Skolebestyrelser der gør en forskel

Kirsten Birk Lassen

Skolebestyrelser der gør en forskel

Kirsten Birk Lassen

Skolebestyrelser der gør en forskel

Opgaven, rammerne og de bagvedliggende strukturer

Kirsten Birk Lassen

Skolebestyrelser der gør en forskel

Opgaven, rammerne og de bagvedliggende strukturer

1. udgave, 1. oplag, 2022

© 2022 Dafolo A/S og forfatteren

Forlagsredaktion: Sophie Hill Omslagsdesign: Hjalte Thalund

Grafisk layout og figurer: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design

Tilrettelæggelse og sats: Lone Bjarkow/Louises design

Tryk: Jypa, Frederikshavn

Svanemærket trykkeri 5041 0826

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S

Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn

Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8150 ISBN: 978-87-7234-174-3

Indhold

Forord. Tænk, hvis skolebestyrelsen ikke fandtes 9

Indledning 13

Bogens opbygning 17

Tak 21 Del 1. Skolebestyrelsens opgave og ansvar .......... 23

Kapitel 1. Principper for undervisningen og dens organisering ............................................. 29

Princip for klassedannelse .............................. 31

Princip for holddannelse ............................... 32

Princip for elevens undervisningstimetal og skoledagens længde ............................................... 33

Høring om skolens skemaer ............................ 35

Forslag til skolens læseplaner ........................... 36

Godkendelse af undervisningsmidler .................... 37

Princip for bevægelse og motion i undervisningen ........ 38

Princip for understøttende undervisning ................. 39

Princip for fællesarrangementer, lejrskole og ekskursioner 40

Princip for udbud af valgfag og deltagelse i foreningsaktiviteter 42

Princip for erhvervspraktik 44

Princip for åben skole-samarbejder 45

Beslutte madordning 46

Kapitel 2. Elevernes trivsel, læring og fællesskaber .......... 47

Princip for inkluderende fællesskaber og trivsel ........... 50

Antimobbestrategi .................................... 51

Princip for inklusion og supplerende undervisning ........ 54

Princip for elevernes faglige udvikling ................... 57

Princip for samarbejde med forældrene om barnets faglige udvikling ............................................. 60

Princip for elevrådsarbejde og elevindflydelse ............ 63

Kapitel 3. Skole-hjem-samarbejdet ........................ 67

Princip for samarbejdet omkring klassefællesskabet ....... 69

Princip for samarbejdet omkring det enkelte barn 71

Princip for samarbejdet i skolens fysiske rum 72

Princip for det digitale samarbejde 72

Tilsyn med samarbejdet mellem skole og hjem 73

Kapitel 4. Skolefritidsordningen 75

Kapitel 5. Skolebestyrelsen og personalet 79

Ansættelser og afskedigelser 79

Princip for arbejdets fordeling blandt det undervisende personale 81

Tilsyn med arbejdets fordeling 83

Kapitel 6. Skolens budget og økonomi 87

Behandling af den kommunale budgetramme 87

Godkendelse af skolens budget ......................... 91

Tilsyn med budgettet – opfølgning og regnskab .......... 94

Kapitel 7. Skolens værdier og ordensregler ................. 97

Arbejdet med at fastsætte et værdiregelsæt ............. 101 Ordensregler.......................................... 105

Kapitel 8. Et godt princip og et godt tilsyn ................. 109

Hvad er et princip? .................................... 109 Hvad er et godt tilsyn? ................................. 115

Hvad skal tilsynet føre til? .............................. 118

Del 2. En skolebestyrelse, der er accepteret og gør sig relevant 121

Kapitel 9. Den skolepolitiske ramme – rollen og repræsentationen 123

Rammen – kend dit maskinrum og de tandhjul, du kan dreje på 123

Rollen – det frivillige ansvar 129

Dynamik og paradokser i det frivillige bestyrelsesarbejde 130

Repræsentationen – at mærke og lede baglandet ......... 135

Gode råd til, hvordan bestyrelsen gør en forskel .......... 141

Kapitel 10. Forældrenes rolle i børnenes skoleliv ............ 143

Samarbejdet og forældrenes rolle ....................... 144

Hvilken tidsalder befinder skolens forældresamarbejde sig i? ................................................. 148

