljø motiverede ham til at tage det rette uddannelsesvalg. FGU er som en slags udvidet brobygning, forklarer William

Williams anbefaling – Det er ikke kun det faglige: Ud over de faglige muligheder på FGU, så nævner William også, at der bliver taget hånd om en, hvis man har nogle udfordringer. Det kan eksempelvis være, hvis man er ordblind, har en diagnose eller på anden måde kan være lidt sårbar i livet. Du lærer at skubbe til dine grænser som individ og der er god mulighed for at blive mere moden – fagligt og personligt. Lærerne er mere end bare lærere og skolen er mere end bare skole. Der er nemlig plads til alle og alle bliver accepteret og behandlet ligeværdigt.

EGU hjælper Niklas i job – Mindre skole og mere hands-on erfaring Interview med Nicklas Kristensen, tidligere elev på FGU Hovedstaden Nicklas Kristensen startede i 2020 på FGU Hovedstadens EGU-spor (erhvervsgrunduddannelsen), hvor en stor del af hans uddannelse foregik i praktik som ejendomsserviceteknikker på Lions Kollegiet - et rehabiliteringstilbud til borgere med senhjerneskade. Nu er Nicklas færdig med sin EGU-uddannelse og har klaret sin virksomhedspraktik så flot, at Lions Kollegiet har ansat ham i en fuldtidsstilling. Niklas er ikke i tvivl om, at FGU har hjulpet ham videre til næste skridt i livet. På EGU-sporet forbereder du dig nemlig til erhvervsuddannelse eller job, og du bruger det meste af tiden i virksomhedspraktik – hvilket kan være i alt fra en børnehave, gartneri,

autoværksted eller en organisation. Du arbejder ude i den virkelige verden på en rigtig arbejdsplads med rigtig løn, forklarer Nicklas. EGU-elever har kun én skoledag om ugen med kurser eller undervisning, der er fagligt relevant for det arbejde, som du skal udføre i virksomhedspraktikken. Det er altså et godt valg for de unge, der er skoletrætte eller på anden måde har svært ved den traditionelle skolebænksundervisning - og gerne vil bruge mindre tid i klasselokalet, fortæller Nicklas. Jeg er ordbling og ikke særlig boglig. EGU-sporet var et perfekt match for mig, for man bruger hænderne og lærer ved at arbejde praktisk. Samtidig hjælper skolen med til at finde den rette virksomhedspraktik og den faglige forberedelse inden praktik. Hands-on erfaring og god vejledning Nicklas startede på FGU Hovedstaden efter han afsluttede sin STU, og her fandt han hurtigt den støtte og hjælp, han havde brug for til at tage det næste skridt i livet. Det var godt for mig med en bred introduktion til håndværksfaget på FGU ift. håndtering af værktøj og maskiner og finde holdbare løsninger til de alsidige arbejdsopgaver i praktikken, så jeg ikke var på bar bund, forklarer Nicklas. Hans vejleder på FGU startede med at finde mulige praktikpladser, og så valgte Nicklas den, han følte der passede bedst til ham. Det er vigtigt at have en god vejleder. Og det har vi på FGU. De er åbne, fleksible og hjælpende. Jeg havde selv den bedste af slagsen, og han har hjulpet mig frem i livet.

Prøv dig selv af med erhvervs Erhvervspraktik er en rigtig god ide. Her får du chancen for at prøve dig selv – og finde ud af, om de ideer og drømme du har, virkelig er noget for dig. Og har du svært ved at finde drømmepraktikken, er det også en god ting bare at opleve, hvordan tingene foregår på en arbejdsplads.

i dag skal vi ud i felten og overnatte. Kommer tilbage igen torsdag eftermiddag

nu skal vi op og have mad, og så skal vi have undervisning

2. Hvad glæder du dig mest til? De forskellige øvelser og fitness testene.

og så lavede vi 3 fitness tests

1. Hvorfor har du valgt at tage i militærpraktik? For at lære mere om arbejdspladsen og det sociale i Forsvaret.

i går brugte vi det meste af dagen på at marchere, løbe og tage armbøjninger. Så skulle tasken til i dag pakkes

derudover har vi fået introkursus i at marchere

FØR

indtil videre i dag, har vi fået en guide på en M95, hvordan den skilles ad, samles osv.

15-årige Adam var i praktik hos militæret. Her har han svaret på spørgsmål både før, under og efter praktikken.

“

Jeg er ordblind og ikke særlig boglig. På EGU lærte jeg at arbejde med hænderne i min virksomhedspraktik. Jeg har nu fuldtidsjob som ejendomsservicetekniker – Nicklas Kristensen, tidligere elev

EGU

– Erhvervsgrunduddannelsen på FGU Hovedstaden

EGU er en praktisk uddannelse for dig, der gerne vil i virksomhedspraktik – og bruge mindre tid i klasselokalet. Du forbereder dig til ungdomsuddannelse eller job.

WWW.FGUHOVEDSTADEN.DK

”

spraktik UNDER/EFTER er helt knast efter i dag. Starten var stille og rolig, men man fik bare mere og mere ondt i fødderne

Vi startede dagen med morgenløb, 0600 efterfulgt af bad og omklædning, og så var der stueeftersyn og rengøring

og så skulle vi bruge 1-2 timer på at marchere rundt på kasernen for at lære det vi skal ud at løbe om 8 timer, så det er godnat herfra

nu er vi på besøg i Den Kongelige Livgarde inde i København derfra er det på museum, og så skal vi se dem optræde her senere

3. Hvad laver man på en dag i militærpraktik? Rengøring, eksercitser, spiser, armstrækkere. Det kommer dog meget an på dagen, den ene dag kan man stå udenfor eller være på stuerne og rengøre og den anden er man i midten af en skov og skal grave skyttegrave. 4. Hvad har overrasket dig mest i løbet af din militærpraktik? Samarbejdet mellem os praktikanter, og sammenholdet, det er noget helt andet i militæret.

7. Hvad har du lært om dig selv i løbet af at være i militærpraktik? At jeg kan klare alle udfordringer, der kommer min vej. Man skal bare tro lidt mere på sig selv. 8. Hvad har du lært om militæret selv i løbet af denne praktik? Vi har lært en masse om uddannelserne i Forsvaret, og de forskellige “grene” (Søværnet, Hæren og Flyvevåbnet) og så har vi hørt en masse historier fra instruktørerne, så vi lidt selv kunne skabe et billede omkring, hvordan tingene fungerer.

5. Hvad har været det sjoveste ved at være i militærpraktik? Den dag vi var på øvelse ude i skoven, og skulle grave skyttegrave og lave et BSO (Militær sprog for base) og sove i bivuakker.

9. Har din praktik haft betydning for hvad du vælger efter sommeren? Nej, fordi lige meget hvad, ville jeg have valgt at tage en STX, fordi jeg synes det er vigtigt altid at have noget man kan falde tilbage på, så man ligesom ikke satser det hele på en ting.

6. Hvad har været det mest udfordrende ved at være i militærpraktik? Den overordnede disciplin. Ikke at jeg ikke er disciplineret, men de gør det så ekstremt at det bare ender med at ligge på rygraden på dig.

10. Evt. noget du gerne vil dele? Selvom det er hårdt, så få det bedste ud af det. Fordi, når du endelig er oppe og har fået varmen igen, så savner du faktisk at være i med mudder op til halsen.

SOLO-UNDERVISNING

FÆLLESKOR

TAG 10. KLASSE PÅ

SEJERGAARDENS TEATERKONCERT, FESTIVAL OG TURNÉ

ANDERLEDES PRØVEFORMER

MUSIKEFTERSKOLE

VÆLG MELLEM 3 LINJEFAG

MUSIKER • SANGSKRIVER • PRODUCER

FÆLLESSKAB, FAGLIGHED OG PERSONLIG UDVIKLING

UDLANDSREJSE

FOR DIG DER HAR KÆRLIGHED TIL MUSIKKEN

SEJERGAARDSVEJ 2 • DK-4340 TØLLØSE • TLF. 59185124 • INFO @ SEJERGAARDENS.DK

SAMMENSPIL

KUN 3 MINUTTER FRA TØLLØSE STATION • 45 MINUTTER TIL KØBENHAVN • TOG HVER HALVE TIME

www.sejergaardens.dk

// Christina Qvistgaard

"Det hele startede jo bare som et skoleprojekt" hører så meget om det – og vi er jo en del af det store billede.”

Hvad har ukrudt og business egentlig til fælles? Ret så meget, hvis man spørger EUX Business eleverne Caroline, Emmeli og Sophie. De 3 17-årige har nemlig opfundet en miljøvenlig ukrudtsbrænder, som er så gennemtænkt, at de har kvalificeret sig til DM i Innovation – og så endda i kategorien Science og Technology, hvor det normalt er htx’erne, der dominerer At det lige blev en ukrudtsbrænder, der på mange måder kommer til at definere Caroline, Emmeli og Sofies skoletid – er lidt et tilfælde. Det er det til gengæld ikke, at de har opfundet noget brugbart. For innovation og fag, der straks kan oversættes til praktisk brug, er noget af det, der kendetegner EUX Business, fortæller eleverne fra NEXT Business i Ballerup. De 3 piger er alle i gang med Grundforløb 2 – hvilket samtidig betyder, at det første år i Ballerup nærmer sig sin afslutning. For EUX Business er bygget sådan op, at man gennem de første 2 år blander gymnasiale og erhvervsrettede fag. Ved afslutningen på andet år skal eleverne til eksamen i en lang række gymnasiale fag og er derefter klar til at gå direkte ud i elevplads – eller læse videre.

Hverdagsproblematikker

Men tilbage til ukrudtsbrænderen – og til virksomheden Sustainable

Caroline: jeg valgte EUX Business, fordi jeg vidste, at jeg ville have en gymnasial uddannelse, men syntes det var fedt at kunne blande den med en erhvervsuddannelse og en elevplads. At det blev Business, er fordi det passede ind i mine tanker om min fremtid. Jeg tænker på at læse videre til indretningsarkitekt.

RemoWeed, hvor eleverne har konstitueret sig med Caroline som direktør, Sofie som økonomichef og Emmeli som marketings- og salgschef. ”Da vi gik på Grundforløb 1, havde vi et fag, der hedder innovation. Det havde vi meget af. Vi blev sat i grupper og skulle finde et problem, som så skulle løses med et nyt produkt eller på en ny måde. Vi bestemte os for at fokusere på miljø og bæredygtighed, og så fandt vi en masse hverdagsproblematikker, der passede ind i det tema. Vi fandt ud af, at mange husejere bekæmper ukrudt med gift eller gasbrændere, og det er virkelig skadeligt for miljøet. Så vi fandt på at lave en miljøvenlig ukrudtsbrænder, der fungerer med kogende vand,” forklarer ledelsesteamet fra Sustainable RemoWeed, som ikke er deciderede miljøforkæmpere, men alligevel gerne vil være med til at gøre en forskel. ”Det med miljøet påvirker os måske ikke så meget i vores hverdag, men vi

Sofie: Det var meget det samme for mig. Både i forhold til fagene og det med at få både en gymnasial og erhvervsuddannelse på samme tid. Jeg har længe vidst, at jeg gerne ville noget med event, og da jeg fandt ud af, at der var en linje, der hed event-koordinator på EUX Business, var det et oplagt valg for mig.

Som sagt så gjort og gjort så godt, at de vandt de regionale mesterskaber i Fonden for Entreprenørskabs innovationskonkurrence for unge iværksættere. Det gav dem billetten direkte videre til DM. Og det endda uden et fysisk produkt at fremvise. ”Det var rigtigt fedt at vinde de regionale mesterskaber,” lyder det fra Caroline, Emmeli og Sofie. ”Vi har lagt så meget arbejde i det. Men vi har ikke et færdigt produkt endnu, for der er rigtigt mange elementer i det. Vi har 3D tegninger, men det færdige produkt skal både have en elektriker og en smed ind over, så det skal koordineres.”

Virksomheden skal videreføres

Tanken er, at virksomheden skal videreføres også efter DM. På 2. år som også kaldes studieåret kommer innovation tilbage på skemaet, og her har eleverne mulighed for at arbejde videre med projektet med sparring fra underviserne og deres netværk. Og det glæder pigerne fra Sustainable RemoWeed sig til. ”Det er en fed følelse at have fundet på noget, vi kan mærke, virkelig kan noget. Og samtidig føles det lidt underligt, for det hele startede jo bare som et skoleprojekt,” fortæller de.

Emmeli: Jeg startede på en HF men følte ikke rigtig, at det var det rette for mig. På EUX Business kunne jeg koble fagene til noget som interesserer mig, og jeg kunne se, hvad jeg skulle bruge dem til med det samme. Jeg får mere lyst til at lære, når jeg kan se en kobling med det samme.

DET ER FEDT AT VÆRE FAGLÆRT

Bliv blomsterdekoratør

Floristen Danmark DANSK BLOMSTERHANDLERFORENING

Det fedeste ved mit fag er, at vi kan følge vores kunder, både i glæde og sorg. Det er alle de personlige binderier, man kan få frem. Kunne du tænke dig et kreativt og selvstændigt job, så er en uddannelse til blomsterdekoratør et godt valg. Nye trends, nye teknikker og nye måder at arbejde med blomster og planter på er en del af hverdagen. Du kommer til at arbejde i en branche med gode jobmuligheder efter uddannelse. Og i en branche, hvor du kan

udvikle dig personligt og fagligt i lige netop den retning, som du vælger – enten som medarbejder eller som selvstændig florist. Vi har to skoler i Danmark, som tilbyder Blomsterdekoratøruddannelsen.

Du kan læse mere om uddannelsen på de to skolers hjemmesider - søg på ”blomsterdekoratør” og på FloristenDanmark.dk

Vi uddanner blomsterdekoratører AABC.DK Skåde Skovvej 2, 8270 Højberg Tlf. 8736 6100

rts.dk/eud-erhvervsuddannelser

aabc.dk 29

#Dedikation #Motivation

Drømmen er at blive ejendomsmægler. Og selvom Christian i dag er godt på vej, lå det ikke lige i kortene, at det skulle lykkes dengang i 9. klasse. Planen var at søge ind på HHX på Niels Brock, men med et gennemsnit på 3,2, kom Christian selvfølgelig ikke ind. Til gengæld sikrede han sig en plads i 10.kl. på en innovationsog handelslinje. Og trods fordomme og forudindtagede ideer om alle andres grunde til at være det samme sted, blev året et virkeligt vendepunkt for Christian. ”Jeg betragter 10. kl. som der, hvor jeg begyndte min karriere, for jeg begyndte at gå efter det, der interesserede mig,” fortæller han. ”Det var faktisk her jeg lærte, at man kan lære noget og få noget positivt ud af næsten alle situationer. Jeg valgte simpelthen, at 10. kl. skulle være mit år! Hvordan får man så vendt sig selv fra klassens klovn til en stræber. Det handler om, hvor meget man brænder for sit mål. Mit mål var at blive ejendomsmægler.” En karriere som ejendomsmægler er ikke noget, man bare lige får. Så Christian, der i dag er finansbachelorstuderende med studiejob hos en ejendomsmægler, valgte at fokusere fuldt ud på sin drøm. Fodbolden blev droppet til fordel for mange og lange timer på aftenskole med ekstra dansk, matematik og engelsk. Da det blev tid til at søge praktikplads, var der ingen vej tilbage. Det

skulle være hos en ejendomsmægler, var Christian fast besluttet på. ”Jeg brugte Google og fandt ALLE ejendomsmæglere på Østerbro, Frederiksberg og i København K. Der var 23, og så cyklede jeg ud med en ansøgning, som jeg afleverede personligt til dem alle sammen. Jeg fik kun et opkald tilbage. Fra danbolig. Og jeg havde en fantastisk praktikperiode. De havde virkelig tænkt over deres ansvar, så jeg var med til både fremvisninger og vurderinger.” Den praktikplads og den indsats Christian lagde i det, skulle vise sig at blive en billet videre flere år senere. Han holdt kontakten, kørte forbi en gang imellem bare for at tjekke ind – og det førte til et job som flyer bud. Ikke det fedeste job, som Christian selv siger, men alligevel fortjente det dedikation og motivation.

