Lungenyt 4, 2021

04 21

NOV EM BER

Lungenyt LUNGEFOR ENINGENS MEDLEMSBL A D

I FOK US

ENGAGEMENT, CYKLING OG BEVÆGELSE GØR DIG GLAD

DE FRIVILLIGE

Styret af lyst og engagement s. 12 BØRN & UNGE

ERNÆRING

→ BR EV K ASSE

AKTIVITETER

N Y V IDEN

TEK NOLOGI

Sig ja til influenzavaccination

IUM

Det er en rask beslutning Vaccination mod inf luenza er gratis for voksne og børn, som lever med en kronisk sygdom, alle der er fyldt 65 år, gravide i 2. og 3. trimester, børn i alderen 2-6 år, svært overvægtige eller på anden vis er i særlig risiko.

Bestil tid til vaccination hos lægen, mød op på apoteket eller henvend dig, hvor du plejer at blive vaccineret.

sst.dk/influenza

INDHOLD

s.08

s.18

Sådan bliver du glad for din cykel – igen

Mød to lungehelte, der gør en forskel

Det sker der i dine lunger, når du træner

s.26

s.30

s.32

Indhold 04 | 21 november 05

Lungeforeningens rådgivere

06 Brevkasse 08 "Der er ikke nogen sygdom, der skal bestemme over mig!"

12 Frivillige styret af lyst og engagement 18 Opskrifter: Julefrokost 2021 20 Lungelægens bord: Hvad er tuberkulose?

23

↓ Team Rynkeby Fondens frivillighedskoncept har mottoet: ’Når jeg gør noget godt for andre, gør jeg noget godt for mig selv’ s.08

W W W. L U N G E . D K

Bevæg dig klogere og gladere

26 Krop/Træning/Psyke: Sådan bliver du glad for din cykel – igen 30 Mød to lungehelte, der gør en forskel 32 Det sker der i dine lunger, når du træner 34 Lokale lunger: Aktivitetskalender 38

Lungelægens bord: Hvad er tuberkulose?

s.20

→

Lokalafdelinger og netværk

s.3

LEDER

Mange bække små gør en stor å Sådan siger et gammelt ordsprog, og det er nøjagtigt det, de ­frivillige kræfter, der arbejder for både Lungeforeningen og ­Børnelungefonden, skaber. En strøm af initiativer, som er med Direktør Anne Brandt til at sætte lungesagen på dagsordenen og skubbe bag på bedre Lungeforeningen vilkår for mennesker med sygdom i lungerne. Uden den indsats var lungesagen ilde stedt.

Den frivillige indsats består af en myriade af små og store ­initiativer og sker på mange niveauer og med mange motiver, og sådan skal det også være. I dette nummer møder du nogle værk, så er det også en vigtig frivillig indsats. Og af dem, som er med til at trække lungesagen i den rigtige retnår en lokal ildsjæl et sted i landet kontakter presning. sen eller en lokalpolitiker med en sag, er Fælles for de mennesker, der engagerer sig det også frivilligt arbejde. som frivillige, er glæden de oplever ved det stærEn frivillig indsats kan også være at ke fælleskab og sammenhold, som opstår, når sørge for, at der er kage til det næste Der er endda man vælger at engagere sig i en vigtig sag. Hertil a ­ rrangement, eller når en musiker bliver ­evidens for, at kommer glæden ved at kunne hjælpe og give til grebet af at være dirigent for et lungekor når du hjælper sin næste. Der er endda evidens for, at når du og sørger for, at lungekoret mødes virtuandre, bliver du hjælper andre, bliver du et gladere menneske. elt, også i en coronakrise. et gladere Det kan du blandt andet også læse om i dette Landsdækkende netværk af mennemenneske. blad. sker med sjældne diagnoser, lungetransTeam Rynkeby Fondens frivillige har stor værplanterede og netværket "Lungebarn" di for lunge­sagen, og deres enestående indsats får en kaskade af løfter også den fælles sag, og den professor i lungode sager til at ske. Børn løber for børn, og helt konkret samles gemedicin, der vælger at bruge en aften på at holpenge ind til forskning i børns lungesygdomme via Skoleløbet. de et oplæg ved et lokalt arrangement eller i vores Når rytterne står i skolegården og samler børn om lungesagen, rådgivning, bidrager også. er det med til at synliggøre, at der findes børn, der er lungesyge.

Vi er i en god udvikling, og vi står overfor små Den viden strømmer fra skolegården og helt ud i børnenes famiog store opgaver, som du er velkommen til at lier. De r­ epræsenterer én måde at være frivillig på. ­hjælpe med. På din måde og med din motivation.

Når vi deler viden omkring behandling og ny forskning på de Stærke frivillige fællesskaber, medmenneskesociale medier, og et medlem eller en af de frivillige administralighed og demokrati er fortsat vigtige ingredienser torer i facebookgrupper vælger at dele den viden med sit netfor at lykkes med lungesagen.

↓

Strandboulevarden 49, B-8, 2100 København Ø

Tlf: 38 74 55 44 Telefontid: Alle hverdage kl. 10.00-14.00 Mail: info@lunge.dk Henvendelser vedr. medlemskab: medlem@lunge.dk www.lunge.dk www.facebook.com/lungeforeningen www.børnelungefonden.dk www.facebook.com/boernelungefonden Børnelungefonden støtter udgivelsen af Lungenyt

s.4

Lungenyt 04 2021

Forsidefoto: Joachim Rode Oplag: 23.200 eksemplarer Næste Lungenyt udkommer i februar 2022

S

RIS, ROS OG IDEER ER VELKOMNE

N VA

EM ÆRK

E T

Lungeforeningen Børnelungefonden Danmarks Lungeforenings Fond

Redaktion: Anne Brandt (ansvarshavende) og Line Gade Design og produktion: Mediegruppen as, www.mediegruppen.net Tryk: Aller Tryk Annoncering: Media-Partners, Hanne Kjærgaard, hanne@media-partners.dk, tlf. 2967 1436

Tryksag 5041-0806

Skriv til

Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise lungenyt@lunge.dk materiale, der strider imod bladets linje. Ideer og forslag til redaktionen kan sendes til lungenyt@lunge.dk I Lungeforeningen arbejder alle medarbejdere for den brede lungesag, der omfatter indsatser for Lungeforeningen, Danmarks Lungeforenings Fond og Børnelungefonden.

Lungeforeningen står ikke inde for kvalitet og troværdighed i annonceindhold og påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkters og ydelsers kvalitet og virkning.

Budskaber i annoncer i Lungenyt udtrykker ikke Lungeforeningens holdning eller anbefalinger. Med forbehold for fejl og ændringer.

Tryksagen lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er den produceret i Danmark på et dansk trykkeri, der har ordnede arbejdsforhold og tager socialt ansvar.

R ÅDGIV NING

LUNGEFORENINGENS R ÅDGIVERE

”Det er ikke farligt at lufte sine tanker her” P SYKOL O G LAUR A GYLLI NG SKOV Laura Gylling Skov er ny rådgiver hos Lungeforeningen, og hun har gennem flere år været patient- og pårørenderådgiver hos både Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitetshospital. Derfor er hun også klar til at tage en snak med dig om de svære ting ved at have en lungesygdom. For Laura ved godt, hvordan en lungesygdom også kan fylde i tankerne. Tanker om nye begrænsninger i hverdagen. Relationen til ens partner. Hvem er man egentlig, når man ikke kan det samme mere? Og tanker om døden. Det er både helt store og helt små tanker, som Laura er klar til at tage en snak om og rådgive om. Men hvornår er noget stort nok til at gribe telefonen og ringe til Laura? ”Bare det, at tanken strejfer dig, betyder, at det kan være rart at snakke om. Det viser, at det har betydning for dig. Og det er ikke farligt at lufte sine tanker her,” fortæller Laura Gylling Skov.

Har du brug for at snakke med Laura Gylling Skov skal du indtale en kort besked på hendes telefonsvarer. Samtalen tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig lige nu.

Noget du måske har brug for at vende med en, der ikke er tæt på dig. Noget du ikke har lyst til at sige højt til andre.

Eller noget du gerne vil vende med andre udefra. Selvom Laura Gylling Skov ikke kan tage sygdommen fra dig, er hendes ønske at lette den byrde, der kan være, og give nogle redskaber til at håndtere tankerne. Intet er for stort eller småt.

AGNETE HAARDER FYSIOTERAPEUT RYGESTOPRÅDGIVER (VOKSNE) Tlf. 30 13 59 68 Tirsdag Kl. 14.00-15.00

CHARLOTTE ELVING SYGEPLEJERSKE Tlf. 35 25 71 76 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)

EVA MYRUP KLINISK DIÆTIST

LAURA GYLLING SKOV PSYKOLOG

tlf. 35 25 71 76 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)

Tlf. 30 13 72 07 Indtal navn og tlf. nr., så bliver du ringet op.

PATRICK SOLDATH LÆGE

PIA KJERRUMGAARD SYGEPLEJERSKE

Tlf. 28 99 01 21 Mandag Kl. 18.00-20.00 (Indtal besked ved intet svar, da Patrick arbejder i vagter.

Han ringer tilbage hurtigst muligt)

Tlf. 30 13 09 44 Torsdag Kl. 18.00-20.00

DORTE CHABERT PATIENTRÅDGIVER Tlf. 53 19 08 05 Tirsdag Kl. 11:00-12:00

LUE DRASBÆK PHILLIPSEN FYSIOTERAPEUT (BØRN OG UNGE) Tlf. 30 13 62 07 Indtal navn og tlf. nr., så bliver du ringet op.

RIKKE MULVAD SANDVIK BØRNELÆGE Tlf. 30 13 07 38 Tirsdag Kl. 20.30-22.00

KO N TAK T Du kan indtale en besked til psykolog Laura Gylling Skov når som helst.

Hun ringer tilbage hurtigst muligt.

Tlf. 30 13 72 07

SUSANNE KITAJ SOCIALRÅDIVER, FAMILIETERAP E U T Tlf. 53 19 08 03 Onsdag Kl. 13.00-14.00

TORBEN SIGSGAARD PROFESSOR, MILJØ OG INDEKLIMA Tlf. 35 25 71 76 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)

VIVI SCHLÜNSSEN PROFESSOR, PH.D. ARBEJDSMILJØ Tlf. 35 25 71 76 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)

s.5

FOTO SHUTTERSTOCK

SP ØRG SM ÅL

BREVKASSEN Spørgsmålene i Brevkassen kommer både fra lunge­patienter, ­pårørende og dem, der ønsker en generel viden om lungesygdomme.

Vi har samlet nogle af de ­oftest stillede spørgsmål. Måske de også passer på noget, du oplever.

Jeg er netop blevet diagnosticeret med IPF (Idiopatisk Pulmonal Fibrose), og jeg føler, at jeg får sværere og sværere ved at opretholde min normale hverdag. Det er som om, at ingenting er som før. Jeg ville høre, om jeg kunne få nogle ideer til at få noget stabilitet og ro ind i min hverdag, og hvordan jeg kan finde nye aktiviteter og glæder, jeg kan påskønne i hverdagen?

Svar fra Laura Gylling Skov, psykolog: Det er normalt at opleve en følelse af, at ingenting er som før, når man får en kronisk sygdom som IPF. Når du oplever, at du ikke længere kan opretholde din normale hverdag, vil jeg opfordre dig til at tænke, at du i stedet er i gang med at skabe dig en ny ’normal’ hverdag. Her er det vigtigt at have fokus på, hvilke ting der giver dig glæde og energi - fx en gåtur, at læse, tid med familie og venner eller andet. Det centrale er at prioritere dét, der bidrager positivt til din nye hverdag, og få hjælp til de ting, der udmatter dig fysisk og mentalt.

At skulle finde en ny hverdag pga. sin lungesygdom kan være rigtig frustrerende, følelsesmæssigt sårbart og kræver en høj grad af accept. Det kan være svært at have en sygdom, som ikke ret m ­ ange kender til, derfor kan det være en stor hjælp at tale med andre, der også har IPF. Det er en god mulighed for at lære af andres erfaringer samt etablere nye relationer med ligesindede, der kan sætte sig ind i det, du ­oplever, på en måde, som andre ikke kan.

Hvis du har brug for flere råd og inspiration, kan du blive en del af en af Lungeforeningens netværksgruppe for medlemmer med lungefibrose.

→ F ind den på lunge.dk/lokal/lungefibrose-netvaerket

SP ØRG SM ÅL SE MERE OM DE ENKELTE RÅDGIVERES TRÆFFETIDER OG KONTAKTO P LY S N I N G E R PÅ S. 5

Jeg er førsteårslærling, og har svær astma. Jeg er i lære som smed og oplever til dagligt, at jeg bliver udsat for røg og damp, som gør at mine symptomer forværres. Sikkerhedsudstyr som masker m.m. bliver ikke benyttet så ofte af vores svende, men jeg ville høre, hvad jeg kan gøre for at passe på mig selv, og hvilke krav jeg som lærling kan stille til mester ?