Samarbejdet og børns mentale sundhed ................. 150

Forældresamarbejde og kontaktforældrene .............. 155

Kapitel 11. Skolelederen som garant for en stabil og resultatskabende skolebestyrelse .......................... 159

Skolelederens facilitering af skolebestyrelsesarbejdet ..... 161

Skolelederen og skolebestyrelsesformanden

– et fast makkerpar .................................... 169

Del 3. En skolebestyrelse, der kender sit formål og skaber resultater 175

Kapitel 12. Sæt holdet, læg en plan, og find ud af, hvad I vil 177

At sætte holdet 177

Læg en plan 183

Find ud af, hvad I vil 191

Kapitel 13. Samarbejdet i skolebestyrelsen

.................. 201

Gode møder .......................................... 202

En god debat- og beslutningskultur

203 Arbejdsgrupper ....................................... 205

Tavshedspligt ......................................... 206

Evaluering af bestyrelsens arbejde ...................... 206

Når det frivillige arbejde bliver svært .................... 208

Når samarbejdet med skolelederen bliver svært .......... 210

Afslutning

213

Litteratur 217

Bilag

Bilag 1. Timetalsoversigt for fagene i folkeskolen 222 Bilag 2. Forslag til skolebestyrelsens forretningsorden 223 Bilag 3. Skabelon til dagsorden (og referat) 228 Bilag 4. Eksempel på brug af skema for udarbejdelse af skolebestyrelsens vejledende årsplan 230

Tænk, hvis skolebestyrelsen ikke fandtes

Af Cecilie Harrits

For snart 10 år siden kom jeg lidt snublende ind i skolebestyrelsen på min datters skole. Som ny forælder troppede jeg pligtskyldigt op til valgmøde i den tro, at skolens aula ville være fuld af forældre. Jeg tænkte, at vi måtte være mange, der var nysgerrige efter at høre, hvad den der bestyrelse egentlig gik og lavede, og som gerne ville være med til at vælge de bedste bestyrelseskandidater til posten for de kommende fire år.

Men jeg tog grueligt fejl, og inden jeg så mig om, var jeg valgt til besty relsen sammen med de fire andre forældre, der dukkede op. Det har jeg aldrig fortrudt.

I år har jeg netop indledt en ny valgperiode på en ny skole, fordi skole bestyrelsesarbejdet fortsat giver mening, og fordi forældres engagement i deres børns skoleliv er så værdifuldt for den lokale folkeskole, vi skal skabe sammen.

Det er helt særligt for Danmark, at vi har skolebestyrelser, hvor der ikke kan træffes beslutninger, hvis ikke forældrene er i overtal, og hvor for mandsposten er betroet til en forælder. Det er en tradition, vi kan være stolte af, men også en tradition, der stiller krav til såvel skolen som be styrelsens medlemmer. Vi skal forvalte det ansvar, vi er blevet givet, klogt og i et tillidsbaseret samarbejde, hvor forældre og elever, som civilsam fundets repræsentanter sammen med skolens professionelle – og inden

for de politisk fastlagte rammer – tør sætte retning og lave principper for, hvordan lige netop vores børns skole skal være.

En stærk tradition for samarbejde og forældreinvolvering betyder dog ikke, at det gode skolebestyrelsesarbejde kommer af sig selv. Tværtimod. Det tager lang tid helt at forstå opgaven. Hvordan udnytter vi hinandens ressourcer og forskellige mandater? Hvordan kan vores fælles indsatser gøre skolen bedre og gavne fællesskaberne og vores børns hverdag? Efter næsten 10 år i en skolebestyrelse og med erfaring fra såvel landsforenin gen Skole og Forældre og lokalafdelingen i Aarhus har jeg stadig meget at lære. Og her er Skolebestyrelser der gør en forskel lige det, jeg har brug for – og ville have haft brug for, da jeg var ny i rollen som skolebestyrel sesmedlem.