Den mindste ting kan føre til noget stort

Selvom 10. kl. ikke var drømmen fra starten, sluttede Christian året af, klogere både fagligt og på sig selv. Valget til ungdomsuddannelse faldt på EUX Business på Niels Brock – og gennem de to gymnasieår gik søndagene med at arbejde som receptionist i Danbolig. Dedikationen og motivationen gennemsyrer alt, hvad Christian foretager sig. Og han kunne da også vinke farvel til Niels Brock med et gennemsnit på 8 og en kåring til årets elev.

// Christina Qvistgaard

De to ord dedikation og motivation er omdrejningspunktet, når 22-årige Christian Lind Højer Hinnerskov holder oplæg for folkeskoleeleverne i Københavns Kommune. Christian er en del af kommunens rollemodelkorps – og det er han, fordi hans egen store drøm nu er inden for rækkevidde. Netop fordi han selv lever efter de to ord. ”Jeg blev årets elev, fordi jeg virkelig var dedikeret til at skabe en god skole og også være med til at udvikle den. Så jeg startede et tutorteam, som man kender fra andre uddannelser, og var også med til at starte et festudvalg op. Jeg var også blevet rollemodel i løbet af den her tid og brugte mine foredrag på at fortælle, hvor god en skole, det er,” uddyber den 22-årige. Når man er færdig med de første 2 år på EUX, kan man enten tage job som elev eller læse videre. Christian valgte at søge direkte ind på CPH Business – og det var derfra, det hele for alvor tog fart. I 5. semester er man i praktik i 6 måneder. Og her gav den fortsatte kontakt til den gamle praktikchef bonus igen. Seks måneders praktik, hvor Christian for alvor oplevede ejendomsmæglerjobbet, blev til et fast studiejob 2 dage om ugen. ”Pointen er, at dedikation og motivation hele vejen fra en uges praktik i 10. kl. førte mig til et professionelt job. Man skal virkelig gøre en indsats, også selvom det kun er en uge. Og så skal man turde at sætte ord på sin drøm." "Vær dedikeret og motiveret uanset om det er som tjener eller flyersbud eller noget helt andet. Selv den mindste ting eller kontakt kan føre til noget større,” fastslår Christian.

KICKSTART DIN UDDANNELSE PÅ NEXT Start på grundforløb 1 (GF1), og bliv klar til en erhvervsuddannelse på 20 uger VÆLG MELLEM 5 SPÆNDENDE GRUNDFORLØB 9 Building & Construction 9 Business & Innovation 9 Health & Business 9 Programming & Electronics 9 Media & Design HVAD KAN JEG BLIVE Med grundforløb 1 er mulighederne mange. Du kan blive alt fra tømrer, murer, snedker og industritekniker til frisør, salgsassistent, eventkoordinator og fotograf. På nextkbh.dk kan du få mere at vide om NEXTs over 30 erhvervsuddannelser. HER GÅR DU Campus Ishøj eller Campus Nørrebro. 31

// Christina Qvistgaard

DRØMMEN OM EN BÆREDYGTIG BYGGEBRANCHE Bæredygtighed, klima og zero waste fylder mere og mere i bevidstheden – både hos elever og på uddannelserne rundt omkring. Og på erhvervsuddannelserne er der faktisk rigtig gode muligheder for at tænke bæredygtighed og CO 2 oplagring ind i både uddannelser og arbejde.

”For mig handler det om fremtiden – og om at have en god samvittighed. Byggebranchen kan være rigtig slem, men den kan også være en del af løsningen,” forklarer Emma Schack, der er 3. hovedforløbs elev på NEXT i Rødovre. Emma, der har en professionsbacheloruddannelse bag sig, er en af de tømrerelever, der har valgt at fokusere på bæredygtigt byggeri under sin uddannelse. Konkret betyder det, at man kigger på alternative materialer og byggemetoder, fortæller hun. ”Uanset om man har fokus på det bæredygtige eller ej, får vi den samme undervisning. I det konventionelle byggeri, bruger man fx plastikdampspærrer og Rockwool som isolering. Bygger man bæredygtigt, bruger man mere organiske materialer. Vi bygger noget, der oplagrer CO2 i stedet for at bruge det. Vi prøver simpelthen at undgå at sætte klimaaftryk,” lyder det fra Emma. ”Jeg er virkelig vild med tanken om at bygge noget, der er sundt at bo i, godt konstrueret, så det holder, og som heller ikke slider på miljø og klima.”

En del af løsningen

På NEXT Uddannelse arbejder træfagene benhårdt på, at tømrersvendene fremover skal være en del af den bæredygtige omstilling. Kort sagt er ambitionen at være en del af løsningen fremfor en del af problemet. Det er Emma Schack godt på vej til at blive. 1. Navn og alder? Emma Schack, 28 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Tømrer, Next i Rødovre, 3. Hovedforløb 3. Hvorfor valgte du den uddannelse? Hvad var det vigtigste? Jeg har en professionsbachelor som event manager og så har jeg arbejdet i forskellige jobs, men jeg lavede meget stillesiddende arbejde foran en computer. Det gik op for mig, at

det trivedes jeg ikke med. Det gør hverdagen lang. Så tænkte jeg over, hvad jeg egentlig havde lyst til og undersøgte mulighederne inden for håndværksfagene. Jeg kiggede både på gartner og snedker. Og så en dag skulle jeg samle et IKEA skab. Der gik det simpelthen op for mig. Det fede ved tømrer er, at man bygger konstruktioner, man kan jo ende med at bygge et hus til sig selv, så det var tiltalende. Det er også tit tømreren, der har hovedentreprisen på større byggeprojekter, så der var også en projektleder rolle inde over. Det handler om en helt masse forskelligt, hvor man skal kunne bevare overblikket. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Vi bygger selvfølgelig enormt meget, og det er fedt, men ellers skifter vi mellem teori og praksis, så det hele bliver meget håndgribeligt. Det man lærer i teorien, skal man ud at bruge bagefter. Tagkonstruktioner fylder meget. Vi er også i gang med at bygge kviste. 5. Hvad er særligt spændende? At bygge. Det med, at det man bygger passer til tegningerne. Det hele går op i en højere enhed. Der kan man virkelig føle stolthed. Det er spændende at se, hvor meget jeg har udviklet mig siden grundforløbet, og hvor meget mere jeg forstår. Man skal lære et helt nyt sprog og forstå sammenhængen i alt. Man kan også se det endelige resultat af det, man laver. 6. Er der noget du er mindre glad for? Jeg kunne godt ønske mig, at der var lidt mere diversitet. Vi er nogle kvinder og kønsminoriteter, men der måtte godt være flere. 7. Hvad skal man tænke over før, man vælger den her uddannelse? Der er mange, der tror, at det er nemt, fordi det er en håndværkeruddannelse. Men det er det ikke. Der er meget uddannelse i det. Det handler bestemt ikke bare om at sætte nogle brædder op. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Undervisningen er typisk 2 dage med teori og 2 med praksis. Vi bruger også

meget tid på at tegne med computerprogrammer. Så der er faktisk også en del kreativitet inde over. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier og opgaver? Det varierer meget fra lærer til lærer. På 2. hovedforløb brugte jeg meget tid uden for skolen og på det her, har jeg ikke gjort det. Vi får som regel tid til vores opgaver i skolen. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til? Hvad er dit drømmejob? Jeg har læreplads hos Logik & Co., hvor alt handler meget om bæredygtighed og diversitet. Der er en rigtig indstilling til diversitet, som man har svært ved at finde andre steder, så jeg kan ikke forestille mig at arbejde andre steder. Men da jeg startede, havde jeg en romantisk drøm om at blive vicevært ved Gammel Scene på det Kongelige Teater eller bygge kulisser i DR. Men i dag har jeg det så godt ved Logik. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Den svend, der oplærer mig. Han er helt vildt kreativ og bygger nogle løsninger, der er så fede. Vi har fx arbejdet på et tag, hvor vi skulle have alle tagsten ned fra 5. sal. De skulle gemmes for de skulle bruges igen. Vi bygger jo bæredygtigt. I den situation tænker man bare, hvordan løser vi det? Så han byggede en meget lang sliske med nogle bremser undervejs og nogle modtagere. Det var bare så fedt. Hele samarbejdet omkring slisken var så godt og skabte en fantastisk stemning. Sådan noget giver et godt arbejdsmiljø. Der var jeg helt oppe at køre.

Videregående uddannelse er også en mulighed Bare få måneder efter, at Anni stod med svendebrevet som bygningsmaler, valgte hun at bytte pensler og malerbøtter ud med computer og skrivebord for at læse videre til bygningskoordinator. Ikke fordi, der var noget galt med malerfaget, men muligheden for at kunne kombinere erhvervsfaglig viden med andre kompetencer blev for fristende. ”Da jeg var færdig, var jeg ude at arbejde i et par måneder, men jeg havde hele tiden tænkt, at jeg ville læse videre. Jeg kan godt lide at være i byggeriet og tænkte, at jeg kunne bidrage med min erfaring og jeg kan godt lide at koordinere. Det med at

// Christina Qvistgaard

En erhvervsuddannelse kan sagtens være en billet til videregående uddannelse – faktisk en helt logisk en af slagsen. Det var den for Anni Hammerkjær, der startede med en uddannelse til bygningsmaler på TEC og nu er i gang med at bygge ovenpå.

have flere bolde i luften,” forklarer 27-årige Anni, der også understreger, at en erhvervsfaglig baggrund klart er en fordel, når det kommer til den korte videregående uddannelse til bygningskoordinator.

Vender måske tilbage

Når bygningskoordinatoren er hjemme, udelukker Anni ikke, at hun vender tilbage til malerfaget. Hun holder både af den håndværksmæssige del ved arbejdet, men også af muligheden for at sætte sit præg på tingene. ”Jeg har altid godt kunne lide, at det jeg lavede, var noget, hvor jeg kunne se resultatet foran mig. Og så kan jeg

godt lide, at når jeg forlader et rum, er det blevet smukkere,” fortæller Anni, der også har en HF og 1,5 år på ernæring og sundhed bag sig. ”Det er fedt med en alsidig hverdag og arbejde. I et godt firma kan man få lov til at arbejde med det, man har lyst til. Jeg kunne godt lide at sætte tapet op og få lov til at nusse lidt om tingene. Hvis man gerne vil ud at tjene masser af penge, er der også plads til det. ” Som maler er job- og praktikmulighederne gode. Der er uddannelsesgaranti fra fagforeningen, fortæller Anni Hammerkjær. Det er samtidig det håndværksfag, hvor der er flest kvinder.

2-årig STX eller HF? – Vi hjælper dig med at komme tættere på dine drømme!

✓ ✓ ✓ ✓ ✓

På toppen af Verden – midt på Nørrebro Faglighed – Nærvær Forskellighed – Samhørighed Respekt – Ansvar Rummelighed – Samvær

www.nbgym.dk nbgym@nbgym.dk Tlf. 3583 1826 33

// Christina Qvistgaard

"Der er en mening med det, vi laver" Om det er dokumentarproduktion på studieturen, kampagnefilm for Red Barnet eller gymnasiets egen nyhedsudsendelse OEG Live, der lige har været det allerfedeste, er egentlig ikke det vigtigste. Det vigtigste er at se, det man lærer i undervisningen pludselig blive til et rigtigt produkt med vaskeægte aftagere. ”Vi kan sagtens relatere det vi lærer til den virkelige verden. Man finder en mening med det, man lærer,” fortæller Cornelia Van Der Loo og Jonathan Kinnerup, der begge har valgt linjen Mediefag A/Engelsk A.

Sammenhængen mellem teori og praksis fylder meget på Ørestad Gymnasium, der som det eneste i landet tilbyder studieretningen Mediefag A Engelsk A, tilføjer medielærer Maria Rudolph. Eleverne skal ikke kun kunne læse de engelske manualer til de professionelle filmkameraer. De skal også kunne bruge dem. Og de skal kunne køre et medieprojekt igennem fra start til brugbart produkt. ”Man lærer noget, som man går ud og bruger. Det er så vigtigt, så relationer til verden udenfor og til vores eksterne

Det er når teori og praksis, læringsmiljø og virkelighed smelter sammen, at Cornelia og Jonathan virkelig får julelys i øjnene over deres valg af ungdomsuddannelse. De to er tæt på at kunne se slutningen af 2.g. – og højdepunktet på de første to år på Ørestad Gymnasium, har helt klart været, når undervisningen giver mening og kompetencer i virkelighedens verden. ”Vi var i Amsterdam og var ude at filme og lave en dokumentar. Så der fik vi virkelig brugt alt, hvad vi har lært i praksis. Vi har haft et langt forløb, som startede sidste år, hvor vi har lært om dokumentarfilm. Så havde vi præproduktion, hvor vi i grupper fandt ud af, hvad vi ville lave, og så skulle vi have fat i nogle mennesker. Vi valgte at undersøge, hvad der er af sjove ting i Amsterdam og snævrede det ind til et portræt af en skatepark. Til sidst havde vi fremvisning, hvor vi fik feedback,” uddyber Cornelia. Jonathan, som i øvrigt er vært på gymnasiets månedlige nyhedsudsendelse, erklærer sig helt enig i, at studieturen virkelig var en af de oplevelser, hvor det alt gik op i en højere enhed. Jonathan fremhæver også, hvordan studieretningen får sneget sig ind i mange andre fag og giver muligheder. Også når globale pandemier driller.

samarbejdspartnere fylder meget. Vi har fx lavet et projekt med Red Barnet, hvor eleverne skulle lave en kampagnefilm om digitale krænkelser – et andet projekt var om supercykelstierne sammen med Københavns Kommune. Og det styrker virkelig, at det ikke er en skoleopgave, de står med. Det er et reelt projekt, de skal kunne stå inde for,” fortsætter medielæreren. I det tilfælde, hvor det ’bare’ er et skoleprojekt, er der dog alligevel ofte brug for at række ud til verden udenfor gymnasiet. Eleverne på Mediefag A blev fx sendt i byen med kamera og engelskkundskaber, da de var på studietur til Holland.

” Lige da vi var startet på studieretnings forløbet, kom vi ind i en coronanedlukning, så vi blev bedt om at lave en produktion med human post cards. Vi skulle filme noget, der beskrev os. Jeg lavede noget om basketball. Det var en god måde at komme ind i klassen.” Uanset hvilken karrierevej de to elever og deres kammerater vælger – for realistisk set kommer ikke alle til at gøre karriere i medieverdenen – vil både engelsk og mediekompetencer give dem en god ballast fremover, fastslår Maria Rudolph. ”De bliver mediedannede. Det er en stor styrke at kunne reflektere over andres og eget mediebrug. Uanset hvad de kommer til at lave fremover, skal de kunne forholde sig til det, medierne mener.”

Vælg uddannelse med hjertet

s o f a n e Er du

Vil du også • gøre en forskel • udfordres fagligt og personligt • have gode muligheder for karriere og videre uddannelse

Mange muligheder Vælg en uddannelse til social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller social- og sundhedshjælper Med EUX Velfærd kombinerer du din erhvervsuddannelse med en studentereksamen og får 2 uddannelser i 1. Vil du styrke din faglighed og finde ud af hvad vej du skal? 10. klasse vægter teori og praktik, og har fokus på sundhed, omsorg og pædagogik. SOSU H er Danmarks største SOSU-skole - find os tæt på dig!

Mikkel uddanner sig til social- og sundhedsassistent - og er regionsmester i SOSU Skills.

Bliv lidt klogere på virkeligheden - find os på TikTok, Facebook, Instagram

sosuh.dk

Drømmejobbet er allerede hjemme

// Christina Qvistgaard

Hvis Janick Sjørslev fortsætter i samme spor som hidtil, er han allerede som 18-årig sikret en spændende fremtid. For med uddannelsen til procesoperatør er også fulgt en læreplads i drømmevirksomheden. En virksomhed med et utal af muligheder og karriereveje. 1. Navn og alder? Janick Sjørslev, 18 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Grundforløb 2, procesoperatør 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Det hele startede med, at jeg gik på grundforløbet til finmekaniker, men jeg havde svært ved at finde en læreplads, så jeg flyttede over til procesoperatør. Jeg mærkede med det samme, at det var spændende, så det var også lidt af en åbenbaring at finde den rigtige uddannelse på den måde. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Lige nu er det meget skoleun-

dervisning med rigtig meget teori. Det skal man vide, men det betyder også, at når man har lært teorien, har man mulighed for at begynde at producere forskellige ting. 5. Hvad er særligt spændende? Jeg har lyst til at sige det hele. Jeg har lært noget nyt hver dag. I starten var jeg træt i hovedet hver dag, når jeg kom hjem, fordi jeg havde lært så meget nyt. 6. Hvad skal man tænke over før man vælger den her uddannelse? Det kan godt være svært at skaffe en læreplads, hvis man er over 25 år. 7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Det har været forskelligt fra lærer til lærer. Det meste af tiden snakker læreren og så laver vi opgaver i mindre grupper. Det har været fint nok. Det er jo helt nye ting, man skal sættes ind i.