Svar fra Vivi Schlünssen, speciallæge: Som udgangspunkt skal din mester sørge for, at dit arbejde kan udføres sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at det er hans ansvar, at der er så lidt røg og damp som muligt, og at der er værnemidler til rådighed, hvis det ikke er muligt at undgå røg og damp. Jeg vil anbefale dig at kontakte den person, som er ansvarlig for arbejdsmiljøet på jeres virksomhed og høre, hvordan I bedst kommer videre.

Hvis du har svær astma, er du mere følsom end de fleste over for røg og gasser. Derfor er det vigtigt, at din astma er så velbehandlet som muligt. Hvis du fortsætter med at have forværring i din astma, selvom du er velbehandlet, skal du bede din egen læge om at blive henvist til en arbejdsmedicinsk afdeling (der er mindst én i hver region). De kan hjælpe dig videre.

→ F ind mere viden på lunge.dk/arbejdsmiljoe

s.6

Lungenyt 04 2021

BREV K ASSEN

Krise kan give udvikling – dog kun, hvis man er i stand til at række hånden ud efter hjælp og til at nytænke sit liv

SP ØRG SM ÅL Jeg er bange for mit parforholds fremtid. Jeg har en lungesygdom, som gradvist bliver værre. Det betyder, at jeg ikke længere kan de ting, som jeg plejer. Jeg ved, at det er utroligt vigtigt for min partner, at vi tager rundt sammen og oplever verden på vandreture osv.

Det er ligesom det, der definerer vores forhold. Jeg føler ikke længere, jeg kan nyde vores ture grundet min sygdom, men det er et emne, som vi aldrig taler om. Hvordan kan jeg få snakket med min partner om denne problematik?

Svar fra Susanne Kitaj, socialrådgiver og familieterapeut: Det er en svær situation at have en lungesygdom, som forværres.

Det er en glidende overgang til en anden type liv og en anden type parforhold, som kan være svær at acceptere. Særligt, når I har en interesse, som knytter jer sammen. Dertil kommer, at I ikke rigtig har fået talt det igennem.

Jeg vil forslå dig, at I får talt om, hvad situationen er, og hvordan du har det, og deler jeres tanker omkring håb, drømme og bekymringer.

Du kan overveje at starte med nogle samtaler hos en psykolog, eller med en ven, som kan lytte og spørge ind til dine tanker,

uden at komme med hurtige råd om, hvad du bør gøre. Det kan også hjælpe, hvis I som par taler med en person, der ved noget om det, at den ene er syg.

Du kan også prøve at tænke over, hvordan I kan vandre sammen. Kan det være kortere ture, hvor du kan vende om, og din partner kan fortsætte? Eller skal I sammen finde en ny interesse?

Tænk også over, hvad du har lyst til at gøre mere af selv, og hvad der kan være din partners interesser.

Det er en proces at acceptere situationen. Man må igennem de følelser, som knytter sig til sorg og tab af muligheder i livet.

Det vil jeg anbefale dig at give dig tid og plads til.

Krise kan give udvikling – dog kun, hvis man er i stand til at række hånden ud efter hjælp og at nytænke sit liv. Når du henvender dig for at få hjælp til jeres problem, viser det, at du har ressourcer, og jeg tror derfor, at I nok skal finde vej igennem jeres ­situation og komme styrket videre, når I først får taget hul på denne snak.

→ S e mere på lunge.dk/brevkasse

Du kan altid ringe til Lungeforeningens generelle rådgivning på tlf. 35 25 71 76. Se åbningstider på lunge.dk/rådgivning Lungeforeningens frivillige rådgivere har forskellige træffetider, som du kan se på s. 5 og på lunge.dk/rådgivning

W W W. L U N G E . D K

s.7

H V ER DAGEN

TEKST KRISTINE BUSKE FOTO LARS H. LAURSEN

”Der er ikke nogen sygdom, der skal bestemme over mig!”

Nina lever sit liv, som hun plejer – bare en smule langsommere end før, hun fik KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Hun vil gerne inspirere andre til selv at sætte rammerne for det liv, de ønsker.

Nina er 58 år gammel, har et fuldtidsjob på et kontor, cykler rundt i København på sin el-cykel, går hver dag op og ned ad trapperne til sin lejlighed på 3. sal og rejser jævnligt rundt i verden sammen med sin mand. Ja, som hun selv beskriver det, lever hun et helt almindeligt liv. Der er bare den forskel, at hun har KOL og en lungekapacitet på max 24%.

For godt fire år siden var Nina indlagt med en alvorlig lungeinfektion. Dengang vidste hun ikke, at hun var kronisk syg.

Hun havde en forkølelse, der kun blev værre og værre, og som føltes som en slem influenza. Alligevel insisterede hun og hendes mand på at holde fast i en planlagt tur til Düsseldorf, som de havde glædet sig til længe. Men Nina kunne knap gå 100 meter uden at være ved at dejse om, så det endte med, at hun brugte de fleste dage på at sove på hotellet, mens hendes mand gik alene rundt i byen.

Nina var ikke selv klar over, hvor skidt det stod til. Hun brugte alle sine kræfter på at trække vejret, og levede i sin egen lille boble. Men da de landede i lufthavnen i Danmark igen, ringede hendes mand til 813, og Nina blev hentet med ambulance.

s.8

Lungenyt 04 2021

H V ER DAGEN

Lev dit liv, kom ud ad døren og stop med at sætte begrænsninger for dig selv. Gør det, der gør dig glad, og få det bedste ud af det liv, du har i dag

Alle målinger og tal var alarmerende, så lægerne lagde Nina i NIV-maske. En klaustrofobisk og panisk følelse, der dog efter lidt tid føltes beroligende. Det var som om, at Ninas krop forstod, at hun havde brug for masken. Efter et par dage var der kontrol nok over sygdommen til, at Nina kunne blive udskrevet. Kort tid efter fik hun konstateret KOL. – Selvom det var en hård besked at få at vide, at jeg er kronisk syg, så tog jeg en ubevidst beslutning om, at der sgu ikke er nogen sygdom, der skal komme ind fra side­linjen og styre mit liv. Det er det, der fortsat hjælper mig i dag.

Et normalt liv i slowmotion Det er ikke, fordi Nina vil slå et slag for, at man skal presse sig selv med en overbooket kalender, hård motion og en uge fyldt med overarbejde, når man har en lungesygdom. For hende handler det helt enkelt om at leve det liv, hun gjorde før og fortsat at gøre de ting, der gør hende glad.

– Jeg lever mit liv som før, bare i slowmotion, griner hun.

Nina står op klokken 6:30 om morgenen, sætter sig ned, tager sin medicin og går i bad. Det tager lidt længere tid end da hun var rask. Bagefter skal hun lige sidde og sunde sig, til hun kan få luft igen. Og hun ved, at selvom det er ubehageligt at blive forpustet og mangle luft, så går det over igen. Så længe, hun tager sig tiden til det.

Så tager hun tøj på, spiser morgenmad og drikker sin morgenkaffe. Så snart hun igen har sundet sig efter at have taget overtøjet på, går hun ned ad trapperne fra lejligheden på Vesterbro og tager cyklen til arbejde i Sydhavn med et tyndt tørklæde for munden, for at mindske vindmodstanden ned i lungerne.

W W W. L U N G E . D K

s.9

H V ER DAGEN

"Det er ok, at jeg nogen gange kommer en time senere på job.

Så længe jeg lige sender en SMS. Hvis det er fugtigt i vejret, så ved mine kollegaer godt, at Nina kommer lidt senere i dag".

TIP Hvis du har brug for gode råd til, hvordan du kan lave aftaler med dit arbejde, kan du kontakte Lungeforeningens frivillige ­socialrådgiver Susanne Kitaj.

→

Se kontaktinfo på side 5.

– Det varierer fra dag til dag, hvor lang tid mine morgenrutiner tager. Derfor har jeg en aftale med min arbejdsplads om, at det er ok, at jeg nogle gange kommer en time senere. Så længe jeg lige sender en SMS. Hvis det er fugtigt i vejret, så ved mine kollegaer godt, at Nina kommer lidt senere i dag, fortæller hun.

Selvom Nina ikke vil lade sin lungesygdom spænde ben, så er der også aktiviteter, hun er nødt til at melde afbud til. Når personaleforeningen har arrangeret et tætpakket program må hun nogen gange takke nej, fordi hun ved, at hun vil ligge vandret bagefter. Hos tandlægen har hun også en aftale om, at hun gerne må melde afbud på dagen, da vejrforhold eller andre faktorer pludselig kan betyde, at det er urealistisk for hende at komme afsted.

s . 1 0 Lungenyt 04 2021

– Jeg synes selvfølgelig ikke, det er sjovt at sige nej til ting, jeg gerne vil, men nogen gange er jeg nødt til det. Hver dag skal jeg disponere min energi, så jeg ikke presser min krop for hårdt. Det handler om at finde balancen i at have en god hverdag.

Motiverer andre lungepatienter Nina deltager aktivt i grupper på Facebook for mennesker med lungesygdomme. Hun arbejder på at få mere optimistisme ind i Facebook-trådene og forsøger at give råd fra sit eget liv for at inspirere andre.

– Jeg blev engang kontaktet af en ældre dame, der havde set i gruppen, at jeg hver dag går op ad trapperne til 3. sal.

Hun ville gerne besøge sit barnebarn, der lige er flyttet i lejlighed, men var bange for, at hun ikke kunne klare det. Jeg gav hende nogle råd til, hvordan hun skulle tage trapperne i små bidder i sit eget tempo og konstant holde pauser, indtil hun havde nok luft til at fortsætte. Nogen tid efter skrev hun, at hun endelig havde besøgt sit barnebarn, og at hun var så glad for, at hun havde gjort det. Det er den

slags små succeshistorier i hverdagen, som jeg synes, det er vigtigt, at vi mennesker med lungesygdomme motiverer hinanden til. Vi skal hjælpe hinanden til ikke at give op, siger Nina.

Hun stræber selv efter at træne to gange om ugen med gang på løbebånd og lidt styrketræningsøvelser til overkroppen, så muskulaturen omkring lungerne har styrke til at hjælpe vejrtrækningen. Men hun mener, at man først og fremmest bør fokusere på at få en god hverdag.

– Jeg har aldrig en dårlig dag. Jeg kan godt sætte mig ned i fem eller ti minutter og tænke: ’øv, bøv, det er fandeme noget lort’. Men så når jeg til den konklusion, at det er mit liv nu, og jeg kan ’take it or ­leave it’. Jeg har valgt at tage det. Hvis jeg sidder alene hjemme, mens min mand er i byen, så husker jeg mig selv på, hvordan jeg før i tiden nød mine aleneaftener, ­siger Nina, der gerne vil give det vigtige budskab videre: – Lev dit liv, kom ud ad døren og stop med at sætte begrænsninger for dig selv.

Gør det, der gør dig glad, og få det bedste ud af det liv, du har i dag.

Har du KOL/emfysem?

Har du KOL og bliver din åndenød værre på trods af, at du tager medicin?

Bed din læge vurdere, om du har emfysem og diskuter behandlingsmuligheder, som kan forbedre din livskvalitet.

© 2021 Pulmonx Corporation eller dets datterselskaber. Alle rettigheder forbeholdes. Alle varemærker tilhører de respektive ejere.

Pulmonx International Sàrl | Rue de la Treille 4 | 2000 Neuchâtel | Switzerland | OTH-DA-1043-v1

FVB_PX333821_Advert_Denmark_COPD_Emphysema_Danish_Version_179x230mm.indd 1

11.08.21 17:31

DE FRIV ILLIGE

TEKST LINE GADE FOTO JOACHIM RODE, LARS H. LAURSEN, PRIVAT

Frivillige styret af lyst og engagement Dedikerede mennesker hjælper hver dag med at forbedre livet for mennesker, som har lungesygdom inde på livet. Det gør de som frivillige i lokalafdelinger, som debattører i medier, ved at fortælle til naboen, ved at arrangere skoleløb under Team Rynkeby, og på mange andre måder. Kun ved at vi er mange, der står sammen, kan vi forbedre forholdene, som ikke er gode nok, som de er. Det er et langt sejt træk, der skal til, og som kalder på idérigdom fra mange sider.

Team Rynkeby har igennem 20 år aktiveret flere tusinde deltagere i et stærkt frivilligt fællesskab, der har indsamlet ­næsten en halv mia. kroner til børn med kritisk sygdom. Team Rynkeby er mest kendt for at arrangere en strabadserende cykeltur til Paris, men siden 2015 har Team Rynkeby også arrangeret Skoleløbet, hvor tusindvis af skolebørn løber for at samle penge ind under mottoet ’Børn løber for børn’. I år indsamlede børnene 5.579.426 kroner, som er doneret til Børne­ lungefonden. Løbet har sat en bølge i gang af forståelse for børn med lunge­ sygdomme, hvilket har stor værdi for lungesagen.