Bogen kommer med helt konkrete forslag til, hvordan en skolebestyrelse f.eks. kan arbejde med årshjul og årsplaner og i det hele taget organisere arbejdet, så det skaber fremdrift og får betydning i skolens hverdag. Sam tidig tager den livtag med nogle af de store spørgsmål om, hvad en skole bestyrelse gør godt for, og hvorfor det egentlig er så vigtigt at samarbejde med forældrene. Det er en livgivende og meningsskabende flyvetur op i helikopteren, der giver ilt såvel som inspiration til arbejdet. Ikke mindre imponerende er det, at vi som læsere hele tiden lander på jorden igen, når vi f.eks. gennem en række indsigtsfulde og brugbare refleksionsspørgsmål får forslag til, hvordan skolebestyrelsen som et strategisk ledelsesrum kan gøre sig relevant og skabe værdi for skolen og for børnene.

For nylig opholdt jeg mig i England, hvor min familie og jeg boede tæt på den lokale skole. Hver morgen så vi de yngste børn blive afleveret uden for jernlågen, og hver eftermiddag var det smalle fortov fyldt af forældre, der stod på række og ventede på, at deres børn igen blev lukket ud gen nem porten. Udefra set var det naturligvis skønt at få lov til at se de glade gensyn, men det satte også tanker i gang om den helt særlige danske tra dition, vi har for, at forældre har adgang til og er en del af skolen. Med de fordele – og måske også ulemper – det indebærer.

10

Skolebestyrelser der gør en forskel

Forældre er naturligt nok de primære og gennemgående omsorgspersoner i børnenes liv. Det er en fordel, at vi kan skabe sammenhæng og være bin deled mellem de forskellige arenaer i børnenes liv: skole, hjem og fritid. Desuden kan vores viden om vores børn – og om dynamikkerne i bør nefællesskaberne – være med til at kvalificere det pædagogiske arbejde. Derfor er det så vigtigt, at forældre inviteres ind i skolens fællesskaber. Omvendt er der en risiko for, at ureflekteret forældreinddragelse f.eks. kan forstærke social ulighed mellem børnene. Derfor er det helt afgø rende, at skolerne på den ene side er bevidste om, hvad forældre ikke skal have ansvar for, og på den anden side gør sig umage for, at forældre kan bidrage værdifuldt på mange måder.

I Kirsten Birk Lassens bog fylder samarbejdet mellem skole og hjem og forældrenes betydning for skolen naturligvis meget. Og med god grund. Det er en vigtig opgave for en skolebestyrelse at være med til at ram mesætte samarbejdet, så det tager højde for forældres forskelligheder og samtidig anerkender, at alle forældre ikke bare er en ressource for deres eget barn, men for fællesskabet.

Det er fællesskaberne, der er grundstenen i vores folkeskole, og i bogen bliver det tydeligt, hvordan vi gennem skolebestyrelsesarbejdet kan ind drage forældre, medarbejdere og ikke mindst eleverne i at tydeliggøre og styrke skolens værdier, så de kan mærkes i alle dele af skolen.

Skolebestyrelser der gør en forskel giver os en større forståelse af den dy namik og de dilemmaer, der er i krydsfeltet mellem det frivillige besty relsesarbejde og skolen som en topprofessionel organisation i et politisk landskab. Det er et spændingsfelt mellem energi og engagement over for professionel viden og politiske rammer, som både elever, forældre, med arbejdere og ledelse må lære at navigere i. Derfor er bogen ikke bare rele vant for forældre i skolebestyrelser, men også for ledere og medarbejdere. Bogen indeholder vigtige kapitler om samarbejdet mellem skoleleder og bestyrelse, om inddragelse af elevrådet og ikke mindst det store – og nogle gange ressourcekrævende – arbejde med at lave gode principper, der er så tilpas præcise, at de skaber retning og giver mening i hverdagen uden at blive en spændetrøje for den pædagogiske indsats. Og så er der