8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Vi har faktisk ikke lektier for. Måske lidt i matematik og engelsk. Lige nu er vi også i gang med et projekt, hvor vi skal prøve at køre en produktion og lave et produkt. I det her tilfælde en creme til hænderne. 9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Min drøm er at gøre karriere ved Novo Nordisk, hvor jeg har fået læreplads. 10. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Mit bedste råd er, at man skal gøre det, man føler for. Man skal mærke efter. Jeg synes, det er lidt trist, at der bliver set lidt ned på erhvervsuddannelserne, eller folk tror alle håndværkere er tømrere eller mekanikere, fordi det lige er dem, man kender. Mange af uddannelserne fortjener mere omtale.

DEN PRAKTISKE VEJ

Vordingborg Fri Fagskole tilbyder linjerne:

Art Design Care Game Design Gastronomi Håndværk Livsstil

Vordingborg Fri Fagskole Violvej 3A 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 06 36 info@vbff.dk vordingborgfrifagskole.dk

HHX VOXPOP 1. Navn og alder? Oliver Lunde Larsen, 18 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? HHX, 2.g. matematik og virksomhedsøkonomi A, Niels Brock. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg kom herind på en besøgsdag og fik en forsmag på de fag, som er specielle for HHX – og jeg faldt virkelig for dem. Jeg faldt virkelig for dem, fordi jeg kunne se, hvad jeg skulle bruge dem til, så det gav god mening for mig at søge herind. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Alt det med virksomheder og hvordan fungerer handel generelt. Matematik og engelsk ryger også ind over de ting. Vi har også tværfaglige projekter, hvor vi kobler tingene sammen. Hvordan bruger man fx engelsk i salg og handel? 5. Hvad er særligt spændende? Jeg er faldet for alle økonomifagene. Jeg kan godt lide at nørde med tallene og kigge på, hvorfor det går galt for den her virksomhed – og hvorfor går det godt for en anden virksomhed. Det handler også om at koble forskellige modeller på – det kan fx være noget, vi

Svar fra Oliver Lunde Larsen, der går på HHX på Niels Brock

har lært om i dansk. Matematikken er heller ikke som i folkeskolen. Vi har fx ikke geometri, for det giver ikke rigtig mening i forhold til de ting, vi laver. Til gengæld har vi meget sandsynlighedsregning og finansregning. Jeg er også meget glad for alle de tværfaglige opgaver. Det havde jeg ikke ventet. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Jeg er ikke den største fan af dansk generelt, men det kan man ikke slippe for nogle steder. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Nogle af pigerne i vores klasse har valgt HHX, fordi de ikke kan lide biologi og fysik. Men det er ikke derfor man skal vælge den her uddannelse. Man skal finde ud af, om man kan lide de fag, vi har her. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Ofte er det, at læreren fortæller nogle ting og giver os nogle fifs og så går vi i grupper eller hver for sig og finder ud af, hvordan vi bruger det, vi har lært.

om dagen og så bruger jeg 5-7 timer om ugen på afleveringer. Det kommer også lidt an på, hvor meget man vil lære. Den tid man bruger, afspejler sig også i karaktererne. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Indtil videre satser jeg på at tage en finansøkonomuddannelse og derfra kan man specialisere sig i en bred vifte. Det kan måske være, at jeg vælger at blive ejendomsmægler, men jeg er også meget glad for aktier, så bankverdenen er også en mulighed. 11. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Vær klar på at lægge tiden i det! Når man har været afsted fra 8-16, kan det være hårdt at lave lektier, men man skal være klar til dagen efter. Ellers er det nok ikke gymnasiet, der er for dig.

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Der er både lektier og afleveringer. Lektier er ca. 45 minutter til 1 time

Hvad er NGK?

Oplev 4 lande på 3 år!

NGK består af elever fra Danmark, Færøerne, Island og Grønland, som tager en almen studentereksamen (stx) i fire lande på tre år. — se mere på nordatlantisk.dk og på gribskovgymnasium.dk

KLAR TIL UNGDOMSUDDANNELSE MED EUD10

Et 10. klassesår på en erhvervsskole kan betyde mere end bare et modningsår. Det kan også være det år, der virkelig sporer dig ind på, hvad fremtiden skal bringe og måske endda gøre din ungdomsuddannelse lidt kortere De åbne og lyse rammer på SOSU H i København er nærmest symbolske for de fleksible og flydende overgange mellem de forskellige uddannelser, man finder både her og på skolen i Hillerød. Elever i alle aldre og på forskellige uddannelser blander sig med hinanden, mens de lærer alt, hvad der skal til for at blive fremtidens ’varme hænder’. Det er også her Karriereguiden møder vennerne Sara, Maggie og Emmie. De tre er alle sammen i gang med en 10. klasse, men på forskellige måder.

Sara, 17 år 10. kl. 20/20-forløb

Det betyder, at jeg kan vælge at gå direkte videre på grundforløb 2 på en erhvervsuddannelse – eller jeg kan søge ind på en gymnasial uddannelse. Man sparer noget tid samtidig med, at man får en 10. klasse. Jeg har valgt at gøre det på den her måde, fordi jeg har vidst, hvad jeg ville siden 5. kl. Jeg vil være SOSU-hjælper og den uddannelse, kan jeg fortsætte på her. Jeg kan godt lide at være sammen med ældre mennesker, jeg synes det er interessant. De har alle mulige historier, og de har lært rigtig meget.

Uden at lægge mærke til det får man også selv en viden. Man får en form for familie. Jeg vil tage hjælperen efter 10. kl. og hvis det på et tidspunkt bliver kedeligt, fortsætter jeg på assistent. Der er også mulighed for at komme ind til politiet eller læse videre til sygeplejerske. Jeg tror, det giver mig en mere stabil ungdom, at jeg gør tingene på den her måde. Jeg har styr på det, jeg vil.

Maggie, 17 år 10. kl. 20/20-forløb

Jeg var her til brobygning i 8. kl. – og der kom nogle fra 10. kl. og talte med os. Jeg vidste godt, at jeg ville i 10. kl., for jeg havde brug for at få styr på det hele. Det har altid været min plan at starte på SOSU H, så det var nemmere for mig at tage 10. kl. her.

Jeg går også på grundforløb 1 til pædagogisk assistent. Det er den nemmeste måde at komme videre til uddannelsen som socialrådgiver, så det er en karriereplan, jeg altid har haft. Jeg er vokset op med socialråd-

givere, og jeg vil gerne give den hjælp videre. Jeg regner med, at jeg kommer til at starte mit arbejde i en børnehave, og det kan jo være, jeg bliver hængende. Man er mere eller mindre garanteret en læreplads. Det sidste år har udviklet mig rigtig meget. Jeg har talt med mange nye mennesker.

Emmie, 18 år 10 kl. EUX grundforløb

Jeg blev sat i gang her af en UU vejleder. Jeg havde været ½ år på efterskole, men var kommet hjem igen. Først tænkte jeg, at det ikke lød som noget for mig, men jeg ville gerne se det an. Selvom jeg startede senere end alle andre, var der nogle, der bare hev mig med ind i flokken. Nu har jeg fået en interesse for faget, mens jeg har været her. Man kan prioritere EUX, og det har jeg valgt, fordi jeg gerne vil være skolelærer. Jeg ville også gerne have en gymnasial uddannelse. Det har også inspireret mig lidt, at min onkel er klubpædagog. Det med at arbejde med børn og lære dem noget. Det vil jeg gerne.

STX HF GIF

"HvG er småt på en kæmpestor måde" Andrea, elevtalen 2020

Klima og handlekraft #HvGRØN Faglighed og fællesskab Mediefag A - særligt på HvG hvidovregymnasium

3634 3434

hvidovregymnasium.dk

info@hvidovregymnasium.dk

Eliteidrætsudøvere har også brug for ungdomsuddannelse // Christina Qvistgaard

Selvom man er blandt de bedste af de bedste i sin sport – behøver man ikke at gå glip af ungdomsuddannelsen. På handelsgymnasiet Niels Brock har eliteidrætsudøvere fra et utal af forskellige sportsgrene deres egen linje med fleksibelt skema, der giver plads til både træning, stævner og økonomiafleveringer. Det er en kliché, at det er godt at have en uddannelse at falde tilbage på. Ikke desto mindre er det også fuldstændigt sandt. For uanset om man er landsholdspiller i fodbold, svømmer eller fægter, slutter karrieren en dag og skal erstattes med noget andet. De sportsudøvere, der har taget en ungdomsuddannelse, har den platform, der er nødvendig for at starte en ny karriere. Det gælder bl.a. eleverne fra Niels Brock. Men inden da, skal der også være god plads til sporten. Og det har HHXerne fra Niels Brock, fortæller studievejleder Ulla Legaard Justesen. De fleksible skemaer betyder, at eleverne møder senere nogle dage, så der er plads til morgentræning og slutter tidligere andre dage, uddyber studievejlederen.

Simon Christoffersen, 18 år, 2.g – sejlads Jeg kommer fra Sydfyn, hvor der også er sejlads, men i de olympiske klasser, er der ikke de samme muligheder der. Så jeg tog beslutningen om at flytte til Hellerup og gå i skole her. Det var lidt en knald eller fald beslutning. Hvis jeg var kommet i en dårlig klasse, ville det have været svært. Men jeg har fået mange nye bekendtskaber og kendte også en del fra Oure Idrætsefterskole. Jeg træner mandag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag, hvor jeg typisk er i sejlklubben efter skole og frem til sent, så jeg bruger meget tid på det.

”De får luft til det de skal,” fastslår hun. ”Det betyder også at ca. 15 procent af undervisningen foregår virtuelt og de får længere tid til afleveringer. Lærerteamet er trænet til at undervise de her elever og har forståelse for, at de ofte er væk til stævner.”

At gå i den her klasse betyder, at vi alle sammen er meget ligeværdige. Vi har alle sammen viet vores liv til vores sport, og det er der mere forståelse for. Vi prioriterer på andre måder. Jeg har fx ikke ret meget tid til at gå i byen. Den forståelse, der er fra lærerne, betyder også rigtig meget. Men uddannelse kommer først for mig, fordi jeg tænker langsigtet. Sejlsport er ikke den mest rentable forretning.

For eleverne er det ikke kun friheden til at dyrke deres sport, der fylder. Også muligheden for at dyrke det sociale med ligesindede jævnaldrende er et plus.

Når jeg færdig her bliver det sejladsen, der skal prioriteres. Man skal virkelig ville det, for en olympisk kampagne fx kan koste op mod 1 million kroner.

”Det giver dem noget andet at gå i de her klasser,” forklarer Ulla Legaard Justesen. ”Typisk drikker de ikke og på den her måde, føler de ikke et pres ved at andre drikker. Det betyder meget for eleverne, at de andre har det samme mindset.”

Ida Laulund, 17 år, 2.g – basketball Jeg ville rigtig gerne et sted hen, hvor jeg kunne kombinere sport og uddannelse. Det med at være sammen med andre, der forstår det, giver noget helt andet. Man kan godt være venner, selvom vi alle har træning. Der er en forståelse for, at man skal noget andet og ikke er med til festerne.

For nogle af sportsudøverne er det ikke helt nok med 15 procent virtuel undervisning. For unge på kontrakter i udlandet, atleter med skæve træningstider eller når pludselig succes giver mere fravær, er muligheden for endnu mere online undervisning attraktiv. Derfor har Niels Brock søsat HHX Hybrid, der starter op i august 2023. Her kommer størstedelen af undervisningen til at foregå virtuelt med en fordeling på 60, 70 og 80 procent på henholdsvis 1., 2. og 3.g. ”Der er en stor efterspørgsel på den her mulighed,” fortæller Ulla Legaard Justesen. ”Det kan fx være for elever, der har fået kontrakt med store klubber i udlandet, men det er også for elever, der træner herhjemme.” Og selvom HHX Hybrid er online skal eleverne ikke helt snydes for klasseoplevelsen, understreger studievejlederen. ”Vi vil gerne have, at de er her i starten, så de lærer hinanden at kende og får det sociale element, som alle unge mennesker har brug for.”

Idrætsudøverne fortæller:

Jeg valgte HHX, fordi jeg interesserer mig meget for matematik, mere end de andre naturfag. Jeg var her til åbent hus, da jeg gik på efterskole, og det lød virkelig fedt. Min træning foregår mandag efter skole til 21-22 tiden og så har jeg morgentræning tirsdag og torsdag og også om eftermiddagen. Mine lærere er meget fleksible og forstår, hvis jeg har brug for lidt ekstra tid, når der fx er samling med landsholdet. Man skal også vise, at man vil uddannelsen og lave sine ting, når man har fået udsættelse. Det har ikke været noget problem for mig. For mig er det vigtigt at få en uddannelse, fordi jeg kommer ikke til at lave det her de næste 10 år. Nogle får scholarships til at spille i USA og bliver halvprofessionelle, og det er også en mulighed, men jeg vil gerne have noget at falde tilbage på.

Er du vild med teknologi og naturvidenskab? Få spændende undervisning og oplevelser for livet på HTX

Vi har 10 spændende studieretninger: → Bioteknologi og idræt

Du afprøver den teoretiske undervisning i laboratorier og værksteder, udvikler teknologiske løsninger og lærer at formidle dem. Alt det, du lærer, kan du bruge i virkeligheden. Som elev på H.C. Ørsted Gymnasiet bliver du en del af et levende og aktivt skolemiljø med mange faglige og sociale aktiviteter.

→ Bioteknologi og matematik → Kommunikation/it og programmering → Matematik og fysik → Matematik og geovidenskab → Matematik og informatik → Matematik og kemi → Matematik og programmering → Teknologi og design → Virtuel studieretning

Se alle mulighederne på hcogym.dk 41

41 41

HTX VOXPOP 1. Navn og alder? Rhona Lundsby Geddes, 17 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? HTX, 1.g., Biotek A og Samfundsfag B Folkesundhed. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg elsker alt, der har med bioteknologi, biologi, kroppen og DNA at gøre. Jeg synes, det er meget interessant. Og så har jeg også altid været fascineret af samfundsfag, snakket politik og hvordan vi fungerer som samfund. Så da jeg så, at man kunne få begge dele her, var det helt fantastisk. Alle de tværfaglige ting, man kan lave. Og så var det også en fordel for mig, at man ikke skulle have matematik på A niveau. Det var simpelthen drømmelinjen. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Generelt fylder det

Svar fra Rhona Lundsby Geddes, der går på HTX på NEXT Vibenshus Gymnasium

meget, at vi har et rigtigt godt socialt fællesskab. Nogle fantastiske mennesker og virkelig fed undervisning. 5. Hvad er særligt spændende? Jeg er meget glad for teori og så er jeg den type, der nyder tavleundervisning. Men det er også fedt at lave projekter og der er også mange forsøg. Der bliver endnu flere forsøg næste år. Jeg kan også godt lide at skrive rapporter, hvis det er noget, der interesser mig. 6. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Her på Vibenshus skal man tænke over, om man gerne vil gå på et meget stort eller et lille gymnasium. Det her er et meget lille gymnasium. Man skal tænke over, hvad man er passioneret omkring og hvilken atmosfære, man gerne vil have. Det er hyggeligt her, der er bare knap så mange til festerne. 7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Det varierer selvfølgelig, men typisk fortæller læreren noget, og så går vi i grupper og arbejder med opgaver. Nogle fag arbejder vi mere selvstændigt fx i teknologi, hvor det handler meget om ideudvikling.