Det stærke Team Rynkeby-fællesskab er båret af de frivilliges lyst og engagement, og projektet har ganske få ansatte medarbejdere. En af de ansatte er Jørgen H.K. Jepsen, som den 1. august 2021 begyndte som direktør for Team Rynkeby.

s . 1 2 Lungenyt 04 2021

Han er altså en erfaren mand, som kan Han har en solid erfaring i at arbejde med tale med både fra topledelse- og fra frivilfrivillige kræfter. Dels fra mange år i Post ligsiden, og han har værdifulde tanker og Danmark/PostNord, hvor han blandt erfaringer at byde ind med, ­andet stod bag cykelløbet når det handler om at motiaf samme navn, og dels fra vere og organisere til frivilFolkemødet på Bornholm, lighed. Noget, som han har som han har været sousAt være frivillig er i en stor interesse for. chef for indtil ansættelsen i høj grad lystbetoTeam Rynkeby-projektet Team Rynkeby. Han har net. Derfor er det er båret af et let kommuogså selv været frivillig i for os, som ansatnikérbart mål: At cykle til Team Rynkeby. te, vores fornemParis for at støtte kritisk – Jeg er selv en dedikeste opgave at skasyge børn. – Det interessanret cykelrytter og har deltabe de bedst mulige te er, at der ikke er kun er én get på Team Rynkeby fire rammer for at vej at komme dertil, der er gange. Der er ikke meget, være frivillig i mange forskellige. Det vigsom kan måle sig med at Team Rynkeby tigste er, at det er sjovt for køre gennem Paris og op de frivillige at deltage, formod Triumfbuen. At se sig tæller han og fortsætter: over skulderen og glædes – Vi sørger for at sætte rammerne og over at være en af de 2500 gule cykelrytdele gode eksempler til inspiration for tere, som har gennemført turen, fortæller holdene, men det er konceptets styrke, han.

DE FRIV ILLIGE

W W W. L U N G E . D K

s.13

DE FRIV ILLIGE

FA K TA Lungeforeningen har over

300

frivillige, der hver dag engagerer sig i lungesagen lokalt og landsdækkende Frivillige skaber tilsammen

+ 5000 aktiviteter om året, som løfter lungesagen

s . 1 4 Lungenyt 04 2021

satte, vores fornemste at det hele tiden må ­opgave at skabe de bedst udvikle og justere sig i mulige rammer for at være forhold til de frivillige Team Rynkeby fondens frivillig i Team Rynkeby. kræfter. Vi skal være frivillighedskoncept Holdenes selvstyrende parate til at lytte, og har mottoet: ’Når jeg måde at arbejde på illugive plads til ideer. gør noget godt for strerer Jørgen H.K. Jepsen Folk skal opleve, at de andre, gør jeg noget med et andet frivilligt probliver set og hørt, og godt for mig selv’. jekt, som han er stærkt selv kan påvirke pro­inspireret af: – Et af mine jektet. Det er utænkeyndlingseksempler er ligt at topstyre sådan Lundtofte Boldklub, som jeg synes gør det et projekt og kun tillade én måde at gøre eminent. Formanden for klubben tager tingene på. At være frivillig er i høj grad rundt i børnehaverne i lokalområdet og lystbetonet. Derfor er det for os, som an-

DE FRIV ILLIGE

UDEN ENGAGEMENT FR A FRIV ILLIGE KUNNE VI IKKE MEGET Direktør i Lungeforeningen og Børnelungefonden, Anne Brandt, glæder sig over hjælpen fra Team Rynkeby: – Det fællesskab, som Team Rynkeby skaber i skolegården med børn, med en lærer eller en sponsor, eller når de får ­tusindvis af børn til at bidrage og aktivere deres netværk, er en uvurderlig bevægelse.

Uden engagement fra alle frivillige kunne vi ikke meget. Alle indsatser tæller, støtter og har værdi. Kritisk lungesyge børn og voksne har begrænset luft til livet og er derfor fraværende fra skole, arbejde og sociale aktiviteter.

At mærke engagement fra frivillige hjælper.

ANNE BRANDT DIREKTØR I LUNGEFORENINGEN OG BØRNELUNGEFONDEN

Cykelrytterne fra Team Rynkeby hygger sig sammen. På billedet ses Peter Nørgaard, frivillig, Jørgen H.K. Jepsen, direktør og Betina Blom, frivillig

W W W. L U N G E . D K

sætter sedler op, og inviterer forældre og børn til at deltage i et introforløb. Når folk dukker op, fordeler han dem på fire træningsstationer, der er udstyret med nogle kort med øvelser. De første uger medvirker formanden i træningen og sørger for, at alle kender deres rolle. På en fastsat dato trækker han sig ud af træningen, og så er det op til forældrene at organisere den ugentlige træning og deltagelse i kampe m.v. Med andre ord, fra da af styrer de selv holdet. Team Rynkeby fungerer i princippet på samme måde.

Der er mange måder at samle penge ind og være frivillig i projektet på, og man kan have flere grunde til at være en del af projektet. Det kan være, at man motiveres af at samle penge ind til de kritisk syge børn, det kan være, at man elsker at cykle, det kan være, at man kan lide det so-

ciale og at være en del af en fælles overordnet sag.

Nogle er supergode til at skaffe firma­ sponsorater, andre engagerer sig lokalt i Team Rynkeby Skoleløbet, og andre igen bager kager og sælger dem på det lokale marked. Alle gør det sådan, som de synes, det bør gøres, og det blander topledelsen sig ikke i. Jørgen H.K. Jepsen har med interesse oplevet, at alle synes, de har det bedste hold. – For mig viser det, at hvert hold har sin måde at gøre tingene på, som er justeret i forhold til, hvad holdets frivillige foretrækker.

Sociale medier og dansk velstand er med til at gøre et projekt som Team Rynkeby en succes: – Vi lever i en tid, hvor mange heldigvis har overskud til at gøre noget for andre. De fleste danskere har mad nok, tag over hovedet og en for-

s.15

DE FRIV ILLIGE

holdsvis tryg tilværelse. Vi lever også i en tid, hvor selviscenesættelse falder naturligt. Det hjælper ­projektet godt på vej, at mange deler billeder på de sociale medier, hvor de viser, at de gør en forskel ved at deltage i projektet.

Team Rynkeby er et europæisk velgørenhedsprojekt og den nye direktør skal arbejde på at få projektet mere udbredt i de europæiske lande, så flere ­kritisk syge børn kan få hjælp.

På samme måde som Team Rynkeby-projektet er enormt stærkt og skal udbredes til flere lande skal Børne­lungefonden og Lungeforeningen være langt ’mere for flere’ i de kommende år: – Lungesagen er vedkommende for alle. Vi vil derfor arbejde på at styrke alle frivillige kræfter, og vi vil byde endnu f­ lere velkommen. Vi er i arbejdstøjet og er godt i gang med at planlægge Team Rynkeby Skoleløbet 2022. Jeg glæder mig desuden over vores store frivilligseminar her først i november, hvor vi mødes med frivillige fra hele landet, for at planlægge fremtiden, siger Anne Brandt.

Mahatma Gandhi har sagt:

’BE THE CH ANGE , YOU W ISH TO SEE IN THE WOR LD’ I 2017 blev det viden­skabeligt ­dokumenteret i en stor dansk ­undersøgelse, at din chance for at være glad og i psykisk god ­balance forbedres, når du støtter og hjælper andre.

VIBEKE KOUSHEDE PROFESSOR I MENTAL SUNDHEDSFREMME

Vibeke Koushede, professor i mental sundhedsfremme, som stod bag studiet, siger: – Undersøgelsen viser, at vejen til mental sundhed banes ved at gøre de ting, der for den enkelte giver glæde og indhold i livet, og ved at være noget for hinanden. Positive fællesskaber og aktiviteter øger i markant grad vores mentale sundhed og mindsker samtidig risikoen for social isolation og ensomhed ­­ – og så er gode sociale netværk beskyttende mod stress, angst og depression.

Lungesagen er vedkommende for alle. Vi vil derfor arbejde på at styrke alle frivillige kræfter, og vi vil byde endnu flere velkommen ANNE BRANDT

Nils Jan Hansen:

KOM UD A D DØR EN OG LEV LI V ET Har lungesygdommen KOL. Frivillig i bestyrelsen for Café Åndenød i Roskilde og har desuden siddet i et patient- og borgerudvalg ved Nationalt Genom Center (NGC) som patient­ repræsentant for Lungeforeningen og Danske Patienter.

NILS JAN HANSEN

s . 1 6 Lungenyt 04 2021

– Det er min opgave at kommunikere om Café Åndenød og lungesagen til medier, undervise sundhedspersonale og hjælpe mine medmennesker i cafeen.

Jeg holder meget af det frivillige arbejde, som giver mig noget at stå op til i hverdagen og som betyder, at jeg er et mere energisk og glad menneske. ­ Jeg føler mig mindre syg, for jeg har simpelthen ikke tid til at tænke over mine skavanker til hverdag. Nok har vi en alvorlig sygdom, men når man gør noget for andre og kommer ud i verden, kommer sygdommen til at fylde mindre.

DE FRIV ILLIGE

Nanna Kjær Markussen er glad for at underholde og facilitere aktiviteter for børnene på familiecampen, som er støttet af Børnelungefonden

V I L D U VÆ R E FRIV ILLIG I LUNGEFORENINGEN? Eller blot høre mere om, hvordan du kan engagere dig i lungesagen, kan du kontakte os via

→ m ail til: frivillig@lunge.dk

eller ringe til frivilligheds­

Nanna Kjær Markussen:

konsulent Ida Kopart Timm på tlf. 53 19 08 12

HUSK DET GODE HUMØR OG Å BNE SI N D, S Å K A N DE T I K K E G Å G A LT! Har lidt af den kroniske lungesygdom chILD og fik transplanteret nye lunger i 2015.

Frivillig på familiecamp, der et arrangement for familier med et barn med lungesygdom, som Børnelungefonden støtter.

– Det betyder rigtig meget for mig at give børnene en god oplevelse, som de ­husker og at bruge noget af det overskud, jeg har, på dem. Jeg faciliterer aktiviteter, hygge og lege for børnene sammen med de andre frivillige på campen, så ­børnene får en god oplevelse. Selvom jeg er træt bagefter, gør det mig meget glad at være frivillig på familiecamp. Jeg kommer hjem med så meget glæde og god energi.

W W W. L U N G E . D K

s.17

OPSKRIFTER

OPSKRIFTER, STYLING OG FOTO LONE KJÆR DIÆTIST EVA MYRUP

JULEFROKOST 2021 Vi elsker den klassiske julefrokost, men har sat ambitionsniveauet lidt ned, når vi her byder på to dejlige frokostretter inspireret af det velkendte.

Servér frokostretterne solo eller som en del af julefrokostbordet og nyd, at opskrifterne er nemme at gå til, samtidig med at de forener velsmag med sundhed Opskrifterne er beregnet til 6 personer ENERGI PR. PERSON (VED BEREGNING MED MAYONNAISE OG CREME FRAICHE 18%)

K AR RY S I L D M E D Æ G , Æ B L E O G K AR S E

1700 KJ/ 400 KCAL. KULHYDRAT 35 G, PROTEIN 12 G, FEDT 23 G, HERAF 7 G MÆTTET FEDT

Med et godt glas marinerede sild er det virkelig nemt at lave de her lækre karrysild, som ud over en dejlig dressing byder på æg, æ ­ bler og karse.

Tilberedningstid: Ca. 20 min.

FRUGT OG GRØNT PR. PERSON: CA. 25 G

TI P Sildene holder sig fint i flere dage, hvis de opbevares i en beholder med låg

s . 1 8 Lungenyt 04 2021

DU SKAL BRUGE: Karrysild • 2 æg • 2 dl creme fraiche 18% (brug skyr 0,2 %, hvis du vil lave en fedtreduceret/mager udgave) • 1 lille bundt dild • 1 spsk. stødt karry • Flagesalt og peber • 1 rødløg • 1 æble • 300 g marinerede sild

Tilbehør • 6 skiver fuldkornsrugbrød (­ tynde skiver til dig med lille a ­ ppetit) • 1 bakke karse

FREMGANGSMÅDE: Karrysild Kog æggene i ca. 10 min. Imens tilberedes karry­ cremen.

Rør mayonnaise med creme fraiche, hakket dild og karry. Smag cremen til med flagesalt og peber.

Pil løget og hak det fint. Skær æ ­ blet i kvarte.

Fjern kernehus og skær æblet i små tern.

Afkøl ­æggene og pil dem. Hak æggene.

Skær sildefileterne i mundrette stykker.

Vend forsigtigt karrycreme med løg, æble og sild.

Servering Top rugbrødet med karrysild med æg og æble.

Drys masser af karse over, og krydr med salt og peber.

OPSKRIFTER

G R Ø N K ÅL S S AL AT A L A C R E M E MED MEDISTERPØLSE OG SY LT E D E R Ø D L Ø G Denne salat er en nyfortolkning af medister med grønlangkål.

Salaten er dejligt cremet og med lækkert fyld af både æble og ­valnødder. Servér på rugbrød med stegt medister og syltede rødløg.

Tilberedningstid: Ca. 20 min.

