Karriereguiden2022-Nordsjælland-CF

2022 – 2023

Ungdoms uddannelser

Supplerende website med vejledning, spil, film og gode links

KARRIEREGUIDEN.NU

– glæd dig til at komme i gang med fremtiden

Nordsjælland

Håndværksfagene skal være for ALLE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-7 Mester i livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Life Skills: Livsmestring kan holde mistrivsel væk . . . . . . . . . . 10 HF = Hurtigt færdig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-13 Begrænsninger kan overvindes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Salgsuddannelsen er Cecilies springbræt til karriere . . . . . . . 16 De unge medarbejdere har talt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17, 19 STX er fagligt fællesskab og fede sociale aktiviteter . . . . . . . 18 Valget er vigtigt – men ikke endegyldigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Sportsdiciplin giver uddannelsesfordele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 10. klasse: Et ekstra modningsår kan betyde meget . . . . . . . . 25 Dobbeltpendulet sikrede en 3. plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-27 Ambitiøst 10. klasses projekt på vej i Gribskov . . . . . . . . . . . . . 28 Fritidsjobbet kan også give afklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Mikkel er Regionsmester i SOSU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Et år i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 STX-voxpop: Julia Clement Valaulta Petersen . . . . . . . . . . . 36-37 Kan elitesport forenes med STX? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Man kan – hvis man vil! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Der er business i bæredygtige jakkesæt . . . . . . . . . . . . . . . . 42-43 Elektriker med studenterhue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 HF-voxpop: Frederik Lund Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46-47 Klar til at give den gas på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . 48 Scenekunst, kreativitet – og naturvidenskab . . . . . . . . . . . . 50-51 FGU: EGU, Næste skridt er en erhvervsuddannelse . . . . . . . . . 52 FGU: AGU, Vejen til HF gik gennem FGU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 NGK-elever har knyttet nordatlantiske bånd for livet . . . 54-55 Elever viser vej til et grønnere gymnasium . . . . . . . . . . . . . 56-57 Ernæringsassistent: Et godt alternativ til kok . . . . . . . . . . . 58-59 Nyt elitesportsprogram for gymnasieelever i Furesø . . . . 60-61 "Vi skal være med til at tage ansvar" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62-63 Håndværkerfagenes Schweizerkniv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 "Det hele startede jo bare som et skoleprojekt" . . . . . . . . . . . . 65 Klar til ungdomsuddannelse med EUD10 . . . . . . . . . . . . . . 66-67 STX-voxpop: Magnus Ort Klee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Rød hue på bare 2 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

REDAKTION

KarriereGuiden 2022-2023 Ungdomsuddannelsesmagasin udgives i samarbejde med de kommunale vejledningscentre i Nordsjælland

2

Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9189 8510 www.compassfairs.dk

REDAKTØR

Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk

INDHOLD

5 gode råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Kære elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

ANNONCER

Jacob Porse jp@compassfairs.dk Kevin Juul Bjørkmann kjb@compassfairs.dk

LAYOUT/GRAFISK/TRYK Jan Haste Tryk: Stibo Grafisk 14.000 eks.

5

gode råd

// Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening

Det er her i udskolingen, du begynder at tænke over, hvad du skal, når du er færdig med grundskolen. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker, måske er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå.

Her kommer 5 gode råd til, hvad du kan tænke over i forbindelse med din vej til at blive klogere på dig selv og dine muligheder.

Det er naturligt at være i tvivl

Der er mange ungdomsuddannelser og det kan godt virke overvældende at finde ud af, hvilken en der føles bedst for én. Det er helt naturligt at være i tvivl. Det er vigtigt, at valg af ungdomsuddannelse er dit valg. Så mærk efter om det er det, du vil, og vær ikke nervøs for dit valg. Viser det sig ikke at være det rigtige, finder man en løsning.

Giv plads til at overveje flere uddannelser

Pas på med ikke at være for fokuseret på en enkelt uddannelse, men giv plads til at overveje andre uddannelser end dem du kender. Det kan nemlig være, at du oplever, at noget som du ikke regnede med, er spændende og kan være med til at inspirere dig. Enten i forhold til en uddannelse, eller et enkelt fag eller en arbejdsmetode, der er med til at gøre dig klogere på dig selv og de muligheder, der er.

er der mulighed for det? Da jeg var i erhvervspraktik, opdagede jeg, at jeg har flair for økonomi. I hvilke job arbejder man med økonomi og regnskab? Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du prøve at finde svaret. Det kan du gøre på flere måder.

Du kan søge på Nettet, Det er vigtigt, at valg af tale med folk du kender, ungdomsuddannelse er dit kontakte nogle valg. Så mærk efter om det der arbejder er det, du vil og vær ikke med området eller måske nervøs for dit valg. Viser det kontakte en sig ikke at være det rigtige, uddannelsesinstitution. finder man en løsning.

Når du har fundet svaret, kan det være at der opstår et nyt spørgsmål, som du så skal undersøge.

F.eks.: Der er flere ungdomsuddannelser, der giver adgang til pædagogstudiet. Hvad er forskellen på dem?

“

Kom ud og oplev

En måde at få ny viden om uddannelser og job, er når man er ude at opleve ting, f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed. Det kan man f.eks. gøre gennem introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik. Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.

Vær nysgerrig på andres valg

Du er omgivet af folk, der enten selv er i gang med at skulle træffe valg om uddannelse eller som tidligere i deres liv har truffet valg, måske i nogle tilfælde op til flere gange. Vær nysgerrig på deres valg. Vær åben og positiv overfor dine kammeraters tanker om deres valg og stil spørgsmål. På den måde hjælper du dem med at sætte ord på deres tanker og du bliver selv inspireret. Spørg voksne omkring dig, hvordan de har truffet valg igennem deres karriere. Det kan selvfølgelig være folk du kender, men det kan f.eks. også være medarbejdere du møder, når du er i erhvervspraktik, eller undervisere på uddannelserne når du er på introduktionskursus eller i brobygning. Du vil nok blive overrasket over, hvor mange veje man kan gå.

Stil spørgsmål og find svarene

Stil nogle spørgsmål om noget der betyder noget for dig, eller som du gerne vil have svar på. Det kan f.eks. være: Hvilke ungdomsuddannelser kan man tage for at blive optaget på pædagogstudiet? Jeg er glad for en afvekslende dag, hvor jeg også bevæger mig. I hvilke uddannelser

3

Kære elever

Uddannelse er nemlig noget man tager både for sin egen skyld og for fællesskabets skyld. For en selv er en uddannelse det største frihedsbrev, man kan få. Både i forhold til, hvordan ens arbejdsliv bliver og hvad man skal arbejde med, i forhold til at føle sig rustet til voksenlivet, og også i forhold til den levestandard man kommer til at få, altså hvor mange penge man kommer til at tjene.

Ingen kan alt, men alle kan noget. Derfor har vi som samfund og fællesskab brug for, at en ungdomsgeneration fordeler sig over alle de mange uddannelser, der findes. Som samfund og fællesskab er det en kæmpe styrke jo flere unge, der tager en uddannelse. Vi har brug for hver enkelt af jer, som sosu´er, tømrere, forskere, industriteknikere eller som fremtidens lærere. Vi har brug for hver og en.

Snart skal I vælge ungdomsuddannelse, og jeg vil derfor gerne give jer et par råd med på vejen.

Råd 1: Det, du kan, har fællesskabet brug for

Husk, at vi som samfund har brug for jer alle sammen, uanset hvilken uddannelse I tager. Samfundet er en stor myretue, hvor alle har sin funktion og sin hylde. Vi er dybt afhængige af, at der er mennesker, der varetager hver eneste funktion. Ingen forventer, at I er dygtige til alt, for ingen kan alt, men alle kan noget. Og det, du kan, har fællesskabet brug for.

Det er okay at være søgende. Nogle ved, hvad der giver dem styrke og glæde. De går den lige uddannelsesvej. Andre leder længe og har arbejdsliv med meget forskellige jobs.

De fleste, jeg kender har været i tvivl om, hvad de skulle. De begyndte på en uddannelse og så begyndte de på en anden, de har taget sabbatår, de arbejdede i en periode i et supermarked, og så brugte de deres løn på at finde deres sjæl i Nepals bjerge, de har begået fejl, der har gjort dem klogere, og det har alt sammen ført dem til, hvor de er i dag. Det er først, når man prøver tingene af, at man opdager, hvad man kan lide, og hvad man er god til.

Det er ikke afgørende, hvordan du kommer frem til din destination, men det er afgørende, at du gør dig umage og

Mit navn er Pernille Rosenkrantz-Theil, og jeg er Børne- og Undervisningsminister.

Det betyder, at jeg er øverst ansvarlig for blandt andet skolerne og ungdomsuddan­ nelserne, og en af mine helt store drømme som minister er, at alle unge i Danmark får en god solid uddannelse. Både for de unges skyld og for samfundets skyld. at du har lyst til at lave, det du gør. Så lad os sige du efter sommer starter i gymnasiet, men at du opdager, at gymnasiet ikke motiverer dig. Måske har du altid elsket at arbejde med træ? Og så er det altså helt i orden, hvis du vælger om, og i stedet tager en erhvervsuddannelse som tømrer eller snedker. Det er bedre for både dig og for samfundet, at du korrigerer kursen, så du laver noget, du brænder for. Kursen kan altid lægges om – og vi har brug for jer alle sammen.

Råd 2: Vælg med hjertet

I har sikkert hørt, at I bør tage det fornuftige uddannelsesvalg, men så længe I vælger at uddanne jer og så længe I gør jer umage med jeres uddannelse, lige meget til hvad, så har I taget det fornuftige valg. Uddannelse i sig selv er fornuftig, og der findes ikke uddannelser, der er mere rigtige end andre. Jeg håber derfor, at I vælger med hjertet.

Det er din uddannelse, og det er dit valg. Den eneste, der ved præcis, hvad der rører sig i dig, er dig selv. Og vi har som samfund brug for jer alle sammen, og at I breder jer over alle de uddannelser der findes. Du bør derfor vælge det, der giver dig glæde og som du vil gøre dig umage med frem for det, som venner eller familie forventer af dig.

Andres forventninger laver jo ikke arbejdet for dig. Det er dig selv, der skal gøre dig umage, så du får det bedste ud af din uddannelse. Et valg, som du træffer, fordi andre har taget det på dine vegne, føles sjældent rigtig godt.

Lad i stedet lysten og nysgerrigheden drive værket. Det, man kan lide at gøre, og det man synes er spændende, er ofte det, man bliver rigtig god til. Så hvis du for eksempel elsker at være ude i naturen, bør du nok ikke vælge en uddannelse, hvor du er inden for hele tiden.

Råd 3: Tal og lyt

Prøv ting af og tal med andre. Besøg de forskellige uddannelsessteder. Snak med studievejledere, lærere, og de elever, der allerede går på de forskellige uddannelser. Tøv ikke med at spørge om alt. Vi er ofte al for forsigtige med at spørge andre til råds, fordi vi frygter at være til besvær, men langt de fleste vil gerne dele ud af deres viden. Jo mere du ved om de forskellige muligheder, des nemmere er det at tage et kvalificeret valg.

Og endelig: glæd jer. Det er fantastisk, at I kan tage en uddannelse. Uddannelse gør jeres liv mere spændende, sjovere og rigere, og uddannelse er samtidigt jeres bidrag til at styrke vores samfund og fællesskab. Hvad skulle vi stille op uden dygtige sygeplejersker, elektrikere, struktører og mekanikere? Hver eneste uddannelse er med til at bygge Danmark. Uddannelse fortryder I aldrig.

Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil

4

What you do with your life...

... can change the life of others...

Real people making real change Kickstart a life-changing career Bliv elev i Novo Nordisk og få en hverdag fyldt med spændende opgaver. Vi har i øjeblikket 12 forskellige uddannelser og mere end 400 elever ansat på tværs af virksomheden, så du får et stærkt netværk og bliver en del af et engageret team, der giver dig den bedste træning til dit fremtidige job. Få herunder et indblik i nogle af vores elevstillinger: Procesoperatør med pharmaspeciale Du kommer til at have ansvaret for, at der produceres i forhold til skrappe myndighedskrav, som gælder for produktion af lægemidler. Det er vigtigt, at vi kan levere kvalitet uden ressourcespild – hver gang.

Det bliver derfor ét af dine ansvarsområder. Som procesoperatørelev med pharmaspeciale får du en masse spændende arbejdsopgaver. Alt lige fra procesoptimering, holde anlæg og maskiner kørende, overvåge produktionen, til at forebygge og løse tekniske problemstillinger.

Kontor Du kommer til at få en travl og spændende hverdag, hvor du indgår i et team, hvor der altid er mulighed for at dele idéer og efterspørge sparring, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du får under din uddannelse mulighed for at arbejde i flere forskellige afdelinger f.eks. indkøb, produktion, marketing m.v. Det giver dig et godt afsæt til din fremtidige karriere, hvor du også har mulighed for videreuddannelse.

... while making a career that is anything but linear.

Laborant Vi benytter os af de nyeste teknikker og udstyr for at sikre, at vi på bedst mulig måde kan gøre en forskel. Du bliver en del af et udfordrende internationalt forskningsog produktionsmiljø, hvor du kommer til at have stor indflydelse. Du får mulighed for at prøve kræfter med almindeligt laboratorie- og driftsarbejde, avanceret proteinog molekylebiologi og moderne bioteknikker.

Automatiktekniker Du kommer til at programmere moderne, avancerede anlæg, og det er dig, der står for vedligeholdelse og reparation af samme. Du vil blive kendt som automatikog procesområdets ’multikunstner’. Du får derudover et stort kendskab til andre fagområder, som f.eks. smede-, industritekniker- og elektrikerfaget. Du bliver en del af et engageret team, der brænder for at skabe gode resultater.

Datatekniker I Novo Nordisk kommer du til at beskæftige dig med servicering af vores netværk og systemer. Dette betyder, at det bliver din fornemmeste opgave at sørge for opsætning, konfiguration samt fejlfinding på vores computere, systemer og netværk, så alle disse fungerer upåklageligt. Vi tilbyder dig en grundig uddannelse med høj faglighed, og du bliver en del af et team, der har fokus på din faglige og personlige udvikling.

Du kan læse mere om disse samt flere uddannelser på novonordisk.com/elev Vi vægter faglighed, personlighed og udvikling højt. Derfor står du aldrig alene, og vi gør gerne det ekstra for at sikre, at du når dine mål. Vi tilbyder en international arbejdsplads, hvor der er plads til dig, dine drømme, ambitioner og kompetencer. Dit liv er langt fra lineært, og det samme gælder en karriere hos Novo Nordisk. Vi arbejder ikke kun for at gøre en forskel for andre mennesker, men også for hinanden. Det er kun sammen, at vi kan skabe virkelige forandringer.

Hvis du vil høre mere kan du kontakte os på elever@novonordisk.dk

lifechanging careers 5

55

Håndværksfagene skal være Sådan lyder ambitionen for den nyudlærte tømrer Laura Heiberg Pedersen. Men virkelig­ heden er, at det kan være svært at finde sine fødder som kvinde i de mest mandsdominerede fag – og måske endnu mere som transperson eller ikke-binær. Det skal der gøres noget ved, mener Laura og hendes kollegaer i bygge­ kooperativet Log Ladies. For alle kan få noget ud af en erhvervsuddannelse – og alle kan have noget at tilbyde.

”Missionen er ganske enkelt, at byggebranchen skal være mere inkluderende,” fastslår Laura Heiberg Pedersen. ”Byggebranchen er og har været domineret af ciskønnede mænd, og det kan gøre det svært for andre at være med.”

Og målet ER inden for rækkevidde, fortæller Laura. Men det kræver en indsats – og den indsats har Log Ladies budt ind på bl.a. ved afholdelse af workshops for kvinder og kønsminoriteter. Det kan fx være på folkeskoler. ”På folkeskolerne ser vi, at når vi holder workshops, er der nogle, der får modet til at bygge, fordi dem, der normalt ville være dominerende, ikke er med. Det er det hele værd, når nogle synes, det er fedt, og får lyst til at prøve igen. Vi ser vores drømme indfriet, når vi fx holder workshops for pigerne og kønsminoriteterne, og de lykkes med at bygge en bænk på en dag. At se det gå op for dem, at den har de bygget, er virkelig fedt.”

Stor opbakning

Drivkraften bag Log Ladies er Laura selv, 3 andre kvinder og en nonbinær person. Siden starten har byggekooperativet vokset sig stærkere og har i dag værksted både i København og Svend-

6

borg. Udover workshops laver Log Ladies også tømrer og snedkeropgaver. ”Jeg mødte de andre 3 kvinder på Next i 2018. Vi havde hovedforløb sammen og kiggede rundt i kantinen og så noget i hinanden, som vi kunne spejle os i,” uddyber Laura, 31 år. ”Det startede som et frirum og udviklede sig til, at vi gerne ville lave et projekt sammen. Min kollega Sini havde en ide om at starte byggeworkshops for kvinder og kønsminoriteter, og den ide kunne vi sagtens se os selv i. De næste år gik med forberedelse og inspirationstur og så lavede vi en test

workshop. Vi søgte fondsmidler og fik bla. 30.000 fra fog fonden til værktøj.

Siden fik vi også et verdensmålsmikrolegat fra Tuborg Fonden og Fonden for Entreprenørskab. Det var dejligt at mærke opbakningen. Og interessen – for der var meget interesse. Bare det her med at lære at bruge værktøjet i et trygt miljø gør en kæmpe forskel.

Når man ved, hvordan værktøjet fungerer, er der ikke så langt til at begynde at bruge det.”

Vejen er ikke snorlige

For Laura selv stod det ikke skrevet i kortene, at hun en dag skulle sidde som inspirationskilde for fremtidens håndværkere. Hun er et rigtig godt bud på, hvorfor vejen til succes og personlig glæde ikke er snorlige. ”Jeg gik i folkeskole i Farum og har altid været den klassiske 12-tals-pige.

God til det boglige og god til at sidde stille. Så gik jeg på hhx på en linje, som var meget international, hvor vi var ude og rejse, og hvor jeg talte meget engelsk,” indleder Laura sin uddannelsesberetning. ”Efter hhx holdt jeg 2 sabbatår, hvor jeg rejste og var bl.a. i Nepal. Jeg søgte derefter ind på Lunds Universitet, hvor jeg læste en bachelor i Udviklingsstudier. Det

for ALLE

//Christina Qvistgaard

typiske at gøre efter en bachelor er jo at tage en kandidat, men det havde jeg ikke lyst til, fordi det arbejde, man kan få bagefter, ikke passede med min drivkraft. Det er svært at se konkrete resultater, og det var et problem for mig, for jeg har brug for at kunne se, hvad jeg laver af forandringer.”

Laura bestemte sig for at tage en pause og flyttede ud på et biodynamisk landbrug på Fyn for at prøve det med at arbejde med hænderne og kroppen af på en anden måde. Oplevelsen forandrede Lauras karrierevej for altid.

Valget ER svært

historie kan hjælpe en usikker folkeskoleelev lidt på vej. ”Jeg har altid prøvet at være ærlig i min usikkerhed, for det er ikke let at vælge, når man er 16 – og det er det heller ikke, når man er 25. Men jeg tog springet og jeg synes, det var sjovt. Det med samspillet mellem hænder og hoved. Da jeg stod overfor et valg, synes jeg ikke, det var let. Det føltes som noget helt dominerende for min livsbane. Men der er ikke noget forkert valg, for man får hele tiden noget med. Kig på vejen og ikke på målet,” afslutter Laura.

”Jeg fik øjnene op for, hvad en erhvervsuddannelse kan. Det var en mavefornemmelse, jeg fik, der gjorde, at jeg søgte ind på tømreruddannelsen. Det var spændende, at det gav mig en anden form for selvstændighed, og så fungerer det for mig at få nye projekter ind, som man gør færdige og så går man videre. Jeg har helt sikkert været på en rejse for at finde ud af, hvad der tændte min ild,” fortæller Laura, der håber, at hendes

Alle kan gå på Kruse!

Kruses Gymnasium er for alle, som har lyst til at være en del af en kultur, hvor vi både engagerer os i undervisningen og i hinanden. Vælg Kruse, hvis du vil have et inspirerende studieliv med masser af sociale aktiviteter! Vælg Kruse, hvis du vil have frihed til selv at vælge gymnasium! Læs mere på mks.dk

mks.dk

#kruseliv Kruses Gymnasium Stavnsholtvej 29-31 3520 Farum

7

MESTER

I LIVET

Dansk, Engelsk og matematik er alt sammen supervigtige ting at være god til. Men har man svært ved at fungere i fællesskabet, svært ved at finde sig selv, træffe beslutninger eller føle sig god nok, er der måske andre kompetencer, der er mindst lige så vigtige. // Christina Qvistgaard

Den kompetence eller evne bliver ofte kaldt livsmestring. Og hvad er så det?

Livsmestring drejer sig om at kunne forstå og påvirke de faktorer, som har betydning for ens eget liv. Men livsmestring er fuldstændig som engelsk og danskkundskaber ikke noget, der bare kommer af sig selv.

Det har man taget konsekvensen af på New Nordic Youth Efterskole og er begyndt at arbejde målrettet med livsmestring. For selvom det at mestre livet altid har været vigtigt og der generelt er sket en stigning i den sociale mistrivsel, er det blevet endnu mere synligt, hvor vigtigt det er under Covid-19, forklarer skoleleder Dennis Perschke. ”Vi har oplevet, at der sidder mange unge med problemer her efter corona.

