rapporteret
Striden om lærernes arbejdstid Kommunerne vil af med lærernes arbejdstidsaftaler, og lærerne vil have sikret tiden til forberedelse. Parterne er tilsyneladende meget langt fra hinanden. Hvad drejer det sig egentlig om? Her får du et overblik over stridspunkterne.
Tekst
Maria Becher Trier
Foto
bo tornvig
Undervisning, forberedelse, retteopgaver, møder og forældresamarbejde er blot nogle af lærernes mange opgaver. I dag bliver opgaverne planlagt efter aftaler, som de lokale kredse af Danmarks Lærerforening indgår med kommunerne. Men sådan skal det ikke være fremover, hvis det står til kommunernes forening, KL. »Det er ufleksibelt og ineffektivt, og det hæmmer udvikling, nytænkning og innovation i lærernes arbejde. Og det bør ikke være op til en fagforening at bestemme, hvad en medarbejdergruppe skal bruge deres arbejdstid på«, skriver KL’s formand for løn- og personalekontoret Michael Ziegler på KL’s særlige hjemmeside for lærerarbejdstid meretidsammen.dk
Derfor har KL fremlagt en aftale for lærernes forhandlere med DLF-formand Anders Bondo i spidsen. KL’s bud er, at lærerne skal have en årsnorm på 1.924 timer. Den enkelte lærers arbejdstid skal planlægges i samarbejde med skolelederen. DLF har forsøgt at komme KL i møde ad flere omgange. Senest har DLF sagt, at hvis der ikke længere er noget loft over lærernes undervisningstid, skal man i stedet registrere, hvor meget en lærer har arbejdet i en fireugersperiode. Desuden skal der aftales regler for overtidsbetaling, lyder et par af de meget konkrete forslag, som Anders Bondo har stillet Michael Ziegler. »De siger jo, at vores arbejdstid skal ’normaliseres’, derfor må vi selvfølgelig have nogle sikringer ligesom andre kommunalt ansatte frem for en totalt ustyrlig årsnorm, man ikke genfinder nogen andre steder på det kommunale arbejdsmarked«, siger Anders Bondo.
Det er ufleksibelt og ineffektivt, og det hæmmer udvikling, nytænkning og innovation i lærernes arbejde. Michael Ziegler
6/
25 timer i stræk Tidligere i forhandlingerne har lærernes formand fremlagt flere konkrete forslag. Han har blandt andet foreslået, at lærerne fremover underviser 25 klokketimer om ugen. Det skal ske ved at afskaffe 45-minutters lektionerne og i stedet lave en sammenhængende skoledag. »Lad os for alvor nytænke undervisningsdagen og skabe et sammenhængende undervisningsforløb for eleverne, hvor det er elevernes undervisning, der er styrende, og ikke skolens ringetider. Med et sådant sammenhængende undervisningsforløb er vi parate til at undervise 25 timer om ugen og derudover stå for nogle af elevernes aktivitetstimer«, sagde Anders Bondo, da han første gang fremlagde forslaget i december sidste år. Men KL kaldte de 25 sammenhængende timer for optisk bedrag. »Det lyder flot. Specielt fordi en lærer i dag i gennemsnit underviser 16 klokketimer
folkeskolen / 06 / 2013
139302 p06-09_FS0613_Konflikt_hovedhistorie.indd 6
18/03/13 14.55