DU SKAL BRUGE: Lynsyltede rødløg • 2 rødløg • 1 dl vin- eller æbleeddike • 1 dl sukker • 1 laurbærblad • 3 nelliker

Medister • 1 medisterpølse, 400 g • 1 spsk. olivenolie

Grønkålssalat • 300 g finthakket grønkål • ½ tsk. flagesalt • ½ tsk. sukker • 1 dl piskefløde (brug creme fraiche 9%, hvis du vil lave en fedtreduceret/mager udgave) • 2 dl creme fraiche 18% (brug creme fraiche 9%, hvis du vil lave en fedt­ reduceret/mager udgave) • 1 tsk. Dijonsennep • Flagesalt og peber • 2 æbler • 30 g valnødder

Tilbehør • 6 skiver fuldkornsrugbrød (tynde skiver til dig med lille appetit)

TI P Er du småtspisende, så giv grønkålen et lynhurtigt opkog og afdryp, inden den vendes med dressingen. Spis eventuelt lidt mere medister

W W W. L U N G E . D K

FREMGANGSMÅDE: Lynsyltede rødløg Pil løgene, og skær dem i skiver. Læg løgene i en skål.

Kom eddike og sukker i en gryde med laurbærblad og nellike og kog op. Tag gryden af varmen og hæld lagen over løgene. Lad løgene trække smag.

Medister Kom vand i en stor gryde og kog medisteren i ca. 10 min., hvorefter den afdryppes.

Prik medisteren med en ­gaffel. Varm olien på en ­pande og steg medisteren i ca. 6 min. på hver side.

Lad medisteren afkøle en smule, inden den skæres i mindre stykker.

Grønkålssalat Drys kålen med salt og ­sukker og kram den godt.

Pisk fløden til skum og vend med creme fraiche og ­sennep. Smag til med ­flagesalt og peber.

Skær æblerne i kvarte.

Fjern kernehus, og skær ­æblerne i tynde skiver.

Hak nødderne groft.

Servering Vend forsigtigt grønkål med flødecreme, æbler og nødder.

Anret salaten på rugbrød med medister. Top med afdryppede syltede rødløg og krydr med flagesalt og peber.

TI P Har du flere syltede rødløg end I spiser, så gem dem i lagen i et glas med låg på køl, så holder de sig fint i flere uger. De smager også virkelig lækkert på leverpostej eller til and

TIP

ENERGI PR. PERSON (VED BEREGNING MED PISKEFLØDE OG CREME FRAICHE 18%) 2250 KJ/ 540 KCAL. KULHYDRAT 41 G, PROTEIN 16 G, FEDT 30 G, HERAF 13 G MÆTTET FEDT FRUGT OG GRØNT PR. PERSON: CA. 100 G

s.19

V IDEN OM

TEKST METTE BERNT FOTO SHUTTERSTOCK, LUNGEFORENINGEN

i

ng

rk

sL

s Fo

Da n ma

nd

ttet af Stø

u n g e fo r e n

I år er det 120 år siden, at ”Nationalforeningen til ­Tuberkulosens ­Bekæmpelse” blev stiftet. Foreningen, der senere er ­blevet til Lungeforeningen, var ­vigtig også dengang, fordi der ved århundrede­ skiftet var 6.000 tuber­kulose­tilfælde om året i Danmark.

I dag er tuberkulose ikke det samfundsproblem, det var dengang. Dog er der hvert år nye tilfælde. Vi har talt med overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, Sidse Graff Jensen, om sygdommen.

H VA D E R T U B E R K U L O S E ?

Lungelægens bord Tuberkulose er en infektionssygdom, som opstår, fordi man er smittet med bakterien Mycobacterium tuberculosis. Sygdommen ses oftest som lungetuberkulose, men bakterierne kan også give sygdom i andre organer Når man i starten af 1900-tallet næsten lykkedes med at udrydde tuberkulose i Danmark, skyldtes det dels bedre levevilkår og dels en tidlig opsporing, hvor røntgenbiler kørte landet tyndt for at tage røntgenbilleder. Sygdommen havde social slagside, og der fandtes ingen medicinsk behandling. Behandlingen var

derfor, at man forsøgte at styrke immunforsvaret med blandt andet frisk luft, sund kost og hvile. Over 50% af alle smittede i Danmark døde dengang af tuberkulose. I kraft af en effektiv opsporing og gode behandlingsmuligheder er tuberkulose i dag en meget sjælden sygdom i Danmark.

FA K TA Januar 1901 blev “Nationalforeningen til ­Tuberkulosens Bekæmpelse” stiftet.

Senere hen skiftedes navnet til “Danmarks Lungeforening” og senere igen til “Lunge­ foreningen”.

Skiltene ’Spyt ikke paa Fortovet’ blev hængt op på husmurene for at øge fokus på bedre hygiejne.

Høstblomsten, som stadig ses i Lungeforeningens logo, blev solgt for at samle penge ind til at bekæmpe sygdommen.

SIDSE GRAFF JENSEN OVERLÆGE PÅ LUNGEMEDICINSK AFDELING PÅ HERLEV OG GENTOFTE HOSPITAL

s . 2 0 Lungenyt 04 2021

Under COVID19-pandemien omsatte Lunge­ foreningen sin store erfaring og viden til ­hygiejnekampagnen 'Hvem deler du spyt med', som var målrettet unge.

V IDEN OM

Når røntgenbilerne var så vigtige i starten af 1900-tallet var det fordi, lungetuberkulose kunne afsløres ved hjælp af røntgenbilleder

og blodigt ­opspyt kan være et symptom.

Hvad er symptomerne?

Når røntgenbilerne var så vigtige i starDet særlige ved tuberkulose er, at man ten af 1900-tallet, er det fordi, lungetuberkan blive smittet, så bakterierne sætter kulose på røntgenbilleder ses som en sløsig i lungerne, uden at sygdommen er akring (infiltrat) og nogle gange huller tiv. Det sker, når immunforsvaret er (kaviteter) i lungerne. Sygdommen kan i stærkt nok til i første o ­ mgang at bekæmnogle tilfælde give arvæv, der kan øge risipe bakterierne. De er dog stadig i kropkoen for andre infektioner i frem­tiden. pen, men i en hvilende tilstand. Bliver ens immunforsvar på et tidspunkt svækHvordan bliver man ket, kan man få lungetusmittet? berkulose, eller bakterierTuberkulose er ikke særlig ne kan vandre, så man får smitsom, og smitten kan tuber­kulose i andre orgaHar man et lavt kun ske ved svær lungetuner som fx nyrer og tarme. immunforsvar fx berkulose. Sidder tuberSymptomerne på tuberpå grund af en krokulosen i andre organer, kan kulose er, at man bliver nisk sygdom, har den ikke smitte. Fordi tubertræt, taber sig, får feber og man øget risiko for kulose er en dråbeinfektion, sveder – typisk om natten. at blive syg, men kan den smitte, hvis en perHar man lungetuber­ risikoen for smitte son med tuberkulose hoster kulose, vil man få h ­ oste og i Danmark er forteller nyser. Der er ingen smitopspyt – ligesom åndenød sat minimal

W W W. L U N G E . D K

terisiko, når vi rører ved fx dørhåndtag, og håndsprit er derfor ikke som sådan et led i bekæmpelsen.

Netop fordi tuberkulose er meget lidt smitsom, skal man være tæt sammen med en smittet person i længere tid, før der er en risiko. Smitten sker typisk i familier, blandt venner og på arbejdspladser. Man skal derfor ikke være nervøs for at blive smittet fx i toget. Har man et lavt immunforsvar fx på grund af en kronisk sygdom, har man øget risiko for at blive syg, men risikoen for smitte i Danmark er fortsat minimal.

Hvordan behandler man tuberkulose?

De fleste mennesker over 50 år kan formodentlig huske, hvordan man i skolen stillede op på række for at få Calmettevaccinen, som blev givet systematisk til børn i årene 1946-1986. Vaccinen var dengang god til at forebygge svære tilfælde hos børn, men

s.21

V IDEN OM

TUBERKULOSE I EN CORONATID Man finder i Danmark under

300

tilfælde om året, hvilket svarer til 5 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Hvor der er i 2018 var

299 284 222

tilfælde, var der i 2019

tilfælde, mens der i 2020 var

tilfælde.

man et tæt samarbejde virkningen er ikke ret efmed herberger og værefektiv hos voksne. steder og en røntgenbus En af de vigtigste årSærligt i tredje­ tager ud og screener sosager til de få tilfælde er verdenslande cialt udsatte ved hjælp af derfor, at der er kommet en er tilfældene af både røntgen og PCRmeget effektiv antibiotikatuberkulose langt tests, et arbejde som dog behandling. Får man behyppigere, og har været kompliceret handlingen i seks måneder, dødeligheden høj under den isolation, der bliver man rask, og der er fulgte med covid19­ næsten ingen resistens pandemien. mod dette antibiotika i Derudover kan man helt kort sige: Danmark. At vi i dag lever i gode boliger, Der er stadig tuberkulose i verden, og ikke er underernærede, og ikke bor så så længe der er det, vil vi også se tuber­mange sammen påvirker derudover kulose i Danmark. Særligt i tredjevervores immunforsvar og sygdommens denslande er tilfældene langt hyppige­muligheder for at brede sig. re, og dødeligheden høj. Indsatsen for at udrydde tuberkulose i resten af verHvorfor er der stadig den er den samme som i Danmark: Bedtuberkulosesmitte? re levevilkår, sikring af adgang til sundDer ses fortsat smitte med tuberkulose i hedsvæsnet, screening og meget gerne ­risikogrupper i Danmark, herunder hos en bedre vaccine, men der er behov for ­socialt udsatte. Skal man smitten til livs, flere penge på området. Det skal dog kræver det en indsats for at forbedre sociatilføjes, at der ikke er nogen risiko ved le forhold, sikre adgang til sundhedsvæsat rejse på ferie, selv i lande med høj net og screene for at sikre tidlig diagnose forekomst af tuberkulose, da smitte og behandling, samt forebygge videre som nævnt kræver tæt kontakt. smitte. På Herlev og Gentofte Hospital har

s . 2 2 Lungenyt 04 2021

Tallene fortæller ikke ­ ødvendigvis, at der er færre n ­tilfælde, men at færre personer har været i behandling på grund af corona. Ifølge en ny rapport fra Den Globale Fond mod Aids, ­Tuberkulose og Malaria har ­coronavirusset globalt set haft en negativ effekt på de tre sygdomme.

Ud fra fondens beregninger ved man, at cirka

4,7

millioner m ­ ennesker blev behandlet for tuberkulose i 2020.

Det er cirka en million færre end året før. »COVID-19's indvirkning på kampen mod hiv, tuberkulose og malaria har været ødelæggende.« »For første gang i den globale fonds historie er centrale­ ­resultater gået baglæns,« siger fondens administrerende direktør, Peter Sands.

(KILDE: /RITZAU/AFP)

TR ÆNING

TEKST LINE GADE FOTO LES KANER

Bevæg dig klogere og gladere Hvad sker der i hjernen, når du bevæger dig?

Er det virkelig sandt, at du bliver gladere, ud over, at din krop bliver stærkere? Sundhedsekspert Bente Klarlund Pedersen giver dig svaret Friedrich Wilhelm Nietzsche har sagt: ’Det er, når jeg går, at de store tanker kommer’ og Søren Kierkegaard har sagt: ’Jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.’

I dag er de to filosoffers oplevelse af, at gode tanker og følelser sker, når du rør dig, understøttet af videnskaben.

– Man kan være sur, når man skal ud på en cykeltur, ud at løbe, eller til gymnastik, men man er for det meste glad, når man kommer hjem, fortæller Bente Klarlund Pedersen. – Om man løber, cykler eller går, har ikke den store betydning, bare man rører sig.

Derfor bliver du gladere Alle former for fysisk aktivitet aktiverer positiv påvirkning af din hjerne og psyke. Forskning har bevist, at der går en direkte forbindelse fra de arbejdende muskler til hjernen. Det er nogle af kroppens hormoner, som bliver aktiveret, når man bevæger sine muskler. Hormonerne hedder serotonin, dopamin og nor­ adrenalin, og de giver alle en glædes- og belønningsfølelse.

BENTE KL A RLUND PEDERSEN Sundhedsforsker, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed.

Bente Klarlund Pedersen skriver hver lørdag om sundhed i avisen Politiken og optræder ofte i medierne. Hun er desuden en populær foredragsholder og forfatter til flere bøger om sundhed. Den seneste udkom i 2020 og hedder: ”Yngre med årene – Sundheds­ bogen, der giver dig mindre sygdom og et længere liv med flere gode år”.

W W W. L U N G E . D K

s.23

TR ÆNING

BDNF Står for Brain-Derived Neuro­ trophic Factor. BDNF styrker din hippocampus, som er den del af din hjerne, der styrer indlæring og hukommelse.

FA K TA Serotonin: Et signalstof, der bidrager til sindsro, veltilpashed, optimisme og lykke Dopamin: Et signalstof, der er vigtigt for motivation, hukommelse, opmærksomhed, søvn, humør og læring. Fungerer som et belønningsstof i hjernen Noradrenalin: Et signalstof, der bidrager til at øge vores energiniveau og humør. Påvirker også hukommelsen og evnen til at tænke

– Når vi bevæger os, udskiller vores muskler blandt andet myokiner, som er hormonlignende stoffer. Myokiner går i blodet og påvirker dit hjerte og flere af dine indre organer positivt. Man har fundet ud af, at nogle af dem også går ind i selve hjernen. Her påvirker det dit BDNF-niveau, fortæller Bente Klarlund.