Forord. Tænk, hvis skolebestyrelsen ikke fandtes

konkrete forslag til skabeloner for dags- og forretningsorden, der er lige til at plukke og anvende i sin egen bestyrelse. Med bogen under armen er jeg klar til endnu en valgperiode som en del af en ny bestyrelse, hvor vi sammen kan være med til at gøre en forskel for vores lokale folkeskole. Og hvem ved, hvis vi gør os relevante nok, kan vi måske håbe på at fylde aulaen, når der er valg igen om fire år.

Cecilie Harrits er formand for lokalafdelingen af Skole og Forældre i Aar hus og tidligere næstformand i landsforeningen Skole og Forældre. Der udover er hun næstformand i bestyrelsen på Katrinebjergskolen og tidli gere formand for skolebestyrelsen på Samsøgades Skole, begge i Aarhus.

Skolebestyrelser der gør en forskel

Indledning

Den ene dag er du forælder til et barn på skolen, den næste dag er du også en del af skolens strategiske ledelse. Det var måske bare en enkelt håndsoprækning til et skolebestyrelsesvalg, der gjorde forskellen, men set i forhold til det ansvar, man i en skolebestyrelse bliver betroet, er det en ret stor handling. Det kan også være, at du er skoleleder og tager imod nye forældre, hvis engagement du skal være med til at gribe og få en god skole ud af. Måske er du den skoleleder, som allerede har flere skolebestyrelser på dit CV – eller du er mere grøn, hvad den del af lederhvervet angår. Det kan også være, at du er medarbejdernes repræsentant i skolebestyrelsen og har brug for at vide mere om, hvad opgaven går ud på, og hvordan du kan hjælpe til at bringe medarbejdernes synspunkter på banen. Uanset hvilken kasket du har på, er det vigtigt at vide, hvad opgaven i en skolebe styrelse består i. Der er mange aktører i og omkring skolen – både lokal politikere, forvaltning, skoleledelse, skolelærere og skolepædagoger, som sammen med skolebestyrelsen har en rolle at udfylde. Skolebestyrelsen er således en del af en større organisme, og jo bedre skolebestyrelsen udfyl der sin rolle, jo stærkere er den organisme.

En god ide er derfor at investere lidt tid i at sætte sig ind i, hvad ansvaret indebærer, hvilke beføjelser man har/ikke har, og hvad det er for en rolle, man som skolebestyrelse må løfte. Jo bedre man forstår den opgave, man skal være med til at løfte, jo større forskel kan man gøre for børn og unge

på skolen. Dette gælder skolebestyrelsesmedlemmet, men det gælder også skolelederen.

I bogen Professionelt bestyrelsesarbejde (Brandi et al., 2013) fastslås det, at hvis en bestyrelse skal fungere og skabe værdi, må dens formål og virke være klart defineret og accepteret af de relevante parter. Dette gælder også for en skolebestyrelse, særligt fordi der lovgivningsmæssigt er en række krav til, hvad en skolebestyrelse skal udrette, og fordi en sådan bestyrelse arbejder ind i en kompleks, specialiseret og tungt reguleret velfærdsorga nisation. Det kræver en vis grad af indsigt og forståelse. Man kan dog ikke tage for givet, at forældre, blot fordi de interesserer sig for folkeskolen og har lyst til at gøre børnenes hverdag og skoleliv bedre, også har en til strækkelig indsigt i skolens organisering og skolebestyrelsens rolle. Det er en viden, man sammen skaber og løbende tilegner sig i bestyrelsen.

Hvis bestyrelsen skal fungere og skabe værdi, så må dens formål og virke være klart defineret og accepteret af de relevante parter.