8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Det veksler og afhænger af, hvor mange opgaver, man har. I gennemsnit bruger jeg 5-6 timer om ugen. 9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg vil gerne læse videre. Audiologopædi (talepædagog). Jeg går på HTX, fordi jeg gerne ville have et par år, hvor jeg kunne lære om ting, der interesserer mig. Jeg ved allerede nu, at jeg skal supplere med tysk på sommerskole, men lige nu prioriterer jeg, at det er fag, jeg synes er spændende. 10. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det med menneskerne her på skolen. Vi har en rigtig god dynamik mellem klasserne og årgangene. Jeg engagerer mig også i mange forskellige ting, fordi jeg gerne vil have så meget ud af min studentertid som muligt. 11. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Tag til åbent hus, besøgsdage osv. Research så meget som muligt.

BAGSVÆRD KOSTSKOLE OG GYMNASIUM

faglighed fornyelse www.gladgym.dk og fællesskab

ET AF DANMARKS

BEDSTE

GYMNASIER Læs mere om vores 1. g eller 10. klasse på www.bagkost.dk

www.gladgym.dk 42

BAGSVÆRD KOSTSKOLE OG GYMNASIUM

Aldershvilevej 138, 2880 Bagsværd / +45 44 98 00 65 / www.bagkost.dk

HTX VOXPOP 1. Navn og alder? Astrid Haraldsted Mortensen, 17 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? HTX, NEXT Vibenshus Gymnasium, 1.g. Fysik A, Matematik A – International Science. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg har altid godt kunnet lide naturfag, men jeg kunne ikke helt vælge, hvilke jeg bedst kunne lide. Fysik virkede bare så fedt. Det er ligesom en forklaring på alt, hvad man gør og alt hvad der foregår. Hvad sker der egentlig, når jeg cykler? Jeg var her også i brobygning, hvor vi skulle bygge vindmøller – og hver gang jeg spurgte lærerne om noget, kunne de svare. Det syntes jeg var fedt. Og så mødte jeg nogle på holdet, som jeg virkelig kunne med. Jeg var i tvivl i lang tid, fordi jeg bor helt ude på Amager 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det er alle de venner, jeg har fået. I folkeskolen var jeg stille og havde få

“

Svar fra Astrid Haraldsted Mortensen, der går på HTX på NEXT Vibenshus Gymnasium

venner, men jeg er blevet meget mere åben og har nemmere ved at sige noget. Vi har meget til fælles.

når der er nogle, der ikke gider lave så meget.

5. Hvad er særligt spændende? Jeg kan rigtig godt lide ting, jeg kan se for mig. Noget visuelt. Når læreren stiller sig op på et bord og illustrerer en fysikpointe ved at svinge rundt med noget. Så giver det mening.

8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Det kommer an på, hvad det er. Engelsk og dansk tager fx rigtig lang tid for mig. Måske 6 timer om ugen + den tid, hvor jeg bare sidder og stirrer ind i skærmen.

Jeg kan også godt lide tværfaglige projekter. Vi har lige lavet en luft ballon, og det var megasjovt. En ret stor en, hvor vi skulle regne på det hele og så fik vi den i luften i vores store sal.

9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Måske er jeg ovre i noget ingeniør, men jeg er slet ikke sikker, der er så mange muligheder.

6. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Hvis man ikke synes naturfag er spændende, skal man ikke komme her. Men man lærer også det hele her. Jeg var bange for, at der var mange halvgenier her, men dem er der ikke så mange af.

10. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Hvis du overvejer det – skal du vælge det.

7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Lidt tavleundervisning og rigtigt, rigtigt meget gruppearbejde. Det kan både være fedt og nederen,

Virkelig nice skole. Jeg bliver hørt og mødt med respekt. Jeg er nu klar til at begynde på Det Frie Gymnasium efter sommerferien

”

- Amina Frank, elev på AGU-KOPRS

AGU

- Almen grunduddannelse på FGU Hovedstaden

På AGU får du undervisning i almenfag, og er til dig, der gerne vil løfte dit faglige niveau og forberede dig til den rette ungdomsuddannelse.

WWW.FGUHOVEDSTADEN.DK

FRITIDSJOB BLEV TIL LÆREPLADS:

Christian uddanner sig til gourmet slagter Christian har altid elsket at lave mad, og interessen steg, da han fik fritidsjob hos en slagter. Derfor lagde han ideen om en karriere i militæret eller som personlig træner på hylden og valgte i stedet at starte på uddannelsen til gourmetslagter.

Hele Christians familie har gået på universitetet, og Christian selv har også en studenterhue. Men efter gymnasiet valgte han sin egen vej og gik i lære som gourmetslagter. "Jeg har altid godt kunne lide at lave mad, og så vil jeg også gerne have et arbejde, hvor jeg er aktiv i løbet af dagen. Som gourmetslagter har jeg aldrig to dage, der er ens, og man kan hele tiden eksperimentere og lære mere." Gennem hele gymnasiet arbejdede Christian som opvasker hos Munkholm Slagteren i Holbæk. Siden fulgte en stilling som arbejdsmand samme sted. Egentligt var planen at komme i militæret eller måske uddanne sig til personlig træner. Men da chefen tilbød Christian en læreplads, slog han til. "Jeg synes, det var megasjovt at arbejde i butikken, og jeg ville gerne lære mere. Vi laver jo alt til det gode måltid; skærer kød, laver saucer, salater, smørrebrød og den slags, ja faktisk skal vi kunne mange af de samme ting som en kok. Og jeg kan godt lide hele tiden at lære mere." Som elev hos Munkholm Slagteren har Christian gode muligheder for at dygtiggøre sig. "Vi har et godt kammeratskab, og vi hjælper hinanden med opgaverne. Og så guider vi også hinanden til hele tiden at blive bedre. Det er meget motiverende. Vi bruger også meget tid på at få nye ideer og hente inspiration til nye retter."

Glade kunder skaber god forretning

Udover muligheden for hele tiden at blive bedre er der to andre vigtige grunde til, at Christian er glad for uddannelsen som gourmetslagter. Den første grund handler om glæden ved at give en god service. For en del af Christians arbejde går nemlig ud på at ekspedere og vejlede kunderne. "Det bedste er, når jeg hjælper kunderne, så de kan lave et godt måltid, når de kommer hjem. Det er fedt at vide så meget, som jeg kan fortælle videre. Og når de takker en for god service, gør det mig bare glad resten af dagen." For Christian er en anden god ting ved uddannelsen, at det er spændende at være med til at få en forretning til at blive en succes. "Vi skal også arbejde med, hvordan vi sælger mere, og hvordan vi optimerer arbejdsprocesser og produkter. Så også her skal Vi have hovedet med, og det kan jeg godt lide." I april vandt Christian titlen som Danmarks bedste gourmetslagter-elev til DM i Skills. Og han er da heller ikke i tvivl om sit råd til andre, der skal vælge uddannelse. "Jeg synes ikke, at man skal tage en uddannelse, bare for at tage en. Man skal gå op i at gøre det godt. For jo mere du gør dig umage, jo mere får du også tilbage ved, at du bliver dygtig til dit fag."

Har du sans for detaljer og finmekanik? Bliv urmager på ZBC Ringsted og bo på elevhotel under din uddannelse. Facebook “f ” Logo

CMYK / .eps

Følg os på zbc.dk 45

Først og fremmest handler uddannelsen til blomsterdekoratør naturligvis om at få de smukkeste resultater ud af at binde blomsterne til buketter, opsatser og kranse, men det handler også om at få undervisning i at starte og drive sin egen virksomhed.

I BLOMSTERNES // Tekst og foto: Peter Christensen

I Algade i Roskilde ligger Acacia Blomsterkunst med sin gule facade pyntet med blomster. Det er her 25-årige Emma Hedegaard er i praktik som blomsterdekoratør hos indehaveren Mie Labansen. Et par trin ned og ind i butikken. Tja, man skal enten være lettere blind eller svært ramt af allergi og tilstoppet næse, hvis man ikke straks bemærker det: Det her er ét stort sanseland. Et hav af dufte, de flotteste farver og særlige former. "Jeg har altid elsket at komme ind i en blomsterbutik. Det pirrer bare alle sanser. Jeg har da også en drøm om selv at åbne en blomsterforretning, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at starte og drive en rigtig god forretning," siger Emma om de tanker, hun har om sin fremtid.

Emma har taget en STX. Hun har været i gang med at studere til sygeplejerske, og hun har været juniorkonsulent i Summerbird, hvor hun arbejdede med B2B delen, Business to Business, som på dansk betyder salg direkte mellem virksomheder. "Jeg interesserer mig for salg, og det at drive en virksomhed med et lækkert og ekstraordinært produkt, som folk gerne vil betale ekstra for." Det gælder naturligvis også blomster, som er hendes passion og område.

Man bliver bare glad

Jobbet som blomsterdekoratør er afvekslende og tæt på kunderne, og det tiltaler Emma. Hun skal selvfølgelig lave smukke og personlige ting til kunderne. Til fødselsdage, barnedåb,

bryllup, konfirmationer, begravelser eller bare fordi nogen vil gøre en anden glad og sige: Dig elsker jeg. Det er jo så dejligt og positivt, som det kan blive. "Vi har altid søde og dejlige kunder. Vi har mange, der kommer tilbage til butikken, fordi de var glade for de buketter eller andet, vi havde lavet til dem. De glade og søde kunder er også en af grundene til, at det er et dejligt arbejde," understreger Emma.

Blomsterskolen

Uddannelsen til blomsterdekoratør holder til på Blomsterskolen Vilvorde. Det er Roskilde Handelsskole, der udbyder uddannelsen, men fysisk holder Blomsterskolen til i lokaler på Roskilde Tekniske Skole Vilvorde, hvor Danmarks største udbud af grønne uddannelser ligger. Der er populært

UDFORDR LIVET viby-efterskole.dk

Drømmer du om at stå på en scene? Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager? På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

TJENESTE sagt alt fra gartner til greenkeeper, fra anlægsgartner til blomsterdekoratør – og en lang række andre uddannelser.

hedsanalyse. Repetition af det man har lært og en gentagelse af det, man ikke kom helt i mål med.

"Uddannelsen til blomsterdekoratør kan tages på forskellige måder. Hvis man, som jeg, har en STX, skal man først have et 5 ugers handelsskolekursus, inden man er klar til hovedforløbet på 2 år. Man kan også tage den direkte fra folkeskolen på en EUD, som samlet vil tage fire år, forklarer Emma, af de 15 på mit hold, er der kun en, der har valgt uddannelsen som en EUD."

"Det er oplagt at vælge det her fag, hvis man er kreativ, elsker blomster og synes det kunne være sjovt at drive en sund og god virksomhed."

"Alle er så glade for at komme på skoleopholdene. Vi er kreative mennesker, der elsker blomster, og det er den rene blomsterfest, når vi er der. Selv om vi har det samme udgangspunkt, er der altid 15 forskellige løsninger på en opgave. Alle har deres egen stil," siger Emma Uddannelsen er opbygget i moduler og omfatter: blomsterbinding i buketter, dekorationer, bryllupsbinderi og begravelse. Merkantile fag med udgangspunkt i omsætning, vækst, virksomhedsøkonomi og virksom-

En forpligtelse at tage elever

Mie Labansen er indehaver af Acacia Blomsterkunst. Hun har fast haft elever gennem de seneste 15 år. "Jeg synes, vi har en forpligtelse til at tage elever, og jeg har haft mange. Jeg har et godt samarbejde med Blomsterskolen Vilvorde. De er dygtige, og det er rart, at skolen ligger lige i baghaven. Der er en hurtig og naturlig kontakt," siger Mie Labansen. Hun har store forventninger til sine elever, men de kan også forvente sig at få meget tilbage i deres tid hos Acacia Blomsterkunst. Mie Labansen skal, hvis hun kan finde den rette, have en ny elev, når Emma afslutter sin uddannelse til august.

"At have en elev er både et dejligt og et stort arbejde. De gode elever, der har så vildt meget engagement og energi, som Emma, holder os gamle i gang. Der sker noget hele tiden. Emma er en virkelig dygtig sælger, på den gode måde, og der går ikke lang tid før, hun har åbnet sin egen forretning. Det skal hun nok få succes med."

Til London og blive inspireret Emma lægger nu ikke fra land med at starte en butik, hun vil først ud at opleve og inspireres.

"Jeg synes, tiden er gået så stærkt, og nu er jeg snart færdiguddannet. Det er dejligt men også lidt mærkeligt," siger Emma. "Jeg vil gerne til London, når jeg er færdig. Jeg vil gerne arbejde der, lære nyt og få inspiration. Jo mere man kommer ud, jo bedre bliver man til sit fag," understreger Emma.

Student fra Niels Brock HANDELSGYMNASIET NØRRE VOLDGADE

Linjer: Future Business · Digital Marketing · Ux Design HANDELSGYMNASIET JTP

Linjer: Eliteidræt · HHX Hybrid · Økonomi · Business, finans & matematik · Samfund, økonomi & globale studier INNOVATIONSGYMNASIET

Linjer: Innovation og StartUp · E-Business & digitalisering · Projektleder

DET INTERNATIONALE GYMNASIUM

Linjer: IBB · Business & International Culture · Business Elite · Business & Economics Elite · Business & Science Elite EUX-GYMNASIET

Linjer: EUX Business · EUX Business Iværksætter · EUX Business International

For os, der handler

Åbent hus i januar · nielsbrock.dk

STX VOXPOP

Svar fra Jonathan Kinnerup, der går på STX på Ørestad Gymnasium

1. Navn og alder? Jonathan Kinnerup, 18 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? STX, 2.g., Mediefag A, Engelsk A 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg startede først på en erhvervsuddannelse som filminstruktør, men jeg fandt ud af, at hvis jeg skulle have en læreplads, skulle jeg have kørekort. Så jeg tog mit ½ år på grundforløbet og holdt så sabbatår, og så startede jeg her. Jeg ville også gerne have spansk, og det kunne man også her. Og så startede næsten alle mine venner her, så det var næsten som at komme hjem.

5. Hvad er særligt spændende? Det mest spændende er mediefag, men der er også mange forskellige udvalg på skolen, som jeg synes er spændende. Vi er fx med til at lave OEG Live, som er en nyhedsudsendelse, hvor vi bruger vores studie. Nogle er bagved kameraet, andre er foran. Jeg er vært, men vi producerer selv det hele og sender live på YouTube ca. en gang om måneden. Det er fedt. Gennem hele 1.g. blev jeg spurgt, om jeg ville være med, men jeg ville lige lande først. Så kom jeg med. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Afleveringer, lange dage og så nogle fag, man er mindre glad for. Der er plusser og minusser ved alle uddannelser. Vi har mange fag. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Jeg har altid tænkt, at gymnasiet ikke var noget for mig, men jeg endte jo her og sprang ud i det. Og så viste det sig, at det kunne noget. Men jeg synes, man skal tænke over, om man er klar til at prøve noget nyt. Og så skal man huske, at man vil tænke tilbage på det som en fed oplevelse. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi har en lærer som sammenligner undervisningen med træningscentre. I holdmiljøet bliver man oplært og når vi så går i grupper, gør vi vores viden endnu stærkere. Men ellers fungerer halvdelen af undervisningen, som man kender den. Alt kører digitalt. Det hjælper mig og andre, der ikke er meget boglige, at vi ikke skal slæbe rundt på en masse bøger. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Jeg bruger ikke så meget tid på det. Jeg gør det, jeg skal, det der er nødvendigt. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg regner ikke med, at jeg skal være filminstruktør længere. Jeg skal ikke læse videre, men jeg regner med at skulle arbejde sammen med min far. Han er selvstændig håndværker og laver nogle forskellige andre ting på fritidsbasis, bl.a. er han DJ. Så jeg vil gerne arbejde sammen med ham og måske lave noget med bryllupsvideoer og reklame eller DJ i weekenderne. Jeg har fået en masse viden om kameraer her.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det er meget i perioder, hvad der fylder mest. Nogle gange er det de lange skoledage, men der er det godt at have en klasse, der kan holde en oppe. Fællesskabet fylder rigtig meget. Det er en af de væsentligste ting. Og så synes jeg, det er fedt, at det er et multikulturelt gymnasium. Man får meget baggrundsviden.

11. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Vær åben og vær klar. Man kan godt være meget nervøs, men det er alle. Og man finder hurtigt nogle, man passer sammen med.

GAME?

Er du visuel og

kreativ?

På Danmarks eneste spilgymnasium, Game College

Brænder du for animation, 3D-grafik og visuelle effekter?

er vi specialister i computerspil. Hos os kan du vælge mellem de to linjer GameIT og GameArt, der begge er studieretninger på HTX.