– Niveauet af BDNF stiger og stimulerer din hippocampus, som er din hjernes hu-

Når du øger BDNF-niveauet i din krop, kan det desuden sænke din risiko for at udvikle demens Derfor husker og tænker du bedre Vores kroppe har et stof, som hedder BDNF, som er med til at styrke vores hukommelse. s . 2 4 Lungenyt 04 2021

kommelsescenter. Dermed husker du bedre, tænker bedre, og som ekstra-­ bonus bliver du også i bedre humør.

Når du øger BDNF-niveauet i din krop, kan det desuden sænke din risiko for at udvikle demens, uddyber Bente Klarlund Pedersen.

→ F ind ro i dig selv og din vejrtrækning.

Find lyd- og videoøvelser på lunge.dk/mindfulness

FÅ H JÆ L P TIL DIN TRÆNING af Lungeforening ens frivillige fysioter apeuter Find kontak tinfo på side 5

VORTEX til inhalation af spraymedicin

Kan købes på apoteket!

Vortex er et antistatisk metalkammer. Til børn og voksne, med og uden maske.

• • • •

Forbedret transport af partikler til lungerne, inhalation 2-6 gange Praktisk størrelse, let håndtering og nem at medbringe – kan enhåndsbetjenes Minimerer svamp i mundhulen specielt ved steroid behandling Kan koges, vaskes i opvaskemaskinen samt evt. autoklaveres ved patientskift

Mediplast A/S Marielundvej 46E 2730 Herlev

Jylland & Fyn: Carina Hasle 50 73 15 15 carina.hasle@mediplast.com

Sjælland: Annette Thomsen 20 99 98 13 annette.thomsen@mediplast.com

mediplast.com

Støt lungesyge børn Over tusinde børn lider af sjældne eller svære, kritiske lungesygdomme. Det betyder indlæggelser, behandlinger og medicin som en fast del af hverdagen. Børnelungefonden hjælper hele familien med rådgivning, netværk, praktisk hjælp og andre aktiviteter.

Vi øger livskvaliteten og det sociale liv hos lungesyge børn.

Og vi oplyser børn og forældre, sundhedspersonale og den brede befolkning i at passe på deres lunger.

Men vi har brug for din hjælp for at kunne fortsætte vores arbejde.

For at kunne blive ved med at være en fradragsberettiget fond efter Ligningslovens paragraf 8A har vi hvert år brug for 100 privatpersoner, der hver giver mindst 200 kr. til fonden.

PS: Ønsker du fradrag for din donation, så ring til os på 38 74 55 44.

W W W. L U N G E . D K

Giv 200 kr. p å MobilePay 17 030 og hjælp lun ge­ syge børn o g deres familie r

s.25

XXXXXX

TEKST KRISTINE BUSKE FOTO SHUTTERSTOCK

K ROP TR Æ N I NG P SYK E

Sådan bliver du glad for din cykel – igen Åben himmel, vind i håret, og friheden til at cykle hen, hvor du har lyst. Som lungesyg kan scenariet lyde for godt til at være sandt. Men faktisk kan du sagtens få glæden ved at cykle tilbage.

Fysioterapeut Henrik Hansen guider dig til at komme i gang her.

Find aktiviteter i Lungeforeningens netværk, lokalafdelinger og lungekor på side 33 og på lunge.dk/lokal

Spørger man fysioterapeut Henrik Hansen er der ikke mange af hans patienter med en lungesygdom, der cykler. Og det er en skam, mener han.

Især for dem, der faktisk kan lide at cykle og gjorde det meget, inden de fik deres lungesygdom.

Ifølge Henrik Hansen er cykling en lige så god motionsform som løbeture eller anden bevægelse, hvor du får pulsen op. Fordelene ligger mere mentalt. Du husker sikkert følelsen af frihed, når du sætter dig op på en cykel og har hele verden foran dig. Den følelse kan du sagtens få igen.

– Fordi du har en lungesygdom, betyder det ikke, at cyklen er dømt til at blive hjemme i skuret.

Hvis du kan lide at cykle, findes der mange muligs . 2 6 Lungenyt 04 2021

heder, så du kan finde glæden ved motion frem igen. Fordelen ved cykling er, at det rent subjektivt kan virke som langt mere meningsfuld træning at cykle i naturen, i byen eller rundt til sociale aftaler end at lave den træning, din fysioterapeut beder dig om, fortæller Henrik Hansen og tilføjer: – Samtidig er cykling en af de mest aflastende motionsformer, fordi cyklen bærer noget af din vægt, og du på den måde aflaster leddene.

Mange muligheder for at bryde barriererne Der kan dog være en god forklaring på, hvorfor nogle mennesker med en lungesygdom afholder sig fra at sætte sig op på en cykel.

TR ÆNING

FOR HØR DIG OM TILBUD I DIT OMR Å DE Hvis du har brug for motivation til at komme i gang, kan du forhøre dig hos Ældresagen eller hos dit lokale Lunge-netværk, om de har cykeltilbud, du kan deltage i. Du kan også selv tage teten til at opstarte et cykelhold i din lokalafdeling. Det kræver ikke mere end lyst at være initiativtager. Se på side 34-39 for oplysninger om kontaktpersoner og lokale ­foreninger og arrangementer.

Er din fysiske formåen slet ikke til at cykle selv, men savner du allige­vel vind i håret, så kan du læse mere på cyklingudenalder. dk. Her kan du kan booke en ­cykeltur i en rickshaw, hvor en ­frivillig cykelpilot klarer benarbejdet, mens du nyder udsigten fra frontvognen.

Heldigvis findes der flere forskellige ty– Mange lungepatienter har måske ikke per af cykler, der kan bryde de barrierer. cyklet i mange år, og så føles det pludselig For eksempel er en elcykel en god investeuoverskueligt at orientere sig i trafikken, ring til at aflaste lunsamtidig med at man skal gerne. Kan du ikke balancere og anstrenge komme ud ad døren sig for at træde i pedaleruden ilt, kan en ladne. Vindmodstanden og Der er mange muligheder cykel bruges til at den kolde luft i lungerne uanset dine behov. Det fragte iltflasken, og kan gøre det mere ubehavigtigste er, at uanset den kan samtidig geligt at trække vejret, og hvad, hvis du har lyst til at også virke stabilisealle de ting kombineret cykle, så kan det sagtens rende hvis du føler kan øge frygten for at få lade sig gøre, og det kan dig udfordret på åndenød, forklarer Henrik give et stort overskud i ­balancen. Du kan Hansen. din hverdag.

W W W. L U N G E . D K

også vælge en c­ ykel med to hjul enten ­foran eller bagved til støtte.

Vil du undgå den kolde vind i lungerne kan du bruge et mundbind eller tage et tyndt halstørklæde op foran munden og næsen.

– Der er mange muligheder uanset dine behov. Det vigtigste er, at uanset hvad, hvis du har lyst til at cykle, så kan det sagtens lade sig gøre, og det kan give et stort overskud i din hverdag, fortæller Henrik Hansen.

Motivationen driver dig og cyklen Så hvordan kommer du rigtigt fra start?

s.27

TR ÆNING

Det handler helt enkelt om at starte småt, men godt. Planlæg en passende rute, du ved, du kan klare, og hold et fornuftigt tempo, hvor du ikke presser dig selv for hårdt. Hold dig til lettere gear med hurtigere omdrejninger, hvor modstanden i p ­ edalerne ikke er for stor, og undgå kuperede strækninger i starten.

– Det vigtigste er, at du stadig har overskud, når du kommer hjem. Det skal være en positiv oplevelse, der giver dig lyst til at komme afsted igen.

Det vigtigste er, at du stadig har overskud, når du kommer hjem. Det skal være en positiv oplevelse, der giver dig lyst til at komme afsted igen. s . 2 8 Lungenyt 04 2021

Så i stedet for at fokusere på anbefalinger om to timers motion om ugen, så fokusér i stedet på at komme afsted to dage om ugen, også selvom turen bare tager fem eller ti minutter, forklarer Henrik Hansen.

Herefter skal du sætte dig nogle mål, så du langsomt øger træningen. Men det er en god idé at holde dig til genkendelige ruter, indtil du føler dig sikker på cyklen både fysisk og mentalt.

– Hvis det er svært at komme afsted, kan det være en god idé at have nogen at cykle sammen med. Det gør det også sjovere, og I kan lægge nogle pauser undervejs, hvor I kommer forbi en kaffebar eller en bager eller et område med smuk natur, I kan sidde og nyde. Uanset om du cykler alene eller sammen med andre, handler det om at finde det, der m ­ otiverer dig, ­siger Henrik Hansen.

S Å DA N FÅ R DU SUCCES MED DIN C Y K E L­T R Æ N I N G • Kør aldrig hurtigere eller længere, end at du har overskud, når du kommer hjem • Planlæg en rute på forhånd, og kast dig først ud i nye ruter, når du føler dig helt tryg ved at cykle • Sæt dig nogle mål, så du hele tiden ­udvikler din træning • Kør gerne sammen med andre. Det er sjovere, og gør det nemmere at komme afsted • Brug de hjælpemidler, du har behov for.

En elmotor, en maske til at modstå vindmodstanden, en ladcykel, der kan transportere din ilt, en cykel med ekstra hjul til at holde balancen eller en tvillinge­ cykel, der kan gøre det sjovere, og så er I to om at trække læsset. Mulighederne er mange. Og husk altid at tage din ­eventuelle medicin inden, hvis din læge anbefaler det.

TR ÆNING

TEKST KRISTINE BUSKE FOTO PRIVAT

Tilbud i Holbæk hjælper dig tilbage på cyklen I Holbæk mener de, at de fleste kan cykle, hvis de har lysten til det. Derfor har lokalafdelingen investeret i flere el-cykler, som medlemmerne kan låne gratis og dermed finde - eller måske genfinde - cykelmotivationen

Birthe Pugholm er både frivillig i Lungeforeningens afdeling i Holbæk og sundhedskoordinator for KOL og rygestop i ­Holbæk Kommune. Når Birthe har sundhedssamtaler med lungesyge borgere, spørger hun dem altid: ”Hvad savner du, og hvad vil du gerne kunne?”. Her møder hun ofte svaret ”Jeg vil så gerne cykle igen, det har jeg haft stor glæde af tidligere.”

Det ønske imødekommer de i Holbæk-­ afdelingen. Her har man fået fondsmidler samt donationer fra en lokal cykelklub til at investere i seks el-cykler, som Lungeforeningens medlemmer kan låne i seks

måneder. El-cyklerne er indkøbt i forskellige modeller og størrelser, så de dækker de flestes behov.

– De medlemmer, der låner el-cyklerne, oplever, at de får øget frihed og mere motion. Nogle har været nødt til at forlade arbejdsmarkedet eller flytte i mindre bolig på grund af deres sygdom. Her kan en el-cykel give dem en følelse af frihed tilbage. Under coronapandemien er der også flere, der har været utrygge ved at køre med offentlig transport, og har brugt el-cyklen som et mere sikkert og fleksibelt transportmiddel, fortæller Birthe Pugholm.

Du kan mere, end du tror El-cyklerne står hos tovholder Kaj Hansen, som sørger for at bringe og hente cyklerne hos medlemmerne samt køre dem til service, når der er behov for det.

Tilbuddet er en god måde, hvorpå medlemmerne kan prøve en el-cykel, inden de selv investerer i en. Birthe Pugholm fortæller også, at de fleste selv køber en el-­cykel, når de har afleveret den lånte tilbage.

– For mange er det en stor sejr at komme op på cyklen igen. Dårlig balance, frygt for åndenød og manglende styrke og dårlig kondition er noget af det, der afholder mange fra at cykle. I virkeligheden kan du meget mere, end du tror. Det er en stor glæde for folk at mærke den succes, siger Birthe Pugholm.

El-cyklen giver mulighed for at registrere, hvor mange kilometer man cykler, og flere sætter mål for, hvor mange kilometer de vil cykle om året. Det er en god motivation til at øge distancen. Har du brug for mere motivation til at komme afsted, kan du også tilmelde dig Holbæk-afdelingens cykelhold, som cykler sammen en gang om ugen.

→ H vis cykeltilbuddet lyder som noget Afdelingen i Holbæk har netop fået en ny donation, som skal bruges til at investere i en fiks ­trehjulet el-cykel, som er god til medlemmer, som er særligt udfordret på balancen

W W W. L U N G E . D K

for dig, kan du kontakte Kaj Hansen på telefon: 2497 6067 eller mail: kastruphansen@msn.com

s.29

DE GØR EN FORSK EL

Lunge helte

T E K S T L I N E G A D E FOTO PRIVAT

K R IST INA DOLLERU P

Skaber en attraktiv arbejdsplads for at tiltrække dygtigt personale

– En attraktiv arbejdsplads skal byde på medbestemmelse og et godt læringsmiljø for at tiltrække de bedste medarbejdere, siger Kristina Dollerup, der er ny på posten som afdelingssygeplejerske på en lige så ny lungemedicinsk afdeling på Roskilde Universitetshospital

Når man har indflydelse på, hvordan vagterne ligger, er det nemmere at få hverdagen til at hænge sammen KRISTINA DOLLERUP

s . 3 0 Lungenyt 04 2021

Som i resten af Danmark mangler der også sygeplejersker i Region Sjælland. Det kan derfor være svært at få kvalificerede medarbejdere til lungespecialet, som ikke altid betragtes som et speciale med høj status og derfor har større udfordringer end andre specialer med at få personale nok.