Rigtig meget er foregået på de sociale medier, hvor de unge selv har måtte prøve at forstå sammenhænge og årsager. Den psykiske påvirkning der sker, pga. ting man TROR foregår eller fordi andre måske skriver noget om en, har været massiv. Hvis man ikke får værktøjerne og forståelsen til at klare de situationer, bliver man fastholdt i nogle tankefælder,” uddyber skolelederen. ”Vi kan ikke forvente, at de unge kan klare det hele selv, selvom der er nogle, der tror, at sådan er det. Vi skal hjælpe dem med at kunne handle på de ting, der foregår og blive bedre til at forstå fællesskabet. Og så handler det om at kunne håndtere de svære ting.”

8

Endnu vigtigere end før

De svære ting kan bestemt også være valg af det næste skridt på vejen. For selvom valg af ungdomsuddannelse kan føles langt væk, når man lige er startet på efterskole, så begynder alvoren efterhånden at gå op for eleverne. Det er nemt nok at være cool og sikker på sit valg i august, men bare et par måneder senere, ser det helt anderledes ud, fortæller Dennis Perschke. ”Når vi når november, december kan de slet ikke være i sig selv. De bliver simpelthen ramt. Der skal de vide, at valget ikke betyder alt for deres fremtid. Det er blevet endnu mere synligt under corona, hvor vigtigt det er at hjælpe og guide. Livsmestring i at vælge sin vej er en af de største mestringer, man kan lære på en skole.”

På efterskolen i Hundested har man sat alle sejl til for at give eleverne den livsmestring. Som på andre skoler har eleverne alle en kontaktlærer, men derudover er der også ansat en trivselskonsulent, som kan give eleverne et frirum til at lette hjertet. ”Her får eleverne de snakke, hvor de får værktøjerne til at håndtere det hele. Alle de ting man kan have svært ved at give udtryk for i det store fællesskab,” forklarer Dennis Perschke.

Samtidig har New Nordic Youth sammen med flere andre efterskoler deltaget i projekt Me&We, der bla. er støttet

af Mary Fonden og Tuborgfondet.

Projektet fokuserer på at styrke unges sociale kompetencer og relationer.

Og endelig er Ungdommens Røde Kors blevet et fast indslag i elevernes årshjul. Unge frivillige, der selv har haft udfordringer og problematikker tæt på kroppen, arbejder sammen med eleverne i workshops, hvor gevinsten er værktøjer til at håndtere nogle af de svære ting, hverdagen kan byde på. Værktøjer, der handler mere om indre værdier end ydre kvaliteter. Det kan være evnen til at lytte, forstå eller være modig nok til at kaste sig ud i de svære ting.

Samlet set har alle tiltagene betydet en næsten ny måde at tænke skole på, hvor trivsel og livsmestring er hvis ikke vigtigere, så lige så vigtigt som skolefagene. ”Politikerne vil gerne sætte de unge op på en piedestal og fortælle os, at de kan klare det hele selv. Men selvom de har masser af teknisk viden, så blev jeg virkelig bekymret under corona, for de skulle kunne det hele,” forklarer Dennis Perschke. ”Men vi kan ikke bare tro, at de unge mennesker selv finder ud af det. De skal have adgang til den viden og erfaringer, som vi har. Ellers bliver jeg bekymret for, hvor vi ender henne.”

10. KLASSE PÅ DEN FEDE MÅDE

TJEK OS UD

PROJEKTORIENTERET UNDERVISNING KARRIERELÆRING OUTDOOR ART LAB COMPUTER SCIENCE PERFORMANCE

9

Den mentale mistrivsel og negative selvfokus er i massiv fremmarch blandt unge i hele landet. Sociale medier, 12-tals kultur, perfekthedskultur og generelt pres har skabt den perfekte brand, som corona bare blev ekstra brænde til.

Men du er ikke alene. Selvom du tror, du er den eneste, der sidder og tumler med en masse tanker og udfordringer, så er du ikke alene.

Stress, angst, ensomhed, følelses af ikke at være god nok, frygten for at træffe de forkerte valg. Der er masser af udfordringer at tage fat på, når Ungdommens Røde Kors (URK) afhol­ der Life Skills workshops. Life Skills er en række praktiske øvelser og reflektioner i at mestre livet, som er udviklet af URK, og hvor deltagerne med hjælp fra unge frivillige oplever, at de faktisk ikke er alene.

Gennem et eller flere forløb bliver del­ tagerne typisk modigere omkring sig selv og bedre i stand til at stå ved sig selv, bedre til at skabe et inkluderende fællesskab og bedre til at reflektere over valg, holdninger og beslutninger.

Rukiye Bilgin er en af de unge frivil­ lige, man kan møde, når hun afholder workshops rundt omkring på skoler, gymnasier og i fritidstilbud.

Og selvom Rukiye med sine 33 år efterhånden er godt garvet, har det dog overrasket hende, hvor hårdt corona­ nedlukningerne har ramt de unge. ”Det har virkelig overrasket mig, hvor meget det har påvirket. Jeg troede ung­ dommen var endnu bedre i stand til at klare hele det digitale liv, men det viser bare, at vi har brug for at være sammen og lære sammen og kunne begå os i et fysisk fællesskab,” forklarer hun.

1. Hvad er Life Skills?

Det er et forløb med flere workshops, hvor man kommer ind på aktuelle emner, hvor de unge fx skal diskutere og reflektere og finde strategier på udfordringer fx mental trivsel.

En workshop kan fx handle om peer pressure – gruppepres. Man kan lave en øvelse med en fiktiv person og så kommer man ind på nogle hverdags­ oplevelser, den person kommer ud for og som de unge kan relatere til. Det kan fx handle om aktiv lytning, hvor de er opdelt i par og den ene skal for­ tælle og den anden skal tegne, hvad man hører. Der må ikke spørges, man

10

Livsmestring kan holde mistrivsel væk

skal bare lytte. Der opdager man, hvor vigtigt det er at lytte.Det kan også handle om sociale medier.

Jeg tror, Life Skills er blevet en succes, fordi det er unge frivillige, der faciliterer for andre unge. Det giver en mere tryg ramme, når det er unge, der taler med unge, om det der fylder i hverdagen

2. Hvorfor er det vigtig at have Life Skills?

Life Skills er vigtige, fordi de får de unge til at reflektere over de valg, de tager og hvorfor de synes, som de gør. Mange gange har der været AHA oplevelser, hvor det pludselig går op for dem, hvor deres holdninger eller tanker kommer fra. Hvorfor tænker jeg, som jeg gør. Det er også typisk, at mange unge tror de sidder helt alene med deres oplevelser. Når vi laver workshops, går det pludselig op for dem, at der er mange, der sidder med de tanker. Det åbner for et trygt rum, hvor man kan snakke sammen. Vi kommer også ind på Hope & Worries – hvad håber man at få ud af det, og hvad er man bekymret for. Life Skills kan man tage med, når man fx skal tage et uddannelsesvalg eller skole­ valg. Hvor man reflekterer over sit valg og hvad man skal bruge det til.

3. Hvordan kan man bruge Life Skills? Fx når det kommer til uddannelsesvalg?

Det er meget individuelt, hvordan man kan bruge det i forhold til ud­ dannelsesvalg, men det betyder, at man reflekterer over det og stiller nogle spørgsmål. Det kan også hjælpe, når vi kigger på Peer Pressure – har min familie og venner deres ide om, hvad jeg skal? Er det dem, der har indflydelse på mit valg? Har man selv reflekteret over sit valg og muligheder, har man et bedre grundlag for at tage snakken, og man bliver bevidst om sine valg. Gør jeg fx noget, fordi mine venner gør det? Det er helt ok at gøre det, hvis det er et bevidst valg, men vil man i virkeligheden noget andet?

Vi arbejder med mange forskellige øvelser for at komme derhen. Det kan også være øvelser, der handler om ens grænser. Det kan være en diversitets­ øvelse, hvor man skal udfylde huller i en tekst og rangere vigtigheden af forskellige personer – og det kan vir­ kelig variere. Når man først har truffet sit valg, er det også nyttigt at bruge de her øvelser. For uanset, hvilken ud­ dannelsesretning, man vælger, kom­ mer man til at møde andre kulturer.

4. Hvor kommer dine Life Skills fra?

Jeg er uddannet økonom, men valgte på et tidspunkt at læse arabisk i stedet og tog til Jordan, men så kom flygtningestrømmen. Så da jeg kom hjem, så jeg et opslag fra URK, hvor de ledte efter en aktivitetsleder for unge med flygtningebaggrund. Sådan startede det hele. I dag kan jeg både tage ud selv og køre workshops, men også træne nye frivillige. Samtidig har jeg brugt mange af de her overve­ jelser og reflektioner og øvelser i mit eget liv, så det har givet mig meget både personligt og professionelt. Jeg er blevet bedre til at tage snakkene og til at læse folks ansigtsudtryk, for det har vi også nogle øvelser, der fokuserer på.

I dag arbejder jeg i URK som projekt­ medarbejder, men jeg har også prøvet at arbejde andre steder. Det er dog URK, jeg bliver ved med at vende tilbage til.

5. Hvordan bruger du dine egne Life Skills i arbejdet med de unge?

Det kan fx være i en diskussion, hvor nogle har en bestemt holdning, og jeg så spørger, hvorfor de har den holdning.

Svaret kunne være, at det burde jeg vide, hvortil jeg så svarer, at jeg ved faktisk ikke, hvor deres holdning kommer fra.

Og der har jeg lært at sidde igennem den akavede stilhed, der kan komme.

Hvis jeg kunne ønske noget, ville jeg ønske, at alle prøvede de her Life Skills øvelser, for det giver rigtig meget, og man kan se, at de unge virkelig tager det til sig.

DET ER FEDT AT VÆRE FAGLÆRT

Bliv blomsterdekoratør

Floristen Danmark DANSK BLOMSTERHANDLERFORENING

Det fedeste ved mit fag er, at vi kan følge vores kunder, både i glæde og sorg. Det er alle de personlige binderier, man kan få frem.

Kunne du tænke dig et kreativt og selvstændigt job, så er en uddannelse til blomsterdekoratør et godt valg.

Nye trends, nye teknikker og nye måder at arbejde med blomster og planter på er en del af hverdagen.

Du kommer til at arbejde i en branche med gode jobmuligheder efter uddannelse. Og i en branche, hvor du kan

udvikle dig personligt og fagligt i lige netop den retning, som du vælger – enten som medarbejder eller som selvstændig florist.

Vi har to skoler i Danmark, som tilbyder Blomsterdekoratøruddannelsen.

Du kan læse mere om uddannelsen på de to skolers hjemmesider - søg på ”blomsterdekoratør” og på FloristenDanmark.dk

Vi uddanner blomsterdekoratører AABC.DK Skåde Skovvej 2, 8270 Højberg Tlf. 8736 6100

rts.dk/eud-erhvervsuddannelser

aabc.dk 11

HF = Hurtigt En hurtig vej gennem ungdoms­ uddannelsen tiltaler mange HF’er.

2 år. På HF kan man blive færdig på bare to år, og netop uddannelsens længde er afgørende for mange HF’eres valg af ungdomsuddannelse.

Lærke Birkedahl er en af dem. ”Jeg vil gerne arbejde med børn eller lave noget, hvor jeg hjælper andre, som fx sygeplejerske, men jeg gad ikke gå tre år på STX for at få en studentereksamen, når man kan nøjes med at tage to år på HF,” siger hun med et smil.

Lærke er også glad for, at der på HF-uddannelsen er projektforløb og mere praktiske perioder, hvor man kan få en forsmag på, hvordan de videregående uddannelser, man overvejer, ser ud. Klassekammeraten Sofia Cardenas Sønderup er enig. ”At det kun tager to år, er også afgørende for, at jeg valgte HF,” siger hun. Begge pigerne har gået i 10. klasse, og selv om man kan begynde på HF direkte efter 9. klasse, er det ikke ualmindeligt, at nogle af HF-eleverne er ældre. Nogle af dem har også været omkring andre uddannelser og er droppet ud af dem, inden de begynder på en HF. ”I vores klasse er der nogle på 16 år og nogle på 19-20 år.

Så der er nogle af vores klassekammerater, der er lidt ’gamle’,” griner de to piger. ”Men det føles ikke, som om der er stor aldersforskel, bortset fra at ham, der er den ældste, har lidt mere erfaring og får lidt højere karakterer end os andre,” siger Sofia.

Til eksamen i alle fag

Den største forskel på HF og grundskolen er måden eleverne bliver opfattet på. ”Man skal være meget mere selvstændig end i folkeskolen,” siger Lærke, og Sofia supplerer: ”Og fravær bliver taget meget mere seriøst."

Som HF’er får man ikke årskarakterer, men til gengæld skal man til eksamen i alle fag. Det stiller nogle krav til selvdisciplinen. ”Jeg havde regnet med, at vi ville få flere lektier for, end vi rent faktisk gør, og ofte glemmer jeg at lave dem,” indrømmer Lærke. ”Men de skriftlige opgaver skal man prioritere,” siger Sofia og ruller sigende med øjnene.

12

Der er afleveringer i de naturvidenskabelige fag og matematik, og i dansk, hvor man fx skal skrive artikler samt i historie. Afleveringerne kommer ikke så tit, men de er svære,” siger Lærke. ”De er skræmmende,” siger Sofia teatralsk og uddyber: ”Det er noget, man skal tage seriøst.”

Fokusering med fagpakke

På HF skal man efter det 1. halve år vælge en fagpakke.

De forskellige skoler kalder dem noget forskelligt, men ofte vil fagpakkerne være rettet mod fx politi & beredskab, sundhed & velfærd, eller naturvidenskab. Mange steder tilbyder også en såkaldt udvidet fagpakke, som tager et halvt år ekstra, men som til gengæld giver adgang til at læse på universitetet.

Sofia og Lærke har begge valgt en fagpakke med Mennesker og Natur, og derfor har de biologi på B-niveau og psykologi på C-niveau. Og det, er de enige om, er virkeligt spændende.

Færdig “

Det er vigtigt at vælge en fagpakke med de fag, man bedst kan lide.

”Du skal tænke over, hvad det er, du har lyst til at arbejde med, hvad du interesserer dig for, hvad der gør dig glad, og hvad du er god til. Du skal ikke lade dine forældre bestemme,” Som hf’er får man ikke understreger årskarakterer, men til Sofia.

gengæld skal man til eksamen i alle fag.

Det stiller nogle krav til selvdisciplinen.

I 1. HF har man også nogle kreative valgfag.

Sofia drømmer om at blive skuespiller og ville derfor gerne have haft drama som valgfag, men der var ikke elever nok til, at det blev oprettet, så i stedet fik hun mediefag, og det kan også noget. ”Så lærte jeg en masse om at lave film. Jeg elsker alt, der har noget med film og teater at gøre,” påpeger Sofia og tilføjer: ”Jeg har også fået hovedrollen i skolens musical i år. Vi skal spille Kabaret, som foregår i Berlin i 1930’erne.”

Og hvis drømmen om at blive skuespiller glipper, så har hun takket være sin HF, en udmærket plan B: ”Så vil jeg være pædagog.”

ER DU MELLEM 15 OG 25 ÅR, OG

VIL DU HAVE EN NY START? Bliv elev hos FGU Nordsjælland – din hovedvej til uddannelse og job

Her kan du – arbejde praktisk med det boglige (AGU) – lave produkter til rigtige kunder (PGU) – være praktikansat i en virksomhed (EGU) Undervejs kan du arbejde på at forbedre dine karakterer fra folkeskolen.

Vi er her for at hjælpe dig videre.

Kontakt os på 4772 4300 Gør det i dag og start din rejse mod uddannelse og job.

Læs mere på www.fgu-ns.dk Vi glæder os til at møde dig!

”Jeg v il til e FGU t nhver il an tid du ikk dre unge – anbefale e her b være budt ehøve gene velko r rt. D m der e r 100% men med å u bliver bne a plads rm (Willi til at v am, e ære d e og lev på ig selv trævæ ” rksted et)

13

// Christina Qvistgaard

Man kan sagtens være usikker på, hvad man egentlig vil – og alligevel ende som topelev på sin uddannelse. Det er 18-årige Alexander Bang et rigtigt godt eksempel på. Han har nemlig været et smut forbi alle de gymnasiale uddannelser, en af dem endda to forskellige steder, inden han havnede på den rette hylde.

Begrænsninger

KAN OVERVINDES

”Jeg skulle være helt sikker,” griner Alexander, når han fortæller, at han på bare 1,5 måned nåede at gå på 2 forskellige HHX uddannelser samt STX og HTX. Til sidst gjorde han dog op med sig selv, at de økonomiske fag trak for meget. Det er ikke den store overraskelse, at Alexander er fortaler for hele grundforløbstanken og tanken om at prøve sig selv af, inden man tager den endelige beslutning. ”Man kan altid vælge om, men det kan være, at man bliver positivt overrasket. GF er bare den bedste ting,” forklarer han. Selvom den virkelighedsnære undervisning med cases fra virksomheder og ny læring, man også kan bruge personligt, fylder meget, bliver det dog ikke den økonomiske vej 2.g’eren kommer til at vælge senere hen. Noget overraskende er han mere henne i retning af marinebiologi, når snakken falder på fremtiden. For han vil ikke sættes i bås eller blive af hæmmet af begrænsninger, som i virkeligheden sagtens kan overvindes. ”Pointen er, at med en HHX kan man gå videre på masser af videregående uddannelser. Bestemmer jeg mig for marinebiologi, skal jeg supplere op, men det kan jeg gøre på 6 uger hen over en sommer,” forklarer han.

Engagement

Uanset hvad Alexander vælger, kommer han til at give den gas. For han gør ikke tingene halvt, og har da også med liv og sjæl kastet sig ud i Frederikssund Handelsgymnasiums Master Class, som er et program, der bliver tilbudt til særligt engagerede studerende, fortæller Alexander. ”Vores skole har et tilbud til elever, der gerne vil udfordres på et højere niveau. Så samles vi 10 gange om året og tager fx ud og besøger virksomheder. Så prøver vi at hjælpe dem med at vækste fx eller komme ind på et nyt marked. Det kunne være os unge. Vi har en cafe her i byen, hvor vi var nede og prøve at hjælpe med at sikre dens overlevelse. Efterfølgende besøgte vi den igen og fik at vide, at vores forslag virkelig havde hjulpet og givet vækst. Det viser jo, at det ikke bare er tom snak, det vi lærer. Det var en megafed følelse. Og så var det fedt at få tilbuddet om at være med,” uddyber Alexander, der i løbet af 1.g. også nåede at være elevrådsformand.

For man skal engagere sig, mener han. ”Gør man ikke noget, sker der heller ikke noget.”

14

1. Navn og alder?

Alexander Bang, 18 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

HHX, 2.g. Virksomhedsøkonomi/International økonomi A på U/NORD, Frederikssund Handelsgymnasium 3. Hvorfor valgte du den uddannelse?

Jeg tog en 10. kl. i New Zealand for at blive lidt klogere på mig selv og så startede jeg på et handelsgymnasium i København. Der gik jeg i 4 dage. Det var bare ikke noget for mig, men jeg fik så lov til at starte her.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Det er helt klart det sociale, der har fyldt mest og faktisk også den forbindelse, man har med lærerne. I New Zealand blev man kaldt ved efternavn, og der var meget distance. Her kan jeg bare smutte forbi min studievejleder, hvis jeg har brug for hjælp og muligheder.

5. Hvad er særligt spændende?

Jeg synes, det spændende ved HHX er, at man får nye fag. Man starter på Ground Zero og alle er lige, fordi ingen har haft de her fag før. Alle får en chance for at starte lige. Og så har jeg også en generel interesse for erhvervslivet. Det skaber vores samfund.

6. Hvordan foregår undervisningen typisk?

Lektionerne varer 1 times tid. Det er rart, for så har vi en times fokus og så en pause. Og så er vi også en del af undervisningen og bliver spurgt, hvad vi kunne tænke os at lære. Det kan jeg rigtig godt lide. Det med at have et valg og indflydelse er megafedt.

7. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob?

Jeg har ikke noget specielt drømmejob. Jeg kan godt lide at holde mulighederne åbne. Pointen er, at med en HHX kan man gå videre på masser af videregående uddannelser.

8. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen?

Lad være med at stresse. Prøv noget forskelligt.

Mærk efter hvad du vil.

find DIN vej Vælg et år med nye venskaber og oplevelser I 10. klasse på Ungdomsskolen i Helsingør får du plads til at være den, du er. Vi interesserer os for, hvem du er, så vi sammen med dig kan bygge det 10. skoleår op, som passer bedst til lige netop dig.

Vi hjælper dig til at få et fagligt løft, så du kan blive klar til videre uddannelse, og gør dig klogere på, hvad de næste skridt i dit uddannelsesliv skal være.

Du bliver en del af et stort un gemiljø, hvor fællesskabet er det vigtigste, og vi tager blandt andet på en fed studietur.

Det handler både om at lære noget og om at være nogen, og derfor gør vi rigtig meget for, at du bliver en del af vores fællesskab. Vi glæder os til at møde dig!

Vælg et år i 10. klasse på Ungdomsskolen 10.ungdomsskolen.com

10helsingor

10.ungdomsskolen

15

//C

Bare ½ år efter Cecilie Frost Wittchen kunn e kalde sig færdigudlær t salgselev, sidder hun som B2B specialist i IKEA med ansvar for store erhvervskunder .

Vejen til karriere har været ultrakort for Cecilie. Da hun altså først bestemte sig for , hvilken vej hun skulle

S

S G AL

er

tin

aQ

ga

A D UD

ie s l i c e C

s

Da Cecilie blev færdig med sin HHX, havde hun ikke specielt travlt med at finde ud af, hvad der så skulle ske. Hun sad med egne ord lidt fast i sit deltidsjob ved kassen i IKEA. Fællesskabet og arbejdsforholdene var næsten umulige at forlade.