Hos 3D College i Grenaa giver vi dig de bedste rammer for at dyrke din passion og få en erhvervsuddannelse inden for det felt, du har lyst til at arbejde med.

Mød os alle i Grenaa til

- en del af Viden Djurs

ARE YOU

åbent hus

torsdag d. 17. november 2022 kl. 15-18 lørdag d. 28. januar 2023 kl. 10-14

For tilmelding eller yderligere info:

Kontakt studievejleder Brian Runoberg 3070 0189 / brru@videndjurs.dk

Kontakt studievejleder Sofie Krogh Appel 2168 7859 / soka@videndjurs.dk

# fodbold # fAGLIGHED # FÆLLESSKAB

- en del af Viden Djurs

GAMECOLLEGE.DK

3dcollege.DK

uddannelse og ambitiøs

esport træning

Træn fodbold på Danmarks eneste Brasilianske fodboldskole?

Vil du gerne blive dygtigere til din esport og måle dig med de bedste talenter i Danmark?

Et fodboldtilbud til dig der elsker fodbold og gerne vil kombinere det med en god og solid uddannelse på HHX eller HTX.

På Game Sport College får du de optimale muligheder for at kombinere tre år på HHX eller HTX med ambitiøs esport træning.

- en del af Viden Djurs

For tilmelding eller yderligere info:

• 3 UGENTLIGE TRÆNINGER • GODE FACILITETER • DYGTIGE BRASILIANSKE TRÆNERE

For tilmelding eller yderligere info:

Kontakt studievejleder Brian Runoberg 3070 0189 / brru@videndjurs.dk

For tilmelding eller yderligere info: brazilfootballcollege.DK

Kontakt studievejleder Brian Runoberg 3070 0189 / brru@videndjurs.dk

gamecollege.DK

"Stål er DET FEDESTE materiale" En smed er da en, der sætter nye sko på heste! Eller er det? I gamle dage passede den sætning nok meget godt – og der findes også stadig smede, der sørger for den slags, men langt de fleste smede er beskæftiget andre steder. For Daniel Rothmeier var en smed også en, der stod med hammer og ambolt, men hans årelange fascination af metal, gjorde alligevej udslaget i hans valg af uddannelse. ”Da jeg var lille, sad jeg og smed søm ind i et bål og prøvede at hamre på dem bagefter,” fortæller Daniel, der er godt i gang med at afslutte sin smedeuddannelse fra TEC i Ballerup. ”Det er især stål, der fascinerer mig. Det, at det er så stærkt et materiale.” Og han fandt hurtigt ud af, hvor mange ting en smed egentlig skal kunne. ”Mange tror en smed er en, der hamrer løs på en ambolt. Det troede jeg også, men man svejser og bukker og bearbejder. Man kan også arbejde med en laserskærer. En smed er på mange måder en tømrer, man arbejder bare med metal. Det kan fx være, at man skal lave en smedejernsport, hvor man skal svejse delene sammen og måske montere den. Jeg synes, det er fedt at lave noget fra bunden,” forklarer Daniel.

Med fra starten

5. Hvad er særligt spændende? Først og fremmest det med stålet. At det er så hårdt et metal. Jeg har altid synes, metal er spændende. Da jeg var lille smed jeg søm i bålet og prøvede at hamre på dem bagefter. Samtidig kan man gå rigtig meget i dybden med tingene og nørde både matematik og teori. Jeg lærer bedst med hænderne, så det er fedt. Og så er det også spændende pludselig at kunne lave sine egne ting. Jeg har fx lavet mit eget skrivebord. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Det er tunge materialer, så det er hårdt for kroppen. Når jeg er færdig, tager jeg nogle år med arbejde, og så kan jeg gå ingeniørvejen, for man kan sagtens læse videre med en EUD.

Undervejs i uddannelsen har Daniel udnyttet sine nyerhvervede kompetencer til både at kreere et skrivebord og bålfad til sig selv. Og især skrivebordet er han glad for. Faktisk så meget, at han beskriver det som et af sine højdepunkter.

7. Hvad skal man tænke over før man vælger den her uddannelse? Først og fremmest om man er bange for fysisk hårdt arbejde, og så kan der også være en halvhård tone.

”Jeg er rigtig glad for det, for det var virkelig en udfordring for mig selv, hvor det gik rigtig godt,” fastslår han. I det hele taget er det med at skabe noget, der ikke bare forsvinder igen noget, der betyder en del for 26-årige Daniel.

8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Sidste skoleforløb er der næsten ingen teori, men det veksler lidt. På hvert hovedforløb har man et hovedfokus, som indgår i det afsluttende projekt, som fx kan være et bålfad eller en rygeovn.

”Vi lavede en smedejernsport, og der var jeg med lige fra start til montering. Det med at sætte noget i verden med sine hænder og så køre forbi den på et senere tidspunkt og vide, at den har jeg lavet,” uddyber han. 1. Navn og alder? Daniel Rothmeier, 26 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Smed, 3. Hovedforløb, TEC Ballerup 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Det startede med at jeg tog STX, og så arbejdede jeg som ufaglært kok i 5 år, og det blev jeg træt af. Jeg havde tænkt på at blive snedker, for jeg har altid godt kunnet lide håndværk, men der er noget med metal. Så det endte med at blive smed.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Der er rigtig meget praktisk. Man er selvfølgelig i lære og arbejder som smed meget af tiden, men når man er på skolen, er det heller ikke skole i traditionel forstand.

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Stort set ikke noget. Man skal lave rapporter om sine projekter, men dem laver man i skolen. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Drømmejobbet har egentlig ikke noget med smed at gøre, men jeg ville gerne lave genskabelser af gamle sværd og knive til museer. En anden mulighed er at blive undervandssvejser. 11. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Kom i gang med at søge læreplads.

INTERESSEKLASSER ER ET HIT På HF Efterslægten har man i flere år haft stor succes med at samle eleverne i interesseklasser. Fællesskabet kommer til at handle om mere end matematik, dansk og engelsk, når eleverne vælger sig ind på fx Verdensklassen, Film og Musik i New York eller Idrætsklassen.

Selvom interesser spiller en stor rolle, slipper eleverne ikke for de helt almindelige fag, som man skal igennem på HF. Men når de kan samles om at gøre en forskel for andre, slå sig løs blandt New Yorks mest kreative eller give den gas i byens største gymnasieidrætshal – er der større chance for, at de gennemfører ungdomsuddannelsen med succes. HF har tidligere været kendetegnet ved, at mange søgte ind efter, de havde været uden for skolesystemet i et par år. Men i dag søger flere og flere ind direkte fra folkeskolen. Og det stiller nogle krav til både elever og skole, fortæller pædagogisk leder – og idekvinde bag interesseklasserne – Kirsten-Anne Hoffmann. ”Der er 2 forskellige typer, der søger HF. Dem der søger direkte fra 9. eller 10. klasse eller dem, der er blevet lidt ældre. Men flere og flere søger direkte ind. Flest dog efter 10. kl. Det kræver en vis modenhed, fordi man skal tage mere ansvar. Man får ikke årskarakterer, og der er heller ikke obligatorisk forældrekontakt. Det giver noget frihed men også noget ansvar. Så man skal være klar til større selvstændighed,” uddyber hun.

Tryghed fra starten

En af interesseklasserne henvender sig direkte til de elever, der ikke er så gamle, men alligevel allerede har været hjemmefra i en længere periode. I Efterskoleklassen kan eleverne bygge videre på det fællesskab, de har været

vant til på deres efterskole. For mange kan det være en brat opvågnen at gå direkte fra et trygt og tæt kammeratskab til en ungdomsuddannelse, hvor man i hvert fald i starten ikke kender ret mange. Der har Efterskoleklassen givet en sikker havn, fortæller 2 af eleverne. ”Efterskoleklassen valgte jeg fordi, jeg jo gik på efterskole og gerne ville fortsætte. Jeg var meget glad for det og ledte efter noget, der kunne minde om det,” lyder det fra Jasmin Astafanos og Hannah Højen tilføjer: ”Vi har alle været på efterskole. Vores fælles oplevelser med det fyldte meget især i starten. Det var fedt at kunne tale om det. Det var en slags ice breaker. Jeg tror også det betød, at vi var gode til at tage initiativer og komme med ideer til fælles ting.” Når de to piger har fået huen på efter 2 år, er de sikret adgang til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Men skal man videre på en af de lange, er man nødt til at bygge videre på uddannelsen. ”Så har vi overbygningen,” fortæller Kirsten-Anne Hoffmann. ”Vi siger, at vi har 5 semestre. Alle får hue på efter de 4 – og her har man så også adgang til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Hvis man vil videre på en lang videregående skal man have en overbygning. Ligesom supplering og den tager man om efteråret fra 1. september til 1. december.

BRØNDBY GYMNASIUM –

to r e e f f e k t s n e d d e m m u i s a n m y g det lille Brøndby Gymnasium er et lille, privat gymnasium, hvor alle kender alle på tværs af klasser og årgange. Vi tilbyder både traditionel STX og Sport HF. Uanset hvad du vælger, kommer du til at opleve et helt særligt sammenhold med dine nye kammerater.

Vi tilbyder, som det eneste gymnasium i Hovedstaden, Idræt A

Det lille gymnasium med den store effekt

Brøndby Gymnasium Brøndby Stadion 28A 2605 Brøndby

Mange af vores arrangementer og udflugter er fælles for 1.g og 1.HF – sammen udgør de 1. årgang.

Lækker frokost inkluderet i skolepengene

Tlf. 4320 5070 E-mail: bg@brondby-gym.dk brondby-gym.dk 53

EN SMAG AF UNGDOMSLIV OG LÆRING

Marcio og Natali er elever på STU. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er blevet deres vej til en bedre fremtid, hvor både beskæftigelse og venskaber er en del af livet

Når man tænker ordinær ungdomsuddannelse, tænker man også en summen af unge mennesker, klasselokaler med fuld gang i undervisningen og en gennemgående livsglæde. Alle de ting finder man også på CSV København, hvor eleverne godt nok har haft en lidt sværere start end så mange andre, men hvor de også er i gang med at finde fodfæste. Nogle af eleverne skal videre til anden uddannelse, andre skal i job og nogle er på pension og skal have et beskæftigelsestilbud, men uanset hvor de skal hen bagefter, får de en smag af ungdomsliv og læring på deres STU, fortæller afdelingsleder Marlene Dam Andersen. ”STU er en særligt tilrettelagt uddannelse, hvor alle elever har deres individuelle planer,” forklarer Marlene Dam Andersen. ”Både Marcio og Natali har fulgt VUC fag, hvor de kommer ud og lærer på en anden måde end i folkeskolen. Det har givet dem mod på dansk og matematik. Men der er ingen, der siger, at eleverne skal have dansk og matematik på VUC.” En af hovedtankerne på CSV København er nemlig, at eleverne skal have mulighed for at finde frem til lige præcis det, de brænder for. Derfor kommer de også rundt på mange forskellige valgfag og linjer, fremfor at følge en enkelt linje igennem alle 3 STU-år.

Når eleverne er godt i gang med 2. år, begynder man at overveje, hvad fremtiden skal bringe efter STU. Derfor skal alle elever også i praktik. ”Der skal ligge en plan klar til dem. De skal vide, hvad de skal, og hvor de skal hen,” fastslår afdelingslederen. ”Vi har mange muligheder her, og vi forpligter dem på at skulle rundt og prøve forskellige ting. Vi er gode til at løfte de unge som har en diagnose eller et handicap, men der skal også være en selvbestemmelse. De skal finde ud af, hvad der interesserer dem.” Det er ikke kun det faglige, der spiller en væsentlig rolle i elevernes udvikling. Mange kommer fra en folkeskoletid, hvor de har haft svært Marcos tegning til fordel for Ukraine.

ved at være en del af fællesskabet. Det skal de opleve at være, mens de går på STU. ”Mange af vores elever har været socialt udsatte og så kommer de her og hænger pludselig ud i en kaffebar med andre unge. Hvis vi andre kigger på, hvor vi lykkes i vores liv, så er arbejde selvfølgelig en stor del af det, men venskaber betyder også rigtig meget. Det giver så meget socialt at komme her, når man ikke har været inkluderet før,” slutter Marlene Dam Andersen. 1. Hvad laver du på STU? Natali: Jeg har haft musik som valgfag og kultur, videnskab og natur. Jeg har også haft dansk og design. Nogle af fagene har været med VUC, hvor

man arbejder på at tage eksamener. Natur, kultur og musik kan jeg bedst lide. Musik fordi jeg godt kan lide at spille klaver, og så har jeg det sjovt med min lærer. Jeg kan også godt lide naturen og jeg kan lide at være kreativ. Marcio: Jeg kan godt lide at prøve mange nye ting, så jeg prøver at få det hele med. Medie og krea – vi kan vælge en masse forskellige ting, også rollespil. Medieværkstedet kan jeg godt lide, for jeg er god til at tegne. Vi har et projekt hvert år, hvor vi samler penge ind og jeg har lavet en tegning til det i år, hvor vi samlede penge ind til Ukraine.

så er jeg blevet bedre til ikke at sige tingene ligeud. Jeg er blevet mere diplomatisk. Jeg er også blevet meget mere åben og nysgerrig. Jeg har haft mange snakke med min lærer, og det har hjulpet mig. Jeg synes, andre skal undersøge, hvad det vil sige at gå på STU. Det har været godt for mig. Marcio: Jeg er lidt en ny Marcio. Mere social og med mere energi og lyst til at prøve nye ting. Jeg er blevet mere voksen og har fået mange nye venner. Det er en god skole for folk med problemer og lærerne er meget hjælpsomme. De vil gøre alt for, at

man har det godt. Man kan godt være nervøs til at starte med, men man får gode venner. 4. Hvad tænker du, at du er klar til, når du er færdig? Natali: Jeg skal på Glads Flexuddannelse på butikslinjen. Jeg starter i Bilka i Fields på 1. år og 2. år vil jeg gerne arbejde i BR. Jeg har været i praktik i BR, mens jeg har gået her. Marcio: Jeg vil gerne have et godt arbejde og tjene nogle penge. Det er vigtigt for mig at tjene mine egne penge.

2. Hvorfor går du på STU? Natali: Jeg ville ikke på efterskole, så mit andet valg var STU. Marcio: Jeg går her for at få min uddannelse. Og det har hjulpet mig med nogle ting. 3. Hvordan har du forandret dig i den tid, du har gået på STU? Natali: Jeg kan godt mærke, at der er sket meget. Jeg er ikke aggressiv mere. Jeg kan styre min vrede og

HF VOXPOP

Svar fra Hannah Højen og Jasmin Astafanos, der begge går på HF på Efterskoleklassen på Efterslægten

1. Navn og alder? Jasmin Astafanos, 18 år

1. Navn og alder? Hannah Højen, 18 år

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? HF 2. år i Efterskoleklassen på Efterslægten

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? HF 2.g. i Efterskoleklassen på Efterslægten

3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg valgte HF, fordi jeg ikke kunne se mig selv på de andre gymnasiale uddannelser. Jeg var bange for, at det var for meget en motorvej, hvor jeg skulle præstere hele tiden. Jeg havde heller ikke lyst til at få karakterer i hverdagen. Samtidig tager HF jo kun 2 år, og jeg ville gerne være ung, når jeg blev færdig med min ungdomsuddannelse, så jeg har tid til en masse sabbatår. Efterskoleklassen valgte jeg, fordi jeg jo gik på efterskole og gerne ville fortsætte. Jeg var meget glad for det og ledte efter noget, der kunne minde om det. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det med at man skal op i alle fag. Samtidig har vi kun 2 år til at komme igennem det hele, så det går hurtigt, og der er stor koncentration. Så er der også stor diversitet på skolen, og det kan jeg godt lide. Der er mange forskellige typer, og der er plads til alle. 5. Hvad er særligt spændende? Man kan få lov til at fordybe sig, men det er ikke langtrukkent. Kort og godt. Psykologi fylder meget lige nu, og det har været spændende. Det er kun på C niveau, men det med at lære noget om os mennesker, det har været fedt. Jeg har også valgt at have samfundsfag. 6. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Igen helt klart det med, at man skal op i alle fag. Så er det nok også, at HF er en lettere udgave af STX, hvor man ikke skal lave helt så mange opgaver, men det er en ungdomsuddannelse på lige fod. 7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Primært gruppearbejde fylder meget. 8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? En time om dagen i gennemsnit, men det kan være 4 timer om søndagen, så det behøver ikke være fordelt på alle dage. Det er til at leve med. 9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg er ikke helt sikker. Måske vil jeg læse statskundskab, men først skal jeg have overbygningen efter sommer ferien. Og derefter står den på sabbatår og arbejde. 10. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Jeg tror mit gode råd er at lade være med at være for fokuseret på, hvad andre tænker og mener. Det er dig selv, der skal vælge ikke din familie og venner. Gør det, der er rigtigt for dig.