– De ansatte skal opleve at være værdsat og at have mulighed for at påvirke deres ­arbejdsdag. Mit håb er, at vi kan skabe en arbejdsplads med et godt rygte, som kan tiltrække dygtige og engagerede medarbejdere.

Det er ikke ukendt for Kristina Dollerup at arbejde med at skabe en attraktiv arbejdsplads. Hun er tidligere lykkedes med at få en ortopædkirurgisk afdeling på skinner, efter at afdelingen var blevet ramt af voldsomme besparelser og personaleflugt.

Den erfaring sætter hun i spil i sin nye rolle.

– Jeg har bevist, at jeg kan trække folk til. Blandt andet arbejder jeg med, at personalet selv ønsker, hvordan de gerne vil arbejde og selv lægger vagtplanerne. Når man har indflydelse på, hvordan vagterne ligger, er det nemmere at få hverdagen til at hænge sammen. Min erfaring er, at medarbejderne så har en større arbejdsglæde og ­fungerer bedre.

Ud over at skaffe personale nok til afdelingen, er Kristina Dollerup i gang med at ansætte en ­sygeplejerske, som skal være udskrivningskoordinator for patienterne og sørge for, at de kommer godt hjem fra hospitalet. – Det er min drøm, at vi kan ringe til alle patienter, når de er kommet hjem og høre om alt er, som det skal være.

Jeg håber, det kan forebygge genindlæggelser og give patienterne større tryghed. Man har ofte brug for hjælp, især hvis man ikke tidligere har haft ilt derhjemme, slutter Kristina Dollerup.

Medarbejderne lægger selv vagtplanerne

DE GØR EN FORSK EL

T E K S T P I A S M I T H B A U N FOTO PRIVAT

LENE KROGSGA A RD

Skaber bedre behandling til lungepatienterne på nyorganiseret lungemedicinsk afdeling På Sydvestjysk Sygehus har alle de medicinske afdelinger førhen hørt under samme blok. Nu er den lungemedicinske afdeling blevet sin egen, og det glæder den nye oversygeplejerske Lene Krogsgaard Klemensen, som ser en fordel i den nye opdeling Som Lene Krogsgaard Klemensen selv påpeg­er, har alle oversygeplejersker hver deres måde at drive udvikling på. For Lene er det vigtigt, at det basale er på plads, før der bliver lagt store og ambitiøse planer.

Især når det handler om mennesker, som skal føle sig set og hørt.

Derfor bakker hun også op om den nye organisering, hvor direktionen på syge­ huset besluttede at dele den store medicinske afdeling op i fire nye selvstændige afdelinger. Det er ifølge hende med til at styrke afdelingens profil og sikre høj faglig kvalitet og udvikling.

– Der er mange udviklingstiltag på afdelingen. Et eksempel er, at vi gennem de seneste år har haft øget fokus på, at lungepatienter også har gavn af palliation.

Det palliative team kommer nu fast på afdelingen og har målrettet fokus på lungepatienterne, fortæller Lene Krogsgaard Klemensen.

Palliation handler bl.a. om at lindre gener og smerter hos den enkelte person. Og det er noget, der ligger Lene Krogsgaard Klemensen meget på sinde.

Derfor er hun også særligt glad for lignende initiativer hos dem, som sætter mennesket først.

W W W. L U N G E . D K

– Vi har fået tværsektorielle koordinatorer, som bidrager til øget samarbejde på tværs af sektorerne. Vi samarbejder ­eksempelvis med patienten, hjemmeplejen og egen læge på tværs af sektorer. Det betyder meget for mig, at der kan skabes et godt fundament, som kan bidrage til, at lungepatienterne føler sig trygge.

Vi skal klæde dem på, så de kan mestre et liv med en ­lungesygdom, slutter Lene Krogsgaard Klemensen.

Det betyder meget for mig, at der kan skabes et godt fundament, som kan bidrage til, at lungepatienterne føler sig trygge LENE KROGSGAARD

s.31

FORSKNING

TEKST KRISTINE BUSKE FOTO SHUTTERSTOCK

Det sker der i dine lunger, når du træner Ny forskning viser, at træning kan forbedre sygdomstilstanden hos personer med astma og KOL, men på forskellig vis.

Forsker og lektor i Integrativ Fysiologi, Morten Hostrup, uddyber her hvordan

Hvordan virker træning på mennesker med astma? Det er der flere undersøgelser, der har belyst, men man har manglet et mere fyldestgørende billede. Nu har en ny analyse samlet en række tidligere studier omkring astma og træning og holdt dem op mod hinanden.

Resultaterne er interessante, og viser tre væsentlige faktorer, hvor regelmæssig motion forbedrer astmapatienters tilstand.

Den første faktor er de generelle sundhedseffekter, såsom lavere fedtprocent, bedre kondition og øget livskvalitet. Men for mennesker med astma medfølger også bedre astmakontrol, og færre symptomer i form af hoste og trykken for brystet samt mindre behov for at medicinere sig selv.

– Analysen viser en ­betragtelig forbedring af astmasymptomerne. På tværs af studier kan vi også se, at patienterne får en forbedret lungefunktion. Her var forbedringen ikke lige så stor, men nok til, at det gjorde en forskel, fortæller Morten H ­ ostrup, der er lektor i Integrativ Fysiologi ved Københavns Universitet og har udarbejdet analysen sammen med sine kollegaer på Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital.

s . 3 2 Lungenyt 04 2021

for eksempel banecykelrytter Rasmus Quaade lider af. Når eliteatleter med sportsastma indstiller karrieren og stopper med at t­ ræne hårdt, normaliseres tilstanden i luftvejene og deres sportsastma bliver mindre udtalt eller forsvinder helt.

I den anden ende af U’et har man personer, som har mistet motivationen til at lave noget og er blevet inaktive. Dette er ofte også ledsaget af vægtøgning. Manglen på motion gør luftvejene mere hyperaktive, dvs. at de irriteres nemmere og har større risiko for at udvikle astmasymptomer. Det kan endda ske for personer, som ikke har oplevet astmasymptomer tidligeTrænings-U-kurven for astmapatienter re, mens personer med astma oplever en For at forstå, hvordan træning påvirker forværring af sygdomskontrollen. lungerne hos personer med astma, forklaI bunden af U’et har vi personer, som rer Morten Hostrup det som en U-kurve. I motionerer jævnligt og har den ene ende af kurven en sund livsstil. Her ser det har man topatleterne, ud til, at blot 20-30 minutder træner så meget, at ters motion to til tre gange de stresser lungerne og Analysen viser om ugen ikke alene har en irriterer luftvejene. De laen betragtelig beskyttende effekt mod at ver simpelthen et slid på forbedring i astma­ udvikle astma, men også luftvejene på grund af symptomerne. På forbedrer sygdomsprofilen den markante og hyppige tværs af studier kan hos personer med astma. ventilation, når de trævi også se, at patien– Begynder den mere inner. Det er det, der kan terne forbedrer aktive gruppe at motionere føre til sportsastma, som ­deres lungefunktion Det tredje område, hvor motion gør en forskel, er i forhold til inflammation.

– Motion forbedrer kroppens generelle inflammationstilstand. Vi kan dog ikke direkte konkludere, at det afspejler sig på inflammationstilstanden i luftvejene. Men det kan skyldes, at inflammationstilstanden i luftvejene hos astmatikere ikke er ens. Det ser således ud til, at personer med bestemte typer astma har større effekt af motion end andre. Det er vi i øjeblikket i gang med at undersøge nærmere, forklarer Morten Hostrup.

FORSKNING

Selvom træning ikke direkte kan forbedre lungekapaciteten ved KOL, styrker motion resten af kroppen, så den bliver mere modstandsdygtig over for sygdommen.

– Konditionstræning er væsentlig, fordi Mennesker med KOL kan træne den træner respirationsmuskulaturen, sig stærkere hjertet og endda blodet, som kan komDer er også lavet en del studier omkring pensere for den nedsatte træning som behandling til lungefunktion. Studier vipersoner med KOL. Her er ser desuden, at træning resultaterne meget lovende. forbedrer vejrtrækningen – Udfordringen med Studier viser, at hos KOL-patienter marKOL-patienter er, at deres træning forbedrer kant, så den bliver mindre lungevæv er ødelagt og vejrtrækningen hos overfladisk. Selvom man ikke kan genvindes. DerudKOL-patienter marikke kan forbedre lungeover er den medicin, man kant, så den bliver funktionen, kan træning behandler KOL-patienter mindre overfladisk. hjælpe med til, at man med, ikke særligt e­ ffektiv.

Så selvom man ikke bedre kan udnytte den Til gengæld er motion den kan forbedre lungefunktion, man har, forklabehandlingsmetode, der er funktionen, så kan rer Morten Hostrup. bedst evidens for, har en træning hjælpe med Samtidig er styrke­ ­effekt på KOL-patienters til, at man bedre kan træning essentiel, fordi generelle sygdomstilstand. udnytte den funk­ KOL er forbundet med Resul­taterne er stærke og tion, man har tab af muskelmasse og viser, at KOL-patienter får ­muskelfunktion. Det er øget livskvalitet, lever lænderfor en fordel at kombinere kondi­ gere, har større modstandskraft mod sygtionstræningen med regelmæssig dom og ­infektioner, og kan klare flere ting i ­styrketræning. hverdagen. regelmæssigt, kan de træne deres astmasymptomer mindre, og dermed også ramme et mere normalt stadie i bunden af U’et, fortæller Morten Hostrup.

W W W. L U N G E . D K

På Integrativ Fysiologi ved Københavns Universitet er Morten Hostrup og hans kollegaer i gang med at undersøge, hvordan medicinforbruget ændrer sig hos mennesker med astma, når de træner

Hjælp dig selv ud af den onde spiral Uanset hvilken type lungesygdom, du har, er konklusionen fra både forskningen og Morten Hostrup, at træning har mange fordele, mens inaktivitet kan skabe en ond spiral, som kun bliver værre.

– Start med det, du kan holde til, pres dig til din egen grænse og tag pauser undervejs. Så kan du løbende fylde på og øge træningen i sværhedsgrad, hastighed eller varighed. Træning som løb, hvor du bevæger alle muskelgrupper, kan være hårdere – særligt for personer med KOL. Derfor kan det være en fordel at starte med mindre styrketræningsøvelser hjemme på gulvet. Husk altid, at lidt har også ret.

→ F ind træningsøvelser og inspiration til din træning på Lunge.dk/træning

s.33

A K T I V I T E T E R & N E T VÆ R K

Lokale lunger

FIND ET ARR ANGEMENT FOR DIG

↓

ARR ANGEMENTER, NETVÆRK OG AKTIVITETER FOR DIG Lungeforeningen har over 140 netværk og flere lokalafdelinger rundt om i landet, som drives af over 300 fantastiske frivillige. Du kan altid holde dig opdateret om arrangementer ved at kontakte frivillige i dit lokalområde eller holde øje på lunge.dk

Region Hovedstaden

REGION

ARRANGØR

STED

BESKRIVELSE

↓

TID

KONTAKT

Helsingør Lokalafdeling

Møde i Pusterumet LungeYoga v/ yogalærer Maj-Britt Zielke.

Kom og hør om erfaringerne.

Minicentret Fiolstræde 17 D 3000 Helsingør

Tirsdag 16. november Kl. 16.00 - 17.30

Lokalformand Tove Tafdrup, tlf. 2421 6862 og mail: lungef.lokalafd@gmail.com

Helsingør Lokalafdeling

Møde i Pusterumet Julearrangement.

Nærmere information om arrangementet kommer senere.

Minicentret Fiolstræde 17 D 3000 Helsingør

Tirsdag 14. december Kl. 14.00 - 18.00

Lokalformand Tove Tafdrup, tlf. 2421 6862 og mail: lungef.lokalafd@gmail.com

Rødovre Lokalafdeling

Guided tour på Glyptoteket Besøg på Glyptoteket med omvisning.

Derefter frokost. Der er booket en guided tour rundt i Glyptoteket, og bagefter går vi i byen for at spise frokost (egenbetaling).

Pris for Touren er 50 kr. som betales til formanden.

Mødested er ved linje 7A stoppestedet mod København overfor Rødovre Centret kl. 11.00.

Tirsdag 14. december Kl. 11.00 - ca. 15.00

Tilmelding er nødvendig senest mandag 6. december til Lone på 3152 8220.

Østerbro Netværks­ gruppe

Julehygge med bankospil Ida Kopart Timm projektmedarbejder kommer og ­f ortæller om nyheder i Lungeforeningen.

Bagefter er der juleafslutning med hygge og bankospil.