Men til sidst skubbede Roskildepigens mor på for, at der skulle ske noget. ”Min mor syntes, jeg skulle i gang, så jeg begyndte at se mig om, men jeg havde svært ved at finde ud af, hvad jeg ville. Til sidst så jeg en stilling som salgselev i Magni i Roskilde – og tænkte, at det nok var noget for mig. Jeg kendte ejeren og vidste, at jeg ville noget med mennesker og salg, så jeg gik efter den,” fortæller Cecilie. ”Samtidig var det en mulighed for at arbejde med erhvervskunder og det ville jeg gerne. Magni producerer og designer kvalitetslegetøj, der så bliver solgt til butikker som BabySam.”

Gik op i en højere enhed

Med en færdig HHX i baggagen, kunne Cecilie hente så meget merit, at hendes skoleperioder blev skåret ned til bare 7 uger på Lyngby Handelsskole, U/NORD. Og faktisk blev den gymnasiale uddannelse et plus på andre om­ råder, lyder det fra Cecilie. ”I løbet af min uddannelse har jeg brugt min HHX rigtig meget, så det var en god kobling for mig med de 2 uddannelser. Det var ligesom om, det hele gik op i en højere enhed, og jeg kunne se, hvad teorien kunne bruges til i praksis. Samtidig fangede undervisningen på erhvervsuddannelsen mig på en helt ny måde. Jeg blev bidt af det – og det var helt klart skoleperioderne, der fastholdt mig i uddannelsen,” understreger hun.

16

is hr

t vis

ar

d

E N N

ræ b g n pr i

t

N E LS

r ie r a k til

re

For Cecilie bød elevtiden både på salg til forretningskunder, reklamationer og endda planlægning af store salgskampagner til udlandet fx USA, så hun kom igennem mange områder.

En erhvervsuddannelse afsluttes med en fagprøve og det gælder også salgsuddannelsen. Det er her kompetencer og færdigheder skal mødes og vise, hvad eleven har lært. ”Da jeg skulle skrive fagprøve, ville jeg gerne lave noget med bæredygtighed. Jeg havde læst så meget om det, og der findes ikke ret meget bæredygtigt legetøj. Det er noget vi unge vægter meget højt, så jeg ville undersøge, om det var relevant for Magni at se den vej,” uddyber Cecilie. ”Når man taler om bæredygtighed og legetøj, handler det om at producere i bestemte træsorter med fx genbrugsplast.

Det viste sig, at det gav mening i geografisk afgrænsede områder, som fx Hovedstadsområdet, men knap så meget i Vestjylland.”

Hjem til IKEA

I september kunne Cecilie kalde sig selv udlært – og det med en fagprøve, der var et 12-tal værdigt. Og hvad var så næste skridt? Jo Cecilie vendte næsen ’hjemad’. ”Jeg vidste, da jeg forlod IKEA, at jeg skulle tilbage, men ikke som hvad. IKEA har så gode vilkår og behandler deres medarbejdere så godt, og det vægter jeg virkelig højt. Det giver mig lyst til at gå på arbejde hver dag. Man er en del af et hold og en kultur. Så jeg kiggede på jobs i IKEA, da jeg var færdig og fandt en stilling som B2B specialist. En B2B specialist sidder med vores erhvervskunder. Vi hjælper dem fx med at lave ordrer eller designe deres kontor eller køkken. Vi guider dem gennem hele IKEA-processen. Jeg søgte jobbet og kom til samtale – og nu sidder jeg i vores hovedkontor i Brøndby. Jeg kunne blive i IKEA resten af mit liv og stadig udvikle mig hele tiden. Man kan fx blive ledertrainee eller team manager, jeg kan komme til at arbejde med HR,” slutter Cecilie af.

// Christina Qvistgaard. Foto: Johny Kristensen

De unge medarbejdere har talt Valgkampen er slut, valget er truffet og ministertaburetten er uddelt. Og nej, det handler ikke om hverken regering eller folketing, men derimod posten som ungeminister i COOP Danmark. Har du heller aldrig hørt om en ungeminister – så er du ikke den første Stillingen som ungeminister er nemlig et helt nyt initiativ, COOP har valgt at tage for at holde fast på fremtidens guld: de unge ansatte.

Med 25.000 ansatte mellem 15 og 25 er der i den grad brug for en person til at repræsentere de unge og deres behov. Med COOPS historie som del af andelsbevægelsen og medlemsejet var det logiske skridt at sætte den person på valg hos dem, det hele handler om, fortæller HR Direktør Lotte Hjortlund Andersen ”Vi føler os forpligtede og ansvarlige overfor vores unge ansatte, men der er også brug for, at vi rykker på flere områder,” uddyber hun. ”Vi vil gerne være bedre til at fastholde og skabe karriereveje og muligheder. Samtidig ser vi en stor gruppe med stigende ensomhed og mistrivsel. Det endte

Kom til Åbent hus!

12.01.2023 se: virum-gym.dk

med, at vi bestemte os for at ansætte en til at lede det hele. En minister, fordi vi gerne ville signalere, at det virkelig er en, der repræsenterer de unge og som er deres stemme. Og en der har nogle holdninger og kæmper for sagen.”

Som sagt så gjort. De egnede kandidater blev fundet og sat på valg – og de 25.000 stemmeberettigede kunne så vælge deres favorit.

Valget faldt på 29-årige Tobias Simon­ sen, som med en baggrund i spejderbevægelsen har stor forståelse for fællesskabstanken og er klar til at repræsentere de unge stemmer.

Den nye minister trak i arbejdstøjet den 1. maj – og har siden været optaget af en stor variation af opgaver. Indsatsen for at fastholde

➜

side 19

KONTAKT Virum Gymnasium vg@edu.virum-gym.dk Tlf. 4583 2141 virum-gym.dk Fuglsangvej 66, 2830 Virum

17

STX er fagligt FÆLLESSKAB og FEDE sociale AKTIVITETER

Frederik Højgaard-Kristensen er i gang med de sidste forberedelser til årets musical, som har premiere om få uger. I år spiller gymnasieeleverne Junglebogen, og 18-årige Frederik har fået rollen som den onde tiger Shere Khan. Der er tale om en kæmpeopsætning, som involverer mere end 120 elever, hvis man tæller kor, musikere, kostumierer, teknikere og dem, der har lavet kulisser, med. ”Her op til premieren er der virkelig tryk på. Vi har haft flere øve-weekender, og der har man bare at møde op, så det er rimelig seriøst,” advarer Frederik. Men han lyder nu ikke, som om han er voldsomt afskrækket. ”Der er et fedt fællesskab omkring musicalen, og jeg har lært mange at kende – også fra de andre klasser og de andre årgange. Og så er det bare sjov at skulle lade, som om jeg er en tiger,” siger Frederik med et stort grin.

17-årige Annika Have, der går i 1U, overvejede også at gå til audition på musicalen men ombestemte sig, fordi hun ikke havde tid i år, hvor hun både er hjælpetræner for et springgymnastikhold og i gang med at tage kørekort. ”Men næste år…” siger hun.

Annika har til gengældt lige været med i Scienceshow, hvor gymnasieeleverne formidler naturvidenskabelige fænomener for folkeskoleelever. ”Vi lavede Bjørnedyrsshow for de 5-10-årige,” siger hun entusiastisk og fortæller, at de satte ild til metaller, der brænder ved forskellige temperaturer for at illustrere, at bjørne kan overleve under mange forskellige forhold, både hvor det er koldt og varmt, og hvor trykforholdene varierer. Annika har valgt en studieretning med Matematik og Kemi på A-niveau og Fysik på B. ”Men man behøver ikke at gå i en af de naturvidenskabelige klasser for at være med i Scienceshowet,” understreger hun.

18

Klubber og udvalg for enhver smag

Musical og Scienceshow er bare nogle af de mange udvalg og aktiviteter, man kan engagere sig i på gymnasiet. Der er også Festudvalget, Elevrådet og inde i kantinen har Klimaudvalget netop i dag arrangeret tøj-bytte-dag for alle interesserede. Der er også Filmklubben, Brætspilklubben, Astronomiklubben, og Marin med Amtet (Amtet er lokal slang for gymnasiet, der tidligere hed Roskilde Amtsgymnasium). ”Der er et fedt fællesskab på gymnasiet på grund af alle de mange klubber og udvalg, som man kan melde sig til efter skoletid,” siger Frederik.

Fagligt fællesskab

På STX har man som udgangspunkt fire A-fag. Dansk og Historie som er obligatorisk for alle, og så har man to fag, som afhænger af den studieretning, man har valgt. Mange af fagene minder om dem, man kender fra folkeskolen, men det er alligevel meget anderledes. ”Fx er fysik og kemi på gymnasiet delt op i to forskellige fag, og lærerne går meget op i at forklare, hvorfor de kemiske reaktioner sker, som de gør, og hvordan man skriver tingene op på en bestemt måde, når man afleverer kemijournal,” siger Annika. Noget af det, hun og Frederik allerbedst kan lide ved gymnasiet, er, at de går i klasse med nogen, som brænder fagligt for de samme ting, som de selv gør. ”Jeg synes, det er sjovt at rode med syrer og baser, og er glad for matematik.

I min folkeskole kunne der godt være lidt en stemning af ’vi gider ikke det her’, men på gymnasiet er mine klassekammeraterne anderledes engageret, og vi deler en fælles faglig interesse.

Man vælger jo linjer efter, hvad man interesserer sig for,” siger Annika.

Man starter dog gymnasiet med at gå på et tre måneder langt grundforløb, inden man bestemmer sig for, hvilken studieretning man vil vælge.

”Og der sker altså noget, når man går fra grundforløbet til studieretningen. Lige pludselig er man sammen med nogen, der alle sammen går op i musik og det gør, at man bliver knyttet virkelig tæt sammen,” nikker Frederik, der går i den ene af gymnasiets to musikklasser. Men selv om det er musikken, der binder klassen sammen, pointerer Frederik, at klassen også går op i de andre fag. ”Fag som historie og religion er også spændende, og det er fedt at lære om det på en mere teoretisk måde, og vi har nogle virkelig dygtige lærere,” siger han.

Personligt er han også glad for de samfundsvidenskabelige fag, og han regner med at læse statskundskab eller cand. polit (økonomi), når han har fået studenterhuen. Når han alligevel har valgt en studieretning med Matematik og Musik på A-niveau, var det for fornøjelsens skyld. ”Jeg går i en superfed klasse. Og man kan jo altid supplere bagefter, hvis der er fag, man mangler for at komme ind på en bestemt uddannelse,” siger han.

Annikas studieretning passer bedre til hendes fremtidsdrømme. Hun vil enten være kemiker eller kemilærer i gymnasiet eller i folkeskolen. Der var dog ikke nok elever til en hel kemiklasse, så Annika går i en såkaldt papegøjeklasse, hvor halvdelen af eleverne har Kemi A, som hun selv, mens den anden halvdel har Biotek A. Klassen har alle de fælles fag sammen, men er splittet op, når studieretningsfagene står på skoleskemaet. Derudover har man valgfag på tværs af klasserne. ”Jeg har for eksempel valgt mediefag og tysk, og på den måde møder jeg andre fra årgangen. Det er fedt, at man får udvidet sin horisont, og det betyder, at jeg kender flere og har flere at snakke med til festerne,” siger Annika begejstret.

De unge medarbejdere har talt...

og tiltrække de unge medarbejdere og også gerne unge kunder har nemlig hele 3 ben at stå på, forklarer Lotte Hjortlund Andersen.

Ung dagligdag

”Vi skal kigge på hele dagligdagen.

Det kan fx være den måde, vi leder de unge medarbejdere på. Mange unge har brug for mange ’likes’. De kan ikke nøjes med en årlig MU samtale.

Så vi skal kigge på, om vi er gode nok og hjælpe vores ledere med at være ledere for de unge. Hvordan kan vi bedst muligt forme de unge medarbejdere til fremtiden?” siger HR Direktøren Deres ansættelsesrammer kan også være noget der er i fokus. Hvordan man fordeler arbejdstiden, så det passer ind i livet udenfor COOP. Kort sagt skal det være fedt at gå på arbejde.

Ung dannelse

I andelsbevægelsen har man altid gået op i forbrugeroplysning. Den tanke vil man gerne udbrede endnu mere til de unge medarbejdere, så de udover jobbet også frivilligt kan deltage i workshops eller webinarer med samfundsrelevante emner.

”Det kan jo være om klimaforandringer eller fagbevægelsen, det kan være hele kompetencedelen, hvordan man skriver et CV – også selvom man skal søge hos andre – eller økonomi og budget. Det kunne også være uddannelsesvejledning,” pointerer Lotte Hjortlund Andersen. ”Vi vil gerne gøre noget godt for deres videre forløb og samtidig styrke det fællesskab, der er i at være en del af COOP familien.”

Ungerådet

En af de vigtigste opgaver for den nye ungeminister har haft et mere aktivistisk fortegn. Han har nemlig skulle være med til at nedsætte et ungeråd, der skal influere og påvirke både ledelse og andre unge. Rådet skal kæmpe for de sager, der optager deres generation Det kan være inden for bæredygtighed og mangfoldighed eller forbedringer i arbejdslivet. Arbejdet rundt om i butikkerne skal føles endnu mere meningsfuldt, fortæller Lotte Hjortlund Andersen. Håbet er da også, at der opstår temagrupper ud af ungerådets arbejde. Det kan fx være en gruppe unge, der brænder for at bekæmpe madspild. Det kan de så hjælpe hinanden med at gøre ude

i deres lokale butikker. ”Samlet set handler det hele om at styrke fællesskabet,” fastslår HR Direktøren og slår samtidig et slag for en karriere inden for detailbranchen. ”Jeg synes, det er en undervurderet branche. Det er et servicefag, hvor man møder rigtig mange mennesker og faktisk har mulighed for at påvirke deres hverdag. Og i COOP er der så mange muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Man kan gå mange veje afhængigt af, hvordan man udvikler sig. Geografien er også fleksibel. Man kan flytte på tværs af landet og stadig have et job, hvor man kan finde fællesskab, selvom man ikke kender nogen.”

ro

jektledel

s e

Med IBM, iværksætteri & ...fremtidens job

P

side 17

➜

Go Global

Entreprenørskab Go Creative

Mediedesign

Business

Tech

Tegning og maleteknikker Bæredygtig beklædning Foto/Photoshop Design

Adobepakken Animation/film Logo og branding Web og SOME

Business Model Canvas Idéer/Funding Pitch Markedsføring

Programmering - Unity Spiludvikling VR/AR Fremtidens tech

Sammen skaber vi værdier

19

Business as usual?

U/NORD Businessuddannelser - din vej videre!

Handelsskoler i Lyngby, Hillerød, Frederikssund og Helsingør

Byg din egen fremtid

20

10. klasse Businessfag Fester og caféer Studietur Nye oplevelser

Sæt farve på studenterhuen...

EUX HTX STX HHX Hvad skal din hue give dig? Der er mange måder at blive student på. Vælg den retning du brænder for!

2121

VALGET ER VIGTIGT – MEN IKKE ENDEGYLDIGT Kan du mærke sommerfuglene i maven ved tanken om at skulle vælge ungdomsuddannelse? Er du i tvivl om hvilken vej, der er den rigtige for dig? Så længe tvivlen og sommerfuglene ikke bliver til frygt, så er det faktisk helt ok, at valget fylder noget. //Christina Qvistgaard

Sådan lyder budskabet fra Ron Amir, der er chefkonsulent i Dansk Industri.

??

”Et vigtigt valg i ens liv vil være forbundet med en vis usikkerhed. Sådan er det, men man skal ikke tale det op.

Det er helt naturligt, at vigtige valg kan være svære,” uddyber Ron Amir. ”Det er når usikkerheden bliver til stress, at det er et problem. Derfor er det vigtigt at lære at håndtere den usikkerhed og ikke overvurdere betydningen af valget. Vi skal hjælpe med at begrænse usikkerheden så meget som muligt gennem ordentlig information, vejledning osv.. Og så skal man huske, at i mange tilfælde, er der ikke en lige linje mellem uddannelsesvalg og job, og det gælder både ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Ingen uddannelsesvalg er endegyldige, man kan sagtens bygge videre.”

Så dit valg af ungdomsuddannelse behøver ikke være altafgørende for resten af dit professionelle liv. Tværtimod kan det at opnå nogle vigtige kompetencer være mindst lige så vigtigt, forklarer Ron Amir.

Omveje kan være helt ok

”Kompetencer kan man få på mange måder. Det gælder fx gennem studiejobs, praktikker, gennem at lære andre sprog. Det kan være digitale kompetencer, som mange unge sikrer gennem både uddannelse og fritidsinteresser. Især digitale kom-

22

petencer er meget efterspurgte, men også kompetencer inden for områder som fx teknologi, naturvidenskab og fremmedsprog, hvor virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft.”

Hvordan undgår man så at stresse helt unge som jer, der skal til at tage et vigtigt valg. Det gør man bl.a. ved en større accept af, at omveje og tilbygninger kan være helt ok. Og den accept er godt på vej, mener Ron Amir og Dansk Industri. ”Der har været et stort fokus på stressede unge de senere år. Jeg synes, der er blevet lyttet, og der er kommet en bredere erkendelse af, at unges uddannelsesvalg ikke altid er snorlige.

Tidligere blev det problematiseret som dobbeltuddannelse, hvis unge tog en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Det er der i dag kommet et andet take på. I DI ønsker vi fx, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse især inden for det tekniske område, men vi er åbne overfor, at vejene til en erhvervsuddannelse kan være mange, og ikke alene noget for 16-årige lige efter grundskolen. Man tager måske en erhvervsfaglig uddannelse som 22-årig efter, man har færdiggjort en gymnasial uddannelse eller med ufaglært baggrund som 34-årig. En faglært med gymnasial baggrund kan jo tage nogle ekstra kompetencer med ud i deres arbejdsliv. Det kan fx være fremmedsprog eller noget helt andet, som sagtens kan have værdi,” uddyber Ron Amir.

Rons egen karrierevej

Jeg har en gymnasial uddannelse en STX og derefter tre sabbatår. Da jeg skulle til at vælge videregående uddannelse, var jeg meget i tvivl og vaklede mellem statskundskab og historie. Det der gjorde udslaget,

var at jeg kiggede på jobperspektivet.

Hvad kunne jeg blive. Så jeg valgte statskundskab. Igennem min studietid havde jeg flere jobs og praktikker, indtil jeg var færdig i 2004. Og jeg har haft mange forskellige jobs siden og både været privat og offentlig ansat.

Jeg har bl.a. været særlig rådgiver for en minister, jeg har været studie- og karriererådgiver og klassisk embedsmand.

Nu sidder jeg så i DI, hvor jeg er chefkonsulent. Her arbejder jeg med at varetage vores medlemmers interesser på uddannelsesområdet.

Jeg arbejder som chefkonsulent i DI. Vi har mange medlemmer og deres overordnede interesse på uddannelsesområdet er at sikre tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. Det gør jeg gennem fx gennem lobbyarbejde og undersøgelser.

Hvad er Dansk Industri DI

DI – Dansk Industri er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. DI repræsenterer over 19.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Organisationen varetager medlemmernes arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt.

!!

KICKSTART DIN UDDANNELSE PÅ NEXT Start på grundforløb 1 (GF1), og bliv klar til en erhvervsuddannelse på 20 uger VÆLG MELLEM 5 SPÆNDENDE GRUNDFORLØB 9 Building & Construction 9 Business & Innovation 9 Health & Business 9 Programming & Electronics 9 Media & Design HVAD KAN JEG BLIVE Med grundforløb 1 er mulighederne mange. Du kan blive alt fra tømrer, murer, snedker og industritekniker til frisør, salgsassistent, eventkoordinator og fotograf.

På nextkbh.dk kan du få mere at vide om NEXTs over 30 erhvervsuddannelser.

HER GÅR DU Campus Ishøj eller Campus Nørrebro.

23

2323

// Christina Qvistgaard

SPORTSDISCIPLIN

giver uddannelsesfordele Som om det ikke var nok at gå efter både studenterhue og svendebrev på samme tid, er 16-årige Anna Pedersen også atletikudøver på eliteplan og drømmer om at tage noget af sin uddannelse i udlandet.

Anna er EUX Business elev. Det vil sige, at hun efter fire år har været igennem fag på gymnasialt niveau og derefter haft læreplads i en virksomhed. Skulle Anna vælge at stoppe uddannelsen efter de første to år, kan hun i stedet læse videre.

”Hvis man gør det, forlænger man uddannelsen med et år, men jeg ser det lidt som en blanding af et sabbatår og en læreplads. Man kan også tage et år i udlandet inden, man går i gang med lærepladsen i Danmark, men jeg er kun 16, så jeg vil godt lige vente til jeg er fyldt 18,” slutter Anna.

Når skoledagen på Lyngby Handelsskole, U/NORD er forbi, går turen til træningslokalerne eller stadion, for selvom man passer sin ungdomsuddannelse, kan der også være plads til både træning og landshold. Faktisk mener Anna fra Østerbro, at det kan være en fordel at have styr på begge dele.

1. Navn og alder?

Anna Pedersen, 16 år

”Man lærer at have meget disciplin og møde til tiden og passe sine ting,” fastslår hun. Og selvom det kan være hårdt – og der skal prioriteres engang imellem, går det hele nok alligevel.