3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg valgte HF, fordi det tog 2 år. Jeg ville gerne have min ungdomsuddannelse overstået og havde overvejet en EUX, men jeg kunne ikke overskue at skulle gå i skole så længe. Det var fedt, at jeg kunne få en boglig uddannelse, der var ligesom en overbygning på folkeskolen. Jeg valgte efterskoleklassen, fordi jeg ville være sikker på, at de andre elever var på samme alder som jeg selv. Jeg havde ikke besøgt stedet pga. corona. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det kommer an på, hvornår på skoleåret det er. Eksamen fylder meget lige nu, men der er også mange gode sociale tiltag igennem de to år. Vi har været lidt begrænsede pga. corona, men de ting, der blev gennemført, har været rigtig gode. Vi har været på mange ture. Og så er der startet en strikkecafe, hvor man møder elever på tværs af klasserne. Det var lærerne, der havde opdaget, at vi er mange, der strikker. Fællesskabet fylder også meget. Vi har alle været på efterskole. Vores fælles oplevelser med det fyldte meget især i starten. Det var fedt at kunne tale om det. Det var en slags ice breaker. Jeg tror også det betød, at vi var gode til at tage initiativer og komme med ideer til fælles ting. 5. Hvad er særligt spændende? Det særlige for mig er helt klart det fællesskab. Men ellers er det fedt at være på 2.HF nu. Jeg har valgt en fagpakke, hvor jeg kan fordybe mig i mine interesser. Jeg har valgt at have matematik, samfundsfag og psykologi. Det er mit individuelle valg. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Mest det med, at man skal op i alle fag. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Hvis vi har haft lektier for, repeterer vi dem. Ellers er det klasseundervisning, hvor læreren fortæller, eller man laver gruppearbejde. Der kan også være fremlæggelser. Vi har ret lange timer og lange moduler, så hvis man synes, det er svært at sidde ned i lang tid, skal man være forberedt på det. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Det er forskelligt, men op til 1 time om dagen. Man kan også godt sidde 3 timer med en aflevering, men minimum 1 time – og det kunne måske også sagtens være 2. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal nu, men min ide er, at jeg godt vil være konditor. Samtidig vil jeg også gerne tage en boglig uddannelse. Den nærmeste fremtidsplan er dog at tage en overbygning på HF efter sommerferien. Det er ligesom supplering, så jeg kan komme ind på en lang videregående uddannelse. 13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Hvis man har en idé om, hvad man skal senere, så prøv at finde en uddannelse, der leder derhen. Og så skal man vide, at det er hårdt at gå i skole, men det er endnu hårdere ikke at have en uddannelse. Det giver noget at falde tilbage på.

Nørdet på den VIRKELIG

// Christina Qvistgaard

FEDE MÅDE

Svendeprøven lurer lige rundt om hjørnet, gymnasiehuen er klar til at blive sat på – og drømmejobbet, det er hjemme. Da Karriereguiden møder Nicolaj Thamdrup, er der bare få uger til, at han kan kalde sig selv automatiktekniker med EUX Den 20-årige TEC-elev, bliver den første i sin familie, der kan kalde sig selv student – og så endda også med et svendebrev i mappen. Det lå ikke lige i kortene, da Nicolaj for fem år siden var erklæret ikke uddannelsesparat og skulle til at vælge ungdomsuddannelse.

Men han lod sig ikke slå ud.

”Jeg tænkte, at jeg alligevel ville forsøge med EUX, fordi jeg så havde en direkte mulighed for at læse videre. Jeg ville gerne holde den mulighed åben,” fortæller Nicolaj. Som automatikteknikerelev lærer man at vedligeholde og fejlfinde på en stor industriel maskinpark, man programmerer og man bygger robotter. Det er altså en af de virkelig teknisk tunge erhvervsuddannelser, men det har aldrig skræmt Nicolaj. Tværtimod. ”Da jeg var lille, kunne man købe noget LEGO, som kunne programmeres. Da jeg fandt ud af, at man kunne komme til at gøre det i det virkelige liv, blev jeg helt vild. Og så kan jeg også godt lide hele servicedelen og fejlfindingen. Det er lidt nørdet, men på den virkelig fede måde” uddyber EUX’eren.

Nemt at få job

De interesser får Nicolaj masser af brug for, når han starter på sit nye job i Tivoli. Et job, der vist nærmest kan kaldes drømmejobbet, når man som Nicolaj, synes forlystelser er ret fede. ”Jeg skal hovedsageligt arbejde med forlystelserne og alt, hvad der bevæger sig. Jeg skal møde ind kl. 7, så alt kan blive testet inden parken åbner. Det er vildt fedt at have fået job. Og nu kan jeg finde ud af, hvordan det hele virker derinde,” fortæller Nicolaj entusiastisk. ”Jeg har altid godt kunnet lide rutsjebaner.” Skulle Nicolaj en dag blive træt af rutsjebaner og karruseller, får han formentlig ikke besvær med at finde et nyt job. Da han deltog ved DM i Skills, stod jobtilbuddene nærmest i kø og generelt er det ikke svært for automatikteknikerelever at finde hverken læreplads eller arbejde.

1. Navn og alder? Nicolaj Thamdrup, 20 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Hovedforløb 4, Automatiktekniker, EUX. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Først havde jeg tænkt på at blive elektriker, men jeg ville godt noget, der havde endnu mere teknik inde over. Som automatiktekniker arbejder man med maskiner og robotter – alle de ting, der kan noget selv, kan vi være inde over. Vi laver service og vi opfinder dem også selv, og det synes jeg er spændende. Jeg blev erklæret ikke uddannelsesparat, men alligevel tænkte jeg, at jeg ville forsøge med EUX, fordi jeg så havde en direkte mulighed for at læse videre. Jeg ville gerne holde den mulighed åben. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? For mig personligt er det, når man har opbygget et anlæg eller en maskine, og det så ikke virker og man så finder fejlen og får det til at fungere. Det er bare en fed følelse. I starten fandt jeg mange fejl, men nu virker mine ting stort set altid i første hug, så jeg kan virkelig se en udvikling i mig selv. Den proces har fyldt meget. Jeg er glad for, at jeg valgte EUX. Det har været fedt at have 6 måneder på gymnasiedelen og så starter man på automatikdelen. Det er en fed balance. 5. Hvad er særligt spændende? Jeg kan godt lide programmeringsdelen og fortrådning, det med at trække ledningerne. Jeg kan godt lide at gøre meget ud af tingene, og jeg holder meget af at få programmeringen til at se pæn ud. Man kan få tingene til at virke på mange måder, men jeg vil gerne strukturere det, så det ser godt ud, når jeg fremlægger det. Og så kan jeg også godt lide det med fejlfinding. Jeg har læreplads på Fujifilm Diosynth Biotechnologies medicinalfabrik i Hillerød, hvor vi fx havde en maskine, der blev med at stoppe. Vi skilte den nærmest helt ad og så viste det sig bare at være en vandstråle, der ramte det forkerte sted.

6. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Om man kan lide at arbejde med maskiner og programmering. Og man skal overveje, om man er løsningsorienteret, og så er det også lidt nørdet, men på den fede måde. 7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Man starter med teori og lærer om sine fag, hvordan tingene virker, og så får man lov til at prøve det af. Det er en god vekselvirkning mellem teori og praksis. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? På X-delen eller gymnasiedelen har man sine stile og rapporter. Det er hvad, det er, nok nogenlunde det samme som på et almindeligt gymnasium. Selve automatikdelen har ikke ret mange lektier. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg har allerede fået job. I Tivoli. På min læreplads var det fedt at lave service plant management, hvor jeg fx lavede kalibrering af temperaturfølere. Jeg fik også lov at være projektleder, hvor jeg skulle opgradere en gammel eltavle. Så der er mange ting, der er sjove at arbejde med. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Helt klart DM i Skills. Når man får lov til at være med til noget, fordi man er god og kan vise noget frem, man er glad for, det er virkelig et højdepunkt. Og så var det også fedt, at vi var 4, der konkurrerede og vi blev venner. Folk begyndte også pludselig at tilbyde mig jobs. 13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Tag ud og besøg skolen. Og overvej EUX. Man kan altid starte på gymnasiedelen, og hvis man synes, det er for svært, kan man tage EUD i stedet.

HHX VOXPOP 1. Navn og alder? Laura Blædel Kirk Kirkegaard 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? HHX, 2.g, virksomhedsøkonomi A og IT A på Niels Brock 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg kommer fra en lille by, hvor alle kender alle. Jeg ville gerne have nogle nye venner og samtidig ville jeg også gerne have nogle helt nye fag. Jeg havde ikke behov for en forlængelse af folkeskolen. Mine forældre interesserer sig også meget for økonomi, og det lå lidt i kortene, at det var HHX, jeg skulle. Jeg har altid hørt godt om Niels Brock. Jeg har ikke fortrudt det. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det er egentlig det med, at det er rart at gå her. Jeg synes ikke, det er træls at skulle op og komme i skole hver morgen. Det er dejligt at se sine venner. Lærerne har stort set alle sammen været ude i erhvervslivet og har meget erfaring, så undervisningen

Svar fra Laura Blædel Kirk Kirkegaard, der går på HHX på Niels Brock bliver meget virkelighedsnær. Jeg kan se, hvad jeg skal bruge det til. Jeg har valgt IT på A niveau, fordi det er med til at skabe et lands økonomi og åbner en masse muligheder. 5. Hvad er særligt spændende? Jeg kan godt lide design. Interaktionsdesign på virksomhedsbasis. Altså hvordan bruger man det i virksomhedernes produkter fx. Det kan også være i reklamebranchen. Vi lærer hvordan tingene fungerer og hænger sammen. Handel er også spændende. Vi har meget projektarbejde, så vi lærer at arbejde sammen med andre og lærer os selv at kende i den sammenhæng. Hvad er vores styrker? Det kommer til at gøre meget for os fremover. 6. Hvad skal man tænke over før man vælger den her uddannelse? Man skal tænke over, at man ikke behøver at tage det samme valg som alle andre. Man behøver ikke at gå med strømmen. Hvis du har svært ved at se, hvad du skal bruge folkeskolefagene til fx, så bliver det meget mere virkelighedsnært på HHX. Det er ligesom en forberedelse til det virkelige liv. 7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi gør meget ud af, at vi skal kunne formidle det, vi lærer, til andre. Så man

øver sig i at fortælle på en måde, så andre kan forstå. 8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Omkring 30 minutter til en time, men det afhænger af dagen og hvilket klassetrin, man er på. Afleveringer er meget forskelligt, men man skal maks. bruge 12 elevtimer om ugen. Det kommer også an på, hvor svært man har ved et fag. Jeg kæmper en del med engelsk, så det tager lidt længere tid, mens afsætning er meget nemmere for mig. 9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Indtil videre er tanken at læse videre. Noget handelsorienteret, men jeg har ikke nogen definitive planer om at skulle på CBS. Det vigtigste for mig, er at være glad for det, jeg laver. Og det forestiller jeg mig nu, har noget med handel eller IT at gøre. 10. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Jeg tror, det er det med at vælge for sig selv og ikke, fordi andre skal en bestemt vej. Ens folkeskolevenner behøver jo ikke følge en hele livet. Man ved aldrig, hvad der sker.

"Jeg kan slet ikke genkende mig selv"

// Christina Qvistgaard

For Katinka, Bastian, Fabian og Alexander har det sidste år betydet, at de for første gang har oplevet glæden ved at have venner og være en del af et større socialt fællesskab. På Vordingborg Fri Fagskole blander man med stor succes elever med diagnoser og elever uden. Resultatet er, at både det faglige og personlige niveau bliver hævet betragteligt De interne jokes og kammeratlige sludren mellem de tre drenge, afslører bestemt ikke, at de kun har kendt hinanden mindre end et år. Tværtimod lyder de som gamle venner. Men for Alexander, Bastian og Fabian er det sidste år på Vordingborg Fri Fagskole første gang, at de for alvor har været en del af en vennegruppe og oplevet at være et ungt menneske på godt og ondt.

Og udover de obligatoriske faglige mål, der selvfølgelig også skal nås, er det faktisk hele pointen bag opholdet på skolen, som også fungerer som elevernes hjem, forklarer forstander Jette Rønne. Både Katinka, Bastian, Fabian og Alexander kommer fra specialskoler og følger en undervisning, der er særligt tilrettelagt for dem, men de er samtidig en del af skolens almindelige daglige gang med valgfag, fritidstilbud og arrangementer.

”Vi adskiller os ved ikke at være en ren specialskole. De unge har været vant til en meget skærmet tilværelse, og der oplever de en brat opvågnen. Til gengæld får mange af dem for første gang en oplevelse af at have venner. De skal være en del af et socialt fællesskab, og det kan være en udfordring. Både i skoletiden og fritiden skal de pludselig være sammen med mange andre,” uddyber ➜ forstanderen. ”Det kan være græn side 60

å HG:

p Kom og oplev livet

G SA F T E N O R IE N T E R IN 0 JANUAR, KL. 19.3

Herlev Gymnasium & HF

Du vil møde lærere og elever, som du kan spørge om alt.

Du kan lære os bedre at kende her:

. MANDAG DEN 16

Vi har både STX og HF – samt en lokal studieretning med idræt på B-niveau.

Herlev-gym.dk

Herlevgym

herlevgym

side 59

➜

"Jeg kan slet ikke genkende mig selv"...

seoverskridende for dem at skulle melde sig til fx fritidsaktiviteter eller deltage i gallafesten. Mange ting er første gang for dem. Og det kan godt være en del af dem skal frem til maj eller juni, før de for alvor oplever at have glæde af hele pakken.”

Undervisning med mening

Eleverne på skolen – uanset om de er specialelever eller ej – får glæde af den praktisk-orienterede undervisning, hvor hænderne for alvor oplever at spille sammen med hjernen. Den teoretiske undervisning bliver så vidt muligt koblet op på den praktiske, så den giver så meget mening som muligt for de unge. På Vordingborg Fri Fagskole kan eleverne bl.a. vælge mellem linjefagene gastronomi, care og håndværk.

Hvad er en fri fagskole?

De frie fagskoler er en af Danmarks nyeste skoleformer. Siden 2015 har de hjulpet unge videre til valg af ungdomsuddannelse. Man bor på skolen, der altså fungerer som kostskole og skal igennem en masse fag, der giver både faglig kunnen og almen dannelse. En tredjedel af undervisningen er praktisk, så man også har mulighed for at lære med hænderne. Det kan fx være i køkkenet eller i værkstedet. Og så lærer man også at klare sig selv og blive en del af et større fællesskab.