Kom og vær med til at ønske god jul og vind præmier i ­v ores bankospil.

Vi sørger for præmierne.

Alle med KOL og lungesygdomme er velkommen.

Pårørende er også velkommen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Sundhedshuset Randersgade 60, 1 sal, lokale 108 2100 København Ø

Tirsdag 30. november Kl. 13.30 - 15.30

Yderligere information hos kontaktperson Winnie Bethnas på mail: winnie@bethnas.dk eller tlf. 26144317

Østerbro Netværks­ gruppe

Hverdag med Osteoporose Kate Schøtt Jensen vil fortælle om sin hverdag med osteoporose , som hun har haft i mange år.

Bagefter hygger vi os med kaffe, frugt og kage.

Tilmeldning er ikke nødvendig.

Sundhedshuset Randersgade 60, 1 sal, lokale 108 2100 København Ø

Tirsdag 25. januar 2022 Kl. 13.30 - 15.30

Yderligere information hos kontaktperson Winnie Bethnas på mail: winnie@ bethnas.dk eller tlf. 26144317

Guldborgsund Lokalafdeling

Vi synger julen ind Kom og syng julen ind sammen med Lungekoret Pulmones.

Tilmelding til Lise Landgren.

Fora-Fritid Strandgade 39 4800 Nykøbing F

Onsdag 1. december Kl. 10.00 - 11.00

Tilmelding til Lise Landgren på mail: liselandgren@ gmail.com eller tlf. 4074 8691.

Guldborgsund Lokalafdeling

Lungecafé Lungecafe for lungeyge og deres pårørende.

Frivilligcentret Banegårdspladsen 1A 4800 Nykøbing F

Onsdag 5. januar2022 Kl. 15.30 - 17.00

Yderligere informationer hos Lise Landgren på mail: liselandgren@gmail.com eller tlf. 4074 8691.

Guldborgsund Lokalafdeling

Lungecafé Lungecafe for lungeyge og deres pårørende.

Frivilligcentret Banegårdspladsen 1A 4800 Nykøbing F

Onsdag 2. februar 2022 Kl. 17.00 - 19.00

Yderligere information hos Lise Landgren på mail: liselandgren@gmail.com eller tlf. 4074 8691.

Halsnæs Netværks­g­r uppe

Julehygge på Skjoldborg Vi skal synge, høre musik og hygge os med gløgg og æbleskiver.

Desuden skal vi gætte med i muntre konkurrencer og spille julebanko.

Tilmelding er ønskelig senest den 1. december på tlf. 4099 3650.

Alle er meget velkomne. Det koster 40 kr. at deltage.

Halsnæs Lungecafé, Skjoldborg Valseværksstræde 5 3300 Frederiksværk

Torsdag 2. december Kl. 14.30 - 16.30

Yderligere information hos kontaktperson Ingelise Biering, tlf. 2168 0741 eller 2biering@mail.dk

Region Sjælland

Se Region Hovedstadens mange faste arrangementer på www.lunge.dk

Se Region Sjællands mange faste arrangementer på www.lunge.dk

s . 3 4 Lungenyt 04 2021

A K T I V I T E T E R & N E T VÆ R K

Det er vigtigt at være i kontakt med andre mennesker, så sørg for at tale med andre så ofte som muligt.

Det er også vigtigt at røre sig, og holde krop og muskler i gang.

ARRANGØR

STED

BESKRIVELSE

↓

TID

KONTAKT

Holbæk Lokalafdeling

Lungecafe - Tager du din inhalationsmedicin korrekt?

Farmaceut Sameera Aghazadeh fra Løve Apoteket, vil præsentere et oplæg om korrekt brug af inhalations­ medicin.

- Medicinsk behandling, virkning samt bivirkninger.

-Tjek på inhalation. Testfløjte.

- Medicinsamtale.

Aktiv Center Elisabethcentret Carl Reffsvej 2, 1. sal 4300 Holbæk

Mandag 21. februar 2022 Kl. 16.00 - 18.00

Tilmelding senest 18. februar til Birthe Pugholm på mail: birps@holb.dk eller på tlf. 72 36 42 32.

Roskilde Lokalafdeling

Juleafslutning Juleafslutning som I kender den. Der kommer flere informationer senere.

Sognegården, Fynsvej 69 4000 Roskilde

Onsdag 24. november Kl. 13.00 - 17.00

Yderligere informationer hos Birgit Schelde Holde på mail: birgit@schelde-holde.dk og tlf. 2386 3805.

Aalborg Netværks­ gruppe

Foredrag ved Esben Buch Vi byder velkommen til naturvejleder Esben Buch, der vil holde et foredrag Der serveres kaffe og kage til kr. 30.

Krypten, Thorsen Allé 2 9000 Aalborg

Fredag 28. januar 2022 Kl. 13.00 - 15.00

Tilmelding til Jette - Hasseris tlf. 5120 3430 eller Jette - Vejgård på tlf. 2048 6186.

Hjørring KOL Netværksgruppen

Julefrokost Julefrokost med traditionel menu, samt kaffe og småkager.

Begrænset antal pladser efter først til mølle princippet.

Pris: 200 kr. pr. person.

Indbetales på konto 9070-1623003503 og husk at skrive navn på indbetaler.

Pårørende er velkommen til at deltage.

Forsamlings­ bygningen, Østergade 9, 1. sal 9800 Hjørring

Torsdag 18. november Kl. 12.00

Tilmelding og yderligere information hos Poul Anton Krogsgaard på tlf. 2147 6996 - gerne på sms.

Hjørring KOL Netværksgruppen

Julebanko Pakkespil med gløgg og æbleskiver. Tag en pakke med til ca. 20 - 25 kroner.

Pårørende er velkommen til at deltage.

Forsamlings­ bygningen, Østergade 9, 1. sal 9800 Hjørring

Torsdag 2. december Kl. 13.30

Tilmelding senest d. 25. november.

Tilmelding og yderligere information hos Poul Anton Krogsgaard på tlf. 2147 6996 - gerne på sms.

Fredericia Netværksgruppen for Lungesyge og Pårørende

Cafe-møde og foredrag Netværkgruppen afholder foredrag med Majken Kongstad, Klinisk Diætist.

Proteiner er livsvigtige for os, men hvor meget skal vi have? Hvad er gode kilder til protein? Hvornår i løbet af dagen bør vi helst få proteiner?

Foredrag, kaffe og kage kr. 35,00.

Indbetales på MobilePay 4323LV ved tilmelding.

Kan dog også betales kontant ved ankomst.

Seniorhuset IP. Schmidt Vendersgade 4 Foredragssal B 7000 Fredericia

Onsdag 24. november Kl. 13.30 - 16.00

Tilmelding og flere informationer hos Solveig Knudsen på tlf. 2497 6127 og mail: solveigknudsen5@icloud.com

FaaborgMidtfyns Netværks­ gruppe

Juleunderholding og julehygge Juleunderholdningen i år er med Ulla og Torben Nikolajsen, som kommer og spiller og synger med os.

Pårørende til kol/lungepatienter er meget velkomne.

Der serveres gløgg, æbleskiver, klejner, kaffe og the.

Entre 30 kr.

På grund af corona er der begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig og skal ske til Lone.

Tømmergården 6 5600 Faaborg

Mandag 29. november Kl. 14.30 - 16.30

Tilmelding og flere informationer hos Lone P. Jeppesen på tlf. 2390 4840 og mail: loneogborge@gmail.com

Region Sjælland

REGION

Region Nordjylland

Se Region Sjællands mange faste arrangementer på www.lunge.dk

Region Syddanmark

Se Region Nordjyllands mange faste arrangementer på www.lunge.dk

Se Region Syddanmarks mange faste arrangementer på www.lunge.dk

W W W. L U N G E . D K

s.35

A K T I V I T E T E R & N E T VÆ R K

Lokale lunger

FIND ET ARR ANGEMENT FOR DIG

↓

ARR ANGEMENTER, NETVÆRK OG AKTIVITETER FOR DIG Lungeforeningen har over 140 netværk og flere lokalafdelinger rundt om i landet, som drives af over 300 fantastiske frivillige. Du kan altid holde dig opdateret om arrangementer ved at kontakte frivillige i dit lokalområde eller holde øje på lunge.dk

ARRANGØR

STED

BESKRIVELSE

↓

TID

KONTAKT

FaaborgMidtfyns Netværks­ gruppe

Ny medicin, eftervirkninger af corona, vaccination mod corona mv.

Grethe Bøgevang, sygeplejerske på OUH, fortæller om medicin og om eftervirkninger af corona, vaccination for corona og corona-/KOL-problematikker og svarer på spørgsmål.

Pårørende til KOL- og lungepatienter er meget velkomne.

Entre 30 kr.

Der serveres kaffe, the og kage.

Eventuelle corona restriktioner følges.

Tømmergården 6 5600 Faaborg

Mandag 31. januar 2022 Kl. 14.30 - 16.30

Yderligere informationer hos Lone P. Jeppesen på tlf. 2390 4840 og mail: loneogborge@gmail.com

Odense Lungenetværk

Julebanko med Odense Lungenetværk Det gik fint med at spille banko online og på telefonen, men nu har vi mulighed for igen at mødes og det glæder vi os meget til. Der vil være gevinster fra mange forskellige sponsorer. Der er udsendt indbydelse via Lungeforeningen, Astma og Allergiforeningen og indbydelsen ­ligger også på hjemmesiden.

Tilmelding skal ske til Birgit Pedersen på 21249217 helst på sms.

Hjallese Forsamlingshus Hjallesegade 31 5260 Odense S

Torsdag 25. november Kl. 15.00 - 17.00

Flere informationer hos kontaktperson Lisbet Thomsen, tlf. 2092 2494 og mail: sille259@gmail.com

Odense Lungenetværk

Cafe-møder Vi er nu så heldige, at vi igen kan begynde at mødes med andre og få en mere normal hverdag.

Odense Lungenetværk inviterer derfor til cafe-møder i Bolbro Brugerhus, hvor vi kan mødes med andre ­lungesyge og snakke om – ja, hvad der nu falder os ind, og hvad vi har lyst til på dagen. Det kan være alt fra, hvad der sker i hverdagen til det som fylder i vores liv f.eks. vores sygdomme.

Vi holder cafe-møderne på 2 forskellige tidspunkter, så det er muligt at komme, uanset om man går på arbejde eller går hjemme. Vi er forskellige steder i vores liv, og det prøver vi at tage hensyn til!

Bolbro Brugerhus Stadionvej 50, indgang L 5200 Odense V

Tirsdage - i 2021 d. 16. november, 30. november og 14. december.

Henholdsvis kl.

19.00 - 20.30 og 14.00 - 16.00.

Se mere konkret om de aktuelle dage og tider på hjemme­ siden.

Flere informationer hos kontaktperson Lisbet Thomsen, tlf. 2092 2494 og mail: sille259@gmail.com

Region Syddanmark

REGION

Se Region Syddanmarks mange faste arrangementer på www.lunge.dk

Lej et dejligt dansk feriehus Hvis du ønsker at leje et af feriehusene, kan du bestille et ansøgningsskema ved at kontakte: Birthe Petersen på E-mail.birthe@bhpetersen.dk eller tlf. 22 98 90 95.

For yderligere information ring til Birthe.

Husene kan lejes Se feriehusene på www.Lunge.dk/feriehuse hele året Ansøgningsfrist inden 1. februar 2022

s . 3 6 Lungenyt 04 2021

Livet er arveligt Din arv kan hjælpe andre med at trække vejret Bedre vejrtrækning er den bedste gave, du kan give den næste generation Læs mere på lunge.dk/arv

Mød andre i vores lokalafdelinger og netværk

Kom og træn med andre, få en snak over en kop kaffe, syng i kor og få viden om din sygdom.

Ring til din lokale kontaktperson og hør mere om aktiviteterne i dit lokalområde.