3. Hvorfor valgte du den uddannelse?

Jeg startede med at vælge fra. Jeg vidste, at STX ikke var det rigtige for mig, men jeg ville heller ikke tage en EUD. Jeg ville gerne have den gymnasiale del med, så jeg endte med at vælge EUX Business.

”Jeg passer min træning 4 gange om ugen, så det er ikke, fordi, jeg træner så meget, men det fylder alligevel. Der er flere dage med sent fri her, og så bor jeg i København, så kombinationen giver mig nogle sene aftener en gang imellem. Der er også nogle gange, jeg må tage weekender eller aftener i brug. Det betyder også, at der er nogle ting, jeg ikke kan være med til. Men jeg ser det som, at jeg vælger min sport til og ikke, at jeg vælger noget andet fra,” fortæller Anna, der er på u-18 landsholdet. Uanset om der er succes på atletikbanerne eller ej, skal uddannelsen også passes. For pengene er små inden for atletik, og Anna kommer aldrig til at kunne leve af sin sport.

Så fremtidsplaner er gode at have. Efter en 14-dages sprogrejsetur med skolen til München, er Anna begyndt at overveje at bruge et ekstra år på sin uddannelse. ”Jeg var på sprogrejse i München i 14 dage med skolen. Det var meget sjovt at prøve. De ville vise os, at man også kan komme til udlandet med EUX. Man oplever noget helt nyt samtidig med, at man går i skole. Jeg er ikke fan af tysk, men det fik det tyske til at være sjovt. Og så er det meget attraktivt på det danske arbejdsmarked, hvis man kan tysk. Der er mulighed for at få arbejde hos både danske og tyske virksomheder,” fortæller Anna.Så planen er at bestå de første to skoleår og fortsætte med en 2-årig læreplads og derefter tage et år til Tyskland.

24

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

EUX Business, Grundforløb 2

4. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Jeg kan godt lide, at vores lærere informerer os meget om, hvad vi kan bruge vores uddannelse til. De lægger vægt på, at man ikke er nødt til at læse videre, men kan gå direkte ud i læreplads, samtidig med at muligheden for at læse videre stadig er til stede. Det fylder meget for mig.

5. Hvad er særligt spændende?

Jeg valgte det, fordi jeg synes matematik og økonomi er sjovt og sjovt at lære mere om. Det mest spændende er, at jeg kan se meningen med de ting, vi lærer med det samme.

6. Hvordan foregår undervisningen typisk?

Vores moduler er 60 minutter lange med 10 minutters pause ind imellem. Generelt er det en blanding af klasseundervisning, projektarbejde og gruppearbejde.

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob?

Jeg ved ikke, hvad drømmejobbet er, men nok noget med økonomi, som det ser ud lige nu.

13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen?

Man skal gøre det, man selv vil.

Et ekstra modningsår kan betyde meget

// Christina Qvistgaard

Et år i 10. klasse har været den helt rigtige beslutning for den 16-årige Gribskov pige Sigrid Maria Andersen. Ikke alene er hun med egne ord blevet meget mere moden – hun er også blevet helt sikker på sit valg af ungdomsuddannelse ”Det at få en mulighed for at prøve så mange forskellige ting af og have et ekstra år til at modne i, har været fantastisk for mig. Jeg har været i brobygning, hvor jeg selv kunne vælge, hvor jeg ville hen. Jeg valgte HTX og EUX,” fortæller Sigrid.

På HTX slog det Sigrid, hvor meget lærerne brændte for deres fag – og det kombineret med en passion for matematik og naturfag generelt endte med at gøre udslaget.

så det har overhovedet ikke været spildt. Jeg har oplevet et andet fællesskab, for jeg har aldrig været så tæt på dem i min klasse, men her taler alle sammen og er i samme båd. Når jeg kigger på billeder, da jeg startede og så nu, kan jeg se, at jeg har fået mere selvtillid. I dag er jeg meget mere ligeglad, hvad folk tænker om mig,” uddyber hun.

”Jeg skal på HTX efter sommerferien. Jeg er virkelig glad for, at jeg har valgt 10.kl., ellers havde jeg nok valgt noget andet,” lyder det fra Sigrid. Jeg har valgt Biotek A, Matematik A. Det er fedt med mange laboratorietimer.”

Det har ikke kun været på det faglige plan, at Sigrid har oplevet, at året på 10.kl. i Grib­skov har styrket hende.

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal efter HTX. Det vigtigste er at gå efter, hvad der interesserer mig lige nu. Og med en gymnasial uddannelse er jeg sikret mulighed for at læse videre.”

Se mere om 10. kl. projektet i Gribskov på side 28.

”Det her ekstra år kan ende med at betyde rigtig meget for min fremtid,

Gør som Anna, Josephine, Peter, Sofie, Mads og alle de andre

TAG PÅ DIT LIVS UDDANNELSESRE JSE Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.

ko nta k t 70 27 30 11 info@myeducation.dk myeducation.dk

Europa

USA

Canada Argentina Australien New Zealand

100% dansk organisation

... og flere 25

Dobbeltpendulet resultater måske afspejler sig i andre kaotiske systemer, som fx forudsigelser af vejret.

Trods sine bare 19 år, er Thomas Helboe Poulsen allerede en rutineret forsker.

Hans interesse – og store talent – for matematik og naturvidenskab har netop givet pote, da Karriereguiden møder ham. En flot 3. plads i den nationale Unge Forskere konkurrence, som hvert år fejrer naturvidenskabens fremtidige stjerner, blev det til, da finalen blev afholdt

”Mit projekt tog udgangspunkt i mit Studieområdeprojekt, hvor jeg ikke ville arbejde med noget, der var lineært eller analytisk, så derfor foreslog min lærer dobbeltpendulet,” forklarer Thomas, der er 3. g. elev på HTX på Hillerød Tekniske Gymnasium U/NORD.

Fedt at møde andre

For Thomas var muligheden for at deltage i Unge Forskere et af højdepunkterne i hans uddannelse. Det med at møde ligesindede og få lov at kommunikere sin viden ud til andre var en stor oplevelse, fortæller han.

// Christina Qvistgaard

Det var Thomas’ forsøg på at forudsige et dobbeltpenduls bevægelser, der sikrede ham 3. pladsen. Dobbeltpendulets bevægelser er ikke lige sådan at blive klog på, da bevægelserne er en del af et kaotisk system.

Men Thomas forsøg viste, at mens pendulets bevægelser var sværest at forudsige i starten af bevægelsen blev det enklere, som tiden skred frem. Og hvorfor så overhovedet interessere sig for det? Jo, fordi forsøgets

”Jeg har også været en del af Akademiet for Talentfulde Unge og vi har en talentvejleder på skolen. Det var ham, der foreslog, at jeg skulle sende mit Studieområdeprojekt ind. Det var spændende, fordi man blev tvunget til at formidle, det man lavede

UDFORDR LIVET viby-efterskole.dk

Drømmer du om at stå på en scene?

Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager?

På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

26

sikrede en 3. plads 1. Navn og alder?

Thomas Helboe Poulsen, 19 år

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

HTX, 3.g. Mat A/Fys A 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste?

Jeg kan ikke lide tysk. Det var mit første argument. Til gengæld kan jeg godt lide matematik, så det var i virkeligheden lidt udelukkelsesmetoden, der førte mig til HTX.

– hvorfor man gjorde det. Vi var også på en finale camp, hvor vi mødte en masse eksperter. Bl.a. nogle der lærte os om kommunikation. Det var virkelig fedt at føle sig som en miniforsker og være med i hele processen. Og så var det spændende at møde andre, også nogle som forstod, hvad det var, jeg lavede.”

4. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Socialt synes jeg, det er virkelig fedt at være her. Der er ikke så meget drama. Vi kan godt finde ud af at feste, men man behøver ikke. Der er en del, der ikke drikker.

Unge Forskere har også fyldt rigtig meget det sidste halve år. Der er stor forskel på min tankegang før og efter, jeg deltog i den konkurrence. Før

gjorde jeg det bare, fordi jeg kunne.

Men det var faktisk rigtig sjovt og med et projekt, hvor jeg kom godt rundt om det, hvor jeg selv kunne sætte forsøget op, selvom det var kompliceret.

5. Hvad er særligt spændende?

Jeg har været stor fan af vores tekniske fag, hvor man kan få lov at udfordre sig selv og få lov at lave hele processen, hvis man vil.

6. Hvordan foregår undervisningen typisk?

Der er rigtig meget gruppearbejde og så er der også en del tavleundervisning. Vi skriver også mange rapporter.

7. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob?

Jeg regner med at skulle ind på softwareteknologiingeniørstudiet eller fysik på KU, men jeg skal have sabbatår først. Jeg aner ikke, hvad drømmejobbet er.

llighed - p ske r la fo

ig til d s d

P l a d st il

STX, HF og TeamDanmark - tradition og fremtid!

Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød, Tlf. 4820 1040, www.fgc4.dk, e-mail: post@fgc4.dk

27

AMBITIØST

10. klasses projekt på vej i Gribskov

// Christina Qvistgaard

De elever, der fremover vælger 10. klasse i Gribskov Kommune, skal opleve et helt anderledes tilbud end tidligere. Ambitionen er at komme væk fra den traditionelle tavlebaserede undervisning og give eleverne en mere realistisk og virkelighedsnær oplevelse, fortæller afdelingsleder Mette Droob Olsen.

Den nye 10. kl. skal have 3 hjørnesten, forklarer Mette Droob Olsen:

1. At det bliver en projektskole. Det skal ikke være ligesom at gå i 9. kl., men man kan stadig få valgfag som tysk og fransk. Et emne kunne fx være På Flugt. Noget med at være flygtning som fx også ville kunne bruges på en studietur til udlandet, og hvor lærerne kan få de forskellige fag ind over.

Resultatet af det ambitiøse projekt skulle meget gerne være elever, der når året er omme, er mere afklarede og sikre på sig selv. ”Jeg håber meget, at noget af det de kan få ud af det, er at få åbnet øjnene for deres valg af ungdomsuddannelse og for den vigtige karrierelæring, som handler om at vise dem, at karriere ikke er en lineær vej. Der er mange veje og mange muligheder,” fortsætter afdelingslederen. ”Tanken er, at vi skal væk fra traditionelle timer og arbejde mere projektorienteret. Vi har ikke endnu lagt os fast på hvor mange, men de skal køre tværfagligt. De skal være scenariebaserede og relaterede til virkeligheden udenfor skolen. Eleverne skal have mulighed for at opleve realistiske problemstillinger og opleve nogle andre sider af sig selv.”

28

2. Så handler det også om at følge elevernes spor fx i forhold til valgfag. Der skal vi ikke lægge os fast på, at vi har det her i den her periode, men hvad opstår der hen ad vejen. Hvilke elever har vi? Der vil vi bruge vores tætte samarbejde med ungdomsskolen. Hvis nogle elever fx interesserer sig for eSport, kan der måske laves et valgfag i det.

Som lærer betyder det, at man vejleder mere, end man underviser. De skal selvfølgelig forbi alle de ting, de skal til eksamen i, men på en anden måde end den tavlebaserede. Det er en rigtig god måde at få alle med.

3. Fællesskabet, hvor vi har kigget på efterskolerne.

Vi vil til at kigge på grupperne mere som familiegruppe og få dem passet sammen, så alle ikke er ens. De skal have tid med deres familiegrupper og kan fx lave fredagsfrokost sammen, hvor grupperne så skiftes til at lave mad til de andre. Der er læring i det hele. Vi vil gerne kigge mere på, hvad man kan give til fællesskabet fremfor, hvad man kan få ud af det.

Klar til uddannelse?

Roskilde Tekniske Skole

@roskildetekniskeskole

Vi tilbyder over 30 erhvervsuddannelser og 15 eux-uddannelser inden for medier, bygge og anlæg, håndværk og teknik samt det grønne område.

Du kan starte dit grundforløb i Roskilde, Høng, Valby, Greve eller Kalundborg. Se datoer for åbent hus, infomøder og meget andet på www.rts.dk.

www.rts.dk • 46 300 400 29

T E B B O J S D I F R IT g n i r a l k f a e v i g kan også rd //Chri stin a Qv istg aa

re gu ld værd.

Et fritidsjob ka n væ r råd ti l at købe Ik ke ku n fordi, du få penge ind på mere, når der ru ller . Men fordi du kontoen hver måned om dig selv. lærer en hel masse

Du bliver dygtigere, du gør risikoen for arbejdsløshed mindre, du har mindre chance for måske at begå kriminalitet. Og så finder du nok også ud af en hel masse om, hvad der interesserer dig og gør dig glad.

Der er lavet masser af undersøgelser bla. af Rambøll (2009) og Foreningen Nydansker (2013), der bakker op om værdien af et fritidsjob. Undersøgelserne viser bl.a., at man oplever, hvad det virkelig vil sige at gå på arbejde og derfor får mere realistiske forventninger. Mange oplever, at deres fritidsjob er en hjælp i forhold til at vælge uddannelse og arbejde senere hen.

“

Det har betydet rigtig meget for mig. Jeg får rigtig meget erfaring, jeg lærer at tage ansvar og jeg tjener mine egne penge

En af dem, der selv har oplevet gevinsten ved fritidsjob er 16-årige Kawthar Yehea Abbas. Faktisk har et af Kawthars mange fritidsjob haft stor betydning for hendes valg af ungdomsuddannelse. Selvom Kawthar kun er 16 år, har hun allerede prøvet flere jobs, end mange voksne når på et helt liv. Og det er ikke, fordi hun ikke kan holde fast i sit arbejde. Det er fordi, hun har flere ad gangen. ”Jeg har arbejdet siden jeg var 11. Den eneste pause, jeg har haft var på 4 måneder, og det fandt jeg ud af slet ikke var mig,” fortæller Kawthar, som trækker i arbejdstøjet op til 5 gange om ugen.

Senest har hun arbejdet i Kvickly og en libanesisk restaurant og begge steder har der været mange forskellige opgaver.

30

Ansvar, mødestabilitet og fremtid

”Det har betydet rigtig meget for mig. Jeg får rigtig meget erfaring, jeg lærer at tage ansvar og jeg tjener mine egne penge, så jeg behøver ikke være afhængig af min familie.

Og så bruger jeg ikke min fritid på noget, jeg ikke har gavn af. Samtidig har jeg også lært at tale med en masse forskellige mennesker, som jeg ikke kender, og jeg har lært hvad mødestabilitet betyder,” forklarer Kawthar, som også har delt aviser ud, gjort rent, arbejdet i en tattooshop og været med i et Ungeråd.

Restaurantjobbet og muligheden for at arbejde med en uddannet kok har betydet, at Kawthar søgte ind på EUX Gastro (kok) på Hotel- og Restaurantskolen. En uddannelse der ellers ikke lige lå til højrebenet. ”Uden mine fritidsjob ville jeg ikke være, den jeg er i dag.

Og jeg ville ikke have valgt at søge ind på den uddannelse. I min familie ville man aldrig have valgt den vej,” siger Kawthar og understreger samtidig hvorfor, det har givet pote, at hun altid har prioriteret sine jobs benhårdt.

Kawthar er slet ikke i tvivl om, at et fritidsjob er en fantastisk mulighed for andre også. Ikke mindst for at holde sig ude af problemer og lære sig selv bedre at kende.

31

MIKKEL ER REGIONSMESTER I SOSU

//Christina Qvistgaard

Hvordan kommer man lige til at kunne kalde sig selv medaljevinder i SOSU? Det gør man, når man som Mikkel er knalddygtig til sit fag - et fag, der kræver meget mere, end man umiddelbart tror.

2022 bliver et år Mikkel Iversholt sjældent glemmer. Ikke alene bliver det året, hvor han efter 3 1/2 års hårdt arbejde, kan kalde sig selv færdiguddannet SOSU assistent, det bliver også året, hvor han skal repræsentere sit fag ved DM i Skills.

Skills er erhvervsuddannelsernes mesterskaber. Her konkurrerer de traditionelle håndværksfag i alt fra tømrerarbejde til gartneropgaver - og i de senere år altså også i at være de bedste plejere.

Efter - sammen med sin makker Patricia - at være løbet med sejren ved de regionale mesterskaber, skal de to repræsentere Region Hovedstaden ved DM. Mesterskabseventyret startede da Mikkel og Patricia løb med sejren ved SOSU Hs egne mesterskaber, fortæller han.

“Vi var med til Mini Skills, hvor man får en enkelt opgave, man skal løse, og så fik vi muligheden for at komme videre til de regionale mesterskaber.”

Hårdt arbejde

Adgangsbilletten kom dog også med en reminder om, at det er noget, man virkelig skal ville - det med at stille op i Skills. For man kommer ikke sovende til sagerne. Men Mikkel og hans makker ville være med. De er nemlig drønstolte af deres fag og meget bevidste om deres egen faglighed.

“Ja, vi vandt jo de regionale mesterskaber, selvom det var virkelig hårdt,” fortæller den 22-årige. “Man går på scenen og får læst opgaven op, og så har man 20 minutter til at løse 7 opgaver. Det er meget intenst, og vi

32

blev begge to meganervøse. Men da vi kom igang, gik der egentlig arbejde i det.”

For Mikkel er mesterskabet ikke bare en foreløbig kulmination på uddannelseslivet, men også en sejr over sig selv.

“Det at være med til så store konkurrencer er ret grænseoverskridende for mig. Jeg har døjet meget med angst, men uddannelsen har faktisk hjulpet mig med at komme igennem det. Og så giver det bare en kæmpe faglig stolthed at vinde,” uddyber Mikkel og fortæller videre, at deltagelsen også har kastet andre fordele af sig. “Vi bliver bombarderet med jobtilbud. Jeg er allerede blevet fastansat nu på et plejecenter i Gilleleje.”

Mandlig SOSU?

Vi kommer ikke udenom, at SOSU er et af de fag, der typisk bliver betegnet som et kvindeområde. Og Mikkel må da også indrømme, at det ikke er drengesnakken, der fylder mest. Men samtidig overskygger de fede faglige udfordringer og mixet af kulturer, generationer og køn på uddannelsen let de få ulemper, fastslår han.

“Det kan faktisk være lidt en fordel at være mand. For man har nærmest automatisk en vis autoritet, har jeg opdaget, griner Mikkel. “Ulempen er til gengæld, at alle tror, det er mig, der er lægen.”

33

33

//Forfatter: Olivia Dannesboe

At tage på udveksling er ikke et års ferie. Det er at leve i et andet land med alt, hvad der hører til: Skole, familie, venner, op- og nedture, uforglemmelige minder og meget mere.

Det var af de grunde, jeg som 17-årig valgte at tage på udveksling i Costa Rica, et land i Mellemamerika, efter 1.G på HTX, Horsens.

Derudover havde jeg lyst til at prøve noget nyt og følte, jeg havde brug for en pause fra bekymringerne om karakterer og skole.

Så da jeg ankom til Costa Rica med ca. 50 andre udvekslingsstudenter fra Europa, blev jeg udfordret på helt andre punkter, f.eks. at skulle lære spansk og begå mig i en ny kultur.

Det specielle ved udveksling er, at man lever hos en familie fra det givne land. Jeg bor hos en virkelig kærlig og åben familie bestående af min far, mor og storesøster på 22 år. Derudover har jeg også nogle dejlige bedsteforældre og en masse kusiner og fætre. De har givet mig et virkeligt vidunderligt bud på, hvordan en costaricansk familie kan se ud, og det er dem, der har været der for mig på godt og ondt i de 9 måneder, jeg har været her indtil videre.

De har stået ved min side, støttende og til tider skraldgrinende, når jeg, blandt andet, er blevet konfronteret med kulturchok som kindkys, dans, hjertevarme og ’tico-time’ (altid at komme lidt for sent).

De har på utrolig kort tid fået en kæmpe plads i mit hjerte, og det er uvurderligt at vide, at jeg altid vil have en familie i Costa Rica at vende tilbage til. De, og alle de andre fantastiske mennesker jeg har mødt, og steder jeg har set, har virkelig givet mig en oplevelse for livet.

En stor del af udveksling er også at gå i skole. Undervisningen her, er lige som alt andet anderledes end i Danmark, og for eksempel bærer jeg skoleuniform hver dag, kalder ikke læren ved navn, men ”Profe” (lærer, red.) og har obligatoriske fag som filosofi, psykologi og costaricansk historie – alt sammen på spansk.

34

ET ÅR

I UDLANDET

I starten krævede det meget energi at vænne sig til alt det nye, men nu har jeg fået lidt mere styr på det og hænger ofte ud med mine venner efter skole, da costaricanerne er meget sociale - noget jeg virkelig holder af.

Selvom mit udvekslingsår ikke hovedsageligt har drejet sig om skole og karakterer, kan jeg nu, med en måned tilbage i Costa Rica, konkludere, at jeg har lært utrolig mange ting, som jeg ellers ville havde brugt flere år på at lære: Jeg har fået større kulturel forståelse, er blevet mere omstillingsparat, moden og selvstændig, er blevet god til konflikthåndtering og kommunikation og kan nu se den danske kultur fra et nyt og mere kritisk perspektiv.

Det er færdigheder, som jeg fornemmer, er utroligt eftertragtede på arbejdsmarkedet, og som jeg er sikker på hjælper videre i karrieren og livet.

Hvis du skulle få lyst til at tage på udveksling, er mit eneste og bedste råd: Sig ’ja’ til alle de muligheder der byder sig - om end det er din værtsmor, der spørger, om du vil med ud at handle. Man ved aldrig, hvad der kan ske, og det er ofte de uplanlagte oplevelser, der bliver dem, du aldrig glemmer. Det er også op til dig selv at skabe mulighederne: Network, snak med folk, start en ny hobby og vær åben. Du har chancen for at starte på en frisk, og være lige præcis den person, du vil.