I denne bog er der hjælp at finde. Vi kommer omkring den ramme, som skolebestyrelsen arbejder indenfor, og som består af flere lag. Det gælder:

> at forstå den opgave, man som skolebestyrelse er blevet givet, og det ansvar, som heraf følger

> at forstå skolebestyrelsens formål og virke

> at få indsigt i, hvorledes skolebestyrelsen vinder accept og gør sig re levant i forhold til skolens øvrige aktører.

Selve gennemgangen af opgaver og ansvar er også at finde i mange håndbøger og guides. Den gennemgang, du vil møde i denne bog, er lidt anderledes – dels fordi den giver en kort intro til de lovpligtige emner, man som skolebestyrelse skal forholde sig til, dels fordi den lægger op til drøftelser og refleksioner, som er relevante at tage op i en skolebestyrelse. Der er i bogen ikke konkrete forslag til de principper, skolebestyrelsen

Skolebestyrelser der gør en forskel

skal formulere – af to grunde: For det første, fordi det er drøftelsen og de fælles refleksioner, der skaber det bedste afsæt for, at man som ledelse, lærer, pædagog, elev og forælder forstår, hvad skolebestyrelsen vil. For det andet, fordi man ved en simpel Google-søgning kan finde masser af konkrete og typisk gode forslag til formulering af principper.

Man kan i skolebestyrelsen formulere nok så gode og velreflekterede prin cipper, men hvis de for skolen rammer dårligt eller favner organisationen skævt, er det op ad bakke. Bogen tager derfor også fat på de styringsmæs sige og funktionsmæssige rammer, som skolebestyrelsen arbejder inden for, og som ofte er fraværende i den eksisterende litteratur rettet mod ledelse, skolebestyrelse eller frivillige. Disse styrings- og funktionsmæs sige perspektiver handler om, hvorledes man som skolebestyrelse og som forældrerepræsentanter vinder accept og gør sig relevant. Bogen giver derudover hjælp til at forstå skolebestyrelsens formål og virke, så man som bestyrelse kan løfte de opgaver, man har fået ansvaret for, og formå at skabe værdi for skolens børn og unge.

Bogen er opdelt i tre dele. Del 1 gennemgår opgaven og ansvaret, del 2 giver viden om det felt, skolebestyrelsen opererer i, og som man særligt som forældre må gøre sig bekendt med, og del 3 gennemgår og kommer med forslag til, hvordan opgaven, ansvaret og det, der er skolebestyrel sens specifikke funktion, kan omsættes i praksis.

Alle tre dele er relevante for, at man som skolebestyrelse lykkes. Men hvordan man gør brug af bogen, kan være forskelligt. Nogle har brug for at blive introduceret til opgaven, før de bagvedliggende rammer og logikker giver mening at fordybe sig i. Andre har allerede erfaring med opgaverne og ønsker mere viden om de bagvedliggende mekanismer.

Bogen henvender sig således både til de helt nyvalgte skolebestyrelses medlemmer, de garvede af slagsen, medarbejderrepræsentanterne, den nye skoleleder, der endnu ikke har gjort sig så mange erfaringer i sam arbejdet med skolebestyrelsen, og den garvede skoleleder, som ønsker at bringe samarbejdet til et nyt niveau med flere muligheder og større fæl les ledelseskraft. Sekundært kan medarbejdere i skoleforvaltningen, som

arbejder med ledelse, understøttelse af skolebestyrelsesarbejdet og em ner, der relaterer sig til skolebestyrelsens beføjelser, med fordel også læse med. De kan med bogen og de forskellige opgaver, der stilles til skolernes udvikling, få viden om og blive inspireret til at bringe skolebestyrelsernes ansvarsområder endnu mere i spil. Selvom der også sidder elever i sko lebestyrelsen, og deres rolle også er fremhævet i bogen, er de ikke tænkt som en del af bogens læserskare. Udvalgte afsnit eller udpluk af bogen vil dog sagtens kunne bruges af eleverne.