LOK AL AFDELINGER

Farsø Anne-Marie Hansen

Ballerup Jørgen Larsen

Tlf. 44 77 17 22

Brønderslev Ove Rønnov

Faxe Ivan Larsen

Tlf. 24 22 48 97

Egedal Ole Larsen

Tlf. 29 45 48 65

Fredericia Solveig Knudsen Frank Østergaard Ina Rimmer

Esbjerg Merete Jensen

Tlf. 20 94 53 66

Frederiksberg Alice Munk

Tlf. 20 66 63 96

Frederikshavn Palle Poulsen

Tlf. 40 74 86 91

Frederiksværk Ingelise Biering

Tlf. 24 21 68 62

Faaborg-Midtfyn Lone Poulsen

Tlf. 21 27 68 89

Gladsaxe Flemming Work

Tlf. 22 24 23 70

Glostrup Ruth Christensen,

Tlf. 22 66 72 55

Haderslev Frede Christensen

Tlf. 26 11 17 22

Haderslev Kronikermotion

Frederiksberg Alice Munk Guldborgsund Lise Landgren Helsingør Tove Tafdrup Herlev Per Nilsson Holbæk Lene Fischer Horsens Klaus Skjærlund Høje-Taastrup Emmy L. Førster-Christensen

SE MERE OM AKTIVITETER PÅ LUNGE.DK

Tlf. 98 66 20 42

Holbæk Lungecafé Birthe Pugholm

Tlf. 72 36 42 32

Tlf. 21 62 70 35

Holbæk Erik Hansen

Tlf. 20 47 70 32

Horne Gunhil Lauridsen

Tlf. 23 23 31 84

Holstebro Jette Ottow

Tlf. 22 32 09 55

Tlf. 20 66 63 96

Horsens Annie Simonsen

Tlf. 20 65 87 85

Tlf. 20 27 27 65

Horsens Lungecafé Karen Marie Brøste Wells

Tlf. 78 42 78 00

Tlf. 21 68 07 41

Hvidovre Kurt Larsen

Tlf. 40 11 17 41

Tlf. 23 90 48 40

Høje-Taastrup Emmy L. Førster-Christensen

Tlf. 26 11 17 22

Tlf. 52 76 98 78

Ikast-Brande Margit Frank

Tlf. 25 47 15 33

Tlf. 22 48 17 76

Kalundborg Grethe Husted

Tlf. 21 28 99 52

Tlf. 22 56 61 81

Kerteminde Mogens Rasmussen

Tlf. 63 97 00 55

Tlf. 74 34 03 13

Kolding Lisa Gerda Henriksen

Tlf. 27 41 02 93 Tlf. 40 17 57 15 Tlf. 40 17 57 15

Tlf. 24 97 61 27 Tlf. 21 27 75 32 Tlf. 50 90 01 70

Kalundborg Grethe Husted

Tlf. 21 28 99 52

Køge Erik Jensen

Korsør Café Lungen Anja Keinicke

Tlf. 28 94 19 74

Nyborg Lene Beck Hansen

Korsør Lungehold Anja Keinicke

Tlf. 20 11 19 56

Odsherred Finn Wulff

Lyngby-Taarbæk Netværk Selvhjælpsgruppe Annelise Fornæs Kjær-Hansen Tlf. 28 56 68 14

Tlf. 23 35 55 34

Roskilde Birgit Schelde Holde

Nordborg Lungenetværk Bent Jensen

Tlf. 22 55 60 67

Tlf. 23 86 38 05

Rødovre Klaus Hejl

Næstved Anne-Marie

Tlf. 20 64 81 61

Tlf. 20 62 32 92

Skanderborg Erling Sørensen

Nørre Nebel Birthe Jensen

Tlf. 61 69 92 85

Tlf. 29 87 53 40

Odense Lisbet Thomsen

Tlf. 20 92 24 94

Odsherred Finn Wulff

Tlf. 23 35 55 34

Padborg Ina Juhl

Tlf. 30 91 41 83

Præstø Anne Højholt

Tlf. 40 84 22 64

Randers Kirsten Inger Stougaard

Tlf. 22 34 01 39

Regstrup Lene Fischer

Tlf. 22 24 23 70

Ringsted Mona Jørgensen

Tlf. 26 22 36 47

Rødekro Hans Lützen Pia Rasmussen

Tlf. 20 40 08 05 Tlf. 26 37 10 82

Rødovre Klaus Hejl

Tlf. 20 62 32 92

Slagelse Kirsten Christensen

Tlf. 60 68 82 78

Sønderjylland Ina Juhl

Tlf. 30 91 41 83

Thy-Mors Inger Dengsø

Tlf. 40 16 32 21

Viborg-Skive Mona Vistisen

↓ H A R V I DIN M A IL A DRESSE? Så du kan få Lungeforeningens nyhedsbrev, medlemskort og indkaldelse til generalforsamling i din indbakke?

Tlf. 61 35 10 06

Vordingborg Leon Køltoft

Tlf. 20 49 58 04

Aarhus Margrethe Bogner

Tlf. 20 20 20 71

LOK ALE NE T VÆRK SGRUPPER Amager Henrik Nielsen

Tlf. 40 24 10 86

Billund (Grindsted) Bodil Poulsen

Benyt dette link

→ w ww.lunge.dk/mail Halsnæs Helmer Seiling

Tlf. 27 28 56 56

Tlf. 50 45 42 54

Halsnæs/Frederikssund/ Nordsjællands Hospital Lungecafé Anja Berrill

Tlf. 47 17 09 06

Bornholm Birgit Kristensen

Tlf. 30 82 21 07

Tlf. 42 22 85 10

Helsingør Rita Asmussen

Sakskøbing Sussi Kyhlwein

Tlf. 40 36 10 95

Bramming Hanne Hansen

Tlf. 97 51 37 17

Tlf. 61 72 33 16

Hillerød 1 Marianne Henriksen

Skive 1 Bjarne Jensen

Tlf. 26 41 91 23

Brønderslev, Ove Rønnov

Tlf. 2 3 44 26 48

Tlf. 24 22 48 97

Hillerød 2 Hanne Buch

Skive 2 Anny Andersen

Tlf. 26 21 78 72

Dianalund N.B.Thorvaldsen

Tlf. 27 12 52 23

Tlf. 29 25 66 35

Hillerød Lungecafé Hanne Sloth Wengel

Skive Lungecafé Hanne Frandsen

Tlf. 48 29 39 70

Esbjerg Mette Rasmussen,

Tlf. 74 75 10 35

Tlf. 20 28 55 29

Hjørring Poul Anton Krogsgaard

Skærbæk Heidi B. Ortega

Tlf. 21 47 69 96

s . 3 8 Lungenyt 04 2021

A K T I V I T E T E R & N E T VÆ R K Slagelse Lungehold Rikke Kabbel Slagelse, selvtræning Hanne B. Schiøtt Slagelse Lungecafé Pernille Gøttske Solrød Preben Jensen

Tlf. 58 50 12 20

Nye lunger, Øst Janne Hornhof

Tlf. 58 54 89 43

PCD-netværket Sarah Brown

Tlf. 24 84 29 93 Tlf. 26 47 96 00

Tlf. 21 45 00 52

Korsør Lungekor LOF-Korsør

Tlf. 58 52 56 81

Tlf. 61 68 10 63

København (Vesterbro) Merete Sørensen

Tlf. 22 71 23 83

Køge Lilli Højlund

Tlf. 21 26 00 05

Lemvig Lungekor Lemvig Musikskole

Tlf. 96 63 13 80

Lyngby-Taarbæk Birgitte Jacobsen

Tlf. 28 87 67 54

Mariagerfjord Maj-Lis Hoffer Henriksen

Tlf. 61 13 10 07 Tlf. 30 80 26 60

Sarkoidosenetværket Merete R. Mortensen Tlf: 24 63 72 28 efter kl. 16.00 Ungenetværket Ida Corina Jahn

Tlf. 22 56 01 22

Stege Dorrit Helgesen Inger Bach

Tlf. 25 48 60 46 Tlf. 21 46 04 66

Stevns Susanne Uhde Pedersen

Tlf. 22 17 06 58

Stubbekøbing Jytte Anita Nielsen

Ballerup Marianne Drejer

Tlf. 21 47 84 12

Tlf. 21 22 09 52

Sønderborg Kirsten Gregersen

Brønderslev, Frank Hampenberg Andersen

Nyborg FOF Østfyn

Tlf. 24 85 18 06

Tlf. 42 24 33 99

Tlf. 22 67 15 56

Sønderborg Syd Bo B. Pedersen

Ebeltoft Natascha Vilsgaard

Næstved Tina Christiansen

Tlf. 87 53 60 90

Tlf. 20 21 70 84

Tlf. 21 43 73 07

Thisted Bent Christensen

Favrskov Ib Østergaard

Odder Marianne Eriksen

Tlf. 22 88 07 16

Tlf. 23 35 55 34

Tlf. 23 24 94 01

Toftlund Ute Mammen,

Faxe Vibeke Bastrup

Odsherred Finn Wulff

Tlf. 23 45 73 55

Tlf. 23 90 48 40

Tlf. 28 73 93 65

Tølløse Birthe Pugholm

Fredericia Louise Hvilborg

Ringe (Faaborg-Midtfyn) Lone Poulsen Jeppesen

Tlf. 25 88 89 81

Tlf. 99 74 13 89

Tlf. 72 36 42 32

Tønder Svend Lorenzen Emma Ganderup

Faaborg-Midtfyn Lone Poulsen Jeppesen

Ringkøbing Musikskolen Ringkøbing-Skjern

Tlf. 23 90 48 40

Tlf. 26 22 36 47

Tlf. 21 62 12 24 Tlf. 61 30 39 50

Greve Carsten Brøsch

Ringsted Mona Merete Jørgensen

Tlf. 43 90 42 56

Gribskov Hasse Bohn

Roskilde Birgit Schelde Holde

Tlf. 23 86 38 05

Tlf. 23 98 62 31

Guldborgsund Lise Landgren

Silkeborg Kaspar Ginnerup Knudsen

Tlf. 20 28 10 99

Tlf. 40 74 86 91

Haderslev Tina Høgh

Skanderborg Ulla Nymann Jørgensen

Tlf. 24 59 75 89

Tlf. 20 40 42 50

Skive Hanne Fransen

Tlf. 27 12 52 23 Tlf. 24 84 29 93

Vanløse Birgit Hansen Yvonne Petersen Vejle Sonja Amlund Viborg Mona Vistisen Connie Dyrholm

Tlf. 30 51 45 85 Tlf. 38 74 18 49 Tlf. 24 48 45 30

LUNGEKOR

Tlf. 61 35 10 06 Tlf. 26 23 50 01

Hedensted Karin Iversen

Tlf. 29 63 32 34

Vojens Lone Weuge Pedersen

Tlf. 29 26 31 27

Helsingør Tove Tafdrup

Slagelse Pernille Gøttske

Tlf. 24 21 68 62

Vordingborg Erik Pedersen

Tlf. 56 18 24 21

Tlf. 20 49 42 51

Herlev Per Nilsson

Solrød Louise Leilund

Tlf. 21 27 68 89

Struer Lizzi Andersen

Tlf. 41 44 01 47 Tlf. 26 85 51 83

Østerbro Winnie Bethnas

Tlf. 26 14 43 17

Hillerød Hanna Jakobsen

Tlf. 48 29 39 70

Aabenraa Optimisterne Jürgen Christiansen

Tlf. 74 62 19 58

Hjørring Poul Anton Krogsgaard

Sønderborg Marianne Müller Nielsen

Tlf. 21 47 69 96

Aalborg Axel Petersen,

Tlf. 97 99 12 21

Tlf. 23 95 12 52

Holbæk Birthe Pugholm

Thy-Mors Inger Dengsø

Tlf. 72 36 42 32

Aarhus Hasle Inger Vestergaard

Tlf. 47 97 41 02

Tlf. 40 26 84 09

Horsens Horsens Musikskole

Vallensbæk Remi Lewerissa

Tlf. 76 29 31 05

Vejle Sonja Meyer

Tlf. 25 46 62 90 Tlf. 29 38 71 35

Aarhus Midt Bente Griffith

Tlf. 28 59 93 70

Hvidovre Ole Albér

Tlf. 72 17 02 22

Aarhus Risskov Jane Petersen

Tlf. 28 66 82 89

Ishøj Lungekor Claus B. Skovsgaard

Vordingborg Lisbet Trøstrup Beck

Tlf. 22 26 92 85

Aarhus Tilst Kirstine Pedersen

Tlf. 30 91 41 83

Tlf. 26 51 60 27

Kalundborg Grethe Husted

Aabenraa Ina Juhl

Tlf. 21 28 99 55

Aalborg Natasja Vinther

Tlf. 98 16 70 77

Tlf. 24 25 39 78

Aarhus Magrethe Bogner

Tlf. 20 20 20 71

Aarhus Tranbjerg Jette Mortensen Freddy Werner

Tlf. 27 37 34 68 Tlf. 29 63 78 73

Aarhus Viby Inger Meier

Tlf. 23 70 65 25

Ørum Anette Kellmer

Tlf. 51 15 82 54

Kerteminde Anne Kühl

L ANDSDÆKKENDE NE T VÆRK Lungebarn Heidi Skjelmose Berit Sys Christensen

Tlf. 38 79 90 22 Tlf. 23 11 74 97

Lungefibrosenetværket Bill Arne Sørensen

Tlf. 29 21 40 18

Netværk for LAM Marianne Hoppe Hansen

Tlf. 24 91 39 80

Netværk for sjældne lungesygdomme Dorte Chabert

Tlf. 26 24 26 86

Nye Lunger, Vest Hanne Jensen

Tlf. 30 72 21 09

W W W. L U N G E . D K

HUSK DINE VACCIN ER Husk at få pneumokok- og influenzavaccination

→ S e mere på lunge.dk/vacciner s.39

AL HENVENDELSE TIL: LUNGEFORENINGEN, STRANDBOULEVARDEN 49, B-8, 2100 KØBENHAVN Ø, TLF. 38 74 55 44, INFO@LUNGE.DK, WWW.LUNGE.DK

resmed RESMED

AirTouch F20 fullfacemaske til NIV-behandling Opnå større komfort og mindre hudirritation med den bløde AirTouch F20 cushion.

Spørg altid din behandler til råds om dine behandlingsmuligheder!

Se mere på www.resmed.dk