Hvis du kan lide en udfordring, har interesse for sprog, kan lide at møde nye mennesker, eller gerne vil blive bedre til det, synes jeg du skal overveje at tage på udveksling – det er det hele værd og du får en oplevelse for livet.

Lokalt nærvær Globalt udsyn

Birkerød Gymnasium er en skole med et stort internationalt fokus, da vi har elever fra over 50 forskellige lande. BG har alle de uddannelser, et gymnasium kan rumme: STX, HF og en international

facebook.com/birkegym @birkegym

studentereksamen (IB). På vores kostskole bor der elever fra alle tre skoleformer og fra hele verden. Det skaber en unik international, mangfoldig og dynamisk stemning på skolen.

BIRKERØD GYMNASIUM STX, HF, IB & KOSTSKOLE

35

STX VOXPOP 1. Navn og alder?

Julia Clement Valaulta Petersen, 16 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Jeg går i 1M på Allerød Gymnasium, det er en STX med Matematik og Samfundsfag på A-niveau.

3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste?

Jeg har valgt STX, fordi det åbner for utrolig mange forskellige ud-

Svar fra Julia Clement Valaulta Petersen, der går på STX på Allerød Gymnasium

dannelser. Og så hørte jeg godt om STX fra både mine folkeskolelærere og folk, der gik på STX. Under grundforløbet, (som varer de var første tre måneder af 1g), fandt jeg ud af, at matematik og samfundsfag var ret spændende fag, og så havde jeg også hørt fra andre elever på gymnasiet, at det skulle være en rigtig god linje både fagligt og socialt.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Det sociale fylder meget. På min skole er det en erklæret målsætning, at alle elever skal have det godt, og der foregår mange ting på skolen, som understøtter et godt miljø. Vi har mange udvalg, man kan melde sig til, og fede fester, og i grundforløbet er der meget fokus på trivsel og teambuilding for at sikre, at de nye elever falder godt til på skolen. Skolen har også afholdt en trivselsdag.

5. Hvad er særligt spændende?

Vi har ind imellem fællestimer for hele skolen, og det er ret spændende.

En af gangene havde Scienceudvalget arrangeret, at nogle studerende

36

fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) kom forbi og viste et scienceshow. En anden gang, så vi teater.

6. Er der noget, du er mindre glad for?

Det er svært at sige… Jeg har kun været positivt overrasket over, hvordan det er at gå på STX. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse?

Man skal være forberedt på, at gymnasiet ikke er det samme som folkeskolen. Der er mange skriftlige afleveringer og ansvaret for at lære noget og få tingene gjort ligger i meget højere grad på dine egne skuldre.

Så man skal ikke tro, at gymnasiet er tre afslappende år. Jeg blev ret overrasket over niveauet. På gymnasiet er alle eleverne i klassen kloge.

8. Hvordan foregår undervisningen typisk?

Vi starter som regel med en introduktion til det, vi skal lave, eller en opsamling af det vi lavede sidst. Så er der gruppearbejde, hvor vi nogle gange sidder udenfor og løser opgaverne.

Vi har faktisk en del gruppearbejde,

STX VOXPOP som regel, det passer meget godt med, hvor lang tid det tager. Men lektie og opgavemængden varierer meget fra uge til uge, så man skal planlægge, hvornår man laver sine ting. Jeg har fx lige haft en uge uden afleveringer, men så går jeg i gang med at lave noget, der først skal afleveres om tre uger. men jeg synes egentligt, der er en meget god blanding.

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver?

Jeg bruger i gennemsnit en time om dagen på lektier og afleveringer. Der er en regel om, at man max kan få afleveringer for svarende til ti elevtimer om ugen. Elevtimer er lærerens vurdering af, hvor lang tid, man skal bruge på afleveringen, og jeg synes

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob?

Det ved jeg ikke. Det er derfor, jeg har taget en STX. Den giver et godt udgangspunkt for at læse videre, men først skal jeg lige blive klogere på, hvad det er, jeg vil læse.

11. Hvad har været højdepunktet indtil nu?

Det har været at lære en masse nye

søde mennesker at kende. Der er et vildt godt sammenhold i klasserne, som man kommer ud i, når de tre måneders grundforløb er forbi.

12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt?

Jeg har billedkunst som valgfag, og vi fik til opgave at lave en skulptur, der ville passe godt til skolen. Så vi skulle vælge et sted og lave en minimodel af vores kunstværk i ler.

Jeg lavede en bog, som skulle stå foran biblioteket. Det var et ret fedt projekt. I det hele taget arbejder man mere projektorienteret i de kreative valgfag. Dramaklassen har fx opført nogle teaterstykker, og musikklassen har øvet sig på en sang, som de skulle spille.

13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen?

Vær åben over for at lære nye mennesker at kende. Vær motiveret og engager dig i timerne, for på den måde bliver undervisningen meget sjovere.

Vær med, hvor du kan, både fagligt og socialt. Engagér dig.

Hvad er NGK?

Oplev 4 lande på 3 år!

NGK består af elever fra Danmark, Færøerne, Island og Grønland, som tager en almen studentereksamen (stx) i fire lande på tre år.

— se mere på nordatlantisk.dk og på gribskovgymnasium.dk

37

KAN ELITESPORT FORENES MED STX?

Mange unge landet over dyrker idræt på eliteniveau. Idræt på eliteniveau er krævende både fysisk og mentalt. Kan det overhovedet forenes med en ungdomsuddannelse? Det har vi spurgt to elitesportsudøvere fra Virum Gymnasium i Nordsjælland om.

Katrine Hladka Jensen er 18 år og er Team Danmark-elev på Virum Gymnasium. Katrine har været kajakroer siden hun var 11 år, først i Maribo og nu på Elitecenteret i Bagsværd. Her ror hun med de allerbedste roere i Danmark.

stævner, og derfor er det meget vigtigt for Katrine, at hun kan få supplerende undervisningstimer betalt af Team Danmark, når hun har behov for det.

Det er ligeledes et stort plus, at lærerne tager hensyn ved fx at give mulighed for udskudte afleveringstidspunkter for skriftlige opgaver, når Katrine har haft rigeligt at se til med træningslejre og stævner.

I øjeblikket går der 67 elever på Team Danmark-ordningen på Virum Gymnasium. Derudover har gymnasiet 77 elitesportsudøvere. Disse får ikke betalt ekstra timer udefra, men der bliver taget hensyn til dem til aflevering af opgaver og lektier i forbindelse med stævner.

For at klare både sport og skole har Katrine valgt den 4-årige Team Danmark-ordning. Katrine er lige blevet udtaget til seniorlandsholdet og er den yngste på holdet.

Målet er at komme til OL i Paris i 2024. Det betyder hård træning alle ugens dage, træningslejre og mange

DAG FAKTA – KATRINES

isk dag for Her er hvordan en typ mig ser ud: 05:40 Står jeg op 06:00 Løbetræning g på vandet 08:00 - 09:15 Trænin 09:50 - 15:00 Skole g på vandet 16:00 - 18:30 2. trænin og styrketræning

19:00 Hjemme 21:30 Sengetid

38

Mikkel Hoffmann er en af de 77 elitesportsudøverne. Han har spillet tennis i 11 år og bruger rigtigt mange timer på sporten. Mikkel er meget glad for, at der tages hensyn til, at han dyrker elitesport. Fx har det kunnet lade sig gøre, at han lige har været på træningslejr i Valencia i en normal skoleuge. Her har der været opbakning fra både klassekammerater og lærere, så Mikkel har kunnet

følge op på det, de andre er blevet undervist i, mens Mikkel var væk.

Mikkel ligger som nr. 20 i tennis på landsplan og håber på at deltage i mange nationale og nordiske turneringer.

Begge elitesportselever udtaler, at de møder stor forståelse og respekt fra lærersiden. Og hos skolens Team Danmark- og elitesportskoordinator Thomas Madsen, kan de altid få hjælp til de udfordringer, der kan opstå, når skole- og elitesportsliv skal spille sammen. De sætter pris på, at Virum Gymnasium bakker op og sørger for en struktur, hvor det lader sig gøre at dyrke elitesportskarrieren og samtidigt tage en STX-ungdomsuddannelse.

FAKTA – MIKKELS UGE

Her er mit faste trænin gsprogram på en normal uge. Hv is jeg har fri efter 3. Modul, tager jeg ned og er træner i Virum, indtil jeg selv skal træne, så det er rigtig fleksibelt.

Mandag: tennis i Virum 16-17.30, fysisk træning: 17.30 -18.30 Tirsdag: træner Virum : 16-17.30, tennis Virum: 17.30-19 .00, træner Gentofte: 19.30-20.30 Onsdag: tennis Virum : 16-17.30, fysisk træning: 17.30 -18.30 Torsdag: tennis i Virum : 16-18.15, træner Gentofte: 18.30 -20.30 Fredag: tennis i Virum : 16-17.30 Weekender: turnerin ger og privattræning af andre

Vælg uddannelse med hjertet

s o f a n e Er du

?

Vil du også • gøre en forskel • udfordres fagligt og personligt • have gode muligheder for karriere og videre uddannelse

Mange muligheder Vælg en uddannelse til social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller social- og sundhedshjælper Med EUX Velfærd kombinerer du din erhvervsuddannelse med en studentereksamen og får 2 uddannelser i 1.

Vil du styrke din faglighed og finde ud af hvad vej du skal? 10. klasse vægter teori og praktik, og har fokus på sundhed, omsorg og pædagogik.

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole - find os tæt på dig!

Mikkel uddanner sig til social- og sundhedsassistent - og er regionsmester i SOSU Skills.

Bliv lidt klogere på virkeligheden - find os på TikTok, Facebook, Instagram

sosuh.dk

39

// Christina Qvistgaard

MAN KAN – HVIS MAN VIL!

Kl. er 20 og der tikker en SMS ind på telefonen: ’jeg har fået 12 i alle fag på nær dansk, hvor jeg har fået 10. Mit gennemsnit er 11,7’.

SMS-beskeden er fra Sana Asadighafari, som jeg mødte tidligere på dagen.

Anledningen var et interview til Karriereguiden om Sanas oplevelser i det danske uddannelsessystem Da 20-årige Sana for 5 år siden for første gang satte fødderne på dansk jord, kendte hun intet til Danmark og kunne ikke ét ord dansk. Spol tiden frem og hun står med et af de flotteste eksamensgennemsnit fra U/ NORD, Lyngby Gymnasium og med alle døre på vid gab.

At hun er nået så langt på så kort tid, skyldes en kombination af talent, viden og ikke mindst benhårdt arbejde og masser af drive. ”Jeg var 15, da vi kom hertil og skulle forlade mit liv i Iran. Jeg tænkte, at jeg lærer aldrig at tale dansk, jeg havde forladt mine venner i Iran og stod pludselig helt alene,” fortæller Sana.

Hun kom i modtageklasse på Lyngby Handelsskole og efter et smut forbi IB, startede hun i 1.g. på STX. ”Jeg gik i modtageklasse og det blev lidt bedre og jeg kom i tættere kontakt med det danske samfund. Min lærer var rigtig god og jeg kom hurtigt til at elske Danmark. Det viste sig også, at det ikke var så slemt at lære dansk, fordi jeg allerede kunne engelsk. Derefter tog jeg en pre-IB som gav mig adgang til 1. g. Det gav mig mulighed for at lære bedre dansk.

Det var virkelig interessant og spændende at starte på et helt dansk gymnasium, men det var også svært, fordi jeg skulle tale dansk hele dagen. I starten forstod nogle af mine kammerater mig heller ikke, så jeg var bange

40

for, at jeg aldrig ville passe ind. Men det ændrede sig og jeg har fået tætte venner.”

Medicinsk miljøskadet

Matematikken har altid været en passion i Sanas liv, så da hun hørte om Georg Mohr matematikkonkurrencen, var hun fast besluttet på at skulle deltage. Så besluttet, at hun fik sin lærer til at melde gymnasiet til konkurrencen. ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg elsker matematik så meget.

Jeg har bare altid været interesseret i det, og så bliver man bare bedre,” forklarer hun. ”I 2. g. kom jeg videre til 2. runde. I 3.g. meldte jeg mig til igen og forberedte mig rigtig meget og endte med at være en af vinderne. Jeg var virkelig glad, for det viste mig, at hvis jeg vil noget, kan jeg også. Præmien var et 3-dages vinder seminar på Sorø Akademi med de andre vindere. Det var virkelig vildt og fedt at være sammen med de andre.”

Fremtiden byder formentlig på medicinstudiet. Sana er nemlig miljøskadet hjemmefra med masser af timer brugt i farens lægepraksis. Et sted hun elskede. ”Jeg vil gerne læse til speciallæge og måske videre og tage en ph.d og blive professor. Nogle gange bliver jeg overrasket over mig selv – og glad og stolt over, at jeg har klaret det. Men man kan, hvis man vil. Det vigtigste er at ønske sig noget,” afslutter Sana.

41

4141

Der er business i

bæredygtige jakkesæt

//Christina Qvistgaard

Selvom EUX Business i sagens natur handler meget om forretning, handel og økonomi – er der også plads til at sætte uddannelsen ind i bæredygtige rammer.

På Hillerød Handelsskole U/NORD er der i den grad fokus på det bæredygtige og på FNs Verdensmål – også når det gælder iværksætterkonkurrencer blandt eleverne.

Netop det med iværksætteri og opstart af egen virksomhed med fokus på verdensmål og bæredygtighed er noget holdet bag Royal Violet kan tale med om.

Royal Violet er firmanavnet EUX Business eleverne Celina Dermigakis, Lea Skou Heiner Hansen, Rebecca Hoffmann og Leen Turkmani bestemte sig for, da de sammen med 62 andre hold fra landets handelsgymnasier kastede sig ud i den nationale iværksætterkonkurrence Kickstart.

Ud af de i alt 63 hold kvalificerede 17 – heriblandt 2 fra Hillerød Handelsskole U/NORD – sig til finalen. For Royal Violet kulminerede hele iværksætterforløbet og Kickstart Programme med en 3. plads.

FREDERIKSVÆRK GYMNASIUM OG HF - dit lokale gymnasium Faglige ambitioner for alle Eleven i fokus Lokalt gymnasium med internationalt udsyn Fællesskab og medejerskab Musical - Idræt - Studieture - Master Class - Forfatterskole - Science - Lektiecafé - Elevudvalg Eliteidrætsudøvere tilbydes STX på 4 år eller HF på 3 år

Du er altid velkommen til at kontakte gymnasiet på telefon 47725210 eller email post@fvgh.dk, hvis du har brug for oplysninger eller har lyst til at besøge os.

læs mere på

grejsdalens.dk

Frederiksværk Gymnasium & HF Strandgade 34 - 3300 Frederiksværk Tel. 47725210 Mail: Post@fvgh.dk Hjemmeside www.fvgh.dk Kontoret er åbent mandag-torsdag kl. 8.00-15.00 Fredag kl. 8.00-14.00

42

Bag Royal Violet gemmer sig bæredygtige jakkesæt designet til kvinder. ”Detailhandel fylder en del på uddannelsen og vi ville gerne gå den vej, da vi skulle deltage i Kickstart. Vi brainstormede på, hvad kvinder mangler – og det gav os ideen til bæredygtige jakkesæt. U/NORD er en verdensmålsskole, så vi lægger meget vægt på bæredygtighed, og det bliver inddraget meget i undervisningen. Det er godt, for det er meget vigtigt,” forklarer Celina. ”At det blev jakkesæt, er fordi det er kommet mere på mode, at kvinder går med den slags bl.a. til deres konfirmation, som man så med Prinsesse Isabella. Vi startede egentlig med at tænke det som et konfirmationsoutfit. Og så kiggede vi på stof og på konkurrenter.”

Det endelige valg af stof faldt på modalstof produceret af eukalyptus og bøgetræ. Samtidig bliver 99 % af kemikalierne, der skal bruges for at fremstille stoffet genanvendt.”

Motivation til videre uddannelse

Da ideerne og forretningsplanen var på plads, skulle eleverne fremlægge deres projekt for et hold dommere først regionalt og siden nationalt. I Kickstart Programme bliver der lagt vægt på det bæredygtige og innovative, men også på om virksomheden kan flyve. Er der lagt realistiske planer for produktion og økonomi fx?

Royal Violet endte med at imponere dommerne så meget, at de bæredygtige jakkesæt løb med en flot 3. plads til den nationale konkurrence. En præstation, der giver de 4 elever, der alle er på Grundforløb 2, ekstra motivation til den videre uddannelse. ”Hele forløbet var fedt. Fedt at være kreative i en god gruppe og fedt at se en ide blive til virkelighed. Vi snakker også meget om, at vi skal arbejde videre med det, men nu må vi se. Men det giver et boost og noget selvtillid at klare det godt,” lyder det fra Lea.

Lea Skou Heiner Hansen, 18 år: Jeg havde hørt lidt om EUX Business i 9. kl., men jeg var lidt usikker, så jeg tog 10.kl. og der fandt jeg ud af lidt mere. Jeg kunne godt lide alle de muligheder uddannelsen giver. Man kan læse videre eller gå direkte ud i praktik.

Celina Dermigakis, 17 år: Jeg prøvede STX, men for mig var det meget af det samme som folkeskolen, og jeg ville gerne opleve noget helt andet – og så syntes jeg, det var interessant det med fokus på at starte sin egen virksomhed. Vi skal alle sammen følge Fonden for Entreprenørskabs Kickstart Programme, og det giver et rigtig godt indblik i, hvordan det fungerer, når man starter sit eget op fra bunden.

Jeg kommer fra Helsingør, men jeg har valgt at tage til Hillerød for at prøve noget helt nyt. Og så har jeg også en iværksætter i maven.

Jeg har altid syntes, det var spændende og ville gerne have mine fingre i det selv.

Kastanievej Efterskole

- din kreative efterskole i hjertet af København

MUSIK

TEKSTIL & DESIGN

FOTO KERAMIK

BILLEDKUNST

GASTRONOMI TEATER & PERFORMANCE

NY LINJE

Elsker du at være kreativ?

Kan du lide storbyens mange muligheder? Tag 10. klasse på Kastanievej Efterskole, hvor vi tilbyder dig et hav af kreative linje- og valgfag. Fællesskab, dannelse og udvikling i hyggelige rammer midt på Frederiksberg. Lyder det som noget for dig?

Så kontakt os og tilmeld dig en af vores besøgsdage og få en rundvisning! Vi glæder os til at møde dig!

kastanie.dk 33 31 08 08 Kastanievej 2, 1876 Frb. C facebook.com/KBHefterskole kastanievejefterskole KBHefterskole

43

Elektriker med studenterhue // Christina Qvistgaard

Rasmus Odgaard Lund beskriver sig selv som rimelig boglig, men også med en stor interesse for komplicerede mekaniske og elektroniske udfordringer. Han fandt sin drømmeuddannelse på EUX elektriker, hvor han kombinerer gymnasiefag, elektrikerviden og læreplads. ”Jeg ville gerne kombinere det boglige med et teknisk fag, hvor man virkelig skal tænke sig om,” lyder det fra 21-årige Rasmus, der er elev på Hillerød Tekniske Skole U/NORD. Det tager næsten 5 år at blive elektriker med EUX, så Rasmus har masser af tid til at nyde vekselvirkningen mellem et halvt år på skolebænken og et halvt år ude i sin lærepladsvirksomhed. Og selvom han understreger, at håndværksdelen er det, der vægter tungest, slipper han ikke for at sætte sig til computeren. Fx fylder modulernes afsluttende rapporter en del. ”Vi lærer helt vildt meget, og jeg føler vi bliver superdygtige.

Rapporterne skal vise, at vi ved hvorfor, vi gør tingene. Vi skal ikke bare gøre dem, fordi sådan er det,” forklarer Rasmus.

Som håndværker skal man også kunne klare kundebesøg, og den del har Rasmus og hans kammerater bl.a. fået træning i, når forarbejdet til rapporterne skal gøres.

Opgradering af lys

Et af de foreløbige højdepunkter for EUX’eren har været den afsluttende rapport til et modul, hvor lys og design var i fokus. Her valgte Rasmus og hans makker at besøge et nærliggende fitnesscenter for at se på, hvordan de kunne hjælpe med at opgradere belysningen.

1. Navn og alder?

Rasmus Odgaard Lund, 21 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

EUX Elektriker, Hovedforløb 3 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste?

Jeg gik på STX først på musiklinjen, men jeg fandt ud af, at det ikke var det, jeg skulle. Så tænkte jeg på enten mekaniker eller elektriker med EUX, fordi jeg er rimelig boglig og gerne ville kombinere det med et teknisk fag, hvor man virkelig skal tænke sig om.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Rapporter fylder rigtig meget. Elektrikeruddannelsen er delt op i moduler med 2 om året på hovedforløbene, og hvert modul slutter man med at skrive en rapport.

5. Hvad er særligt spændende?

Vi har haft en del moduler med intelligente styresystemer. Det synes jeg er spændende. Det med teknikken og hele koblingen mellem teori og praksis. Jeg kan godt lide de ting, der er lidt mere komplicerede. Matematik A synes jeg er fedt og vi har haft rigtig gode lærere. Jeg kan også godt lide, at man får den almene dannelse med. Man får et udgangspunkt at tale ud fra. Noget baggrundsviden.

44

6. Hvad skal man tænke over, før man vælger uddannelsen?

Der bliver gjort en del ud af at fortælle, hvor hårdt EUX er og med mange lektier. Det passer ikke helt, synes jeg. Det svinger meget, hvor hårdt det er. Hvis man passer sine ting, er det slet ikke så hårdt.