Nedenstående læseguide kan hjælpe de forskellige læsere med at finde de mest relevante kapitler først. Disse kapitler er markeret herunder.

Del 1

Del 2 Del 3

Kapitel 1-7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13

Nyvalgt skole bestyrelsesmedlem

Erfarent skole bestyrelsesmedlem

Medarbejderrepræsentant

Skolebestyrelses formand/næstformand

Ny skoleleder

Erfaren skoleleder

Medarbejder i skoleforvaltningen

Bogen favner en bred målgruppe, hvilket er et godt billede af den diver sitet, som typisk er at finde i en skolebestyrelse. Folk, som er helt grønne, og andre, der er mere erfarne. Folk, som har kendt skoleverdenen igennem mange år, og andre, som lige er trådt ind i den. Folk, som tidligere har lavet frivilligt arbejde, og andre, som for første gang tager den repræsentative rolle på sig. Uanset baggrund er man i skolebestyrelsen samlet for at løse en fælles opgave, og jo bedre man sammen forstår opgaven, jo stærkere organisme og jo bedre skole har man mulighed for at skabe for børnene.

Skolebestyrelser der gør en forskel

Bogens opbygning

Bogens første del har fokus på de opgaver, en skolebestyrelse jf. folke skoleloven skal formulere principper for. For hvert emne er der en kort introduktion til, hvad det omhandler, og hvad der eventuelt lovgivnings mæssigt er besluttet herfor. Når du har været alle emnerne igennem, vil du have en større forståelse for, hvor skarp og tydelig en retning en skole bestyrelse kan sætte for skolen. Men det kræver fordybelse og fælles drøf telser, hvorfor der i kapitel 1-7 også er foreslået en række refleksioner og spørgsmål, som kan hjælpe skolebestyrelsen på vej. De syv kapitler har det til fælles, at de alle gennemgår og bearbejder indholdet af et konkret lovfæstet emne, som skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 44, skal tage stilling til. Hvis overgangene fra et kapitel til et andet nogle steder virker lidt bratte, skyldes det således, at kapitlerne har dette fælles sigte, og at en gentagen introduktion heraf i hvert kapitel bliver overflødig. De syv kapitler varierer i omfang. Det gør de, fordi de emner, som berøres i fol keskolelovens § 44, er meget forskellige i omfang og kompleksitet, samti dig med at hvert tema berettiger et selvstændigt kapitel. Samlet set viser kapitel 1-7, at skolebestyrelsens opgaver er mange. For bedst muligt at kunne arbejde med de forskellige emner sætter kapitel 8 fokus på, hvad man skal være opmærksom på og have i tankerne, når man udformer prin cipper og fører tilsyn.

For at opgaven som beskrevet i del 1 lykkes, skal skolebestyrelsens viden og dynamik adresseres rigtigt. Det gennemgår bogens del 2. Det enkelte skolebestyrelsesmedlem skal gøre sin viden og indsigt tilgængelig og ikke mindst kunne oversætte sin viden til den sammenhæng, den skal bruges i. Kapitel 9 beskriver skolebestyrelsens ramme, de frivilliges rolle og for ældrenes repræsentation. Kapitlet ser på, hvad der i en given problemstil ling er relevant for en skolebestyrelse at fokusere på, og hvordan skole bestyrelsens opgave skal forstås i relation til de mange andre aktører på skoleområdet. Jo bedre man forstår de tandhjul, man som skolebestyrelse selv kan dreje på, og hvorledes de går i hak med folkeskolemaskinens øv rige tandhjul, jo større værdi kan man skabe. Kapitlet ser også på den dy namik og de paradokser, der ligger i at invitere frivillige forældre med ind i skolens strategiske ledelsesrum, og hvad man skal være opmærksom på

for at imødekomme forskellige forventninger og krav til arbejdet. Afslut ningsvis ser kapitlet på, hvordan man som skolebestyrelsesmedlem kan være repræsentant for mange andre forældre eller medarbejdere, og hvor dan man i skolebestyrelsen klæder sig selv og hinanden på til den opgave.