Specielt for København:

”Vi er en del af det projekt, der hedder Plads til Alle, som går ud på at skabe et autisme/ADHD venligt inklusionsmiljø for unge fra Københavns Kommune. Vi er en gruppe på 10-12 efterskoler og Frie Fagskoler, der gerne vil inkludere dem, når de kommer fra specialskoler. Forældrene betaler selv tilmeldingsgebyr og 10.000 kr – og så betaler Københavns Kommune resten af beløbet,” forklarer Jette Rønne. ”Vi har omkring 15 elever, der går her på den måde på

et tilpasset tilbud sammen med elever fra andre kommuner. Det handler også om at se en stor værdi i, at de kommer ud sammen med andre unge og bliver en del af et socialt ungdomsmiljø. Det er målet.” Bastian, 16 år Køge: ”Jeg tog den første mulighed, jeg fik. Jeg kommer fra en specialskole og var hernede og kigge og synes, det virkede fint. Det har været rigtig godt. Det har været fedt. Jeg har fået nogle rigtig gode venner, og der er også nogle fede fag. Man kan også have 10. klasses prøvefag, det har jeg ikke i år, så jeg har kunnet have valgfag i stedet. Drama er min favorit, men også 3D print og nu starter vi også fiskeri om fredagen. Jeg har et år tilbage, og jeg vil gerne have genopfrisket matematikken, og så skal jeg finde ud af, hvor jeg skal hen.” Alexander, 16 år Høje Taastrup: ”Jeg er her mest pga. game design for det er en af mine store interesser. Jeg prøvede at besøge en anden skole, men det var ikke noget for mig. Så kom jeg her og tænkte – ok det her er stedet. Det var heller ikke så langt fra min farmor og farfar. Jeg skal være her i et år mere, men i år har jeg 10.kl. eksamen i dansk, engelsk og matematik. Næste år vil jeg gerne have valgfag, så måske hopper jeg på 3D design og noget med comics making. Jeg kan se, at jeg er blevet meget bedre til at være sammen med andre. I starten var jeg meget isoleret og lavede ikke noget og savnede min familie. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre, men så begyndte jeg at gå ture og til fitness. Så der er sket en stor forandring. Det er bare sjovt at være her med sjove arrangementer og sjove fag.” Fabian, 17 år København: ”Jeg havde det ikke godt på min gamle skole. Jeg følte mig isoleret, der var mange regler og jeg følte, jeg blev sat i en autismeboks. Men jeg trængte til at blive udfordret. Jeg kiggede på en masse efterskoler, men jeg synes ikke fagene passede til mig. Men så fandt vi Vordingborg Fri Fagskole, og der var nogle virkelig fede ting. Mange fysiske tilbud som var mere min stil. Jeg er vant til at træne meget. Jeg ville også gerne udfordre mig selv lidt. Det er fedt, at her går en blanding af mange forskellige elever, man får nogle nye perspektiver. Jeg har gerne ville lægge den her autismeting lidt fra mig. Jeg vil ikke bruge det som en undskyldning for at slippe

for ting. Her føler jeg mig som et selvstændigt, almindeligt ungt menneske og ikke som en autist. Jeg skal være her et år mere og regner med at skulle til 10. kl. eksamen, for jeg vil gerne uddanne mig videre. Det sidste år har gjort mig mere social og bedre til at fungere i større grupper.”

Katinka, 19 år, Bornholm fortæller: ”Før jeg startede, havde jeg det svært med skolen. Jeg kommer fra Bornholm og der er ikke så mange muligheder. Jeg startede et sted men måtte droppe ud igen, og så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle, men jeg savnede at gå i skole. Jeg har en autismediagnose og manglede en hverdag. Min mor fandt Vordingborg Fri Fagskole og vi kom i kontakt med Jette Rønne. Det føltes helt rigtigt. Jeg havde en god fornemmelse. Det hele har været, som jeg håbede. Jeg følte mig mødt og forstået og fandt venner, der havde det ligesom mig. Ellers har jeg tidligere følt mig udenfor. Jeg har en lærer, der er blevet min anden mor og som hjælper mig med alt muligt. Her forstår de, hvis man kan have en dårlig dag og ikke bare kan tage sig sammen. Jeg går på Krealinjen, fordi jeg altid har været meget kreativ og godt kan lide at bruge mine hænder, så det er nemt at vælge. Vi tegner meget eller laver illustrationer og brænder på træ. Jeg kan slet ikke kende mig selv, som jeg var for 2 år siden. Jeg havde ikke troet, at jeg kunne få det godt i skolen eller være så åben, som jeg er i dag. Jeg havde fx ikke set mig selv starte på en ungdomsuddannelse, men jeg starter på STX autismelinjen på Næstved Gymnasium efter sommerferien. Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg er også nervøs, for det er noget andet, end jeg er vant til. Hjemmefra var jeg vant til at støtte mig meget til min mor, men jeg har også lært her, at jeg godt kan selv – jeg kan godt tage mine egne beslutninger.”

Skab en sikker fremtid med masser af muligheder Find den uddannelse, der passer bedst til det, du drømmer om. Vælg mellem mere end 20 forskellige erhvervsuddannelser, 5 EUX-uddannelser og 10 forskellige studieretninger på HTX.

Se alle mulighederne på TEC.dk 61

STX VOXPOP 1. Navn og alder? Cornelia van der Loo 18 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? STX 2.g. Mediefag A, Engelsk A. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg ville gerne i gang med noget tæt på, hvor jeg bor og jeg kunne godt lide medielinjen. Der var også flere, jeg kendte, der gik på den her linje. Jeg blev ret hurtigt klar på, at det var STX, jeg skulle vælge. Jeg lavede udelukkelsesmetoden. Jeg var ikke klar til at låse mig fast på en videregående uddannelse eller job, så jeg valgte STX for at få den brede start. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det kreative fylder meget faktisk. Og så bliver vores valg af studieretning tænkt meget ind i alle fagene. Vi skal jo fx have biologi, men vores lærer forstår også godt, at det nødvendigvis er vores valg, så vi får inddraget kropsteater og kahoots. De prøver at forstå, hvem vi er og vores linje er jo kunstnerisk. 5. Hvad er særligt spændende? Det er helt klart mediefag og så føler jeg, der er mange ting, der er specielt ved vores skole. Der er fx også en del praktisk ind over i mediefag. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Vi har lidt lange dage, og det kan helt klart være et minus ved STX. Samtidig skal vi jo lære en masse brede fag med lidt af hvert – og historie er bare ikke mit yndlingsfag. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Man skal tænke over, om det er en boglig uddannelse, man vil have. Der er noget kreativt og praktisk over mediefag, men der er også meget teori og bogligt. Så man skal være klar til at bygge videre på fagene fra folkeskolen.

Svar fra Cornelia van der Loo, der går på STX på Ørestad Gymnasium

8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Det kommer an på, hvor vi er. Vi har både holdundervisning og gruppeundervisning. I holdundervisningen taler læreren meget, men når vi er i grupper, er det meget individuelt. Vi veksler også mellem åbne og lukkede lokaler. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Jeg synes, de overvurderede lidt, da jeg fik fortalt, hvor meget tid jeg skulle forvente at bruge. Jeg bruger ca. 1-2 timer om dagen. Afleveringer er selvfølgelig noget andet, for der kan man godt sidde mange timer. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Det er meget svært at finde ud af. Der er mange forskellige muligheder, men jeg kunne godt finde på at blive gymnasielærer. Men det kunne også være noget inden for medier – den kreative proces. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Vi har lige været på studietur. Vi var i Amsterdam og var ude at filme og lave en dokumentar. Så der fik vi virkelig brugt alt, hvad vi har lært i praksis. Vi har haft et langt forløb, som startede sidste år, hvor vi har lært om dokumentarfilm. Så havde vi præproduktion, hvor vi i grupper fandt ud af, hvad vi ville lave og så skulle vi have fat i nogle mennesker. Vi valgte at undersøge, hvad der er af sjove ting i Amsterdam og snævrede det ind til et portræt af en skatepark. Til sidst havde vi fremvisning, hvor vi fik feedback. 12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Vi har lavet et samarbejde med Red Barnet, hvor vi skulle lave et projekt om digitale krænkelser. En kampagnefilm, der skulle løse en konkret problemstilling. Vi fik et oplæg mandag og så havde vi en uge. 13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Man skal tage en besøgsdag, hvor man selv kan fornemme, hvad der sker på uddannelsen. Det gjorde jeg.

Det vildeste rush! ”En af de fedeste oplevelser, jeg har haft, var en af de første gange, jeg kørte service. Der mærkede jeg virkelig hele rushet, og det var den fedeste følelse,” fortæller den 19-årige Valbypige. Kokkefaget er også en af de brancher, hvor der i øjeblikket er massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft. Den ofte omtalte hårde omgangstone og arbejdstiderne, bliver ofte brugt som en forklaring på manglen. Men selv om Amalie har 2 længerevarende læreplads forløb bag sig, kan hun ikke genkende beskrivelsen af den hårde kultur. Tværtimod beskriver hun sin tid på den velkendte københavnerrestaurant Cofoco, som det foreløbige højdepunkt i uddannelsen.

// Christina Qvistgaard

Glem faldskærmsudspring og racerløb. Den første gang man som kokkelev er med til at lave mad på en af Københavns fine rerestauranter – der kommer suset virkelig, fortæller EUX Gastroelev Amalie Skjøt ”Min læreplads har helt klart været den fedeste oplevelse indtil nu. Jeg har haft gode kollegaer og lært en hel masse, og så har jeg været heldig. Jeg kan slet ikke genkende det med det alt for hårde arbejdsmiljø og tonen i køkkenet. Jeg synes det har været sjovt,” fastslår Amalie.

Italiensk er bare godt

På EUX veksler man mellem læreplads og lange perioder på skole. Da KarriereGuiden mødte Amalie i foråret, var hun næsten færdig med sin anden hovedforløbsperiode og forude ventede endnu en omgang praktik på Palægade.

har hun ikke helt afgjort endnu, men hun har da opdaget en stor kærlighed til det italienske køkken ”Jeg er blevet supergod til at bage italiensk surdejsbrød,” griner Amalie. ”Og jeg er bare virkelig glad for det italienske køkken, især når man kombinerer det med lokale råvarer. Det er meget simpel mad i virkeligheden, men det smager bare rigtig godt. Jeg kan huske en ret vi havde med saltet torsk, der fungerede helt vildt godt.” Amalies egen livret er da også et helt klassisk eksempel på dansk italiensk fushion – pasta med kødsovs går man aldrig galt i byen med.

Hvilken slags mad drømmer Amalie så om at arbejde med i fremtiden? Det

OVERVEJER DU EFTERSKOLELIVET? Hammerum Efterskole har noget for alle. Vi har niveaudelt undervisning tilrettelagt således, at alle elever kan være med. Derudover tilbyder vi 10 linjefag og hele 32 forskellige valgfag.

www.hamme.dk 63

// Christina Qvistgaard

Efter nogle folkeskoleår, der måske ikke havde budt på den største motivation og seriøsitet, fandt Rezkar Derki ud af, at han var nødt til at tage skeen i den anden hånd og kigge dybt indad for at finde motivationen. For uanset hvor skoletræt man er – er det stadig muligt at få ungdomsuddannelsen i hus. I dag er Rezkar Rollemodel i UU København og klar til at fortælle, hvordan man finder og bevarer sin motivation, når alting går den gale vej – og hvorfor man skal gribe alle chancer med åbent sind ”At få en karriere behøver ikke være den lige vej. Der findes alternativer. Mine omveje har formet mig. Det handler om glæden for ens valg. Ens fokus bør være, hvordan man når sine mål og ikke, hvornår man når dem. Glemmer man det, komme man måske ingen veje. For mig er det vigtigste at se frem til at møde op på en arbejdsplads, hvor jeg trives, og hvor man glæder sig til at se sine kollegaer,” fastslår 34-årige Rezkar. Rezkars egen rejse har været præget af op- og nedture, af muligheder og tilfældigheder. Men hele vejen igennem har han grebet chancerne og fået det bedste ud af det. De erfaringer han har samlet sammen på turen, vil han gerne dele med andre. ”Efter 9. klasse begyndte det virkelig liv med nogle helt andre forventninger til en. Det gik hurtigt op for mig, at fravær og indsats krævede den rette indstilling. Jeg fandt den rette inspiration og motivation med hjælp fra familien, venner og UU-vejleder. Jeg håber, at min historie og erfaringer kan få sat nogle refleksioner i gang hos de unge og måske få dem til at tage tingene lidt mere alvorligt,” uddyber han. ”Jeg vil gerne inspirere og motivere dem til at turde bede om hjælp. Dengang jeg stod og skulle vælge uddannelse, var jeg selv for stolt til at spørge, hvad gør jeg?”

En ordentlig lussing

Selvom det hjemmefra var forventet, at valget skulle falde på en gymnasial uddannelse, vidste Rezkar godt inderst inde, at det ikke var den vej, han skulle. Han ville gerne nemt igennem og gerne med så lille en skoleindsats som muligt. Valget faldt på en erhvervsuddannelse, men det var en overraskelse for Rezkar, at det kræve-

Karriere betyder

IKKE AT FØLGE DEN LIGE VEJ

de så meget motivation og viljestyrke at komme igennem.

grund af krisen, så det med job var ikke en mulighed som nyuddannet.

Jeg havde en ide om, at alle kunne klare en erhvervsuddannelse. Jeg kiggede meget på, hvor der var gode muligheder for at få et arbejde efterfølgende, så det blev uddannelsen som pladesmed eller karosseritekniker, som det hedder i dag,” forklarer han. ”Men det var slet ikke så nemt! Og jeg fik en ordentlig lussing, da det gik op for mig, at niveauet på den faglig del krævede en stor indsats fra min side, men jeg tog det sure med det søde”. At springe fra var ikke en mulighed i Rezkars optik. Frygten for det ukendte alternativ eller i et intetsigende, ufaglært job sad solidt i ham. ”Jeg havde brug for at holde fast i min beslutning,” understreger han.

Det næste skridt for Rezkar blev session – og selvom han trak frinummer, kunne han godt mærke, at der var noget ved tanken om værnepligt, der tiltalte ham.

”Så skulle jeg ud at søge læreplads og fik det ene afslag efter det andet. Jeg så de andre få læreplads og var en af de eneste, der var tilbage. En dag blev jeg heldigvis ringet op af min UU-vejleder. Vi talte sammen og 3 dage efter havde hun skaffet mig en læreplads hos Volkswagen. Det var stort for mig, at jeg nu endelig kunne komme rigtigt i gang.”

Alle tvivler

Til trods for, at beslutningen var taget, minder Rezkar også om, at tvivl er noget alle oplever. Også når man fast besluttet og målrettet er i gang med sin uddannelse. For rollemodellen blev lange snakke med venner og familien redningsplanken. Erkendelsen af at alle har de samme overvejelser. To uger før Rezkars svendeprøve ventede et nyt slag. Virksomheden blev hårdt prøvet af finanskrise og en dum svindelsag lukket ned. Rezkar fik færdiggjort uddannelsen ved hjælp af fagforeningen, men jobsituationen havde ændret sig på

”Jeg kunne mærke, at jeg manglede disciplin, så jeg meldte mig til Beredskabsstyrelsen, og muligheden for at uddanne mig til brandmand var klart en bonus. Jeg var der i 6 måneder og lærte mig selv at kende på en helt anden måde. Fællesskabet, disciplinen, rutinen – det modnede mig virkelig. En af de bedste beslutninger, jeg har taget,” vurderer Rezkar. Siden fulgte en stribe forskellige jobs – og endda et par måneder på dagpenge. Men det var slet ikke, noget der tiltalte Rezkar, der bliver motiveret af selvstændighed og muligheder. Og mulighederne viste sig også endnu engang. Først chancen for at blive rollemodel for UU København, hvor Rezkar kunne bidrage med beretningen om at bevare motivationen, selv når man er skoletræt eller bare træt af det hele. Så da muligheden for fast job i UU København bød sig, var Rezkar ikke sen til at springe til. ”Stillingsopslaget var som teknisk ejendomsservicemedarbejder. Planen var at være her 2 år og ellers tilbage for at bruge mine uddannelser, årene gik og jeg har nu været her i snart 12 år – og det fortæller meget om arbejdspladsen og den glæde, jeg har fundet. Er det så spild, at jeg har taget 2 uddannelser, som jeg ikke bruger. Nej, det er en del af min rejse og en del af mine erfaringer, som jeg også kan bruge, og som har ført mig derhen, hvor jeg er i dag,” fastslår Rezkar.