8. Hvordan foregår undervisningen typisk?

Det veksler mellem 2-3 dages gymnasieundervisning og så 2-3 dage i værkstedet, når man altså ikke er på sin læreplads. I værkstedet kan det fx være, at man arbejder på en stand, som egentlig bare er en træplade med elektriske komponenter, som så gerne skal virke, når man tænder for dem.

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver?

Jeg gør mit bedste for at lave så meget som muligt, men det kommer helt an på afleveringer. En afsluttende elrapport kan man godt bruge 8 timer om dagen på i en uge.

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob?

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal. Først ud at arbejde, men jeg vil gerne læse videre til fx til elektroingeniør eller mekanikingeniør. Noget, hvor grøn energi spiller ind. Det fylder en hel del.

11. Hvad har været højdepunktet indtil nu?

Faktisk var vores studieture højdepunkter. Vi var både i Berlin og Prag. På grund af corona har vi haft meget hjemmeundervisning, og det var rart at komme tilbage på skolen igen. At blive færdig med alle de store opgaver. Når man har gjort et godt stykke arbejde og bliver belønnet for det.

12. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen?

Man skal først og fremmest tænke på uddannelsen som en håndværksuddannelse. Og så synes jeg også, det er en god ide at melde sig i fagforening. Det er billigt, mens man går i skole, og man får også billig forsikring.

GAME?

Er du visuel og

kreativ?

På Danmarks eneste spilgymnasium, Game College

Brænder du for animation, 3D-grafik og visuelle effekter?

er vi specialister i computerspil.

Hos os kan du vælge mellem de to linjer GameIT og GameArt, der begge er studieretninger på HTX.

Hos 3D College i Grenaa giver vi dig de bedste rammer for at dyrke din passion og få en erhvervsuddannelse inden for det felt, du har lyst til at arbejde med.

Mød os alle i Grenaa til

- en del af Viden Djurs

- en del af Viden Djurs

ARE YOU

åbent hus

torsdag d. 17. november 2022 kl. 15-18 lørdag d. 28. januar 2023 kl. 10-14

For tilmelding eller yderligere info:

Kontakt studievejleder Brian Runoberg 3070 0189 / brru@videndjurs.dk

Kontakt studievejleder Sofie Krogh Appel 2168 7859 / soka@videndjurs.dk

# fodbold # fAGLIGHED # FÆLLESSKAB

- en del af Viden Djurs

GAMECOLLEGE.DK

3dcollege.DK

uddannelse og ambitiøs

esport træning

Træn fodbold på Danmarks eneste Brasilianske fodboldskole?

Vil du gerne blive dygtigere til din esport og måle dig med de bedste talenter i Danmark?

Et fodboldtilbud til dig der elsker fodbold og gerne vil kombinere det med en god og solid uddannelse på HHX eller HTX.

På Game Sport College får du de optimale muligheder for at kombinere tre år på HHX eller HTX med ambitiøs esport træning.

- en del af Viden Djurs

For tilmelding eller yderligere info:

• 3 UGENTLIGE TRÆNINGER • GODE FACILITETER • DYGTIGE BRASILIANSKE TRÆNERE

For tilmelding eller yderligere info:

Kontakt studievejleder Brian Runoberg 3070 0189 / brru@videndjurs.dk

For tilmelding eller yderligere info: brazilfootballcollege.DK

Kontakt studievejleder Brian Runoberg 3070 0189 / brru@videndjurs.dk

gamecollege.DK

45

HF VOXPOP

Svar fra Frederik Lund Pedersen, der går på HF på Espergærde Gymnasium

1. Navn og alder?

Frederik Lund Pedersen, 19 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Jeg går i 2.q på Espergærde Gymnasium. Det er en 2-årig HF, og jeg har valgt en fagpakke med Matematik på B-niveau og Erhvervsøkonomi på C-niveau, og så har jeg valgfag i samfundsfag på B- niveau.

3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste?

Jeg synes, det er rigtig fedt, at man skal til eksamen i alle fag. Det betyder, at man selv er herre over, hvilke karakterer man får og ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt lærerne kan lide en. Jeg er også lidt af et konkurrencemenneske, og jeg kunne se, at mine eksamenskarakterer i 9. kl. var bedre end mine årskarakterer, så jeg vidste, at jeg var god til at gå til eksamen.

4. Hvad fylder meget på uddannelsen?

Det er både det, der foregår i timerne og det sociale, der fylder. Og så fylder eksamen selvfølgelig rigtig meget,

fordi der er eksamen efter hvert semester (der er to semestre på et år). Afleveringer og lektier fylder til gengæld ikke så meget.

5. Hvad er særligt spændende?

Jeg er personligt meget glad for det sociale liv. Jeg troede ikke, der ville være så meget socialt, når man gik på HF, men det har vist sig, at jeg tog fejl.

På Allerød Gymnasium byder vi dig velkommen til tre år, som vil være med dig for altid!

Vi tilbyder et væld af studieretninger, så du kan tilpasse din uddannelse, så den passer perfekt til dig.

På vores hjemmeside allerodgymnasium.dk kan du læse meget mere om, hvilke studieretninger og valgfag vi tilbyder, og du kan prøve at designe din egen studieretning.

Find os også på Instagram, YouTube og Facebook, hvor du kan få et godt indblik i det daglige liv på skolen og læse mere om, hvad der rører sig både fagligt og socialt.

KOM OG VÆR MED! DET ER BÅDE SJOVT, SPÆNDENDE OG LÆRERIGT!

46

6. Er der noget, du er mindre glad for?

På HF har man ikke fagene på så højt et niveau, så der er ikke lagt op til, at man skal fordybe sig så meget.

Derfor er det nødvendigt at tage en udvidet fagpakke, hvis man gerne vil videre på universitetet, og det har jeg fundet ud af, at jeg gerne vil.

Din fremtid starter her

Til AGs hoveddør med offentlig transport fra: Farum: 14 minutter Birkerød: 12 minutter Hillerød: 16 minutter Værløse: 19 minutter

Bliv en del af fællesskabet!

HF VOXPOP 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse?

Man skal være glad for at gå til eksamen, og så skal man afgøre med sig selv, om man er moden nok til at følge med i timerne fra starten af uddannelsen – også selv om man ikke har ret mange lektier for.

8. Hvordan foregår undervisningen typisk?

Det starter som regel med, at lærerne præsenterer stoffet. Det tager som regel 15-20 minutter, og så er der gruppearbejde. Til sidst samler vi op hele klassen sammen.

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver?

Jeg bruger nok ikke mere end to timer om ugen alt i alt.

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob?

Jeg vil rigtig gerne på DTU og læse datascience eller datamanagement.

Derfor valgte jeg at tage samfundsfag på B-niveau. Hvis man læser datascience, kan man fx tage en kandidatgrad i industriel økonomi eller teknisk

ledelse, og så kan man enten arbejde som konsulent, eller projektleder, eller man kan arbejde mere strategisk med at analysere store datasæt.

har været rigtig spændende – især de tværfaglige som NF og KS (Kultur- og Samfundsfag) .

13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen?

Tag undervisningen seriøst fra starten af, selv om du skal til eksamen i alle fag. Jeg har set flere, der pludselig har fået sig en slem overraskelse, når det gik op for dem, at der var noget, de ikke havde lært.

11. Hvad har været højdepunktet indtil nu?

Det har helt klart været studieturen til Berlin.

12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt?

Jeg synes SSO’en (den Større Skriftlige Opgave, som man laver i 2. HF) var virkelig fedt. Jeg skrev om Septemberforliget – en aftale fra 1899, der gav arbejderne lov til at oprette fagforeninger i Danmark og på den måde lagde grunden til det aftalesystem, vi har på arbejdsmarkedet i dag. Det var i faget historie.

Vi har også lavet et vandprojekt i NF (naturvidenskabelige fag), hvor vi var nede i en lokal å for at måle vandgennemstrømning og tælle dyr.

Faktisk synes jeg, alle de projekter, jeg har lavet i løbet af min HF-tid,

SOLO-UNDERVISNING

FÆLLESKOR

TAG 10. KLASSE PÅ

SEJERGAARDENS TEATERKONCERT, FESTIVAL OG TURNÉ

ANDERLEDES PRØVEFORMER

MUSIKEFTERSKOLE

VÆLG MELLEM 3 LINJEFAG

MUSIKER • SANGSKRIVER • PRODUCER

FÆLLESSKAB, FAGLIGHED OG PERSONLIG UDVIKLING

UDLANDSREJSE

FOR DIG DER HAR KÆRLIGHED TIL MUSIKKEN

SEJERGAARDSVEJ 2 • DK-4340 TØLLØSE • TLF. 59185124 • INFO @ SEJERGAARDENS.DK

SAMMENSPIL

KUN 3 MINUTTER FRA TØLLØSE STATION • 45 MINUTTER TIL KØBENHAVN • TOG HVER HALVE TIME

www.sejergaardens.dk

47

// Christina Qvistgaard

Når Marcus Aarestrup sætter studenterhuen på hovedet, er det med vished om, at der bare få måneder senere venter et svendebrev.

Han er nemlig næsten færdig med en tømrer EUX fra Hillerød Tekniske Skole U/NORD

KLAR TIL AT GIVE DEN GAS

på arbejdsmarkedet

Højdepunkter har der været en del af på Marcus’ 4 år lange EUX rejse. Men tanken om, at han med svendebrev og studentereksamen i baghånden, er klar til for alvor at slå hul på arbejdsmarkedet, er næsten det største, fortæller han. ”Det er helt vildt at stå med begge dele. Jeg er færdig og kan gå i gang med min karriere nu,” siger den 21-årige. ”Jeg har et fag, men samtidig, får jeg oplevelsen af at få hue på og komme ud og køre i vogn. Det er fedt.”

Mindre virksomhed

Gennem sin uddannelse har Marcus haft læreplads hos en mindre tømrervirksomhed, som udover ham selv bare består af mester. For EUX’eren har det været en fordel, fastslår han. ”Højdepunktet for mig har været et godt venskab med min mester. I en stor virksomhed er der mange, der slet ikke taler med deres mester, men vi er blevet venner – og så er det megafedt at tage på arbejde.” Og det er ikke kun, det sociale der gør, at Marcus anbefaler en mindre virksomhed, når man skal ud at søge læreplads. ”Man kommer rundt og får lov at prøve det hele. I en større virksomhed kommer man måske mere til at lave det samme i længere perioder. Jeg har virkelig fået lov at lave mange ting og har hurtigt fået meget ansvar og egen firmabil.”

1. Navn og alder?

Marcus Aarestrup, 21 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

EUX Tømrer, sidste hovedforløb 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste?

Jeg har gået i 1.g. på STX sammen med alle mine venner, men jeg var rigtig skoletræt. Jeg havde talt med min far om, at det kunne være ok at blive tømrer. Min mor fandt ud af, at der var noget, der hed EUX. Jeg var rigtig skoletræt, men her kunne jeg kombinere det, så jeg havde et halvt år ad gangen på skole og job, så for mig var det næsten dumt ikke at vælge EUX. Samtidig får man fuld løn også, når man er på skole.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Det fylder for mig, at jeg har valgt den her uddannelse. Jeg er så glad for det, og for resultatet af den. Jeg har et fag og samtidig har jeg kunne tage de gymnasiale fag, som jeg synes er vigtige. De forskellige gymnasiale fag fylder helt vildt meget, når man er på skole, men så får man en pau-

48

se, når man er på sin læreplads. Jeg synes også det er fedt, at jeg selv kan bruge det tømrerfaglige, jeg lærer.

5. Hvad er særligt spændende?

Tømrerfaget har været det mest spændende at lære – og man kan se med det samme, hvad det er, man skal bruge det til. Jeg ser det som en erfaring, en fed erfaring, som jeg kan bruge til at arbejde nogle år, og så skal jeg videre. Det har også været spændende at opleve sammenholdet på en arbejdsplads. Det giver også mange forbindelser både der, hvor man køber sine materialer og med andre håndværkere.

Jeg er også blevet bedre til pressede situationer fx eksamen, fordi jeg er vant til at have kunder, der står og kigger på mig hele dagen.

6. Er der noget, du er mindre glad for?

Der har været lidt opstartsproblemer med nye reformer, der skulle implementeres midt i coronatiden. Det er ikke den samme studenteroplevelse, som på et gymnasium.

7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse?

Man skal tænke over, hvor man vil have læreplads. I en lille virksomhed kommer man meget rundt.

8. Hvordan foregår undervisningen typisk?

I skoleperioderne veksler det mellem 2-3 dages skoleundervisning og 2-3 dage i værkstedet. Teorien virker ikke så tung, fordi man kan bruge den med det samme.

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver?

Mindre tid end jeg regnede med. Der er lektier, men det er ikke så slemt.

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob?

Jeg vil gerne arbejde et par år og tjene lidt penge. Købe noget at bo i og få styr på økonomien, så jeg kan læse videre til bygningsingeniør. Jeg kan få merit, så det tager kun 3 år. Jeg kan godt lide det med at bygge noget, så jeg vil gerne blive i byggeriet, men på en måde, hvor jeg ikke skal ligge på knæ.

11. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen?

Man skal være klog og tage en EUX og få fuld løn under hele uddannelsen. Og så får man masser af erfaring.

49

Scenekunst, kreativitet – Selvom drømmene er skarpt rettet ind på en fremtid på scenen eller det store lærred – er det en god idé at have noget at falde tilbage på.

En kliche, men ikke desto mindre en kliche, som 17-årige Lotus Thorius har taget til sig. //Christina Qvistgaard

Størstedelen af ugen, kan Lotus kalde sig elev på Helsingør Tekniske Skole U/NORD. Men i nogle timer hver uge får de kreative kræfter lov til at flyve frit. For her står Lotus på scenen sammen med andre nordsjællandske gymnasieelever, når hun følger SGK uddannelsesforløbet.

Det 3-årige forløb betyder, at talent­ fulde elever fra Espergærde og Helsingør Gymnasier og fra handels- og teknisk gymnasium på U/ NORD får lov til at udvikle sig inden for scenekunsten – og i sidste ende forhåbentlig blive optaget på Statens Teaterskole.

For Lotus betyder det, at de morgener hvor hendes HTX-kammerater, møder sent – møder hun på Hamlet Scenens lokaler ved Kronborg, og lige sådan når de andre går tidligt hjem. ”De dage, hvor jeg går dernede, virker som de korteste dage for mig, selvom man skulle tro, at det var omvendt,” fortæller Lotus, som har optrædener på både Hamlet Scenen og Mungo Park bag sig.

Skuespillet er første prioritet Selv om alle ved, at optagelse på teaterskolen for rigtig mange bliver ved drømmen, så er fremtiden som skuespiller Lotus’ første prioritet.

”På SGK er de ret gode til at vedligeholde drømmen, så vi ikke mister modet,” forklarer hun. ”De siger tit NÅR vi kommer ind og ikke HVIS vi kommer ind,” forklarer Lotus.

50

Alligevel er det HTX, der fylder mest – og også her har det kreative fået lov at spille ind, fortæller Lotus. ”Mange tror, at HTX kun handler om naturvidenskaben, men jeg er faktisk ikke så vild med matematik og fysik,” uddyber hun. ”For mig betød det noget, at HTX i Helsingør er et lille sted, hvor man kender hinanden og kan være sig selv – men der er også et kreativt element. Der er også meget bæredygtighed inde over de ting, vi laver,” fortæller Lotus, der følger linjen Kommunikation, IT og design.

I løbet af det første år, har eleverne bl.a. nytænkt emballagen til vores indkøb på nettet. I stedet for den velkendt flamingo, foreslår Lotus og hendes kammerater tang som alternativ. ”Det er et ekstra bæredygtigt materiale,” forklarer hun. ”For i stedet for at smide det ud, kan man bruge det som gødning til sine bede bagefter.

– og naturvidenskab FAKTA: SGK SGK Helsingør er et 3-årigt ud dannelsesforløb knyttet til Ha mletScenen på Kronborg Slot i tæt samar bejde med Espe rgærde Gymnasium, Helsin gør Gymnasium og U/NORD (Helsi ngør Tekniske Gymnasium og Helsingør Hand elsgymnasium ).

Kursets formål er: • At uddanne scenekunstneris ke udøvere, som ka n stimulere de n lokale talentud vikling samt de t lokale scenekun stneriske liv • At forberede til optagelse på en videregående sc enekunstneris k uddannelse De elever, som består optagels esprøven, vil skulle følge undervisningen på Hamlet­ Scenen ca. fem -otte timer om ug en. Der vil blive mulighed for særlige vilk år i forhold til afleveringsfris ter og fravær på lig efod med andre talentsp or på U/NORD.

Hårslev Efterskole - Lad det ikke blive ved drømmen...

Hårslev Efterskole er for dig, der gerne vil opleve dit livs skoleår og rustes til en ungdomsuddannelse på en efterskole, hvor undervisning, linjefag og fritidsaktiviteter udgør hverdagen i et hjemligt miljø.

Hårslev Efterskole er en meget moderne, seriøs og velfungerende efterskole for dig, der gerne vil gå i skole og gøre en positiv forskel for dig selv og for andre.

Idræt, Frituftsliv, Medie, Kreativ, Drama, Musik og International Mange valgfag: Esport, fodbold, løb, badminton, basketball, guitar, robot og programmering, sammenspil, kort- og brætspil, styrketræning, textildesign, maleri m.m.

Læs mere på www.haarslevefterskole.dk HÅRSLEV EFTERSKOLE, HÅRSLEVVEJ 33, 4262 SANDVED, TEL: 2444 6266

51

Næste skridt er en erhvervs uddannelse // Christina Qvistgaard

EGU

Det lå ikke i kortene, at Silke skulle på gymnasiet eller direkte på erhvervsskole, da hun var færdig med folkeskolen. En tur forbi FGU Nordsjælland og bare et år senere, ser alt helt anderledes ud.

FG

Løsningen for Silke har været den erhvervsfaglige grunduddannelse EGU, som er et af de tre spor på FGU. På EGU er langt størstedelen af uddannelsen baseret på virksomhedspraktik og praktisk læring krydret med enkelte skoleophold og kurser.

Og lige netop den opskrift har været det, der skal til for at give 18-årige Silke fra Frederikssund den endelige afklaring og tro på fremtiden. ”Det var sådan, at jeg ikke var fagligt klar til en almen uddannelse, da jeg skulle i gang med noget efter folkeskolen. Det lå ikke til mig. Min UU-vejleder foreslog, at jeg skulle tage en EGU – og det var jeg ikke helt med på i starten. Men nu er jeg rigtigt glad for det og har gode kollegaer, som hjælper mig,” fortæller Silke.

De gode kollegaer og det gode job har Silke fundet i bagerafdelingen i Meny i Frederikssund. Og selvom hun allerede inden sin FGU var sporet godt ind på brød og kager som levevej, er det her, hun for alvor er blevet afklaret. ”Jeg har været i gang i et år og det tager 2 år at blive færdig. Det er lige mig. Jeg elsker det og brænder virkelig for det. Jeg elsker at stå tidligt op og bage. For som bager står man jo tidligt op.

FAKTA – EGU

i da nn els e er ele ve n I erh ve rv sg ru nd ud osk er . He rti l ko mm vir ks om he ds pr ak tik isrv de un n de lta ge r i lef or løb , hv or ele ve t for pr ak tik for løb et. an ev ni ng , de r er rel ud ov er de t fag lig t Sk ole for løb en e ka n da ns k, ma tem ati k rel ev an te in de ho lde en e ka n en dv ide re og PA SE . Sk ole for løb sstå af ko mb in ati on he lt ell er de lvi st be for løb -

52

Man kan også få nogle hjælpetimer, hvis man har svært ved at bestå opgaverne. Det har jeg ikke haft brug for.

Jeg har klaret mine ting. Jeg har også været en del hos konditoren,” uddyber Silke. ”Når jeg er færdig, vil jeg gerne tage en erhvervsuddannelse som bager. Det kan man fx gøre i Ringsted. Jeg er blevet helt afklaret med, at jeg vil læse til bager. Jeg har fået mere selvtillid og er også begyndt at tro på, at jeg kan klare det hele, selvom jeg har lidt svært ved nogle ting.

Det behøver ikke stoppe mig, det er helt ok at skulle bruge lidt længere tid. Man skal give FGU en chance. Man kan godt blive positivt overrasket. For mig betyder det, at jeg vil kunne komme i gang med min drømmeuddannelse.

Så man skal ikke give op bare fordi, man ikke er ligeså god som de andre.”

GU

Vejen til HF gik gennem FGU // Christina Qvistgaard

”FGU er en rigtig god uddannelse,” fortæller hun. ”Jeg har lært rigtig meget og fået rigtig meget hjælp.”

AGU

Grunden til at Aleksandra befinder sig i Danmark, er dansen. Som elitedanser er man vant til at skulle rejse langt og indrette sig, når man finder den perfekte partner, og det har Aleksandra gjort.

”Jeg er danser på højt plan og deltager ved EM og VM, men jeg stod uden en partner, så min mor og jeg søgte på nettet og fandt en her i Danmark. Vi skrev sammen og blev enige om, at vi skulle danse sammen. Det tog 3 måneder at få visum og nu bor jeg hos min partner og hans forældre i Græsted,” forklarer hun.

Da Aleksandra ankom til Danmark fra hjemlandet Hviderusland kunne hun ikke et ord dansk – og vidste faktisk ikke ret meget om Danmark.

Nu snart to år senere, er hun klar til at gå til 9. kl. prøve i dansk og matematik – og har søgt ind på HF. For Aleksandra er der ingen tvivl om, at det er hendes tid som elev på FGU Nordsjælland i Helsinge, der har gjort hele forskellen. Den 16-årige elitedanser går på AGU linjen, som er den almene grund uddannelse men med fokus på dansk som andetsprog.