Forældresamarbejdet er et centralt fokus i skolebestyrelsesarbejdet – dels fordi det ofte er et tilbagevendende emne, dels fordi skolebestyrelsen har en særlig ekspertise i og erfaring med forældresamarbejde, som er oplagt at få sat i spil. Kapitel 10 ser på forældrenes rolle i skolens hverdag og sætter fokus på, hvorfor forældresamarbejdet og forældrenes deltagelse er vigtig for elevernes skoleliv – både i det brede forældresamarbejde i hverdagen, som kontaktforælder for klassen og det mere formaliserede samarbejde i skolebestyrelsen. Med en dybere indsigt i den særlige rolle, forældrene har i at understøtte deres børns trivsel og læring, børnenes in terne relationer og klassefællesskaber, genereres et godt afsæt for, at man i skolebestyrelsen kan sætte retning for, hvad man som skole vil med for ældrene, hvordan man vil gøre forældrenes deltagelse relevant, og hvor dan dette understøttes af skolen.

Det kan ikke forventes, at forældrene, medarbejderne og eleverne kender skolebestyrelsens arbejde og intuitivt forstår at gribe det ansvar og de muligheder, de her er blevet givet. Her er skolelederen, som skolebe styrelsens nærmeste samarbejdspartner, en central figur. Jo bedre et blik, skolelederen har for, hvorledes skolebestyrelsen kan løfte sit ansvar og gøre skolen til et bedre sted, jo bedre afsæt har skolebestyrelsen for at lykkes og være en nyttig sparrings- og samarbejdspartner for skolelede ren. Kapitel 11 kigger derfor på, hvordan skolelederen virker som sekre tær for bestyrelsen og kan fremme skolebestyrelsens potentiale, afhjælpe frivillighedens paradokser og gøre udfordringer overkommelige. Vi ser på skolebestyrelsens og skolelederens gensidige dynamik og gennemgår otte centrale ledelseskompetencer, man som „sekretær“ kan være opmærk som på og gøre brug af.

Del 3 er den handlingsorienterede del af bogen, hvor vi ser på, hvordan skolebestyrelsens arbejde går fra at være refleksioner og møder til at blive til virkelighed og reelle forandringer på skolen. Kapitel 12 ser på,

Skolebestyrelser der gør en forskel

hvordan skolebestyrelsen tager fat på de emner, der fylder mest og ve jer tungest, hvordan det interne arbejde i skolebestyrelsen tilrettelægges, hvordan møderne afvikles, og hvordan man som skolebestyrelse holder øje med, om man skaber resultater og gør en forskel for skolen. En forskel, hvor skolebestyrelsens drøftelser ikke kun opleves som relevante i skole bestyrelsen, men som meningsfulde og brugbare for hele organisationen. I kapitel 13 er fokus på skolebestyrelsens konkrete arbejde. Et godt sko lebestyrelsesarbejde falder tilbage på de personer, der udgør bestyrelsen. Jo stærkere samarbejde, gensidig anerkendelse og fælles hjælpsomhed, jo bedre mulighed for at løfte opgaven.

Skolen er en organisme – et levende system med en naturlig og indre sammenhæng. Skolebestyrelsen er en del af denne organisme, og jo bedre skolebestyrelsen udfylder sin rolle, og ledelse, medarbejdere, elever og forældre forstår skolebestyrelsens opgave og gør skolebestyrelsen til en del af skolens helhed, jo stærkere, stabil og mere levende en skole.

Denne bog giver dig mulighed for at gøre jeres skolebestyrelse til en del af skolens organisme og helhed. Rigtig god læse- og arbejdslyst!