Drømmer du om at arbejde med økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed? Bliv landmand på Jernbjerggaard, den økologiske landbrugsskole. Du kan bo på elevhotel under din uddannelse. Facebook “f ” Logo

CMYK / .eps

Følg os på zbc.dk 65

// Christina Qvistgaard

FÆLLESSKABET MIDT I FÆLLESSKABET

Tanken om fællesskab fylder meget, når man starter på en ungdomsuddannelse. Passer jeg ind? Får jeg nye venner? Kan jeg være mig selv og samtidig en del af noget? Udover det store fællesskab, man automatisk bliver en del af på en uddannelse og i en klasse, er der på langt de fleste ungdomsuddannelser rig mulighed for at engagere sig i mindre fællesskaber. Københavns Åbne Gymnasium er bestemt ingen undtagelse ”Hvordan får I overhovedet tid til at gå i skole?” Det er det mest åbenlyse spørgsmål, når man hører listen af udvalg og aktiviteter, Robert, Emilie, Sahar og Valdemar, har kastet sig ud i. Men selvom de 4 elever indrømmer, at det kan være svært at nå det hele, er det også udvalgsarbejdet og engagementet i egen uddannelse, der giver overskud, og gør det sjovt at gå i skole, fortæller de. Den største gevinst er dog fællesskabet på tværs af klasser, årgange og linjer, er de 4 enige om. ”Man lærer forskellige elever at kende, og det er en sjov måde at have indflydelse på,” forklarer 3. g’eren Sahar Ahmad, der bl.a. er engageret i elevrådet og aktivitetsudvalget, og dermed med til at sætte gang i en masse af begivenhederne på skolen. ”For mig handler det om at have en stemme på skolen. Flere af de udvalg, jeg er med i, laver aktiviteter for de andre på skolen og er med til at gøre gymnasiet endnu bedre. Jeg har haft stor indflydelse på skolen, og det kan jeg godt lide, fordi jeg altid har fået at vide, at piger ikke har en stemme.”

Indflydelse på egen oplevelse

For 18-årige Robert Roman har deltagelsen i fx elevrådet, tovholdergruppen, aktivitetsudvalget og bestyrel-

sen også været en del af en plan om at forme sin egen gymnasieoplevelse. For 1.g’eren har det ikke været nok bare at gå i skole. ”Jeg ville ikke bare komme her og så tage hjem igen, når skoledagen var færdig. Det bliver alt for ensformigt. Nu har jeg indflydelse på, hvad der sker både i og efter skole og vi har fået gang i rigtig mange ting og har også kunnet efterkomme nogle ønsker fra andre elever,” uddyber han. Det med venskaberne og at være med til at præge sin egen skolegang, kan Valdemar Lindahl-Thomsen 3.g. nikke genkendende til. Han har siden starten været involveret i både ambassadørkorps, åben scene-udvalg, og fredagscafeudvalget for bare at nævne et par stykker. ”Fællesskabet er hele tiden i udvikling og man skaber det selv. Der er mange fællesskaber inde i det store fællesskab, så man lukker sig ikke inde i sin inderkreds. Når man engagerer sig, får man rigtig mange venskaber, men man føler også, man gør en forskel,” fastslår han. 17-årige Emilie Mønsted har bl.a. brugt sit engagement til at bygge videre på sine egne interesser.

Som deltager i elevråd, tovholdergruppe og DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) har hun haft masser af mulighed for at dyrke sin passion for politik. ”Jeg gik tidligt ind i skolepolitik, allerede i 6. klasse, og det er en stor del af mig. Den identitet har jeg kunne fortsætte med at opbygge her. Jeg havde heller ikke lige regnet med, at jeg bare kunne sætte mig ind til 3. g’erne allerede nu og snakke, men jeg kender så mange efterhånden,” lyder det fra 1.g’eren.

Fortsat frivillig

For Valdemar og Sahar bliver det en brat opvågnen at forlade de trygge og alligevel udfordrende rammer på Københavns Åbne Gymnasium. Men de gør det med visheden om, at de fået det fulde udbytte af deres 3 år på STX. Og for Sahar byder den nærmeste fremtid på endnu mere frivilligt engagement, når hun tilslutter sig det Europæiske Solidaritetskorps. Og Valdemar er ikke i tvivl om, at deltagelsen i de mange fællesskaber, vil være en god ballast mange år frem. ”Som ambassadør har jeg skullet repræsentere gymnasiet og bl.a. været rundt og tale på forskellige folkeskoler. Det kan være skræmmende, men man lærer virkelig noget af det,” afslutter han.

//Forfatter: Olivia Dannesboe

At tage på udveksling er ikke et års ferie. Det er at leve i et andet land med alt, hvad der hører til: Skole, familie, venner, op- og nedture, uforglemmelige minder og meget mere. Det var af de grunde, jeg som 17-årig valgte at tage på udveksling i Costa Rica, et land i Mellemamerika, efter 1.G på HTX, Horsens. Derudover havde jeg lyst til at prøve noget nyt og følte, jeg havde brug for en pause fra bekymringerne om karakterer og skole. Så da jeg ankom til Costa Rica med ca. 50 andre udvekslingsstudenter fra Europa, blev jeg udfordret på helt andre punkter, f.eks. at skulle lære spansk og begå mig i en ny kultur. Det specielle ved udveksling er, at man lever hos en familie fra det givne land. Jeg bor hos en virkelig kærlig og åben familie bestående af min far, mor og storesøster på 22 år. Derudover har jeg også nogle dejlige bedsteforældre og en masse kusiner og fætre. De har givet mig et virkeligt vidunderligt bud på, hvordan en costaricansk familie kan se ud, og det er dem, der har været der for mig på godt og ondt i de 9 måneder, jeg har været her indtil videre. De har stået ved min side, støttende og til tider skraldgrinende, når jeg, blandt andet, er blevet konfronteret med kulturchok som kindkys, dans, hjertevarme og ’tico-time’ (altid at komme lidt for sent). De har på utrolig kort tid fået en kæmpe plads i mit hjerte, og det er uvurderligt at vide, at jeg altid vil have en familie i Costa Rica at vende tilbage til. De, og alle de andre fantastiske mennesker jeg har mødt, og steder jeg har set, har virkelig givet mig en oplevelse for livet. En stor del af udveksling er også at gå i skole. Undervisningen her, er lige som alt andet anderledes end i Danmark, og for eksempel bærer jeg skoleuniform hver dag, kalder ikke læren ved navn, men ”Profe” (lærer, red.) og har obligatoriske fag som filosofi, psykologi og costaricansk historie – alt sammen på spansk.

ET ÅR

I UDLANDET

I starten krævede det meget energi at vænne sig til alt det nye, men nu har jeg fået lidt mere styr på det og hænger ofte ud med mine venner efter skole, da costaricanerne er meget sociale - noget jeg virkelig holder af. Selvom mit udvekslingsår ikke hovedsageligt har drejet sig om skole og karakterer, kan jeg nu, med en måned tilbage i Costa Rica, konkludere, at jeg har lært utrolig mange ting, som jeg ellers ville havde brugt flere år på at lære: Jeg har fået større kulturel forståelse, er blevet mere omstillingsparat, moden og selvstændig, er blevet god til konflikthåndtering og kommunikation og kan nu se den danske kultur fra et nyt og mere kritisk perspektiv. Det er færdigheder, som jeg fornemmer, er utroligt eftertragtede på arbejdsmarkedet, og som jeg er sikker på hjælper videre i karrieren og livet. Hvis du skulle få lyst til at tage på udveksling, er mit eneste og bedste råd: Sig ’ja’ til alle de muligheder der byder sig - om end det er din værtsmor, der spørger, om du vil med ud at handle. Man ved aldrig, hvad der kan ske, og det er ofte de uplanlagte oplevelser, der bliver dem, du aldrig glemmer. Det er også op til dig selv at skabe mulighederne: Network, snak med folk, start en ny hobby og vær åben. Du har chancen for at starte på en frisk, og være lige præcis den person, du vil. Hvis du kan lide en udfordring, har interesse for sprog, kan lide at møde nye mennesker, eller gerne vil blive bedre til det, synes jeg du skal overveje at tage på udveksling – det er det hele værd og du får en oplevelse for livet.

// Christina Qvistgaard

En eventkoordinator. Er det ikke sådan en, der sørger for blomster til bryllupper og gode selskabslege til festerne? Både ja og nej. For en eventkoordinator kan godt stå for fester og bryllupper, men de kan også meget mere, fortæller nyuddannede Lea Hansen, som nu er projektansat på NEXT Uddannelse

FRA ØLKASSEN TIL SKRIVEBORDET Som eventkoordinator skal man være både iderig og kreativ – eller skal man? Lea Hansen havde aldrig troet, at det var den titel, der en dag skulle pryde hendes visitkort, fordi hun netop havde den tanke. I virkeligheden er koordinering af store begivenheder meget mere rugbrødsarbejde, end man umiddelbart forestiller sig. ”Jeg har altid troet, at man skal være kreativ og iderig i den her stilling, men i virkeligheden handler det mere om at være udadvendt og vildt organiseret og struktureret, når man skal koordinere både eksterne og interne samarbejdspartnere og sætte flueben ved alle de ting, der skal gøres,”

fortæller 30-årige Lea. ”Folk blev ved med at sige, at jeg ville egne mig godt til det, men jeg skulle lige forstå, hvad det egentligt handlede om.”

Stor begivenhed

Det kan være svært at få foden indenfor i branchen, så man skal være vedholdende for at sikre sig en elevplads. Lea sikrede sig elevplads på sit uddannelsessted NEXT, og der er hun stadig som projektansat flere måneder efter. Og arbejdet der har budt på en stor variation af opgaver. Alt lige fra julefrokost til Skills og rekrutteringsbegivenheder. Lige nu står der medarbejderdag på huskelisten – og det er en stor en af slagsen.

En af dem, hvor man virkelig kommer raden igennem, når det kommer til koordinationsopgaver, forklarer Lea. ”Eventkoordinatorarbejde er jo alt lige fra at stå på en ølkasse og råbe en forsamling op til at sidde ved et skrivebord og nørde Excelark,” fortæller hun. ”Den event jeg arbejder på lige nu – medarbejderdagen – er også en af dem, hvor man kommer hele vejen rundt. NEXT har 1000 medarbejdere, og vi håber, der dukker 800 op fra kl. 8 om morgenen til 1 om natten. Det er en lang dag, og der er meget, der skal koordineres. Det er rigtigt eventkoordinatorarbejde.”

“ PGU

Jeg gik fra at være forvirret og sårbar til at være stolt og passioneret. Jeg er blevet optaget på Hotel- og Restaurantskolen

– Produktionsgrunduddannelsen på FGU Hovedstaden

PGU-sporet er for dig der vil arbejde med håndværk, mad, performance, design eller kreativ kommunikation – mens du bliver bedre til dansk og matematik. Du kan vælge mellem 8 forskellige linjer. På PGU forbereder du dig til ungdomsuddannelse, og får hjælp til at vælge den, der passer bedst til dig.

- Victor Wei, elev på Køkken & Klima-linjen

”

WWW.FGUHOVEDSTADEN.DK

// Christina Qvistgaard

NGK-ELEVER

HAR KNYTTET NORDATLANTISKE

BÅND FOR LIVET

Tre helt særlige gymnasieår nærmer sig deres afslutning. I de sidste 3 år har eleverne på NGK – Nordatlantisk Gymnasieklasse oplevet både isbjerge, fjelde, vulkaner, indlandsis og de nordsjællandske skove på tætteste hold. Og de har mærket et sammenhold eleverne imellem som kun kommer, når man bliver rystet sammen langt væk hjemmefra. Når Caroline og Elvira tænker tilbage på de sidste 3 år, er det ikke postkort agtige minder om fantastisk natur, der fylder mest. Det er oplevelsen af at have været borger i nogle lande og kulturer, der godt nok deler både historisk fællesskab og værdifælleskab, men alligevel er meget forskellige. Elvira Jensen og Caroline Termansen er første kuld af elever på NGK, som udspringer af en ide og drøm om en gymnasieklasse med en helt særlig indsigt i Nordatlantiske forhold, udfordringer og muligheder – og en klasse med et stærkt og permanent bånd. Den drøm må siges at være gået i opfyldelse. Igennem STX-årene har eleverne rejst gennem og boet i de 4 Nordatlantiske lande Danmark, Færøerne og Island med sidste stop i Grønland, hvor Karriereguiden ’mødte’ to af eleverne over en Teams forbindelse i slutningen af april. Juni måned, afslutningen på det hele, den danske studentereksamen var alt sammen bare få uger ude i horisonten. ”Det er trist, at det hele er ved at være slut. Vi bor sammen, går i skole sammen, lever sammen og nu skal vi måske pludselig ikke se hinanden i mange år,” lyder det nostalgisk fra Caroline og Elvira. ”Vi har haft et danskforløb om taler og flere skrev en tale til afslutningen og mange af os begyndte bare at græde ved tanken.”

Nordatlantiske borgere

Eleverne i klassen er alle fra de fire lande og uddannelsen er bygget sådan op, at det første år foregår på Gribskov Gymnasium, hvorefter klassen rejser mod nord og tilbringer et halvt år på Færøerne og Island og endelig bliver det sidste år brugt i Grønland. For Elvira og Caroline har det faglige været spændende, men det er oplevelserne uden for skolelokalerne, der kommer til at fylde fremover.

”Jeg ville ikke være turist men følge en hverdag med plusser og minusser og prøve at være borger. Det med at udvide min horisont har jeg lært mest af. Jeg har set jordens indre komme ud af en vulkan og oplevet grindedrab på Færøerne og virkelig forstået den færøske nationalånd. Jeg har virkelig lært meget bare af at være i de lande,” fastslår Caroline, 21. ”I forhold til Grønland har det været virkelig spændende at se hele nationalitetskampen og identitetskrisen på nærmeste hold at opleve det indefra, fordi der er så mange fordomme,” fortsætter 22-årige Elvira.

På hjemmebane

Nogle uger før den endelige afslutning, kan det være svært at gøre status over, hvad de sidste år kommer til at få af betydning for pigernes fremtid. Men identiteten som NGK’er og Nordatlantisk borger kommer til at følge dem fremover. ”Det er svært at sige, hvad vi egentlig kan bruge oplevelserne til lige nu,” uddyber de to 3.g’ere. ”Men en dag, når vi står uden for NGK boblen finder vi virkelig ud af, hvad vi har lært. Vi har nok lært, hvad der gør os danske, og når vi kommer tilbage til Danmark, finder vi ud af, hvad der har gjort os til NGK’ere.” Hverken Elvira eller Caroline har låst sig fast på, hvad der nu skal ske, men at de vil føle sig på hjemmebane i hele Nordatlanten, er der ingen tvivl om. For Caroline kunne fremtiden godt byde på workshops om Rigsfællesskabet rundt omkring på danske skoler. ”Vi lærer ikke nok om det, og det er meget ærgerligt for vi har så meget historie sammen, og landene har så meget at byde på,” fastslår hun.

t e g n i r p s Ta’ – og mærk livet

BESØG

EFTERSKOLE MESSEN

– snak med elever og lærere – hør foredrag om livet på en efterskole og om high school – sprogrejser – frie fagskoler

TIS GRA G ADGAN

2023 28. - 29. januar Roskilde Kongrescenter Lørdag & Søndag

kl. 10-16 efterskolemessen.dk jp@compassfairs.dk 9189 8510

Karriereguiden2022-KBH-CF

Articles inside

NGK-elever har knyttet nordatlantiske bånd for livet

Fra ølkassen til skrivebordet

Fællesskabet midt i fællesskabet

Et år i udlandet

Karriere betyder ikke at følge den lige vej

Det vildeste rush

STX-voxpop: Cornelia van der Loo

Nørdet på den virkelig fede måde

"Jeg kan slet ikke genkende mig selv"

HHX-voxpop: Laura Blædel Kirk Kirkegaard

En smag af ungdomsliv og læring

HF-voxpop: Hannah Højen og Jasmin Astafanos

Interesseklasser er et hit

STX-voxpop: Jonathan Kinnerup

"Stål er det fedeste materiale"

Christian uddanner sig til gourmet-slagter

HTX-voxpop: Rhona Lundsby Geddes

Eliteidrætsudøvere har også brug for ungdomsuddannelse

HTX-voxpop: Astrid Haraldsted Mortensen

Klar til ungdomsuddannelse med EUD10

HHX-voxpop: Oliver Lunde Larsen

Drømmejobbet er allerede hjemme

"Der er mening med det, vi laver"

Drømmen om en bæredygtig byggebranche

"Vi kan se, hvad vi skal bruge det til"

"Det hele startede jo bare som et skoleprojekt"

"Det er fedt at gå i skole"

Forberedelse til fremtiden, FGU-Hovedstaden: Amina, William og Nicklas

Dedikation #Motivation

EUD-voxpop: Theodor Beierholm

Kære elever

Valget er vigtigt – men ikke endegyldigt

Mester i livet

Salgsuddannelsen er Cecilies springbræt til karriere

Life Skills: Livsmestring kan holde mistrivsel væk

Fritidsjobbet kan også give afklaring

Håndværksfagene skal være for ALLE

5 gode råd