I løbet af året fokuserer eleverne på at lave en portfolio i deres forskellige fag med de projekter og opgaver, de har været igennem. Portfolioen følger eleverne til eksamen.

Aleksandras portfolio indeholder fx en filmanmeldelse, som hun også skulle fremlægge for klassen.

”Jeg havde set Money Heist, og den skulle jeg anmelde og lave en præsentation af. Jeg var meget nervøs, men jeg tror det hjalp, at jeg er vant til at præstere som danser,” uddyber hun.

Fremtiden står på HF og masser af dansetimer. For selvom det er en prioritering for den 16-årige FGU-elev at få en uddannelse, er dansen stadig meget vigtig. Og så drømmer Aleksandra i øvrigt om at blive ved med at danse for Danmark.

FAKTA – FGU FG U er ho ve dv eje n for un ge op til 25 år, so m ha r br ug for et sa ml et ud da nn els es til bu d efter gr un ds ko len for at ko mm e vid ere . Fæ lle s for ele ve rn e er, at de ha r br ug for en an de n ve j for at ko mm e i ud da nn els e ell er job . No gle sk al ha ve løf tet de res fag lig e ni ve au , så de op fyl de r ad ga ng sk rav en e til en un gd om su dda nn els e. An dr e ha r br ug for at ud vik le sig pe rso nli gt ell er so cia lt. FG U er et fu ldt ids til bu d, hv or un de rv isn in ge n i ge nn em sn it ud gø r mi ni mu m 26 tim er pr. ug e.

Ma n sk al vis ite res til en FG U af de n ko mm un ale un ge in ds ats .

Kil de: UV M.d k

53

// Christina Qvistgaard

NGK-ELEVER

HAR KNYTTET NORDATLANTISKE

BÅND FOR LIVET

Tre helt særlige gymnasieår nærmer sig deres afslutning. I de sidste 3 år har eleverne på NGK – Nordatlantisk Gymnasieklasse oplevet både isbjerge, fjelde, vulkaner, indlandsis og de nordsjællandske skove på tætteste hold. Og de har mærket et sammenhold eleverne imellem, som kun kommer, når man bliver rystet sammen langt væk hjemmefra.

Når Caroline og Elvira tænker tilbage på de sidste 3 år, er det ikke postkort­ agtige minder om fantastisk natur, der fylder mest. Det er oplevelsen af at have været borger i nogle lande og kulturer, der godt nok deler både historisk fællesskab og værdifælleskab, men alligevel er meget forskellige.

Elvira Jensen og Caroline Termansen er første kuld af elever på NGK, som udspringer af en ide og drøm om en gymnasieklasse med en helt særlig indsigt i Nordatlantiske forhold, udfordringer og muligheder – og en klasse med et stærkt og permanent bånd. Den drøm må siges at være gået i opfyldelse.

54

Igennem STX-årene har eleverne rejst gennem og boet i de 4 Nordatlantiske lande Danmark, Færøerne og Island med sidste stop i Grønland, hvor Karriereguiden ’mødte’ to af eleverne over en Teams forbindelse i slutningen af april. Juni måned, afslutningen på det hele, den danske studentereksamen var alt sammen bare få uger ude i horisonten. ”Det er trist, at det hele er ved at være slut. Vi bor sammen, går i skole sammen, lever sammen og nu skal vi måske pludselig ikke se hinanden i mange år,” lyder det nostalgisk fra Caroline og Elvira. ”Vi har haft et

danskforløb om taler og flere skrev en tale til afslutningen og mange af os begyndte bare at græde ved tanken.”

indefra, fordi der er så mange fordomme,” fortsætter 22-årige Elvira.

Nordatlantiske borgere

Nogle uger før den endelige afslutning, kan det være svært at gøre status over, hvad de sidste år kommer til at få af betydning for pigernes fremtid. Men identiteten som NGK’er og Nordatlantisk borger kommer til at følge dem fremover.

Eleverne i klassen er alle fra de fire lande og uddannelsen er bygget sådan op, at det første år foregår på Gribskov Gymnasium, hvorefter klassen rejser mod nord og tilbringer et halvt år på Færøerne og Island og endelig bliver det sidste år brugt i Grønland.

For Elvira og Caroline har det faglige været spændende, men det er oplevelserne uden for skolelokalerne, der kommer til at fylde fremover. ”Jeg ville ikke være turist men følge en hverdag med plusser og minusser og prøve at være borger.

Det med at udvide min horisont har jeg lært mest af. Jeg har set jordens indre komme ud af en vulkan og oplevet grindedrab på Færøerne og virkelig forstået den færøske nationalånd. Jeg har virkelig lært meget bare af at være i de lande,” fastslår Caroline, 21.

På hjemmebane

”Det er svært at sige, hvad vi egentlig kan bruge oplevelserne til lige nu,” uddyber de to 3.g’ere. ”Men en dag, når vi står uden for NGK boblen, finder vi virkelig ud af, hvad vi har lært. Vi har nok lært, hvad der gør os

danske, og når vi kommer tilbage til Danmark, finder vi ud af, hvad der har gjort os til NGK’ere.”

Hverken Elvira eller Caroline har låst sig fast på, hvad der nu skal ske, men at de vil føle sig på hjemmebane i hele Nordatlanten, er der ingen tvivl om.

For Caroline kunne fremtiden godt byde på workshops om Rigsfællesskabet rundt omkring på danske skoler. ”Vi lærer ikke nok om det, og det er meget ærgerligt for vi har så meget historie sammen, og landene har så meget at byde på,” fastslår hun.

”I forhold til Grønland har det været virkelig spændende at se hele nationalitetskampen og identitetskrisen på nærmeste hold og at opleve det

Bliv hf-student om to år Se alle vores fagpakker på www.ghf.dk Universitet | Miljø | Musik | Business | Design | Drama | Kommunikation | Sundhed | Politi | Undervisning |

Gentofte HF Dahlénsstræde 5 2820 Gentofte

www.ghf.dk ghf@ghf.dk tlf. 3965 1103

55

Elever viser vej til

ET GRØNNERE GYMNASIUM

Klimaudvalg, Miljøråd eller Grøn Gruppe. Kært barn har mange navne. Men uanset, hvad man kalder dem, så er det en kendsgerning af flere og flere uddannelser opretter udvalg, hvor eleverne arbejder for at gøre deres skole mere bæredygtigt.

Nogle steder har miljøudvalgene fokus på at få kantinen til at sælge økologisk mad, andre steder arrangerer eleverne tøjbyttedage eller stiller krav om biodiversitet eller solceller.

På Middelfart Gymnasium gør de lidt af det hele og mere til. Her arrangerer Miljøudvalget en årlig miljødag. I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening er de ved at arrangere en affaldsdag, et samarbejde med tænketanken UngeKlimarådet står også på to-do-listen, og så er de med til at arrangere Ungdommens Klimafolkemøde i samarbejde med Middelfart Kommune. ”De mange projekter kan godt virker lidt uoverskuelige, men vi er ret gode til at fokusere på få ting ad gangen, så vi er sikre på at nå i mål,” siger 3.g’eren Jeppe Astrup, der er en af Miljøudvalgets 25 medlemmer. Netop nu arbejder Miljøudvalget med affaldssortering ”I øjeblikket ryger al gymnasiets skrald i én stor container. Vi synes, det er for dårligt, at gymnasiets affald ikke bliver sorteret, når hver eneste husstand i kommunen sorterer deres affald,” siger Jeppe. ”Men nu er vi gang med at undersøge, hvordan vi kan indføre affaldssortering, så vi er gået i dialog med det lokale skraldefirma Abena,” supplerer

56

1.g’er Karla Arvad, der også sidder i Middelfart Gymnasiums Miljøudvalg. ”Og med pedellerne, for de står for meget af sorteringen i hverdagen, så det er vigtigt at have dem med,” indskyder Jeppe.

Vild med vilje

”Det hele startede egentlig i biologitimerne i 1.g, hvor vi snakkede om CO2-aftryk, og hvilken forskel vi selv gjorde for at begrænse vores klimaaftryk,” forklarer 3.g’er Anes Sabanovic, der var med til at grundlægge Miljøudvalget på Middelfart Gymnasium. ”Vi var med i projektet Vild med Vilje, og så anlagde vi en regnvandssø ovre bag parkeringspladsen, for at øge biodiversiteten og sørge for, at der ikke blev behov for at dræne skovområdet omkring skolen,” tilføjer han.

Der blev sat vandplanter i søen, og i starten blev regnvandsbassinet brugt i undervisningen til at undersøge vandkvalitet. Senere opstod ideen om at afholde et Klimafolkemøde.

Alle kan være med

Miljøudvalget er ikke kun for de hardcore miljøforkæmpere, understreger Lærke Knudsen, der går i 1.g. ”Formålet er både at gøre noget for klimaet, at lave noget sammen og at lære at tage et ansvar. Det er jo os

selv, der skal arrangere det hele, der er ikke nogen, vi kan lægge ansvaret over på,” siger hun. ”Jeg kom fx med for at slippe for matematiktimerne og få godskrevet mit fravær,” griner Jeppe, som sidste år stod for den tekniske afvikling af Ungdommens Klimafolkemødet. Så bliver han alvorlig. ”Det er superhyggeligt at være med i miljøudvalget, og der er et rigtig godt fællesskab.” Karla slog også hurtigt til, da hun efter bare to uger på skolen hørte om Miljøudvalget. ”Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, og jeg har været med til at arrangere Klimafolkemøde før. Jeg synes, det er fedt at arbejde for noget, der ikke bare er skolerelateret, og jeg tror, man lærer mere af at sidde i et udvalg, end man gør til timerne. Det er jo livslæring,” smiler Karla. ”Vi ændrer jo ikke hele verden med vores miljøudvalg, men finder vi noget her, der virker, kan det udbredes til andre skoler. At forholde sig til klimaet og klimaforandringerne er en del af den almene dannelse,” pointerer Karla.

Ungdommens Klimafolkemøde

Udover Miljøudvalgets 25 medlemmer er der en kreds af støtter, som

ikke sidder med i udvalget, men som gerne vil hjælpe med at gennemføre de aktiviteter, udvalget planlægger.

I forbindelse med Ungdommens Klimafolkemøde afviklede gymnasiet sidste år sit eget to-dages event i samarbejde med Aurehøj Gymnasium og Alssund Gymnasiet Sønderborg. Det var en stor opgave, hvor eleverne stod for at booke alle oplægsholdere til arrangementet, som foregik på flere scener samtidigt, og som blev livestreamet til andre gymnasier.

undervisning står klima på skoleskemaet. Ingen af de fire miljøudvalgsrepræsentanter kan huske, at de har fået nej til noget af det, de har bedt om.

Jeg spørger rektor Christian Alnor, om det virkelig er rigtigt, og han svarer: ”I store træk ja. Det er nogle velgennemtænkte ansøgninger Miljøudval-

get kommer med, og jeg er ret imponeret af eleverne.” Da Miljøudvalget sidste år ansøgte Tuborgfondet om 300.000 kr. til at livestreame Klimafolkemødet, og var på videoopkald for at forklare om projektet, sad rektor standby på kontoret. ”Hvis de nu havde brug for mig, men eleverne klarede det hele selv,” siger Christian Alnor stolt.

I år bliver Klimafolkemødet endnu større. Det rykker ud af gymnasiets lokaler og skal i stedet afvikles på scener i Middelfart by, men Middelfart Gymnasiums Miljøudvalg spiller stadig en nøglerolle i planlægningen. ”Der skal mere fokus på kunst og kultur i år, og flere koncerter, så Klimafolkemødet bliver mere festivalagtigt,” siger Karla.

Eleverne har mulighed for at søge skolen om penge til at gennemføre miljøprojekter og afvikle temadage, hvor der i stedet for almindelig

VIL DU UDFORDRES? STX & IB. Internationalt miljø. Højt fagligt niveau. Masser af fritidsaktiviteter.

Hvor skal du gå i gymnasiet? Er du interesseret i personlig udvikling, højt fagligt niveau, engagerede lærere og kammerater, der er ambitiøse og åbne over for verden, så overvej Herlufsholm – måske vores internationale gymnasium, IB? Du får nye venner og adgang til mere end 30 forskellige fritidsaktiviteter inden for sport, musik, kunst, sprog og samfundsforhold. Og bliver en del af et fællesskab med andre unge, der også vil vide mere, kunne mere og gøre mere.

herlufsholm.dk herlufsholm_skole herlufsholm_skole

57

Et godt alternativ

58

Hvis man drømmer om at arbejde med mad – så skal man da blive kok! Eller skal man?

Ernæringsassistentuddannelsen kunne være et alternativ til kokkehuen, hvis man både vil lave maden og også tænke over, hvordan den påvirker os mennesker

”Jeg har altid vidst at jeg ikke ville på gymnasiet. Jeg var ikke så vild med skolen – og jeg har altid interesseret mig for mad og især bagning, men jeg tænkte at mødetiderne var for svære, hvis jeg blev kok. Så tog jeg grundforløbet til ernæringsassistent og jeg kunne godt lide hele sundhedselementet, der også er en del af uddannelsen,” forklarer Laura. Ernæringsassistenter skal nemlig også have overblik over, hvor meget protein, kulhydrater og fedt, der skal være på en tallerken. Det er især vigtigt på et hospital, hvor maden kan være en stor del af patienternes helingsproces.

Julie og Laura er ernæringsassistentelever på Nordsjællands Hospital i Hillerød. De har begge længe haft drømmen om en karriere med mad, men arbejdstiderne for færdiguddannede kokke afholdt dem fra at søge den vej.

”Det er forskelligt fra sted til sted, hvad man laver, men her laver vi mad til patienterne. Vi kommer i forskellige afdelinger og vi lærer også en masse om den rigtige diæt til de forskellige typer patienter. Vi har også eget bageri og slagteri,” uddyber Laura.

Alternativet blev uddannelsen til ernæringsassistent, hvor skoledelen foregår på Hillerød Tekniske Skole U/NORD.

Julie supplerer: ”Min baggrund for at søge den her uddannelse, er meget den samme som Lauras. Jeg ville ikke på gymnasiet for jeg var ikke så god i skolen og tænkte, at

til kok

// Christina Qvistgaard

det med hænderne var lidt nemmere.

Jeg ville også gerne noget med mad, men præcis hvad vidste jeg ikke.

Så kiggede jeg på ernæringsassistent, fordi jeg ikke er så god til det med aftenarbejde. Jeg kan godt lide, at det jeg laver, kan gøre en forskel, at patienterne måske bliver lidt hurtigere raske og processen går bedre.”

Masser af smørrebrød

Begge elever får lov til ved selvsyn at se, hvordan maden bliver modtaget ude på afdelingerne,

når de sammen med deres praktikkoordinator og kostkonsulent Susanne Høvsgaard besøger patienterne.

De to elever slipper godt nok for de sene arbejdstider, der ofte kræves af kokke. Til gengæld skal de være klar fra kl. 6 – og så går det stærkt. Er de fx på smørrebrød, skal der laves godt 100 stk. på en time og der skal også ordnes sandwich.

Med de mange beregninger og viden om maden og dens indhold, er det en uddannelse, der kræver noget af eleverne, fortæller Susanne Høvsgaard. ”Det er en bred uddannelse og selve skoledelen kræver rigtig meget, man kommer ikke sovende til det,” forklarer hun.

Og så er det en uddannelse, der kan føre til mere, hvis man har ambitionerne med sig. ”Man kan bruge det til meget andet bagefter. Efter det her vil jeg måske læse videre til diætist eller kostvejleder,” siger 17-årige Laura. ”Jeg vil måske gerne i en børnehave eller militæret. Jeg kunne også godt finde på at blive her,” afslutter Julie.

59

NYT ELITESPORTSPROGRAM

Rasmus og Simon spiller basket på eliteplan, men det betyder ikke, at de må droppe alle planer om ungdomsuddannelse. Et nyt elitesportsprogram skal nemlig støtte unge idrætstalenter i at tage en STX, mens de samtidig dyrker deres sportskarriere.

Stedet er Kruse Gymnasium i Farum – og planen er at sikre lokale uddannelsesmuligheder for idrætstalenter i samarbejde med Furesø Idrætstalentilbud.

energi på sporten. For Simon, der både spiller på U19 holdet i Værløse Basketball Klub – og er træner for et ungdomshold, ser en typisk mandag sådan her ud:

Programmet er ikke kun for Team Danmark elever, men for alle elever, der dyrker sport på højt plan og bruger meget tid på den del af deres liv.

”Først er jeg i skole fra 8 til 15.30. Så træner jeg drengene i Farum Arena og derfra videre til Søndersøhallen i Værløse til 1,5 times træning med herrerne. Bagefter er der styrketræning, så jeg er først hjemme ved 22.30-tiden, ”uddyber Simon, der går i 2.m.

”Jeg synes, det er vigtigt, at vores elitesportselever går på en skole, der tager deres sport alvorligt. Jeg ved, hvor meget det kræver at tage en uddannelse samtidig med at dyrke elitesport, og derfor skal vi som skole kunne rumme deres særlige behov, forklarer elitesportskoordinator Peter Frederiksen. ”Det betyder, at vi er fleksible med sportsrelateret fravær, så længe det sker i samarbejde med mig.”

Udfordring at kombinere sport og uddannelse

Kruse Elitesport samler elever fra STX og HF på tværs af årgangene. De har det til fælles, at de alle bruger meget

60

Mange unge idrætstalenter bliver udfordret, når de starter ungdomsuddannelse. For hvordan jonglerer man lige uddannelse og tidskrævende sportsaktiviteter? Det håber man at kunne ændre på i Furesø nu. Og noget tyder på, at der er behov for hjælpen, fortæller Rasmus, der også går i 2.m. ”Da vi havde åbent hus talte jeg med mange som var interesserede i det her med, om man overhovedet har tid til sin sport, når man går i gymnasiet. Og der synes

FOR GYMNASIEELEVER I FURESØ

jeg, det er vigtigt at vise, at det kan man sagtens. Når man dyrker så meget sport, så lærer man også at være effektiv med sine lektier. For det meste!” Lyder det fra Rasmus.

Fagligt og sportsligt fundament

Udover at give de unge talenter et fagligt fundament er drømmen også at danne dem som idrætsudøvere. Der er både en idrætspsykolog og en kostvejleder tilknyttet.

Og som overordnet koordinator står Peter Frederiksen, som er lærer på gymnasiet og selv har en fortid som elitesportsudøver. Han kan sætte sig i de unges sted, og det gør en forskel, hvis man spørger Simon. ”Det er fedt, at der bliver arrangeret nogle ting for os som fx mentaltræning. Og så det med at vi kan få hjælp til at få det hele til at gå op. Det er noget af det, Peter giver os – han hjælper os med at få struktureret vores hverdag.”

FAKTA – KRUSE GY MNASIUM

Kr us es Gy mn as ium er pr iva t.

De t vil sig e, at ma n sk al be tal e for at gå i sk ole de r.

Gy mn as iet op tag er all e in ter es se red e ele ve r, så læ ng e de r er pla ds .

61

"Vi skal være med til at Arbejdet med bæredygtighed og klimaindsats skal foregå på flere fronter.

Derfor har U/NORD valgt at satse på forskellige indsatser bl.a. ved at være UNESCO skole med fokus på FNs Verdensmål, deltagelse i internationale projekter og ved generelt at inddrage bæredygtighed og ansvarlighed i undervisningen uanset, hvilken ungdomsuddannelse man følger To af eleverne, der tog den lange tur til Uppsala med toget var 2.g.’erne Noah Rosenkvist og Sarah Østergaard, der i månederne forinden havde samarbejdet om at udvikle det bedste bæredygtige produkt. ”Det startede med, at vi arbejdede med at udvikle et bæredygtigt produkt med fokus på verdens­ målene. Der blev stemt blandt lærerne, hvilket produkt de mente, var det bedste. I vores gruppe havde vi lavet en lås til batterier til cykler, fordi de bliver stjålet,” forklarer de to elever. ”Det var en lang tur med tog, ca.

7-8 timer, men vi glædede os til at skulle til Sverige og bo på vandrehjem. Det var en 5-dages tur og i løbet af ugen skulle vi være med i forskellige workshops omkring bæredygtighed og innovation.

Deltagerne fra de forskellige lande blev delt op, så vi blev rystet sammen. Vi var også i Stockholm. Så var der quizzer og vi lærte om business – hvordan man udvikler en forretning. Til sidst skulle vi lave en video, hvor vi skulle komme på endnu en bæredygtig ide.”

Forskelligheder og ligheder

Turen blev også en kulturel oplevelse, hvor eleverne fandt ud af, at nok har vi Østersøen og vores nordlige beliggenhed til fælles, men vi er også forskellige på mange måder.

Fokus på business og bundlinje behøver ikke at udelukke bæredygtighed og ansvarlighed. Det har eleverne på U/NORD Lyngby Handelsgymnasium mærket i løbet af skoleåret.

Og for 12 af 2.g. eleverne kulminerede arbejdet med bæredygtighed, da

62

de blev udtaget til at repræsentere deres skole ved Baltic Sea Networks samling i Uppsala i foråret.

Baltic Sea Network samler elever fra handelsgymnasier i hele Øresundsregionen og Lyngby eleverne kunne derfor glæde sig over selskab fra både Sverige, Finland og Estland.

”Det var spændende at være sammen med deltagerne fra de andre lande og se, hvor forskellige vi er, selvom vi bor så tæt på hinanden.