TakAt skrive en bog er som med skolebestyrelsesarbejdet: Det bliver bedre, når der er flere, der læser med, giver input og sætter deres viden i spil. Jeg har under arbejdet med bogen været så privilegeret at kunne trække på folk, som også brænder for folkeskolen, skolebestyrelsesarbejdet samt børn og unges trivsel og læring. Der er tale om en bred skare af gode og dygtige folk med baggrunde som hhv. elev, lærer, forælder, skolele der, psykolog og skolebestyrelsesmedlem. Jeg vil derfor gerne sige tak til Maria Dressler, Pernille Bendix, Ulla Jensen, Albert Birk Lassen og Linda Hilskov for de mange gode input og kommentarer.

Bogen trækker på viden og erfaring fra mange steder. Et af stederne er mit eget skolebestyrelsesarbejde. I skolebestyrelsen på Utterslev Skole og i lokalafdelingen Skole og Forældre København har de mange drøftelser om, hvordan skolebestyrelsesarbejdet kan gribes an, givet indsigter og perspektiver. Derfor er det på sin plads med en særlig tak til Sebastian Horst og Louise Juul Würlitzer, som jeg igennem flere år har dannet for mandskab med. Også en tak til min redaktør Sophie Hill, som har delt min ambition om at skrive en bog, der vil noget og efterlader læseren mere oplyst og bedre klædt på til arbejdet. De mange kommentarer og rettelser har helt sikkert gjort, at det endelige produkt er det bedre. Endelig vil jeg takke Cecilie Harrits for at bidrage med et forord til bogen. Cecilie er en kæmpe kapacitet inden for skolebestyrelsesfeltet, vidende og anerkendt, og hun har min største respekt.

Mine efterhånden mange års erfaring med skolebestyrelsesarbejdet havde jeg af gode grunde heller ikke haft i dag uden en familie med skolesø gende børn. En stor tak til Morten, Albert og Ella for at være en del af mit liv og for at dele ud af tanker og spørgsmål, der beriger mig i så mange henseender – og nu også i forhold til at skrive denne bog.

Skolebestyrelser der gør en forskel

For at skabe værdi må skolebestyrelsen kende sit formål, forstå sin opgave og, for ikke at blive en øde ø i skolens organisation, formå at skabe accept omkring sit arbejde og gøre sig relevant i den organisation, man er en del af.

Skolebestyrelsens opgave er ifølge folkeskoleloven i hovedtræk at formulere prin cipper og føre tilsyn. Dette gennemgås grundigt i denne bog – både hvad der skal formuleres principper for, hvordan man kan gøre det, samt hvordan man fører et kritisk og konstruktivt tilsyn. Men hvad der er lige så vigtigt, er den særlige for skel, skolebestyrelsen kan gøre. Bogen sætter derfor fokus på, hvorfor en skolebe styrelse er en uundværlig og til tider overset kvalitet i skolens organisering, hvor dan skolebestyrelsen formår at indgå som en del af skolens strategiske ledelse, hvordan skolelederen bedst understøtter skolebestyrelsens arbejde, og hvordan skolebestyrelsen særligt kan forstå og sætte retning for forældresamarbejdet.

Bogen henvender sig til forældre- og medarbejderrepræsentanter – nye såvel som gamle. Med sin forpligtende tilgang til at forstå og bringe skolebestyrelsens arbejde endnu stærkere i spil er det også en bog, som skolelederen med fordel kan læse. Derudover er bogen relevant for embedsfolk i skoleforvaltningen, der arbejder med skoleledelse og med at understøtte skolebestyrelsesarbejdet.

Kirsten Birk Lassen har holdt mere end 250 foredrag og seminarer for skolebestyrelser, forældrebestyrelser, personalegrupper og forældregrupper med fokus på bestyrelses arbejde, forældresamarbejde samt ledelse og facilitering af dette arbejde. Hun er uddannet cand.scient.pol. og er i dag konsulent i Følgeskabet, der har fokus på forældresamar bejde i dagtilbud og skoler. Kirsten har mange års erfaring med ledelse i offentlige institutioner og med bestyrelsesarbejde – både i dagtilbud og på skoler.