Elever fra Estland og Finland var meget tilbageholdende,” uddyber Noah og Sarah.

Tilbage i den daglige undervisning fortsætter fokus på verdensmålene og på at gøre bæredygtighed til

tage ansvar"

// Christina Qvistgaard

en del af elevernes fremtidige arbejde. Og de skal ikke kun høre om det, men også mærke, hvordan man giver lidt tilbage, af det man tager.

”I undervisningen herhjemme har vi meget fokus på CSR (corporate social responsibility), som handler om virksomhedernes sociale ansvarlighed og bæredygtighed

– og det med at sende os til Sverige handler også om at vise, at vi er med til at tage et ansvar.

Det ligger ikke til os at begrænse os, men det her var noget aktivt, vi kunne gøre. Vi skal begynde at tænke mere over det – og vi skal fx også klimakompensere, inden vi skal på studietur i 3.g. Det kan fx være ved at samle skrald,” fortæller Sarah og Noah.

FGU ØRESUND

FGU er for dig, der endnu ikke er parat til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager.

EN FREMTID MED FÆLLESSKAB

Vi forbereder og hjælper dig.

DER ER LØBENDE OPTAG & INFORMATIONSMØDE HVER ONSDAG KL. 13.00 For at blive tilmeldt, skal du først tale med din ungevejleder i den kommune, hvor du bor.

– se mere på www.egedalgym.dk

Læs mere på www.fguoresund.dk

Gymnasievej 1 - 3660 Stenløse

63

Håndværkerfagenes

SCHWEIZER KNIV

Bådebyggeruddannelsen er en af de mindre kendte håndværkeruddannelser. Men hvad den mangler i x faktor har den til gengæld i den variation og mængde af viden, eleverne får med sig. De elever samles fra hele Danmark, endda fra andre lande i Norden på Helsingør Tekniske Skole U/NORD // Christina Qvistgaard ”Vores lærer plejer at sige, at vi er håndværkernes schweizerkniv,” griner Emma og Bjarke, der begge er godt i gang med bådebyggeruddannelsen. ”Vi kan trække lidt viden om alt ud, fordi faget og uddannelsen kan så mange forskellige ting. Der er elementer fra både tømrer-, smede-, VVS-, elektriker, snedker- og plastmageruddannelsen inde over. Man bliver god til at bruge elementerne sammen, og det giver nogle valgmuligheder fremover.”

Lige så varieret uddannelsen er – lige så forskellige er elevernes lærepladser. Emma følger fx flere hundrede år gamle traditioner, når hun bygger

64

træbåde på Lillebæltsværftet, mens Bjarke bygger ultramoderne trimaraner i glasfiber til velhavere, hos Quorning Boats. Også bådebyggerelevernes alder er vidt forskellige. På Bjarke og Emmas hold er spændet fra 17-47 år.

Uanset hvor de befinder sig, er de begge faldet for romantikken og traditionen ved det ældgamle fag. I Danmark har vi bygget både i tusinder af år, og vi definerer i den grad os selv som en sejlende nation. Men alligevel mangler der i dag bådebyggere. ”Jobmulighederne er rigtig gode.

Man kan blive ansat i alle mulige andre fag også. Det er begrænset,

hvor mange der bliver i faget hele deres liv,” uddyber Bjarke og Emma, der begge to har planer om at bruge uddannelsen til andre ting bagefter.

Bjarke drømmer om en fremtid som produktionsteknolog, der er en slags overbygning på håndværkeruddannelserne, mens Emma har planer om at kombinere sine håndværkerkompetencer med en videregående uddannelse til pædagog. ”Jeg kunne godt finde på at lave noget med byggelegepladser, hvor jeg kunne bruge både pædagogikken, og det jeg lærer her,” fortæller hun.

Emma Linthoe Landstrøm, 30 år:

Bjarke Stærk Stenvang, 26 år:

jeg startede med at vælge forkert. Jeg har læst økonomi på KU – og det var ikke lige mig, så jeg droppede ud lige inden jeg skrev min bachelor. Inden da havde jeg taget en STX. Så arbejdede jeg i en børnehave som pædagogmedhjælper og blev klar over, at jeg virkelig gerne vil lave noget med hænderne. Jeg har altid været glad for at sejle og så snublede jeg ind i den her uddannelse. Jeg kendte den slet ikke. Men jeg kan rigtig godt lide traditionerne i faget.

Jeg har også en STX og så havde jeg en del sabbatår og havde faktisk søgt ind på historie på universitetet.

Men så bestemte jeg mig for at prøve et håndværkerfag i stedet. Jeg startede med snedker men søgte så over på bådebygger. Jeg kunne godt lide det med, at det er så bredt.

// Christina Qvistgaard

"Det hele startede jo bare som et skoleprojekt" hører så meget om det – og vi er jo en del af det store billede.”

Hvad har ukrudt og business egentlig til fælles? Ret så meget, hvis man spørger EUX Business eleverne Caroline, Emmeli og Sophie. De tre 17-årige har nemlig opfundet en miljøvenlig ukrudtsbrænder, som er så gennemtænkt, at de har kvalificeret sig til DM i Innovation – og så endda i kategorien Science og Technology, hvor det normalt er HTX’erne, der dominerer At det lige blev en ukrudtsbrænder, der på mange måder kommer til at definere Caroline, Emmeli og Sofies skoletid – er lidt et tilfælde. Det er det til gengæld ikke, at de har opfundet noget brugbart. For innovation og fag, der straks kan oversættes til praktisk brug, er noget af det, der kendetegner EUX Business, fortæller eleverne fra NEXT Business i Ballerup.

De 3 piger er alle i gang med Grundforløb 2 – hvilket samtidig betyder, at det første år i Ballerup nærmer sig sin afslutning. For EUX Business er bygget sådan op, at man gennem de første 2 år blander gymnasiale og erhvervsrettede fag. Ved afslutningen på andet år skal eleverne til eksamen i en lang række gymnasiale fag og er derefter klar til at gå direkte ud i elevplads – eller læse videre.

Hverdagsproblematikker

Men tilbage til ukrudtsbrænderen – og til virksomheden Sustainable

Caroline: jeg valgte EUX Business fordi jeg vidste, at jeg ville have en gymnasial uddannelse, men synes det var fedt at kunne blande den med en erhvervsuddannelse og en elevplads.

At det blev Business, er fordi det passede ind i mine tanker om min fremtid.

Jeg tænker på at læse videre til indretningsarkitekt.

RemoWeed, hvor eleverne har konstitueret sig med Caroline som direktør, Sofie som økonomichef og Emmeli som marketings- og salgschef. ”Da vi gik på Grundforløb 1, havde vi et fag, der hedder innovation. Det havde vi meget af. Vi blev sat i grupper og skulle finde et problem, som så skulle løses med et nyt produkt eller på en ny måde. Vi bestemte os for at fokusere på miljø og bæredygtighed, og så fandt vi en masse hverdagsproblematikker, der passede ind i det tema. Vi fandt ud af, at mange husejere bekæmper ukrudt med gift eller gasbrændere, og det er virkelig skadeligt for miljøet. Så vi fandt på at lave en miljøvenlig ukrudtsbrænder, der fungerer med kogende vand,” forklarer ledelsesteamet fra Sustainable RemoWeed, som ikke er deciderede miljøforkæmpere, men alligevel gerne vil være med til at gøre en forskel. ”Det med miljøet påvirker os måske ikke så meget i vores hverdag, men vi

Sofie: Det var meget det samme for mig. Både i forhold til fagene og det med at få både en gymnasial og erhvervsuddannelse på samme tid. Jeg har længe vidst, at jeg gerne ville noget med event, og da jeg fandt ud af, at der var en linje, der hed event-koordinator på EUX Business, var det et oplagt valg for mig.

Som sagt så gjort og gjort så godt, at de vandt de regionale mesterskaber i Fonden for Entreprenørskabs innovationskonkurrence for unge iværksættere. Det gav dem billetten direkte videre til DM. Og det endda uden et fysisk produkt at fremvise. ”Det var rigtigt fedt at vinde de regionale mesterskaber,” lyder det fra Caroline, Emmeli og Sofie. ”Vi har lagt så meget arbejde i det. Men vi har ikke et færdigt produkt endnu, for der er rigtigt mange elementer i det.

Vi har 3D tegninger, men det færdige produkt skal både have en elektriker og en smed ind over, så det skal koordineres.”

Virksomheden skal videreføres

Tanken er, at virksomheden skal videreføres også efter DM. På 2. år, som også kaldes studieåret, kommer innovation tilbage på skemaet, og her har eleverne mulighed for at arbejde videre med projektet med sparring fra underviserne og deres netværk.

Og det glæder pigerne fra Sustainable RemoWeed sig til. ”Det er en fed følelse at have fundet på noget, vi kan mærke, virkelig kan noget. Og samtidig føles det lidt underligt, for det hele startede jo bare som et skoleprojekt,” fortæller de.

Emmeli: Jeg startede på en HF, men følte ikke rigtig, at det var det rette for mig. På EUX Business kunne jeg koble fagene til noget, som interesserer mig, og jeg kunne se, hvad jeg skulle bruge dem til med det samme. Jeg får mere lyst til at lære, når jeg kan se en kobling med det samme.

65

KLAR TIL UNGDOMSUDDA

Et 10. klassesår på en erhvervsskole kan betyde mere end bare et modningsår. Det kan også være det år, der virkelig sporer dig ind på, hvad fremtiden skal bringe og måske endda gøre din ungdomsuddannelse lidt kortere De åbne og lyse rammer på SOSU H i København er nærmest symbolske for de fleksible og flydende overgange mellem de forskellige uddannelser, man finder både her og på skolen i Hillerød.

Elever i alle aldre og på forskellige uddannelser blander sig med hinanden, mens de lærer alt, hvad der skal til for at blive fremtidens ’varme hænder’.

Det er også her KarriereGuiden møder vennerne Sara, Maggie og Emmie. De tre er alle sammen i gang med en 10. klasse, men på forskellige måder.

66

Sara, 17 år 10. kl. 20/20-forløb.

Det betyder, at jeg kan vælge at gå direkte videre på grundforløb 2 på en erhvervsuddannelse – eller jeg kan søge ind på en gymnasial uddannelse.

Man sparer noget tid samtidig med, at man får en 10. klasse. Jeg har valgt at gøre det på den her måde, fordi jeg har vidst, hvad jeg ville siden 5. kl.

Jeg vil være SOSU-hjælper og den uddannelse, kan jeg fortsætte på her.

Jeg kan godt lide at være sammen med ældre mennesker, jeg synes det er interessant. De har alle mulige historier, og de har lært rigtig meget.

ANNELSE MED EUD10 Uden at lægge mærke til det får man også selv en viden.

Man får en form for familie.

Jeg vil tage hjælperen efter 10. kl. og hvis det på et tidspunkt bliver kedeligt, fortsætter jeg på assistent. Der er også mulighed for at komme ind til politiet eller læse videre til sygeplejerske.

Jeg tror, det giver mig en mere stabil ungdom, at jeg gør tingene på den her måde. Jeg har styr på det, jeg vil.

Maggie, 17 år 10. kl. 20/20-forløb.

Jeg var her til brobygning i 8. kl. – og der kom nogle fra 10. kl. og talte med os. Jeg vidste godt, at jeg ville i 10. kl., for jeg havde brug for at få styr på det hele. Det har altid været min plan at starte på SOSU H, så det var nemmere for mig at tage 10. kl. her.

Jeg går også på grundforløb 1 til pædagogisk assistent. Det er den nemmeste måde at komme videre til uddannelsen som socialrådgiver, så det er en karriereplan, jeg altid har haft. Jeg er vokset op med socialrådgivere, og jeg vil gerne give den hjælp videre.

Emmie, 18 år 10 kl. EUX grundforløb Jeg blev sat i gang her af en UU vejleder. Jeg havde været ½ år på efterskole, men var kommet hjem igen. Først tænkte jeg, at det ikke lød som noget for mig, men jeg ville gerne se det an.

Selvom jeg startede senere end alle andre, var der nogle, der bare hev mig med ind i flokken.

Nu har jeg fået en interesse for faget, mens jeg har været her. Man kan prioritere EUX, og det har jeg valgt, fordi jeg gerne vil være skolelærer.

Jeg ville også gerne have en gymnasial uddannelse.

Det har også inspireret mig lidt, at min onkel er klub­ pædagog. Det med at arbejde med børn og lære dem noget. Det vil jeg gerne.

Jeg regner med, at jeg kommer til at starte mit arbejde i en børnehave, og det kan jo være, jeg bliver hængende. Man er mere eller mindre garanteret en læreplads.

Liniefag:

Det sidste år har udviklet mig rigtig meget. Jeg har talt med mange nye mennesker.

• Gastronomi - bliv kok i din egen restaurant • Bage/konditor - åben dit eget konditori • Musiker - med bandet på turné • Esport - talentudvikling • Mode & Design - design dit eget tøj

Et forry g

end

e år - Ring o g rundvis få en ning

EFTERSKOLEN FOR GASTRONOMI, MUSIK & DESIGN Tlf. 75 85 80 12 · Højskolevej 9 · 7100 Vejle info@skolenfor.dk · www.skolenfor.dk

67

STX VOXPOP

Svar fra Magnus Ort Klee, der går på STX på Espergærde Gymnasium

1. Navn og alder?

Magnus Ort Klee, 17 år

god til at læse meget. I fysik laver vi indimellem forsøg.

Det er ret sjovt og anderledes, fordi man bruger hovedet på en anden måde, end man gør i de andre timer.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Jeg går på i 2B – en STX på Espergærde Gymnasium, og jeg har en studieretning med Biotek A, Matematik A og Fysik B. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste?

Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg ville bagefter, så jeg følte, at STX var det rigtige valg for mig, fordi det er en ungdomsuddannelse, der åbner virkelig mange muligheder. Jeg opfatter STX som bred, og det appellerede til mig.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse?

Fagligheden fylder meget. Men, det gør det sociale også. Jeg glæder mig virkelig til at komme i skole hver eneste dag. Vi har nogle virkelig gode lærere, og vi lærere noget i hver eneste time, så man sidder aldrig tilbage efter timen og er skuffet over udbyttet.

5. Hvad er særligt spændende?

De naturvidenskabelige fag er spændende. Jeg synes, det er fedt, at man på gymnasiet selv vælger den studieretning, der interesserer en, og at man på STX kan finde noget, uanset om man er mest interesseret i naturvidenskab, samfundsfag, sprog eller musik.

6. Er der noget, du er mindre glad for?

At det er obligatorisk at have 2. fremmedsprog. Jeg har tysk, og det er jeg ikke så glad for. Og så er der mange skriftlige opgaver, men det vænner man sig til. De første måneder på gymnasiet var virkelig hårde, for i folkeskolen er man ikke vant til at skulle lære så meget, som vi skal på gymnasiet.

7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse?

Du skal tænke over, om STX er noget for dig. Om du er til det brede fagvalg eller hellere vil noget mere specifikt.

Der er lidt mere arbejde i gymnasiet, end der var i folkeskolen, og det skal man også være forberedt på. Inden jeg startede, var jeg lidt nervøs for de faglige krav, men det er gået ok.

8. Hvordan foregår undervisningen typisk?

I de naturvidenskabelige fag har vi læst lektier hjemmefra, og så holder læreren et lille oplæg, og bagefter løser vi opgaver. I fag som dansk, tysk og engelsk læser vi en tekst derhjemme, og så analyserer vi den. Man skal være

68

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver?

Jeg bruger en halv til en hel time hver aften på lektier.

Der er meget stor forskel på, hvor lang tid jeg bruger på skriftlige opgaver og afleveringer. Nogle uger har vi slet ikke nogen, og andre gange har vi ti timers opgaver. I snit bruger jeg vel 2-3 timer om ugen. Engelsk, dansk og matematikafleveringer er det, der tager længst tid.

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob?

Jeg vil gerne i en biologisk retning. Det fandt jeg ud af i løbet af grundforløbet, og det er også derfor, jeg har valgt en studieretning med biotek. Drømmejobbet er noget med biologi eller medicin. Jeg kunne godt se mig selv som forsker fx i stamceller eller kræftceller. Jeg er også glad for dyr, så biologi kunne også være sjovt. STX åbner for det hele, så jeg har valgt det, jeg synes, er mest spændende lige nu, men jeg har stadig mulighed for at læse noget helt andet, hvis jeg pludselig skifter holdning.

11. Hvad har været højdepunktet indtil nu?

Festerne er virkelig fede, og sammenholdet i klassen.

Men jeg glæder mig også til at lære nye ting sammen med mine kammerater. Jeg kan godt lide, at vi på gymnasiet arbejder i dybden med emnerne.

12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt?

SRO – Den store studieretningsopgave, som man laver i 2.g, var virkelig fedt. Jeg skrev om mikrobielle processer – det handler om fordøjelse, og det kan man bruge til ret meget. Under SRO’en er der virkelig mulighed for faglig fordybelse, og jeg tror, jeg arbejdede med opgaven i ti timer om dagen i de tre dage, vi havde til at lave den, fordi det var så spændende. Men så meget behøver man ikke fordybe sig.

13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen?

Tænk godt over, hvad du vil efter gymnasiet.

Er du i tvivl, eller er typen, der ændrer mening, så vælg STX. Og så hold begge ben på jorden selv om det hele godt kan virke lidt overvældende i starten. Jeg var selv lige flyttet til byen, da jeg startede på gymnasiet, og kendte ingen andre, men det faldt ret hurtigt på plads for mig både fagligt og socialt.

S

i X

n e r e d n e l a k

t æ – til årets store

sp e ci a lu d d a n n e ls e sde b e g iv e n h e d i R o sk il

Kr

I samarbejde med STU-foreningen Consentio og Ligeværd

r 21. og 22. septembe sset yds ved Specialkompa

– Årets store begivenhed!

– To helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge.

– På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.

På Specialkompasset i Roskilde kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelsestilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem.

Her kan du møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, special­ efterskoler, behandlingsskoler, FGU, socialøkono­ miske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag.

Specialkompasset er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sagsbehandler.

Følg os på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram.

Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.

www.specialkompasset.dk 69

RØD HUE PÅ BARE 2 ÅR

Drømmer man om at komme hurtigere igennem sin STX-tid, eller lykkedes det bare ikke at få den røde hue i hus direkte fra folkeskolen – så er den 2-årige STX måske en mulighed. Det er den i hvert fald blevet for Rasmus Soltau.

Første omgang på STX var ikke lykkens gang for 24-årige Rasmus.

Han droppede ud inden 3.g., og så gik der nogle år med lidt arbejde her og der – og en halv tømreruddannelse blev det også til. Til sidst kunne han dog ikke længere ignorere drømmen om den uni­versi­ tetsuddannelse, der lå, og lurede. ”Siden jeg droppede ud, har gymnasiet været et lille nederlag og jeg har ikke villet vende tilbage, så jeg var ude at arbejde og har også læst til tømrer. Men jeg fik kigget godt på mig selv og fandt ud af, at jeg faktisk havde et mål med en studentereksamen. Jeg ville gerne på universitetet, fortæller Rasmus.

Hans bror havde tidligere gennemført den 2-årige STX på Gentofte Gymnasium. Her fandt Rasmus også vejen videre mod sin drøm. ”Jeg kendte godt til ambitionsniveauet. Så jeg endte her, fordi jeg bestemt mig for, at nu skulle det være, og fordi jeg havde et mål at læse frem til. Jeg ved, hvorfor jeg er her, og det kan jeg mærke, at mange af mine kammerater også godt ved,” fortsætter han.

Selvom mange af kammeraterne er ældre, er aldersspændet faktisk sådan, at den yngste elev er 17 og den ældste omkring 30. Det lyder måske af meget, men det giver en god dynamik i klassen, understreger Rasmus.

70

// Christina Qvistgaard

”Jeg synes samspillet mellem de yngre og de ældre elever er rigtig godt. Mange af de unge er gode at arbejde sammen med. Selvfølgelig kan forskellen mellem energi og ambitionsniveau godt clashe lidt, men generelt fungerer det, fortæller 1.g.’eren, der også er elevrådsformand.

Fundamentet er ved at tage form

For Gentofte Gymnasiums rektor Lise Houkjær, er det vigtigt at understrege, at den 2-årige STX giver nøjagtig de samme muligheder, som den 3-årige. ”Man får en rigtig studentereksamen med alle højniveaufagene og man får direkte adgang til de lange videregående uddannelser. Men de skal igennem den på kortere tid, så de får rabat på nogle C niveau fag.

De har fx ikke idræt og man skal vælge mellem oldtidskundskab og religion.

De oplever fuldstændig det samme faglige fællesskab som på en 3-årig STX med klasser, men elevgruppen er lidt ældre og det betyder selvfølgelig noget,” lyder det fra rektoren.

Rasmus tilføjer: ”Det er vigtigt, det ikke lyder som om, det er et pensionistgymnasium.

Eleverne kommer fx også direkte fra efterskole eller fra andre ungdomsuddannelser, og vi holder også fede fester og tager på studietur.”

Når Rasmus om et års tid kan tage studenterhuen på, planlægger han at tage direkte videre på universitetet. Drømmen er at læse performance- og teatervidenskab – og fundamentet for den drøm er ved at tage solid form allerede.

t e g n i r p s Ta’ – og mærk livet

BESØG

EFTERSKOLE MESSEN

– snak med elever og lærere – hør foredrag om livet på en efterskole og om high school – sprogrejser – frie fagskoler

TIS GRA G ADGAN

2023 28. - 29. januar Roskilde Kongrescenter Lørdag & Søndag

kl. 10-16 efterskolemessen.dk jp@compassfairs.dk 9189 8510

71